Ny skriftlighed og pædagogisk IT - et implementeringsværktøj på Svendborg Gymnasium.

Transkript

1 Ny skriftlighed og pædagogisk IT - et implementeringsværktøj på Svendborg Gymnasium. Værktøj 1: En pædagogisk dag, hvor anvendelsen af IT i forhold til Ny Skriftlighed er i fokus. Værktøj 2: Ideer til udviklingen af en progressionsplan for implementeringen af Ny Skriftlighed bl.a. via IT. Bærende spørgsmål: Hvordan kan brugen af pædagogisk IT anvendes som facilitator af indførelsen af Ny Skriftlighed? Svar 1: Ved at inddrage de IT-kompetencer, der allerede eksistere på skolen i en udviklingsdag, hvor lærere dels diskuterer skriftlighed i egne og andres fag og dels deler erfaringer med anvendelsen af IT i undervisningen. Svar 2: Ved med udgangspunkt i diskussionerne om skriftlighed i de enkelte fag at udvikle en progressions plan, der tydeliggør dels forløbet i elevernes kompetenceudvikling og dels hvad de enkelte fag kan og skal byde ind med i forhold til træningen af disse kompetencer. Dette værktøj indeholder som ovenstående antyder 2 platforme. Den ene skal ses som en platform eller en idebank for den enkelte lærer eller de enkelte lærerteams arbejde i forhold til elevernes anvendelse af IT, som redskab til at træne skrivefærdigheder. Den anden som skolens struktur, dvs. udviklingsstrategi i forhold til ny skriftlighed og implementeringen af denne. Den første platform har vi erfaringer med via en gennemført pædagogisk dag, som er det værktøj, vi her beskriver, det andet er en proces, der er i gang på Svendborg Gymnasium, som vi har masser af ideer og tanker omkring, men som ikke er fuldt gennemført endnu. Formål hvorfor dette implementeringsværktøj? I beskrivelsen af værktøjets formål går de 2 platforme igen. På den første platform er det overordnede spørgsmål: Hvad er formålet med at anvende IT som facilitator for udvikling af elevernes skriftlige kompetencer? At få eleverne til at skrive fagligt relevant materiale på, med og via de sociale medier. Vores elever er en generation af skrivere! Der er sagt om dem, at de er den generation i 30 år, der skriver mest problemet er bare, at de ikke skriver dét, vi gerne vil have dem til at skrive. Elevernes skriftlighed er i første omgang en social omgangsform og i de

2 fleste tilfælde er det skrivehandlinger, vi ikke kan eller vil bruge til noget, men vi kan bruge deres hjemmebane nemlig de sociale medier. At få eleverne til at anvende skrivning som erkendelse og ikke udelukkende som et produkt, der kommer efter læring. Forståelsen af, at skrivehandlingerne ikke kun skal forstås som afslutningen på en proces, men i mange tilfælde er en del af processen er vigtig. Eleverne skal skrive for at lære og i den sammenhæng er IT-redskaberne rigtig gode. Ikke nødvendigvis som første led i elevens produkt, men nogen gange måske som sidste som en blog, hvor man debatterer synspunkter omkring aktiv dødshjælp i religionsfaget, tanker og fortolkninger af en Almodóvar film i spansk eller beskæftiger sig med at perspektivere i fysik. At skabe en platform for procesvejledning. Via IT-værktøjerne kan vi skabe arbejdsprocesser for eleverne, der har den fordel, at når eleverne er færdige med at skrive, så er lærerne også! Google Dosc er fx et rigtig godt redskab i en fortløbende vejledning af eleverne, hvor læreren hele tiden kan se, hvad eleven lærer og være i dialog med eleven undervejs. At give eleverne nye eller anderledes muligheder for at brainstorme og ideudvikle. Vi arbejder igen her med tilgangen, at skrivning også skal bruges til at udvikle elevernes erkendelse af et givent problem. IT (Google, Mind42, Mindjet) giver eleverne muligheder for at brainstorme - ikke bare alene, men også i grupper og på tværs af tid og sted. Det giver overordentlig gode muligheder for at lade elever skrive hjemme, samtidig og i samme dokument evt. med læreren på sidelinjen? På platform 2 er det overordnede spørgsmål: Hvordan kan vi som institution sikre (planlægge, igangsætte, udvikle?) progression i elevernes tilegnelse af skrivekompetencer - bl.a. ved brug af IT? Ved at tilgå processen som intern videndeling. Det har været en meget bevidst prioritering at få skolens interne viden i spil. Ved at lade kolleger undervise hinanden, er anvendelsen af diverse redskaber - både IT-faglige og andre skrivetekniske værktøjer, en fortløbende proces, hvor underviser ikke nødvendigvis har ret meget og mere end netop erfaring med et bestemt værktøj i sin undervisning. Implementeringen af IT i undervisninger bliver dermed et fælles projekt, hvor kolleger udvikler nogenlunde sammen, og i processen hele tiden diskuterer fordele og ulemper. det bedste eksempel herpå på SG kan være arbejdet med Google Dosc. Vi er pt. 6-7 lærere, der i nogen grad har anvendt værktøjet., men interessen for det er stor og efter 2 workshops på den pædagogiske dag står det klart, at der er ønske om flere - internt. Senere i år hentes en oplægsholder ind udefra, der gerne skulle trække mange op på et endnu højere niveau. En yderligere fordel ved denne tilgang er, at hjælpen aldrig er længere væk end lærerværelset, hvilket ikke altid er tilfældet selv efter det bedste eksterne kursus eller oplægsholder. Ved at gøre den viden, der er i huset anvendelsesorienteret. Afslutningen på hver enkelt workshop har været en diskussion af, hvordan man ser det værktøj, man netop har fået præsenteret af en kollega, sat i spil - i det næste modul eller forløb, man underviser.

3 Koncept: Der afsættes en pædagogisk dag til projektet og dagen er præsenteret på PR ca 14 dage i forvejen. I god tid lægges program og diverse arbejdsmateriale ud til lærerkollegiet. Dagen er bygget op i 2 afdelinger - hver med et overordnet spørgsmål, der arbejdes med. Formiddagen: Hvordan skaber vi større forståelse for, hvordan de forskellige fakulteter forstår deres skrivetradition og hvordan denne ser ud i praksis? Indhold: Formiddagen er inddelt i 4 afdelinger og for at holde fokus på formiddagen arbejder man henimod fiktive opgaveformuleringer i fx SRP eller SSO. Oplæg ved planlægningsgruppen, hvor bl.a. dagens program og ministeriets bilag gennemgås. Arbejde i fagfaglige grupper. Der arbejdes med skriftlighed i eget fag, dels ud fra eksempler på skriftligt elevarbejde og dels ud fra arbejdsark, der er lavet af planlægningsgruppen. Det overordnede fokus for den fagfaglige snak er: Hvad vil vi ikke give køb på i en opgaveformulering, hvor vores fag indgår? Arbejde i fagfremmede grupper, hvor hvert fag præsenterer sit eksempel på skriftlighed og redegør for kvaliteterne i det - eller det specielle ved, hvordan netop det fag anvender skriftlighed. Her understreger fagene deres egen skriftlige fagidentitet og tradition ved information om, hvad de ikke kan undvære, hvis de skal kunne genkende deres fag i den opgaveformulering, gruppen arbejder sig frem til. Afsluttende plenum, hvor de enkelte tværfaglige grupper opsummerer deres diskussion i 3 nøglebegreber eller sætninger. Det er et bevidst valg, at opgaveformuleringerne ikke skal diskuteres - vi vil gerne have den metafaglige diskussion frem, der er afdækket under debatten i de tværfaglige grupper. Planlægning/gennemførelse - Formiddag: Alle fagrepræsentanter er blevet bedt om at finde og distribuere eleveksempler på den gode skriftlige opgave. Lærerkollegiet inddeles indledningsvis i deres faggrupper - hvor planlægningsgruppen definerer, hvilken af lærerens ofte 2 fag, man skal arbejde i i første gruppearbejde. I denne sammenhæng kan man som planlægningsgruppe godt tænke strategisk. Lærere, der pt. underviser i deres fag på B-niveau, valgfag (fx.religion B, filosofi B eller idræt B) skal sidde i disse faggrupper, ligesom lærere, der nok har undervisningskompetence i et fag, men ikke har undervist i det i flere år, skal samarbejde med deres anvendte fag. Ligeledes skal lærerkollegiet opdeles i fagfremmede grupper, således at de tre fakulteter alle er repræsenteret i de enkelte grupper. Der er 5-6 deltagere i hver gruppe.i

4 denne sammenhæng kan også indtænkes hvilke faggrupper man ofte har set lave fx. SRP sammen. Fx en gruppe hvor dansk og musik er repræsenteret. Matematik og historie, sprogfagene og musik eller biologi og idræt. Vi fandt det væsentligt for en flydende afvikling af dagen, at informationen om disse gruppeinddelinger, samt praktisk informationer - fx om hvor de enkelte grupper skulle mødes, dels blev kommunikeret solidt ud og dels kunne være genstand for redigering i løbet af dagen. Det løste vi ved en simpel model med et program i word, der linkede til dokumenter på skolens intranet. Eftermiddag: Hvordan kan vi træne disse skrivehandlinger på nye måder og i fag, de ikke nødvendigvis er blevet trænet i før? Hvilke IT-værktøjer er egnede til til træningen og hvordan? (Intern vidensdeling via workshops, med skolens egne lærere som oplægsholdere) Indhold: Eftermiddagen anvendes til 2 sessions af workshops af hver 1 times varighed Herefter 30 minutters fælles opsamling med evaluering af dagen, samt fokus på, hvordan vi fremadrettet tilrettelægger arbejdet med Ny Skriftlighed og pædagogisk IT. Planlægning/gennemførelse eftermiddag: Planlægningsgruppen har været en del af pædagogisk IT-projektet og først rettes henvendelse til kolleger i denne gruppe om afholdelse af workshop i netop det pædagogiske IT-område, de har arbejdet med. Yderligere rettes henvendelse bredt i lærerkollegiet, men opfordring til at deltage som afholder af workshops. Fx. kandidater, der i pædagogikum arbejder med fokus på anvendelsen af sociale medier, kolleger, der har deltaget i kurser i løbet af året - eller kolleger, med anden ekspertise, som kunne være interessant. Alle oplægsholdere præsenterer kort deres workshop skriftligt i en manchet, som efterfølgende offentliggøres for lærerkollegiet, så alle kan vælge efter interesse. Lærerkollegiet bliver bedt om at ønske 3 forskellige workshops - i prioriteret rækkefølge. Der gives tid til, at der efterfølgende kan udarbejdes plan over deltagere til workshops. (3-4 dage) Herefter skal lærerkollegiet fordeles på de forskellige workshops. På SG 15 i alt, der skulle pusles ca 100 lærere ind i de 2 forskellige sessions. En enkelt workshop dublerede sig selv, men det blev forsøgt at planlægge, så oplægsholderne også kunne vælge en anden workshop. Alle workshopholdere melder til planlægningsgruppen hvilke IT-værktøjer/platforme de anvender og deltagerne på de enkelte workshops bliver bedt om at oprette en personlig konto/installere nødvendige programmer inden dagen.

5 Fremadrettede overvejelser. Herunder har vi gjort os en række tanker om den videre proces på SG. En del af dem er allerede sat i søen, andre stadig på tegnebrættet og til videre udvikling. Udarbejdelsen af en progressionsplan for implementering af Ny Skriftligheds på SG lægges i hænderne på en arbejdsgruppe direkte under pædagogisk råd. Dette arbejde er påbegyndt i tankerne om et web (se bilag), der med tiden gerne skulle illustrere skolens plan omkring progressionen i elevernes skrivekompetencer. Webbet læses indefra og ud. I midten står eleven (og læreren, der modtager en elev i 1. g eller 1. HF) og i webbet er vist de skriftlige milepæle eleven skal nå - dansk-historieopgave, historieopgaven, SRO, eksamensprojekt, AT, SRP osv. Men skrivningen kan ikke udvikles alene i arbejdet med de større skriftlige opgaver - nærmest tværtimod. De fagfaglige genrer og skrivetraditioner skal opøves i det daglige arbejde med skriftlighed og i denne sammenhæng er IT-værktøjerne placeret rundt omkring i webbet, fordi de kan anvendes til at træne elevens skriftlige kompetencer - også i fag, der ikke traditionelt har skriftlighed til dagligt (læs: rettereduktion). Progressionplanen følges op af retningslinjer for de enkelte større skriftlige arbejder, samt hvilke skrivekompetencer eleverne forventes at tilegne sig under disse. Webbet gøres interaktivt ved at linke til de udarbejdede skoleplaner på skolens intranet. Der udarbejdes pt.et arbejdskommisorium for følgegruppen. Afslutningsvis deler vi vores grundtanke om projektet: Dette redskab er stærkt, fordi det kan 2 ting. Færdigt giver det brugeren et fuldt overblik over, hvad indholdet i projekt er, nemlig kvalificering af elevernes skrivekompetencer. Samtidigt giver det den enkelte lærer, der har ansvaret for et delelemenet i denne udvikling, muligheden for at orientere sig i hvilke ansvarsområder han eller hun har lige nu - i den specifikke opgave. Kontaktpersoner: institution og mailadresse Kirsten Falkesgaard Slot, KS@svendborg-gym.dk Kristina Knappe, KK@svendborg-gym.dk Katrine Nørskov Werngreen, KNW@svendborg-gym.dk Mads Gammeltoft, MG@svendborg-gym.dk Svendborg Gymnasium

6 Bilag SG s SkriveWeb