Læsø Rig på oplevelser.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsø. 2012 Rig på oplevelser. www.visitlaesoe.dk"

Transkript

1 Læsø 2012 Rig på oplevelser

2 VELKOMMEN TIL LÆSØ På Læsø er roen, naturen, det rige dyreliv og vores afhængighed af vejret endnu intakt. Det samme er glæden ved det enkle liv og den gode mad, historiebevidstheden, den kulturelle nysgerrighed og opfindsomheden. Værsgo - et udpluk af årets artikler. Sælerne på Læsø side 5 Der er mange sæler ved Læsøs kyster. Læs hvor du kan træffe dem - husk kikkerten. På jomfruhummerfiskeri side 9 Jomfruhummere lever i huler på havbunden - tag med en garvet fisker på natfiskeri. Troldesten side 12 Der knytter sig historier og sagn til mange af de sten, der er spredt i landskabet. Salt & Sult side 14 Hvorfor smager havsalt af andet end salt? Og hvad har ellers betydning for smagen?

3 Kulinariske oplevelser side 18 Læsøs natur byder på mange planter og bær, som kan bruges i maden eller snapsen. Madfestivaler side Der afvikles 3 madfestivaler hvert år, hvoraf hummerfestivalen er den mest kendte. Indholdsfortegnelse Kram en ko og syd lidt salt... side 24 Syd for Byrum ligger der tre forskellige steder som især børnene holder af. Mit yndlingssted side 30 Tre Læsø-gæster fortæller om steder på Læsø, som har en særlig betydning for dem. Natur 6, 7, 10-13, 26 Kultur & historie 4, 5, 9, 14-17, 35 Råvarer & madfestivaler 18, 19, Aktiviteter 8, 24-33, 48 Kunst & kunsthåndværk 34, Kort over Læsø Velvære Online booking 46 Golf 48 Overnatning & spisesteder Handel 20, 21, 62, 65-69, 72-74, 80 Læsø Kommune 70, 71 Service & håndværk 74-77, 80, 83 Tid & Sted, Arrangementskalender Vigtig information 81 Læsø Færgen 82 Annoncørliste 83 Aktiv Ferie Fakta om Læsø 66, 67 Kirkernes åbningstider 33 Læsø Bibliotek 63 Læsø Turistbureau bagsiden Østerby Servicecenter bagsiden Find alle annoncører på side 83 Bemærk: Via koordinater på side 83 kan du finde annoncørerne på kortet side Golf på Læsø side 48 Golfbanen langs havet roses af mange, ikke mindst af tv-vært Thomas Mygind. Vigtig information (f.eks. nødopkald) side 81. Book din tur til Læsø på Forsidefoto: Klaus Munk, Fangsten landes

4 4 Af Olav Juul Gaarn Larsen Fhv. borgmester Læsø Liv Det er, som roen bryder frem når færgen langsomt sejler hjem Vi brokker os og sladrer lidt men har det faktisk temmelig fedt Med fisk og kød, med frugt og grønt er livet både sundt og skønt Langs vejen mangt en bod fortæller at her kan findes kantareller På hesteryg i guds natur man glemmer både sted og ur En fisketur på bølgen blå får tiden til at gå i stå Og når vi i naturen går lidt bær og rav vi ofte får Hvis vejret tegner trist og gråt gør middagsluren ekstra godt At stress er usundt, ved enhver så den bli r ikke dyrket her Vi holder af et roligt liv der minder lidt om tidsfordriv En enkelt stille øl på kroen forstyrrer heller ikke roen Det glæder os, om I vil nyde den fred og ro, som vi kan byde Måske I finder roen frem, så I kan ta den med Jer hjem.

5 5

6 6 Af Karin Krogstrup Biolog Havet omkring Læsø huser en af landets større bestande af spættet sæl - formentlig omkring dyr. Men er disse store havpattedyr nyttige og nærende, irriterende og skadelige eller charmerende og nuttede? I dag synes de fleste danskere nok det sidste - men sådan har det ikke altid været. Udryddelse af et skadedyr Oprindeligt var sælen et nyttedyr, som gav føde og beklædning - også til de første læsøboere, som formentlig var svenske stenalderfolk. Men da fiskere begyndte at bruge ruser og bundgarn, blev sælerne til et fiskestjælende problem. Skadedyret blev forsøgt fjernet, og selv staten gik ind i kampen; indtil 1927 gav de skydepræmier pr. skudt sæl! Afskydning og forstyrrelser i yngletiden medvirkede til, at sælarten gråsæl blev udryddet i Danmark for ca. 100 år siden. Desuden var der i 1977 kun ca meget sky spættede sæler tilbage. Da valgte man at totalfrede dem og oprettede sælreservater med adgangsforbud i den sårbare yngle- og fældningstid om sommeren. Sælerne på Læsø Sæler i dag Fredningen og reservaterne har vist sig særdeles effektive. I dag er der omkring meget mindre sky spættede sæler i danske farvande. Gråsælen - Danmarks største vilde dyr på op til 300 kg - er desuden ved at vende tilbage. Ved Læsø er der set op til 28 gråsæler sammen - og her er set nyfødte unger om vinteren. Kend forskel på de to arter på snudens længde og form. Blandt andet på kan man læse mere om de to fascinerende og ret forskellige dyrearter. Se på sæler Når sælerne er i deres foretrukne element, vand, kan de ofte finde på at komme rigtigt tæt på os - mange er faktisk ret nysgerrige. MEN vil du se sæler på deres hvile- eller ynglepladser, skal du forsigtigt nærme dig - bedst med en kikkert. Sælerne løfter hovedet med få minutters mellemrum. Hvis de ikke er faldet til ro efter en tid, er du for tæt på - og så skal du bevæge dig tilbage! Fra kysten kan vi være heldige at se på sæler i færd med en af deres yndlingsaktiviteter - intens afslapning. For eksempel ses de ofte nær Horneks Odde på sten, hvorfra de hurtigt kan komme væk, hvis de føler sig truede. Det sikreste sted at se mange sæler er dog nok på stenrevet Borfeld nord for Læsø, hvor de ses stort set året rundt. De fleste af Læsøs sæler findes dog på de sydlige rev og holme, som lykkeligvis er yderst svære at komme til for os. Sælerne her er mere sky og deres bestand skades ekstra meget af forstyrrelser. Forstyrrelse på ynglepladserne Der er desværre også et stigende antal folk i småbåde, der af nysgerrighed og uvidenhed sejler for tæt på sælerne ved Borfeld. Kender man ikke til sælernes flugtafstand, kan man uforvarende komme til at jage dem i vandet. Nogle hopper i af nysgerrighed og andre bliver nervøse. Forstyrrelser i ungernes dieperiode kan desværre betyde at ungen får for lidt mælk og efterfølgende bliver mere udsat for sygdom. Desuden er det på grund af sten nær overfladen heller ikke ufarligt at sejle der. Det vil være så ærgerligt, hvis det bliver nødvendigt at udstede adgangsforbud i området - så vær meget varsom, hvis du selv sejler, eller sejl med Seadog, som sælerne kender og er tryg ved! Hylere Kommer en sælunge væk fra sin mor, søger den op på stranden og kalder på hende på ynkeligste vis. En hyler bliver normalt hentet, så lad den være i fred, så moderen tør hente den igen. Sælunger, der føler sig truede, kan også finde på at bide! Bliver en unge liggende i længere tid og ser syg ud, kan man kontakte Naturstyrelsens distriktskontor i Skagen (tlf ).

7 7 Af Kent Olsen Biolog Læsø er rig på naturtyper, hvor det året igennem er muligt at se rigtig mange forskellige fugle. Med lidt over 70% af øens areal bestående af ubebyggede områder, der henligger i naturtilstand eller drives som plantage, kan enhver fugletur byde på ynglefugle såvel som træk- og vintergæster. Samtidig er de godt hundrede kilometer kyststrækning i kombination med de omfangsrige lavtvands- og havområder blandt de vigtigste yngle- og rasteområder i Danmark for en lang række kystarter og havfugle. Forår Forårstrækket ses i praksis over hele øen, men landfuglenes udtræk mod Sverige kan især iagttages fra klitterne ved Syrodde. I milde vintre begynder det tidligste landtræk omkring starten af februar, hvor de første sanglærker, alliker og krager ses på træk. I starten af marts ses musvåger, stære, drosler og finker, og omkring 1. april kulminerer antallet af dagrastende rødhalse og fuglekonger, ligesom de første gransangere indfinder sig. April byder på en blanding af mellem- og langdistancetrækkere, idet store dage for finker og rødhalse som regel optræder i starten af måneden, mens arter som løvsanger, landsvale, rødstjert og munk dukker op i de sidste dage. Omkring 1. maj kulminerer rovfugletrækket med kærhøge, falke og fiskeørne, og senere i maj melder en lang række Afrika-trækkere deres ankomst med mursejlere, Årets gang blandt fuglene på Læsø sangere, hvepsevåger og mange flere. På falddage er Læsø Golfbane god for gul vipstjert, bynkefugl, stenpikker og hortulan, og midt i maj ses nordlig blåhals regelmæssigt i Syrsig. Pirol, karmindompap, kærsanger og gulbug dukker først op omkring 20. maj, samtidig med at flokke af arktiske vadefugle topper med op til almindelige ryler og små kobbersnepper i eksempelvis Bovet Bugt. Sommer og ynglefugle I klitplantagen finder man en af Danmarks største bestande af skovsnepper foruden en stor bestand af natravn, der begge nemmest ses ved Højsande og omkring Foldgårdssøen, hvor de i skumringen på lune, vindstille aftener flyver rundt. De store sammenhængende strandenge og vadearealer danner optimale betingelser for Danmarks tætteste og største bestand af stenvender med godt ynglende par, men mindst ligeså vigtig er den lokale bestand af klyder, der med sine godt 500 ynglepar ligger over bestanden i hele den danske del af Vadehavet. Ynglebestanden af dværgterne er med sine godt 35 ynglepar en af de eneste, større bestande, der er tilbage i Nordjylland. Den lokale bestand af traner har været stigende, siden den første succesrige ynglesæson i 1994, og man kan derfor se de store fugle rundt omkring på øen fra marts til november, hvor de ofte besøger kulturarealerne. Efterår Returtrækket af landfugle koncentreres særligt på Vester Nyland syd for Kirkefloden, inden fuglenes udtræk går mod fastlandet. I løbet af de første augustdage starter trækket af svaler, ligesom de første spæde fald af sangere ses i krattene. Senere på måneden fyldes morgenhimlen af trækkald fra jernspurve, gul vipstjert og skovpiber. Omkring månedsskiftet august/september kulminerer løvsanger, tornsanger, stenpikker og bynkefugl, ligesom de første fuglekonger og sangdrosler dukker op. September er en blanding af fugle, der trækker til Mellemeuropa/Middelhavsegnene og de arter, der skal helt til Afrika syd for Sahara. I oktober øges artsudvalget over havet med store dage for ænder, lappedykkere og lommer på nordkysten ud for Syrodde, Horneks Odde og Vesterø Havn. Samtidig kan krattene omkring Vester Nyland være fyldt med fuglekonger, rødhalse, gransangere og drosler. Når den første frost når Sydskandinavien, udtømmes trækket, og fra slutningen af oktober ses mest drosler, finker og enkelte skovsnepper. Vinter I december ses sjaggere og vindrosler, og hvis vinden er hård fra nordvest, kan store alkefugle- og dykandedage opleves særligt ud for Syrodde. Ligeledes kan overvintrende bjerglærke og snespurv ses på nordkystens strande. Syrodde er et hotspot Klitterne yderst på Østerbyhalvøen er et besøg værd året rundt. Om foråret udgør de det bedste sted for iagttagelse af fuglenes træk over både hav og land, mens de om vinteren særligt giver udsyn til bevægelser over havet. I dage, hvor vind og strøm presser havfuglene væk fra deres optimale fourageringspladser, ses således kompenserende træk langs med kysten, og når vinden er tilstrækkelig kraftig, søger havfuglene alt efter vindretning ind tæt på kysten for at ligge i læ af klitterne. De høje klitter ved Danzigmand og klitterne ved det lille fyr med gittermast længere mod sydøst giver det bedste udsyn. Bemærk, at baglandet med buske og små lunde er fint til landfugle, så efter en morgenobs i klitterne er det ofte en god idé at se efter rastende småfugle.

8 8 Af Peter Dan Tarkas Biolog Læsø er en Ø, hvor lystfisker presset ikke er så stort, som det er mange andre steder. Med undtagelse af havnemolerne er det ikke så tit, man møder andre med stang langs Læsøs kyster. Der er derfor mulighed for nogle fantastiske natur- og fiskeoplevelser på egen hånd, uden at man står i kø. Efterfølgende er der gennemgået lidt af de muligheder, som Læsø tilbyder lystfiskeren. Kystfiskeri Kystfiskeåret går fra marts/april, hvor de første havørreder kommer, Fjæsing er den mest almindelige fisk ved Læsøs kyster i sommerhalvåret. Fjæsingen har en langstrakt krop med små skæl, en kort rygfinne forrest og en lang bagest. På den forreste rygfinne er de to første stråler giftpigge, og der er også en giftpig på hvert gællelåg. Derfor skal man altid have en god, lang tang med på fisketur, idet man ikke kan undgå at komme i kontakt med denne fisk. Hvis man bliver stukket, skal man putte stikstedet i så varmt vand, som muligt i ca. 1 time. Derved koagulerer giften og bliver neutraliseret. Derefter kan man søge læge, hvis man føler sig utryg ved situationen. Kødet er fremragende og bliver af nogle sammenlignet med pighvar. Fjæsing er let at filetere; skær den giftige del af (hoved og den første rygfinne) og skær derefter de 2 fileter ud. Lystfiskeri på Læsø og til engang i november, hvor vandet er blevet så koldt, at de fleste kystnære fisk er trukket ud på det dybe vand. Man skal dog være opmærksom på, at kysten i perioder kan virke helt tom for fisk. Læsøs placering midt i Kattegat betyder, at vejret og specielt vindretningen har meget stor betydning for kystfiskeriet. Næsten alle styrker af pålandsvind vil meget hurtigt give høje bølger og efterfølgende plumre vandet til på kystpladsen. Tidevand er også en afgørende faktor, og tidevandsforskellen ved Læsø er ca. 40 cm. Visse steder ved odder og lignende kan tidevandsstrømmen være ret stærk, når tidevandet vender. Topmånederne er fra slutningen af april og hen til juni/juli. Her er der virkelig gang i havørredfiskeriet, og de første hornfisk er ankommet. Havørred langs Læsøs kyst kommer fra de jyske og svenske åer og er kun på besøg. Læsø har ingen åer med permanent vandføring, der er store nok til, at der går havørreder op i dem. Pga. det høje saltindhold er der derfor kun havørred ved Læsøs kyster fra marts/april og til sent efterår. Nogle gange, specielt om efteråret, kan man være så heldig at ramme store stimer af havørred, som trækker frem og tilbage langs kysten. Hele nordkysten fra Vesterø og ud til Bløden Hale udgør en lang række pladser, som giver mulighed for et til tider fantastisk kystfiskeri! Her kan fanges havørred, hornfisk, multe, havbras, makrel, pighvar, skrubbe og fjæsing. Der er en del traditionelle kystpladser på ovennævnte strækning. Men store strækninger består af sand, og selvom disse ikke ser så indbydende ud set fra en lystfiskers synspunkt, så findes der også en del fisk her. Kig efter badekar (dybe render mellem revlerne tæt på land) eller revlegennembrud. Tit kan det betale sig at gå sine egne veje væk fra de faste pladser. I sommerhalvåret er en god lang tang obligatorisk på fisketuren, idet der i perioder kan være rigtig mange fjæsinger (se boks) inde på lavt vand. Man kan til dels undgå dem med en lidt stor krog på blinket kombineret med hurtig indspinning. Ophængerflue i fjæsingsæsonen frarådes. Læsø er stedet for mange og store hornfisk. De allerstørste fanger man, lige når hornfiskene kommer til de danske kyster i slutningen af april. Længere henne på sæsonen bliver hornfiskene mindre, de såkaldte strikkepinde. Har man ikke waders, er det muligt at fange hornfisk fra molerne i havnene. Eller man kan gå til enden af Bløden Hale og fiske direkte i tidevandsløbet. Dér er der rigtig mange hornfisk, når tidevandet skifter. Molefiskeri Molerne i de to havne, Vesterø og Østerby, giver gode muligheder for fiskeri. Her er langt størstedelen af fangsten fjæsing, hornfisk og makrel. I begge havne findes der en del multer i sommerhalvåret. Havfiskeri Der er en enkelt turbåd på Læsø, som har ture på havet. Det er Seadog, som sejler ud på forskellige fisketure. De omfatter korte aftenture, hvor der bl.a. fanges torsk, makrel og fjæsing, og langture, hvor man også går efter andre arter som sej, pighaj og havkat. Ferskvand Der har Læsø ikke de store muligheder, idet der kun findes ganske få søer, som alle er private. Oppe ved Horneks Odde har Naturstyrelsen dog en sø, som er åben for fiskeri. Der er dog åbnet en Put & Take sø med regnbueørred på Nordmarksvej, som giver adgang til hyggeligt og familievenligt fiskeri i smukke omgivelser.

