EU's hurtige varslingssystem for. fødevarer og foder (RASFF) Forbrugersikkerhed gennem de sidste 30 ar

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EU's hurtige varslingssystem for. fødevarer og foder (RASFF) Forbrugersikkerhed gennem de sidste 30 ar"

Transkript

1 EU's hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF) Forbrugersikkerhed gennem de sidste 30 ar

2 photos: Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu) Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2009 ISBN: DOI: /10385 De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in BELGIUM Trykt på ikke -klorbleget papir

3 Forbrugersikkerhed gennem de sidste 30 ar EU's hurtige varslingssystem for fødevarer og foder (RASFF)

4 1 FORORD Det er mig en glæde at præsentere denne publikation, som markerer, at det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder RASFF har eksisteret i 30 år. Fødevaresikkerhed har betydning både nationalt og internationalt. Den berører alle lande og har stor indflydelse på både folkesundheden og den økonomiske aktivitet. De europæiske forbrugere forventer med rette det højeste sikkerhedsniveau, hvad angår den mad, de spiser. RASFF, der har fungeret siden 1979, er en af de store succeser for EU s integrerede tilgang til fødevaresikkerhed, som viser, hvor stor betydning kommunikation og samarbejde har. Som et system til hurtig udveksling af oplysninger mellem medlemslandene og samordning af reaktioner på trusler mod fødevaresikkerheden er det blevet et uundværligt redskab til beskyttelse og beroligelse af de europæiske forbrugere. Kommissionen arbejder sammen med de lande og organisationer, der er medlemmer af RASFF ihærdigt videre med at udvikle dette vigtige redskab, som bidrager til høje standarder for fødevaresikkerhed i EU, hindrer farlige fødevarer eller foder i at nå ud til forbrugerne og gør det muligt hurtigt at fjerne den slags produkter fra markedet. 2

5 RASFF er nået langt, siden det blev oprettet i Antallet af meddelelser vil vedblive med at stige i fremtiden, og systemet kommer til at omfatte nye områder og nye dele af verden. Internationalt samarbejde bliver sandsynligvis et af de prioriterede indsatsområder, f.eks. samarbejde med andre systemer såsom Verdenssundhedsorganisationens system INFOSAN. I de kommende år vil RASFF og dets arbejde desuden blive mere formaliseret, fordi dets praksis og regler bliver lovfæstet, hvilket gør systemet mere gennemsigtigt. I den nærmeste fremtid åbnes den splinternye RASFF-portal, hvor borgerne kan få adgang til en RASFFdatabase, der kan søges i. Jeg vil benytte lejligheden til at takke RASFF s medlemslande for at have bidraget til at gøre RASFF til det effektive redskab, det er i dag. Jeg takker også Kommissionens delegationer verden over, som letter transmissionen af meddelelser til tredjelande, så problemer hidrørende fra disse lande kan løses. RASFF-systemet fungerer kun godt takket være det løbende og glimrende samarbejde mellem offentlige myndigheder, forbrugere og virksomhedsledere. Informationsudveksling er et af vores bedste midler mod fødevaresikkerhedsrisici. Dermed viser RASFF, hvordan vi udveksler oplysninger mest effektivt for at løse problemer forbundet med fødevaresikkerhed og beskytte forbrugerne. Jeg glæder mig til at se, hvordan RASFF udvikler sig og bliver stærkere i løbet af de næste 30 år. Androulla Vassiliou Kommissær for sundhed 3

6 2 HVAD ER RASFF? Det er ingen overraskelse, at forbrugerne gerne vil være forvissede om, at de fødevarer, de spiser, er sikre. Offentligheden er meget optaget af fødevare- og fodersikkerhed. Men fødevarekriser som dem, der drejede sig om melamin og dioxin, svækker de europæiske borgeres tillid til fødevareindustriens evne til at levere sikre fødevarer. Desuden er handelen med og distributionen af fødevarer og foder blevet mere international, og EU er nu verdens største fødevareimportør og en af de største fødevareeksportører. Denne udvikling skaber nye udfordringer i bestræbelserne på at sikre forbrugernes fødevaresikkerhed i EU. 4

7 RASFF s hovedformål er at sikre borgerne. Det er altid vores højeste prioritet i forbindelse med fødevare- og foderkriser José Luis De Felipe Gardón, sektionschef RASFF, Europa-Kommissionen (1997 i dag) Ikke desto mindre har EU et af de højeste niveauer for fødevaresikkerhed i verden i stor udstrækning på grund af den omfattende EU-lovgivning, som garanterer, at fødevarer og foder er sikre. Især bygger EU s strategi for fødevaresikkerhed på, at fødevaresikkerheden begynder på det enkelte landbrug. Reglerne gælder fra jord til bord, uanset om fødevarerne produceres i EU eller importeres fra andre dele af verden. Nulrisiko eksisterer ikke, men EU gør med en omfattende strategi for fødevaresikkerhed sit yderste for at minimere risiciene ved hjælp af moderne fødevare- og hygiejnestandarder, som afspejler den mest avancerede videnskabelige viden. Derfor fokuserer Kommissionen og medlemsstaterne først og fremmest på at fastholde dette høje sikkerhedsniveau og sikre hurtige reaktioner på alle trusler, der opstår. Et vigtigt redskab, der anvendes til at reagere hurtigt på fødevare- og fodersikkerhedskriser og -begivenheder, er det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder, RASFF. RASFF sikrer, at oplysninger hurtigt og effektivt udveksles mellem fødevare- og foderkontrolmyndigheder i medlemsstaterne og Kommissionen, når der er konstateret en sundhedsrisiko. På den måde kan landene handle hurtigt og samordnet for at forhindre fødevaresikkerhedsrisici, før de når at skade forbrugerne. Alle EU s 27 medlemsstater er medlem af RASFF sammen med Kommissionen og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Island, Liechtenstein og Norge er også fuldgyldige medlemmer af RASFF i medfør af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Schweiz, som har indført EU s veterinære grænsekontroller i 2009, er med i RASFF, hvad angår grænsekontrol af animalske produkter. 5

