BØGERNES BOG ORDRET NEDSKREVET & OVERLEVERET AF ALTINGS YDMYGE & TRO TJENER ESBEN RUD SKOVGAARD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØGERNES BOG ORDRET NEDSKREVET & OVERLEVERET AF ALTINGS YDMYGE & TRO TJENER ESBEN RUD SKOVGAARD"

Transkript

1 BØGERNES BOG ORDRET NEDSKREVET & OVERLEVERET AF ALTINGS YDMYGE & TRO TJENER ESBEN RUD SKOVGAARD TIL DE ULÆRDES GUNST & SALIGE FRELSE LEVENDEGJORT I BILLEDER AF SUNE WATTS

2 KAPITELOVERSIGT 1 DE ALLERFØRTE TINGS BOG 1. kapitel Universet bliver til 2. kapitel Planeten jorden 3. kapitel Livet opstår 4. kapitel Evolutionen 5. kapitel Livets stadier. Mutationer 6. kapitel Refleksioner over mutationsteorien 7. kapitel Dinosaurerne 8. kapitel Mens vi venter på menneskene 9. kapitel The missing link 10. kapitel De allerførste ting slutter 2 DE LIDT SENERE TINGS BOG: Ægypten 1. kapitel Ægypten opstår 2. kapitel Pyramiderne 3. kapitel Kilderne 4. kapitel Tut-ankh-aton og Tut-ankh-Amon 5. kapitel Ægypternes religion 6. kapitel Afsluttende om ægypterne 3 DE LIDT SENERE TINGS BOG: Grækenland 1. kapitel Grækenland opstår 2. kapitel Grækernes krige 3. kapitel Filosofferne 4. kapitel Digtere 6. kapitel Iliaden og Odysseen 7. kapitel Grækernes religion 8. kapitel Grækernes politik 9. kapitel Afsluttende om Grækenland 4 DE LIDT SENERE TINGS BOG: Romerriget 1. kapitel Romerrigets opståen 2. kapitel Romerriget underlægger sig verden 3. kapitel De puniske krige og videre 4. kapitel Kejserne 5. kapitel Romersk kultur 6. kapitel Romerne og de kristne 7. kapitel Roms fald 8. kapitel Kort om Pompeji 9. kapitel Afsluttende om Rom 5 MELLEMTIDENS TINGS BOG: Middelalderen 1. kapitel Hvorfor det overhovedet var nødvendigt med en middelalder 2. kapitel Hvad der skete i middelalderen 3. kapitel Den fromme middelalder 4. kapitel Saga-tiden 4. kapitel Vikingerne 5. kapitel Pesten 6. kapitel Renæssancen aflyses 7. kapitel Renæssancen kommer 8. kapitel Reformationen 9. kapitel Afsluttende om disse ting 6 DE ENDNU SENERE TINGS BOG 1. kapitel Amerikas opdagelse 2. kapitel Amerika plyndres 3. kapitel Kolonier 3. kapitel Imens, tilbage i Europa 4. kapitel De Skjønne Kunster 5. kapitel Napoleon og Victoria 6. kapitel Den industrielle revolution 7 FOLKENES BOG 1. kapitel Tyskerne 2. kapitel Franskmændene 3. kapitel Englænderne 4. kapitel Italienerne 5. kapitel Svenskerne 6. kapitel Russerne 7. kapitel Amerikanerne 8. kapitel Kineserne 9. kapitel Danskerne Tekst Esben Skovgaard, Illustrationer Sune Watts, Sat op af Sune efter et typografisk design af Allan Daastrup.

3 1 : De Allerførste Tings Bog 1 kapitel Universet bliver til I starten var der ingenting. Slet ingenting. Der var hverken planeter, stjerner, børnehaver eller bowlingbaner. Der var ikke lang lørdag i Jysk Sengetøjslager. Der kom ikke hele tiden rykkerskrivelser fra TDC dumpende ind ad brevsprækken. Der var ikke endeløse talentshows i fjernsynet. Der var, for at sige det kort, nul og nix. Så var der lige pludselig en forfærdelig masse. Ingen aner hvorfor. Det hele skete med et gevaldigt brag som rystede universet i sin grundvold og som siden ikke er blevet overgået af noget som helst, Det skulle da lige være det brag filmen Walter & Carlo i Amerika faldt til jorden med. Det store brag, The Big Bang skete for ca. 17 milliarder år siden, Eller 119 milliarder hundeår, Og da røgen og tågerne lagde sig, stod universet der med planeter og sole og stjernetåger og det hele, parat til at blive brugt Nogen synes alt dette er vidunderligt og umuligt at fatte. Det virkeligt ufattelige er imidlertid, at der skulle gå alle disse milliarder af år fra skabelsen af universet til åbningen af den første Seven-eleven. Hele dette mærkelige univers udvider sig med en kolossal hast i verdensrummet til alle sider, Men det vil engang igen begynde at trække sig sammen, til det til sidst ikke er meget større en kop espresso i Magasin du Nord. Vi taler med andre ord ganske småt. Til den tid vil Seven-eleven få voldsomme problemer med at finde nye steder at åbne deres butikker. 2 kapitel Planeten jorden Universet er stort. Ufatteligt stort. De fleste kender vel fornemmelsen, når man tænder fjernsynet og Amin Jensen toner frem. Man tænker: For satan, den mand er stor. 1

4 Men når man sammenligner Amin med Universet, er han så at sige ikke andet end en bette splejs, Hvis vitser man sagtens tør lade være med at grine af, Hvilket fuldstændigt tager fusen af hans shows. Midt i dette ufatteligt store univers ligger der en lille grøn og blå planet. Planeten Jorden. Nu vil nogen måske tænke: Det var dog et løjerligt navn til en planet. Kunne den ikke ligeså godt hedde: Planeten Vandet, Planeten Polyester, eller bare Mogens, Men så opfindsomme var menneskene ikke, da de gav den navn. Planeten Jorden vandt knebent afstemningen foran Bodega Søløven Hvilket vist var meget godt. Planeten Jorden har en måne, Ved navn Månen, Og en sol, Ved navn Solen. Alt sammen navne, der beviser den overlegne intelligens, vi finder hos beboerne af denne grønne og blå planet. 3 kapitel Livet opstår 1 Efter Universets skabelse gik der lang tid, hvor der ikke skete det helt store på planeten Jorden. Man kan nærmest sammenligne denne tid med et meget langt talk-show uden vært, gæster eller publikum. Det er således ikke en tid ret mange egentligt savner, Det skulle da lige være når man af og til ved en fejl zapper over og lander på Oprah eller The Ricki Lake Show. På et tidspunkt, omkring ved frokosttid, opstod livet så. Lige præcis hvordan det er sket er der ingen der ved, men der er mange teorier. Den første lyder, at det er for grotesk at antage, at det skulle være blevet til ved en tilfældighed. Rumvæsner fra andre planeter må med andre ord havde anbragt livet på vores klode. Så er det bare jeg gerne vil vide, hvordan disse rumvæsner så blev til. Men det melder historien ingenting om. En anden teori lyder, at liv altid vil opstå, hvor der er de rette betingelser, og hvor det er muligt at leve. En interessant teori som ikke desto mindre ikke kan forklare tilstedeværelsen af menneskeliv på Læsø. 2

5 En tredje teori lyder, at livet skulle være opstået ved guddommelig indgriben. Denne teori er langt den ældste men står for tiden i lav kurs, da der ikke kan laves Hollywood-baserede spillefilm over den. Hvad der derimod kan over teori 1, Hvilket gør den til, om end ikke den mest plausible, så til den mest interessante teori. For beboerne på planeten Jorden går disse to ting gerne op i ét. 4 kapitel Evolutionen 1 Fra de første encellede organismer begyndte livet nu at udvikle sig, hele tiden gennem den stærkestes overlevelse. Denne proces kaldes evolution og har til enhver tid været til stor nytte, når folk skulle forklare deres teorier om alt muligt andet. F.eks. brugte kapitalisterne den i det tyvende århundrede mod marxisterne. De sagde: Uden den stærkestes overlevelse ville mennesket aldrig være blevet til. At der gik alle disse milliarder af år fra verdens skabelse til det første menneske, kunne imidlertid tyde på, at der et eller andet sted har været planøkonomi med i spillet. Evolutionsteorien har generelt sejret over hele fronten. Der er dog flere ting, som dens modstandere kan hive frem som argumenter mod den. Det lader nemlig ikke til, at verden hele tiden bliver bare bedre og bedre. Mon ikke de fleste ville synes, at Neandertalerne var en hel del mere menneskelige end det gennemsnitlige folketingsmedlem for Dansk Folkeparti, Ligesom en Tyrannosaurus Rex vel i alle henseender er sjovere end Linie 3. Men sådan er der så meget. Evolutionsteorien unødvendiggør således tanken om en designer af universet og af livet, som er hensigtsmæssigt helt i sig selv. Se f.eks. kakerlakken, der har en lang hals, så den kan nå de gode blade i toppen af træet, Eller giraffen, som hele tiden udvikler nyt forsvar mod det gift, menneskene bruger mod den. Måske er det omvendt, Men i hvert fald ufatteligt hensigtsmæssigt. Selvom nogle af os måske har lidt svært ved at indse det hensigtsmæssige i overhovedet at have giraffer og kakerlakker rendende omkring. 5 kapitel Livets stadier. Mutationer I starten foregik det hele i havet. Der var ikke stor grund for fiskene til at komme op på land, Da der endnu ikke fandtes fastfood-kæder, S-togstationer, Museer, Og da der ikke var noget at se i fjernsynet. Jorden stod og gjorde sig lækker til ingen verdens nytte. Imidlertid lå det tidligt i livets væsen, at det skulle udbrede sig så langt det kunne, helt ud på de mest perifere og gudsforladte steder. Og da en eller anden tilfældig fisk en dag så ned og bemærkede, at den ulig sine brødre og søstre havde en lang række ben på sin underside, Tænkte den ved sig selv: De må kunne bruges til noget. Jeg går fandme i land. Et vigtigt led i evolutionsteorien er nemlig forestillingen om arternes udvikling gennem mutationer. Som et eksempel herpå kan nævnes tusindbenet. Engang havde dette væsen sikkert kun to, måske tre ben og måtte slæbe sig af sted under stor anstrengelse og møje. Pludselig opstod der så en art med 100 ben, som klarede sig bedre end den med kun to og overlevede og formerede sig, Indtil der opstod en art med 200, som klarede sig endnu bedre. Et cetera op til

6 Da mutationen med ben var kommet til verden og troede, at det nu var dens tur til at overtage verdensherredømmet, fik den sig en kedelig overraskelse, For ben er bare 100 for meget for et tusindben. Og således fandt dyret sig til rette med sit nuværende antal ben, Der, som ethvert barn ved, er 1.000, ét tusinde, hverken mere eller mindre. 6 kapitel Refleksioner over mutationsteorien Mutationsteorien beror altså på forestillingen om det gode og nyttige i vanskabninger af alle slags, Hvilket forklarer og undskylder mangt og meget, Jeg nævner ingen navne. Et af problemerne med mutationsteorien er dog, hvorfor der ikke for længst er udviklet en dyreart, der har fejet alle de andre af banen, Man kunne forestille sig en elefant med vinger og maskinkanon i sine stødtænder, Intelligente næsehorn, der kan udføre integralregning, Eller chimpanser, der har udseendet med sig. Svaret er vel, at det alt sammen ville komme, hvis vi gav disse dyr lidt tid, Hvad det imidlertid slet ikke lader til, at vi har i sinde at gøre. Mutationerne sker, så vidt vides, som følge af radioaktiv stråling, Og da denne er steget voldsomt siden menneskets mirakuløse opfindelse af kernekraft og nukleare våben, Vil der i de kommende år sikkert komme helt nye menneskearter på banen, og vi vil få en masse ting, vi førhen har savnet, F.eks. sugekopper Gæller Flere kønsorganer Og indbygget kortbølgeradio. Vi kan kun glæde os. 7 kapitel DinosaureRne Så kom den omsider, Juratiden, med dinosaurerne. Navnet: Juratiden henviser ikke til, at dette var en specielt lovlydig periode, Men simpelthen til, at der senere hen skulle laves en film ved navn Jurassic Park, Som bumsede gymnasieelever på matematisk linje skulle have endeløse diskussioner om, hvorvidt kunne lade sig gøre i virkeligheden eller ej. Det kunne den i øvrigt ikke. Det mest interessante ved dinosaurerne er deres død, Stakkels dyr. Den samme triste skæbne overgår fra tid til andet et menneske - hvem ville f.eks. kende til Kong Kheops var det ikke for hans grav, Eller Adolf Hitler, var det ikke fordi han udskød sin død i hvad der føltes som evigheder, Til han omsider kradsede af? Også angående dinosaurernes død er der en del forklaringer og teorier, Der er f.eks. den med kometen, der styrtede ned og tog livet af dem, Der er teorien om ændrede klimaforhold som følge af vulkanudbrud, Og den om, at de simpelthen var for dumme til at leve. Den mest sandsynlige forklaring er dog, at de døde, så Discovery-kanalen ikke skulle have timelange mellemrum mellem alle deres programmer om hajer. Og sådan er det bare. Basta. 4

7 8 kapitel Mens vi venter på menneskene 1 1 Hvis man tænker på Livets Historie som et døgn på fireogtyve timer træder mennesket først ind på banen ét minut i tolv, Og den første Eye Q-plade udsendes da der er kun én tusindedel af et sekund tilbage at høre den i, Hvilket jo så også er mere end nok. I al denne tid fra den første encellede organisme til den første hulemand, Der mig underrettet vistnok hed Anders, Var det så som så med intelligent konversation på planeten Jorden, Og der var ingen sladder om de kendte og kongelige. Det var med andre ord røvsygt at være til frisøren. Det, der manglede var mennesket. Fuglene på himlen manglede nogen, der kunne skyde dem ned, Fiskene i havet manglede nogen, der kunne fiske dem op fra havet, Hjortene i skoven manglede nogen, der koldblodigt kunne pløkke dem ned og udstoppe dem, Og vandmændene på stranden manglede nogen, der kunne proppe dem ned under hinandens T-shirt om sommeren. Hele verden ventede på Homo Spaniens. Eller Sapiens. Whatever. I al den tid, der indtil nu var gået, var dyrearter døde og opståede, uden nogen havde bemærket det og lavet dokumentarudsendelser om det. Solen havde skinnet, men ingen var blevet brune, Træerne var faldet i skoven, og der havde ingen været til at fremsætte gåden om, hvorvidt det kunne høres eller ej, Og hundene strejfede omkring og hed King og Fido, men der var aldrig nogen der kaldte på dem. Der måtte nye boller på suppen. 9 kapitel The missing link I lang tid misforstod en stor del af menneskeheden teorien om evolutionen. De troede, at den ville fortælle dem, at de var opstået fra aberne, og de kaldte således evolutionisterne for Abefolket, Røvaberne, Og Efteraberne. 5

8 Sandheden er imidlertid, at mennesket ifølge evolutionsteorien slet ikke stammer fra aberne, Men fra noget meget værre. Bare rolig, jeg taler ikke om måger. Der er opstillet mange teorier omkring dette Missing Link, men det kan aldrig blive andet end teorier, da et ægte eksemplar aldrig er blevet skaffet til veje. Det har dog været tæt på, I et enkelt tilfælde, Med en mand fra Bornholm, Som kom i folketinget, Og som senere generationer forhåbentligt vil kunne studere nedsænket i sprit på Naturhistorisk Museum. Det er svært at sige noget bestemt om The Missing Link, men regner vi tilbage, kan vi se at han sandsynligvis: Brugte ingen eller billig deodorant, Syntes benzinpriserne var for høje, Aldrig tænkte på genbrug, Havde været sin partner utro én eller flere gange, Var på Internettet mere end tre timer om måneden. Alt dette er kendetegn, der passer på mere end 50% af befolkningen og derfor sandsynligvis også på The Missing Link. Basta. 10 kapitel De allerførste ting slutter Så kom da det første menneske til verden, og han så sig omkring og tænkte: Sikke et fint sted. Det skal jeg nok få smadret. Menneskene gik dengang omkring med køller og slog skiftevis på hinanden og på vilde dyr og anede ikke, at der nogensinde kunne komme mere ud af livet. Kommunikationen var endnu mangelfuld, og deres ordforråd indskrænkede sig til basale sætninger som: Mig spise kød nu, Mig bestige dig kvinde nu, Du give kølle til mig, Og: Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side. Og de var glade endda. Da skete det pludselig, at menneskene blev flere. Priserne på gode centrale huler skød i vejret, og hulefolket lærte ordene for: Gider du lige række mig smørret og: Har du set søndags-tillægget? Civilisationen blev med andre ord til. I stedet for klaner kom der nu folkestammer, der lærte at dyrke jorden og slå hinanden ihjel på nye, udspekulerede måder. 6

9 Og menneskene indtog sejrsikkert jorden, hensynsløse som ingen dyr, og begyndte ivrigt at bruge de nye ord: Ikke mit problem. Det er bare ærgerligt. Synd for dig. Fordi jeg siger det. Og: Snydt igen. Det var alt sammen i tiden før fællesmarkedet. Her slutter De Allerførste Tings Bog. 7

10 2 : De lidt senere tings bog: Ægypten 1 kapitel Ægypten opstår Der var nu en tid, hvor menneskeracen ikke rigtigt vidste, hvad den skulle tage sig til. Der var endnu mere end år til det første Melodi Grand Prix, og det var ligesom lidt lang tid at gå og vente. Et eller andet blev de jo nødt til at lave. Så i den afrikanske ørken besluttede en håndfuld mennesker sig for at piske en stemning op og stable en fest på benene, og de fik fat i deres venner, og deres venner, og snart havde de skabt sig et rige. Og de kaldte riget Ægypten, Uden at ane hvorfor. Folkene i Ægypten tilbragte det meste af deres tid på at tilbede dyr af alle slags i håbet om, at eftertiden ville huske dem som dyrevenner. I stedet har eftertiden, desværre, blot husket dem som ekstremt overtroiske, Hvilket er historiens skyld og ikke ægypternes. De begyndte også ret hurtigt at mumificere hinanden, når nogen var døde, i håbet om, at eftertiden ville huske denne skik som en god måde at bevare mindet om den afdøde på. Eftertiden har desværre blot husket denne skik som noget forfærdeligt griseri, F.eks. blev hjernen på den døde suget ud gennem næsen, Hvilket ikke er en rar ting at tænke på når man drikker milkshake. Mumierne blev så indhyllet i bandage og nedsænket i grave, hvor de kunne ligge og hygge sig til evig tid med alle deres husdyr, der også var blevet balsamerede, og ganske vist ikke længere gav pote, men heller ikke gik omkring og sked over hele huset. En tredje påfaldende ting ved ægypterne var deres kærlighed for store, fuldstændigt meningsløse bygninger, Og de håbede i den henseende, at eftertiden ville huske dem som et flittigt og arbejdsomt folkefærd. Desværre har eftertiden kun husket dem som temmelig idiotiske, Sådan at bygge pyramider over det hele for ingen verdens skyld, 8

11 1 2 En Øresundsbro eller en busterminal er en ærlig sag, men en pyramide? Det er bare for langt ude. Basta. 2 kapitel Pyramiderne Alle primitive folkeslag har en fremgangsmetode der hedder: hvis farmand gjorde det, skal jeg også gøre det, og min søn skal også gøre det efter mig, Ellers er det på hovedet i seng, Uden aftensmad. I Ægypten startede det med Kong Zoser, der sagde til sin arkitekt Imhotep: Jeg har en idé. Vi bygger en kæmpemæssig sten-kolos og lægger mit lig ind i den. Imhotep spurgte: Hvorfor dog det? Og Zoser sagde: Fordi jeg siger det. (De Allerførste Tings Bog, 10:18) Og som sagt så gjort. Snart greb pyramide-dillen om sig, og alle faraoner ville have deres egen, Ligesom deres far havde haft, Og hans far før ham, Og hans far før ham, Men så heller ikke mere. Og til de mange tusinde slaver, der måtte forsyne pyramiderne med sten, og som ikke helt havde fattet hele pyramide-tingen, havde farao kun ét ufejlbarligt svar: Det er bare pech. (De Allerførste Tings Bog, 15:18) Vi skal dog ikke glemme alle de gode ting ved pyramiderne. Senere tider har brugt meget tid på at spekulere over deres væsen, og i en tid ellers ganske tom for mysterier, har der været mange spørgsmål, som har holdt hjernerne i gang. Hvad skulle de bruges til? Kan vi ikke forsøge at flytte dem? Eller vende dem om? Mon de kan stables ovenpå hinanden? Og meget mere af samme skuffe. Af teorier omkring pyramiderne og deres brug må nævnes: Pejlemærker til rumskibe, Stonehenge-folkene skulle ikke tro, de kunne noget, Eller: De blev bygget pga. et væddemål indgået i en brandert. Efter omkring tusinde år gik det skægge af pyramidebygningen, og det blev i stedet trend at lave grave, Som - modsat pyramiderne - blev forsøgt skjult. Måske var det heller ikke meningen, at man skulle kunne få øje på pyramiderne. Det vil i så fald blot gøre dem endnu mere tåbelige. 9

12 3 kapitel Kilderne Ægypternes skrift kaldes hieroglyffer og udgør en lang række tegn, som sættes sammen på mærkelige måder og er næsten umulige at forstå, Hvad da også er meningen. Heldigvis gik brugen af hieroglyffer af mode, før tekstbehandlingen kom til, Ellers ville vi have haft tastaturer på størrelse med fodboldbaner. Ægypterne gik gerne og skrev over det hele på klipper og sten, Desværre skrev de mest vrøvl og pral, À la, Farao Ramses fór mod Hittitterne og gav dem lammer og mavepumper, Og det gjorde nas, Og Hittitterne sagde: Av, lad være, vi overgiver os. Farao håbede, at han derved ville blive husket som en sejrrig og vis farao. I stedet huskes han kun som en blærerøv. Og det var jo ikke lige meningen. Hvis vi skal have sikker viden om ægypterne må vi altså kontakte Biblen, Som fortæller om profeten Moses, som nedkaldte en lang række plager over Ægypten, fordi farao ikke ville lade jøderne fare, Tennisbolde forsvandt, Cykellygter satte ud, Hunde fes, De tabte i fodbold til svenskerne, Og meget mere, (Jeg citerer efter hukommelsen). Med sikkerhed ved vi også, at Hyksos-folket indtog landet og gjorde livet surt for dets beboere. Hyksos er ægyptisk for haps-dog, Som blev opfundet lige omkring på den tid Af DSB, Som dengang led af gigantiske problemer, fordi hjulet ikke var opfundet endnu. Ventetiden for tog var sjældent under år, Hvilket næsten er lige så slemt som i dag. Uha. 4 kapitel Tut-ankh-aton og Tut-ankh-Amon Tut-ankh-aton hed en farao. Han skulle egentligt have heddet Søren, Men præsten var fuld. Tut-ankh-aton sagde, at han syntes alt det her med at tilbede katte og bænkebidere var lidt søgt, Og at det ville være mere logisk at tilbede solen, Fordi solen ikke har udflåd, ikke kradser og ikke stikker af hele tiden Som katte f.eks. gør. Og han skrev et smukt digt til solen og satte sig for at blive den mest retfærdige og fromme farao nogensinde, Og så døde han. Og ægypterne jublede. I stedet kom Tut-ankh-amon til, og han sagde: Jeg går ind for kattevælde, og ikke alt det sol-pis, Er I så glade igen? Og det var de. Tut-ankh-amon blev senere kendt, da en engelsk arkæolog snublede over hans grav, som var uberørt af gravrøvere og stod fin og funklende med forgyldte møbler og kaffeautomat og det hele. Tut havde da været død i mere end år, Og han syntes nok, det var på tide med lidt frisk luft. Flere af arkæologerne, der havde været de første i graven, døde kort tid efter, Og hvis Tut havde kunnet tale, ville han sikkert have sagt: Snydt igen. (De Allerførste Tings Bog, 10:19) 10

13 5 kapitel Ægypternes religion Ægypterne havde kun ét kriterium for deres tro: Hvis det trak vejret, tilbad de det. Og det kunne vi lære noget af i vores tros-forladte nutid. De troede desuden, at der efter døden ventede dem en verden nøjagtigt magen til deres egen, Med hestebremser, Og sidesting, Og Lolland Falster Tidende, Og her ville de så leve evigt sammen med Osiris og Anubis og gutterne. Osiris var en konge, der blev hakket i ganske små stykker og altså genopstod som gud i dødsriget, I ét stykke, Hvor han så sad og styrede. Hans kone, Isis, som havde søgt ham, og limet stykkerne sammen, Var også en berømt gud, En slags samtidens Alexandra, Så folk havde noget at gå op i. I den ægyptiske pærevælling af guder kan ellers nævnes Anubis, En hund, Og Ptah, Et æg, Og mange mange flere Vores tids numerologer og astrologer ville være blevet modtaget med åbne arme af Ægypterne, som også ville have labbet Åndernes Magt og Den Sjette Sans i sig, og til sidst sikkert være begyndt at tilbede Natasja Crone som en gudinde. De adskilte sig altså, i det store hele, ikke fra danskerne i dag. Så når du går til numerolog næste gang og får at vide at du ville blive et lykkeligere menneske hvis du hed Thutmosis eller Tutankhaton i stedet for Yvonne eller Flemming, Skal du ikke stritte imod. Og når du nu er i gang kan du så også passende begynde at tilbede dine husdyr. 6 kapitel Afsluttende om ægypterne Som vi har set, var ægypterne et tåbeligt folkefærd, og alt de lavede var så at sige nyttesløst. Tænk f.eks. at skulle stå model til et ægyptisk maleri hvor kroppen ses forfra, men hovedet fra siden. Det må have gjort nas. Ægypterne var kort fortalt nogle blærerøve, der skulle gøre alting så stort og prangende som muligt uanset omkostningerne, bare for at gå over i historien. 11

14 Ikke helt uligt Peter Brixtofte, som ikke kun i dette henseende er født år for sent. Ægypten fik til sidst et sørgeligt endeligt da de blev rendt over ende af alle deres naboer - Du vil vide hvad jeg taler om hvis du selv har prøvet at få minibar. Snart glemte alle alt om hieroglyffer og pyramider, og alle de mærkelige guder endte nede på arbejdsformidlingen, hvor så mange guder gennem tiderne har endt deres skæbne. Hvad vi kan lære af ægypterne er deres krigsmod og deres nationale stolthed, Og hvis vi kan lære at behandle svenskerne, som farao behandlede hittitterne, Og lynhurtigt glemme det, hvis vi taber krigen, Hvad vi sandsynligvis gør, Vil vi alle blive gladere mennesker. Så meget om ægypterne, og ikke mere. Her slutter Bogen Om Ægypterne. 12

15 3 : De lidt senere tings bog: Grækenland 1 kapitel Grækenland opstår 1 Da gassen var gået af den ægyptiske ballon, var der ligesom et tomrum, der skulle udfyldes, og det tænkte grækerne var en let sag for dem. Uden at piske nogen egentlig stemning op, fik de skabt et klatrige rundt omkring Cypern og Kreta, Hvorefter de så satte sig ned og ventede på, at nogen skulle opfinde charter-rejsen Så de kunne blive styrtende rige. Og mens de ventede, bedrev de alle slags fine ting, de filosoferede og digtede, Og mænd gjorde det frække med mænd til den lyse morgen. Sådan var altså dagens orden, Og alt andet ville have forekommet unaturligt. Grækenland var dengang baseret på en masse små flækker, kaldet polis, Som alle sammen ville bestemme selv, men som alligevel kunne stå sammen skulder ved skulder, når det virkelig gjaldt, Indtil de, af mangel på bedre, siden hen besluttede sig for at overfalde hinanden og således bane vejen for deres fjender. Jeg har sagt det før, jeg siger det igen: Alle gode intentioner ender altid med noget lort. Basta. 2 kapitel Grækernes krige Det skete i de dage, at en kæmpe horde af persere østfra ville til Kreta på ferie, Desværre opstod der en misforståelse mellem persere og grækere, Og det kom til blodig kamp Som så ofte i lignende situationer. De to hære satte hinanden stævne på Marathon-sletten, Omme bagved gymnastiksalen, Og så gik det løs. Perserne fik kort fortalt tæsk, og Darios, den persiske hærleder, tog hjem til Persien igen, Tudende. 13

16 Det hele skete som sagt ved Marathon, og da slaget var vundet, løb en budbringer hjem til Athen, sagde: Vi har sejret og døde. Siden da har at løbe en maraton betydet at løbe 42.5 kilometer og så dø. Enkelte løber den stadigvæk uden at dø, Hvilket er åbenlyst snyd. Perserne havde dog ikke fået nok og vendte tilbage. Denne gang kom de med hele deres mægtige flåde, Anført af Xerxes, Som var slem, Og ved øen Salamis tørnede han sammen med Themistokles og hans venner, og grækerne vandt igen, Denne gang stort nok til, at perserne besluttede sig for ikke at prøve igen, Og så bare tage på ferie et andet sted. Næppe var grækerne kommet sig af glæde over sejren, Før de som sagt gik løs på hinanden. Sparta gik i flæsket på Athen, Som gik i flæsket på Korinth, Og resultatet blev en stor gang græsk salat. Senere kom Alexander den Store og indtog let som ingenting det hele, Efterfulgt af romerne, Og grækerne havde masser af tid til at sidde og tænke over, hvad de havde gjort, 2 Og skrive lange historier om det, som fremtidens skolebørn senere hen skulle blive pisket til at læse. 3 kapitel Filosofferne Når de ikke sloges, og ikke gik i seng med deres venner, sad de græske mænd gerne og tænkte over, hvorfor det hele var, som det var, om det kunne laves om, og hvis ikke, så hvor meget det hele ville komme til at stå dem i, alt inklusive. Den første hed Thales. Han var en meget vis mand, som påstod, at alt var vand. Ikke meget, eller det meste, men alt. Thales teori havde enkelte huller, f.eks. at alt åbenlyst ikke er vand, Men enhver rose har jo sine torne. Herefter fulgte den ene vise mand efter den anden. Nogle mente, at alt var luft. Andre at det var ild. Og andre igen, at det var alle disse ting blandet sammen. De diskuterede, hvad der var mest af i en guldfisk: guld eller fisk, Og om man spiser eller drikker en sodavandsis, Og så gik tiden da med noget. Sokrates var en vis mand, som strejfede omkring på gaderne og forvirrede folk til den store guldmedalje, 14

17 Ikke ulig de Grønne Cykelbude. I dag ville han vel være blevet en ny Pjerrot eller måske endda Bubber, men hans samtid anså ham for meget klog, F.eks. havde han skæg, Og det har kun vise mænd, Se bare på Niels Hausgaard. Han blev kendt, fordi han havde en dæmon, han gik og snakkede med, Lidt à la Alfons Åbergs usynlige ven, Og han blev ikke indlagt. Platon, hans elev, opfandt en perfekt stat, hvor alle skulle være fælles om kvinderne, Og filosofferne have magten, Så de i ro og mag kunne sidde og afgøre, hvad der var mest af i en skammel, Skam eller mel. Men det løb ligesom lidt ud i sandet og blev aldrig til noget. Ikke engang det med kvinderne. Efter Platon kom Aristoteles, Som udmærker sig ved at være så kedelig, at ingen nogensinde har fundet ud af, hvad han mente om noget som helst, Og Epikur, Og stoikerne, Og de havde alle sammen en masse fine meninger, som alle sammen løb ud i sandet. Fik jeg nævnt, at de alle sammen havde skæg? En sidste idé, der her skal luftes er forestillingen om hybris og nemesis, Som ganske vist ikke stammer fra filosofferne, Men alligevel er sund fornuft. Den lyder som følger: Hvis du tror dig lykkelig, bliver guderne sure og erklærer dig krig, Og du har ikke en chance mod guderne Som bruger bissetricks. Kunsten er altså nok at være lykkelig, Men at gå stille med dørene og ikke bralre alt for meget op om det, Blot af og til at skjule munden i en klud og fnise. Eller sådan noget. 4 kapitel Digtere Når grækerne ikke sad og diskuterede, skrev de gerne digte, komedier og tragedier og deslige. Desværre skrev de det hele på græsk, hvilket var et ubetænksomt træk. Tragediedigterne skrev stykker om livets elendighed og menneskenes misere. Der fandtes endnu ikke fontex. Tragedie betyder kort fortalt, at det ender med, at hele banden dør, Og det er det eneste gode, der er at sige om dem. Én af tragedierne handler om kong Ødipus, som kommer til at slå sin far ihjel og gå i seng med sin mor, Og det kan jo ske for den bedste, Men Ødipus får et føl og stikker sine øjne ud af bar befippelse. Tragediens hovedtema er, at det hele tiden var bestemt, at det skulle gå, som det gik. Det tror da fanden, når man bærer rundt på sådan et navn. Stykket er i øvrigt blottet for vold og sex, Hvorfor vi da heller ikke har set det i biografen med Arnold Schwarzenegger som Ødipus, Og sikkert aldrig kommer til det. En berømt digter er Sappho, en kvinde, som gik i seng med sine veninder og fik glimrende poesi ud af dette. Helt i tidens ånd. En anden digter, Hesiod, skrev om hvorledes guderne fór rundt og bollede hinanden tykke. I vore dage havde han uden tvivl skrevet for Se & Hør. Aristofanes skrev komedier. En af dem handler om nogle kvinder, som nægter at gå i seng med deres mænd, før der bliver fred i Hellas. Det forklarer selvfølgelig en hel del til mændenes undskyldning. En lille sidebemærkning skal det være, at der blandt grækerne også fandtes skulptører og kunstnere, Som f.eks. Fidias, Der vel nærmest var at betegne som sin tids Jørgen Clevin. 15

18 Mest berømt af alle grækere er imidlertid Homer, som skrev digte om krigen mod Trojanerne, og gjorde det godt. Han var blind, men det stod ikke i vejen for hans geni, Om end man må mistænke hans førehund for at have haft en finger med i spillet, De steder hvor det virkelig går hedt for sig. 6 kapitel Iliaden og Odysseen Iliaden handler om krigen, der blev ført for at få Helena ud af Troja, hvortil hun var blevet bortført af slemme folk, Og det er alt sammen en lang og indviklet historie, Som ikke viser andet, end at det i sidste ende er en kvinde, der står bag al lykke såvel som ulykke, Især det sidste, Og at det er en udpræget dårlig idé at modtage kæmpemæssige gaver fra sine værste fjender. Der bliver vistnok slåsset en hel del, især hen imod slutningen, Kløvet en masse hoveder, Spiddet en masse kroppe, Sparket i en masse kugler, Men jeg må ærligt indrømme, at jeg aldrig er nået længere end til første sætning: Vreden, gudinde, besyng, For jeg gider altså ikke læse om folk, der bare er sure og negative. Så er Odysseen meget sjovere. Odysseus flakker omkring og kan ikke finde hjem efter slaget, En følelse de fleste af os kender efter en sjov nat i byen. Men hvor vi dog plejer at være hjemme inden et par dage, Går der tyve år, før Odysseus når sin hjemstavn. Til konen havde han sagt noget i retning af, at han bare lige skulle ned efter smøger. Hjemme venter hun, temmelig ond i sulet, Og Odysseus må forklæde sig og snige sig ind i sit eget hus af ren og skær angst for at få med kagerullen Imidlertid genkender hans hund ham og ødelægger det hele, En hund, som da må være mindst 140 hundeår gammel. Da jeg kom så langt, blev jeg dybt irriteret over denne indlysende fejl, Og læste ikke resten, Men jeg har fra anden hånd fået fortalt, at det hele ender godt, Vistnok med at de hypper. 7 kapitel Grækernes religion Grækerne havde en række guder, som alle sammen havde deres egne gebeter, Én stod for jagt, Én for krig, Og en for at spille kroket. Til at starte med var grækerne ikke meget klogere end ægypterne og regnede med, at guderne boede på Olympen, hvor de så sad og fordrev tiden med at lege Gæt og Grimasser og Fup eller Fakta. Men de blev visere. Måske var det turisterne, der skræmte guderne væk, I hvert fald begyndte grækerne at tvivle på, at de overhovedet var der, Og til sidst var der ingen der troede på guderne længere, Hvilket må have irriteret dem i udpræget grad. Grækerne var således det første folk, der fandt på et ord for én, der ikke tror på eksistensen af guder, Nemlig ateist, Ligesom de også opfandt betegnelsen for én, der tror, at gud er i alt og overalt, Nemlig panteist. Snart vendte mange af dem sig mod denne tro. De havde tydeligvis aldrig været i Vorbasse. 16

19 8 kapitel Grækernes politik Grækerne opfandt, som alle ved, demokratiet. Dette betød at alle havde noget at sige, når beslutninger skulle træffes, Undtagen kvinder, Og slaver, Og fattige, Men det er en biting. Det gik dog, som det altid går, hverken være eller bedre, end at der altid kommer tyranner til magten. For når alle har siddet og diskuteret pro et contra, Kommer der altid én ind i salonen og siger: Tju bang chokolademand, Det er mig der bestemmer her. Grækenland havde tredive af dem på én gang, hvilket er imponerende I et land af så vise mænd. Ikke engang Tyskland har siden stukket denne rekord. En anden ting, demokratiet bragte med sig var sofisterne, Mænd, som så at sige snakkede, Mens røven gik. I Grækenland opstod veltalenhedens kunst, fordi det først og fremmest gjaldt om at overbevise de andre om, at man havde ret, Derfor iklædte de deres ord guld og purpur og nåede et historisk højt lix-tal, Indtil de indså, at det faktisk bare gjaldt om at tale højt, og ikke smukt, Og derfor hurtigt udviklede sig til en nation af folk, der råbte og skreg, Indtil de videre indså, at den eneste ret var sværdets, Og at det er lige meget, hvilke ord man kender, Så længe man bare kan sige: Fra nu af skal det hele være sådan og sådan, Ellers skærer jeg jer i ganske små stykker. Sådan har det altid gået og vil det bestandigt gå, I evighedernes evighed, Basta. 9 kapitel Afsluttende om Grækenland Grækerne var det første folkefærd, der for alvor troede, de var noget. De sang og digtede og filosoferede til den store guldmedalje, Byggede en masse templer og ting, Kaldte alle, der ikke var ligeså kloge som dem selv barbarer, Og var i det hele taget ikke til at holde ud. Siden blev de erobret af makedonerne, Og af romerne, Og af perserne, Og af osmannerne Og af mange andre, Og de fik derved deres løn som fortjent. Hvis de i stedet for at tale op ad vægge og ned ad stolper havde opfundet noget anvendeligt, Som f.eks. vaffeljernet, Eller trykkogeren, Eller kummefryseren, Ville vi have respekt for dem. Men det gjorde de ikke, Og sådan er det bare. Basta. Så meget om grækerne, og ikke mere. Her slutter Bogen Om Grækerne. 17

20 4 : De lidt senere tings bog: romerriget 1 kapitel Romerrigets opståen Romernes valgsprog var som bekendt: Det skal gøre ondt på jer, før det kan gøre godt på os, Og det levede de efter uden at kny. De var ikke sådan nogle kedelige fessor-typer som grækerne, Og ikke sådan nogle løjerlige hoveder som ægypterne, Men derimod et køligt overlegent folkefærd, der vidste, at vil man nå noget her i verden, er der kun en vej: Frem, Hvilket også forklarer deres andet valgsprog: Skrid. Det eneste lidt dumme ved romerne var, at de stjal med arme og ben fra alle de kom i nærheden af, Og de kom i nærheden af de fleste. Man kan således sige, at de fik både deres guder, Deres love, Deres skikke, fester og højtider, Og deres litteratur bragt ud, Og ikke mindst fra Grækenland, der var tidens store take-away sted. Til romernes forsvar kan man sige, at de ikke havde tid til selv at opfinde alle disse ting, Da de jo havde travlt med at erobre verden, Og det er vel en ærlig sag. Selv sagnet om byens opståen blev således importeret udefra, Det handler nemlig om Ænæas, der efter slaget om Troja ledte efter et sted at bo, Og efter at have hyppet lidt rundt med selveste Dido i Afrika, Slog sig ned i højlandet omkring Rom og ventede på, der skulle ske noget, F.eks. at Roma skulle vinde UEFA-cuppen, Hvilket ikke skete, Da byen endnu ikke eksisterede, Og UEFA-cuppen heller ikke. Herefter kom de to friske knægte Romulus og Remus og grundlagde byen, Efter at have fået en god, men fast, opdragelse af en ulvinde. 18

21 Det var før pædagogerne kom med deres fodformede sko Og troede, de vidste det hele. Herefter gik det bare derudaf Med to hundrede kilometer i timen. 2 kapitel Romerriget underlægger sig verden Fra Grækenland havde romerne også importeret skikken med at kalde alle andre folkeslag for barbarer, Måske fordi dette gjorde det lettere at kløve dem i to, Og hælde kogende bly ned i deres spiserør, Og alt det andet, romerne gik og underholdt sig med at gøre med deres fjender. Efter at have underlagt sig Italien, besluttede romerne sig for, at de ligeså godt kunne gå videre, Og i bedste McDonald s-stil underlægge sig resten af verden også. Har man sagt A må man også sige B. Romerne ville muligvis være blevet en kende ærgerlige, havde de vidst, at verden var meget større, end de vidste af. Således kendte de hverken til: Kina, Amerika Eller Bornholm, Eller også gjorde de, men lod som om de ikke gjorde, Da de bare ikke orkede at erobre mere. Ordet imperialisme stammer også fra denne tid, om end man dengang sjældnere så det malet på store skilte til demonstrationer end man gør nu. Selvom romerne underlagde sig mangt og meget, nåede de aldrig til Danmark - Måske fordi Djurs Sommerland endnu ikke eksisterede, Og busserne ikke standsede før grænsen ved Otto Duborg, Da Otto Duborg heller ikke fandtes. Tro det hvem som kan Derimod erobrede de alle landene omkring Middelhavet, Hvilket må siges at være umanerligt dårligt gået af landene omkring Middelhavet, Der troede, de klart skulle gå af som sejrherrer, da Rom erklærede dem krig under slagordet, Rom mod lortet. Det eneste, Rom ikke fik erobret, var en lille by i Gallien, hvor indbyggerne simpelthen var for seje for den romerske hær. Det er ganske vist. 3 kapitel De puniske krige og videre Udover denne galliske by, var de eneste der egentligt formåede at gøre modstand mod romerne Kartagerne, Som enhver Prins Valiant fan vil kende ud og ind, Og som ingen andre ellers vil have hørt om, da historien som bekendt skrives af sejrherrerne, og ikke dem der bliver til pulver. Kartagerne satte sig i flere omgange op mod romerne, i de puniske krige, Hver eneste gang fik de høvl, Indtil deres by lignede noget, man putter ovenpå en pizza. I den forbindelse må man huske på Scipios valgsprog, I øvrigt mener jeg, Kartago bør udslettes, Hvorfor? Fordi jeg siger det. Hannibal kom på et tidspunkt brasende mod Rom med alle sine elefanter, Og siden har alle elefanter fået navnet Hannibal, Ligesom Ninus var navnet på en antik hærfører, der havde en kæmpehær af kaniner. Da romerne fik overvundet Hannibal var deres smag for magt for alvor blevet tændt. De havde ikke opfundet denne herskertrang selv, men havde fået den fra Alexander, Den makedonske kongesøn, som tre gange havde skiftet navn, Fra Alexander den Bette, Til Alexander den Mellemstore 19

22 Til Alexander den Store. Han døde desværre, inden han fik gjort sig fortjent til navnet Alexander den Rittig Sture, Og sådan går det altid. Rom sad nu på verdensherredømmet, men det var ligesom ikke nok, Magten skulle ikke blot koncentreres på ét land, Men på én mand, Derfor arrangeredes der hurtigt en rask lille borgerkrig, og Cæsar fik dolken af Brutus og døde under de senere så huskede ord, Av for satan, Octavian gik i kamp mod sin broder Antonius, Fordi han lå og hyppede med Cleopatra. Antonius fik en grusom død, og ytrede i sin dødsstund de senere så huskede sidste ord: Ingen skal sige, jeg ikke fik hyppet. Derfra var der ikke så meget pjat med konsuler og præfekturer og histop og kom her ned, Men Augustus kørte med klatten, Og de andre kunne da bare tage og pikkel af. 4 kapitel Kejserne Hver gang romerne havde haft en kejser, der blev høstet af en ny kejser, Sagde de til hinanden: Den ny kejser kan da ikke være værre end den sidste Men det var han, Hver gang. Nero, f.eks., var en fin kejser, der kun havde den ene brist, At han ikke kunne udstå at se levende mennesker omkring sig, Og derfor begyndte at slå dem ihjel Én efter én. Da alle hans nærmeste var skaffet af vejen, begyndte han at sende post rundt til folk, Hvori han foreslog dem, at de skulle slå sig selv ihjel, Og det i en vis fart. Kærlig hilsen Nero. Det bør vi huske, næste gang vi jamrer over at få et nyt kuponmarked smidt ind ad brevkassen. Få år før Nero blev kejser, havde Caligula været ved magten, Hvilket heller ikke var en udelt positiv affære. Siden hen har det kun været ganske få forældre, der har døbt deres drengebørn med dette navn, Ligesom navnet Adolf unægteligt er gået lidt af mode, Og der ikke er en Djengis Khan Hansen i ret mange børnehaveklasser. Caligula var ligeledes overbevist om, at alle forsøgte at skaffe ham af vejen, Og det havde han i grunden ret i. 20

23 Derfor forsøgte han at skaffe alle dem af vejen først, Og det gik godt i et stykke tid, Indtil det gik galt. Caligula fordrev tiden mellem masseslagtningerne med storslåede orgier, Hvor han hyppede med folk, Som han senere slog ihjel. Men han var god til at ride og havde store sejre i cirkus. Desværre er det ikke just dette, han huskes for, Ligesom Hitler ikke først og fremmest huskes som en dyreven. Eller hvad. 4 kapitel Romersk kultur Romerne havde som sagt ingen kultur, Men de havde alle mulige andres, Og måtte så være tilfredse med det. Deres selvstændige indslag var først og fremmest en hidtil uhørt luksus. Romerne var nemlig et folk af luksusdyr, Bortset fra deres filosoffer, som skrev talrige værker om vigtigheden af at leve nøjsomt, Mens de frådsede som svin. Deres digtere var også nogle floskel-tærskere, Som ikke kunne sige: Solen, Men absolut skulle sige: Phoebus, Og ikke kunne sige: Få en pind i øret, Men skulle sige: Bacchus, Og denne uskik fortsatte langt op gennem tiderne til stor irritation for alt og alle. Latin er på den sæt og vis et mærkeligt sprog, fordi ganske enkelte ord kan sige ganske meget: Tentatis Betyder således: Undskyld kan jeg komme foran i køen, jeg har travlt, Og jeg kunne blive ved. Men i stedet for at bruge dette til at få en hel masse mening ud af ganske få ord, Besluttede romerne sig i stedet for at bruge mængder af ord på så at sige ingenting. Da bogtrykkerkunsten endnu ikke var opfundet skulle slaver og studenter sidde og skrive alt dette nonsens af i hånden, 2 2 Hvorfor en bog dengang kostede det samme som en bogbus gør i dag, Og så var det endda papyrusback. 5 kapitel Romerne og de kristne Ét af de steder, romerne havde slået sig ned var Palæstina, Hvor jøderne fejlagtigt gik rundt og troede, at det var dem, der boede. Her gik nu i Kejser Tiberius dage en tømrersøn omkring og foreslog, om vi ikke til en forandring alle sammen skulle tage og behandle hinanden lidt bedre, Hvilket lynhurtigt kostede ham livet, For sådan går det altid. Efter hans død samledes hans disciple sig og grundlagde kristendommen, Men i starten gik det sløvt med at udbrede den, for hver gang nogen åbnede munden for at fortælle om den, Blev vedkommende omgående slugt af en løve. Romerne havde nemlig fundet ud af, at de kristne var glimrende underholdning, Når de blev splittet ad og spist af vilddyr, vel at mærke. Romerne var hele tiden ret tolerante overfor andre religioner, Men de kristne var undtagelsen for reglen, Fordi de var nye på banen og ikke skulle tro, de var noget. Det var vel at mærke før der fandtes noget, der hed Jehovas Vidner, Som virkeligt ville have pisset romerne af. De kristne blev altså forfulgt og brændt og spist, og alle deres klager var nyttesløse, Indtil de kom til magten under Konstantin den Store, Og omsider selv fik chancen for at forfølge og brænde, hvad de da også klarede til den store guldmedalje. Og der blev skrevet lange afhandlinger om, at man sagtens kan elske sin næste, samtidigt med at man lader fire heste rive ham i stykker, Og det lader til, at det er sådan, det bare går, Og det er der ikke meget andet at sige til end Basta. 21

24 De kristne opfandt begrebet Kætter, Som er én som det ikke gør så meget, hvis man ikke holder af, Fordi han tolker enkelte bibelsteder anderledes end én selv. Altså én, som skal på bålet, Så han kan brændes ren for Herrens Åsyn, Og dette kan lære os, at vi aldrig skal være anderledes, For de anderledes skal trynes, Og brændes. Det kaldes Gruppepres. På basis af tømrersønnens lære om den gode og kærlige gud, Besluttede en række mennesker sig på den tid for at gå ud i ørkenen og leve af græshopper og piske sig selv og længes efter at dø. Det forekom dem som den naturlige ting at gøre. Senere forsamledes disse blandt mennesker de smukkeste og bedste eksemplarer, Også kaldet Helgener, Sig i klostre, hvor de sammen sad og spiste græshopper og piskede sig selv og længtes efter at dø, Til langt ud på natten. Som belønning fik de fornavnet Sankt, Hvilket er latin for Flemming. Deres lære gik hurtigt i arv til generationerne; At du er tættest på gud, Når det gør allermest nas. 6 kapitel Roms fald Og de håbede derved at kunne blive husket som frihedskæmpere, Men blev kun husket som Vandaler. Stakkel kræ. Der blev myrdet og brændt og hærget en del de år, Især af den bekendte hunnerkonge Atilla, Som var en flink fyr, Der desværre havde det med at gå bersærk på de værst tænkelige tidspunkter. Hvad alle disse horder ville i Italien, er ikke godt at vide, Da der hverken fandtes pasta, Lasagne, Eller fine hoteller, de kunne bo på. Men de fik det, som de ville have det, og til sidst var der af det storslåede Rom ikke andet tilbage end et lille legehus, Der stadigvæk blev betalt rater af på, Og det er i grunden sørgeligt. Romerne havde hele tiden haft et Fætter Højben-kompleks, Som gjorde, at de troede, at alt ville lykkes for dem til enhver tid på ethvert sted, Indtil det altså gik galt, og de i stedet måtte trække rundt med et Fedtmule-kompleks, Hvilket er meget værre. Den østlige del af riget overlevede endnu i næsten tusinde år under navnet Byzans, Så de gode romerske skikke med magtbegær og uhørt luksus forsvandt altså ikke helt fra jordens overflade, Under de glade dage, der senere er blevet kendt som den Mørke Middelalder. Det havde længe knirket i fugerne i riget, Fordi enkelte levede i vild luksus, Mens andre trællede i årevis og kun fik pest som belønning. Hver gang en kejser besteg tronen, Fik han pludselig en skarp gentand i ryggen, Og enkelte af dem nåede ikke engang at sige Øv osse, før de måtte forlade tronen til fordel for deres efterfølger. Samtidigt fik en masse forbryderiske horder den idé, at de kunne være sjovt at se, om de kunne smide besættelsesmagten ud af deres land, 8 kapitel Kort om Pompeji Jeg glemte vist helt at fortælle om Pompeji og Herculanum, To byer, der lå lige lidt lovligt tæt op ad vulkanen Vesuv, Og måtte bøde for det. Man bygger jo heller ikke hus lige ved siden af Proms Kemiske Fabrikker, Eller hvad? 22

25 9 kapitel Afsluttende om Rom Om romerne kan siges godt og skidt, Men mest skidt. Man kan alligevel ikke lade være med at være imponeret af deres herskertrang, Især fordi den jo ikke kommer til at gå ud over én selv, Pyha. I Rom ansås Sodoma og Gomorrha for at være uhørt fromme byer, Og havde djævlen selv vist sig i de romerske gader, var han sikkert blevet udnævnt til vestalinde, For sit forbilledlige levned. Romerne åd og hyppede med andre ord som ingen siden har ædt og hyppet, Og det kan man så mene om, hvad man vil. Man kan jo ikke andet end være en kende misundelig. Når de ikke åd og hyppede, gik de til sportslege, hvor folk blev hugget i ganske små stykker, Hvad de kaldte: Pax Romana, den romerske fred. Romerne var altså uhørt dobbeltmoralske, Og amerikanerne har i den henseende lært en hel del af dem. Også de synes det er helt OK at se på mennesker, der får en voldelig død, Så længe de bare ikke bander over det. Skal vi give romerne en samlet karakter må det blive syv, Herskertrangen og ikke-så-meget-pjat -attituden trækker op, Mens alt det øvrige trækker ned. Syv er givet. Basta. Her slutter Bogen Om Romerne. 23

26 5 : Mellemtidens ting: Middelalderen 1 kapitel Hvorfor det overhovedet var nødvendigt med en middelalder Så kom den endelig, den mørke middelalder, Hvor det eneste lys, der kom, var fra bålene, hvor kætterne brændte, Hvilket var så lidt, at det hverken gjorde fra eller til. Hvis der i hele dette tidsrum på næsten tusinde år blev holdt fest, Kunne man være sikker på, at paven ville komme og banke på døren, Og true med at ringe til politiet, For ingen skulle sådan gå og tro, de kunne have det sjovt, Det måtte de vente med til renæssancen. Vi har af romerne lært, at det skal gøre nas, før det gør godt, (De Lidt Senere Tings Bog, 1:9) Hvorfor vi altså må lære at se lyst på den mørke middelalder, Som fik de følgende århundreder til at virke så meget desto lysere, Hvilket er grunden til, at der overhovedet var en mørk middelalder, Så vidt vides. 2 kapitel Hvad der skete i middelalderen Først og fremmest blev der bygget en masse klostre og udkæmpet en masse krige, De fleste af dem i tømrersønnen fra Nazareths navn, Selvom ingen havde spurgt ham først. Flere af krigene blev ført mod muslimerne, der havde bosat sig i det hellige land. De kristne kunne selvfølgelig ikke acceptere muselmænd i deres hellige stad, 24

27 Hvorfor de da også besluttede sig for at tage ned og snakke lidt med dem om det og finde en fornuftig løsning. I tilfælde af at noget skulle ske på vejen, tog de en masse våben med, Og i stedet for at stemme dørklokker, Der jo endnu ikke var opfundet, Gav de sig så til at udbrede evangeliet om fred og kærlighed I en masseslagtning af hidtil usete dimensioner. Og paven sagde O.K. for det hele, Ham kan man nemlig stole på. Specielt paradoksalt var det fjerde korstog, hvor de kristne riddere, Af mangel på bedre, Totalsmadrede Byzans hovedstad Konstantinopel Værre end nogen fodboldbøller kunne have gjort. Først bagefter fik de at vide, at Konstantinopel vistnok var en kristen by, Av for den, Men da var det for sent at gøre det om, og deres eneste svar var, At hvor der handles, der spildes, Og det blev så middelalderens slagråb. Korstogsridderne håbede, at de ville blive husket som rare og fromme soldater, I stedet er de blevet husket som nogle forpulede hooligans, Som skulle få sig et job og en mening med livet, I stedet for at gå omkring og ødelægge andres. Jeg giver ikke fem flade øre for dem, Basta. 3 kapitel Den fromme middelalder 1 Middelalderens ideal om fromhed var altså: At brænde kættere, trolde og hekse, At føre krig mod hedningerne, At bure sig inde i klostre og piske sig selv og græde over sine synder, Og bygge gigantiske kirker og katedraler, mens de fattige måtte gå fra by til by blot for at finde en ledig rendesten at lægge sig i. Et andet karakteristisk træk ved den gudfrygtige middelalder var afladshandelen, Hvor man for en ganske lille pris kunne købe sig sit helt eget hjørne af himlen, Med fin udsigt til helvede, Og derved undgå skærsilden, som ikke er en sild, Men en forfærdelig ild, hvori sjælene brændtes rene for synd. Som vi har set, havde middelalderen en underlig forkærlighed for bål og menneskebrændinger, 25

28 Som de færreste af os vel deler i dag. Denne udstykning af parkeringspladser i himlen indbragte en net lille sum, Som paverne brugte til at bygge endnu flere kirker af næsten ufattelig størrelse, For gud kan jo nu engang ikke være inde i sådan nogle små latterlige bygninger, Med mindre han sidder på hug, Og det kan man ikke byde gud. Basta. Missionærer blev i de dage sendt nordpå og østpå for at udbrede evangeliet, Om den kærlige og gode gud, Som man hellere måtte piske sig halvt ihjel for at blive gode venner med. Vikingerne nordpå fandt ud af, at de kristne missionærer udgjorde en glimrende underholdning, Når de vel at mærke hang og dinglede fra toppen af træerne, Hvilket så sjovt ud. Med tiden måtte Thor og Odin dog vige pladsen for Hvidekrist, Og der blev bygget kirker, hvor præsterne prædikede, Og ingen fattede et muk af om hvad, Og så var alle glade. Middelalderen var, skal det dog siges, fyldt med mirakler, Blinde hørte, Og døve så, Og healende kilder piblede frem overalt, så det til sidst var næsten umuligt at gå tørskoet omkring. Alt sammen skyldtes det helgener, Eller specielle relikvier, F.eks. splinter af det hellige kors, Tænder fra guds moder, Eller Den Hellige Hieronymus blindtarm, Der solgtes som metervarer af snilde købmænd. Når vi lægger alt dette sammen, Og tilføjer mængder af korrupte, hyppende, frådsende paver, Må vi konkludere, at middelalderen generelt set må anses for at have været en ganske from tid. 4 kapitel Saga-tiden Bolle hed en mand, søn af Gudvar, fætter til Ormtunge. Han yppede kiv med Ejnar, Olle fra Gissefjords søn, Og gav ham bane. Da det blev bragt for tinget, blev parterne enige om en bod på 18 sække hvede, og alle fandt dette retfærdigt og godt. Men en dag Ivar, Olle fra Gissefjords sparringspartner, så Bolle, 26

29 Fór han mod ham, svingede sin økse og gav ham bane. Da det blev bragt for tinget, blev parterne enige om en bod på 120 sølvmønter og to trælle. Næste vinter var Eigil Fjølsunge, Ormtunges kiropraktor ude at så sæd, Da han så Ivar ride tilfældigt forbi, Og han fór mod ham, og gav ham bane. På tinget blev man enige om en bod på seksten pruh-heste. Imidlertid fik Hjorl fra Gydefjord, Bolles kroket-lærer, en vinterdag øje på Eigil Fjølsunge og hans mænd, Og ene mand red han mod dem og gav dem alle bane, Og Eigil døde med ordene: Det gjorde ikke spor nas. På tinget blev man det følgende forår enige om en bod på 165 rosiner og et pindsvin, Og parterne gik hver til sit. Nu fór Erik Hvams, Eigils tredje bedste ven, ved forårstide sydpå til Norge for at handle med skind, Og der mødte han Hjorl, Og gav ham bane, Sådan uden videre. Dette kom Pølle, Hjorls faders træl for øre, og han sladrede, Og næste dag red Hjorl ud med sine mænd, Fandt Erik Hvams, der netop var vendt tilbage fra Norge, 2 2 Og gav ham bane. Og så tog de på landnam. 5 kapitel Vikingerne Efter en ørkenvandring gennem alverdens tåbelige folkeslag kommer vi nu til vikingerne, Som var mænd af den rette støbning, Hele banden. I stedet for at sidde og diskutere, om tænken og væren nu var det samme og alt sådan noget pjat, Drak de mjød, Plyndrede og voldtog, Og byggede jættestuer. Jættestuerne giver måske ikke det helt store sus sammenlignet med pyramiderne, Men det viser blot, at vikingerne var mænd med begge ben på jorden, Og ofte også resten af kroppen, Når de havde drukket for meget, Hvad de næsten altid havde. Vikingerne var til stadighed en plage for deres omgivelser, Fordi de havde det med at drage på togter, Og opføre sig ubehøvlet, hvorend de kom hen. De vendte som regel hjem et års tid efter, de var draget ud, Med underbukserne på omvendt, 27

30 Og uden nogen erindring om, hvor de havde været henne, Hvilket flere af os vel kan tale med om. Vikingetiden anses normalt for at være startet omkring år 760, Da vikingerne overfaldt nogle irske munke, Som ikke gjorde megen modstand, Da de allerede havde pisket sig selv halvvejs ihjel. Den anses som regel for sluttet hen ved år 1968, Da RUC blev bygget og en ny, intellektuel periode startede i nordisk åndsliv. Vikingernes sagn var meget sjovere end grækernes, Og især deres dødsrige, Ved navn Valhal, var et skægt sted at være. Vi må tænke os, at der ventede Sokrates en ubehagelig overraskelse, hvis det var her, han kom hen efter sin død. Han ville ikke leve den første dag til ende, Det pjok. De danske vikingekonger havde navne som Gorm den Gamle, Knud den Store og Svend Tveskæg, Slægter der alle er døde ud, (Jeg har checket telefonbogen). Dengang lød janteloven: Du skal ikke tro, du er noget, Men bare plyndre og hærge som om morgendagen ikke findes. Og ud fra det arkæologiske materiale kan vi konkludere, At FN ikke turde sende observatører til vores lille land, Hvor de stensikkert alle sammen ville havde fået deres bane, Af hr. Tveskæg, Og andre folk med hammer-seje navne. 6 kapitel Pesten Ingen middelalder uden en verdens-udslettende epidemi, Og en sådan var pesten, Simpelthen. Symptomerne på pest er kløe, Bylder, Vejrtrækningsproblemer, Kraftig ophosten af sort galde Og til sidst uundgåelig død, Ikke ulig hvad mange mennesker oplever ved at se Big Brother. Pesten spredte sig hurtigt, Som pesten, Over hele Europa, godt hjulpet på vej af rotterne, som har bragt os den ene plage efter den anden, F.eks. siges det, at det var dem, der tog Aldi med sig fra Tyskland ud i hele verden, Og dette vil vi sent tilgive dem, De bæster. Hele egne af Europa blev nu lagt fuldstændigt øde, Især pga. en meget populær og udbredt lægeregel der sagde, at det smittende ved pesten var lugten, Og at man altså bare skulle begrave sin næse i en masse grønsager, Hvis man skulle gå sygdommen ram forbi. Dette svarer vel ca. til at sige, at hullet i ozonlaget forsvinder, hvis blot vi lukker ørene, hver gang nogen fortæller os om det, Og det faktum, at lige præcis dette lader til at være menneskehedens kur mod miljøproblemer af enhver slags, Viser, at vi måske ikke er så skide meget klogere end middelalderens folk, Når alt kommer til alt, Og det gør det jo før eller siden Uvægerligt. De fleste munke og fromme folk mente, at pesten var en straf, Fra den gode og kærlige gud, Fordi menneskeheden ikke havde pisket sig selv nok, Og at det hele derfor var løn som fortjent. Menneskene begyndte altså nu at piske sig selv endnu mere, Og betale endnu mere i aflad, Men bedst som de troede, de havde deres på det tørre, Blussede pesten op igen og lagde den sidste halvdel af verden øde. Dette blev tolket som guds måde at sige: 28

31 3 3 Godt nok, drenge og piger, men I kan gøre det meget bedre På. 7 kapitel Renæssancen aflyses 1 1 I lang tid var renæssancen blevet udskudt igen og igen, Ved så at sige at smide alle folk, der kunne læse på bålet, Og det havde virket. Galilei, f.eks., kom med et par uheldige ytringer om, hvorvidt det var Solen eller Jorden, der var midtpunktet i universet, Han hældte til det sidste, Og en flok vrede munke måtte samle en stor bunke tørt kvas og vifte med en tændt lighter under næsen på ham, Før han omsider indså, at det nok var forkert, Og at det alligevel var Jorden, der var midtpunkt. Giordano Bruno kom i vennelag til at ytre noget i retning af, at universet måske er uden ende, Og næste morgen ventede der ham en ubehagelig overraskelse, Nemlig en bunke kvas. Universet er jo ikke endeløst, men gud omgiver det Det siges at han, da flammerne slikkede hans krop, råbte: Men hvad er der så bagved gud?, Men munkene stoppede fingrene i ørerne og sang, Til Bruno ikke mere sagde noget. Næstefter slagordet: Hvor der handles, der spildes der, (Mellemtidens Tings Bog, 2:21), Var denne måde at undgå kritik på middelalderens helt store opfindelse. Her skal vi sige til kirkens fortjeneste, at paven for nylig officielt sagde undskyld til Bruno og Galilei, Hvilket omtrent svarer til, at Dronning Margrethe sagde undskyld til de irske munke, som vikingerne plyndrede, Omkring år 760. Det gode ved at sige undskyld til folk, der for længst er døde er dog, At de simpelthen er nødt til at tage imod den. Undskyldningen, altså. 29

32 8 kapitel Renæssancen kommer Renæssancen kunne dog ikke holdes borte for evigt, Og i det trettende århundrede begyndte lærde mennesker at gennemsøge klostrenes gamle bogsamlinger, Sandsynligvis for at se om der et eller andet sted skulle stå noget frækt, Hvad der meget sjældent gjorde. Her genopdagedes i stedet de gamle grækere, Og snart sad de vise folk igen og diskuterede, hvad der er mest af i en slikkepind, Slik eller pind, Og alt det der, som vi troede for længst var gået i glemmebogen. Samtidigt trådte en ny generation kunstnere frem, og de gav sig til at hugge statuer af kvinder, Hvor man kunne se det hele, Og mænd, Hvor man kunne se dilleren, Og alt dette var nyt og uhørt. Malerne fandt ud af, at der faktisk ikke kun findes to dimensioner, Men tre, Selvom munkene gjorde deres bedste for at fortælle dem, at denne tredje dimension var syndig, Hvilket vistnok står i bibelen, I midten et sted. I renæssancen blev videnskaben født, hvilket vil sige, at folk fandt ud af det smarte i ikke blot at opsætte hypoteser, Men rent faktisk også at afprøve, hvorvidt de holdt i virkeligheden eller ej, Noget som den gode Thales vist ganske havde forsømt, Da han gik omkring og bralrede op om, at alt er vand. Universiteter skød nu op over det hele, Og man lærte at trykke bøger, Som gennem hele middelalderen kun havde eksisteret i to varianter; Dem som handlede om det gode i at piske sig selv, Og dem, der handlede om at hyppe. I mange hundrede år stak munkene blot deres fingre i ørene og sang, når nogen talte til dem om renæssancen, Men det hjalp ikke, Den gik ikke væk. Og så kom reformationen. 9 kapitel Reformationen I lang tid havde de europæiske lande været temmelig mugne over at skulle styres fra Rom, Hvor paven lå og frådsede og skrev skøder på himmeriget ud, 30

33 Og fes. Især de tyske fyrster var godt trætte af denne pave, Som fik millioner af tyske D-mark, Fra tyskere, der gerne ville i himlen, Og gnaske pølser deroppe i evighedernes evighed. Samtidigt trådte en ung munk, Martin Luther frem, og han havde som noget helt enestående i tiden rent faktisk læst bibelen, Og ikke fundet noget om helgener, Eller skærsild, Eller den hellige guds moder, Og alt det der pis, Og han satte 95 teser op på en eller anden dør et eller andet sted, Som alle var mere eller mindre omskrivninger af samme sætning: Nu må det fandme være nok. Han spurgte paven: Hvis du kan åbne himmerigs porte for folk, der køber aflad, hvorfor så ikke bare gøre det for os alle sammen? Hvortil paven svarede, Hvor der handles, der spildes, (Mellemtidens Tings Bog, 2:21) På bedste kølige middelaldervis. Luther gik videre og kaldte sågar paven for Antikrist, Og fuckhoved, Og andre slemme navne, Og det blev tydeligt, at det knagede og knirkede i alle kirkens furer. Til sidst løsrev den tyske kirke sig fra den katolske, Og snart fulgte flere efter. Hvad Luther dog ikke havde forudset var imidlertid, at der fra nu af ikke blot skulle være to kirker i stedet for én, Men ca. en halv million, Som alle sammen hævdede, at de, Og kun de, Vidste besked med, hvordan den gode gud i himlen tog sig ud, Og at disse kirker i fremtiden så at sige skulle skyde op på ugentlig basis. En anden ting, som er svær at tilgive Luther var, at han kaldte sin første søn for Hansemand. Det er simpelthen for latterligt et navn. Om han så end var frugten af ivrig hyppen mellem en nonne og en munk. Det er ingen undskyldning. Basta. 9 kapitel Afsluttende om disse ting Middelalderen afstedkom mange onde ting, Men de værste er uden tvivl Umberto Ecos endeløse romaner, Som ikke er skrevet med andet formål end at blære sig, Ud over alle grænser. Middelalderen manglede alt det, der giver livet værdi, F.eks. digitalure, Saml-selv møbler, Og butikker, hvor alting koster en tier, Men den var til gengæld rig på lidelser af alle slags. Dette har dog ikke forhindret romantikerne til alle tider i at drømme sig tilbage til den, Ingen ved hvorfor. Middelalderen er imidlertid ikke fuldstændigt forbi, Og dette kan iagttages, hver gang en politiker stilles et ubehageligt spørgsmål om finansloven, Og han blot stikker sine fingre i ørene og synger. Det sker ikke så sjældent, Hvis du lægger mærke til det. Her ender omsider Bogen Om Mellemtidens Ting. 31

34 6 : De Endnu Senere Tings Bog 1 kapitel Amerikas opdagelse 1 1 Dengang troede folk, at jorden var flad som et Linie 3 jubilæumsshow, Og de gik derfor omkring i stadig angst for at falde ud over kanten, der lurede omkring hvert hjørne. Undtagelsen fra reglen var Colombus, Der af Kopernikus og andre havde lært, at Jorden er formet som et æg, Fra skrabehøns. Den gode Kristoffer satte sig for at finde søvejen til Indien, Da det endnu var umuligt at flyve med Aeroflot, Og det da også - selvom Aeroflot så havde eksisteret - var mindst lige så sikkert at sejle. Risikoen for at dratte ud over verdens ende iberegnet. Hvad skulle han da i Indien? Sikkert hyppe rundt med nogle søde inderpiger, For sådan er det altid, Basta. Kristoffer fik altså fra Spaniens fængsler fat i de mest udsøgte voldsmænd, Mordbrandere, Og cykeltyve, Og proppede dem i et par skibe, han havde skaffet til lejligheden, Og som alligevel skulle skrottes. Og så tog han af sted. Hvis dette ikke var sket, ville Amerika sikkert endnu den dag i dag være ukendt, Og Billy Ray Cyrus ville aldrig have indspillet Achy Breaky Heart, Hvilket sender kuldegysninger op og ned ad min ryg, Uh. Kristoffer satte nu ud over havet, Og der var hverken stop i Otto Duborg, Eller Poetzsch, På vejen. Kristoffer var hele tiden en smule nervøs for, at hans sympatiske skibsmandskab skulle gøre oprør, I hvert fald spurgte de hele tiden: 32

35 Er vi der ikke snart? Hvilket irriterede ham, Og det blev ikke bedre, da de hele tiden måtte finde en rasteplads, Så nogen kunne tisse, Eller lave pølser, Og få en is for at holde op med at tude. Så en dag dukkede Frihedsgudinden frem af tågen, og Kristoffer gik i land for at sige hej til de nye naboer Og give dem herpes. 2 kapitel Amerika plyndres Vikingerne havde tilsyneladende ikke levet forgæves, For da det kom spanierne for øre, at der var opdaget et nyt kontinent, Besluttede de sig for at smadre det. De samlede de mest fromme og mest bidske mænd i hele landet, Hvilket lykkeligvis ofte kom ud på ét, Og satte så over havet for at sige hej til gadens nye folkefærd, Og høste dem. Imens gik indianerne omkring i Amerika og vidste ikke noget om det nye hvide folk, der havde snublet over deres land, Ja de vidste ikke engang, at de selv var indianere, Men det skulle de snart få at lære. De åbnede deres døre for de nye conquistadores, Og sagde: Mød min kone Hanne, Og mine børn Gynther og Ulla, Og lad som om I er hjemme. Og det gjorde spanierne så. Hvad indianerne ikke vidste var at spanierne, når de var hjemme, fordrev tiden med inkvisition og folkemord og lignende. Men også det skulle de snart få at lære. Det skal dog ikke siges, at spanierne ikke gav det nye folk en chance. Når de kom til en ny indianerby, læste de et dekret op på latin, Hvor indianerne opfordredes til at omvende sig til den gode, kærlige gud, Eller dø. De fik så et minut til at bestemme sig, Hvilket var utroligt generøst. Spanierne og portugiserne var glade for guld, Og guld var der masser af i Amerika. De strømmede altså til landet som husmødre til januarudsalg i Føtex, Mens de sang: La Cucaracha og andre dejlige spanske sange. I Europa var slaveriet for længst afskaffet, Men i den nye verden blev det genindført, For sjov. Det er nemlig videnskabeligt bevist, at alle andre folkefærd end europæerne er dumme og dovne, Og derfor skal piskes i gang, Hvis de overhovedet skal i gang. Kan man gå sent i seng, Kan man også stå tidligt op. Nu skal det lige siges, at aztekerne og de andre indianere ikke var så uhørt blide og søde, som historien tit har fremvist dem. F.eks. slagtede de et par år før spanierne kom mennesker som offer til deres solgud, Som vist ikke gik sulten i seng den aften. De tvang også spanierne til at æde kogende guld, Så de kunne få deres sult stillet, Og fandme lære det. Jeg kunne da egentligt godt tænke mig at vide, hvordan det smagte, Men det havde spanierne voldsomt svært ved at fortælle om til nogen, Bagefter. 33

36 3 kapitel Kolonier I disse år satte europæerne ud på kolonitogter, Som vel nærmest kan sammenlignes med charterferier, Bortset fra at de forlangte at eje de lande, de tog på ferie i, Og alt der var i dem. De største kolonimagter var Spanien, Portugal, England, Frankrig og Holland, Danskerne var nemlig kloge nok til ikke at gå og stjæle land fra negerne og indianerne, Og holdt altså lav profil, Og nøjedes med Trankebar. Du ved, dén der ligger nede ved siden af Café 42, Jeg har været der flere gange Og fået tæsk hver gang. Lige siden kolonitiden har europæerne haft en generel tendens til at sige Helle for dit, Og helle for dat, Om andre folks ting. Overalt hvor de kom, udbredtes evangeliet om den gode, hvide gud, Og blodet flød, To ting, der historisk set gerne hører sammen. Paradoksalt nok, var det mest værdifulde, kolonisterne vendte hjem med hverken guld, Silke, Eller ædelstene, Men kartofler. At der skulle gå mere end 500 år mellem den første kartoffel og den første pomfrit er imidlertid uforståeligt, Selv manglen på ketchup og remoulade iberegnet. En anden ting, de vendte hjem med var spændende kønssygdomme, Fordi de jo da ligeså godt kunne hyppe lidt rundt med de indfødte, nu de var der, Ein Loch ist ein Loch. Indianerne gav altså europæerne syfilis, Og europæerne gav til gengæld indianerne influenza, som dræbte dem. Noget for noget. Jeg prøver desperat at finde på noget godt at sige om kolonitiden, men jeg ved ikke hvad. Det skulle da lige være, at jeg dengang endnu ikke var født. 3 kapitel Imens, tilbage i Europa De følgende århundreder kaldes gerne for oplysningstiden, Og er måske den kedeligste periode i hele planeten Jordens historie, Da den mestendels bestod af politiske intriger og lignende, Som var kedelige dengang, 34

37 1 1 1 Som de er kedelige nu. Der var ingen udslettende sygdomme, ingen altødelæggende krige, ingen hunnerkonger, og der var ingen der dummede sig big time, som de havde dummet sig i middelalderen, Det skulle da lige være franskmændene, Men det kan vel ikke komme bag på nogen. Mænd gik dengang omkring i paryk, Og så gik tiden med det, Men det er simpelthen for tyndt. Som den vågne læser sikkert vil have bemærket, Aner jeg ikke en klap om oplysningstiden. 4 kapitel De Skjønne Kunster Mens der blev lavet salat af negre og indianere rundt omkring i hele verden, Brugte europæerne deres tid på de skjønne kunster, Som de faktisk blev ret gode til, Flere af dem. Shakespeare kan nævnes som en fætter, der skrev skuespil, Hvori et stort antal mennesker fandt en voldelig død, Og ingen bandede. Det mest berømte handler måske om de to elskende Romeo og Julie, som ikke får lov til at hyppe med hinanden, Og derfor indtager først falske gifte, Og så rigtige gifte, Og dolker sig over det hele, så ingen til sidst aner, om de lever eller ej, Og egentligt også er ligeglade. Et andet stykke handler om den danske kongesøn Hamlet, Og hans elskede Ofelia, Som Lars Lilholt senere skrev en fremragende sang om, Med omkvædet: Ofelia, Ofelia. Ingen skal sige, at Lars ikke til enhver til kan give William baghjul. Fælles for alle Shakespeares stykker er, at hver replik er uforglemmelig, Ingen siger f.eks. Gider du lige række mig søndags-tillægget, Men i stedet: Søndags-tillæg eller ikke søndags-tillæg - det er spørgsmålet. Eller sådan noget. Bach komponerede glimrende musik, Og tog ud at spille ved sølvbryllupper og lignende, Kun med sit orgel og sit gode humør. Bachs liv var i virkeligheden en tragisk affære, da han komponerede gigantiske passioner, koncerter og kantater, Og alle folk bare sad og ventede på, at han ville spille den der med Hammer hammer fedt, Så de havde noget at synge med på. Sådan går det med kunstnere her i verden, Også Mozart, Der lavede den mest storslåede musik nogensinde, Og nu kun huskes for nogle klæbrige chokoladekugler. Fælles for alle kunstnere af alle slags helt op til vor egen tid lader til at være, At deres samtid betragtede dem som nogle festoriginaler, Der ikke kunne en skid. Først efter deres død, har vi så fundet ud af, at de da vist egentligt var meget gode, Og I kan mene hvad I vil, Men jeg tror, der ligeledes venter MC Clemens en voldsom posthum berømmelse, Engang. 5 kapitel Napoleon og Victoria Napoleon var ca. 140 cm. høj, og besluttede sig derfor til at tage hævn på verden, Ved at erobre den. Han prøvede i flere omgange at underlægge sig verdensherredømmet, Hver gang gik det grueligt galt. At franskmændene er så stolte af ham, som de er, viser kun, at det altid har stået sløjt til med Frankrig og de franske. Han blev, som bekendt, spærret inde på Elba, men brød ud, Og løb direkte op til Waterloo, Hvor han fik lammebank, Så vidt jeg ved. 35

38 Verdens største hærfører gennem tiderne huskes nu kun for en åndssvag popsang om sit nederlag, Og en kage. Bare ærgerligt. Englændere har altid været nogle forpulede puritanere, Enkelte har endda været så puritanske, at England ikke var godt nok for dem, Men de måtte tage til Amerika Og fucke det godt og grundigt op. I Victoriatidens England var der dødsstraf for at fise, Og folk der hyppede, kom på bålet. Der måtte holdes på formerne, Undtagen Victorias. Det gjaldt bare om at holde fingrene væk fra fadet. 6 kapitel Den industrielle revolution Dampen havde altid været der, men var aldrig blevet brugt, Før et eller andet klogt hoved lagde to og to sammen. Jeg har glemt hans navn. Det var på den tid, man lagde skinner rundt i hele Europa, Og en eller anden så sagde: Kunne det ikke være smart, hvis vi havde noget, der også kunne køre på disse skinner? Og vupti kom lokomotivet. Det gode ved den industrielle revolution var, at folk nu i stedet for at gå på markerne, Og stå i værkstederne, Fik lov til at arbejde på kæmpemæssige fabrikker for en tvebak om ugen, eller deromkring. Det hele havde med andre ord været ulideligt, Hvis ikke opfindelsen af den første automatiske kartoffelskræller vinkede forude. Nu opfandt Edison glødelampen, Eller var det telefonen. Lige meget. De blev opfundet. Der kom også lys på gaderne om natten, Så Jack the Ripper kunne se, hvem han skar i stykker, hvilket var smart. Næste gang vi åbner vores Donkey Kong bipspil og trykker på ON, Bør vi alle sende en venlig tanke til dem, der banede vejen for os, Ved at tænke sig lidt om og opfinde dampmaskinen. Vi bør ligeledes sende en særdeles uvenlig tanke til alle de folk gennem tiderne, Der ikke kunne få nosset sig sammen til at få det gjort noget før. Her slutter De Endnu Senere Tings Bog 36

39 7 : Folkenes Bog 1 kapitel Tyskerne Tyskere er, og har altid været, gode til to ting og to ting kun, Nemlig at gnaske pølser og starte udryddelseskrige. Alt andet er så at sige gået galt for dem, Ikke mindst hvad angår popmusik. Det lader således til at vores sydlige naboer har valgt at tage revanche for to tabte verdenskrige ved at lade Modern Talking, Nena og Heino spy deres galde ud over verden, På trods af at Geneve-konventionen tydeligt forbyder brug af musik som masseødelæggelsesvåben, Og det skal vi huske dem for. Tyskeren fordriver typisk sin tid med skiftevis at arbejde febrilsk og at bælle store mængder af weissbier, Kun afbrudt af ture til Fanø med familien, hvor de så kan brokke sig over hvad som helst, f.eks. at man ikke kan få det nyeste Bild nogen steder, At der ikke overalt er storskærme der viser Bundesliga-kampe, Og at der ligger store beton-bunkere og flyder overalt, For Hvad fanden ligner dét?? Imens tysken ligger og tager sol ved de danske strande kan man ofte observere deres børn bygge uindtagelige volde i sandet, Som garanteret skal bruges til et eller andet inden for nær fremtid. Sådan er tyskeren nemlig, han kan simpelthen ikke lade være med at udruge planer for hvordan verden skal indtages, Og det er ikke af ond vilje, han ønsker bare at ALLE skal høre Heino og spise pølser fra et glas med brunt vand fra Aldi, Og at ALLE mennesker i verden skal se ud som Rudi Völler gjorde i 1986, Med überskæg og det hele, Også kvinderne. Hvad kan vi ellers berette om Tyskland? For nogle år siden udstedte Milka en konkurrence: Hvem fik først øje på den lilla ko? Præmien var et eller andet ærke-tysk, 37

DEN SANDE VERDENSHISTORIE

DEN SANDE VERDENSHISTORIE DEN SANDE VERDENSHISTORIE - Skrevet af Alexanderband. Se mere på www.alexanderband.dk - Indholdsfortegnelse: DE ALLERFØRSTE TINGS BOG:... 4 1. kapitel... 4 Universet bliver til... 4 2. Kapitel... 4 Planeten

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Samuel. - en underlig fisk

Samuel. - en underlig fisk Samuel - en underlig fisk Fantasistafetten i Højen og Troldhøjen - oktober/november 2014 Der var engang en underlig blå fisk, der hed Samuel. Den kunne svømme ganske hurtigt - især hvis der var nogen efter

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår.

l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. l. kapitel Som fortæller lidt om, hvem der er med i historien, og hvor den foregår. Her ligger TUMLETOFTEN, en almindelig dansk by. Den er ikke særlig stor, men den er heller ikke helt lille. Egentlig

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2

Den hemmelige remse. Kapitel 1. Kapitel 2 Den hemmelige remse Af Kenneth Bernholm (http://kennethbernholm.dk/) Udgivet under Creative Commons BY-NC-ND 3.0 (http://creativecommons.org/licenses/by-nc-nd/3.0/) ISBN 978-87-91845-15-4 Kapitel 1 Nu

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere