Referat. Kultur- og Fritidsudvalget. Tid Torsdag den 6. februar 2014 kl. 15:00. Mødelokale 4, Assens Rådhus. Afbud. Punkt 13 - Henrik Hansen

Transkript

1 Referat Kultur- og Fritidsudvalget Tid Torsdag den 6. februar 2014 kl. 15:00 Sted Mødelokale 4, Assens Rådhus Afbud Fraværende Punkt 6 - Henrik Hansen Punkt 7 - Henrik Hansen Punkt 8 - Henrik Hansen Punkt 9 - Henrik Hansen Punkt 10 - Henrik Hansen Punkt 11 - Henrik Hansen Punkt 12 - Henrik Hansen Punkt 13 - Henrik Hansen Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsorden /2367 Introduktion til Assens Musikskole /28798 Ungdomskulturhus /1710 Udendørs anlæg til sport og fritid /2125 Venskabsbesøg i Ljusdal /20219 Ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo /30715 Ansøgninger til de frie kulturmidler /1851 Haarby hal og svømmehal - frigivelse af rådighedsbeløb /23956 Udpegning af medlemmer til Assens Kunstråd /2215 Udpegning til Film Fyn /2090 Willemoespris - valg af medlem til prisudvalget...17 Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 1 af 20

2 12. 13/31042 Orientering til KFU februar /31342 Eventuelt Godkendelse af dagsorden Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Godkendt /2367 Introduktion til Assens Musikskole Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur og Fritidsudvalget tager orienteringen om Assens musikskole til efterretning. Beslutningstema: Der gives en introduktion til Assens Musikskoles profil og drift, og en status på musikskolens involvering i arbejdet med folkeskolereformen i Assens Kommune. Sagsfremstilling: Som led i introduktionen af Kultur- og Fritidsudvalget til sine opgaveområder, deltager Musikskoleleder Niels Thåstrup for at orientere om Assens Musikskoles tilbud om musikundervisning til børn og unge, samt om musikskolens organisering og drift. Desuden orienteres om den aktuelle status på musikskolens involvering i arbejdet med den nye folkeskolereform. Det sker på baggrund af beslutningen fra Kultur- og Fritidsudvalget den 3. december 2013, sag 707, om at musikskolen skulle sikres den fornødne plads i den nye folkeskole, skulle involveres direkte, og udvalgets ønske om at der blev udarbejdet mål for musikskolens deltagelse i den nye folkeskole. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Orienteringen blev drøftet og taget til efterretning /28798 Ungdomskulturhus Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 2 af 20

3 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og direktøren for Børn og Undervisning indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende retningslinjer for det videre arbejde med et ungdomskulturhus. Der udstikkes rammer for: indhold / funktioner, brugere, tilgængelighed, organisering / styring, økonomi og interessenter, samt fastlægges en fysisk model for et ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: I budgetaftalen fra 2012 indgik det, at der skulle igangsættes et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. I foråret 2012 blev et sådant projekt påbegyndt i et samarbejde mellem Plan og Kultur, Skole og Dagtilbud, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole, og der blev nedsat en styregruppe bestående af plan- og kulturchefen, chefen for skole og dagtilbud, musikskolelederen, ungdomsskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten. Da der fra begyndelsen var lagt op til, at musikskolen og ungdomsskolen kunne samle deres administration i huset, udarbejdede musikskolelederen og ungdomsskolelederen et fælles idéoplæg, som blev godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget og efterfølgende blev sendt i høring i musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser, som begge udtrykte en positiv holdning til oplægget. Idéoplægget beskrev et hus, der skulle give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, understøtte unges initiativer og kreativitet og være omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. I den følgende budgetaftale fra 2013 blev der i afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et ungdomskulturhus. Samtidig blev det i aftalen fastlagt, at huset skulle placeres i Glamsbjerg som led i en strategi for at styrke ungdomsmiljøet i Glamsbjerg og i forlængelse af Vision 2018s målsætninger om uddannelse til alle og om at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. Med udgangspunkt i disse målsætninger afholdt styregruppen, i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra musikskolen og ungdomsskolen, en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium. Formålet med workshoppen var at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen. Med udgangspunkt i workshoppens resultater og ovennævnte idéoplæg beskrev styregruppen derefter to modeller for et ungdomskulturhus: Et lille hus med budgettet på de 3 mio. kr. som ramme, og et stort hus med idéoplægget fra 2012 som ramme. Modellerne blev testet af de unge på et møde 30. april 2013 og fremlagt for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget på et fællesmøde for de to udvalg den 29. maj Mødet endte uden en egentlig anbefaling; men der blev tilkendegivet et ønske om at få det store hus nærmere beskrevet med hensyn til Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 3 af 20

4 mulige aktiviteter, funktioner og synergier med andre målgrupper, samt anlægs- og driftsudgifter. På det grundlag udarbejdede et udvalg bestående af ungdomsskolelederen, musikskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten en nærmere beskrivelse af model 2. Oplægget blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. august 2013 og i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. august Begge udvalg vurderede, at oplæggets økonomiske forudsætninger var for ambitiøse, og indstillede, at der arbejdes positivt videre i en proces, hvori der indgår vurderinger af mulige økonomiske og øvrige planlægningsmæssige rammer for et ungdomskulturhus. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede desuden undersøgt, om et ungdomskulturhus kan placeres ved Glamsbjerghallen og vurderede, at finansieringsbehovet i den forbindelse ville være ca. 10 mio. kr. oven i de 3 mio., der allerede var afsat. I budget blev der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg 2,5 mio. i 2014 (som overføres fra 2013) og 2,5 mio. i Bortset fra den geografiske binding er der fra politisk side ikke udstukket retningslinjer for, hvilket hus de konkret skal anvendes til. Styregruppen har derfor udarbejdet et notat, der med udgangspunkt i det ovenfor beskrevne forarbejde og den givne økonomiske og geografiske ramme beskriver en række parametre, der bør fastlægges, og nogle fysiske modeller, der bør tages stilling til, før der arbejdes videre på projektet. Når beslutningerne foreligger, inddrages en gruppe unge i det videre arbejde med at realisere ungdomskulturhuset. Notatet vedhæftes sagen som bilag. Det omhandler følgende temaer: Indhold og funktioner, Brugere, Tilgængelighed, Organisering / Styring, Mulige interessenter, Modeller for et hus i Glamsbjerg. Efter udarbejdelsen af notatet har styregruppen på et møde den 14. januar 2014 taget stilling til de forskellige parametre og modeller og er enig om at indstille følgende anbefalinger: Indhold og funktioner: Der satses på fleksibel indretning af lokalerne i det omfang, det er muligt, for at give mulighed for at opfylde flest mulige af de ønsker, der fremgår af opsamlingen fra workshopdagen og det øvrige forarbejde. Der bør dog også etableres et antal lydisolerede øvelokaler. Musik- og ungdomsskoleadministration indgår ikke i projektet, og der skal som konsekvens af dette arbejdes videre med andre muligheder for den fremtidige placering heraf. Brugere: Der satses på, at huset bliver let tilgængeligt for den væsentlige potentielle brugergruppe, der udgøres af unge med tilknytning til uddannelsescentret, men at huset samtidig henvender sig til alle unge i alderen år i kommunen. Tilgængelighed: Der bør findes en placering tæt på busrute, by og uddannelsescenter. Organisering / Styring: Der satses på notatets model C, altså en kombination af en projektgruppe med Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 4 af 20

5 repræsentanter for Assens Kommune, øvrige interessenter og de unge, og en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel i form af den ungdomskulturhusforening, der blev etableret i forsommeren Økonomi: Der satses på en hovedsageligt kommunal finansiering, da mulighederne for at skaffe fondsmidler vurderes at være begrænsede, og processen i alle tilfælde vil være så tidskrævende, at projektet, såfremt der satses på fundraising i større stil, ikke vil kunne sættes i gang inden for den tidsramme, hvor der er afsat midler i Assens Kommunes budget. Interessenter: I notatet nævnes muligheden for partnerskab med 1) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg 2) Glamsbjerghallen. Styregruppen anbefaler, at der satses på partnerskab med uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg. Det er gruppens vurdering, at hvis ungdomskulturhuset placeres i tilknytning til Glamsbjerghallen, vil det blive meget vanskeligt at skabe et hus, hvor de unge har væsentlig indflydelse på styringen. Modeller for et hus i Glamsbjerg: Der anbefales en kombination af notatets model 1 (Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund), model 2 (Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg) og model 4 (Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg). Konkret foreslås det at tage udgangspunkt i et eksisterende byggeri, der kan udvides med nybyggeri, og som befinder sig i nærheden af uddannelsescentret. Det anbefales desuden, at huset får en placering, der er tæt på både by, busruter og uddannelsescenter, men som ligger som en selvstændig bygning, der ikke er en integreret del af sidstnævnte. På den måde skabes der mulighed for synergi, uden at ungdomskulturhuset mister sin karakter af selvstændigt hus. Et konkret eksempel på en sådan placering kunne være det område i Søndergade, hvor musikskolen har sin administration. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: I budget er der afsat i alt 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. kr. i 2014, som overføres fra 2013 til 2014, og 2,5 kr. mio. i Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag: Notat: Ungdomskulturhusmodeller 2014 Idékatalog ungdomskulturhus-workshop Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 5 af 20

6 Ungdomskulturhus-modeller Oplæg fra de unge til KFU / BUU maj 2013 Ungdomskulturhus Model 2 Ungdomskulturhus.docx Behandlingsark fra BUU 13. august 2013 Behandlingsark fra KFU 29. maj 2013 Behandlingsark fra BUU 29. maj 2013 Behandlingsark fra Kultur og fritidsudvalgets møde den Behandlingsark fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 6. november 2012 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på linje med Børne- og Undervisningsudvalget, at planlægge en studietur til Middelfart og Walker eller andre relevante ungdomskulturhuse, samt på samme tur også at besigtige mulige bygninger i Glamsbjergområdet. Kultur- og Fritidsudvalget drøftede desuden musik- og ungdomsskoleadministrationens placering i ungdomskulturhuset. Udvalget anbefaler, at dette udgår af projektet, og at ungdomskulturhuset primært kommer til at rumme aktiviteter til ungdomskultur. Som følge heraf tilkendegiver udvalget, at der bør arbejdes videre med andre muligheder for musikskolens fremtidige fysiske rammer /1710 Udendørs anlæg til sport og fritid Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget træffer beslutning om udmøntning af anlægsbudget til udendørs anlæg til sport og fritid. Beslutningstema: I anlægsbudgettet er der afsat 1 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015 til opgaver på udendørs anlæg, som anvendes til sport og fritid. Udvalget beslutter hvilke projekter og opgaver der skal prioriteres indenfor budgetrammen. Sagsfremstilling: I hvert af årene 2014 og 2015 er der afsat 1 mio. kr. på anlægsbudgettet til opgaver på udendørs anlæg, som anvendes til sport og fritid. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 6 af 20

7 Beløbene er afsat som en ramme, som Kultur- og Fritidsudvalget årligt prioriterer på baggrund af en samlet opgørelse af behovene. Administrationen har udarbejdet en samlet oversigt over opgaverne/projekterne. Oversigten omfatter de projekter, som foreninger m.fl. har sendt til Assens Kommune samt opgaver, som dels er erfaret, dels er fremsat som ønsker over for Vej og Trafik. Den samlede oversigt er opført i et bilag. I bilaget er opgaverne opført på en liste på områder efter geografi. Endvidere er der udarbejdet en liste med forslag til prioritering af opgaverne inden for den økonomiske ramme. Ved prioriteringen er der lagt vægt på, om det er: en opgave, der haster en mindre investering, som giver stor værdi en investering med medfinansiering På listen er også opført større projekter, som rent beløbsmæssigt ikke kan dækkes af denne pulje. Disse projekter er ikke prioriteret ind i de enkelte år, da der ikke er afsat midler i investeringsoversigten. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: I anlægsbudgettet er der afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2014 og 2015 til udendørs sports- og idrætsanlæg. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget/Byråd. Bilag: Prioritering af anlægrenovering - 3 ark.pdf Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget godkendte de indstillede projekter for Udvalget ønskede desuden, at der udarbejdes et oplæg til anlægsbudget for udendørs sportsog idrætsanlæg fra 2016 og frem. Lars Kr. Pedersen deltog på grund af inhabilitet ikke under punktets behandling /2125 Venskabsbesøg i Ljusdal Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 7 af 20

8 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget godkender den foreslåede ramme for delegation af politiske og administrative deltagere i venskabsbesøg i Ljusdal, samt godkender at ansøgning om finansiering af besøget sendes til behandling i Økonomiudvalget. Beslutningstema: Sagen indstilles til politisk beslutning vedrørende ramme for sammensætning af delegation til venskabsbesøg i Ljusdal, samt vedrørende godkendelse af at ansøgning om finansiering af besøget sendes til behandling i Økonomiudvalget. Sagsfremstilling: Assens Kommune har to venskabskommuner: Amt Oeversee i Tyskland og Ljusdal i Sverige. Med Amt Oeversee eksisterer der en egentlig venskabsaftale, som blev underskrevet i Med Ljusdal er der endnu ikke etableret en konkret underskrevet aftale. I september 2013 havde Assens Kommune besøg af en delegation af politikere og administrative medarbejdere fra Ljusdal. Delegationen blev præsenteret for et bredt udsnit af Assens Kommunes kultur- og fritidsliv, institutioner og natur. Desuden blev dagsorden og mulige rammer for en fremtidig venskabsaftale drøftet. Det blev vedtaget at arbejde hen imod en aftale, som kan underskrives i Ljusdal i foråret Fra Ljusdals side er der nu lagt op til, at repræsentanter for Assens Kommune besøger Ljusdal i maj måned, og at en aftale underskrives ved den lejlighed. For at kunne træffe endelig aftale med Ljusdal om et besøg er det nødvendigt at have Økonomiudvalgets godkendelse af, at der sendes en delegation af sted. Det foreslås, at Økonomiudvalget søges om finansiering af en rejse for en delegation på 8-10 personer, bestående af borgmesteren Kultur- og Fritidsudvalgets formand og næstformand direktøren for By, Land og Kultur plan- og kulturchefen kultur- og fritidskonsulenten yderligere 2-4 administrative medarbejdere Når det endelige indhold af venskabsaftalen er på plads, afgøres det, hvilke administrative medarbejdere der deltager ud over de tre nævnte. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 8 af 20

9 Bilag: Referat fremtidigt venskabssamarbejde Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Indstillingen blev godkendt med den tilføjelse at Kultur- og Fritidsudvalget og relevante eksterne deltagere inviteres til at deltage på turen. Henrik Hansen forlod mødet under dette punkt, og han deltog således ikke i beslutningen /20219 Ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo Indstilling: Direktøren for By, Plan og Kultur indstiller, at udvalget drøfter og tager stilling til ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo, der ansøger om tilskud på kr. til etablering af et nyt anlæg til skandinaviske fugle. Beslutningstema: Kultur og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Danmarks Fugle Zoo om tilskud på kr. til etablering af et nyt anlæg til skandinaviske fugle. Sagsfremstilling: Danmarks Fugle Zoo ansøger om et tilskud på kr. til et nyt anlæg til skandinaviske fugle. Det samlede budget for anlægget er beregnet til kr. Det skandinaviske anlæg skal ligge midt i fuglezoo en og udformes som en større gammel ladebygning med store buede vognporte i begge ender. Der skal indrettes to store volierer, som skal beplantes efter naturen, hvor de skandinaviske fugle lever, med både vandløb og hedearealer. Fugle zoo forestiller sig et samarbejde med kommunens naturvejledere. Ansøgningen om et anlægstilskud på kr. blev behandlet i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. august Udvalget besluttede på mødet at anbefale, at projektet skulle indgå i arbejdet med budget Der er ikke direkte afsat midler i anlægsbudgettet til Fuglezoo. I budgetaftalen for budget har aftaleparterne tilkendegivet at være positive over for udbygningsønsker fra bl.a. Fuglezoo, såfremt initiativtageren kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering. Danmarks Fugle Zoo meddeler i brev af den 20. januar 2014, at den samlede finansiering af projektet er fremskaffet. Heri er indregnet et tilskud på kr. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 9 af 20

10 fra Assens Kommune. Finansieringen er skaffet fra forskellige fonde og egen støtteforening. Arbejdet med projektet er igangsat, umiddelbart efter det første tilstillede beløb var i hus. Dette skyldes, at nogle af de tilstillede beløb fra eksterne fonde skulle anvendes ret hurtigt. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Danmarks Fugle Zoo ansøger om et tilskud på kr. Der er ikke direkte afsat midler i anlægsbudgettet 2014, men i budgetaftalen er det tilkendegivet, at aftaleparterne er positive over for udbygningsønsker, såfremt initiativtageren kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering. Udvalget bør drøfte om projektet kan ydes støtte indenfor Kultur- og Fritidsudvalgets samlede ramme, eller sagen skal videresendes med indstilling til Økonomiudvalget om at udvalget ikke ser sig i stand til at fremskaffe de fornødne midler indenfor udvalgets budgetområde. Plan og Kultur vurderer, at det på nuværende tidspunkt ikke ser ud til at være muligt at finde finansiering inden for Kultur- og Fritidsudvalgets budget. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget/Byrådet Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler at projektet oversendes til arbejdet med budget /30715 Ansøgninger til de frie kulturmidler Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende tilskud til Helnæs Kultur- og Musikforening. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 10 af 20