8 I 2009 har RASFF eksisteret i 30 år, og det markeres med denne pjece, hvor der redegøres for, hvad RASFF har opnået, og for, hvordan systemet konkret har haft indflydelse på EU-borgernes hverdag. Hele systemets historie gennemgås, og der gives et bud på, hvordan det vil udvikle sig i de kommende år. Systemet i praksis Når et RASFF-medlem har fået oplysninger om en alvorlig sundhedsrisiko på grund af fødevarer eller foder, skal medlemmet omgående underrette Kommissionen via RASFF. RASFF-medlemmer skal navnlig underrette Kommissionen, når de trækker eller kalder fødevarer eller foder tilbage fra markedet for at beskytte forbrugernes sundhed, og når det er nødvendigt at gribe hurtigt ind. De skal også underrette Kommissionen, hvis de sammen med den ansvarlige virksomhedsleder har besluttet, at en fødevare eller et foder ikke bør markedsføres, hvis foranstaltningen er truffet som følge af en alvorlig risiko. Det samme gælder, når det pågældende produkt markedsføres på visse betingelser. Medlemmer af RASFF Delvise medlemmer af RASFF 6

9 Meddelelsestyper RASFF-meddelelser er inddelt i fire typer: Det medlem, der afgiver meddelelsen, anvender en meddelelsesformular for at give alle de nødvendige oplysninger om resultater og trufne foranstaltninger og vedlægger alle relevante dokumenter såsom regninger, fortegnelser over virksomheder, der har modtaget produkterne, analyserapporter osv. Kommissionen kontrollerer og samler disse oplysninger og viderebringer dem dernæst omgående til alle RASFF-medlemmer. Alertnotifikationer afgives, når en fødevare eller et foder, der udgør en alvorlig sundhedsrisiko, er på markedet, og det er RASFF ALERT nødvendigt at gribe hurtigt ind. Det RASFF-medlem, der konstaterer problemet og træffer de relevante foranstaltninger (f.eks. tilbagetrækning af produktet), iværksætter varslingen. Målet med meddelelsen er at give alle RASFF-medlemmer oplysninger, der gør det muligt at konstatere, om det pågældende produkt er på deres marked, så de også kan træffe de nødvendige foranstaltninger. Borderrejections vedrører fødevare- og foderpartier, der er blevet kontrolleret og afvist ved EU s (og EØS ) ydre grænser, når der er konstateret en sundhedsrisiko. Meddelelserne sendes til alle EØS-grænsekontrolsteder for at skærpe kontrollerne og sikre, at det afviste produkt ikke indføres i EU ved et andet grænsekontrolsted. Informationsnotifikationer anvendes, når der er konstateret en risiko vedrørende markedsførte fødevarer eller foder, men det ikke er nødvendigt, at de øvrige medlemmer griber hurtigt ind. Det skyldes, at produktet ikke er nået ud på deres marked eller ikke længere findes på det, eller at risikoens art betyder, at det ikke er nødvendigt at gribe hurtigt ind. RASFF INFOR- MATION Alle oplysninger vedrørende fødevarers og foders sikkerhed, RASFF som ikke er blevet meddelt som NEWS en varslingsmeddelelse eller en oplysningsmeddelelse, men skønnes værdifuld for kontrolmyndighederne, viderebringes til medlemmerne under overskriften»news«. 7

10 Kommissionen skal informere et tredjeland, der ikke er medlem af RASFF, hvis et produkt, hvorom der er afgivet en meddelelse, er blevet eksporteret til landet, eller hvis der er afgivet meddelelse om et produkt fra det pågældende land. På den måde kan landet træffe korrigerende foranstaltninger og således undgå, at der opstår et lignende problem i fremtiden. Systemet består af en række klart identificerede kontaktpunkter i Kommissionen og i alle RASFFmedlemsorganisationer, som udveksler oplysninger klart og hurtigt. 8

11 RASFF-medlemmer har en døgnservice, der sikrer, at hastemeddelelser bliver sendt, modtaget og behandlet hurtigst muligt. Systemet har ikke til formål at hænge virksomheder ud, men skaber en balance mellem åbenhed og beskyttelse af forretningsoplysninger. Selv om den kompetente myndighed får oplyst varebetegnelser og de enkelte virksomheders identitet, bliver disse oplysninger derfor ikke offentliggjort. Alligevel indebærer en RASFF-meddelelse, at der er blevet eller bliver truffet foranstaltninger, og dermed at forbrugerne bliver beskyttet mod den potentielle trussel. Når beskyttelsen af menneskers sundhed kræver større gennemsigtighed, sørger medlemsstaterne og Kommissionen i de enkelte tilfælde for, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger. 9

12 3 DE FØRSTE ÅR Nye medlemmer af RASFF 1979: Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige 1981: Grækenland 1986: Portugal og Spanien Det var en hændelse med appelsiner, der fik EU s medlemsstater til at oprette et system til gensidig information i tilfælde af en sundhedsrisiko for mennesker som følge af problemer forbundet med fødevarer. Begivenheden skabte panik i og uden for Europa, fordi den viste sig at være resultatet af politisk terrorisme. 10

13 , I begyndelsen var systemet meget begrænset. Der var kun 1-2 personer fra medlemsstaterne og tre fra Kommissionen. Vi var et effektivt team. Olga Demine, tidligere medlem af RASFF-teamet, Europa-Kommissionen ( ) 1994 Appelsinterrorisme I 1978 blev der i Maastricht (Nederlandene) fundet små, sølvfarvede perler senere identificeret som kviksølv i appelsiner fra Israel. De nederlandske sundhedsmyndigheder indledte en landsomfattende undersøgelse, og en uge efter blev det fastslået, at der var sprøjtet kviksølv ind i 25 appelsiner fra Israel. Der blev fundet flere i ni byer i det daværende Vesttyskland. En ekstremistisk gruppe, der kaldte sig Arab Revolutionary Army-Palestine Command, erklærede, at den havde forgiftet frugterne for at skade Israels økonomi. Begivenhedens økonomiske virkning var mærkbar i Vesttyskland, som årligt importerede 140 mio. t citrusprodukter fra Israel, og hvor alt salg af appelsiner blev indstillet, mens frugterne blev undersøgt. Desuden skabte det stor bekymring i offentligheden over, hvor sikre fødevarerne var. Som følge af denne begivenhed mødtes medlemsstaternes fødevarekontrolmyndigheder den 13. februar 1979, og de foreslog, at der blev indført et hurtigt varslingssystem. Myndighederne ville ikke vente, til der kunne vedtages formel lovgivning, og derfor indgik Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Det Forenede Kongerige en gentlemanaftale om at oprette et system. Målet med dette redskab var at informere hinanden, når der opstod en sundhedsrisiko for mennesker som følge af et fødevareproblem. Idéen var at fokusere på tilfælde, hvor der var reel risiko for, at forbrugernes sundhed kunne bringes i fare. RASFF s grundlæggere ønskede et system, der kunne håndtere alle sager og havde en vis fleksibilitet og frihed i forhold til formaliserede regler. 11

14 Oprettelsen af systemet Hvad betød det i praksis? For medlemmerne af det nye system betød det, at de skulle have en national fødevaresikkerhedsmyndighed. Regler og standarder for fødevarer var også en forudsætning for systemet. Hvordan kunne man vide, hvad der krævede en meddelelse, hvis man ikke vidste, hvad der var sikkert, og hvad der ikke var det? Det betød også, at der skulle oprettes laboratorier til fødevarekontrol. Desuden skulle der både på nationalt plan og i Kommissionen oprettes kontaktpunkter med ansvar for at overføre og modtage meddelelser til og fra Kommissionen. 12

15 Når en inspektør for 30 år siden tog analyseprøver, og der blev konstateret en sundhedsrisiko, kunne han frivilligt vælge at træffe foranstaltninger. Hans tiltag var uafhængige og isolerede, og oplysningerne blev ikke altid sendt til kolleger eller til en central myndighed med henblik på at træffe yderligere foranstaltninger. For at gennemføre RASFF måtte medlemsstaterne derfor hurtigt oprette et system til indsamling af oplysninger på området og til indbyrdes udveksling af disse oplysninger. Nogle lande havde yderligere interne udfordringer at overvinde i bestræbelserne på at etablere et velfungerende system. F.eks. findes der i nogle medlemsstater en række administrative niveauer fra nationalstat til føderal stat osv. med regioner, der har varierende kompetence og uafhængighed. Derfor var det nødvendigt at opnå accept på alle niveauer. I 1979 udløste fordærvet blæksprutte den første meddelelse. Kommissionen ringede til kontaktpunkterne i de enkelte medlemsstater for at orientere dem og informere dem om, hvilke foranstaltninger der var truffet for at beskytte forbrugerne. Fordi al kommunikation foregik pr. telefon, findes der ikke længere nogen dokumenter, der kan give nærmere oplysninger. LOVGIVNING I 1979 blev det første skridt til et retsgrundlag for RASFF taget gennem et forslag til Rådets beslutning (KOM/79/725) om et fællesskabssystem for hurtig udveksling af oplysninger om farerne i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder, herunder fødevarer. På det tidspunkt var fødevarer og andre forbrugsgoder samlet under ét. I dag derimod fungerer RAPEX som EU s hurtige varslingssystem for alle farlige forbrugsgoder undtagen fødevarer, lægemidler og medicinsk udstyr. Dette forslag blev efterfulgt af et ændret forslag i 1982 (EFT C 321 af , s. 7) og Rådets beslutning 84/133/EØF to år senere. 13

16 RASFF i sin vorden I begyndelsen blev RASFF brugt som et kortsigtet overvågnings- og alarmsystem til håndtering af alvorlige og umiddelbare farer med andre ord omfattede det kun forbrugsgoder, der udgjorde en alvorlig og umiddelbar trussel mod forbrugernes sundhed. Definitionen af en»alvorlig og umiddelbar fare«indgik ikke i lovgivningen og blev bevidst holdt fleksibel. Dermed kunne systemet håndtere alle opståede problemer. På det tidspunkt var hovedformålet med det hurtige varslingssystem at informere de kompetente myndigheder for at beskytte forbrugerne, men også for at begrænse unødvendig kommerciel skade eller handelshindringer. Det skal forstås ud fra den måde, hvorpå Kommissionen var organiseret på det tidspunkt: Der var endnu ikke oprettet et generaldirektorat for sundhed og forbrugere, og forberedelserne til oprettelse af det indre marked var så småt ved at gå i gang. wikipedia.com 14

17 Fødevaresikkerhed på stedet Et eksempel på RASFF i praksis i begyndelsen: Den 15. juni 1981 kl ringede det britiske sundhedsministerium til Kommissionen og sagde, at Verdenssundhedsorganisationen havde meddelt dem, at de schweiziske sundhedsmyndigheder havde fundet bakterien Clostridium botulinum type E i glas med skruelåg indeholdende en pasta af hvide bønner med chili fremstillet i Hongkong. Clostridium botulinum danner nervegiften botulin, som medfører muskellammelse. De schweiziske myndigheder havde beordret dette produkt fjernet fra deres hjemmemarked. Kl samme dag var kontaktpunkterne i Nederlandene, Frankrig, Luxembourg og Irland blevet informeret. Men da al kommunikation foregik telefonisk, kunne oplysningerne kun viderebringes, hvis der var nogen på kontoret til at tage telefonen. Derfor blev de øvrige landes kontaktpunkter først informeret den følgende dag. De første kommunikationsmetoder Kontaktpunkterne i de enkelte medlemsstater brugte en»rød telefon«en direkte linje til Kommissionens relevante fødevaretjeneste og faxens forgænger telexen til at sende oplysninger direkte til Kommissionen. Dernæst vurderede Kommissionen de modtagne oplysninger, og meddelelsen kunne videresendes automatisk til de øvrige kontaktpunkter. Meddelelserne blev behandlet meget forskelligt i de enkelte medlemsstater alt efter de kompetente myndigheders ansvarsområder, beføjelser og strukturer. I 1980 blev telexen den mest anvendte kommunikationsmetode. Senere blev det muligt at lagre telexer elektronisk, hvilket førte til et netværk, der gjorde det mindre tidskrævende at genindtaste meddelelser og sende og modtage oplysninger. Der blev brugt standardformularer som modeller for kommunikation af data, hvilket lettede informationsudvekslingen. 15

18 Vinsvindel I 1985 tilsatte nogle østrigske hvidvinsproducenter den organiske forbindelse diethylenglycol også kaldet kølervæske for at forbedre vinenes»mundfølelse«. Glycoler forekommer naturligt i vin. De får vinen til at virke tykkere, så der afsættes små dråber op ad glasset. Diethylenglycolen blev tilsyneladende tilsat for at omdanne tørre vine til søde vine det er dyrere at producere søde vine, og sukkertilsætning er lettere at spore. Heldigvis viste det sig, at stoffets akutte toksicitet er forholdsvis lav. Svindelen forvoldte i flere år alvorlig økonomisk skade på alle østrigske vinproducenter både dem, der havde forfalsket vinen, og resten af branchen. Selv om Østrig endnu ikke var medlem af EU, samarbejdede de østrigske myndigheder aktivt for at identificere og spore kilden til de forskellige vinmærker. Der var tale om flere millioner liter vin. Informationshåndteringsproblemet var enormt og blev mindsket betydeligt gennem RASFF. Knap forskellige mærker blev identificeret, og da oplysningerne om de enkelte partier blev sendt til Bruxelles, skulle de efterfølgende videresendes til medlemsstaterne. Dette førte til en væsentlig forbedring af systemet til videresendelse af data via telex. De indkommende telexer blev lagret på hulstrimler, så de kunne videresendes automatisk efter kontrol. I 1986 var der et langt alvorligere tilfælde af vinforfalskning, hvor 23 mennesker døde i Italien, fordi en svigagtig italiensk vinproducent tilsatte giftig methanol til sine vine for at øge deres alkoholindhold. Dette tilfælde blev indberettet sent om aftenen, og omgående viderebringelse gennem det hurtige varslingssystem betød, at de franske myndigheder næste dag kunne beslaglægge store mængder af denne vin og dermed forhindre flere dødsfald. 16

19 Dæmpning af Tjernobyls virkninger Den 26. april 1986 skete Tjernobylkatastrofen en ulykke på kernekraftværket Tjernobyl i Ukraine, som på det tidspunkt var en del af Sovjetunionen. Den førte til et alvorligt udslip af radioaktivitet i miljøet. To mennesker døde ved den indledende dampeksplosion, men størstedelen af de skønnede dødsfald som følge af ulykken blev tilskrevet stråling. Den 30. april sendte det danske kontaktpunkt en telex via RASFF om, at afgrøder var blevet forurenet af radioaktivt nedfald fra Tjernobyl. Samme dag udstedte Kommissionens RASFF-ansvarlige et varsel og indkaldte alle medlemsstaternes eksperter til et møde i Bruxelles den 5. maj. For at få kontrol med situationen og tilvejebringe et retsgrundlag for handling udarbejdede Kommissionen et forslag om midlertidigt forbud mod indførsel af fødevarer fra Østeuropa, der var direkte berørt af katastrofen, som Rådet vedtog den 12. maj. Det blev efterfulgt af en forordning med grænseværdier for radioaktiv forurening af fødevarer, der havde til formål at give det indre marked mulighed for at fungere og fastsætte betingelserne for genoptagelse af importen. Indførelsen af de forbedrede dataoverførselssystemer i 1985 var helt afgørende for håndteringen af varslingen efter Tjernobylulykken. I dette tilfælde var systemet hele tiden i drift, hvilket betød, at oplysninger fra minut til minut kunne sendes rundt mellem medlemsstaterne. Der blev også udvekslet oplysninger med lande i den tidligere østblok og med lande i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA). Mange mennesker var med til at indsamle oplysninger fra hele Europa. 17

20 Et fleksibelt system bliver stærkere LOVGIVNING I slutningen af 1980 erne var fødevarenetværket stadig kendetegnet ved dets store fleksibilitet. Gennem årene skabte det sammenhæng mellem de forskellige kontaktpunkter og en ansvarsfølelse, der lidt efter lidt førte til, at udvekslingerne blev hyppigere. Kontakterne blev også brugt til bilaterale udvekslinger, når der ikke var behov for en formel RASFF-meddelelse. Netværket gav mulighed for et kollegialt samarbejde, der gik langt videre end nøje gennemførelse af en retsakt, og det muliggjorde gensidig hjælp. Efter at Rådets beslutning 84/133/EØF havde været gældende i fire år, forelagde Kommissionen en rapport om dens funktion for Rådet. Det blev besluttet af videreføre systemet, hvilket førte til Rådets beslutning 89/45/EØF af 21. december 1988 om et fællesskabssystem for hurtig udveksling af oplysninger om farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder. GENERAL INFORMATION: 1 Notification type: 2 Notifying country: 3 Contact point reference n : 4 Basis for the notification: 5 Related RASFF notification n : 6 Date of notification: 7 Countries flagged for action: HAZARDS: 8 Hazard category: RAPID ALERT SYSTEM FOR FOOD AND FEED REGULATION (EC) N : 178/2002 Art. 50 MARKET NOTIFICATION other: 9 Hazards found: 10 Results of the tests: / / / / / analytical units 11 Counter analysis: : / / analytical units 12 Sampling dates: / / / / / 13 n of samples: 14 method: Laboratory: place: 17 Analysis sample treatment/ analytical matrix: Persons affected: method of analysis: 20 Type of illness/symptoms: other/name: Antallet af meddelelser steg langsomt i takt med, at opmærksomheden på og forståelsen af processen steg blandt embedsmændene i forskellige ministerier. Alligevel var antallet af meddelelser i 1992 stadig ca. 10 pr. år, og Kommissionen tilskyndede fortsat medlemsstaterne til at oplyse om alle problemer forbundet med fødevarer. I 1992 blev EU s indre marked oprettet. Tidligere havde der ikke været nogen grund til at afgive en meddelelse, hvis et problem vedrørende fødevaresikkerhed var lokalt, men med det nye indre marked skulle oplysningerne udveksles, så andre nationale kontrolmyndigheder kunne gribe ind. Meddelelsesformular, side 1 18 PRODUCT: 21 Product category: other: 22 Product relation to the product notified in linked notification: other/more info: 23 Product name (on label):

21 Indførelsen af telexen var en vigtig nyskabelse og lagde grunden til faxen og faxnetværket, som gjorde vores arbejde meget lettere. Paul Gray, tidligere kontorchef RASFF, Europa-Kommissionen ( ) LOVGIVNING Faxens indførelse I 1992 afløste faxen telexen som forsendelsesredskab. Det havde stor betydning for systemets effektivitet, for i forbindelse med sporing af produkter med en potentiel sundhedsrisiko er muligheden for at beskrive og identificere etiketten afgørende. Før faxen blev indført, måtte der udarbejdes lange beskrivelser af emballagen og etiketterne. Indførelsen af faxen betød, at det nu var muligt at sende et billede af selve etiketten, hvilket lettede identifikationen. I 1992 indgik det hurtige varslingssystem for fødevarer for første gang i direktivet om produktsikkerhed i almindelighed (Rådets direktiv 92/59/ EØF) sammen med det hurtige varslingssystem for andre forbrugsvarer (nu betegnet RAPEX). Det opfyldte imidlertid ikke parametrene for, hvad fødevarer krævede. Især blev der kun lagt vægt på fremstillingen af et produkt, men med fødevarer kan det gå galt i alle led fra produktion over tilvirkning til levering. Der var modvilje mod at formalisere regler om fødevarer med meget streng lovgivning, fordi man frygtede, at diversiteten som er en af EU s vigtigste egenskaber ville gå tabt, hvis fødevarer blev harmoniseret. 19

22 RASFF s VÆKST: UDFORDRINGER OG ÆNDRINGER Nye medlemmer af RASFF 1994: Island, Norge og Liechtenstein bliver medlemmer af RASFF inden for rammerne af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 1995: Østrig, Finland og Sverige Mange begivenheder fik indflydelse på RASFF s vækst og udvikling i midten af 1990 erne. EU stod over for flere kriser, der formede og ændrede ikke blot RASFF s, men også selve Kommissionens funktion. Denne udvikling bidrog til at styrke RASFF og gøre det til et endnu bedre redskab til varetagelse af borgernes sikkerhed og sundhed. 20

23 Fra grænse til grænse Samtidig med at RASFF arbejder for at sikre borgerne mod forurenede produkter fra lande i EU, arbejder det også for at forhindre forurenede produkter i at komme ind i EU fra tredjelande. Det 2001 har udviklet et system af grænsemeddelelser, der betyder, at når et produkt er afvist ved et grænsekontrolsted, er alle andre grænsekontrolsteder klar over det. BSE og omstruktureringen af Kommissionen En af de største udfordringer, som EU stod over for i denne periode, var bovin spongiform encefalopati (BSE) eller kogalskab en krise, der ramte Det Forenede Kongerige i På det tidspunkt omfattede RASFF ikke levende dyr og foder, så det var ikke direkte involveret i krisen. Ikke desto mindre havde BSE stor indflydelse på Kommissionen og var en af årsagerne til, at den blev omstruktureret. Omstruktureringen af Kommissionen gav RASFF mulighed for at blive det, det er i dag, da alle tjenestegrene, der beskæftigede sig med forbrugersundhed og -sikkerhed, i 1997 blev samlet i et nyoprettet generaldirektorat med det knap så spændende navn»gd24«, som to år senere blev omdøbt til»gd for Sundhed og Forbrugerbeskyttelse«også kaldet DG SANCO. Det nye DG SANCO fik til opgave at kontrollere, at den hurtigt voksende mængde af lovgivning om fødevaresikkerhed blev gennemført korrekt. Det oprettede en ny afdeling med inspektører, nemlig Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret (FVO), der har hjemsted i Irland. Det var tilfældet, da et skib lastet med forurenede fødevarer ankom til Tyskland. De tyske myndigheder inspicerede lasten, konstaterede forureningen og afviste lasten. De underrettede omgående RASFF, og der blev udsendt et grænsevarsel. Det var årsagen til, at italienske inspektører to uger senere, da det samme skib gik i havn i Italien, omgående kunne afvise det og dermed forhindrede, at forurenede varer blev indført i EU, og varetog de europæiske borgeres sikkerhed. 21

24 Bedre kommunikation, et mere effektivt RASFF I slutningen af 1990 erne blev både meddelelserne og systemet bedre. Medlemsstaterne blev mere og mere fortrolige med systemets funktion og udnyttede dets fordele bedre. Pistacienøddesagen I 1998 fandt nogle inspektører store mængder aflatoksin i pistacienødder importeret fra Iran. Aflatoksiner er toksiner dannet af en naturligt forekommende, men meget farlig svamp, der kan inficere fødevarer og forvolde stor skade, hvis de indtages af mennesker. RASFF blev informeret om, at importører indførte forurenede pistacienødder i EU. Så snart det var klar over situationen, sendte det en meddelelse til alle medlemmerne med oplysninger herom. Nye partier af nødder blev analyseret og nægtet adgang til EU, hvis de indeholdt forurenede pistacienødder. Dernæst rejste inspektører fra Levnedsmiddel- og Veterinærkontoret til Iran for at finde frem til forureningskilden. Inspektørerne forelagde deres rapport for Kommissionen, så den kunne træffe afgørelse om det bedste handlingsforløb. På grundlag af rapporten udstedte Kommissionen med omgående virkning et forbud mod import af iranske pistacienødder i tre måneder. Efter de tre måneders forløb havde Kommissionen udarbejdet en retlig foranstaltning, og importen blev genoptaget, forudsat at alle nødder blev underkastet en dobbelt kontrolprocedure ved ankomsten til EU s grænse, og det blev bekræftet, at de var aflatoksinfri. Denne foranstaltning er stadig gældende. De nationale kontaktpunkter betød, at RASFF kun skulle kontakte en enkelt kompetent organisation i tilfælde af en alvorlig RASFF-varsling, hvilket gjorde det langt mindre tidskrævende at håndtere den type varslinger. De nationale kontaktpunkter var en vigtig udvikling for RASFF i denne periode. De nationale kontaktpunkter udviklede sammen med de nationale regeringer og Kommissionen prioriteringer og funktionsmetoder for RASFF. Det var helt nødvendigt, at medlemsstaterne og deres kontaktpunkter harmoniserede måden, hvorpå de udsendte varslinger og reagerede på alvorlige trusler. Der blev udarbejdet et RASFF-vademecum for at sikre, at de nationale kontaktpunkter havde de fornødne midler til at vurdere RASFF-meddelelser, og at meddelelserne blev sendt til de rette personer i de enkelte medlemsstater. 22

25 Dioxiner i Belgien En af de største kriser, som RASFF håndterede i denne vækstperiode, var dioxinkrisen i Belgien i Kyllinger i dele af Belgien og Nederlandene begyndte at blive syge og dø. Det blev til sidst påvist, at disse dyr var blevet inficeret med dioxiner gennem forurenet foder. RASFF blev først gjort opmærksom på problemet forholdsvis sent i krisen. Det skyldtes, at foder på det tidspunkt ikke var omfattet af systemet. Derfor blev RASFF først underrettet, da der blev fundet dioxiner i kødet, ikke da dyrene blev syge. Som følge heraf forstod man ikke problemets omfang, før krisen havde bredt sig, og ca. 6 mio. kyllinger måtte derfor aflives. Denne krise blev et vendepunkt for RASFF. Den viste medlemsstaternes manglende forståelse af RASFF s rolle og funktion og var et kraftigt alarmsignal for RASFF-teamet. For at råde bod på det intensiverede Kommissionen bestræbelserne på at kommunikere med medlemsstaterne og deres kontaktpunkter, og den indførte bedre procedurer, der forklarede, hvornår og hvordan RASFF skulle underrettes. Den arrangerede flere uddannelsesforløb og arbejdede for at fremme RASFF s synlighed. Disse bestræbelser og nye procedurer forbedrede RASFF s funktion væsentligt og skabte en bedre og mere konkret funktionsmetode. Krisen var ikke blot et vendepunkt for RASFF, men også for hele EU s fødevaresikkerhedspolitik. Inden længe blev arbejdet med Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed indledt, og det kom til at omfatte en helt ny tilgang om»sikkerhed i fødevarekæden«i det nye årtusind. Der blev udarbejdet et nyt regelsæt nogle af de vigtigste retsakter er nævnt nedenfor hvormed EU s nu velkendte slogan for fødevaresikkerhed»fra jord til bord«blev indført. Kommissionen gjorde meget for at fremme den gensidige tillid ved ofte at holde møder med kontaktpunkterne. Klaus Holch, kontorchef for det danske kontaktpunkt ( ) 23

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1

SLUTAKT. AF/CE/BA/da 1 SLUTAKT AF/CE/BA/da 1 De befuldmægtigede for: KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER

EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER EUROPA-PARLAMENTET: VALGPROCEDURER Procedurerne for valg til Europa-Parlamentet er reguleret både ved europæisk lovgivning, der fastlægger fælles regler for alle medlemsstaterne, og ved særlige nationale

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere

Du er EU-borger. Information fra ASTI og par tnere Du er EU-borger V E L K O M M E N t i l L u x e m b o u r g Information fra ASTI og par tnere O V E R S I G T Du bosætter dig i Luxembourg : I mindre end 3 måneder I mere end 3 måneder : - lønmodtager

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1

SLUTAKT. FA/TR/EU/HR/da 1 SLUTAKT FA/TR/EU/HR/da 1 FA/TR/EU/HR/da 2 I. SLUTAKTENS TEKST 1. De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN BULGARIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu

www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu KE-80-09-930-DA-C www.2010againstpoverty.eu 2010againstpoverty@ec.europa.eu Er De interesseret i publikationerne fra Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget

TOLDKODEKSUDVALGET. Toldkodeksudvalgets forretningsorden, som vedtaget af. Gruppen for Almindelige Toldforskrifter. under Toldkodeksudvalget EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR BESKATNING OG TOLDUNIONEN TOLDPOLITIK B1 Generelle toldlovgivningsspørgsmål og toldprocedurer af økonomisk betydning Bruxelles, den 5. december 2001 TAXUD/741/2001

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne

Vejledning om legitimation. ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne Vejledning om legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne 1 Legitimation ved statsborgerskabsprøven og danskprøverne for voksne udlændinge m.fl. For at kunne gå op til statsborgerskabsprøven

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler:

Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Peqqissutsimut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sundhed Borgere udenfor Grønland har under midlertidigt ophold her i landet ret til sygehjælp efter følgende regler: Ved midlertidigt ophold forstås

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

EØS-rEglErnE og dagpenge

EØS-rEglErnE og dagpenge EØS-reglerne og dagpenge Indhold 1. Kend dine muligheder 4 1.1 Rejs aldrig ud 4 1.2 Dine muligheder 4 1.3 Før du rejser 4 1.4 Fejlforsikring 4 2. Dagpenge under jobsøgning i et andet EØS-land 6 2.1 Ansøgning

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1972L0166 DA 11.06.2005 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

7161/03 HV/hm DG H I DA

7161/03 HV/hm DG H I DA RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 25. marts 2003 7161/03 FRONT 22 COMIX 139 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Initiativ fra Kongeriget Spanien med henblik på vedtagelse af Rådets direktiv

Læs mere

1. Identifikation af den adspurgte

1. Identifikation af den adspurgte Revision af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF) Denne offentlige høring er et led i revisionen af forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde (2006/2004/EF). Dette dokument

Læs mere

Parkeringskort for personer med handicap i EU:

Parkeringskort for personer med handicap i EU: Parkeringskort for personer med handicap i EU: betingelser i medlemsstaterne Europa-Kommissionen Anbring den fritstående folder i vinduet ved siden af parkeringskortet, så sproget i det land, du besøger,

Læs mere

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri

Velkommen. Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Velkommen Pressebriefing om CE-godkendt fyrværkeri Fyrværkeribrancheforeningen Etableret den 17. april 1923. Idet produktion af fyrværkeri i Danmark stort set er ophørt, er navnet ændret til Fyrværkeribrancheforeningen.

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Dagpenge, mens du søger job i udlandet

Dagpenge, mens du søger job i udlandet Juli 2015 Dagpenge, mens du søger job i udlandet Når du har været ledig i en kortere periode (som udgangspunkt 4 uger), kan du søge om få udbetalt danske dagpenge med en PD U2 (Personbåret Dokument U2)

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer

Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer FØDEVARESTYRELSEN VEJLEDNING 25.09.2013 J.nr.: 2013-28-2301-01186 Erstatter instruks af 21.12.2007 Vejledning om kontrol i forbindelse med tilbagetrækning af fødevarer Fødevarestyrelsen skal i alle situationer,

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser

Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Erhvervsrejseforsikring Rejseforsikring til kortere erhvervsrejser Bestil online på www.er.dk/erhverv Erhvervsrejseforsikring din sikkerhed, når du rejser i forbindelse med dit arbejde Hvorfor en erhvervsrejseforsikring?

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 6.12.2010 2010/0228(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om udkast til Rådets afgørelse om undertegnelse af aftalen

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis

Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Vertikale forbindelser i fødevareforsyningskæden: Principper for god praksis Forelagt af følgende kernemedlemmer af B2B-platformen AIM CEJA CELCAA CLITRAVI Copa Cogeca ERRT EuroCommerce Euro Coop FoodDrinkEurope

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Europæiske priser for god praksis

Europæiske priser for god praksis Sikkerhed og sundhed er godt for alle både dig selv og din arbejdsplads. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø Samarbejde om forebyggelse www.healthy-workplaces.eu INDKALDELSE AF ANSØGNINGER Europæiske priser

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr

Spørgsmål og svar vedrørende de nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr Spørgsmål og svar Nye regler for rejser med selskabsdyr og pas til selskabsdyr for EU-borgere, der rejser i eller uden for EU Indledning Fra den 29. december 2014 ændres lovgivningen for så vidt angår

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) 1.2.2002 DA De Europæiske Fællesskabers Tidende L 31/1 I (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper

Læs mere

Hygiejnelovgivningen for fødevarer

Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for fødevarer Hygiejnelovgivningen for Toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og havsnegle, (herefter: Muslinger m.m.) Thyra Bjergskov og Salima Benali Fødevarestyrelsen 28. august 2006

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58

Mobilitet. når som helst, hvor som helst. Ring til følgende telefonnummer for at få hjælp i Danmark og i udlandet: + 45 70 20 18 58 SEAT Vejhjælp SEAT Vejhjælp Service Mobilitet når som helst, hvor som helst Med SEAT Vejhjælp Service Mobilitet er du garanteret du garanteret fuld og pålidelig fuld og pålidelig vejhjælp uden vejhjælp

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING

VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING 20. december 2004 VEJLEDNING OM GENNEMFØRELSE AF ARTIKEL 11, 12, 16, 17, 18, 19 OG 20 I FORORDNING (EF) NR. 178/2002 OM DEN GENERELLE FØDEVARELOVGIVNING KONKLUSIONERNE FRA DEN STÅENDE KOMITÉ FOR FØDEVAREKÆDEN

Læs mere

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013

Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Lov om visse produkter er vedtaget Lov om indretning m.v. af visse produkter Lov nr. 155 af 20. februar 2013 Er vedtaget og træder i kraft 1. juli 2013 1 Formål Arbejdsmiljøloven skal beskytte arbejdstagere,

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 24. april 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 24. april 2014 15. april 2014. Nr. 387. Bekendtgørelse for Grønland om procedurer for grænsekontrolstedernes veterinærkontrol af fiskevarer og levende muslinger m.m. samt

Læs mere

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 418 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 3595 Den 7. juni 2010 FVM 773 REVIDERET

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-221-00350/Dep. sagsnr. 11058 Den 14. oktober 2011 FVM 941 REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Til dig der vil arbejde i Danmark

Til dig der vil arbejde i Danmark Til dig der vil arbejde i Danmark Arbejdstilsynet Telefon 70 12 12 88 E-mail: at@at.dk www.at.dk 2 EU/EØS-lande Azorerne Balearerne (Mallorca, Ibiza) Belgien Bulgarien Ceuta Cypern (syd-ø) Danmark De Kanariske

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere