Et nyt ledelsesvilkår

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et nyt ledelsesvilkår"

Transkript

1 Et nyt ledelsesvilkår af Kim Gørtz, Dennis Rasmussen & Poul Nesgaard, 2011 Verden har det med at udvikle sig over tid, uanset hvilket politisk ståsted man indtager. Udvikling foregår i et spændingsfelt mellem menneskets evne til at analysere, tænke og handle i forhold til forandringer og begrænsninger i netop at kunne analysere, tænke og handle i forhold til den kompleksitet, som tilsyneladende altid bliver resultatet af forandring. For kompleksiteten synes at være ligefrem proportional med tiden og menneskehedens udvikling. For hver gang vi løser et problem, opstår der som regel ti nye, idet løsningen åbner et helt nyt univers af muligheder. Som eksempel kan man blot tage bekæmpelsen af børnedødeligheden. Den kan ingen have nogle indvendinger imod, men resultatet er en overbefolkning, som sætter verden under et nyt pres - som kræver nye måder at forstå den på. Man kan stille spørgsmålet, om vi som mennesker har fulgt med tiden, eller om vi stadig tænker og handler som i tallet. Er vi overhovedet i stand til at forandre os i forhold til den forvandling, som verden står midt i? Har vi redskaberne, politisk, ledelsesmæssigt og medmenneskeligt, til at håndtere den kompleksitet, som verden repræsenterer, eller agerer vi fortsat, som om verden er, som den var engang? Kan kunsten, filosofien og den nyere positive psykologi give os indsigt i den nuværende udviklingsmæssige tilstand? Og hvordan går det egentlig med udviklingen af os selv? Findes der i de tre felter eksempler og historier, der kan sandsynliggøre interessante områder i udviklingslandskabet - eksempler og historier, der kan inspirere til mere end konstateringen af endnu en ændring, endnu en forandring? Bogens hensigt er at kaste lys over begrebet»ledelse«med udgangspunkt i kunst, filosofi og positiv psykologi for på den måde at sætte ledelse i relation til den kompleksitet, som organisationer forsøger at klare sig inden for. Vi vil beskrive ledelse i forhold til det marked, som ledelsesudvikling repræsenterer. Vi vil kigge nærmere på, hvordan kunsten, filosofien og den positive psykologi kan perspektivere og nuancere begreber om ledelse, forandring og udfoldelse, og vi vil forsøge at drysse virkelighedens små og store erfaringer ind i ledelsesbegrebet, som det ses fra rektorstolen på en af landets kunstskoler, hvor netop den ustyrlige kompleksitet skal styres. Vi vil desuden beskrive resultaterne af, hvordan en gruppe af primært ledere på forskellige niveauer reagerer i mødet med kunstens, filosofiens og den positive psykologis sproglighed, sat i relation til deres konkrete hverdag. Vi vil med andre ord invitere læserne ud på en ekspedition, hvor vi forsøger at komme fra en forandringsbaseret fortid ind i en udfoldelsesorienteret fremtid, hvor man som leder og menneske skal turde kaste vanetænkningen, trygheden, rutinerne og monotoniens muligheder og umuligheder af sig og erstatte dem med modet til at lægge arm med modstanden, rumme irritationen og forstyrrelsen som en nødvendig partner og åbne for et overskueligt potentiale. Vi vil bevæge os fra den almindelige, begrænsende og undertrykkende, forretningsdrevne forandringslogik til en ny form for ledelsesbaseret udfoldelseslogik, som har kapacitet til at indgå i tættere skabende filosofiske og psykologiske forbindelser med sig selv og andre. Kort sagt vil vi bevæge os fra et forandringsparadigme (del 1) til et udfoldelsesparadigme (del 2); en bevægelse som vi mener allerede er i fuld gang, men som langt de fleste af os endnu ikke har fattet konsekvenserne af, og som del 3 og del 4 tilstræber at skitsere med udgangspunkt i en række eksperimenter. Med denne bog vil vi således gerne være ambitiøse. Vi søger højt såvel som lavt og leder samtidig ærgerrigt efter en nøgle og model, som kan befri grundforestillingerne om forandringsprocesser fra en lang række indgroede vaner, procedurer og rappe løsninger. Afsættet for denne bog er begrundet i en form for kritik og træthedsoplevelse af al den aktivitet og snak, som i det seneste årti har floreret omkring forandrings- og udviklingstemaer. Det er åbenlyst et emne, som bevæger sig i en stærkt tvetydig zone mellem trang og tvang. Inden for næsten alle det menneskelige livs former er spørgsmålet om forandring og udvikling et anliggende for et vækstbehov og samtidig et hastigt stigende krav, som er vanskeligt at negligere. Formentlig kan ingen undse sig for at være underlagt, og mere eller mindre ihærdigt optaget af, en forandrings- eller udviklingsinteresse, uanset om den så benævnes som personlig, professionel, organisatorisk eller kulturel. Faktisk synes forandring og udvikling at være tilknyttet hele livets sfære - lige fra materielle og økonomiske områder til psykologiske og biologiske områder. Feltet for forandring og udvikling kan bevæge sig fra det absolutte makroniveau, såsom den universelle udvikling og globale forandringer, til et mere regionalt og lokalt mikroniveau, såsom organisatorisk forandring og personlig udvikling. Denne spændevidde er for os at se ikke overraskende, da forandring og udvikling både må betragtes som et vilkår og for længst er blevet gjort til en vare på det turbulente og brogede konsulentmarked. En forandringsbaseret præstationsmani og en lang række mere poetiske udviklingsinitiativer brydes som aldrig før, og samtidig synes rammen, i hvilken fx ledere agerer, konstant at tilstræbe en fuldt udfoldet form for organisering. Vi