11 Sagsfremstilling: Kultur- og Fritidsudvalget har de seneste år via de frie kulturmidler givet tilskud eller underskudsdækning til forskellige kulturelle aktiviteter for borgerne i Assens Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget vedtog på sit møde den 2. december 2013 at fastholde de retningslinjer og årstemaer for tildeling af tilskud / underskudsdækning fra de frie kulturmidler, som har været gældende i 2013, indtil det nye Kultur- og Fritidsudvalg har haft lejlighed til at drøfte og vedtage eventuelle ændringer af disse. Dermed fastholdes de frie kulturmidler foreløbig som en pulje til nye kulturprojekter, der bidrager til at realisere målene i kultur- og fritidspolitikken. De to årstemaer for 2013: kulturarv samt børn og unge, videreføres ligeledes, indtil andet vedtages. Formålet med temaerne er at sikre særligt fokus på projekter, der tager udgangspunkt i kulturarven i Assens Kommune, og på projekter for, med og om børn og unge. 4) Helnæs Kultur- og Musikforening Helnæs Kultur- og Musikforening v/ formand Marianne Therp søger om tilskud til foreningens koncertprogram i Programmet omfatter 6 koncerter med levende musik i mange forskellige genrer: barokmusik, tango, opera og operette, ragtime, blues, viser m.m. Koncerterne afholdes i perioden juni august En koncert afholdes i Helnæs Kirke, de øvrige på Galleri Dalype i Helnæs Gamle Præstegaard. Ud over de 6 koncerter omfatter programmet en Sang- og Kulturaften i september på Hagenskov Gods. Arrangementerne forholder sig til årstemaerne for 2013: dels kulturarv, idet der blandt andet indgår koncerter med danske sange og viser samt introduktion til Hagenskovs historie - dels børn og unge, idet der gøres en særlig indsats for at fange musikskoleelevernes interesse for den levende musik, samtidig med at billetpriserne for børn og unge holdes på et meget lavt niveau, og der i øvrigt i programmet indgår en særlig operaeftermiddag for børn. Foreningen har en lang række samarbejdspartnere, heriblandt Assens Musikskole, Foreningen Norden, Galleri Dalype, Helnæs Forsamlingshus og en række kirker. Med ansøgningen er der fremsendt foreningsregnskab for 2012, samt budget. Det samlede budget for koncertrækken er på kr., kr., hvoraf går til honorarer og KODA, kr. går til lokaleleje og flygel, mens resten går til markedsføring mv. Af de kr. forventes de kr. finansieret af entré og kontingenter og de af cafésalg. Der er desuden modtaget tilskud på kr. fra Statens Kunstfond og ansøgt om støtte fra Nationalbankens Jubilæumsfond sidstnævnte er endnu ikke afgjort. Til dækning af det resterende beløb søges der om tilskud på kr. af de frie kulturmidler (den erfaringsbaserede ramme). I 2013 modtog foreningen kr. fra de frie kulturmidler, i 2012 og de foregående år blev der bevilget kr. i årlig støtte til foreningens aktiviteter. Der er i 2014 afsat kr. af den erfaringsbaserede ramme til Helnæs Kultur- og Musikforenings aktiviteter. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 11 af 20

12 Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Økonomi: Finansiering via de frie kulturmidler. Til Helnæs Kultur- og Musikforening er der forhåndsafsat kr. af den erfaringsbaserede ramme. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: Helnæs Kultur- og Musikforening - Ansøgning Kulturmidler Økonomisk oversigt kulturelle opgaver og aktiviteter alle ark.pdf Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at bevilge i tilskud til ansøgning nr /1851 Haarby hal og svømmehal - frigivelse af rådighedsbeløb Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget søger om frigivelse af rådighedsbeløb til Haarby haludvidelse og svømmehal. Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget skal ansøge Byrådet om frigivelse af beløbet på 5 mio. kr. i budget 2014, som Byrådet har afsat til renovering af svømmehal og udvidelse af hal i Haarby. Sagsfremstilling: I investeringsoversigten er der afsat i alt 25 mio. kr. til haludvidelse og renovering af svømmehal i Haarby. De 25 mio. kr. er fordelt med 5 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. i henholdsvis 2015 og Der er behov for total renovering af eksisterende svømmebassin. Renoveringsbehovet er beskrevet i Helhedsplan for Svømmehaller i Assens Kommune. Samtidig er der afsat midler til udvidelse af idrætshal, som følge af anbefalinger i strategi for udvikling af selvejende haller i Assens Kommune. Rådighedsbeløbet for 2014 søges frigivet, så projektet kan sættes i gang. I første omgang skal der udarbejdes et dispositionsforslag. Derefter skal halbestyrelsen Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 12 af 20

13 arbejde på at skaffe yderligere midler til finansiering, inden det endelige projekt fastlægges. Det forventes, at renovering af svømmehallen kan foretages over sommeren 2015 og den resterende udbygning i Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er afsat følgende rådighedsbeløb til projektet: 2014: 5 mio. kr. 2015: 10 mio. kr. 2016: 10 mio. kr. Rådighedsbeløbet på 5 mio. kr. i 2014 søges frigivet. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Indstillingen blev godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede at få en jævnlig status på fremdriften i anlægsprojekterne /23956 Udpegning af medlemmer til Assens Kunstråd Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger 6 faste medlemmer af Assens Kunstråd samt stedfortrædere for disse, i henhold til vedtægterne. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende sammensætningen af Assens Kunstråd , på grundlag af borgeres og foreningers indstillinger af kandidater. Sagsfremstilling: Af vedtægterne for Assens Kunstråd fremgår det, at kunstrådets medlemmer vælges for en periode af 4 år, og at valgperioden følger byrådsperioden. Det nuværende Assens Kunstråd er det første kunstråd efter den aktuelle ordning. Det blev udpeget i april 2012 og har således kun siddet i 2 år; men for at opnå, at valgperioden i fremtiden kommer til at følge byrådsperioden, er der nyvalg til kunstrådet på nuværende tidspunkt. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 13 af 20

14 Ifølge vedtægterne består Assens Kunstråd af 6 medlemmer. Rådet sammensættes af: 3 medlemmer med baggrund i gruppen af professionelt udøvende kunstnere og kunsthåndværkere 1 medlem med kunstkyndig baggrund, museal baggrund og / eller erfaring med kunst- og kulturformidling 1 medlem med baggrund inden for arkitektur 1 medlem, der repræsenterer Assens Kommune, Plan og Kultur. Der kan udpeges stedfortrædere for de 6 faste repræsentanter. Derudover kan der ad hoc inddrages andre personer som tilforordnede, uden stemmeret. Det drejer sig om personer med interesse og kundskaber inden for billedkunst, kunsthåndværk, musik, teater, litteratur, dans mv. Ifølge forretningsorden og vedtægter for Assens Kunstråd udpeges medlemmer til kunstrådet efter følgende procedure: Efter et kommunalvalg indrykker Kultur- og Fritidsudvalget en annonce i de lokale medier, hvoraf fremgår, at der inden for en nærmere fastsat tidsramme skal indsendes forslag til besættelse af de 6 faste poster i Kunstrådet. Heraf indstiller BKF minimum 6 personer i forslag til de 3 pladser vedrørende gruppen af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunsthåndværkere. Af de 6 indstillede personer udpeger Kultur- og Fritidsudvalget 3 medlemmer til Kunstrådet. De resterende 3 personer udpeges som personlige stedfortrædere. De øvrige 3 faste medlemmer udpeges af Kultur- og Fritidsudvalget blandt de indkomne indstillinger fra borgere, foreninger, organisationer, kunstkredse m.fl. på baggrund af den indrykkede annonce. Personlige stedfortrædere kan derudover udpeges af Kultur- og Fritidsudvalget. De tilforordnede medlemmer udpeges dels af Kunstrådet og dels af Kultur- og Fritidsudvalget ad hoc. På baggrund af annonce indrykket i Lokalavisen Stiftstidende og Folkebladet, er der, inden fristen den 15. januar for indstilling af kandidater, indkommet en række forslag inden for de forskellige kategorier. PABiAK / BKF har indstillet følgende i kategorien af professionelt arbejdende kunstnere i prioriteret rækkefølge: Billedkunstner Jørgen Svenstrup Billedkunstner Anne Bjørn Maler Ole Pultz Billedhugger Lotte Olsen Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 14 af 20

15 Billedhugger Erik Brandt Billedkunstner Carl Henning Aarsø Derudover er følgende indstillet: Oluf Lund, arkitekt og møbeldesigner Lars Møller Christensen, arkitekt Elisabeth Rask, cand.mag., billedkunstlærer ved Vestfyns Gymnasium Lise Tofte Hansen, kunstkyndig lægmand Kandidaternes kvalifikationer og indstillere fremgår af bilagene. I perioden har Assens Kunstråd bestået af: Billedkunstner Jørgen Svenstrup, formand Cand.mag. Elisabeth Rask, næstformand Arkitekt Oluf Lund Billedkunstner Anne Bjørn Keramiker og billedhugger Peter Tybjerg Plan- og kulturchef Peter Nielsen (Kultur- og fritidskonsulent Katrine West, sekretær) Suppleanter for de tre medlemmer med billedkunstnerisk baggrund har i samme periode været: Billedhugger Erik Brandt Keramiker Merethe Bloch Maler Ole Pultz Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget Bilag: Vedtægter Assens Kunstråd Forretningsorden Assens Kunstråd Kandidater til Assens Kunstråd kvalifikationer Indstillinger til Assens Kunstråd liste PABiAK - indstillinger til Assens Kunstråd Annonce - Valg til Assens Kunstråd 2014 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget udpegede følgende til Kunstrådet: Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 15 af 20

16 Faste medlemmer (BKF): Billedkunstner Jørgen Svenstrup Billedkunstner Anne Bjørn Maler Ole Pultz Personlige stedfortrædere herfor: Billedhugger Lotte Olsen Billedhugger Erik Brandt Billedkunstner Carl Henning Aarsø Øvrige faste medlemmer: Oluf Lund, arkitekt og møbeldesigner Elisabeth Rask, cand.mag., billedkunstlærer ved Vestfyns Gymnasium Personlige stedfortrædere herfor: Lars Møller Christensen, arkitekt Lise Tofte Hansen, kunstkyndig lægmand /2215 Udpegning til Film Fyn Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller at Kultur- og Fritidsudvalget udpeger næstformand Charlotte Christiansen til en observationspost i bestyrelsen for Film Fyn. Beslutningstema: Udpegning til bestyrelse. Sagsfremstilling: I januar 2013 godkendte byrådet i Assens Kommune en samarbejdsaftale med den regionale filmfond Film Fyn A/S. Som led i aftalen udbetaler Assens Kommune et årligt tilskud til Film Fyn, og har til gengæld en observatørpost i bestyrelsen. I forbindelse med godkendelse af aftale blev formanden for Kultur- og Fritidsudvalget udpeget som medlem. Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget har foreslået, at pladsen fra indeværende byrådsperiode besættes med et udvalgsmedlem. I den forbindelse foreslås næstformand Charlotte Christiansen udpeget som observatør i bestyrelsen. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 16 af 20

17 Lovgrundlag: Aftale om driftstilskud til Film Fyn A/S af 13. februar Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget/Byråd. Bilag: Underskrevet aftale fra FilmFyn, Bo Damgaard Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Charlotte Christiansen anbefales at indtræde som observatør /2090 Willemoespris - valg af medlem til prisudvalget Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der vælges et medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, som sammen med udvalgsformanden skal repræsentere udvalget i det bedømmelsesudvalg, der står for uddeling af Willemoesprisen. Beslutningstema: Sagen fremlægges til politisk beslutning vedrørende valg af medlem af Willemoespris-udvalget. Sagsfremstilling: Hvert år på søhelten Peter Willemoes fødselsdag den 11. maj uddeles Willemoesprisen i Assens Kommune til en person, forening, organisation, virksomhed, institution eller lignende, der i sit daglige virke eller ved en speciel begivenhed i det forløbne år har udvist særlig Willemoes-ånd eller er i besiddelse af Willemoes-egenskaber. Formålet er dels at få anledning til at hædre personer mv., der gør en særlig indsats, dels at fastholde fokus på Peter Willemoes og hans egenskaber som en del af Assens Kommune. Begreberne Willemoes-ånd og Willemoes-egenskaber er nærmere defineret i Principper og procedure for uddeling af Willemoespris. Heraf fremgår det også, at prisen uddeles af et bedømmelsesudvalg, der består af følgende: Formand: formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Medlemmer: 1 medlem af Kultur- og Fritidsudvalget formanden for Udviklingsrådet Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 17 af 20

18 borgmesteren, plan- og kulturchefen Sekretær: kultur- og fritidskonsulenten Bedømmelsesudvalgets sammensætning er således givet på forhånd, bortset fra at der skal udpeges et menigt medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget. Bilag: Principper og procedure for Willemoespris Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget besluttede at udpege Henrik Hansen til prisuddelingsudvalget /31042 Orientering til KFU februar 2014 Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller følgende sager til orientering. Beslutningstema: Orienteringssager Sagsfremstilling: 1) VI GØR HINANDEN GODE 2014 Årets VIGØHIGO løber af stablen maj, og der blev holdt igangsætningsmøde for arrangører 14. januar i Fyrtårn Tommerup. Ca. 30 aktører mødte op, heraf mange nye, og der var masser af gode ideer og god stemning. Der afholdes cafémøder 3. februar og 4. marts, og fristen for tilmelding af arrangementer er 1. april. 2) Assens for fulde Sejl 2014 Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 18 af 20

19 Fyn Rundt for Bevaringsværdige Skibe besøger Assens tirsdag den 22. juli I den forbindelse er der indbudt til aktørmøde mandag 10. februar. Ligesom i 2013 afholdes der historisk 1800-talsevent i forbindelse med skibenes besøg. 3) Assens Billedskole Assens Kunstråd har i samarbejde med Verninge Husflid igangsat billedskolehold i Brylle i foråret Ordinære billedskolehold i Assens vil kunne sættes i gang i august Der satses på at lave en række forberedende events og markedsføring i foråret, så der skabes opmærksomhed om tilbuddet fra begyndelsen. 4) Valg til Folkeoplysningsudvalget Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Orienteringerne blev taget til efterretning /31342 Eventuelt Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Ena Nørgaard orienterede om status på arbejdet i bestyrelsen for Museum Vestfyn. Tage Kiltang Bartholin orienterede fra deltagelse i opstartsmøde d. 14. januar for Vi Gør Hinanden Gode 2014 Charlotte Christiansen orienterede om den netop afholdte kompetenceudviklingsdag i Folkeoplysningsudvalgets regi. Thomas Barfoed orienterede om datokonflikter for KFU-mødet i maj. Mødet flyttes til tirsdag d. 13. maj kl. 15. Der udsendes nye mødeinvitationer. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede at afholde næste møde på Museum Vestfyn. Det undersøges om det er muligt. Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 19 af 20

20 Underskriftsside Ena Nørgaard Lars Kristian Pedersen Erik Klindt Andersen Tage Kiltang Bartholin Charlotte Christiansen Elmer Philipsen Henrik Hansen Møde i Kultur- og Fritidsudvalget Torsdag den 06. februar 2014 Assens Kommune, 20 af 20

21 Bilag: 3.1. Notat: Ungdomskulturhusmodeller 2014 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6630/14

22 Notat Til: Ungdomskulturhus-styregruppen: Esben Krægpøth, Peter Nielsen, Kim Kristensen, Niels Thåstrup, Katrine West Kopi til: Kultur- og Fritidsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget Fra: Katrine West Ungdomskulturhus-modeller 2014 Udgangspunkt Der er i budget afsat 5 mio. kr. til et ungdomskulturhusprojekt i Glamsbjerg - 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Der er fra politisk side endnu ikke udstukket retningslinjer for, hvilken slags hus de konkret skal bruges til. Den foreløbig eneste binding er den geografiske. Indholdsmæssigt bør huset bygge på resultaterne fra den workshop, der blev afholdt i foråret 2013 og det øvrige forarbejde, der blev gjort i samme periode. 10. januar 2014 Sags id: 13/28798 Kontaktperson: Katrine West kwest@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: På den baggrund har styregruppen vedtaget, at Katrine udarbejder et notat, der med udgangspunkt i forarbejdet fra 2013 samt den givne økonomiske og geografiske ramme og projektets mulige interessenter, præsenterer 3-4 modeller for et ungdomskulturhus. Notatet skal kunne danne grundlag for en politisk beslutning om, hvilket projekt der arbejdes videre på. Når denne beslutning foreligger, udarbejdes strategi og tidsplan for projektet. Katrine har pr. mail orienteret de unge, der har været inddraget i forarbejdet, om processen. Efterfølgende har hun haft en snak med Søren Lucas, der har været de unges kontaktperson gennem hele processen indtil nu. Søren Lucas understregede, at de unges holdning er, at det er helt afgørende, at et ungdomskulturhus bliver et selvstændigt hus og altså ikke placeres i sammenhæng med eksisterende institutioner. Desuden fremhævede han muligheden for fundraising og erklærede sig villig til at gå ind i et arbejde for at tilvejebringe ekstern finansiering. Endelig tilkendegav han, at den forening, som de unge i forsommeren dannede som optakt til ungdomskultur-arbejdet, stadig eksisterer (om end på standby), og at de unge stadig er interesserede i at indgå i arbejdet med et ungdomskulturhus. Han er overbevist om, at han kan finde repræsentanter til en eventuel arbejdsgruppe, så de unge kan inddrages i den videre proces, så snart der foreligger en politisk beslutning om grundlaget for projektet.

23 Modeller for et ungdomskulturhus I det følgende opridses grundlaget for et ungdomskulturhus, såvel de faktorer, der på forhånd er fastlagte, som de, der skal tages stilling til. Inden der træffes beslutning om, hvilken fysisk placering og form, huset skal have, må det anbefales, at der tages stilling til indhold og funktioner, og i den forbindelse også til, hvilke brugergrupper man vil satse på. Desuden bør det overvejes, hvilke finansieringsmodeller man er parat til at gå ind i, samt mulige interessenter i den forbindelse. Indhold og funktioner I idéopsamlingen fra workshopdagen i marts er de unges i øvrigt meget forskelligartede ønsker til, hvilke arrangementer huset skal give rammer for, inddelt i fire kategorier: koncerter kurser temafester turneringer Disse ønsker afspejler sig i workshopdeltagernes forslag til indretning af huset. De spænder ligesom arrangementsforslagene vidt; men overordnet omfatter ønskerne følgende: café /musikcafé scene øvelokaler til musik værkstedsfaciliteter til diverse kreative aktiviteter lokaler til dans, yoga m.v. særindrettede lokaler til diverse idrætsaktiviteter eller idrætslignende aktiviteter udendørs scene andre udendørsarealer For de fleste af ovennævnte faciliteter gælder det, at de kan realiseres på flere forskellige niveauer: En café og en scene kan have mange størrelser; det samme gælder øvelokaler, som man desuden kan vælge at indrette i større eller mindre antal; værkstedsfaciliteter kan være alt fra lydstudie eller fotostudie som kræver specialindretning - til blomsterbindingsværksted eller rum til lignende aktiviteter, som kan foregå i mere fleksible lokaler. Dermed har prioriteringen af faciliteterne og deres indretning også indflydelse på såvel pladsbehov som finansieringsbehov. I forbindelse med de tidligere modeller har der desuden været nævnt ønsker om følgende funktioner: platform for ungeindsatsen administration for ungdomsskolen Side 2 af 6

24 administration for musikskolen Hvad de to sidstnævnte angår, giver det ikke megen mening at samle administrationen for de to institutioner i ungdomskulturhuset, hvis der ikke samtidig er mulighed for at indrette undervisningslokaler, så huset kan rumme en væsentlig del af de to skolers aktiviteter. Undervisningsfaciliteter samt kontorer og personalefaciliteter til personer vil i sig selv nemt lægge beslag på et areal, der svarer til de op til 400 m2, man kan få for de 5 mio. kr., der er afsat til hele ungdomskulturhusprojektet. Dermed er det ikke realistisk, at de administrative funktioner kan rummes inden for det afsatte budget. Brugere I den arbejdsgruppe, der i foråret 2013 arrangerede workshop indgik unge fra Vestfyns Gymnasium, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole. Årsagen til denne sammensætning var, at gymnasieeleverne selv henvendte sig i forbindelse med et projektarbejde om ungdomskulturhuse, og at musikskolen og ungdomsskolen fra begyndelsen indgik i arbejdet. Efter workshoppen blev gruppen udvidet med flere unge, blandt andet fra musikmiljøet, og det blev livligt diskuteret, hvordan man kunne få flere grupper af unge gjort interesserede i projektet. Med beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg signaleres det vel, at det forventes, at huset i høj grad vil finde sine brugere i uddannelsesmiljøet. Men samtidig ligger det i kommissoriet, at huset skal være et sted for alle unge i Assens Kommune, hvilket også har været holdningen i arbejdsgruppen. En aldersmæssig afgrænsning af brugergruppen har ligeledes været drøftet i arbejdsgruppen. Hvordan definerer vi begrebet unge? år har været udgangspunktet; men der har været fremført argumenter for at udvide gruppen til at omfatte de årige. Tilgængelighed Beslutningen om at placere huset i Glamsbjerg hænger også sammen med tilgængelighed, idet Glamsbjerg ligger godt for offentlig transport fra hele kommunen. Når husets helt konkrete placering skal afgøres, bør tilgængeligheden i form af nærhed til eksempelvis busruter og de steder, hvor de unge i forvejen færdes, tages med i overvejelserne. Organisering / Styring I forbindelse med de tidligere foreslåede ungdomskulturhusmodeller blev der skitseret tre modeller for styring af processen i forbindelse med etablering af huset: Side 3 af 6

25 A. Ungestyret. Processen styres af en selvorganiseret gruppe af unge, for eksempel bestyrelsen for den i forsommeren etablerede ungdomskulturhusforening. B. Projektgruppestyret. Processen styres af en projektgruppe bestående af repræsentanter for Assens Kommune og øvrige interessenter samt 3-4 unge fra eksempelvis ungdomsuddannelserne, musikskolen og ungdomsskolen. C. Kombinationsløsning. En ungestyret gruppe og en projektgruppe samarbejder om organiseringen. Af idéopsamlingen fra workshopdagen fremgår det, at det er vigtigt for de unge, at brugerstyringen er maksimal og følger demokratiske principper, og at der ikke er for mange regler. Samtidig er det imidlertid et gennemgående budskab, at der gerne må være nogle voksne, der er med til at styre huset. Dermed kunne de tre ovennævnte modeller også være aktuelle som udgangspunkt for overvejelser om styringen af det færdige hus. Økonomi Anlæg: Der er afsat i alt 5 mio. kr. til projektet, 2,5 mio. i 2014 og 2,5 mio. i Det kan overvejes, om der bør gøres forsøg på at skaffe yderligere midler via fundraising. I overvejelserne bør indgå en vurdering af den sandsynlige tidsramme for fundraising, samt af hvilke konkrete puljer og sponsorer det i givet fald kunne være realistisk at inddrage. Den mest oplagte fondsstøttemulighed er Lokale- og Anlægsfonden. Støttebeløbet er som udgangspunkt % i støtte, men kan i særlige tilfælde være op til 33 % og i helt unikke tilfælde 50 %. Før fonden kan tage endeligt stilling til en ansøgning, skal der udarbejdes et detaljeret byggeprojekt. En søgning på PuljeGuiden viser umiddelbart to andre ansøgningsmuligheder, hvad angår eksterne puljer og fonde: Det Nordiske Demografiprogram og Arbejdsmarkedets Feriefond. Det Nordiske Demografiprogram kræver som minimum en partner fra et andet nordisk land. Arbejdsmarkedets Feriefond yder fortrinsvis støtte til projekter med ferieformål. Dermed er ingen af de to fonde oplagte til formålet. Drift: Der må påregnes løbende udgifter til el, vand, varme, rengøring og vedligeholdelse. Dertil kommer lønudgifter til medarbejdere. Driftsudgifterne vil afhænge af husets stand og størrelse og af hvilken type styring af huset, man vælger. Side 4 af 6

26 Mulige interessenter (ud over de i styregruppen repræsenterede) Uddannelsesinstitutionerne i Glamsbjerg Glamsbjerghallen Modeller for et hus i Glamsbjerg Det er fra politisk hold fastlagt, at huset placeres i Glamsbjerg. I Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning fra 19. august 2013 udtrykkes der ønske om en undersøgelse af muligheden for at placere huset ved Glamsbjerghallen. Den økonomiske ramme, udvalget i den forbindelse vurderer, at der er behov for, er dog væsentligt højere end den aktuelle. Tidligere har muligheden for et hus i forbindelse med uddannelsescentret i Glamsbjerg været nævnt. Fra de unges side understreges det stærkt, at man ønsker et selvstændigt beliggende hus, og altså ikke en sammenkædning med eksisterende institutioner. Med ovenstående udgangspunkt opridses herunder fire fysiske modeller for et hus i Glamsbjerg. Model 1. Nybygget ungdomskulturhus på selvstændig grund m2 Fordelen ved en sådan model er, at man med udgangspunkt i beslutning om indhold og funktioner kan få tegnet et hus, der svarer til det ønskede indhold med minimal spildplads, god energiøkonomi og lavt vedligeholdelsesbudget. Model 2. Ungdomskulturhus i tilknytning til uddannelsescentret i Glamsbjerg Et sådant hus ville sandsynligvis også være nybyggeri og ville således have de samme fordele som model 1. Placering i forbindelse med uddannelsescentret ville gøre huset nemt at bruge for centrets unge og give mulighed for anvendelse af nogle af centrets indendørs og indendørs faciliteter til ungdomskulturhusaktiviteter. På den anden side kunne placeringen måske skabe barrierer for andre unges anvendelse af huset, og den kunne modarbejde intentionen om at skabe et sted, der kunne være de unges eget. Angående drift og vedligeholdelse kunne placeringen give mulighed for en vis samdrift med uddannelsescentret. Model 3 Ungdomskulturhus i tilknytning til Glamsbjerghallen Denne model ville også som udgangspunkt være nybyggeri; men i øjeblikket kunne der muligvis desuden være mulighed for at erhverve en eksisterende bygning i hallens umiddelbare nærhed. Placering ved hallen kunne rumme en tilsvarende fordel som den, der nævnes i model to, i form af fælles brugere og mulighed for bedre udnyttelse af faciliteter, og en tilsvarende ulempe, idet de unge heller ikke her ville Side 5 af 6

27 få deres helt eget sted. En fordel ved et nybyggeri ved hallen kunne være, at det kunne sammentænkes med den påtænkte udvidelse af hallen. Ligesom i model 2 kunne der være mulighed for samarbejde om drift og vedligeholdelse. Model 4 Ungdomskulturhus i eksisterende bygning i Glamsbjerg Denne model kan måske give mulighed for en central placering i Glamsbjerg by, og måske for flere kvadratmeter end et nybyggeri, især hvis man er parat til at acceptere, at ikke alt behøver at sættes i tiptop stand fra første færd. Dermed kan den give mulighed for mere pladskrævende aktiviteter, eller for gradvis udbygning. Indholdet vil i højere grad end i model 1 skulle tilpasses formen. Omvendt vil formen måske kunne inspirere til nye typer indhold. Vedligeholdelsesmæssigt vil modellen formentlig være mere krævende end et nybyggeri, afhængigt af hvor meget der investeres i istandsættelse. Baggrundsmateriale Acadresager 12/4815, 13/9657 og 13/28798, især: Ideer til ungdomskulturhus fra unge-workshop 7. marts 2013 (13/84351) Ungdomskulturhus-modeller (13/86591) Oplæg fra de unge til KFU/BUU maj 2013 (14/6625) Ungdomskulturhus-model 2. august 2013 (13/158721) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU august 2013 (13/ og 14/17316) Behandlingsark fra fællesmøde KFU og BUU 29.maj 2013 (14/17289 og 14/17296) Behandlingsark fra møder i KFU og BUU november 2012 (12/ og 13/87571) Referat ungdomskulturhus-styregruppe (13/245782) Side 6 af 6

28 Bilag: 3.2. Idékatalog ungdomskulturhus-workshop Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 84351/13

29 Idéer til ungdomskulturhus i Assens kommune skabt den 7. marts 2013 af kommunens unge

30 Hvilke arrangementer forestiller vi os?

31

32 Alle idéerne til arrangementer Skaterdag Hollywood-aften med gallatøj og film Danmarks største ølstafet Temafester En præst man kan komme og synde til Morgenfest Lektiehjælp med kaffe Vandkamp Hawaii-fest Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Harry Potter aftener Workshops som denne her Oktoberfest Madkamp med lagkage Videnskabelige aftener Drengene mod pigerne aften Rugby i regnvejr Politisk venskabelige aftener Udendørs fodbold i mørke med knæklys Lokalradio Danseundervisning Nationalitetsaftener Mario Kart turnering Svensk pølseret aften Speeddating Mød nye mennesker dag Teatersportsworkshop Absurd aften hvor alting er underligt Maskebal Koncerter med kendte og upcoming bands Festival for ungdomshuse Messer LAN aften Arrangementer i ferien Fokus på ting der ikke er i Glamsbjerg i forvejen Sommerbio Førstehjælpskurser Blomsterbindingskurser Alle mulige slags kurser I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Glamsbjerg Djævleræs Masterclasses i sang Hardball turneringer Paintball turneringer Madlavningsaftener Lav din egen spillefilm Overlevelsesture Poetry Slam High school musical aften Bordfodboldsturneringer Store begivenheder på storskærm Oscar Night Tømmermændscafé Superbowl Night Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Champions League aften Morgenarrangementer Overnatning med filmmarathon Koncepter med lokale bands Madklub

33 Morgenfest Koncerter Koncerter med kendte og upcoming bands Festival for ungdomshuse Arrangementer i ferien I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Koncepter med lokale bands

34 Workshops som denne her Lokalradio Lektiehjælp Danseundervisning Teatersportsworkshop Førstehjælpskurser Blomsterbindingskurser Alle mulige slags kurser kurser Masterclasses i sang Madlavningsaftener Lav din egen spillefilm Overlevelsesture Morgenarrangementer

35 Hollywood-aften med gallatøj og film Temafester Hawaii-fest Harry Potter aftener Oktoberfest Madkamp med lagkage Videnskabelige aftener Drengene mod pigerne aften Rugby i regnvejr Politisk venskabelige aftener Nationalitetsaftener Svensk pølseret aften Speeddating Mød nye mennesker dag Absurd aften hvor alting er underligt Maskebal LAN aften Fokus på ting der ikke er i Glamsbjerg i forvejen Glamsbjerg Djævleræs Poetry Slam High school musical aften Fredagshygge med blød musik og kolde drinks Morgenarrangementer Overnatning med filmmarathon Madklub

36 Skaterdag Danmarks største ølstafet Vandkamp Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Drengene mod pigerne aften Udendørs fodbold i mørke med knæklys Mario Kart turnering Turneringer Hardball-turneringer Paintball-turneringer Bordfodboldsturneringer

37 Hvilke arrangementer kunne gøre ungdomshuset kendt?

38 Signaturer Udfordringsdag hvor man får 24 timer til at gennemføre et mål Udendørs fodbold i mørke med knæklys Absurd aften hvor alting er underligt Festival for ungdomshuse I giver en billet til Roskilde Festival og vi laver en Glamsbjerg Kulturhus Camp Overlevelsesture Tømmermændscafé

39 Hvordan skal det indrettes?

40

41 Alle idéerne til indretning Ungdomshuset skal ha lamaer Brug den gamle Brugs Kassebiler som opholdsrum Afslappede møbler Ikke lortemøbler Stearinlys Lyst så man gider komme derind Sæbeboblemaskine Glidebane med brun sæbe Lydstudie Klatrevæg Lærred Fat boys X-box Singstar Kæmpe opslagstavle Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Stort græsareal til picnis og sportsarrangementer Bålplads til snobrød og skumfiduser Bordtennis Tennis Crossbane Skatepark En stor villa Det gamle lægehus Parkour-bane Ligesom Fredericia Ungdomshus Udendørs scene Stor scene Lærred så man kan lave biograf PS3 Airhockey Wifi Kaffemaskine Softgun bane Hardball bane Boksering Storskærm Fotostudie Skateboardbane Lokaler til dans og yoga Fælles væg som dekoreres af eleverne Rulleskøjtebane Hestestald Rygerum Masser af farver Sodavandsautomat Øvelokaler Musikcafé Bløde gamle sofaer Vinkælder Multibane Bar Inspirerende kunst overalt Bordfodbold Udendørs faciliteter Ordentlige borde til lektiecafé Grillbar Kaffeautomat

42 Placering Brug den gamle Brugs En stor villa Det gamle lægehus

43 Ungdomshuset skal ha lamaer Sæbeboblemaskine Glidebane med brun sæbe Klatrevæg Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Skæve forslag Boksering Indendørs rulleskøjtebane Hestestald Vinkælder Grillbar

44 Afslappede møbler Ikke lortemøbler Stearinlys Lyst så man gider komme derind Sæbeboblemaskine Lærred Fat boys X-box Singstar Kæmpe opslagstavle Bålplads til snobrød og skumfiduser Bordtennis nemt at løse Lærred så man kan lave biograf PS3 Airhockey Wifi Kaffemaskine Lokaler til dans og yoga Fælles væg som dekoreres af eleverne Rygerum Masser af farver Sodavandsautomat Bløde gamle sofaer Bar Inspirerende kunst overalt Bordfodbold Ordentlige borde til lektiecafé Kaffeautomat

45 Ungdomshuset skal ha lamaer Kassebiler som opholdsrum Glidebane med brun sæbe Lydstudie Klatrevæg Brugt bil med simulator i Sportssimulatorer Stort græsareal til picnis og sportsarrangementer Tennis Crossbane Skatepark Parkour-bane Svært at løse Udendørs scene Stor scene Softgun bane Hardball bane Boksering Fotostudie Rulleskøjtebane Hestestald Øvelokaler Musikcafé Vinkælder Multibane Udendørs faciliteter Grillbar

46 Hvordan skal det styres?

47

48 Alle idéerne til organisering Rød-gul-grøn ansvarsfordeling som i Bellinge ALLE fester skal være 16+ Dem under 16 kan tage til Sjov Fredag Indflydelse via temaarbejde i 1.G. Mulighed for leje af lokaler til mindre eller private arrangementer og med mulighed for overnatning Busser til hjemtur hvis man ikke har mulighed for at komme hjem Mulighed for at købe Cola og mad billigt Bedre transportmuligheder hjem om aftenen Det er vigtigt at de unge føler at det er deres hus så de også selv passer på det og respekterer det Det er vigtigt at der ikke er for mange regler som kan brydes Et totalt brugerstyret hus hvor det hele er demokratisk Bestyrelse bestående primært af unge men med et par voksne med Mulighed for at lave mad Mulighed for at overnatte Det skal være frit bare der ikke går totalt anarki i det Alkohol tilladt Debat om hvad ungdomshuset skal hedde Rene lokaler altså rengøring på dagsordenen Ungestyret hus Det skal være sådan at der ikke er alt for meget som er bestemt og ikke alt for meget som er fast Folk skal have lov til at gøre hvad de vil og der skal ikke være for mange begrænsende regler Folk til at sprede budskabet så huset stadig kan holdes kørende om 5, 10 og 20 år Træningslokale evt. for en månedlig betaling Mest brugerstyret men voksne til at holde styr på det overordnede fx økonomi Husmøde hvor alle er med til at bestemme Åbne møder men med en bestyrelse af unge så der helt sikkert er nogen der holder fast i projektet Assens kommune er helt ude af beslutningerne

49 ALLE fester skal være 16+ Dem under 16 kan tage til Sjov Fredag Mulighed for leje af lokaler til mindre eller private arrangementer og med mulighed for overnatning Busser til hjemtur hvis man ikke har mulighed for at komme hjem Mulighed for at købe Cola og mad billigt Bedre transportmuligheder hjem om aftenen Infrastruktur Mulighed for at lave mad Alkohol tilladt Mulighed for at overnatte Træningslokale evt. for en månedlig betaling Debat om hvad ungdomshuset skal hedde

50 Rød-gul-grøn ansvarsfordeling som i Bellinge Indflydelse via temaarbejde i 1.G. Bestyrelsen Det er vigtigt at de unge føler at det er deres hus så de også selv passer på det og respekterer det Det er vigtigt at der ikke er for mange regler som kan brydes Et totalt brugerstyret hus hvor det hele er demokratisk Bestyrelse bestående primært af unge men med et par voksne med Det skal være frit bare der ikke går totalt anarki i det Rene lokaler altså rengøring på dagsordenen Ungestyret hus Det skal være sådan at der ikke er alt for meget som er bestemt og ikke alt for meget som er fast Folk skal have lov til at gøre hvad de vil og der skal ikke være for mange begrænsende regler Folk til at sprede budskabet så huset stadig kan holdes kørende om 5, 10 og 20 år Mest brugerstyret men voksne til at holde styr på det overordnede fx økonomi Husmøde hvor alle er med til at bestemme Åbne møder men med en bestyrelse af unge så der helt sikkert er nogen der holder fast i projektet Assens kommune er helt ude af beslutningerne

51 Bilag: 3.3. Ungdomskulturhus-modeller Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 86591/13

52 Ungdomskulturhus i Glamsbjerg oplæg til mødet med den unge testgruppe 30. april 2013 Baggrund Budgetaftalen I budgetaftalen er der afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Projektet skal ses i sammenhæng med Vision 2018s målsætning om uddannelse til alle, idet det har til formål at styrke uddannelses- og ungdomsmiljøet i Glamsbjerg. Derudover understøtter projektet budgetaftalens målsætning om at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. Idéoplæg godkendt af KFU og BUU i maj 2012, samt af musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser Idéoplægget lægger op til et hus, der skal give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder understøtte unges initiativer og kreativitet være omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Specifikke ønsker til stedet er bl.a., at der skal være øve-, undervisnings- og klub- og cafélokaler mulighed for koncerter mulighed for samling af administrationen for såvel musik- som ungdomsskolen Generelle ønsker er bl.a., at der skal være mulighed for, at de unge selv kan skabe og udfylde rammer, opleve medejerskab og udvikle identitetsskabende fællesskaber, så stedet kan blive et aktiv i forhold til afklaring og fastholdelse i forbindelse med fremtidigt uddannelsesvalg. Der er nedsat en styregruppe for projektet, bestående af plan- og kulturchefen, chefen for skole og dagtilbud, musikskolelederen, ungdomsskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten. Styregruppen har i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra musikskolen og ungdomsskolen afholdt en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium med det formål at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen.

53 De unges tilbagemeldinger - workshop På workshoppen 7. marts 2013 gav de unge via sms tilbagemelding på tre temaer: indhold / arrangementer rammer / indretning styring /organisering Indhold / arrangementer Listen over forslag til indhold / arrangementer er lang og spænder vidt: fra lektiehjælpscafé til ungdomskulturhusfestival, Harry Potter-aftner, poetry slam, absurd aften eller udendørs fodbold i mørke med knæklys. Carsten Borch har samlet forslagene under overskrifterne Koncerter, Kurser, Temafester og Turneringer. Han har desuden samlet nogle af de mest originale forslag herunder nogle af ovennævnte i en liste over arrangementer, der kunne være med til at gøre ungdomskulturhuset kendt - Signaturer. Rammer / indretning Også hvad angår rammer / indretning er listen over forslag lang og hænger i øvrigt tæt sammen med indholdsdelen, idet mange af ønskerne drejer sig om faciliteter til specifikke aktiviteter: musikcafé, lydstudie, sportssimulatorer, fotostudie, lokaler til dans og yoga, bålplads, udendørsarealer, ordentlige borde til lektiecafé, lærred, så man kan lave biograf. I listen indgår også forslag til specifikke bygninger i Glamsbjerg, som kunne være brugbare: den gamle brug, det gamle lægehus*. Carsten Borch har struktureret forslagene i tre grupper: Skæve forslag, Nemt at løse og Svært at løse. Styring / organisering Med hensyn til styringen er der generelt ønske om en høj grad af brugerstyring og ikke alt for mange faste regler. Samtidig peger mange dog på, at det er vigtigt, at der er nogle regler, som respekteres, og de fleste udtrykker ønske om en vis medvirken fra de voksnes side. Enkelte ønsker dog et fuldstændig ungestyret hus. En del ønsker drejer sig om infrastruktur, altså for eksempel muligheder for at komme til og fra stedet og for at kunne overnatte. Carsten Borch har struktureret forslagene under to overskrifter: Infrastruktur og Bestyrelsen. *Se bilag med liste over bygninger i Glamsbjerg, der er til salg og måske kunne danne ramme om et ungdomskulturhus. Se endvidere bilag med Carsten Borchs opsamling af resultaterne fra workshoppen.

54 Ungdomskulturhus i Glamsbjerg modeller Model 1 (Lille hus) Model 1 bygger på, hvad man vil kunne få for de sammenlagt 3 mio. kr., der er afsat i budgettet. Fysiske rammer: m2 renoveret villa eller nybyggeri Indhold: en mindre café nogle værksteder enkelte øvelokaler ikke rum til større arrangementer som koncerter og film ikke administrationslokaler til musik- og ungdomsskole. Organisering: mange arrangementer placeres uden for huset i rammer, der allerede eksisterer i dag, for eksempel i uddannelsescentret styring evt. a la forslag A i model 0 Model 2 (Større hus) Model 2 tager udgangspunkt i de ønsker og målsætninger, der udtrykkes i tilbagemeldingerne fra workshoppen samt i idéoplægget og budgetaftalen. Fysiske rammer: større bygning, fx den gamle brugs ca m2 Indhold: en større café med scene, lærred og mulighed for mange forskellige aktiviteter musikskolens og ungdomsskolens administration øvelokaler og værksteder nogle af de lidt mere sjove og skæve aktiviteter, som rummes i forslagene fra de unge, og som vil være med til at gøre huset attraktivt for de unge i Assens Kommune og samtidig vil give mulighed for at organisere aktiviteter, der kan sætte huset på det store landkort Organisering: de fleste arrangementer kan afholdes i huset større udendørsarrangementer kan evt. gøre brug af idrætsfaciliteterne ved uddannelsescentret og andre udendørs faciliteter tages den gamle brugs som udgangspunkt, kunne man forestille sig en fremgangsmåde, hvor man o erhverver bygningen o i første omgang blot sørger for at få udført den helt elementære renovering, der kræves, for at bygningen kan tages i brug o indvier huset - eller en del af det på et meget tidligt tidspunkt efter erhvervelsen o samtidig sætter en proces i gang, hvor man i samarbejde med for eksempel Lokale- og Anlægsfonden eller andre eksterne aktører får udarbejdet tegninger og renoveringsplan styring evt. a la forslag C, kombinationsløsningen fra model 0 Model 0 Grundlag (Hus uden hus) Model 0 indeholder to forslag til organisering (A og B), som kan kombineres (C). A. Helt ungestyret selvorganiseret gruppe: B. Projektgruppestyret Der dannes en midlertidig bestyrelse, som igangsætter nogle af de Der dannes en projektgruppe bestående af musikskolelederen, aktiviteter, der er foreslået i forbindelse med ungdomskulturhuset, men ungdomsskolelederen, kultur- og fritidskonsulenten samt 3-4 unge fra gennemfører dem i andre, allerede eksisterende rammer. Dermed kan ungdomsuddannelser, musikskole og ungdomsskole, som forbereder der tages hul på arrangementsdelen, inden huset etableres. organiseringen af huset. C. Kombinationsløsning Der dannes både en ungestyret gruppe og en projektgruppe, som samarbejder om organiseringen.

55 Bilag: 3.4. Oplæg fra de unge til KFU / BUU maj 2013 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6625/14

56 Ungdomshusrepræsentanter: Charlotte Schmidt, Mette Marie Twisttmann og Søren Lucas. Kommunalkonkurrence element: Hvor Middelfart primært har ungdomshuset Walker, hvor der kommer kendte kunstnere og spiller. Foruden at der er musiklokaler og turneringer og andet der trækker unge til. Derudover er der velfungerende ungdomsforeninger, såsom Venstres Ungdom Middelfart, som har et medlemstal på 45 (27/5). Odense har Rosengårdscenteret, zoo og blandt andet en fed bymidte. MEN HVAD HAR ASSENS? Det kunne være startskuddet til en masse positiv omtale, give Assens kommune kant og gøre Assens kommune væsentligt mere attraktivt med et fedt ungdomshus, som laver fede arrangementer og begivenheder samt tilbyder hverdagsting Virksomhederne: Når en virksomhed som interaukustis flytter til en nabokommune pga. af kommunens renome ikke kan trække tilstrækkeligt kompetente medarbejdere til - HAR VI ET PROBLEM! Assens kommune mangler den efterspørgte kant. Det ekstraordinære. Det der kan være opmærksomhed og glæde. Og derved ros og tilflytning. Demografi: Assens er ingen uddannelseskommune. Der er ingen universiteter, erhvervsskoler og lignende. Når man er færdig med folkeskole kan man maksimalt uddanne sig til en studentereksame. Det betyder, at folk der vil uddanne sig flytter ud. OG DEM SKAL VI HAVE TILBAGE IGEN! Men hvis kommunen fortsat vedbliver i samme rille, som direktøren for interaukustis om nogen belyser at der bliver gjort, er skrækscenariet at kommunen ender som det nye Lolland : Danmarks største restgruppe og den største andel i Danmark pr. indbygger der er på passiv forsørgelse. De unge Alle disse ting vil foruden gavne kommunens konkurrenceevne og afhjælpe affolkningen, men også give de unge et hus de kan mødes. Et hus hvor samtlige af de omkring 2000 unge kan mødes, og lave lektier, hygge i sofaer med ps3, spille musik eller ordne scootere. Det vil betyde meget for ungdomslivet, at der bliver lavet tiltag for at gøre ungdomslivet federe i Assens kommune. Efter oplæg fra andre ungdomshus har vi hørt, hvor lidt der skal til før at de unge føler at de får en aktie i huset, bruger det og passer på det. DET HANDLER OM AT RAMME BREDT OG FÅ SÅ MANGE MED SOM MULIGT. Jeg kan heller ikke afskrive, at når så mange forskellige personligheder mødes, vil det muligvis også have en positiv effekt på den kriminellerate, da det kunne tiltænkes, at mange af de normer og værdier, som velovervejende og fornuftige unge går med kan videre gives til dem der muligvis har været lidt på kant med loven eller forhindre andre i at komme det. Husets størrelse Det er vigtigt, at huset ikke blot bliver en tilbygning eller andet anden prioriteringsarbejde. Det handler om at give de unge selvstændige omgivelser, hvor at de frit kan gebærde sig. Jeg snakker ikke om Jagtvej 69 eller anden automom højborg. Blot at de unge har brug for at de bliver taget seriøst, og at ungdommen generelt bliver taget seriøs. Derfor er den gamle brugsforretning et fantastisk bud på et ungdomshus, og vil kunne rumme alle de forslag, som kom på workshoppen d.7 marts fra alle fremmødte unge. HUSK!! Det kan blive for dyrt at købe for billigt.

57 Bilag: 3.5. Ungdomskulturhus Model 2 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

58

59

60

61 Bilag: 3.6. Ungdomskulturhus.docx Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

62 Behandlingsark Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 19. august 2013 Fraværende: Sarah Emil Baaring /9657 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at udvalgene drøfter oplægget til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget fik på et fællesmøde d. 29. maj 2013 forelagt resultatet af forarbejdet til et kommende ungdomskulturhus. Sagen er nærmere beskrevet i Kultur- og Fritidsudvalgets sag nr. 615 og Børne- og Undervisningsudvalgets sag nr På fællesmødet blev udgangspunktet, processen og resultaterne gennemgået. Tre repræsentanter for de unge i Assens Kommune var desuden inviteret til at give deres vurdering og anbefaling til de to udvalg. Udvalgene drøftede de to foreslåede modeller: Model 1: lille ungdomshus med begrænset indhold og få aktivitetsmuligheder Model 2: stort ungdomskulturhus, der bedst vil kunne rumme samtlige behov, som er formuleret i kommissoriet for opgaven og som bedst kan realisere de behov, som er fremkommet gennem dialog med de unge. De to udvalg drøftede en række spørgsmål til modellerne, og mødet endte uden en egentlig anbefaling. Der blev dog tilkendegivet et behov for at få model 2, det store ungdomskulturhus, nærmere beskrevet inden der kunne afgives endelig anbefaling. Ønsket var at få en tydeligere belysning af hvilket indhold (mulige aktiviteter, funktioner og synergier med andre målgrupper), samt anlægs- og driftsudgifter. På det grundlag har den lille arbejdsgruppe, bestående af Kim Kristensen, Niels Thåstrup og Katrine West, udarbejdet en nærmere beskrivelse af model 2. Oplæg fra Arbejdsgruppen beskrivelse af Ungdomskulturhus, model 2: Oplægget beskriver ungdomskulturhuset under tre deloverskrifter: Indhold, rammer og anlægs- og driftsøkonomi. Indhold: Ungdomskulturhuset skal rumme en række forskellige aktiviteter rettet mod unge. Det gælder for det første Ungdomsskolens og Musikskolens aktiviteter rettet mod den ældste målgruppe, som fx værksteder og musikøvefaciliteter. Der skal etableres et uformelt samlingsted en cafe der samtidig kan anvendes til optræden, koncerter o.lign. For det andet skal ungdomskulturhuset være de unges hus. Deres egne

63 Behandlingsark aktiviteter og deres medvirken er det centrale omdrejningspunkt for husets virke. De unge skal have stor grad af indflydelse gennem fx en ungdomshusbestyrelse, og på den måde selv tage ansvar, og bidrage aktivt til planlægning og gennemførelse af aktiviteterne i huset. For det tredje kan ungdomshuset også være en platform for Assens Kommunes ungeindsats. Det kan være i form af understøttende undervisning, vejledning via UUO, lektiehjælpsgrupper, og SSP og Familiehusene skal kunne afvikle aktiviteter i ungdomskulturhuset. Det foreslås også, at der kan være klubaktivitet for sårbare unge, fx unge mødre. For det fjerde kan ungdomskulturhuset rumme musikskolens og ungdomsskolens administration. Der kan både være synergier herimellem og det vil skabe stor og tydelig identifikation af begge institutioner, og ikke mindst vil det sikre voksentilstedeværelse på matriklen alle ugens dage. Rammerne: De unge skal deltage i at udforme og indrette huset. Rammerne og indretningen skal sikre, at huset kan rumme de ovennævnte aktivitetsmuligheder, og også gerne muligheder for udendørs aktiviteter. Som det nævnes i oplægget, så er den eneste bygning i Glamsbjerg, som kan rumme aktiviteternes omfang, den gl. brugs. Brugsen står tom og er til salg. Brugsen har et areal på 1456 m2. Oplæggets forslag til anlæg og drift fremgår nedenfor under Økonomi. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 var der afsat kr. til udvikling af projektet. Beløbet er overført til 2013 og er delvis anvendt til afholdelse af workshop 7. marts på Vestfyns Gymnasium. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Model 1 vil kunne gennemføres inden for den afsatte budgetramme til anlæg. Model 2, hvis indretning og rammer er vurderet ovenfor, vil forventeligt kunne rummes indenfor rammerne af den gamle brugs. Ombygningsprisen for en bygning som den gamle brugs i Glamsbjerg, vil ligge i omegnen af kr./m2, forudsat at huskroppen grundlæggende er i orden. Ombygningssummen må således anslås til små 12 mio. kr., hvortil naturligvis kommer prisen for erhvervelse af huset, som i salgsoplægget er sat til 5,5 mio. kr. Hertil skal lægges et beløb til indretning af huset på kr Det anslås derfor, at den samlede pris for erhvervelse, ombygning og

64 Behandlingsark indretning vil ligge på omkring 18,3 mio. kr. I oplægget er der lavet referencer til drift af ungdomskulturhuse i Middelfart og Ringe. Byg, Beredskab og Ejendomme har lavet en ny vurdering vedr. bygningsdrift. Driften af ungdomskulturhuset anslås til kr. 410 kr./m2 på årsbasis, svarende til ca kr. i alt pr. år. Beløbet dækker udgifter til vand, varme, el, rengøring og løbende vedligehold. Hertil kommer et beløb til lønudgifter til medarbejdere, der får ansvar for tilsyn, aktivitetsstøtte og at være voksenkontaktperson for det ungestyrede ungdomskulturhus. Der er ikke sat beløb på denne udgift. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget - inden for budgetrammen. Bilag: 3 sider Ungdomskulturhus Model 2.pdf Beslutning: Oplæggets økonomiske forudsætninger vurderes at være for ambitiøse i forhold til etablering af et ungdomskulturhus. Det indstilles, at der arbejdes positivt videre i en proces hvori der indgår vurderinger af mulige økonomiske og øvrige planlægningsmæssige rammer for et ungdomskulturhus. I lyset af halstrategien fra juni 2013, som peger på udvidelse af Glamsbjerghallen, ønskes det undersøgt om et kommende ungdomskulturhus kan placeres ved Glamsbjerghallen. Det vurderes, at der bør afsættes et beløb på godt 10 mio. oveni det beløb på 3 mio. kr., der er afsat.

65 Bilag: 3.7. Behandlingsark fra BUU 13. august 2013 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17316/14

66 Behandlingsark Møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 13. august 2013 Fraværende: Sara Baaring Andersen /9657 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at udvalgene drøfter oplægget til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Børne- og Undervisningsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget fik på et fællesmøde d. 29. maj 2013 forelagt resultatet af forarbejdet til et kommende ungdomskulturhus. Sagen er nærmere beskrevet i Kultur- og Fritidsudvalgets sag nr. 615 og Børne- og Undervisningsudvalgets sag nr På fællesmødet blev udgangspunktet, processen og resultaterne gennemgået. Tre repræsentanter for de unge i Assens Kommune var desuden inviteret til at give deres vurdering og anbefaling til de to udvalg. Udvalgene drøftede de to foreslåede modeller: Model 1: lille ungdomshus med begrænset indhold og få aktivitetsmuligheder Model 2: stort ungdomskulturhus, der bedst vil kunne rumme samtlige behov, som er formuleret i kommissoriet for opgaven og som bedst kan realisere de behov, som er fremkommet gennem dialog med de unge. De to udvalg drøftede en række spørgsmål til modellerne, og mødet endte uden en egentlig anbefaling. Der blev dog tilkendegivet et behov for at få model 2, det store ungdomskulturhus, nærmere beskrevet inden der kunne afgives endelig anbefaling. Ønsket var at få en tydeligere belysning af hvilket indhold (mulige aktiviteter, funktioner og synergier med andre målgrupper), samt anlægs- og driftsudgifter. På det grundlag har den lille arbejdsgruppe, bestående af Kim Kristensen, Niels Thåstrup og Katrine West, udarbejdet en nærmere beskrivelse af model 2. Oplæg fra Arbejdsgruppen beskrivelse af Ungdomskulturhus, model 2: Oplægget beskriver ungdomskulturhuset under tre deloverskrifter: Indhold, rammer og anlægs- og driftsøkonomi. Indhold: Ungdomskulturhuset skal rumme en række forskellige aktiviteter rettet

67 Behandlingsark mod unge. Det gælder for det første Ungdomsskolens og Musikskolens aktiviteter rettet mod den ældste målgruppe, som fx værksteder og musikøvefaciliteter. Der skal etableres et uformelt samlingsted en cafe der samtidig kan anvendes til optræden, koncerter o.lign. For det andet skal ungdomskulturhuset være de unges hus. Deres egne aktiviteter og deres medvirken er det centrale omdrejningspunkt for husets virke. De unge skal have stor grad af indflydelse gennem fx en ungdomshusbestyrelse, og på den måde selv tage ansvar, og bidrage aktivt til planlægning og gennemførelse af aktiviteterne i huset. For det tredje kan ungdomshuset også være en platform for Assens Kommunes ungeindsats. Det kan være i form af understøttende undervisning, vejledning via UUO, lektiehjælpsgrupper, og SSP og Familiehusene skal kunne afvikle aktiviteter i ungdomskulturhuset. Det foreslås også, at der kan være klubaktivitet for sårbare unge, fx unge mødre. For det fjerde kan ungdomskulturhuset rumme musikskolens og ungdomsskolens administration. Der kan både være synergier herimellem og det vil skabe stor og tydelig identifikation af begge institutioner, og ikke mindst vil det sikre voksentilstedeværelse på matriklen alle ugens dage. Rammerne: De unge skal deltage i at udforme og indrette huset. Rammerne og indretningen skal sikre, at huset kan rumme de ovennævnte aktivitetsmuligheder, og også gerne muligheder for udendørs aktiviteter. Som det nævnes i oplægget, så er den eneste bygning i Glamsbjerg, som kan rumme aktiviteternes omfang, den gl. brugs. Brugsen står tom og er til salg. Brugsen har et areal på 1456 m2. Oplæggets forslag til anlæg og drift fremgår nedenfor under Økonomi. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 var der afsat kr. til udvikling af projektet. Beløbet er overført til 2013 og er delvis anvendt til afholdelse af workshop 7. marts på Vestfyns Gymnasium. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Model 1 vil kunne gennemføres inden for den afsatte budgetramme til anlæg.

68 Behandlingsark Model 2, hvis indretning og rammer er vurderet ovenfor, vil forventeligt kunne rummes indenfor rammerne af den gamle brugs. Ombygningsprisen for en bygning som den gamle brugs i Glamsbjerg, vil ligge i omegnen af kr./m2, forudsat at huskroppen grundlæggende er i orden. Ombygningssummen må således anslås til små 12 mio. kr., hvortil naturligvis kommer prisen for erhvervelse af huset, som i salgsoplægget er sat til 5,5 mio. kr. Hertil skal lægges et beløb til indretning af huset på kr Det anslås derfor, at den samlede pris for erhvervelse, ombygning og indretning vil ligge på omkring 18,3 mio. kr. I oplægget er der lavet referencer til drift af ungdomskulturhuse i Middelfart og Ringe. Byg, Beredskab og Ejendomme har lavet en ny vurdering vedr. bygningsdrift. Driften af ungdomskulturhuset anslås til kr. 410 kr./m2 på årsbasis, svarende til ca kr. i alt pr. år. Beløbet dækker udgifter til vand, varme, el, rengøring og løbende vedligehold. Hertil kommer et beløb til lønudgifter til medarbejdere, der får ansvar for tilsyn, aktivitetsstøtte og at være voksenkontaktperson for det ungestyrede ungdomskulturhus. Der er ikke sat beløb på denne udgift. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget - inden for budgetrammen. Bilag: 3 sider Ungdomskulturhus Model 2.pdf Beslutning: Oplæggets økonomiske forudsætninger vurderes at være for ambitiøse i forhold til etablering af et ungdomskulturhus. Det indstilles, at der arbejdes positivt videre i en proces hvori der indgår vurderinger af mulige økonomiske og øvrige planlægningsmæssige rammer for et ungdomskulturhus.

69 Bilag: 3.8. Behandlingsark fra KFU 29. maj 2013 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17289/14

70 Behandlingsark Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 29. maj 2013 Fraværende: /9657 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at udvalgene drøfter oplægget til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Baggrund I budgetaftalen er der afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Projektet skal ses i sammenhæng med Vision 2018s målsætning om uddannelse til alle, idet det har til formål at styrke uddannelses- og ungdomsmiljøet i Glamsbjerg. Derudover understøtter projektet budgetaftalens målsætning om at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. I et idéoplæg godkendt af KFU og BUU i maj 2012, samt af musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser, lægges der op til et hus, der skal give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, understøtte de unges initiativer og kreativitet og være omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Specifikke ønsker til stedet er bl.a., at der skal være øve-, undervisnings- og klub- og cafélokaler, mulighed for koncerter og mulighed for samling af administrationen for såvel musik- som ungdomsskolen. Generelle ønsker er blandt andet, at der skal være mulighed for, at de unge selv kan skabe og udfylde rammer, opleve medejerskab og udvikle identitetsskabende fællesskaber, så stedet kan blive et aktiv i forhold til afklaring og fastholdelse i forbindelse med fremtidigt uddannelsesvalg. Der er nedsat en styregruppe for projektet, bestående af plan- og kulturchefen, chefen for skole og dagtilbud, musikskolelederen, ungdomsskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten. Med udgangspunkt i ovenstående målsætninger afholdt styregruppen i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra musikskolen og ungdomsskolen en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium. Formålet med workshoppen var at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen. Med udgangspunkt i workshoppens resultater og ovenstående har styregruppen udarbejdet nogle modeller for et ungdomskulturhus. Modellerne blev testet af de unge på et møde den 30. april 2013 og fremlægges nu for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Tilbagemeldinger fra workshop 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium

71 Behandlingsark På workshoppen gav de unge via sms tilbagemelding på tre temaer: indhold / arrangementer rammer / indretning styring /organisering Indhold / arrangementer Listen over forslag til indhold / arrangementer er lang og spænder vidt: fra lektiehjælpscafé til ungdomskulturhusfestival, Harry Potter-aftner, poetry slam, absurd aften eller udendørs fodbold i mørke med knæklys. Carsten Borch har samlet forslagene under overskrifterne Koncerter, Kurser, Temafester og Turneringer. Han har desuden samlet nogle af de mest originale forslag herunder nogle af ovennævnte i en liste over arrangementer, der kunne være med til at gøre ungdomskulturhuset kendt - Signaturer. Rammer / indretning Også hvad angår rammer / indretning er listen over forslag lang og hænger i øvrigt tæt sammen med indholdsdelen, idet mange af ønskerne drejer sig om faciliteter til specifikke aktiviteter: musikcafé, lydstudie, sportssimulatorer, fotostudie, lokaler til dans og yoga, bålplads, udendørsarealer, ordentlige borde til lektiecafé, lærred, så man kan lave biograf. I listen indgår også forslag til specifikke bygninger i Glamsbjerg, som kunne være brugbare: den gamle brugs, det gamle lægehus (som dog i mellemtiden er blevet solgt) jf. bilag med liste over bygninger i Glamsbjerg, der er til salg og måske kunne danne ramme om et ungdomskulturhus. Carsten Borch har struktureret forslagene i tre grupper: Skæve forslag, Nemt at løse og Svært at løse. Styring / organisering Med hensyn til styringen er der generelt ønske om en høj grad af brugerstyring og ikke alt for mange faste regler. Samtidig peger mange dog på, at det er vigtigt, at der er nogle regler, som respekteres, og de fleste udtrykker ønske om en vis medvirken fra de voksnes side. Enkelte ønsker dog et fuldstændig ungestyret hus. En del ønsker drejer sig om infrastruktur, altså for eksempel muligheder for at komme til og fra stedet og for at kunne overnatte. Carsten Borch har struktureret forslagene under to overskrifter: Infrastruktur og Bestyrelsen. Se endvidere bilag med Carsten Borchs opsamling af resultaterne fra workshoppen. Modeller for et ungdomskulturhus Med udgangspunkt i møde 2. april 2013 mellem styregruppen og en gruppe unge fra workshoppen er der udarbejdet 3 modeller for et ungdomskulturhus: Model 0: Hus uden hus, Model 1: Lille hus, Model 2: Større hus. Model 0 er dog ikke tænkt som en model, der kan stå alene, men som et arbejde, det er muligt at tage fat på allerede nu, det vil sige inden der eksisterer et fysisk hus. Model 0 Hus uden hus Organisatorisk grundlag

72 Behandlingsark Model 0 indeholder to forslag til organisering (A og B), som kan kombineres (C). A. Helt ungestyret selvorganiseret gruppe: Der dannes en midlertidig bestyrelse, som igangsætter nogle af de aktiviteter, der er foreslået i forbindelse med ungdomskulturhuset, men gennemfører dem i andre, allerede eksisterende rammer. Dermed kan der tages hul på arrangementsdelen, inden huset etableres. B. Projektgruppestyret Der dannes en projektgruppe bestående af musikskolelederen, ungdomsskolelederen, kultur- og fritidskonsulenten, samt 3-4 unge fra ungdomsuddannelser, musikskole og ungdomsskole, som forbereder organiseringen af huset. C. Kombinationsløsning Der dannes både en ungestyret gruppe og en projektgruppe, som samarbejder om organiseringen. Den unge testgruppes vurdering af model 0 på mødet 30. april 2013: Uanset hvilket hus, det ender med, er det en god idé, at de unge allerede nu nedsætter en foreløbig bestyrelse. Processen er sat i gang, idet der 26. maj 2013 afholdes generalforsamling i gruppen af ungdomskulturhusinteresserede unge med blandt andet det formål at nedsætte en midlertidig bestyrelse. Model 1 - Lille hus Model 1 bygger på, hvad man vil kunne få for de sammenlagt 3 mio. kr., der er afsat i budgettet. Der er i øjeblikket i Glamsbjerg en villa til salg, der kunne være aktuel, men som vil kræve en del ombygning for at kunne tjene til formålet. Alternativet er nybyggeri. I begge tilfælde vil man kunne få et hus på m2. Et sådant hus vil for eksempel kunne rumme en café, nogle værksteder og enkelte øvelokaler, men næppe et rum til større arrangementer som koncerter og film, ej heller administrationslokaler til musik- og ungdomsskole. Denne løsning vil således lægge op til, at mange af ungdomskulturhusets arrangementer placeres uden for huset i rammer, der allerede eksisterer i dag, for eksempel i uddannelsescentret. Dermed lægges der også op til en organisering i retning af forslag A i model 0. Den unge testgruppes vurdering af model 1: Tilbagemeldingen fra de unge var, at model 1 sigter for lavt og ikke kan leve op til de ideer, der kom frem på workshoppen og som også er udtrykt i det politiske kommissorium. Det er vigtigt for de unge, at den model, der vælges, kan forbindes med det, der er lagt op til fra politisk hold. Model 1 giver dog i modsætning til model 2 mulighed for et rent ungestyret hus; men dette er langtfra noget entydigt ønske fra de unges side, jf. opsamlingen af udmeldingerne fra workshopppen. Model 2 Større hus Model 2 tager udgangspunkt i de ønsker og målsætninger, der udtrykkes i

73 Behandlingsark tilbagemeldingerne fra workshoppen samt i idéoplægget og budgetaftalen. Skal der i overensstemmelse med idéoplægget og de unges ønsker skabes rum for mange forskellige aktiviteter - og dermed også basis for at mange forskellige grupper af unge vil bruge huset, så det for alvor kan blive et sted, hvor der skabes nye forbindelser og synergi - kræver det et større hus end det, der lægges op til i model 1. Det gælder ikke mindst, hvis musik- og ungdomsskole også skal tænkes ind i huset. Model 2 rummer ud over de funktioner, som også dækkes af model 1 en større café med scene, lærred og mulighed for mange forskellige aktiviteter. Derudover er der plads til musikskolens og ungdomsskolens administration. Endvidere dækkes det faktiske behov for øvelokaler og værksteder, samtidig med at der gives rum for nogle af de lidt mere sjove og skæve aktiviteter, som rummes i forslagene fra de unge, og som vil være med til at gøre huset attraktivt for de unge i Assens Kommune og samtidig vil give mulighed for at organisere aktiviteter, der kan sætte huset på det store landkort. Endelig kunne man forestille sig, at et sådant hus kunne understøtte funktioner under social- og sundhedsområdet, sådan som det anbefales i rapporten Ungeindsatsen i Assens fra Beskæftigelsesregion Syddanmark for eksempel kunne det fungere som mødested for unge mødre. Hvad angår organisering, lægger denne model mest op til forslag C, kombinationsløsningen fra model 0. Et konkret forslag til placering kunne være den gamle brugs, som ligger centralt i Glamsbjerg og tæt på uddannelsesinstitutionerne. Tager man udgangspunkt i denne bygning, kunne man forestille sig en fremgangsmåde, hvor man erhvervede bygningen, men i første omgang blot sørgede for at få udført den helt elementære renovering, der kræves, for at den kan tages i brug. Dermed kunne man indvie huset - eller en del af det på et meget tidligt tidspunkt efter erhvervelsen. Samtidig kunne man sætte en proces i gang, hvor man i samarbejde med for eksempel Lokale- og Anlægsfonden eller andre eksterne aktører fik udarbejdet tegninger og renoveringsplan. Finansieringsbehovet ved denne model ville naturligvis være større end ved model 1. Man kunne tænke sig, at en del af finansieringen kunne skaffes ved omprioritering i det eksisterende anlægsbudget, og at der derudover kunne søges fondsstøtte. Endelig kunne det tænkes, at der kunne findes lokale partnere, der ville være interesserede i at bidrage. Den unge testgruppes vurdering af model 2: Med hensyn til model 2 var tilbagemeldingen, at den rummer stort set alt det, der blev lagt op til i workshoppen. Dermed er det også den model, de unge vil pege på. I og med at modellen rummer ungdomsskolens og musikskolens administrationer, giver den ikke mulighed for et rent ungestyret hus. Modellen giver nogle udfordringer med hensyn til drift og vil kræve stor mobilisering af frivillige. Til gengæld er der god mulighed for at opnå synergi mellem de forskellige funktioner, og også for at lægge flere funktioner ind i huset, end dem der er nævnt i arbejdspapiret for eksempel café for unge mødre og andre aktiviteter i samarbejde med Social og Sundhed. Dermed kunne husets ressourcer udnyttes optimalt, og der kunne skabes et sted, hvor

74 Behandlingsark der hele tiden sker noget, og hvor vidt forskellige grupper af unge i kommunen ikke kun fra uddannelsesmiljøet kunne mødes. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 var der afsat kr. til udvikling af projektet. Beløbet er overført til 2013 og er delvis anvendt til afholdelse af workshop 7. marts på Vestfyns Gymnasium. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Model 1 vil kunne gennemføres inden for den afsatte budgetramme. Hvad angår model 2, vurderer Byg, Beredskab og Ejendom, at en typisk ombygningspris for en bygning som den gamle brugs i Glamsbjerg vil ligge i omegnen af kr./m2, forudsat at huskroppen grundlæggende er i orden. Tages den gamle brugs som eksempel, må ombygningssummen således anslås til omkring mio. kr., hvortil naturligvis kommer prisen for erhvervelse af huset, som i salgsoplægget er sat til 5,5 mio. kr., jf. bilag. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. - inden for budgetrammen. Bilag: 22 sider Idékatalog ungdomskulturhus-workshop.pdf 1 side Ungdomskulturhus - mulige bygninger i Glamsbjerg.pdf 1 side Den gamle brugs - Stensgårdsvej 26, Glamsbjerg - ejendomsoplysninger.pdf 1 side Brugsen Glamsbjerg - Plantegning.pdf 3 side Ungdomskulturhus-modeller pdf Beslutning: Oplægget blev drøftet og taget til efterretning.

75 Behandlingsark

76 Bilag: 3.9. Behandlingsark fra BUU 29. maj 2013 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 17296/14

77 Behandlingsark Møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 29. maj 2013 Fraværende: Jørgen Nyberg Larsen, Sarah Lundsberg /9657 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur og direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at udvalgene drøfter oplægget til ungdomskulturhus. Sagsfremstilling: Baggrund I budgetaftalen er der afsat sammenlagt 3 mio. kr. til etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg. Projektet skal ses i sammenhæng med Vision 2018s målsætning om uddannelse til alle, idet det har til formål at styrke uddannelses- og ungdomsmiljøet i Glamsbjerg. Derudover understøtter projektet budgetaftalens målsætning om at styrke indsatsen over for de unge generelt, så de bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem beskæftigelse eller uddannelse. I et idéoplæg godkendt af KFU og BUU i maj 2012, samt af musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser, lægges der op til et hus, der skal give adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder, understøtte de unges initiativer og kreativitet og være omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Specifikke ønsker til stedet er bl.a., at der skal være øve-, undervisnings- og klub- og cafélokaler, mulighed for koncerter og mulighed for samling af administrationen for såvel musik- som ungdomsskolen. Generelle ønsker er blandt andet, at der skal være mulighed for, at de unge selv kan skabe og udfylde rammer, opleve medejerskab og udvikle identitetsskabende fællesskaber, så stedet kan blive et aktiv i forhold til afklaring og fastholdelse i forbindelse med fremtidigt uddannelsesvalg. Der er nedsat en styregruppe for projektet, bestående af plan- og kulturchefen, chefen for skole og dagtilbud, musikskolelederen, ungdomsskolelederen og kultur- og fritidskonsulenten. Med udgangspunkt i ovenstående målsætninger afholdt styregruppen i samarbejde med konsulent Carsten Borch og en gruppe unge fra Vestfyns Gymnasium og fra musikskolen og ungdomsskolen en workshopdag den 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium. Formålet med workshoppen var at få indkredset de unges behov og ønsker i forbindelse med et ungdomskulturhus. Der deltog ca. 150 unge i workshoppen. Med udgangspunkt i workshoppens resultater og ovenstående har styregruppen udarbejdet nogle modeller for et ungdomskulturhus. Modellerne blev testet af de unge på et møde den 30. april 2013 og fremlægges nu for Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Tilbagemeldinger fra workshop 7. marts 2013 på Vestfyns Gymnasium

78 Behandlingsark På workshoppen gav de unge via sms tilbagemelding på tre temaer: indhold / arrangementer rammer / indretning styring /organisering Indhold / arrangementer Listen over forslag til indhold / arrangementer er lang og spænder vidt: fra lektiehjælpscafé til ungdomskulturhusfestival, Harry Potter-aftner, poetry slam, absurd aften eller udendørs fodbold i mørke med knæklys. Carsten Borch har samlet forslagene under overskrifterne Koncerter, Kurser, Temafester og Turneringer. Han har desuden samlet nogle af de mest originale forslag herunder nogle af ovennævnte i en liste over arrangementer, der kunne være med til at gøre ungdomskulturhuset kendt - Signaturer. Rammer / indretning Også hvad angår rammer / indretning er listen over forslag lang og hænger i øvrigt tæt sammen med indholdsdelen, idet mange af ønskerne drejer sig om faciliteter til specifikke aktiviteter: musikcafé, lydstudie, sportssimulatorer, fotostudie, lokaler til dans og yoga, bålplads, udendørsarealer, ordentlige borde til lektiecafé, lærred, så man kan lave biograf. I listen indgår også forslag til specifikke bygninger i Glamsbjerg, som kunne være brugbare: den gamle brugs, det gamle lægehus (som dog i mellemtiden er blevet solgt) jf. bilag med liste over bygninger i Glamsbjerg, der er til salg og måske kunne danne ramme om et ungdomskulturhus. Carsten Borch har struktureret forslagene i tre grupper: Skæve forslag, Nemt at løse og Svært at løse. Styring / organisering Med hensyn til styringen er der generelt ønske om en høj grad af brugerstyring og ikke alt for mange faste regler. Samtidig peger mange dog på, at det er vigtigt, at der er nogle regler, som respekteres, og de fleste udtrykker ønske om en vis medvirken fra de voksnes side. Enkelte ønsker dog et fuldstændig ungestyret hus. En del ønsker drejer sig om infrastruktur, altså for eksempel muligheder for at komme til og fra stedet og for at kunne overnatte. Carsten Borch har struktureret forslagene under to overskrifter: Infrastruktur og Bestyrelsen. Se endvidere bilag med Carsten Borchs opsamling af resultaterne fra workshoppen. Modeller for et ungdomskulturhus Med udgangspunkt i møde 2. april 2013 mellem styregruppen og en gruppe unge fra workshoppen er der udarbejdet 3 modeller for et ungdomskulturhus: Model 0: Hus uden hus, Model 1: Lille hus, Model 2: Større hus. Model 0 er dog ikke tænkt som en model, der kan stå alene, men som et arbejde, det er muligt at tage fat på allerede nu, det vil sige inden der eksisterer et fysisk hus. Model 0 Hus uden hus Organisatorisk grundlag

79 Behandlingsark Model 0 indeholder to forslag til organisering (A og B), som kan kombineres (C). A. Helt ungestyret selvorganiseret gruppe: Der dannes en midlertidig bestyrelse, som igangsætter nogle af de aktiviteter, der er foreslået i forbindelse med ungdomskulturhuset, men gennemfører dem i andre, allerede eksisterende rammer. Dermed kan der tages hul på arrangementsdelen, inden huset etableres. B. Projektgruppestyret Der dannes en projektgruppe bestående af musikskolelederen, ungdomsskolelederen, kultur- og fritidskonsulenten, samt 3-4 unge fra ungdomsuddannelser, musikskole og ungdomsskole, som forbereder organiseringen af huset. C. Kombinationsløsning Der dannes både en ungestyret gruppe og en projektgruppe, som samarbejder om organiseringen. Den unge testgruppes vurdering af model 0 på mødet 30. april 2013: Uanset hvilket hus, det ender med, er det en god idé, at de unge allerede nu nedsætter en foreløbig bestyrelse. Processen er sat i gang, idet der 26. maj 2013 afholdes generalforsamling i gruppen af ungdomskulturhusinteresserede unge med blandt andet det formål at nedsætte en midlertidig bestyrelse. Model 1 - Lille hus Model 1 bygger på, hvad man vil kunne få for de sammenlagt 3 mio. kr., der er afsat i budgettet. Der er i øjeblikket i Glamsbjerg en villa til salg, der kunne være aktuel, men som vil kræve en del ombygning for at kunne tjene til formålet. Alternativet er nybyggeri. I begge tilfælde vil man kunne få et hus på m2. Et sådant hus vil for eksempel kunne rumme en café, nogle værksteder og enkelte øvelokaler, men næppe et rum til større arrangementer som koncerter og film, ej heller administrationslokaler til musik- og ungdomsskole. Denne løsning vil således lægge op til, at mange af ungdomskulturhusets arrangementer placeres uden for huset i rammer, der allerede eksisterer i dag, for eksempel i uddannelsescentret. Dermed lægges der også op til en organisering i retning af forslag A i model 0. Den unge testgruppes vurdering af model 1: Tilbagemeldingen fra de unge var, at model 1 sigter for lavt og ikke kan leve op til de ideer, der kom frem på workshoppen og som også er udtrykt i det politiske kommissorium. Det er vigtigt for de unge, at den model, der vælges, kan forbindes med det, der er lagt op til fra politisk hold. Model 1 giver dog i modsætning til model 2 mulighed for et rent ungestyret hus; men dette er langtfra noget entydigt ønske fra de unges side, jf. opsamlingen af udmeldingerne fra workshopppen. Model 2 Større hus Model 2 tager udgangspunkt i de ønsker og målsætninger, der udtrykkes i

80 Behandlingsark tilbagemeldingerne fra workshoppen samt i idéoplægget og budgetaftalen. Skal der i overensstemmelse med idéoplægget og de unges ønsker skabes rum for mange forskellige aktiviteter - og dermed også basis for at mange forskellige grupper af unge vil bruge huset, så det for alvor kan blive et sted, hvor der skabes nye forbindelser og synergi - kræver det et større hus end det, der lægges op til i model 1. Det gælder ikke mindst, hvis musik- og ungdomsskole også skal tænkes ind i huset. Model 2 rummer ud over de funktioner, som også dækkes af model 1 en større café med scene, lærred og mulighed for mange forskellige aktiviteter. Derudover er der plads til musikskolens og ungdomsskolens administration. Endvidere dækkes det faktiske behov for øvelokaler og værksteder, samtidig med at der gives rum for nogle af de lidt mere sjove og skæve aktiviteter, som rummes i forslagene fra de unge, og som vil være med til at gøre huset attraktivt for de unge i Assens Kommune og samtidig vil give mulighed for at organisere aktiviteter, der kan sætte huset på det store landkort. Endelig kunne man forestille sig, at et sådant hus kunne understøtte funktioner under social- og sundhedsområdet, sådan som det anbefales i rapporten Ungeindsatsen i Assens fra Beskæftigelsesregion Syddanmark for eksempel kunne det fungere som mødested for unge mødre. Hvad angår organisering, lægger denne model mest op til forslag C, kombinationsløsningen fra model 0. Et konkret forslag til placering kunne være den gamle brugs, som ligger centralt i Glamsbjerg og tæt på uddannelsesinstitutionerne. Tager man udgangspunkt i denne bygning, kunne man forestille sig en fremgangsmåde, hvor man erhvervede bygningen, men i første omgang blot sørgede for at få udført den helt elementære renovering, der kræves, for at den kan tages i brug. Dermed kunne man indvie huset - eller en del af det på et meget tidligt tidspunkt efter erhvervelsen. Samtidig kunne man sætte en proces i gang, hvor man i samarbejde med for eksempel Lokale- og Anlægsfonden eller andre eksterne aktører fik udarbejdet tegninger og renoveringsplan. Finansieringsbehovet ved denne model ville naturligvis være større end ved model 1. Man kunne tænke sig, at en del af finansieringen kunne skaffes ved omprioritering i det eksisterende anlægsbudget, og at der derudover kunne søges fondsstøtte. Endelig kunne det tænkes, at der kunne findes lokale partnere, der ville være interesserede i at bidrage. Den unge testgruppes vurdering af model 2: Med hensyn til model 2 var tilbagemeldingen, at den rummer stort set alt det, der blev lagt op til i workshoppen. Dermed er det også den model, de unge vil pege på. I og med at modellen rummer ungdomsskolens og musikskolens administrationer, giver den ikke mulighed for et rent ungestyret hus. Modellen giver nogle udfordringer med hensyn til drift og vil kræve stor mobilisering af frivillige. Til gengæld er der god mulighed for at opnå synergi mellem de forskellige funktioner, og også for at lægge flere funktioner ind i huset, end dem der er nævnt i arbejdspapiret for eksempel café for unge mødre og andre aktiviteter i samarbejde med Social og Sundhed. Dermed kunne husets ressourcer udnyttes optimalt, og der kunne skabes et sted, hvor

81 Behandlingsark der hele tiden sker noget, og hvor vidt forskellige grupper af unge i kommunen ikke kun fra uddannelsesmiljøet kunne mødes. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 var der afsat kr. til udvikling af projektet. Beløbet er overført til 2013 og er delvis anvendt til afholdelse af workshop 7. marts på Vestfyns Gymnasium. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Model 1 vil kunne gennemføres inden for den afsatte budgetramme. Hvad angår model 2, vurderer Byg, Beredskab og Ejendom, at en typisk ombygningspris for en bygning som den gamle brugs i Glamsbjerg vil ligge i omegnen af kr./m2, forudsat at huskroppen grundlæggende er i orden. Tages den gamle brugs som eksempel, må ombygningssummen således anslås til omkring mio. kr., hvortil naturligvis kommer prisen for erhvervelse af huset, som i salgsoplægget er sat til 5,5 mio. kr., jf. bilag. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. - inden for budgetrammen. Bilag: 1 side Ungdomskulturhus - mulige bygninger i Glamsbjerg.pdf 22 sider Idékatalog ungdomskulturhus-workshop.pdf 1 side Den gamle brugs - Stensgårdsvej 26, Glamsbjerg - ejendomsoplysninger.pdf 1 side Brugsen Glamsbjerg - Plantegning.pdf 3 side Ungdomskulturhus-modeller pdf Beslutning: Oplægget blev drøftet og taget til efterretning.

82 Behandlingsark

83 Bilag: Behandlingsark fra Kultur og fritidsudvalgets møde den Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

84 Behandlingsark Møde i Kultur- og Fritidsudvalget den 5. november 2012 Fraværende: Afbud fra Sara Båring Andersen /4815 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at udvalget godkender den justerede tidsplan, herunder at en gruppe unge inddrages i processen, at der tages kontakt til uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på drøftelse af partnerskaber, samt at en del af de afsatte projektudviklingsmidler fra 2012 kan anvendes til afholdelse af workshop-dag i januar. Sagsfremstilling: I budgetaftalen indgik det, at der skulle igangsættes et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. Denne proces blev i foråret 2012 sat i gang i samarbejde mellem Plan og Kultur, Skole og Dagtilbud, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole. Denne gruppe udgør styregruppen. I den forbindelse udarbejdede musikskolelederen og ungdomsskolelederen et fælles oplæg med ideer og ønsker til et ungdomskulturhus samt en foreløbig tidsplan. Oplægget blev behandlet og godkendt i såvel Kultur- og Fritidsudvalget som Børne- og Undervisningsudvalget og blev efterfølgende sendt i høring hos musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser. I høringssvarene giver begge bestyrelser udtryk for en positiv holdning til igangsætningen af et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. De mener begge, at en placering i Glamsbjerg vil være naturlig, idet den vil kunne understøtte det eksisterende ungdomsmiljø i byen. Musikskolens bestyrelse udtrykker imidlertid skepsis med hensyn til, hvorvidt et ungdomskulturhus, der - som opridset i det fælles idéoplæg - samler musikskolens og ungdomsskolens administration, vil kunne realiseres inden for de fremsatte budgetrammer. Bestyrelsen er desuden i tvivl om, hvorvidt placering af administrationen for de to institutioner i ungdomskulturhuset vil være synergiskabende for huset, og giver udtryk for en vis bekymring for, at administrationsdelen kan blive for dominerende og dermed kan modarbejde intentionen om at skabe et sted, som er de unges eget. I budgetaftalen fastholdes de økonomiske rammer fra sidste års budget for etablering af et ungdomskulturhus; men der er lagt op til en fremskyndelse af processen, idet midlerne nu er afsat i , hvor de i sidste års budget var afsat i Endvidere er det i aftalen endeligt fastlagt, at huset skal placeres i Glamsbjerg som led i en strategi for at styrke ungdomsmiljøet i Glamsbjerg. Styregruppen har efter budgettets vedtagelse haft en dialog med en gruppe unge på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Som led i et samfundsfagsprojekt har denne gruppe arbejdet med ideer til netop en styrkelse af ungdomsmiljøet

85 Behandlingsark i Glamsbjerg, herunder også tanker om et ungdomskulturhus. I den forbindelse har de blandt andet undersøgt ungdomskulturhuse i andre byer og været i dialog med politikere i Assens Kommune. De unge er interesserede i at indgå i den videre udvikling af grundlaget for et ungdomskulturhus. Konkret har de ytret interesse for at stå for planlægningen af den workshopdag, der indgår i det oprindelige oplæg til projektet. Ud over disse unge, skal der mobiliseres unge med tilknytning til Musikskolen og Ungdomsskolen. Styregruppen foreslår desuden, at gå i dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på at undersøge mulige partnerskaber. En revideret tidsplan for processen kunne se således ud: november 2012 godkendelse af tidsplan på fællesmøde mellem de to udvalg november-december 2012 planlægning af workshopdag i januar i samarbejde med en gruppe unge kontakt til uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på undersøgelse af mulige partnerskaber afsøgning af eksisterende bygninger i Glamsbjerg, der kunne danne ramme om et ungdomskulturhus januar 2013 gennemførelse af workshop-dag i samarbejde med unge, gerne med deltagelse af eksterne konsulenter samt trækplaster i form af musik, stand-up e.l. februar 2013 fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget med opfølgning på workshop-dagen februar-april 2013 opfølgning på workshop-dagen i samarbejde de unge og andre interessenter inspirationstur til relevante ungdomskulturhuse udarbejdelse af første modeller for et ungdomskulturhus, i form af 2-3 forskellige bud (scenarier) test af modellerne i samarbejde med de unge samt de øvrige parter

86 Behandlingsark maj 2013 udarbejdelse af endeligt oplæg til politisk drøftelse i BUU og KFU Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 er der afsat kr. til udvikling af projektet. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Bemærkninger: Katrine West deltager under behandlingen af punktet. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Bilag: 3 sider Ønsker til et ungdomskulturhus.pdf 1 side Høringsbrev til bestyrelserne for musikskolen og ungdomsskolen.pdf 1 side Høringssvar Ungdomskulturhus AUS bestyrelse.pdf 1 side Høringssvar Ungdomskulturhus - Assens Musikskoles bestyrelse.pdf Beslutning: Indstillingen blev godkendt. Kultur- og Fritidsudvalget ønskede, at der var fokus på også at invitere unge, der ikke kun er en del af ungemiljøet omkring Glamsbjerg.

87 Bilag: Behandlingsark fra Børne- og Undervisningsudvalgets møde 6. november 2012 Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 87571/13

88 Behandlingsark Møde i Børne- og Undervisningsudvalget den 6. november 2012 Fraværende: /4815 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning indstiller, at udvalget godkender den justerede tidsplan, herunder at en gruppe unge inddrages i processen, at der tages kontakt til uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på drøftelse af partnerskaber, samt at en del af de afsatte projektudviklingsmidler fra 2012 kan anvendes til afholdelse af workshop-dag i januar. Sagsfremstilling: I budgetaftalen indgik det, at der skulle igangsættes et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. Denne proces blev i foråret 2012 sat i gang i samarbejde mellem Plan og Kultur, Skole og Dagtilbud, Assens Musikskole og Assens Ungdomsskole. Denne gruppe udgør styregruppen. I den forbindelse udarbejdede musikskolelederen og ungdomsskolelederen et fælles oplæg med ideer og ønsker til et ungdomskulturhus samt en foreløbig tidsplan. Oplægget blev behandlet og godkendt i såvel Kultur- og Fritidsudvalget som Børne- og Undervisningsudvalget og blev efterfølgende sendt i høring hos musikskolens og ungdomsskolens bestyrelser. I høringssvarene giver begge bestyrelser udtryk for en positiv holdning til igangsætningen af et udviklingsprojekt med henblik på etablering af et ungdomskulturhus. De mener begge, at en placering i Glamsbjerg vil være naturlig, idet den vil kunne understøtte det eksisterende ungdomsmiljø i byen. Musikskolens bestyrelse udtrykker imidlertid skepsis med hensyn til, hvorvidt et ungdomskulturhus, der - som opridset i det fælles idéoplæg - samler musikskolens og ungdomsskolens administration, vil kunne realiseres inden for de fremsatte budgetrammer. Bestyrelsen er desuden i tvivl om, hvorvidt placering af administrationen for de to institutioner i ungdomskulturhuset vil være synergiskabende for huset, og giver udtryk for en vis bekymring for, at administrationsdelen kan blive for dominerende og dermed kan modarbejde intentionen om at skabe et sted, som er de unges eget. I budgetaftalen fastholdes de økonomiske rammer fra sidste års budget for etablering af et ungdomskulturhus; men der er lagt op til en fremskyndelse af processen, idet midlerne nu er afsat i , hvor de i sidste års budget var afsat i Endvidere er det i aftalen endeligt fastlagt, at huset skal placeres i Glamsbjerg som led i en strategi for at styrke ungdomsmiljøet i Glamsbjerg. Styregruppen har efter budgettets vedtagelse haft en dialog med en gruppe unge på Vestfyns Gymnasium i Glamsbjerg. Som led i et samfundsfagsprojekt har denne gruppe arbejdet med ideer til netop en styrkelse af ungdomsmiljøet

89 Behandlingsark i Glamsbjerg, herunder også tanker om et ungdomskulturhus. I den forbindelse har de blandt andet undersøgt ungdomskulturhuse i andre byer og været i dialog med politikere i Assens Kommune. De unge er interesserede i at indgå i den videre udvikling af grundlaget for et ungdomskulturhus. Konkret har de ytret interesse for at stå for planlægningen af den workshopdag, der indgår i det oprindelige oplæg til projektet. Ud over disse unge, skal der mobiliseres unge med tilknytning til Musikskolen og Ungdomsskolen. Styregruppen foreslår desuden, at gå i dialog med de lokale uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på at undersøge mulige partnerskaber. En revideret tidsplan for processen kunne se således ud: november 2012 godkendelse af tidsplan på fællesmøde mellem de to udvalg november-december 2012 planlægning af workshopdag i januar i samarbejde med en gruppe unge kontakt til uddannelsesinstitutioner i Glamsbjerg med henblik på undersøgelse af mulige partnerskaber afsøgning af eksisterende bygninger i Glamsbjerg, der kunne danne ramme om et ungdomskulturhus januar 2013 gennemførelse af workshop-dag i samarbejde med unge, gerne med deltagelse af eksterne konsulenter samt trækplaster i form af musik, stand-up e.l. februar 2013 fællesmøde mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget med opfølgning på workshop-dagen februar-april 2013 opfølgning på workshop-dagen i samarbejde de unge og andre interessenter inspirationstur til relevante ungdomskulturhuse udarbejdelse af første modeller for et ungdomskulturhus, i form af 2-3 forskellige bud (scenarier) test af modellerne i samarbejde med de unge samt de øvrige parter

90 Behandlingsark maj 2013 udarbejdelse af endeligt oplæg til politisk drøftelse i BUU og KFU Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten Økonomi: Der er følgende budgetrammer for opgaven: I 2012 er der afsat kr. til udvikling af projektet. I 2013 og 2014 er der afsat henholdsvis 2,5 mio. kr. og 0,5 mio. kr. til etablering af huset. Beslutningskompetence: Kultur- og Fritidsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget. Bilag: 3 sider Ønsker til et ungdomskulturhus.pdf 1 side Høringsbrev til bestyrelserne for musikskolen og ungdomsskolen.pdf 1 side Høringssvar Ungdomskulturhus AUS bestyrelse.pdf 1 side Høringssvar Ungdomskulturhus - Assens Musikskoles bestyrelse.pdf Beslutning: Børne- og Undervisningsudvalget godkender indstillingen. Et opmærksomhedspunkt for styregruppen, er at sikre dialogen med et bredt og repræsentativt udsnit af ungegruppen i forbindelse med det kommende ungdomshus.

91 Bilag: 4.1. Prioritering af anlægrenovering - 3 ark.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29014/14

92 Plan og Kultur Januar 2014 Pulje til udendørsarealer sport og fritid I anlægsbudgettet er der afsat 1 mio. kr. i hvert af årene 2014 og Status på opgaver på de udendørs anlæg. Oversigten omfatter de projekter, som foreninger m.fl. har sendt til Assens Kommune samt opgaver, som dels er erfaret dels fremsat som ønsker over for Vej og Trafik. Opgaverne er oplistet på områder. Findes på arket 'Fordelt på områder' På arket 'Prioritering' er opgaverne oplistet og prioriteret i årene Ved prioriteringen er der lagt vægt på følgende parametre: er det en opgave, der haster en mindre investering, som giver stor værdi en investering med medfinansiering På listen er der opført større projekter, som rent beløbsmæssigt ikke kan dækkes af denne pulje. Disse projekter er ikke prioriteret ind i de enkelte år, da der ikke er afsat midler i investeringsoversigten. En del af beløbene er opført med hele den forventede udgift til projektet. Ved en del af opgaverne vil der formentlig blive kalkuleret med en medfinansiering fra initivtager.

93 Priotering af tiltag på Assens Kommunes idrætsanlæg Idrætsklub Beskrivelse at opgave Pris Flemløse Idrætsanlæg Anlæg af kunststofbane på deres træningsbane Anlæg af multibane/7 mandsbane Mindre renoveringaf dræn systemet på kampbanen Brahesholm Idrætsanlæg Nyt boldhegn Glamsbjerg Idrætsanlæg Omlægning af grusbbane til græsbane Haarby Idrætsanlæg Reparation af asfalt ved centerbanen Omlægning af fliser ved klubhuset Fundament til multibane Helnæs Idrætsanlæg Nyt lysanlæg Kerte Idrætsanlæg Etablering af løbebane rundt om boldbanen Tommerup Idrætsanlæg Omlægge af grusbane til græsbane Opsætning af 3 meter højt hegn mellem kunststofbanen op skoven Reparation af p-pladsen og opstregning af p-båse Afsætte penge, til fremtidig udskiftning af kunststoftæppe Renovering af belægningen på kunstgræsbanen, opfyldning infill Skallebølle Idrætsanlæg Lysanlæg på kampbanen Verninge Idrætsanlæg Dræning af kampbane Renovering af p-pladsen (asfalt) Tilskud til anlæg af strandhåndboldbaner Vissenbjerg Idrætsanlæg Anlæg af kunststofbane

94 Glamsbjerg Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år Haarby Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år Vissenbjerg Tennisanlæg Omlægning af grusbane til kunstgræs Aarup Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år Bred Speedway Udskiftning af sikkerhedsbarrierer Opsætning af Air Fence - sikkerhedsforanstaltning Sætning af kantsten rundt om indercirklen af banen Assens Idrætsanlæg (ved Arena Assens) Flytning af idrætsanlæg til området ved Arena Assens

95

96 Priotering af tiltag på Assens Kommunes idrætsanlæg Sted Beskrivelse at opgave Tommerup Idrætsanlæg Renovering af belægning på kunstgræsbanen, opfyldning af infill Flemløse Idrætsanlæg Dræning af dele af kampbanen Verninge Idrætsanlæg Dræning af dele af kampbanen Helnæs Idrætsanlæg Udskiftning af nedslidt lysanlæg på træningsbane Skallebølle Idrætsanlæg Nyt lysanlæg på kampbanen Vissenbjerg Idrætsanlæg Anlæg af strandhåndboldbaner, ved Vissenbjerg I og K center, tilskud Glamsbjerg Idrætsanlæg Omlægning af grusbane til græsbane Tommerup Idrætsanlæg Omlægge af grusbane til græsbane " Opsætning af 3 meter højt hegn mellem kunststofbanen op skoven " Afsætte penge, til fremtidig udskiftning af kunststoftæppe Kerte Idrætsanlæg Etablering af løbebane rundt om boldbanen Haarby Idrætsanlæg Fundament til multibane " Reparation af asfalt ved centerbanen Brahesholm Idrætsanlæg Nyt boldhegn Bred Speedway Udskiftning af sikkerhedsbarrierer " Opsætning af Air Fence - sikkerhedsforanstaltning " Sætning af kantsten rundt om indercirklen af banen Glamsbjerg Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år Haarby Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år Vissenbjerg Tennisanlæg Omlægning af grusbane til kunstgræs Aarup Tennisanlæg Udskiftning af belægning inden for de næste 5-10 år I alt Større projekter Projekter, som ikke beløbsmæssigt kan indeholdes i denne pulje Skater områder Ønsker modtaget fra Assens og Tommerup Aarup Idrætsanlæg Kunststofbane. I fuld størrelse for en kampbane

97 Alternativt. En bane i mindre størrelse. Delvist sponsoreret Alternativt. En bane i mindre størrelse. Delvist sponsoreret Vissenbjerg Idrætsanlæg Anlæg af kunststofbane Flemløse Idrætsanlæg Anlæg af kunststofbane på deres træningsbane Anlæg af multibane/7 mandsbane Assens Idrætsanlæg Etablering af fodboldbaner mv. ved Arena Assens I budgetaftalen for har aftaleparterne tilkendegivet at være positive over for udbygningsønsker, såfremt initiativtagerne kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering Andet politikområde Tommerup Idrætsanlæg Verninge Idrætsanlæg Haarby Idrætsanlæg Ønsker, som er omfattet af andet politikområde Reparation af p-pladsen og opstregning af p-båse Renovering af p-pladsen (asfalt) Omlægning af fliser ved klubhuset

98

99 Bilag: 5.1. Referat fremtidigt venskabssamarbejde Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19943/14

100 Referat Forum Ljusdals Kommun og Assens Kommune politikere og administrative medarbejdere Tid Onsdag 18. september 2013 kl ca Sted Deltagere Referent Kompas et Ulla-Britt Gidemalm, Willy Eriksson, Erik Nygren, Lotta Trosell Svender, Marie Abrahamsson, David Norman, Claes Rydberg, Truels Schultz, Thomas Barfoed, Peter Nielsen, Katrine West Katrine West Dagsorden for fremtidigt venskabssamarbejde 1. Velkomst v/ Truels Schultz Truels Schultz bød velkommen og gjorde opmærksom på nogle af de områder, Assens Kommune har fokus på, og som Ljusdal måske også kunne have glæde af at kigge nærmere på. Særligt fremhævede han de nyligt udarbejdede rapporter over idrætshaller og svømmehaller, samt Kulturregion Fyn-kulturaftalen mellem de ti fynske kommuner og Kulturministeriet. 2. Kort opsamling af og konklusion på de seneste dages program Claes Rydberg karakteriserede programmet som tæt og virkelig givende. Andre steder, som det kunne have interesse at inddrage i et fremtidigt venskabsbesøg, med henblik på samarbejde, er uddannelsescentret i Glamsbjerg. Områder, vi ikke har været meget inde på under dette besøg, men som kunne være interessante at tage op, er integration og arbejdsmarkedspolitik. Kompas et ersom socialøkonomisk virksomhed virkelig interessant som udgangspunkt for overvejelser på arbejdsmarkedsområdet. 3. Overordnet formål med venskabssamarbejdet Spørgsmålet blev drøftet under punkt 5.

101 4. Opridsning og drøftelse af mulige samarbejdsområder Drøftelsen fik karakter af en slags brainstorming med henblik på at opridse mulige samarbejdstemaer på forskellige områder. Listen kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af konkret samarbejdsaftale. kultur billedkunst: kunstnerudvekling, samarbejde via Assens Kunstråd sang, musik, talentudvikling: kor/kirkekor, udveksling musikskolesamarbejde, den 11. musikskole, Assens SangKraftcenter, Carl Nielsen Masterclass, Jacob Gade Kammerorkester i Ljusdal - Harmoniorkester i Assens idræt fodbold spejdere Samarbejdsrelationer med foreningslivet kan i Assens Kommune skabes via Folkeoplysningsudvalget (FOU). Ljusdal har ingen pendant til FOU. natur natur og motionsstier overnatning, shelters etablering af stier - erfaringsudveksling cykling afmærkede ruter havet som tema fiskeri saltvands-/ferskvandshvordan skabes oplevelser, friluftsliv? Arbejdet på dette område skal ligge i foreningerne, men kommunerne kan inspirere til samarbejde. foreninger træningslejre, ungdomslejre fritidsfiskeri, vinterfiskeri Side 2 af 5

102 Jf. de to ovenstående punkter biblioteker åbent bibliotek biblioteket som omdrejningspunkt for gensidig markedsføring Der er etableret kontakt mellem bibliotekscheferne Lotta Trosell Svender og John Erik Petersen. skoler og andre uddannelsessteder naturskole, jf. besøg på Baagø udveksling på ledelses-, lærer- og elevniveau kontakt mellem klasser - brevvenner - evt. besøg Der bør etableres kontakt mellem skoleledelsen i Ljusdal og skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth. integration samarbejde og gensidig inspiration på integrationsområdet uddannelse jobformidling Der bør etableres kontakt mellem VUC i Assens Kommune og Utvecklingscentrum Ljusdal. turisme og markedsføring hjemmesidelink biblioteker kan bruges til eksponering af materialer Det blev aftalt at sende markedsføringsmateriale fra Ljusdal til Assens og vice versa. erhvervsområdet service til erhvervsvirksomheder Der bør etableres kontakt mellem Udvikling Fyn og tilsvarende paraplyorganisation i Ljusdal. landdistriktsområdet udvikling af landdistrikter infrastruktur Side 3 af 5

103 Der bør etableres kontakt mellem de to kommuners landdistriktskoordinatorer aktivt medborgerskab borgeransvar frivillighed det offentliges opgavevaretagelse Assens Kommunes politik for aktivt medborgerskab kan eventuelt sendes til Ljusdal til inspiration klima- og miljøområdet affaldshåndtering biogas Nogle af opgaverne ligger i kommunale selskaber i Ljusdal. socialområdet integration beskæftigelse Der har ikke været så meget fokus på området i forbindelse med dette besøg; Claes taler med socialchefen i Ljusdal om eventuelt at gøre det til emne i forbindelse med genbesøg. EU-samarbejdsprojekter energirenovering af offentlige bygninger fond til styrkelse af venskabssamarbejder Europa 2020 Der var enighed over at tænke i fremtidige muligheder på området. generelt udveksling af medarbejdere på forskellige områder 5. Hvordan kommer vi videre? Tidshorisont for genbesøg i Ljusdal, etablering af egentlig samarbejdsaftale mv. Der skal formuleres nogle langsigtede mål, som kan danne grundlag for det videre samarbejde, samt konkrete Side 4 af 5

104 samarbejdsområder, der kan understøtte målene. Samarbejdsaftalen skal behandles politisk i de to kommuner, inden den underskrives. Assens Kommune udarbejder - med Katrine West som pennefører - et første udkast til en aftale, som Katrine og Claes derefter kan bruge som udgangspunkt for forslag til endelig aftale. 6. Konklusion og afrunding Der arbejdes hen imod en aftale, som kan underskrives i Ljusdal i foråret 2014 i forbindelse med venskabsbesøg fra Assens Kommune. 7. Eventuelt herunder kort gensidig orientering om nyt fra kommunerne Orienteringen fra kommunerne indgik i ovenstående drøftelser. Ellers ingen bemærkninger. Side 5 af 5

105 Bilag: 7.1. Helnæs Kultur- og Musikforening - Ansøgning Kulturmidler Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16445/14

106

107

108

109

110

111

112

113 Bilag: 7.2. Økonomisk oversigt kulturelle opgaver og aktiviteter alle ark.pdf Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29208/14

114 PLAN OG KULTUR Sagsid. 13/30715 Økonomisk oversigt over DE FRIE KULTURMIDLER 2014 ** henviser til nummereringen på dagsordenen KULTURELLE AKTIVITETER Ansøgning Bevilling Bevilling Bemærkninger Beløb Regnskab Beløb incl. Moms excl. Moms excl. moms indsendes senest den Budgetramme Forlods bevilget: Træskibe, Fyn Rundt Assens Sang Kraftcenter Forlods bevilget i alt Rest ramme til bevillinger ** Ansøgninger til KFU møde Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

115 Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

116 PLAN OG KULTUR Sagsid. 13/30715 Økonomisk oversigt over DEN ERFARINGSBASEREDE RAMME 2014 ** henviser til nummereringen på dagsordenen KULTURELLE AKTIVITETER Ansøgning Bevilling Bevilling Bemærkninger Beløb Regnskab Beløb incl. Moms excl. Moms excl. moms indsendes senest den Budgetramme Rammen baserer sig på erfaring fra følgende: Carl Nielsen Masterclass Willemoesprisen Vestfyns Teater Vestfyns Børneteaterforening Helnæs Kultur- og Musikforening Thorøhuse Forsamlingshus, jazz/folkemusik Ældre Sagen, nytårskoncert Slesvigske Musikkorps koncert i Aaruphallen Prisfremskrivning i budget Rest ramme Forlods bevilget: Carl Nielsen Masterclass Willemoesprisen Forlods bevilget i alt Rest ramme til bevillinger

117 ** Ansøgninger til KFU møde ) Vestfyns Teater ) Thorøhuse Forsamlingshus ) Vestfyns Børneteaterforening Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde ) Helnæs Kultur- og Musikforening Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

118 Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den

119 Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den Ansøgninger til KFU møde den

120 Bevilget i alt på KFU møde den Rest ramme efter møde den

121 Bilag: 9.1. Vedtægter Assens Kunstråd Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16528/14

122

123

124

125

126

127 Bilag: 9.2. Forretningsorden Assens Kunstråd Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16531/14

128 FORRETNINGSORDEN FOR Assens Kunstråd Kunstrådet består af følgende: 1. 3 medlemmer med baggrund i gruppen af professionelt udøvende billedkunstnere og kunsthåndværkere. 1 medlem med kunstkyndig baggrund, museal baggrund og/eller erfaring med kunst- og kulturformidling 1 medlem med baggrund inden for arkitektur 1 medlem, der repræsenterer Assens Kommune, Plan og Kultur Uden stemmeret er tilknyttet en person fra Plan & Kultur som sekretær Der kan udpeges personlige stedfortrædere for de 6 faste medlemmer. Som tilforordnede kan tilknyttes ad hoc: personer med interesse og kundskaber inden for billedkunst, kunsthåndværk, udstillingsvirksomhed, musik, teater, litteratur, dans m.v. med henblik på at: - styrke netværk inden for kunst og kultur - medvirke til en positiv udvikling lokalt og en bredde i kunst- og kulturforståelsen. Valgperioden, der følger byrådsperioden, er 4 år, med henblik på at sikre kontinuitet. Ved nyvalg i forbindelse med oprettelse af kunstrådet, som ikke sker fra starten af en byrådsperioden, vælges kunstrådets medlemmer for den periode, der udgøres indtil byrådsperiodens udløb. Udpegningen til Kunstrådet foregår således: Efter et kommunalvalg, indrykker Kultur- og fritidsudvalget en annonce i de lokale medier, hvoraf fremgår, at der, inden for en nærmere fastsat tidsramme, skal indsendes forslag til besættelse af de 6 faste poster i Kunstrådet. Heraf indstiller BKF minimum 6 personer i forslag til de 3 pladser, vedrørende gruppen af professionelt arbejdende billedkunstnere og kunsthåndværkere. Af de 6 indstillede personer, udpeger Kultur og fritidsudvalget 3 medlemmer til Kunstrådet. De resterende 3 personer udpeges som personlige stedfortrædere. De øvrige 3 faste medlemmer udpeges af Kultur- og fritidsudvalget blandt de indkomne indstillinger fra borgere, foreninger, organisationer, kunstkredse m.fl. på baggrund af den indrykkede annonce.

129 Personlige stedfortrædere kan derudover udpeges af Kultur- og fritidsudvalget. De tilforordnede medlemmer udpeges dels af Kunstrådet og dels af Kultur- og fritidsudvalget ad hoc. Umiddelbart efter udpegning til Kunstrådet, eller hvor der i valgperioden er sket ændringer i bestyrelsens sammensætning - afholder bestyrelsen konstituerende møde. Kunstrådet konstituerer sig med formand og næstformand. Den kommunale repræsentant kan ikke vælges til formandskabet. Kunstrådet afholder møde 4 gange årligt. Der kan indkaldes til ekstraordinært møde, såfremt formanden eller et medlem af Kunstrådet fremsender anmodning herom, med en redegørelse for baggrunden for mødets afholdelse. Der udfærdiges en mødekalender for 1 år ad gangen. Kunstrådet kan nedsætte arbejdsgrupper ad hoc. Møderne indkaldes skriftligt af formanden med mindst 8 dages varsel. Varslet kan dog nedsættes, såfremt særlige forhold gør det nødvendigt. Med indkaldelsen skal fremsendes dagsordenen for mødet samt de nødvendige bilag. 2. Udsendelse af dagsorden og referater foregår via . Møderne ledes af formanden. Møderne afholdes på Assens Rådhus eller andet relevant sted efter nærmere aftale. 3. Når indkaldelse har fundet sted i overensstemmelse med forskrifterne i 2, er Kunstrådet beslutningsdygtig, når over halvdelen af rådets faste medlemmer er til stede.(4 personer) Kunstrådets medlemmer samt de tilforordnende har pligt til straks at underrette Kunstrådet om ethvert spørgsmål, som kan give mulighed for inhabilitet. Beslutninger afgøres ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. 4.

130 Formanden drager omsorg for, at der føres en forhandlingsprotokol over Kunstrådets møder og beslutninger. Af protokollen skal fremgå: 1. Hvem der har ledet mødet, 2. Hvem der har deltaget i mødet, og 3. Dagsordenen med beslutninger for hvert enkelt punkt samt eventuelle sær-synspunkter og oplysninger, der ønskes tilført protokollen. Et eksemplar af referatet udsendes til samtlige medlemmer snarest muligt efter mødets afholdelse. På førstkommende møde herefter skal de tilstedeværende medlemmer underskrive protokollatet og dermed bekræfte deres godkendelse heraf. Medlemmer, der ikke har deltaget i et refereret møde, skal i protokollen anføre, at de har gjort sig bekendt med indholdet af protokollatet. Den daglige ledelse forestås af formand/næstformand med bistand fra sekretariatet. 5. Kunstrådet har pligt til, løbende, at orientere Kultur- og fritidsudvalget om alle dispositioner i Kunstrådet samt deltage i et årligt møde med Kultur- og fritidsudvalget med henblik på beretning for det foregående år og planlægning af det kommende år. Kunstrådet arbejder langsigtet og udarbejder årligt en handleplan, som forelægges Kulturog fritidsudvalget. På baggrund af denne handleplan kan Kunstrådet søge fonde og eventuelle tilskud fra kommunen m.fl. 6. Kunstrådet behandler og træffer afgørelse i alle sager, der er uddelegeret til Kunstrådet af Kultur- og fritidsudvalget. På baggrund af handlingsplanen påhviler det Kunstrådet at udtale sig om: Fondsansøgninger, Erhvervelse af kunstværker, placering af eksisterende kunstværker og nye kunstværker. Derudover kan Kunstrådet arrangere udstillinger, workshops, kunstkurser, events m.v. 7 Kunstrådet indsender årligt et forslag til handlingsplan for det kommende år. Af handlingsplanen kan fremgå:

131 Forslag til indkøb af kunst samt finansieringsforslag hertil v.h.a. fondsansøgninger og andre tilskud m.v. Eventuelle kulturelle tiltag og formidlingsaktiviteter (workshops, udstillinger, events og lign.) Anmodning om tilskud fra Assens Kommune til støtte af de i handlingsplanen foreslåede aktiviteter. Såfremt Assens Kommune, Kultur- og fritidsudvalget, godkender handlingsplanen og bevilger tilskud til handlingsplanens aktiviteter, indsættes tilskuddet på en særskilt konto i kommunens budget. Kunstrådet kan disponere over det tildelte beløb, under forudsætning af, at de anvendes til de godkendte aktiviteter. 8. Årsregnskab udfærdiges af kommunens regnskabsafdeling. -oo0oo- Således vedtaget af Kultur- og fritidsudvalget, den 5. december 2011 (samt af Kunstrådet, den 23. januar 2012) /11

132 Bilag: 9.3. Kandidater til Assens Kunstråd kvalifikationer Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16522/14

133 Kandidater til Assens Kunstråd Faste pladser ud over professionelt udøvende kunstnere og kunsthåndværkere Arkitekt Oluf Lund Profil: Arkitekt MAA Egen virksomhed med møbeldesign og produktion af mindre serier af møbler. Værksted og udstillingslokaler for kunst og møbler i Nårup Savværk. Medindehaver af design-tegnestuen Lund og Paarmann. Medlem af Assens Kunstråd Oluf Lund er indforstået med at lade sig opstille som kandidat til Assens Kunstråd som medlem med baggrund i arkitektur Cand.mag. Elisabeth Brammer Drost Rask Profil: Cand.mag. med historie som hovedfag og kunsthistorie og musik som bifag. Underviser i billedkunst og historie på Vestfyns gymnasium. Formand for GLB&D( Foreningen af gymnasielærere i billedkunst og design) Medlem af repræsentantskabet for Fyns Kunstfond Medlem af Grafisk Værksted Odense. Næstformand for Assens Kunstråd Elisabeth Rask er indforstået med at lade sig opstille som kandidat til Assens Kunstråd som medlem med kunstkyndig baggrund, museal baggrund og/eller erfaring med kunst og kunstformidling

134 Arkitekt Lars Møller Christensen Lindholmvænget 11, 5610 Assens Profil: Uddannet på Kunstakademiets Arkitektskole Medejer og partner i Creo Arkitekter A/S Tidligere bl.a. Arne Jacobsens Tegnestue Samarbejde med store arkitekter som Henning Larsen og Bjarke Ingels Arbejder med bl.a. sygehusprojekter, store boligbyggerier og restaureringsarbejder med en bevidst holdning til integrering af kunst I Assens bl.a. Kommandantgården på Gåsetorvet, det gamle rådhus på Torvet, samt byfornyelsesarbejder og nybyggerier Har ideer om er sukkermuseum i Assens Lars Møller Christensen er indforstået med at lade sig opstille som kandidat til Assens Kunstråd som medlem med baggrund i arkitektur Lise Tofte Hansen, kunstkyndig lægmand Drejerbanken 13, 5492 Vissenbjerg Profil: Kunstkyndig lægmand med viden om megen dansk og udenlandsk kunst Medlem af kunstråd i den daværende Vissenbjerg Kommune Administrator af en børnekulturfond, som blev oprettet i den gamle Vissenbjerg Kommune og stadig eksisterer Lise Tofte Hansen er indforstået med at lade sig opstille som kandidat til Assens Kunstråd som medlem med kunstkyndig baggrund, museal baggrund og/eller erfaring med kunst og kunstformidling

135 Bilag: 9.4. Indstillinger til Assens Kunstråd liste Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 15933/14

136 Indstillinger til Assens Kunstråd 2014 Kandidatnavn Kategori Indstiller Indgået Jørgen Svenstrup Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som medlem Anne Bjørn Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som medlem Ole Pultz Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som medlem Lotte Olsen Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som suppleant Erik Brandt Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som suppleant Carl Henning Aarsø Professionelt PABiAK arbejdende kunstnere - som suppleant Oluf Lund Baggrund i arkitektur Jørgen Svenstrup m.v. Oluf Lund Baggrund i arkitektur Kirsten Svenstrup m.v. Oluf Lund Baggrund i arkitektur Anne Bjørn m.v. Oluf Lund Baggrund i arkitektur Anne Marie Egemose m.v. Oluf Lund Baggrund i arkitektur Erik Brandt m.v. Oluf Lund Baggrund i arkitektur Lene Broe m.v. Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Jørgen Svenstrup Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Kirsten Svenstrup Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Anne Bjørn Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Anne Marie Egemose Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Erik Brandt Elisabeth Rask Kunstkyndig baggrund Lene Broe Lars Møller Baggrund i arkitektur Dorrit Christensen Christensen mv. Lars Møller Baggrund i arkitektur Henning Veik Christensen mv. Lise Tofte Hansen Kunstkyndig baggrund Jørgen Bjerring

137 Bilag: 9.5. PABiAK - indstillinger til Assens Kunstråd Udvalg: Kultur- og Fritidsudvalget Mødedato: 06. februar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 2360/14

138