9 9 Af Klaus Munk Fhv. Fiskeskipper Sommerens natfiskeri efter jomfruhummere er en tid, mange Læsøfiskere ser frem til. Nætterne - og dermed også arbejdsdagene - er forholdsvis korte. Og man kommer i havn hver morgen og kan være hjemme hos fruen med rundstykker til almindelig morgenkaffetid. Et par timers søvn inden middag, og så har man hele eftermiddagen til at nyde sommeren i - et rigtigt driverliv. Afsejlingstidspunktet afpasses efter, hvor der skal fiskes - typisk halvanden time før solnedgang. Det er vigtigt at få trawlet i havet, inden solen går ned, da det tit er omkring dette tidspunkt, hummerne vil være ude af deres huller på havbunden. Jomfruhummerne kan kun fanges, når de er oppe af hullerne, og det er mere end en videnskab at regne ud, hvornår det sker - her må man forlade sig på erfaring og held. Bedst som man tror, at nu har man regnet alting rigtigt ud og hiver trawlet op med store forventninger, må man konstatere, at der knap nok er hummere til et stykke smørrebrød. Vi ankommer til fiskepladsen, umiddelbart før solen dykker i havet - i dette tilfælde Fladvandet, som lig- På natfiskeri efter jomfruhummere ger øst for Læsø. Fiskeredskaberne sættes i vandet, og om alt går efter planen, kan vi hive trawlet ind ved midnatstid og se, om lykkens gudinde har tilsmilet os. Trawlet er i princippet bare en tragtformet pose, der slæbes langs med havbunden og holdes åben ved hjælp af to vinger kaldet skovle, en i hver side af trawlets åbning. ste- manden laver kaffe til skipper og går derefter til køjs et par timer. Bed- Alle steder på havbunden har navne, som kun fiskerne kender til. Fandens Hul, Kødbjerget, Fingeren og Gebisset for at nævne nogle af de mere kuriøse. Vi har sat ud norden af Den Sorte, slæber ned forbi Byrum og op gennem Den Smalle Rende og vender et stykke oppe, hvorefter vi slæber tilbage igen, og der hives planmæssigt norden af Den Sorte til midnat. Vi løfter med spænding trawlposen ind på dækket og åbner - ud vælter der en broget masse af konkylier og småfisk, men også mange jomfruhummere. Vi sætter grejet ud i havet igen og gentager turen, mens bunken på dækket sorteres - fisk og andet godt for sig og jomfruhummere for sig. Efter halvanden time er vi færdige med sortering, og fisk og hummere renses og skylles og pakkes i kasser. Det varer nu et par timer, inden solen står op, og der skal hives igen. Så nu kan skipper gå i lukafet og tage en lille blund, mens makkeren overtager roret og sørger for at styre klar af stenrev og vrag på havbunden. Der hives op igen, når solen står op. Og når fangsten er på dækket, pakkes grejet sammen, og der sejles hjemad, mens der sorteres på livet løs for at blive færdig, inden vi er i havn. Sommetider kan man se kutterne ligge uden for havnen og sortere - det er som regel tegn på, at fiskeriet har været nogenlunde, da man ikke har nået at blive færdig i løbet af hjemturen. På kajen modtages man af en forventningsfuld skare, både turister og lokale, der er interesseret i at høre, hvordan fiskeriet er gået, og om der er mulighed for at købe en fisk eller en pose hummere. En af de ting, der ofte spørges om - og som regel med sjællandsk accent - er, om de er kogte?, men det er de altså ikke! Jomfruhummeren er rød og skifter ikke farve ved kogning. Nattens fangst sættes på kajen og afhentes af Læsø Fiskeindustri til videresalg og forarbejdning, og vi kører hjem og tager en velfortjent formiddagslur, og så er vi klar til næste nats togt. Jomfruhummeren lever på dybder fra 25 til 500 meter på blød bund i modsætning til den rigtige hummer, der foretrækker grus- eller stenbund. Jomfruhummeren lever i huller og gangsystemer, hvorfra den kommer frem om natten for at spise. Den lever af små bunddyr, orme og krebsdyr. Jomfruhummeren kaldes også dybvandshummer. Læsø Fiskeindustri er nordeuropas største eksportør af jomfruhummer.

10 10 Velkommen til Naturstyrelsen på Læsø Af Thomas Retsloff Skovfoged, Naturstyrelsen Vendsyssel også, at du her kan færdes frit - dog Vendsyssel har på Læsø ansat 5 medarbejdere, som bor og arbejder på øen. Naturstyrelsen har hovedadministration i København, men er derudover opdelt i 21 lokale enheder, hvoraf den nordligste - Naturstyrelsen Vendsyssel - administrerer arealer i hele Vendsyssel samt på Hirsholmene og Læsø. Her midt ude i Kattegat ligger en naturperle, der dels er bosted for ca fastboende, men som efterhånden også er kendt og elsket af utallige tilrejsende, der som regel vender tilbage igen og igen. Det gør de, fordi øen byder på et overflødighedshorn af tilbud fra en meget rig og varieret natur. Ca. en fjerdedel af Læsø er offentligt ejet. Det er en stor andel, men det betyder under skyldig hensyntagen til de adfærdsregler, som også gælder andre steder i landet. Det overordnede mål for Naturstyrelsen på Læsø er, ligesom på fastlandet, at passe på og pleje en storslået natur med et rigt dyre- og planteliv og en stigende andel af hjemmehørende arter. Naturen skal på én og samme tid give mulighed for et varieret friluftsliv og mulighed for at have arealer liggende med en høj grad af uforstyrrethed. Skovdriften sker efter naturnære principper og er certificeret efter internationale standarder. Den store udfordring er dog, nu godt 100 år efter sandflugtsproblemer på en dengang skovløs ø, det stik modsatte - tilgroning af de åbne arealer er således en tikkende bombe for øens varierede natur. Naturstyrelsen gør derfor, bl.a. sammen med Læsø Kommune, en stor indsats for at rydde og efterfølgende pleje og passe på specielt den åbne natur. Naturstyrelsen 3000 ha. naturparadis venter naturelskeren Flere af arealerne er åbne heder, moser og strandenge og findes ved Sdr. Nyland, på Rønnerne og ved Bløden Hale, men det største sammenhængende areal ligger i den nordlige og centrale del af øen. Her finder du Læsø Klitplantage, hvis anlæg startede i Klitplantagen er anlagt for at dæmpe den sandflugt, der fulgte og 1800-tallets skovrydning i forbindelse med saltsydning på Rønnerne. For at øge den naturlige variation ryddes træopvækst de steder, hvor der før var mose og åben hede, og flere steder afgræsses disse små, åbne perler med Naturstyrelsens egne Galloway kreaturer og korthalede Gutefår. Der findes på øen en række både sjældne og interessante plante- og dyrearter. Næsten alle vore vintergrønarter vokser i eller omkring plantagen, ligesom man på de åbne heder kan finde en lang række sommerfugle, heriblandt sørgekåbe og ensianblåfugl. I Kærene kan man om foråret høre tranen trompetere, og især i Klitplantagen findes en meget stor bestand af rådyr. Myreløven brøler ikke, men graver sine små primitive sandtragte i Højsandes miniørkener. Her lever den sammen med andre specialiserede insekter af at fange myrer, der vover sig for tæt på. I Holtemmen kan man opleve ikke mindre end 150 forskellige plantearter, herunder kødædende planter, som soldug og vibefedt samt flere sjældne orkidéer. Gateway med aktivitetstilbud til alle Naturstyrelsen arbejder i disse år med begrebet Gateway, som er et sted, hvor man som udgangspunkt kan få information og inspiration til forskellige naturaktiviteter. Skovhytten ved Storedalsvej er således opført og indrettet netop med dette formål. Der findes også andre tilbud - besøg f.eks. Shelterpladsen ved Badesøen, prøv kondiruten, der starter ved Vestre Skråvej eller gå selv på opdagelse i den spændende natur. Endelig er du selvfølgelig også altid velkommen til at rette henvendelse til Naturstyrelsen, hvis der er noget, du vil vide mere om. God fornøjelse i Læsøs natur.

11 11 Læsøs badestrande På en varm sommerdag er det skønt med en tur til stranden - at mærke sandet mellem tæerne og lade sig afkøle i det klare, rene vand. Ungerne kan boltre sig i vandet i flere timer og synes aldrig, at det er koldt. Prøv til en afveksling også at tage til stranden ved aftenstide, nyd lidt mad og den pragtfulde udsigt, og afslut din aften med svømmetur og solnedgang! Læsøs badestrande er meget forskellige - her er en lille guide til din strandtur. Kongestranden Kongestranden, som ligger ved Vesterø, er meget velegnet for familier med børn og samtidig et tilholdssted for de unge, der gerne vil være, hvor tingene sker. Vandet er lavt og lunt, så små børn frit kan bade og lege uden at blive væltet omkuld af store bølger og strømme fra havet. Butikker, restaurant og kro findes tæt ved havnen. Toiletter findes i servicebygningen ved Vesterø Havn, ved P-pladsen ved Kongevejen og P-pladsen ved Vesterø Kirke. Har man kørestol, barnevogn eller lignende med, kan man komme ned til stranden fra P-pladsen ved Vesterø Kirke, hvor der er handicapnedgang. Stokken Stokken er en ø i det sydvestlige hjørne af Læsø. Det er en oplevelse i sig selv at krydse vandet med dagens forsyninger i tasken og ende ude på en rigtig eventyrø (god idé med badesandaler). Stranden er lang, og vandet bliver hurtigt dybt, så man skal være forsigtig. Men husk: Den vestlige del af Stokken er fredet fra 15/4 til 15/7, da der findes mange ynglefugle netop dér. Storedal Ved Storedal findes en fin sandstrand, som dog mod øst går over i stenstrand ved Lilledal. Havbunden falder relativt hurtigt. Storedal har ikke nogen beskyttende klitrække, som det ellers ses andre steder, men på en varm og vindstille dag kan stranden i Storedal være et godt valg. Naturstyrelsen har opstillet en grill til fri afbenyttelse, og her findes også toilet og handicapnedgang. Hvidebakker Hvidebakker er en strand med fint sand, gode revler og rent vand. Der er forholdsvis lavt et stykke ud i vandet. Der er fine klitter og plads til at være sig selv. Der er ingen sten på stranden og meget lidt tang. Ved P-pladsen har Naturstyrelsen opstillet en grill, og der er toiletadgang. Østerby Strand Østerby Strand ligger vest for havnen. Den er bedst for voksne og større børn, da der hurtigt bliver dybt. Her befinder man sig tæt på havnens faciliteter med forretninger, spisesteder og toilet. I sommerperioden summer det af liv i den store lystbådehavn. God tur i stranden.

12 12 Af Jess Jessen-Klixbüll Færgedirektør Store sten har altid været forbundet med overtro, trolde og jætter, nedgravede skatte og mærkelige hændelser. I dag ved vi, at de er efterladenskaber fra en af de mindst fem forskellige istider, Danmark har været udsat for. Med hver istid er der bragt utrolige mængder af materiale ned fra de nordligere egne i Norge, Sverige og Finland. Nogle af stenene kaldes for ledeblokke, fordi de stammer fra et fjeld, som kun findes som fastfjeld på en enkelt lokalitet. På Læsø kendes bedst stentyperne larvikit fra Norge, rombeporfyr og hornfels fra Oslo-området samt kinnediabas fra Sverige. Sagnet fortæller, at der var en jætte eller trold i Sverige, der blev så arrig, da man begyndte at bygge den nu forsvundne kirke i Hals, at han kastede tre sten fra Skåne over mod dem på Læsø. Han sigtede dog ikke så godt, måske fordi han var arrig, eller der var for langt. Den første sten, Øglestenen, kom for Troldesten langt og landede på Hornfiskrøn. Den anden, Banstenen, var for kort og landede i havet nord for Hals Kirke. Den tredje sten er Halfarstenen; den landede i Bovet, og i dens overflade ses stadig tydelige mærker fra Jættens fingre. Om Øglestenen siger man, at der 60 fod fra stenen ligger en nedgravet skat. Desværre ikke noget om i hvilken retning eller dybde! Ude på Kringelrøn ligger nok de mest kendte sten - bette pigesten og store pigesten. Om dem siger man, at to piger bjærgede sig op på disse sten, da to gale tyre var efter dem. Stenene kan fint besøges til fods, på hest eller med Rønnerbussen. Der har været langt flere store sten på Læsø, men de er igennem umindelige tider blevet brugt som byggemateriale. I dag ses de tydeligst i de smukke kirker i Byrum og Vesterø samt som gravsten og gærder. På gården Langstræde, der ligger ud til hovedvejen mellem Byrum og Østerby, ses en nu ombygget staldlænge af store sten. På Ndr. Rønner er hele fyrkomplekset bygget af store granitsten. Disse er dog tilhugget på Hirsholmene og sejlet til Læsø. Tidligere var der et meget omfattende stenfiskeri omkring Læsø, fx ved Læsø Trindel ud for Østerby, hvor der blev fisket i tusindvis af tons til brug ved bl.a. havnebyggeri. Paradoksalt nok er revet ved Læsø Trindel blevet forsøgt genetableret med udlægning af klippeblokke fra Norge, men det er en helt anden historie. I Klitplantagen ligger Læsø-stenen (se kortet side 43 pkt. 33) som en markering af, hvor Læsø menes at være født af havet. Det første sted, der dukkede op af havet, da Læsø blev til for omkring år siden. Det bedste sted for mig at se sten er enten ude på Rønnerne eller i Bovet, hvor de store sten sommetider svæver oppe over horisonten. Naturligvis et synsbedrag, men ikke desto mindre betagende som et fatamorgana. Et andet sted er den østlige strand på Langholm på Nordre Rønner. Her ligger en rigdom af forskellige sten i farver, mønstre, overflader og former. Bragt hertil som fremmede gæster, påvirket og afrundet af havet, så man tydeligt ser deres forskellige strukturer og farver. Det er naturen som kunstner.

13 13 Af Klaus Munk Helt ude i yderste klitrække i Vesterø bor Merle og Erling Stjerne. Marehalm og hyben kæmper med græsset om den sparsomme plads foran huset ned mod havet, hvor sandet knitrer hårdt mod ruder og tegl, når blæsten kommer buldrende fra vest. Men blæst og hav i oprør er noget, ravfolket holder af, for så bliver der rusket op i havbundens gemmer og måske frigjort noget rav fra bundens mange depoter. Og om strøm og de højere magter vil det, kastes det op på Læsøs kyster. Vind og strøm og flod og ebbe er de faktorer, der indgår i en dreven ravsamlers hemmelige kalkuler, og når udregninger og Gefühl virker overbevisende, er det ud ad døren og af sted med pandelampe, net og gummistøvler i håb om at være første mand på pletten, dér hvor ravet kommer ind. Erling, der nu er 80 år, drev i mange år Ravhulen fra kælderen i sit hus, hvor han sleb og forarbejdede rav til gyldne smykker, halskæder og Ravmanden i Vesterø finurlige ravfigurer. De sidste 4 år har han ikke haft mulighed for at tage til stranden, da benene ikke rigtig vil mere - men fortælle om rav, det kan han! Og han fortæller levende og lidenskabeligt, så man ikke er i tvivl om, at det er en passioneret ravsamler, man sidder over for. Hvert et stykke rav ved han, hvor er fundet, og han har teorier om ravets dannelse, farve og hvor på træet, harpiksen har siddet. Det her stykke må have siddet under en stor, tung gren; prøv at se, hvordan årerne i ravet vrider sig udad og nedad, som om det har siddet i klemme. Han peger på nogle mørke linier i ravklumpen og underbygger påstanden med nogle barkmærker, der er afsat oven på klumpen. Og sådan fortsætter det nogle timer, mens stykke efter stykke får spundet en fortælling. Erling finder et stort, helt klart, honninggult og fantastisk smukt stykke rav frem fra skuffen. Man ser tydeligt, at der er flere myggelignende insekter i det. I de senere år er der kommet meget kunstigt rav med insekter i på markedet, så jeg spørger Erling, om han kan skelne mellem ægte og uægte rav. Hvis ravet er ægte, vil insekterne som regel mangle nogle ben eller en vinge, som om de har prøvet at komme fri, da de i tidernes morgen blev fanget i den flydende harpiks. Det er ikke tilfældet med det kunstige rav - her vil insektet have bevaret alle sine ben, da det jo i død tilstand er puttet ned i blandingen af harpiks og epoxy. Det er ikke lige meget, hvor man søger eller hvornår. På en stille strandvejrsdag finder man næsten helt sikkert ikke noget. Ravet kommer som regel ind efter en storm sammen med andet materiale, der vejer det samme som rav, typisk det, vi kalder ravtang, som er små stykker ålegræs. Rav er jo gammelt harpiks og er derfor næsten lige så let som træ. Møder man en bræmme ravtang på stranden, så er der gode muligheder for at finde rav, og når solen skinner så skinner ravet også. De rå ravklumper har en ru overflade og ser meget anderledes ud end slebet rav. Rav kan have næsten alle farver, fra det næsten sorte til det hvide. Har man et stykke rav i den ene hånd og en sten af samme størrelse i den anden, vil der ikke være nogen tvivl om, hvad der er rav - i den hånd, hvor stenen er, vil stenen blive ved med at være kold, mens ravet bliver varmt. Der, hvor ravtanget er på vej ind, hænger der tit måger i luften og dykker i strømskæringerne, for sammen med ravet er der ofte rodet sandorm og andre bunddyr op, som mågerne er interesserede i. Så er det med at finde nettet frem og samle tang op i brændingen og sortere det på stranden. Så dårligt vejr er godt vejr hvis man vil finde rav! Rav er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis). En betingelse for, at der dannes rav, er, at harpiksen ender i havet og ligger der i mindst millioner år. Først efter denne lange iltfrie proces med trykpåvirkninger, hvorved harpiksen forandrer sig, og olieindholdet reduceres, dannes det rigtige ægte rav. Verdens ældste rav er millioner år gammelt, og det er fundet i Østrig og Bayern. Danmarks ældste rav er fundet på Bornholm og er 170 millioner år gammelt. Rav, der er fundet som opskyl på en strand, anses for at være finere end rav gravet ud af jorden. Hvis man er heldig, kan man finde fossiler af insekter i ravklumper. Gode findesteder på Læsø er bl.a. Danzigmann, Syren og Store Dal

14 14 Salt og Sult Af Poul Christensen Saltsyder Et gammelt citat siger, at salt og sult er madens bedste krydderi. Og intet kan vel være mere sandt! Hvor mange gange har vi ikke hørt, at sult øger smagsoplevelsen? Det samme gælder salt. Intet er værre for smagsoplevelsen end manglen på salt. Det er et faktum, at salt øger smagen af det, vi spiser. Men læg mærke til, at det er som smagsforstærker og ikke som smagsændrer. Hvis et blødkogt æg får lidt salt, så kommer det til at smage lidt mere af æg, altså det, æg nu engang smager af. Hvis du i stedet kommer lidt karry på, ja, så fjernes lidt af æggets smag til fordel for karrysmagen. Salt er ikke bare salt Salt i ren form hedder natriumklorid og smager kun af salt, vel at mærke når det er rent, altså 100% raffineret salt. De moderne saltfabrikker fremstiller vakuumsalt efter en metode, hvor saltlagen raffineres totalt, inden den under vakuum indkoges i lukkede stålbeholdere til salt. Den største del går til kemisk industri, og kun en meget lille del ender som spisesalt, oftest tilsat 1,3 mg jod pr. 100 gram. I Danmark har vi den store saltfabrik i Mariager, Akzo Nobel, som laver et sådant salt. Solinddampet salt på havvand eller saltkilder bliver i dag også raffineret de fleste steder og smager derfor kun af natriumklorid, men efterhånden er der genopstået mange historiske produktioner, hvor man ikke raffinerer, og hvor saltet derfor får en anderledes smag. Det gælder fx håndlavet havsalt fra Frankrig, Sicilien og Portugal. Salt, der smager Når man taler om forskellig smag i salt, kan det altså ikke være selve saltet, natriumkloridet, som gør det. I virkeligheden er det den del af det, der ikke er salt, nemlig mineraler, sporstoffer og jod samt forskellige alger og lerpartikler, som differentierer smagen. Det er typisk ikke raffineret havsalt, som man finder i historiske produktioner overalt langs Middelhavet, men også langs Portugals og Frankrigs Atlanterhavskyster. Saltkrystallets hårdhed Det har også betydning, om saltet er porøst og let at opløse, eller om krystallerne er hårde og dermed sværere at opløse. Et hårdt saltkorn på tungen kan opleves som en svagt brændende fornemmelse, hvorimod det porøse salt hurtigt opløses med spyttet på tungen og dermed fordeles bredt. Læsø Salt er ca. 95% rent natriumklorid, resten fordelt på bløde havmineraler, sporstoffer og jod. De bitre salte, fx natriumsulfat, magnesiumsulfat og magnesiumklorider, er ikke krystalliseret ret meget under sydeprocessen og findes derfor mest i den restlage, som kun anvendes til terapeutiske salte. Læsø Salt smelter let på tungen, idet alle krystallerne er porøse, smagen fordeles på hele tungen og giver en langstrakt smagsoplevelse. De bløde havmineraler smagspræger især eftersmagen og opfattes af de fleste som smagen af hav, dvs. alger og kaliumjod. Det er svært med præcise ord at beskrive smagen af salt, fordi salt ikke kan sammenlignes med andet. Hvis salt er varmetørret ved mere end 100 grader, kan det få en svagt metallisk eftersmag. Derfor er det altid bedst at lufttørre salt ved lav varme, hvis det som sagt er smagsoplevelsen, man går efter. På Læsø Salt kan vi ikke længere lufttørre vores salt i solen, men bringer det på et tørreloft, hvor vi lægger det ud i et tyndt lag på et trægulv. Rummet affugtes langsomt med en moderne affugter, og på 24 timer er det tørret fuldstændig. Vi er meget agtpågivende over for netop saltets tørhed, idet den også er afgørende for den kulinariske oplevelse. Er det for tørt, bliver krystallerne for hårde og er ikke så lette at granulere. Er det for fugtigt, vil det let fortsætte med at absorbere fugt fra omgivelserne. Det kan betyde fugtpletter på de fine lærredsposer. Den tørremetode, vi anvender, er ved lave varmegrader og sikrer, at saltet ikke får bismag. Fremstilling af tangsalt/askesalt Læsø Salt vil igen i år forsøge sig med en mindre produktion af tangsalt. I 1994 blev der for første gang sydet en lille portion salt af ålegræs indsamlet ved Bløden Hale. I forbindelse med åbningen af Danmarks Saltcenter ved Mariager blev der nemlig bestilt en lille smule tangsalt til deres faste udstilling. Nu vil vi prøve at få det ind som en oplevelse, men også som et lille specialsalt til fiskeretten.

15 15 Læsø Saltsyderi Besøg saltsyderne på Læsø Vi har altid tid til en snak om salt, Læsø og andre vigtige ting. Du kan følge produktionen af det hvide guld, lave dit eget salt eller blande dit eget urtebadesalt. I vores butik kan du købe salt og saltprodukter. Fra påske til efterårsferien har vi fortælling om saltet dagligt kl , 12.00, og I skolernes ferier (påske, sommer og efterår) har vi salthøst hver dag kl , fortælling om saltet hver hele time fra til og åbent i vores pandekagebod. Vi har i sommertiden mange arrangementer for børn og voksne, bl.a.: Saltlærling Bliv uddannet til saltsyder. For friske piger og drenge på 6-12 år. Salt i hele verden Saltsyder Poul underholder med salthistorier fra både Læsø og den store verden. Aftenarrangement. FAKTA Gratis adgang Åbningstider April-juni Juli-august Sept.-december Vi holder lukket jul ( ) og nytår ( ). Læsø Saltsyderi Hornfiskrønvej Læsø Tlf Saltets vej Få en guidet rundtur på saltsyderiet efter arbejdstid. Mest for voksne. Læs mere om indhold, tidspunkt og pris på vores hjemmeside hvor du kan se mulighederne for særarrangementer. Book billetter på hjemmesiden i god tid, da der er begrænsede pladser.

16 16 Læsø Museum Udstillingssteder Søfarts- og Fiskerimuseet, Vesterø Havnegade 5, Vesterø & Museumsgården, Museumsvej 3, Byrum. Åbningstider: : kl Mandag lukket : kl : kl Mandag lukket. Entré: Voksen kr. 60,-. Børn og unge u/18 år fri entré. Grupper: (min. 10 personer) Voksne kr. 40,- Billet giver adgang til begge udstillingssteder. Rundvisning på Søfarten eller Museumsgården (kun efter aftale): Billet + kr. 400,- (hverdage) Billet + kr. 600,- (lør/søn- og helligdage). Administration Gammel Østerbyvej 35, 9940 Læsø Tlf / Man.-tors. kl. 9-15, fre FN 162 Ellen Ellen ligger i Vesterø Havn og sejler, når vejret tillader det. Bliv laugsmedlem og kom med på en sejltur til Nordre Rønner Fyr. Du kan få flere oplysninger og tegne medlemsskab på Søfarts- og Fiskerimuseet. Hedvigs Hus Linievejen 36. Østerby Havn. Læsø Museum og Hedvigs Hus Laug afholder en række arrangementer i løbet af sæsonen. Se Tid & Sted samt museets hjemmeside. Statsanerkendt, kulturhistorisk museum med besøgende om året! Vil du mærke historiens vingesus på Læsø, så er Museumsgården og Søfarts- og Fiskerimuseet rigtig gode steder at starte og så er der jo den klassiske snurrevodskutter "Ellen", den idylliske tanggård Hedvigs Hus samt hummerhytten ved Horneks. Museumsgården På Lynget Straks fanges opmærksomheden af den 350 år gamle gårds massive og imponerende tangtag, der består af ålegræs i enorme mængder. Disse unikke Læsø-tage er egentlig udtryk for bitter nødvendighed man brugte de materialer, der var for hånden. Men faktisk isolerer ålegræsset glimrende - og det er oven i købet brandhæmmende. Du finder mere om tangtagene i rummet længst mod sydøst. Gården har været beboet indtil Går man rundt i bryggers, køkken og stuer, befinder man sig i en tidslomme. Alt står uforandret mindst siden slutningen af 1800-tallet men for bare 60 år siden levede man under disse forhold her på gården, samtidig med at man andetsteds i Danmark havde elektricitet og rindende vand. I Sølvrummet kan du se de pragtfulde læsødragter med de mange flotte sølvsmykker, der udgjorde en pæn del af familiernes formue. Her udstiller vi også værker fra museets malerisamling, blandt andet af P.C. Skovgaard. I det lille opholdsrum med udvalg af Læsø-litteratur kan du dykke dybere ned i øens historie. Eller du kan dykke ned i den nye museumsbutiks spændende udvalg af varer. På Lynget var ikke en fattig gård. Ønsker du at se, hvordan knap så velbjærgede læsøboer boede, skal du omkring den lille tanggård Hedvigs Hus syd for Østerby Havn. Søfarts- og Fiskerimuseet Læsøboerne er tæt knyttet til havet - søfart og fiskeri var en væsentlig del af øboernes liv. Kvinderne blev derhjemme, passede gården og dyrkede jorden, mens de fleste af mændene stak til søs, først på tømmerskuder, siden på handelsskibe eller som tvangsudskrevne matroser på kongens skibe. Senere blev fiskeriet en fuldtidsbeskæftigelse. De lumske farvande omkring øen førte til utallige forlis, og læsømændene satte ofte livet på spil for at redde de nødstedte søfolk men strandingerne betød også bjærgeløn og materialer til bygning af gårdene på den træløse ø. På Søfarts- og Fiskerimuseet handler udstillingerne om læsøboernes liv med havet: Strandinger, redningsvæsen, bådebyggeri, skudehandel og langfart samt fiskeriet før og nu, ikke mindst læsøboernes store indsats inden for jomfruhummerfiskeriet. Og så må vi ikke glemme den store sølvskat, Danmarks næststørste! I Vesterø Havn kan du også se den flotte snurrevodskutter FN 162 Ellen, bygget af den berømte bådebygger Dolmer. Hummerhytten ved Horneks, hvor fiskerne boede om sommeren midt i den enestående natur, er absolut også et besøg værd. Læsø har en helt speciel historie, og vi på Læsø Museum glæder os til at fortælle jer om den! Lokalhistorisk Arkiv Gammel Østerbyvej 35, Østerby Sommer, : Torsdage kl og kl Resten af året, og : Torsdage kl samt torsdage i lige uger kl

17 17 Af Jon Voss Museumsinspektør Hvis du begiver dig ud på det smukke hedeareal ved Storedal, ser du få hundrede meter øst for parkeringspladsen nogle langstrakte forhøjninger i landskabet, der umiddelbart ser ganske naturlige ud. En sti fører hen mod forhøjningerne gennem det smukke, fredede hedelandskab, hvor lyng og revling konkurrerer om pladsen. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at forhøjningerne er en slags volde, der udgør et sammenhængende og helt klart menneskeskabt anlæg. På luftfoto kan det ses helt tydeligt. Anlægget er ganske stort, ca. 100x40 meter. Mod sydvest og sydøst afsluttes anlægget af nogle fremspring. Det ligger et strategisk vigtigt sted ved bugten, nemlig dér hvor vandet er dybest, og skibe kan komme længst ind under kysten, hvorfor det virker oplagt, at der er tale om en slags fæstningsanlæg. Man ved, at der under Englandskrigene ( ) lå en skanse i området med to kanoner og et signalhus. Derfor har man hidtil ment, at anlægget stammede fra denne periode. Anlægget kan selvfølgelig sagtens have rummet kanonerne og signalhuset, men virker dog alt Et mystisk skanseanlæg ved Storedal for stort til dette beskedne formål. Anlægget fremgår heller ikke af de hidtil undersøgte, samtidige oversigter over danske skanser/fæstningsanlæg opført i 1700/1800-tallet, der ellers også medtager langt mindre skanser. Måske er anlægget væsentligt yngre - eller ældre? Er Storedal-anlægget af nyere dato? Mod slutningen af Anden Verdenskrig planlagde tyskerne at etablere en kanonstilling ved Højsande, der ligger et stykke øst for Storedal. Der skulle placeres kanoner med en rækkevidde næsten helt til svenskekysten; formålet var at forhindre allierede flådeskibe i at stævne sydover i Kattegat og videre gennem Øresund til Østersøen. I denne anledning blev der bl.a. anlagt en tipvognsbane til transport af materialer fra havnen i Vesterø til Højsande, men krigens afslutning forhindrede det videre arbejde. Der er imidlertid ingen vidnesbyrd om, at tyskerne skulle have arbejdet i området ved Storedal, og derfor virker det usandsynligt, at anlægget skulle være en del af de tyske forsvarsstillinger. Desuden viser et tysk luftfotografi fra 1944, at anlægget allerede eksisterede på dette tidspunkt. Der er heller ikke fundet belæg for, at anlægget skulle være blevet opført i forbindelse med Sikringsstyrkens indkaldelse og anlæggelsen af feltbefæstninger ved Første Verdenskrigs udbrud, eller for at der i forbindelse med krigene i og 1864 skulle have foregået befæstningsarbejder på Læsø. Er anlægget ældre end hidtil antaget? Det virker straks mere sandsynligt, at anlægget kan stamme fra før Englandskrigene. Storedal-anlæggets fremspring mod sydøst og sydvest er øjensynlig vinklede, hvilket tyder på, at anlægget er fra efter slutningen af 1500-tallet, hvor de bastionære skanseanlæg med dybe, hældende skansevolde og vinklede former vandt udbredelse i Danmark (skanserne ved Krogen/Kronborg er et af de første eksempler herhjemme). Danmark og Sverige krigedes ofte i denne periode. Under Torstensson-krigen ( ) blev et par hundrede soldater udstationeret på Læsø - måske var det dem, der etablerede Storedal-anlægget? Denne styrke fik i øvrigt skylden for at omhugge resten af fyrreskoven i området, hvorefter sandflugten forværredes yderligere - måske har sandflugten også ramt anlægget ved Storedal, således at det efterhånden har ligget mere eller mindre tildækket hen og ikke er blevet registreret som fæstningsanlæg i oversigterne fra 1700/1800-tallet? Eller er det i virkeligheden svenskerne, som efter sigende gik i land og plyndrede øen i slutningen af 1650 erne, der har anlagt det? Det vides ikke, hvor længe svenskerne opholdt sig på øen, men måske har de følt behov for at anlægge et støttepunkt med henblik på en mere langvarig tilstedeværelse. Ved forhandlingerne, der førte til Roskildefreden i 1658, krævede svenskerne faktisk, at Læsø skulle under den svenske krone. Forhandlingerne endte dog med, at svenskerne godt nok fik store landområder, der hidtil havde hørt til Danmark - men ikke Læsø! Anlægget ved Storedal er et fredet fortidsminde. Ud over kildestudier arbejder Læsø Museum sammen med Vendsyssel Historiske Museum, der har det arkæologiske ansvar, på at få tilladelse til at foretage en arkæologisk undersøgelse af anlægget. Du kan læse meget mere om emnet i Læsø Museums Årsskrift Tegning nederst t.h. Typisk skanseanlæg til 2-3 kanoner.

18 18 Af Mikael Landt Næstfmd. Dansk Botanisk Forening Læsø rummer et væld af vilde planter, som kan udnyttes udi det kulinariske. Det gælder både de gængse arter, som kan findes udbredt i hele landet, og arter der er langt imellem andre steder. Dette er en yderst kortfattet præsentation af de mest betydende arter. Kulinariske oplevelser i Læsøs natur Bær Brombær er en af de arter, som forekommer i rigelige mængder på øen. Faktisk er der tale om flere forskellige arter af brombær, der varierer i udseende og smag. En enkelt af disse er let genkendelig ved sine fligede blade. Læsø er med sin nordlige beliggenhed senere i udvikling end de sydligere dele af Danmark. Derfor modnes eksempelvis brombær næsten 14 dage senere her. Af andre arter bær eller kødede frugter kan nævnes mirabel, som er almindelig på øen, men som skal samles på det helt rigtige tidspunkt, hvis den skal nydes rå, da den ellers er sur som ung og melet og kedelig som overmoden. Rønnebær, fuglekirsebær, hyben af rose og vilde æbler er andre gode frugter, som med den rette tilberedning kan levere gode produkter fra gelé og syltetøj til snaps. Krydderurter og snaps Hvad netop snaps angår, så rummer Læsø en af landets største forekomster af pors, som af kendere regnes blandt de mest udsøgte snapseurter i Danmark. Er man fra Østdanmark, skal man virkelig kigge langt efter denne plante. Og selv i Jylland vokser den sjældent så tæt, som den gør på Læsø, hvor den er utrolig almindelig. Bladene på pors er svagt blågrønne og bredest i spidsen af bladet. Og så har den duften, der tydeligt understreger dens anvendelse som snapseurt. Pors vokser typisk i næringsfattige moser på lav bund - ofte sammen med klokkelyng. Der ses meget store bestande af pors langs vejen mellem Vesterø og Stokken. Pors kan i udseende nemt forveksles med krybende pil, som også findes i store mængder på Læsø. De er begge dværgbuske med små, smalle blade. Krybende pil har dog tætsiddende hår på undersiden, mens pors er næsten glat. Og krybende pil vokser typisk, men ikke altid, mere tørt. Mange andre plantearter, som findes på øen, egner sig både til snaps og andre kulinariske formål. Det gælder frugter som rønnebær, rose, revling og æble. En af Læsøs specialiteter, nemlig kvan, bruges således til begge formål. Kvan er en udpræget sydøstlig art i Danmark, men den findes også på Læsø. Den udmærker sig ved nogle blade, som kan minde om overdimensioneret skvalderkål. Hvis den blomstrer, er blomsterstanden en næsten kugleformet skærm. Den vokser typisk i kanten af strandrørssump. Er man i tvivl, kan man prøve at smage på stænglen af et bladafsnit. Den har en selleriagtig, men mere pikant smag. Kviste af kvan kan både bruges som snapseurt og krydderurt. Strandengene på Læsø rummer både spiseplanter og snapseurter. Blandt sidstnævnte kan nævnes strandmalurt, som man dog bør være varsom med, da den er meget kraftig og let kan ødelægge en snaps ved ukyndig håndtering. Her vokser også førnævnte kvan. Blandt øvrige spiselige urter fra strandengene kan nævnes kokleare og kveller, som begge kan anvendes som grønt - rå eller let blancheret. Svampe Svampe er ikke planter, men et rige for sig, siger videnskaben nu. Ikke desto mindre udgør svampe og planter ligeværdige objekter for seriøse indsamlere af naturens kulinariske skatte. Kommer man til Læsø i svampesæsonen, som godt kan starte tidligt, er man næppe i tvivl om, at Læsø leverer grobund for en af Danmarks fornemmeste svampearter, nemlig kantarellen - hvilket de mange lokale salgsboder vidner om. Kantarel, som kan høstes allerede i juni måned, er en let genkendelig svamp, også for uøvede. Læsø rummer dog også mange andre gode spiselige svampe, herunder arter af rørhat og skørhat. Der findes oven i købet spiselige arter af fluesvamp i form af rødmende og brun kam-fluesvamp.

19 19 Af Helle Brønnum Carlsen Madanmelder/ Kogebogsforfatter Læsøs lidt afsides beliggenhed er god for meget også for Læsøskalotten.. Mange ved, at Læsø takket være sin placering er hjemsted for den brune bi, der ikke bare lige fløj sin vej over havet. Men der er også andre fødevarer, der kan prale af samme unikke rendyrkethed som den brune bi. På Læsø dyrkes der skalotteløg. Ikke bare almindelige skalotteløg, som vi kan købe dem i supermarkederne en sjælden gang imellem. Læsø-skalotten er en gammel, ikke krydsavlet sort, der kan prale af at have sin helt egen stamme, Læsøstammen. Og så smager den tillige fremragende og har en særdeles lang holdbarhed. Skalotteløg er en gammel kulturplante i Danmark, og modsat andre løgtyper og nye varianter af skalotter planter man dem ved at gemme sætteløg og derved renholde sorten. Det kaldes vegetativ formering, og det sikrer, at en god sort med god smag og holdbarhed ikke krydses med andre. Skalotterne kommer til Læsø Lige efter 2. verdenskrig begyndte Læsø-skalotten med lang historie og sporbarhed man blandt andet på gården Juelsminde at plante skalotter af en særlig aromatisk og hårdfør sort, som kunne dyrkes lokalt. Herfra stammer de Læsø-skalotter, der i dag stadig dyrkes i begrænset omfang på Læsø. De har altså været dyrket i langt mere end de 25 år, der skal til, for at man kan tale om en særlig stamme. I 50 erne var dyrkningen af denne aromatiske Læsø-stamme en succes. Der var mindst 80 avlere af skalotteløg på Læsø; alle statskontrollerede. Den første kontrollør på Læsø har fortalt, at der var så mange avlere, at hun bare skulle gå over grøften, så var hun hos den næste. Statskontrollen ophørte i øvrigt i Skalotterne bliver på Læsø Andre steder i landet sendte avlerne alle deres løg ind og fik så sætteløg retur fra den store fællesmængde. Men på Læsø gjorde man en undtagelse - det var alligevel for tåbeligt at lade sætteløgene rejse frem og tilbage til Læsø. Derfor ved vi, at de løg, der dyrkes i Læsø-stammen i dag, aldrig har været blandet op, siden de kom til øen i I 60 erne gik det så helt galt for løgene, da de store almindelige løg kom på markedet. De var større, lettere og mere rationelle både i dyrkning og forarbejdning. De smager bare ikke af nær så meget. Det er smagen der gør det Den særlige Læsø-stamme er helt unik i Danmark og én, man bør værne om og fortsat bruge tid og kræfter på at dyrke. Læsø-skalotterne er utrolig smagfulde med mange forskellige krydrede aromaer uden at være så skarpe i smagen som de store, gule zittauerløg, der har vundet indpas i køkkenerne, fordi de er hurtigere at pille. Måske med leflen for den dovne har man også fremelsket bananskalotter, der er kæmpeskalotter, som bare slet ikke har samme rigdom af smagsnuancer eller så god holdbarhed som Læsøskalotterne. At det ikke kun er os lokalpatrioter med Læsø-blod i årerne, der synes, Læsø-skalotterne er gode, har man kunnet opleve på verdens bedste restaurant, Noma, hvor kokken Rene Redzepi ofte bruger skalotteløg af Læsø-stammen i sine retter. For nogle år siden vandt han prisen for årets bedste forret med løg på forskellig måde, og her havde Læsø-skalotten en central placering. I salaten og til det varme Brug dem i tynde, tynde skiver lagt i marinade af Læsø sydesalt og friskpresset citronsaft. Alverdens grøntsager så som let kogte bønner eller kål vendes rundt, og der rundes af med olivenolie. En anden måde at udnytte den fine smag er ved at flække løgene hele med skal på. Læg dem med skærefladen opad i et ovnfast fad, dryp med olivenolie, drys med Læsø Salt og sæt dem i ovnen i min. ved 180 grader. Så er de møre og kan graves ud med teske og spises til fx lidt grillet lammekød eller en god nakkekotelet fra Slagter Juul. Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet (tidligere Danmarks Jordbrugsforskning) varetager i Årslev en unik klon/sorts samling af vegetativt formerede grønsager, heriblandt en samling af gamle kloner af skalotteløg. Læsø-skalotten er en af klonerne, da den er unik og har en historie, hvilket gør den bevaringsværdig. Samlingen i Årslev fungerer som en genbank, og indgår i et nordisk samarbejde (www.nordgen.org) om at bevare plantegenetiske ressourcer, der sikrer variation og valgmuligheder for planteavlere og forbrugere.

20 Vesterø Havn Byrum Østerby Havn Gl. Østerby 20 FAKTA Åbningstider Man. - fre Lørdag Søn- og helligdage lukket Efter efterårsferien - Påske Man. - lør Husk: Vi sender gerne! På gensyn hos Juul's Gårdbutik Stor gårdbutik med eget slagteri Hos Juul s Gårdbutik fremstiller vi spegepølser og skinker af høj kvalitet efter gamle familieopskrifter og traditioner. Man kan ligeledes se dyrene på markerne omkring gårdbutikken samt få en snak om mangt og meget, og hvorfor vi er så stolte af det, vi laver. Prøv at smage de lækre specialiteter: Vestre Himmerigvej 9 Klitten, 9940 Læsø Tlf Fax: Kød fra frilandssvin, lam og kødkvæg Hjemmelavede spegepølser, bl.a.: Læsøpølse og krat u pølse Røgede skinker, bl.a.: Læsø Specialskinke og Landskinke Læsø Honning Se de mange spændende produkter i butikken Prøv også vores lækre pølsebord Flere forskellige julespecialiteter Vi kan også sammensætte den perfekte varekurv til alle slags gaver Køb et gavekort fra butikken.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

HJØRRING TURISTFART. Forslag til 1-dagsture. Oplev dejlige Danmark... med HJØRRING TURISTFART. For yderligere information: Ring på

HJØRRING TURISTFART. Forslag til 1-dagsture. Oplev dejlige Danmark... med HJØRRING TURISTFART. For yderligere information: Ring på Oplev dejlige Danmark... med Forslag til 1-dagsture 2017 For yderligere information: Ring på 98 92 86 46 Oplev dejlige Danmark... med Rømø/Sylt/Tyskland Torsdag 4. maj + Tirsdag 30. maj Tag med til skønne

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS

LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS LOFOTEN 2010 ET ARKTISK KAJAKPARADIS Tur beretning af Leif Halling, Mariager Kajakklub Lofoten? Er det ikke lidt langt at køre i en sommerferie bare for at ro havkajak? Jo der ER langt ikke mindst når

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Bjesk...for begyndere En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune Indledning En tur i naturen er altid spændende, og jagten på bjeskplanter

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12. Uge 29 Emne: Nørd Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.00 Uge 29 l Nørd Hopp har fundet en god pind. Den faldt ned lige

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol. Landskabet naturen planter og dyr Genner Bugt og dens forlængelse ind i landet, er en gammel tunneldal, skabt under isen i sidste istid. Selve Kalvø er egentlig blot en bakke i landskabet, der stiger op

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

LÆSØ KUNDEUNDERSØGELSE 2014

LÆSØ KUNDEUNDERSØGELSE 2014 LÆSØ KUNDEUNDERSØGELSE 2014 GENNEMFØRSELSOVERSIGT Tabeloversigt i procent Gennemførselsoversigt Procent Antal Gennemførte interview Antal deltagere (Total) 100% 9089 Ufuldstændige Ikke svaret 69% 6261

Læs mere

Undervisningsmateriale 4.-6.

Undervisningsmateriale 4.-6. SORT GUL RØD Skagensmalernes rammer og fiskernes by Undervisningsmateriale 4.-6. KYSTMUSEET Skagen www.kystmuseet.dk 2016 Om undervisningsmaterialet: Undervisningsmaterialet er til brug under et besøg

Læs mere

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel

OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier. MANDØ rundt på cykel OVERSIGTSKORT Cykelruter og gangstier MANDØ rundt på cykel Vestervej Følg ruten og oplev hele MANDØ Klitvej Mandø Mølle Nytoftevej Mandø Byvej Østre Toftevej Nedenom Nørrevej Mandøhuset Tager I cyklen

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Vejens digte. Inger Jakobsen

Vejens digte. Inger Jakobsen Vejens digte Inger Jakobsen Caminoen i Spanien, maj 2011 EN LILLE VEJ En lille vej Hvid og lysende Med grønt græs i midten Og 1000 blomster oh -bare jeg skulle ned af den. Jeg kan næsten ikke dy mig VEJEN

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Vinter på HUNDESTED HAVN

Vinter på HUNDESTED HAVN Vinter på HUNDESTED HAVN En billedkunstners dagbog Fredag d. 26. november 2010 kl. 13.25 Vinter Vinteren er kommet tidligt og uden varsel midt i november. Det er minusgrader og Hundested Havn har

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE

PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE PINSETRÆF PÅ HULLEHAVN CAMPING (5806), SVANEKE Fra 2. 5. juni 2017 afholdes der Autocamper træf på Bornholm Så grib chancen for at tilbringe en pinse i dejligt selskab og skøn natur med udsigt til vandet.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske

Det magiske spejl. - At elske sig selv og bygge selvværd. Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Det magiske spejl - At elske sig selv og bygge selvværd Børnemeditation af Mia Nørnberg Paaske Læses inden start: Du skal nu til at guide dit barn gennem denne skønne meditation. Jeg vil her inden meditationen

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Pinsetræf 2016 på Bornholm 13. 16. maj

Pinsetræf 2016 på Bornholm 13. 16. maj Pinsetræf 2016 på Bornholm 13. 16. maj Kom til Hullehavn Camping (5806) og nyd pinsen. Traditionen tro afholdes der Pinsetræf på Hullehavn Camping ved Svaneke. Turen går til Bornholm en ø, der har alt.

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

julestemning www.in.dk 171

julestemning www.in.dk 171 Jul i Vedbæk I den smukke, hvide villa har familien Palm Svaneeng Mertz pyntet op til jul med julekugler, kogler og hjemmebag. Der er lagt op til en klassisk jul tilsat et moderne twist med turkise detaljer

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016

Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 Nyhedsbrev Fritidshjemmet Dronen februar 2016 www.ib3.kk.dk Gammeltoftgade 19, opg. 27, 1355 København K Tlf.: 33 13 61 41 # 4 E-mail: nicoju@dronen.kk.dk 3.klasse på SMK En flok studerende fra Ålborg

Læs mere

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften.

Nu er det blevet eftermiddag. Solen er ved at gemme sig. Fra vinduerne skinner der gult lys. Snart er det aften. Vilja, mor og morfar bor på en gård, der ligger øverst oppe på en bakke. Herfra løber Vilja ned ad stien, når hun skal i skole. Når skolen er slut, maser hun igen op ad bakken, træt og sulten. Om vinteren

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Bilag 1: Udkast til Naturperlens danske hjemmesidetekst

Bilag 1: Udkast til Naturperlens danske hjemmesidetekst Bilag 1: Udkast til Naturperlens danske hjemmesidetekst -[forside]- -[overmenu]- Lejligheder og værelser Lejligheder og værelser Naturperlen er en hyggelig landejendom med en fantastisk udsigt over den

Læs mere

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet

GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet GrønBo...huse med personlighed... Livsstil design kvalitet Velkommen til GrønBo s univers Sidder I lige nu og drømmer om et fritidshus, der kan rumme alle jeres ønsker - så kan Grønbo hjælpe jer.... et

Læs mere