2 stiller på denne baggrund en række grundlæggende spørgsmål om, hvilke træk der er nødvendige at foretage, og som hverken udpiner eller smutter ind i blindgyder, hvor resultatfikseringens pres størkner behovet for udfoldelse. Vi udforsker i bogen spændingsfyldte situationer, der, som alle paradokser, rummer tvetydige grundpræmisser og dilemmaer i sig. Dette fokus i bevægelsen fra forandring til udfoldelse fremtvinger to muligheder: 1. En chance, der gør kunsten, filosofien og den positive psykologi til no-get andet og mere end blot noget uproduktivt og håbløst i den snævre, økonomiske logiks forandringsoptik. 2. Et spørgsmål om, hvad der i sidste ende skaber gevinst på bundlinjen, dvs. hvordan kunst, filosofi og positiv psykologi kan bidrage til at udfolde erhvervslivet og derved gavne den økonomiske tænknings strenge krav om optimering. Den form for udviklingsforståelse, der længe har hersket i erhvervslivet, stammer oprindeligt fra den mekaniske materialisme (med specielt Demokrit, f.kr. som ophavsmand). Her er udvikling et spørgsmål om forandring, hvor de grundlæggende elementer forbliver uforandret. Dvs. at der i sådanne udviklingsprocesser højst er tale om en form for kvantitativ forandring svarende til, at et antal billardkugler flyttes rundt på et billardbord og dermed højst ændrer position. Med andre ord forbliver situationen kvalitativt den samme, og der er i en vis forstand intet nyt under solen. Her sker der blot en forskydning af materialet - kompetencerne allokeres på nye måder. Vores pointe og kritik er hermed som følger: Vi hævder, at langt de fleste udviklingsprocesser forbliver inden for denne grundforestilling om udvikling med den praktiske konsekvens, at der blot rykkes rundt på det involverede materiale, dvs. de implicerede ressourcer, og dermed at effekten forbliver kortvarig, ustabil og uden dybde. Op imod denne typiske form for mekanisk praktisering og materiel forståelse af udviklingsprocesser stiller der sig en an-den grundforestilling, som betoner, at selve det grundlæggende bliver omdannet. For at kunne skelne mellem disse to former for udvikling er det frugtbart at kalde den førstnævnte for forandring (dvs. den mekaniske materialisme) og den sidstnævnte for forvandling (dvs. den dialektiske materialisme). Hvad angår den sidstnævnte, opereres der her på det kvalitative niveau. Dette er en grundforestilling om udviklingsprocesser, der historisk set opstår i romantikken omkring tænkere som fx G.W.F. Hegel ( ), Søren Kierkegaard ( ) og Karl Marx ( ), som fremhæver at selve formlen og bevægeprincippet bliver forvandlet, således at en ny og kvalitativ anderledes form opstår. Her er der altså tale om en grundforestilling, der fokuserer på, at formen og det bagvedliggende transformeres i en sådan grad, at fx analogien med billardeksemplet medfører en nedbrydning af billardbordet, og at spillet således bliver et andet. Det er vores tese, at langt de fleste etablerede udviklingsprocesser i specielt professionelle og organisatoriske sammenhænge er ude af stand til at levere forudsætningerne for sådanne kvalitative spring - og ikke mindst at de færreste er i stand til at håndtere sådanne nærmest kvantemekaniske processer og de uforudsigelige implikationer heraf. Vi har af samme grund valgt ikke at gå dybere ind i transformationstemaet. Midt mellem grundforestillingerne om udvikling som på den ene side et spørgsmål om mekaniske forandringsprocesser og på den anden side et spørgsmål om kvalitative forvandlingsprocesser befinder der sig nemlig en grundforestilling om udvikling, som stammer tilbage fra den græske filosof Aristoteles ( f. Kr.). Her betragtes udvikling som udfoldelse på en sådan måde, at bevægeprincippet forbliver uforandret, idet det blot realiserer sig selv gennem sine materielle forandringer. I forhold til analogien med billardeksemplet handler det her om, at selve spillereglerne, dvs. formlen for billardspillet, forbliver det samme, og samtidig er det netop principperne og normerne, der fører spillet til sit i forvejen bestemte mål, der er nedfældet i formen. Denne mellembestemmelse af udviklingsforståelsen som værende henholdsvis mekaniske forandringsprocesser (lineære og målbare) og kvalitative forvandlingsprocesser (diskontinuerlige og svært håndgribelige) er interessant, fordi spørgsmålet her beror på, hvem eller hvad der sætter det mål, som de materielle aktiviteter derefter stræber efter at udfolde sig selv inden for. I den forstand er udfoldelsen gennemgående det springende punkt i denne bog, da vi mener at kunne bevidne en polariseret verden og menneskelighed, som opholder sig og opholdes i en anspændt og nervepirrende tilstand mellem på den ene side en stærk binding af og til regulerende kræfter af økonomisk, religiøs og social art, dvs. en mekanisk konservatisme og materiel socialisme, og på den anden side en stærk kreativitet af frigivende kræfter af drømme, liv og spontan uorden, dvs. en dialektisk liberalisme og materiel humanisme. På denne»tærskel«overrasker det os ikke, at temaer, der vedrører emner såsom potentiale, muligheder og forskelle, opstår med den hastighed, som er tilfældet. Vi befinder os, som vi ser det, grundlæggende inden for et dynamisk paradigme, hvad angår udviklingsspørgsmålet. Med dette mener vi at kunne spore, at mennesket er lykkedes med selv at kunne skabe den formel og det bevægeprincip, hvormed, hvorved og hvorigennem det kan udfolde sig. Spørgsmålet er blot, om rammerne er klare nok til at følgende overhovedet kan lade sig gøre. Hele spørgsmålet om udfoldelse er således det tema og emne, som vi jagter gennem bogen, da vi mener, at et udviklingsorienteret spørgsmål om decideret forvandling først og fremmest må kunne foretage bevægelsen fra forandring til udfoldelse. Samlet set mener vi, at første

3 skridt derfor må være at frigive den kraft, der ligger indlejret i den kontrollerende og styrende forandringslogik, og samtidig arbejde på det dynamiske udfoldelsesplan, som er det nye vilkår for ledelse. Bogens opbygning og ide Del 1 Del 1 giver mulighed for at se (med), hvordan det - ledelse og udvikling - ser ud. I del 1 tilskriver vi typiske forandringsprocesser det forhold, at de for det første altid er foregående, og dernæst at de gennemgående sjældent lykkes med at få udfoldet den mængde potentiale, der som regel er forbundet med udviklingsprocesser. For at underbygge dette synspunkt og samtidig klargøre problemet gennemgår vi de temaer og metoder, hvori og hvormed sædvanlige forandringsprocesser i stort omfang har fundet fodfæste i erhvervslivet og i organisatoriske sammenhænge. Således beskriver vi de tiltag, processer og regelmæssige fremgangsmåder, der vedrører emner som kompetenceudvikling, medarbejderudvikling, ledelsesudvikling og organisationsudvikling. Her inddrages eksempelvis coaching, LEAN og i kort form it-baserede forandringsaktiviteter primært med henblik på at klarlægge den logik, som vanskeliggør de i øvrigt velmenende intentioner om henholdsvis at opdyrke færdigheder, få det bedste frem i mennesker, levere gavnlige resultater - og at blive fremragende. Det er selvsagt vores synspunkter og perspektiver på problematikken, som hele del 1 er baseret på, og en central pointe er her gennemgående at den dominerende form for forretningslogik og dertil knyttede ledelsespraksis mindsker muligheden - og dermed også risikoen - for, at»ustyrlig udfoldelse«finder sted. Således eksisterer der en forud installeret kontrolinstans og en mere eller mindre tydelig og formaliseret overvågningspraksis, der fungerer som organisatorisk sikrings-planke, og som samtidig opererer som værn mod overraskelser, nybrud og reel, konkret udvikling. En af grundene til, at vi fokuserer på emner som coaching og LEAN er, at disse interventionsformer og såkaldte udviklingsorienterede greb, metoder og tiltag har været støt stigende indsatsområder i det senere årti. Vores postulat er dermed: Det var meningen, at de skulle forandre den herskende orden, i stedet blev de forandret af den herskende orden. Herved kom der intet reelt nyt frem under solen; ingen udvikling, men blot assimilation til den dominerende praksis og sædvanlige forretningslogik. Dette er i sit grundlag problematikken, vi opsporer gennem hele del 1 - og som vi tiltænker at skabe en forhåbentlig kommende udfoldelsesaktion på baggrund af. Del 2 Del 2 giver mulighed for at tænke (med), hvorfor det - ledelse og udvikling - ser ud, som det gør. I del 2 søger vi at anskueliggøre problemet fra ideernes plan og perspektiverer herved den konkrete praksis, som skildret i del 1, fra teoriens, filosofiens og forestillingsverdenens synspunkter. Således spiller vi på flere strenge, først og fremmest med henblik på at udgrave nogle vægtige grunde til problematikkerne rejst i del 1. Dernæst søger vi at intervenere i den dominerende tankeform, selvforståelse og således selvbestaltede logik og herskende begrebsverden inden for rammen af den forandringskontrollerende adfærd og praksis ved at tilbyde andre begreber, forståelseshorisonter og tankebilleder omkring de gennemgåede tematikker. Således arbejder vi på at skabe konturerne af en bevægelse fra kompetence til kreativitet, fra medarbejder til personlighed, fra ledelse til kontekstualitet og fra organisation til produktivitet. Alle fire tematikker og kapitler sigter samlet set efter at skabe grundlaget for, at bevægelsen fra kontrolstyrede forandringsprocesser til dynamiske udfoldelsesprocesser kan lade sig gøre og ikke mindst finde sted. Men der er også en tredje ambition og udfoldende praksis i spil i del 2, nemlig det forhold, at læseren inviteres indenfor i en tættere og mere kompleks tekst og et dertilhørende stærkt intensiveret mentalt rum. Pointen er først og fremmest at udfordre læserens selvsikkerhed, dernæst at fungere som en insisterende påmindelse om, hvor meget fokus, vilje og koncentration det kræver at bevæge sig fra den almindelige, vanebaserede praksis og forestillingsverden til en dynamisk, idegenererende udfoldelsespraksis. Vi vil med andre ord forklare læseren om forstandighed, etisk integritet, nye sanser og knuste brilleglas gennem ikke snorlige formuleringer, fordi vi mener, det åbner for nye veje, hvorigennem en udfoldelse kan indtræffe. Således leder del 2 også frem til et velkendt skisma inden for alle former for udviklingsorienteret praksis og tænkning, nemlig skismaet mellem kontrol og tillid, hvilket samtidig tjener den funktion at danne afsæt til bogens såkaldte kritiske»tærskel«. En hvilken som helst virkelig bevægelse må betræde en kritisk tærskel. Her kan man i princippet opholde sig for altid eller enten søge tilbage eller gå udover. I vores optik har vi valgt at kalde denne tærskel, hvor vi mener, at langt den største del af udviklingsorienterede tiltag stopper, for en spænding i udviklingsaktiviteten mellem forandringstvang og udfoldelsestrang. Del 3 Del 3 giver mulighed for at se (med), hvordan det - ledelse og udvikling - kunne se ud. I del 3 søger vi at give syn for sagn, som følge af at vi samtidig med skriveprocessen har organiseret i alt tre workshops, som i bogens sammenhæng tilsigter at illustrere forskellige udgaver af, hvad vi betegner som konkrete, eksperimentelle

4 udfoldelsesforløb. Disse workshops og denne del af bogen søger ikke at fremstå som en fuld, fiks og færdig dokumentation for, at det vi postulerer i fx del 1, og det vi lader os inspirere af i del 2, som sådan er rigtigt i snæver videnskabelig forstand. Derimod arbejder vi på at indhente erfaringer, oplevelser og dermed informationer, som vedrører vægtige aspekter først og fremmest i forhold til bevægelsen fra forandring til udfoldelse og dernæst i forhold til, hvordan dynamiske udfoldelsesprocesser faktisk kan finde sted. Endvidere søger vi at lade os inspirere konkret af tre sprogligheder og teoretiske horisonter, nemlig henholdsvis kunstens, filosofiens og den nyere positive psykologis mulige bidrag til de håndgribelige muligheder inden for rammen af en kommende forretningside med rumfang. Således udgør del 3 måske et spinkelt og sporadisk grundlag, men dog et virkeligt grundlag, der vedrører emner, områder og temaer som den personlige stemme, bevægelsen i værdier og fokus på ressourcer, der er centrale aspekter og endda måske afgørende for, at den kritiske tærskel endelig kan blive lagt bag os. Vi arbejder med andre ord på at opspore de muligheder, hvorunder nye veje kan betrædes, og samtidig danner vi skitserne til, på hvilke måder fremtidige udviklingsorienterede tiltag kan administreres, forløbe og ikke mindst, hvad de kan indeholde. Del 3 udgør således en vægtig grund til bogens del 4, og samtidig udtrykker den et første skridt videre frem mod en horisont, hvor der står skrevet, at»udfoldelsessiden af al organisatorisk praksis er alfa omega for videre overlevelse.«og vi tilføjer til den horisont, at det ikke længere blot gælder overlevelse, men at det handler om at tage det vilkår til indtægt, at livet og det levende og levede liv nødvendigvis må indoptages aktivt i alle former for ledelsesmæssige og organisatoriske udviklingsprocesser. Del 4 Del 4 giver mulighed for at tænke (med), hvad der rammemæssigt kan skabe grobund for udfoldelse af det - ledelse og udvikling. I del 4 søger vi primært på baggrund af del 3 at fastslå pointer for den videre fremfærd. Vi sigter med andre ord efter ideerne, der skal styres efter i den kommende tid, og baserer denne ambition på en række mindre analytiske træk og linjer. Således opererer vi også i denne del med en firdelt linjering, nemlig fra værktøjstænkning til metodisk beredskab, fra forandringsmekanik til udfoldelsesdynamik, fra indviklet styring til samskabende udfoldelse og fra klare spillerregler til uendelige udfoldelsesmuligheder. Disse linjer har både opsamlende og fastslående karakter og tjener som nævnt samtidig det formål at vise fire områder, der er vægtige at betone anderledes inden for udfoldelsesbaserede udviklingsaktiviteter, nemlig henholdsvis udviklingsrammerne, medarbejdernes kompetenceudvikling, ledelsesprocessen og de nye organisatoriske vilkår. Bogen er forsynet med et efterord, en række bilag, som består af beskrivelser af øvelser fra de respektive workshops, samt en oversigtstabel, der på en og samme tid er en begrebslig kondensering baseret på vores konkrete arbejdsproces og kan fungere som et idebaseret kompas til at manøvrere efter i forhold til bogen og i forhold til at kunne identificere, hvor man er og opererer fra i en given udviklingsproces. De indskudte passager Læseren vil møde en række indskudte passager i bogen som på forskellig vis beskriver oplevelser fra et konkret ledelsesliv. Af forfattertrioen er disse gennem processen blevet betegnet som»øer«, der umiddelbart synes at være blevet»drysset«mere eller mindre tilfældigt ind i sammenhængen. Formålet og funktionen med disse indskudte passager er - ud over det indholdsmæssige - primært at illustrere, hvordan en given sammenhæng aktivt kan udfordres gennem brud og indskudte bemærkninger i form af (u)passende forstyrrelser, dvs. bevidne for os selv som læsere og levende mennesker, at betydningen af overraskelser, som ikke umiddelbart giver mening, i kraft af vores åbenhed og imødekommenhed over for»det fremmede«og uforudsete, faktisk på sigt godt kan give mening - og endda dybere betydning. Lad det Andet udfolde sig! Mellem fiktion og virkelighed - iscenesættelse og troværdighed Jeg vil påstå, at jeg blev rektor for Den Danske Filmskole ved et mærkværdigt sammentræf af iscenesættelse og virkelighedens ubestemmelige omstændigheder. Vi skal tilbage til 1990/91. TV2 havde brudt DR's monopol tre år tidligere og havde til de flestes overraskelse erobret mediebilledet. Jeg havde på det tidspunkt været programmedarbejder i DR's Børne- og Ungdomsafdeling i 22 år og var vant til at have mellem en og to millioner seere i prime time - uagtet at vores programmer på mange måder både var eksperimenterende og grænsesøgende. Det med seerne var ikke et problem, vi beskæftigede os med, for vi levede i postmonopolets tidsalder, og vi sov fortsat ganske roligt i fortidens trygge selvbevidsthed uanset om de kunne lide mosten. Men netop det år vågnede vi brat op til en ny virkelighed: seertallet var raslet ned, på trods af at vi var på toppen af vores energi og originalitet. Vi havde produceret en stor international tv-serie med titlen I Sandhedens Tjeneste, hvor jeg spillede en magtfuld herre i nålestribet jakkesæt, der bevægede sig mellem toppolitikere og erhvervsfolk i hele Europa. Jeg blev transporteret i store, sorte limousiner og optrådte ved alverdens mediebegivenheder som en anden

5 statsmand - jeg var kort sagt dus med magten. Men det ændrede ikke noget, seerne var forduftet. Denne barske opvågnen betød, at vi måtte gøre noget, vi måtte reklamere for produktet - og det var ikke noget, vi var vant til. Jeg fik den enkle ide, at min fiktive figur skulle søge den næste store stilling i landet. Skæbnen ville, at tvdirektør-stillingen i DR blev ledig samme aften. Som tænkt så gjort. Jeg hviskede til den første journalist, jeg mødte, at jeg ville søge stillingen, men at ingen skulle vide det. Så var den historie plantet, og snart vidste alle, at jeg søgte. Jeg blev interviewet til aviser og ugeblade og inviteret til at medvirke i radio og tv for at drøfte programpolitik, strategi og public service-problematik. Jeg skrev en virkelig ansøgning som den fiktive figur, der nu var trådt ud af skærmen, ud i virkelighedens verden. Til min forbløffelse blev jeg indkaldt til ansættelsessamtale. Jeg gennemførte samtalen uden at ryste på hænderne, men fornemmede efterfølgende en sitrende nervøsitet, da jeg pludselig forstod, at risikoen for at få jobbet var reel. Stor var derfor min lettelse, da en anden blev udnævnt. Fiktionen havde ikke overtaget mit liv - endnu! Der gik ikke mere end et år, før jeg blev udnævnt til rektor for Den Danske Filmskole, godt nok efter alle skrevne og uskrevne regler, men alligevel kunne jeg ikke slippe tanken om, at det var den fiktive figur, snarere end undertegnede, der havde fået stillingen. Dagen oprandt, hvor jeg skulle indsættes i embedet. Det betød, at jeg skulle bydes velkommen til Filmskolen og samtidig holde en tale. Hvordan skulle den fiktive karakter nu træde ind på virkelighedens scene? Jeg gjorde det meget enkelt: Jeg lagde ud med at bede forsamlingen om at rejse sig op. Da de ikke adlød, gentog jeg anmodningen, og de rejste sig - hele salen! Så bad jeg dem om at sætte sig ned igen og sagde, at jeg nu havde fået vished for, at min nye rolle fungerede efter hensigten. Derefter læste jeg en alenlang tale op. Den var usammenhængende, sentimental og grænsende til det private. Da jeg var færdig, var salen helt tavs. Så krøb jeg til korset og fortalte, at det faktisk ikke var min tale, men deres: Jeg havde klippet de smukkeste sentenser ud af elevernes ansøgninger og gjort de-res ord til mine. Nu var det kun et spørgsmål om at leve op til disse mange drømme og forventninger. Det blev min mission de næste mange år.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

SLIP ANERKENDELSEN LØS

SLIP ANERKENDELSEN LØS Mads Ole Dall & Solveig Hansen (red) (2001) SLIP ANERKENDELSEN LØS den 09-03-2012 kl. 8:26 Søren Moldrup side 1 af 5 sider FORORD Næppe nogen virksomhed lever en dag uden at begreber som forandring, udvikling,

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN

OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN OPRØR MOD PLEJER-KULTUREN - om det er muligt at være lidt mere grænseoverskridende i dansk planlægning? Michael Sloth, regionsdirektør, Kuben Management [klip I] HVORFOR ER DET HER KLIP RELEVANT? Forstå

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup

Vi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese

Nye Vinde - nye muligheder. Torben Wiese Udover at være kåret til Danmarks anden bedste foredragsholder er Torben Wiese også coach, forfatter og underviser i at ændre dårlige vaner til gode vaner. Torben er et energisk menneske med viljestyrke

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

KREATIVITET - OG FILOSOFI

KREATIVITET - OG FILOSOFI P r o j e k t 2 01 2. 1 O k t. 1 2 fe b. 1 3 KREATIVITET - OG FILOSOFI Dagtilbuddet Riisvangen i samarbejde med Louise NabeNielsen Hvor skal vi hen? Opsamling - konklusioner Vidensdeling Evaluering Næste

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse

Kim Leck Fischer. Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer. En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Kim Leck Fischer Chefen, snurretoppen og Taylors ketsjer En kritisk bog om ledelse af bevægelse i bevægelse Indhold Indledning 7 Kapitel 1: Hvad er ledelse? 15 Kapitel 2: Taylor og sandheden om det effektive

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Teori U - Uddannelsen

Teori U - Uddannelsen Teori U - Uddannelsen Teori U Akademiet - frisætter mennesker, forløser energi og skaber transformativ udvikling! Det er i livet og i hverdagen, det skal gøre en forskel! Teori U - Uddannelsen - deep diving!

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Christian Hansen: Filosofien i hverdagen Christian Hansen og forlaget Klim, 2005 Omslagslayout: Joyce Grosswiler Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Damms Bogbinderi,

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Animation EN SERIE AF VELFÆRDSAKTIONER Christa Breum Amhøj Naturens Rige, Arken 2016

Animation EN SERIE AF VELFÆRDSAKTIONER Christa Breum Amhøj Naturens Rige, Arken 2016 Kære Dig i Naturens Rige, Nu er det ved at være lidt over en uge siden, at vi stod på denne bro med hinanden i hænderne. Med lukkede øjne. Der var helt stille. Blot nogle små rap fra nogle ænder ude på

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Familien - livets vigtigste vækstgruppe

Familien - livets vigtigste vækstgruppe 1 Familien - livets vigtigste vækstgruppe Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Familien livets vigtigste vækstgruppe Af Erik Ansvang Et menneske er sædvanligvis knyttet til familiegruppen af to årsager:

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder

RO OG DISCIPLIN. Når elever og lærere vil have. Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Når elever og lærere vil have RO OG DISCIPLIN Af Jakob Bjerre, afdelingsleder Vi er nødt til at gøre noget, sagde flere lærere til mig for snart 6 år siden. Vi er nødt til at skabe ro og få forandret elevernes

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel

EUTOPIA. Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel EUTOPIA Gentænkning af ældres boligsituationer og børns hverdagsinstitutioner, så generationer mødes af Heidi Jacobsgaard Schøbel Er blevet til med støtte fra Ensomme Gamles Værn Intention 7 INDHOLD Forord

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Find 38 indsatsområder

Find 38 indsatsområder Mini-ebogen: Find 38 indsatsområder Personlig udvikling Arbejde & uddannelse Forhold til andre Bolig & miljø Sundhed & velvære Fritid & hobbyer Kærlighed & sex Penge & økonomi Side 1/5 Hvorfor ønsker folk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Brokrøven og jubelidioten

Brokrøven og jubelidioten Brokrøven og jubelidioten WORKSHOP Brokrøven og jubelidioten Håbløs positiv eller hamrende negativ? Hvordan kan de hver især styrke vores forandringsproces? De gavner begge virksomhedens forandringsproces.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson.

Upersonlighed. Elsa Cairns Williamson. 1 Upersonlighed Elsa Cairns Williamson www.visdomsnettet.dk 2 Upersonlighed Af Elsa Cairns Williamson Fra The Beacon Udgiver: Lucis Press www.lucistrust.org (Oversættelse: Thora Lund Mollerup) Der er en

Læs mere

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering Fortællinger om personlige, fag-personlige og organisatoriske erfaringer med recovery og recovery-orientering Internationalt og nationalt Vidensmæssig

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann

At kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Reaktioner på forandringer

Reaktioner på forandringer Reaktioner på forandringer Det er helt naturligt at reagere, når der sker en forandring, men ved at kende de mentale processer, der sker i forbindelse med en forandring, kan man omstille sig hurtigere.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen.

Bliv en stærk leder. for børnenes skyld. Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. Bliv en stærk leder for børnenes skyld Skræddersyede forløb for daginstitutionsledere, der skal sikre større kvalitet og trivsel i institutionen. 1 Bliv en stærk leder for børnenes skyld Det er i barnets

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere