De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation"

Transkript

1 De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation Undervisningsministeriet 20. april 2010

2 Indholdsfortegnelse 1 Resumé Introduktion Den brændende platform Ny diskurs i den offentlige sektor: Bruger- og medarbejderdreven innovation Pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser i fokus Kompetencefelter Projektets fokus og undersøgelsesspørgsmål Casepræsentation Samarbejde med det faglige udvalg og sekretariat Analytisk ramme: Praksisfællesskabets innovative rum Praksisfællesskaber som begreb Bruger- og medarbejderdreven innovation i praksis Arbejdspladsens innovative rum Erhvervsuddannelsernes bidrag til innovation Fokus 1: Uddannelsernes bidrag til innovation i praksisfællesskabet Fokus 2: Hvilke forudsætninger hhv. fremmer og hæmmer innovationen Fokus 3: Fremtidssikring af pædagogiske/sundhedsrettede erhvervsuddannelser Fokus 4: Udvikling af uddannelserne gennem nye kompetencemål Fokus 5: Bruger- og medarbejderdreven innovation i fremtiden Bilag A: Uddybning af uddannelser Bilag B: Metodiske til- og fravalg Litteraturliste I

3 1 Resumé De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannede er blandt frontmedarbejderne i den danske velfærdsmodel, idet de har en bred kontakt til brugerne; lige fra børn i børneinstitutionerne og til de ældre på plejecentrene. Fælles for frontmedarbejderne er, at de gennem deres pædagogiske praksis potentielt har mulighed for at skabe både faglig udvikling, velfærd og tryghed hos de ældre gennem professionel pleje. Tre uddannelser i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik er i fokus i denne rapport: Pædagogisk assistent, social- og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) og hospitalsteknisk assistent. Da de tre uddannelsers erhvervsuddannede tilhører gruppen af frontmedarbejderne, er det vigtigt, at netop disse uddannelser indrettes ud fra viden om tendenser i de praksisfællesskaber, som de indgår i gennem deres ansættelse. I et praksisfællesskab stiller deltagerne deres viden og deres erfaringer til rådighed for hinanden i jobbet - og med udgangspunkt i denne fælles viden udvikles ny viden. Samtidig er bruger- og medarbejderdrevne innovationsprocesser centrale for udviklingen af såvel den offentlige som den private sektor, og det betyder følgelig, at de pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser ud over at forholde sig til udviklingen i praksisfællesskabet også skal forholde sig til, hvordan innovation bliver et begreb, der kan omsættes i praksis. Praksisfællesskabet er således omdrejningspunktet for at yde den pleje og omsorg, som omverdenen og de offentlige arbejdsgivere forventer. Ud over at praksisfællesskabet er omdrejningspunktet i jobbet, er dette praksisfællesskab samtidig under udvikling - skabt gennem et ydre pres for innovation og effektivisering. Denne rapport fokuserer på, i hvilken udstrækning erhvervsuddannelserne klæder eleverne på til at tage aktiv del i innovation i praksisfællesskaberne og opstiller på den baggrund forslag til, hvordan der både i uddannelserne og i praksisfællesskabet på jobbet kan arbejdes med innovation. Rapporten baserer sig i et betydeligt omfang på fire casestudier, som har til formål at inspirere både skoler, praksisfællesskaber, uddannelsesudvalg og andre interessenter. De fire cases er baseret på interview hos følgende enheder/institutioner: Neurofysiologisk ambulatorium, Sygehus Syd, Næstved Kommune Plejecenter Overlundgården, Viborg Kommune Børneinstitutionen Dyssegårdspark, Gentofte Kommune Pleje- og aktivitetscentret Egelunden, Fredensborg Kommune De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 1

4 Supplerende er gennemført interview med en række erhvervsskoler: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Odense Kommune Social- og Sundhedsskolen, Skive Kommune Professionshøjskolen UCC (University College Capital), Københavns Kommune Humanica, Social- og Sundhedsuddannelser, Hillerød Kommune Rapporten opstiller en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger: Opmærksomhedspunkt 1: Såvel praksisfællesskaberne som erhvervsuddannelserne har et uudnyttet potentiale i forhold til at påvirke og udvikle til praksisfællesskabet i en innovativ retning. Opmærksomhedspunktet oven for udspringer af det forhold, at de erhvervsuddannede sjældent oplever, at innovation systematisk er på dagsordenen i praksisfællesskabet, og at brugerog medarbejderdreven innovation typisk ikke indgår struktureret eller bevidst i medarbejdernes dagligdag. I tillæg hertil skal det påpeges, at én af de væsentligste forudsætninger for succesfuldt arbejde med innovation er, at ledelsen har en klar vision, mission og målsætning med fokus på innovation; en decideret innovationsstrategi. Erhvervsuddannede er ofte af den opfattelse, at øvrige medarbejdere og ledelse ikke føler sig anerkendt for den uddannelse, de har taget. Dette betyder ofte, at de erhvervsuddannede i praksis får marginale roller i eventuelle udviklings- og innovationsforløb. Opmærksomhedspunkt 2: De erhvervsuddannede mangler redskaber til at arbejde med innovation i praksisfællesskabet og det betyder, at både jobkvalitet og faglig positionering i jobbet bliver svagere, end kompetencer og kvalifikationer potentielt kunne skabe basis for. De erhvervsuddannede mangler metoder og redskaber til brug for at kunne indgå i en innovativ proces. De erhvervsuddannede har kun begrænsede muligheder for systematisk og aktivt at kunne indgå i medarbejder- og brugerdrevne innovationsprocesser. Valgfri fag inden for iværksætteri og innovation udbydes og efterspørges i ringe grad på plejeog omsorgsområdet set i forhold til de potentialer som foreligger ved at de erhvervsuddannede indenfor pleje- og omsorgsområdet i fremtiden har behov for at arbejde betydeligt mere systematisk med innovation. Valgfrie fag er ifølge vore caseinterview utilstrækkelige i forhold til behovene og endvidere efterspørger både medarbejdere og ledere, at innovation integreres i uddannelserne, frem for at være brede valgfri fag. Set i et innovativt uddannelsesperspektiv bør erhvervsuddannelserne derfor tilbyde eleverne undervisning i innovation og give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation. Der bør i den sammenhæng fokuseres mere på egentlig innovativ redskabsanvendelse, herunder eksempelvis i forhold til innovation gennem faglig udvikling med fokus på brugerne, nye innovative arbejdsprocesser, koordination og samarbejde på tværs af enheder, kvalitet i opgaveløsningen mv. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 2

5 Anbefaling 1: Innovation skal synliggøres i undervisningen og i praktikforløb gennem formulering af nye kompetencemål for alle 3 erhvervsuddannelser. Der bør følgelig opstilles nye innovationskompetencemål på hver af de tre erhvervsuddannelser, således at innovation kommer til at indgå som en væsentlig, integreret del af uddannelserne. Der er et langsigtet behov for at udvikle innovative studieformer på alle erhvervsuddannelserne med sigte på at øge elevernes interesse for og kompetencer til at arbejde innovativt og entreprenant i deres senere arbejdsliv. Dette kræver udvikling af undervisernes kompetencer, fremme af videndeling og fælles læring, fokus på bedste innovative praksis blandt underviserne samt etablering af et formaliseret Innovationsnetværk på tværs af erhvervsuddannelserne og arbejdspladser. De eksisterende kompetencemål for de tre erhvervsuddannelser er for diffuse i forhold til at sikre, at de erhvervsuddannede kan fremme innovation i det praksisfællesskab, som eleverne bliver en del af, når de kommer i job. Anbefaling 2: Der er tre områder, hvor medarbejder-/brugerdreven innovation kan indgå i en uddannelsesmæssig kontekst, understøttet af undervisning i konkrete redskaber/metoder: 1. Nye arbejdsprocesser gennem procesinnovation 2. Idégenerering og udvikling med fokus på brugernes behov 3. Planlægning og gennemførelse af projektforløb med henblik på at skabe faglig udvikling Kompetencemål i forhold til ovenstående områder er skitseret i rapporten på enkeltfagniveau. På tværs af erhvervsuddannelserne kan med fordel for alle erhvervsuddannelser formuleres kompetencemål i retning af: Eleven skal være i stand til at udvise innovative kompetencer ved fx metodevalg, arbejdsgange og kerneopgaver - inden for uddannelsens jobområder. Supplerende kan der formuleres et mere konkret innovationskompetencemål, enten selvstændigt eller som en del af en udbygning af et eksisterende mål fx i stil med: Eleven skal opnå kendskab til innovationsmetoder og værktøjer. I forbindelse med en kommende opdatering af social- og sundhedsuddannelsen anbefales således, at innovation prioriteres som et selvstændigt kompetencemål. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 3

6 2 Introduktion Dette kapitel kridter banen op for den kommende analyse, casestudier og diskussion. Gennem analyse af 4 cases sættes fokus på tre uddannelser i den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed, omsorg og pædagogik : Pædagogisk assistent Social- og sundhedsuddannelsen (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) Hospitalsteknisk assistent 2.1 Den brændende platform Det pædagogiske og sundhedsrettede område er i centrum i den aktuelle debat om velfærdssamfundet. Det er et område, hvor udviklingen går stærkt, forventningerne hos borgerne vokser, der skal løbende effektiviseres, jobområderne udvikler sig, og kravene til medarbejderens kompetencer ændrer sig. Spørgsmålet er, hvordan erhvervsuddannelser på særligt det pædagogiske og sundhedsrettede område kan bidrage til indfrielsen af forventninger og krav til fremtidens velfærdsløsninger? Eleverne på de pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser kommer således under et hastigt voksende krydspres: Dels fra krav om fornyelse gennem effektivisering og øget fleksibilitet, dels gennem krav fra brugerne og pårørende om enten uændret eller mere kvalitet for samme og/eller reducerede ressourcer. På baggrund af dette skisma mellem færre ressourcer og tendens til højere kvalitative krav, skal de erhvervsuddannede agere. Der er således en brændende platform, som uddannelserne skal tage bestik af for at klæde deres elever så godt på som muligt. Med henblik på at fremme rekrutteringen af elever til uddannelser på dette velfærdsområde besluttedes i 2008, at social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse blev til erhvervsuddannelser. Samtidig blev uddannelserne i højere grad gearet til de nuværende og fremtidige velfærdsudfordringer. Eksempelvis blev kost, motion og idræt centrale elementer i uddannelserne. Spørgsmålet er, hvordan skoler og offentlige velfærdsinstitutioner i samspil kan bidrage til en styrket rekruttering på området, samt hvordan de nye uddannelser er gearet til den opgaveløsning og udvikling, som de respektive velfærdsområder oplever - herunder med særligt fokus på bruger- og medarbejderdreven innovation. Denne rapport fokuserer på, hvordan kompetencekravene til faglærte inden for de pædagogiske og sundhedsrettede områder er under udvikling, hvilket giver grobund for spekulationer om fremtidige jobprofiler for disse medarbejdere. 2.2 Ny diskurs i den offentlige sektor: Bruger- og medarbejderdreven innovation En generel diskurs i samfundet om at sikre løbende bruger- og medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor har betydet, at nogle af velfærdsinstitutionerne har iværksat innovationsprojekter. Der er på den baggrund dukket en række innovationsprojekter op på de pædagogiske og sundhedsrettede velfærdsområder, herunder eksempelvis: De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 4

7 Sundhedsinnovation i Region Hovedstaden, herunder etablering af et Center for sundhedsinnovation på Herlev Hospital Brugerdreven innovation i danske kommuner i et projekt drevet af KL Medarbejderdreven innovation på ældre- og plejecentre i Herning Kommune Medarbejderdreven innovation på bosteder for fysisk og psykisk handicappede i Halsnæs, Gentofte og Rudersdal kommuner, Udvikling af en innovationskultur inden for fx det specialpædagogiske område i Middelfart Kommune. Ovenstående projekter matcher alle nutidens og fremtidens udviklingskrav. Samtidig har regeringen en ambition om, at Danmark og de offentlige institutioner skal være blandt verdens mest innovative. Den nye diskurs i den offentlige sektor er derfor i høj grad sat på dagsordenen politisk, men mangler endnu at blive implementeret bredt, herunder blive substantielt ført ud i livet af frontmedarbejderne. Denne rapport vil fokusere på, hvordan uddannelserne kan fremme elevernes lyst og evne til, at de tager fat på udviklingsopgaverne ved at sætte innovation på dagsordenen. Bruger- og medarbejderdreven innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage idéer og erfaringer fra brugere og/eller medarbejdere, og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling. En innovationsproces kan således tage udgangspunkt i brugernes behov. Første trin er dermed systematiske undersøgelser af hidtil udækkede brugerbehov - ofte baseret på etnologiske metoder. Dernæst udvikles idéer til løsninger, og produktions- og markedsmuligheder vurderes, hvorefter bæredygtige idéer implementeres og forankres. En sådan innovationsproces kaldes brugerdreven innovation. Medarbejderdreven innovation tager selvsagt udgangspunkt i medarbejderne i en given organisation. Medarbejderne har typisk en vigtig indsigt i den praktiske udførelse af arbejdsopgaver samt interne organisationsprocesser. Samtidig har mange medarbejdere en frontposition og er dermed brugerens indgang til nutidens velfærdsydelser. Disse medarbejdere sidder inde med central viden om brugernes behov og reaktioner på offentlige velfærdsydelser. Endelig navigerer mange medarbejdere i offentlige organisationer dagligt på kryds og tværs af det offentlige system og har dermed et indgående kendskab til processer på tværs af offentlige enheder. I medarbejderdrevne innovationsprocesser bidrager medarbejderne aktivt og systematisk til nytænkning og udvikling af opgaver, arbejdsprocesser, velfærdsløsninger etc. Det er vigtigt i en tid, hvor udvikling og innovation vægtes højt af kommuner og regioner, at rette blikket mod en gruppe af medarbejdere på offentlige velfærdsarbejdspladser, dvs. medarbejdere, som har en udpræget omsorgs- og plejefunktion: De faglærte medarbejdere inden for de pædagogiske og sundhedsrettede områder. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 5

8 Spørgsmålene er: Hvad sker der med omsorgs- og plejefunktionen, når medarbejderne skal være innovative og udviklende? Hvordan håndterer den faglærte medarbejdergruppe kravene om innovation og udvikling i den tværfaglige praksis, når professionsuddannede og akademisk uddannede kollegaer ønsker udvikling af den faglige praksis? Hvordan integreres disse krav i den professionelle praksis? For den erhvervsuddannede er fagligheden i høj grad knyttet op på det praktiske arbejde og den praktiske opgaveløsning. Hvad sker der konkret, når den pædagogiske assistent og pædagogen i fællesskab skal innovere det pædagogiske arbejde på eksempelvis en institution for fysisk og psykisk handicappede borgere? Begge udfører pædagogisk arbejde i dagligdagens praksisfællesskab, men ikke nødvendigvis på samme vilkår. Hvordan stiller det den pædagogiske assistent, hvis/når pædagogens tid i højere grad vægtes til udvikling af den pædagogiske faglighed? På denne baggrund er det interessant at analysere nærmere, hvordan faglærte medarbejdere på det pædagogiske og sundhedsrettede område i den offentlige sektor håndterer et skisma i den professionelle praksis mellem det praktiske arbejde på den ene side og det udviklingsorienterede arbejde på den anden. Endvidere er det interessant at undersøge nærmere, hvordan en erhvervsuddannet medarbejder kan bidrage til bruger- og medarbejderdreven innovation. Med andre ord: Hvad er de pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers nuværende bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation i den professionelle tværfaglige praksis? Her rettes blikket tillige mod et eventuelt uudnyttet innovationspotentiale i praksisfællesskabet. 2.3 Pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser i fokus Arbejdsstederne for de faglærte på det pædagogiske og sundhedsrettede område er en mangfoldig størrelse. Det drejer sig eksempelvis om: Plejehjem og ældrecentre Bosteder og daghjem for fysisk og psykisk handicappede borgere Beskyttede værksteder Borgernes eget hjem Hospice Sundhedscentre Psykiatriske institutioner Hospitaler Daginstitutioner og dagpleje Fritidshjem De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 6

9 Krisecentre Døgninstitutioner for børn Fælles for disse arbejdssteder er, at der sker en tværfaglig velfærdsproduktion, hvor medarbejdere bidrager med forskellige spidskompetencer og uddannelsesniveau. Nedenfor er i en faktaboks anført generelle træk for de tre uddannelser, og efterfølgende er uddannelserne kortfattet beskrevet. Det fremgår tydeligt, at social- og sundhedsuddannelsen er den uddannelse, der har flest elever, hvilket betyder, at denne uddannelse i særlig grad vil være mulig at analysere i dybden. 2-1 Faktaboks for de udvalgte uddannelser 1 Uddannelse Retninger Varighed Elevtal (tilmeldte 2008) Antal uddannelsessteder Adgangskrav Mulige job Hospitalteknisk assistent Audiometrist, Audiologi, Neurologi 1 år og 6 måneder, 2 år og 6 måneder, 2 år og 6 måneder 45 Syddansk Erhvervsskole og Odense Tekniske Skole Afsluttet folkeskole eller tilsvarende Audiologiassistent, Neuro-fysiologiassistent Social- og sundhedsuddannelse Social- og sundhedshjælper, Social- og sundhedsassistent 1 år og 7 måneder, 3 år og 3 måneder Afsluttet folkeskole eller tilsvarende Social- og sundheds-hjælper, Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistentuddannelse Pædagogisk assistent 2 år og 9 måneder Afsluttet folkeskole eller tilsvarende Dagplejer, omsorgsmedhjælper, pædagogmedhjælper De tre erhvervsuddannelsers grundlæggende indhold og opbygning er beskrevet i lovbekendtgørelse nr Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik af 23. oktober 2007 samt underliggende bekendtgørelse. Om erhvervsuddannelserne gælder generelt, at der er tale om et samordnet system af erhvervsuddannelser, hvor uddannelserne i almindelighed tilrettelægges som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. 1 Kilde er databanken hos Undervisningsministeriet/UNI-C, 4: De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 7

10 Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven har adgang til en erhvervsuddannelse. En erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et grundforløb og et hovedforløb. De tre uddannelser, der er i fokus i denne rapport tilhører således gruppen af kortere erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelsernes generelle indhold er blandt andet kendetegnet ved, at skoleundervisningen under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatter både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på blandt andet - at give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag: Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en forståelse af samfundet og dets udvikling. Fokus på både forandringsparathed og problemløsning i individuelt/teambaseret perspektiv kunne således kobles direkte til innovation allerede i grundfaget i forhold til de tre uddannelser, som denne rapport analyserer, uden at begrebet innovation nødvendigvis blev introduceret. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en eller flere uddannelser, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence. Specialefag omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som især bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse. Innovation som specialefag, der knytter sig til jobprofil og praksisfællesskab er et oplagt tema. Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. For så vidt angår sidstnævnte kan eleven som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, hvis varighed fastsættes i reglerne om varigheden af grundforløbet. I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige udvikling. Af 27 fremgår følgende: Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for adgangen til videregående uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og etablering af selvstændig virksomhed og i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde. For så vidt angår erhvervsuddannelsernes bidrag til bruger- og medarbejderdreven innovation kan det ud fra ovenstående generelle beskrivelse konstateres, at erhvervsuddannelserne herunder den pædagogiske grunduddannelse, hospitalsteknisk assistent og social- og sundhedsuddannelsen skal tilbyde eleverne undervisning i innovation og give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation. Det nærmere indhold i denne undervisning, herunder behov for nye kompetencemål analyseres i den forbindelse. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 8

11 De tre erhvervsuddannelser uddybes i bilag A i forhold til indhold i fag, valgfrie fag mv. 2.4 Kompetencefelter De tre erhvervsuddannelser har naturligvis forskellige kompetencefelter. I figuren nedenfor er de generelle kompetencefelter for de tre udvalgte uddannelser skitseret. Figur 2.2 understreger, at der i særlig grad er overlappende kompetencer mellem pædagogisk assistent og socialog sundhedsuddannelserne: Figur 2-2 Kompetencefelter for udvalgte erhvervsuddannelser 2 Pædagogisk assistent Udviklende, forebyggende, rådgivende og støttende pædagogiske opgaver Kulturelle og aktiverende opgaver Fysisk udviklende aktiviteter Sundhedsfremmende og forebyggende indsats Omsorgsrelaterede opgaver Koordinations-, dokumentations- og evalueringsopgaver Social- og sundhedsuddannelsen Praktisk og personlig hjælp Omsorgs- og sygeplejeopgaver Sundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter Koordination, vejledning og undervisning Aktivitet og rehabilitering Hospitalteknisk assistent Audiologiske patientundersøgelser og rehabilitering eller neurofysiologiske patientundersøgelser Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af varierede arbejdsfunktioner Anvendelse af apparatur som er tilknyttet forskellige audiologiske eller neurofysiologiske undersøgelser Vurdering og forberedende arbejde til diagnosticering 2.5 Projektets fokus og undersøgelsesspørgsmål Det fremgår af ovenstående, at analysens formål er at afdække betingelserne for, at de faglærte medarbejdere udvikler deres innovative tilgang og bliver mere udviklingsorienterede i deres møde med såvel brugere som andre faggrupper. Analysen har i denne optik følgende fokus: Faglærte medarbejderes rolle i bruger- og medarbejderdrevne offentlige innovationsprocesser. Faglærte medarbejderes position i tværfaglige praksisfællesskaber (i forhold til den øvrige medarbejderstab), når der sondres mellem praktisk og udviklingsorienteret opgaveløsning. 2 Information er skaffet fra bekendtgørelsen om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK 163 af 07/ De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 9

12 Udover at fokusere på nye kompetencemål, der sætter innovation på dagsordenen, vil fokus være på et fremtidigt givende samarbejde mellem uddannelsesudbydere og praksisfællesskabet: Hvilke tendenser kan udledes fra casestudierne og hvilke initiativer kan tages på forskellige niveauer for at imødekomme disse? I forlængelse heraf vil vi fokusere på, hvordan erhvervsskoler i samarbejde med offentlige velfærdsinstitutioner kan fremtidssikre pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser i forhold til at sikre løbende bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation: Hvordan kan erhvervsskolerne og den professionelle praksis samarbejde omkring løbende bruger- og medarbejderdreven innovation? Hvilke forudsætninger på såvel erhvervsskoler som i den professionelle praksis henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation og praksisudvikling? Målet med dette er, at erhvervsskoler og faglige udvalg kan omsætte rapportens analyse og anbefalinger til konkrete tiltag. Derfor gives håndgribelige bud på, hvordan ændringer af de omfattede erhvervsuddannelser kan udmøntes mere konkret i en samarbejdsrelation mellem uddannelsesinstitutioner og velfærdsarbejdspladser under hensyntagen til nye tendenser som bruger- og medarbejderdreven offentlige innovation. 2.6 Casepræsentation De fire cases omhandler følgende enheder/institutioner: Neurofysiologisk ambulatorium, Sygehus Syd, Næstved Plejecenter Overlundgården, Viborg Kommune Børneinstitutionen Dyssegårdspark, Gentofte Kommune Pleje- og aktivitetscentret Egelunden, Fredensborg Kommune Disse fire cases muliggør en analyse af praksisfællesskabet på hver af institutionerne, og der er herudover suppleret med interview med en række erhvervsskoler: Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle, Odense Kommune Social- og Sundhedsskolen, Skive Kommune Professionshøjskolen UCC (University College Capital), Københavns Kommune Humanica, Social- og Sundhedsuddannelser, Hillerød Kommune De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 10

13 Casene tager sit udgangspunkt i institutionerne (praksisfællesskabet), som er udvalgt på følgende kriterier: Vurdering af faglig sammensætning i forhold til projektets formål (alle tre erhvervsuddannelser skulle være repræsenterede) Størrelse (institutionen har flere end 1 af de relevante erhvervsuddannede på samme sted) Interesse i projektet samt erfaring med innovation (institutionen/praksisfællesskabet arbejder med innovation i en eller anden form og havde ydermere interesse i at deltage i projektet) Uddannelsesudbyderne/erhvervsskolerne er udvalgt, fordi de er leverandører af erhvervsuddannede til lige netop de fire udvalgte case-institutioner. Neurofysiologisk ambulatorium, Sygehus Syd, Næstved Neurofysiologisk ambulatorium er en del af neurologisk afdeling på Næstved sygehus under Sygehus Syd, Region Sjælland. Den neurologiske afdeling i Næstved har både sengeafdeling, ambulatorium og klinisk neurofysiologisk laboratorium. Neurologisk sengeafdeling har 28 senge, hvoraf 14 anvendes til akut neurologi, mens 14 senge udgør det akutte apopleksiafsnit. Udover læger, plejepersonale og lægesekretærer er der ansat neuropsykologer og tilknyttet ergo- og fysioterapeuter, logopæd (talepædagog) og socialrådgiver. Fokus for denne rapport er på ambulatoriets hospitalstekniske assistenter (neurofysiologiske assistenter). De arbejder på et klinisk neurofysiologisk laboratorium med ambulante undersøgelser samt EEG- og ENG-undersøgelser. Medarbejderne arbejder selvstændigt på ambulatoriet, om end de har en sekretærfunktion tilknyttet deres område, ligesom de arbejder sammen med to neurologiske konsulenter, der arbejder fra hhv. Odense og København. Da arbejdet er meget specialiseret består det daglige praksisfællesskab primært af dem selv. De indgår naturligvis i dialog med både sygeplejersker og læger, men ellers findes der lidt mere perifert vejledende (læge-)konsulenter på området i København og Odense. Som supplement til besøget på arbejdspladsen er der gennemført interview med Syddansk Erhvervsskole. Dette er det eneste sted i landet, hvor uddannelsen udbydes. Plejecentret Overlundgården, Viborg Kommune Overlundgården rummer 45 plejeboliger. I centerdelen er der fælleslokaler, som bruges til fælles aktiviteter for områdets ældre og Overlundgårdens beboere. I Overlundgården er ansat i alt 60 personer og de repræsenterer en bred vifte af uddannelsesmæssige baggrunde: Social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, sygeplejersker og kortuddannede hjælpere. Desuden er der tilknyttet aktivitetspersonale, terapeuter og administrativt personale. Til Overlundgården er der et dagcenter med flere aktivitetsrum, et træningslokale, et serveringskøkken med tilhørende spiselokaler samt en dagligstue ( kvisten ). Herudover er der anlagt sansehave med højbede og der er på udendørsarealet et drivhus. I Overlundgårdens værdisæt er formuleret innovationsfremmende værdier, som fx at medarbejderne skal være åbne overfor nye idéer, arbejde tværfagligt og videndele. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 11

14 Børneinstitutionen Dyssegårdspark, Dyssegården Børneinstitutionen Dyssegårdsparken i Gentofte Kommune indeholder både vuggestue og børnehave. Der er 30 medarbejdere, hvoraf de er pædagoger, 3 er PGU er og resten er pædagogmedhjælpere. PGU erne er kommet til inden for de sidste fire år. Institutionen består af 3 forskellige huse bygget i hhv. 1970erne, 1980erne og 1990erne. Institutionen har igangsat en række innovative procestiltag, der blandt andet medfører en ændring fra otte institutioner til én, med fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper samt nye rammer for teamsamarbejde. Derudover er der andre projekter, der løber på tværs af grupperne såsom Projekt i børnehøjde, som omhandler børnenes læring og nysgerrighed. Herudover er afsluttet et projekt omhandlende professionel sparring af den pædagogiske praksis. Børneinstitutionen Dyssegården arbejder derudover med FISH-konceptet, som handler om, at den enkelte medarbejder skal vælge sin holdning, når vedkommende træder ind i institutionen. De bruger det primært som dialogværktøj på tværs af medarbejdergrupper. Dyssegården har som en grundlæggende værdi for medarbejderne at forandring er en lærerig udfordring. Denne værditanke medfører en bevidsthed omkring forandringsprocesser, som fx innovation, og deres potentialet i disse. Fx er følgende formuleret i virksomhedsplanen for Dyssegården: Ledere og medarbejdere bliver i et moderne offentligt system uafladeligt stillet over for nye, ofte udefrakommende forventninger og krav til forandring, som de er forpligtet til at finde mening og betydning i at udføre på en loyal og konstruktiv måde. Forandringer medfører ofte et tiltrængt kvalitativt løft. Pleje- og aktivitetscentret Egelunden, Fredensborg Kommune Pleje- og Aktivitetscenteret Egelunden der ligger i Kokkedal, Fredensborg Kommune, er opført i 2009 og er en del af bebyggelsen Egedalsvænge. Egelunden rummer 33 plejeboliger og 11 midlertidige boliger, kontor for hjemmesygepleje og hjemmehjælp, demensdaghjem, aktivitetscenter, optrænings- og selvtræningsfaciliteter, café og administration. Ved siden af Egelunden er der 15 (2-rums) ældreboliger. Repræsentanter for Egelunden til nærværende projekt var ét team i den udkørende hjemmepleje. På Egelunden var fokus for nærværende projekt rettet med Social- og Sundhedsuddannelsen og både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er interviewet. Herudover består teamets praksisfællesskab hovedsageligt af sygeplejersker og kortuddannede medarbejdere, som også blev interviewet ligesom teamets leder blev det. Øvrige deltagere i arbejdspladsens praksisfællesskab er forskellige faglige eksterne samarbejdspartnere som teamet har mere eller mindre daglig kontakt med så som fysioterapeuter, bandagister, ergoterapeuter, læger mv. Teamet har en homogen sammensætning med et blandet erfaringsniveau og har en lav medarbejderudskiftning. Arbejdspladsens værdisæt er tydeligt i pleje- og aktivitetscentret og ord som ærlighed, anerkendende tilgang, humor og empati går igen i vore interview. Teamet arbejder med læring og videndeling. Teamet er i praksisfællesskabet opmærksomme på de forskellige fagligheders bidrag, men lægger herudover særlig vægt på de personlige kvalifikationer. Teamet har - via daglige morgen- og frokostmøder og ugentlige læringsmøder og personalemøder - opstillet rammerne for idégenerering og innovation. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 12

15 2.7 Samarbejde med det faglige udvalg og sekretariat Det faglige udvalg for den Pædagogiske Assistentuddannelse og Social- og Sundhedsuddannelse (PASS) har forholdt sig til et rapportudkast af nærværende rapport. Forinden fremsendelse af udkast med henblik på kommentarer, er der afholdt møder med det faglige udvalgs sekretariat. Brøndum & Fliess har på baggrund af feedback fra udvalget og sekretariat præciseret en række konklusioner og anbefalinger i nærværende rapport. Ansvaret for rapportens analyse, opmærksomhedspunkter og anbefalinger ligger naturligvis alene hos Brøndum & Fliess. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 13

16 3 Analytisk ramme: Praksisfællesskabets innovative rum I dette kapitel vil den analytiske ramme for projektet blive uddybet. Rapporten tager udgangspunkt i teori omhandlende praksisfællesskaber, generel innovationsteori og medarbejderdreven offentlig innovation. På denne måde tager rapporten afsæt i en kombination af dele af tre elementer, som illustreret i nedenstående figur: 3-1 Teoretisk og analytisk ramme for projektet Praksisfællesskaber Bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation Innovationsteori 3.1 Praksisfællesskaber som begreb Analyserammen tager sit udgangspunkt i læringsteoretikeren Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. Wenger påpeger bl.a. i sit arbejde, at læring ikke blot er en kognitiv, individuel proces, men sker i samspil med andre i konkrete praksissituationer på arbejdspladsen. Således har vi at gøre med en systemisk læringsteori. Det praksisfællesskab, der udspiller sig på arbejdspladsen, spiller en rolle for den erfaringsbearbejdning, der medvirker til den enkeltes meningsproduktion og identitetsdannelse. Individuel identitet og arbejdsfællesskabet med andre indgår således i et komplekst samspil med hinanden. I et praksisfællesskab stiller deltagerne deres viden og deres erfaringer til rådighed for hinanden, og med udgangspunkt i dette udvikles ny fælles viden. Det er i høj grad menneskelige ressourcer og kompetencer, der via medarbejdernes motivation, kreativitet og problemløsning skaber værdi. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 14

17 Wenger arbejder med tre dimensioner af relationer, der tilsammen konstituerer et praksisfællesskab: Gensidigt engagement og forpligtelse (Mutual Engagement) Fælles mål og virksomhed (Joint Enterprise) Fælles repertoire (Shared Repertoire) De tre dimensioner uddybes neden for. Gensidigt engagement og forpligtigelse kommer af mening. Det betyder helt konkret, at medarbejdere i en given organisation skal kunne se meningen med den opgave, de udfører. Det handler bl.a. om at se, forstå og acceptere sin egen rolle i organisationen, herunder have en forståelse for differentieret opgaveløsning. Hvad er formål og mål med den handling, jeg udfører på arbejdspladsen? Meningsfuld deltagelse er en central forestilling i praksisfællesskabet: At være en del af det, der har betydning er en forudsætning for at være engageret i et fællesskabs praksis. Gennem interview med medarbejderne om deres erfaringer med at indgå i praksisfællesskaber analyseres, hvorvidt de er præget af, at de til tider har svært ved at forstå deres egen rolle i det daglige arbejde. Medarbejdernes roller er således ikke synligt defineret i forhold til hinanden, hvorfor forudsætningerne for engageret fællesskab er fraværende. Vores erfaring fra blandt andet de fire cases er, at mange velfærdsarbejdspladser, hvor der arbejder faglærte medarbejdere med en pædagogisk eller sundhedsrettet profil, til tider glemmer anerkendelse og fokus på forskellighed og homogenitet. Omsorg og pleje opprioriteres til fordel for udvikling med klare konsekvenser for arbejdspladsens innovative råderum og drivkraft. Fælles mål og virksomhed handler om det fælles organisatoriske rum, som arbejdet udføres i. Den fælles virksomhed er resultatet af en kollektiv forhandlingsproces og i denne optik fremstår medarbejderne som ejere af virksomheden, idet der på tværs af medarbejdergruppen skabes relationer af gensidig ansvarlighed, som bliver en integrerende del af praksis. Medarbejdere, der ikke integreres i den fælles virksomhed, marginaliseres (og oplever sig selv som marginaliserede). De er således i fare for at blive udstødt af arbejdspladsen. Det er typisk, at der på en arbejdsplads er marginaliserede positioner, der på sin egen måde er kilde til det gensidige engagements fulde kompleksitet fx i form af ekskluderede fjendebilleder, modløshed og undergravende virksomhed. Vores tese er, at i det omfang, det lykkes offentlige velfærdsarbejdspladser at integrere hele medarbejdergruppen i den fælles virksomhed, opstår et særligt potentiale for innovation. Fælles repertoire handler om, at vi opbygger fælles måder at gøre ting på. På den baggrund blomstrer et fælles sprog og fælles historier frem i virksomheden som særligt betydningsfulde. Et praksisfællesskabs repertoire omfatter fx rutiner, ord, værktøjer, måder at gøre ting på, historier, gestus, handlinger og begreber, som fællesskabet har produceret og/eller absorberet. Det fælles repertoire skaber mening og giver rum for tolkning, der igen giver mulighed for, at fællesskabet kan udvikle sig. Således dækker fælles repertoire over virksomhedens paradigmer, som ofte er skjulte for medarbejderne, indtil de udfordres af anderledes synspunkter. Særligt nyansatte medarbejdere kan bidrage til at udfordre eksisterende paradigmer med innovation som potentielt resultat. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 15

18 Efter denne præsentation af Wengers teori om praksisfællesskaber præsenteres i næste afsnit innovationsteorien med særlig henblik på bruger- og medarbejderdreven innovationsteori. 3.2 Bruger- og medarbejderdreven innovation i praksis Bruger- og medarbejderdreven innovation omhandler, kort fortalt, en systematisk metode til at inddrage medarbejdere i udvikling af innovative, produkter og processer, således at det resulterer i en højere værdiskabelse hos såvel brugere som hos medarbejdere. Indledningsvis vil innovationsteorien kort blive beskrevet, hvorefter en mere dybdegående udlægning af bruger- og medarbejderdreven innovation belyses Innovationsteori Innovationsteorien stammer tilbage fra 1930 erne, hvor især Joseph Schumpeter definerede økonomisk innovation som en nyskabelse virksomheden og/eller forbrugeren ikke har set på markedet før, introduktion af en helt ny metode, hvorpå man kan producere produkter på eller et nyt råstof som ikke er blevet anvendt før. Velfærdsinnovation eller innovation i det offentlige defineres på flere måder i litteraturen. To forhold er dog essentielle i definitionerne på innovationen: En idé og værdiskabelsen: Figur 3-2 Innovation i det offentlige - simpel definition Innovation Værdi Ide Der er tale om nye idéer, som giver værdi for brugeren, den offentlige virksomhed eller velfærdsamfundet. Mere konkret kan der være tale om en ny måde at tænke pædagogisk udvikling og pleje på i et bosted, som dermed skaber værdi for, i første omgang, både beboerne og de pårørende. Den pædagogiske udvikling kan eksempelvis være anvendelse af tegn og tale i den non-verbale kommunikation med udviklingshæmmede, som indgår i bostedernes kommunikationsprojekt eller introduktion af et nyt neurologisk vurderingsmateriale til analyse af beboernes kompetencer og mentale aldersniveau på et bosted for psykisk og fysisk handicappede. Innovation kan endvidere opdeles i to kategorier, inkrementelle og radikale. Førstnævnte er innovationer, hvor produktet eller tjeneste ændrer sig en smule. Det kunne eksempelvis være Gillettes mach 3 turbo, hvor den nyeste nu hedder mach fusion power eller at et produkt bliver lanceret i en ny farve. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 16

19 En radikal innovation er derimod en nyskabelse, der er ny for verdenen, hvilket ikke sker ofte. Det kunne fx være the World Wide Web, der blev skabt i Da internettet blev en realitet, blev grænserne for tid og sted flyttet. Ovenfor er radikal innovation henholdsvis inkrementel innovation illustreret. Den inkrementelle innovation er typisk en innovation, der er ny for det enkelte individ og for organisationen uden at være nyskabende for velfærdsområdet, hvorimod den radikale innovation er nyskabende for velfærdsområdet og for verdenen som sådan. I casestudierne er der fokuseret på innovationstyperne, idet der er blevet spurgt både bredt og dybt ind til medarbejderens deltagelse og opfattelse af udvikling/innovation. Om det har været nyt for personen selv, teamet, arbejdspladsen eller hele velfærdsområdet er søgt fastlagt, selv om det langt fra er entydigt for organisationen. Fokus har endvidere været på, hvordan den faglærte medarbejder har kunnet spille med og dette samspil er relateret til innovationsgraden. Udover selve udviklingen af velfærdsopgaverne gennem innovation spiller det også ind, at flere undersøgelser hæfter sig ved, at en virksomhed, som gør brug af medarbejderdreven innovation generelt set er mere produktive, har lavere sygefravær samt lavere grad af medarbejderudskiftning. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 17

20 3.2.2 Bruger- og medarbejderdreven innovation Der findes mange kilder til innovation. De klassiske kilder er forsknings- og omkostningsdreven innovation (sidstnævnte har fokus på procesinnovation), men de seneste år må brugerdreven innovation betegnes som en central kilde til innovation. Fokus for tidens brugerdrevne innovationsprojekter er ofte at inddrage brugerne (forbrugere, kunder, borgere, patienter m.v.) med det formål at forbedre virksomhedernes innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne, samt at højne serviceydelsens niveau. Det nyeste indsatsområde for brugerdrevne innovationsprogrammer er medarbejderdreven innovation. Her er fokus på medarbejderne og deres behov som brugere. Det er også denne innovationskilde som for alvor har sat innovation på landkortet i den offentlige sektor. Nærværende rapport opererer primært med begrebet medarbejderdreven innovation, som definitionsmæssigt er et delbegreb under paraplyen brugerdreven innovation. Medarbejderdreven innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage ideer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling. Medarbejderne har typisk en vigtig indsigt i den praktiske udførelse af arbejdsopgaver samt i de interne organisationsprocesser. Samtidig er mange medarbejdere indgang til serviceydelser for brugere af det offentlige system. Disse medarbejdere sidder inde med central viden om brugernes behov og reaktioner på offentlige serviceydelser. Endelig navigerer mange medarbejdere i offentlige organisationer dagligt på kryds og tværs af det offentlige system og har et indgående kendskab til processer på tværs af offentlige enheder. Medarbejderdreven innovation er en sammensætning af diverse teoretiske tilgange eller ledelsesfilosofier om man vil 3. Disse tilgange inkluderer Den lærende organisation Værdibaseret ledelse Intrapreneuship Lean tankegangen Det udviklende arbejde Tankegangen bag medarbejderdreven innovation har forskellige elementer fra disse kilder og to af de væsentligste vil blive beskrevet nedenfor den lærende organisation og værdibaseret ledelse. Alle tilgange fokuserer på medarbejderen og dennes trivsel i virksomheden. De giver medarbejderen en central rolle i forbindelse med forandringer og innovationer i virksomhederne. 3 Se fx Christian Bason (2007): Velfærdsinnovation Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 18

21 3-3 Filosofier til understøttelse af medarbejderdreven innovation Værdibasret ledelse Den lærende organisation Intrapreneurship Medarbejderdreven innovation Det udviklende arbejde Lean tankegangen Den lærende organisation Begrebet den lærende organisation er lanceret af Peter Senge 4 i 1990 erne. Den defineres som: En organisation, hvor alle til stadighed øger deres evne til at skabe de resultater, som de virkelig ønsker at opnå, hvor organisationen opmuntrer til nye måder at tænke på, hvor den kollektive vision om at skabe det bedste er sat på fri fod, og hvor alle til stadighed lærer, hvordan man lærer sammen. Endvidere sætter dette koncept fokus på de muligheder, som kan ændre virksomhedens normale arbejdsgange og tankesæt. Der skal altså ske en kontinuerlig forandring og læring i organisationen. Et andet centralt emne i forhold til den lærende organisation er at kunne arbejde i grupper eller teams på tværs af de forskellige uddannelser - det være sig pædagogisk assistent, socialog sundhedsuddannelsen og hospitalsteknisk assistent. Det vil endvidere betyde, at de skal udvikle et fælles sprog, således de forstår hinanden i henhold til termer og begreber og på den måde udveksle erfaringer og ideer. 4 Peter Senge (1990): Den femte disciplin - den lærende organisations teori og praksis De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 19

22 Værdibaseret ledelse Værdibaseret ledelse er en ledelsesform, der forsøger at give plads til ansvarsfulde og fleksible medarbejdere, der herved udvikler sig ved at skabe fælles visioner og målsætninger for organisationen. Tankegangen er, at det er af vital betydning at kunne reagere hurtigt i forhold til de ændringer, der opstår, hvilket kun kan gøres ved at engagere og involvere medarbejderne i at kunne og ville foretage selvstændige beslutninger. Dette benævnes også empowerment, hvilket betyder, at medarbejderne i en organisation gives ret og pligt til at handle på virksomhedens vegne. Dette er eksemplificeres ved et flyselskab, hvor de medarbejdere, der står ved check-in skranken, har ret til at give kunden økonomisk kompensation, hvis der er opstået et problem for kunden, som kunden ikke er skyld i. Medarbejderne har bemyndigelse til at servicere kunderne i specifikke nye (uforudsete) situationer uden at skulle spørge nærmeste chef, dvs. bemyndigelse til at handle på virksomhedens vegne. Det styrker både medarbejderen fagligt og psykologisk - og det styrker samtidig virksomheden, idet kunden anerkender virksomhedens evne til at agere og service kunden. Virksomheder, der anvender værdibaseret ledelse, bevæger sig væk fra en top-down styret organisation, hvor kommunikationen typisk starter fra den øverste ledelse og dernæst bevæger sig nedad i organisationen. I stedet fremmer virksomheder med en værdibaseret ledelsesfilosofi en bottom-up tankegang, dvs. frontmedarbejderne får en vigtig og synlig rolle i forhold til kunderne og virksomhedens informationsfokus. Frem for at kontrol af medarbejderne er en vigtig ledelsesopgave, arbejder de i stedet under en kultur som baserer sig på frihed under ansvar. Dette betyder, at medarbejderen arbejder meget mere frit og autonomt, hvilket kan give en større medarbejdertilfredshed. Sådanne friere rammer under værdibaseret ledelse stiller medarbejderne i praksisfællesskaber over for særlige udfordringer, idet medarbejderens faglige og personlige indspil skal matche og accepteres af de øvrige medarbejdere. I en værdibaseret ledet virksomhed er der ikke nødvendigvis klare retningslinjer og instrukser, hvilket betyder, at medarbejdere skal trække på redskaber og erfaring, som er alt andet end rutinebaseret eller kan læses i en jobbeskrivelse. Dette udfordrer alle medarbejderes faglighed, indspil i processen og bidrag til innovation. Top-down organisation Ledelsen Mellemleder Mellemleder Frontmedarbejder Frontmedarbejder Frontmedarbejder Bottom-up organisation Frontmedarbejder Frontmedarbejder Frontmedarbejder Mellemleder Mellemleder Ledelsen De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 20

23 Medarbejderdreven innovation bliver - specielt i en værdibaseret virksomhed - en central del af innovationskulturen, der udvikler sig til stadighed. Arbejdet med at skabe de bedst tænkelige rammer for medarbejderdreven innovation kræver en lang, vedholdende proces og tilmed en vilje til at udvikle kulturen, som understøtter denne innovationsform. Udfordringen for medarbejderne ved at arbejde i en værdibaseret ledet virksomhed er, at der stilles store krav til medarbejdernes ansvarlighed og forandringsparathed. Den værdibaserede virksomhed kræver aktive og nysgerrige medarbejdere, der ikke ønsker at basere sig på rutiner, instrukser og enkle arbejdsgange. Arbejdsdagen bliver tilmed mere uforudsigelig, hvilket rummer store udfordringer; uforudsigeligheden er en kvalitet i sig selv. Specielt for medarbejderne, der er vant til bestemte rutiner kan det være vanskeligt at agere i en sådan permanent foranderlig organisation, og det kan betyde, at medarbejderens indspil i praksisfællesskabet bliver uproduktivt og i opposition Medarbejdernes rolle Medarbejderne har viden om de eksisterende arbejdsopgaver i de interne organisationsprocesser og kan derfor også foreslå dem udviklet, forenklet og fornyet. I den forstand er medarbejderne eksperter. Den pædagogiske assistent, social- og sundhedshjælperen og den hospitalstekniske assistent er ifølge tankegangen pr. definition eksperter, idet de har den centrale viden om brugernes behov og ønsker. Ydermere arbejder medarbejderne på kryds og tværs i de forskellige afdelinger, hvilket gør, at de får et bredere kendskab til de forskellige processer. Frontmedarbejderen er den person, som har den daglige kontakt til brugerne, hvorfor dette koncept har sit fokus på netop disse medarbejdere, eftersom det er dem, som bedst ved hvordan tingene skal gøres; det er dem, der ved, hvad brugerne har behov for og ikke har behov for. Medarbejderne skal for succesfuld medarbejderdreven innovation bidrage aktivt og systematisk i innovationsprocessen. Det interessante i denne sammenhæng er, at man går bort fra tankegangen om, at innovationskraften er placeret i en udviklingsafdeling og tager sit afsæt i medarbejderne, uanset hvor de er placeret i organisationen. De faglærte på gulvet kommer i fokus. 3.3 Arbejdspladsens innovative rum Processen, som fører organisationen fra den bruger- og medarbejderdrevne nyskabelse og til den faktiske forankring og dermed værdiskabelse består af en række elementer, der er disjunktive for innovationsfeltet. Konkret indgår af følgende elementer i innovationsprocessen: Innovationskultur fokus på at etablere et godt fundament for innovation Observation afdækning af erkendte og ikke-erkendte behov Udvikling fokus på fælles idéudvikling og prioritering Test, implementering og forankring af nye idéer I en organisatorisk kontekst handler det om at integrere innovationsprocessens elementer i den professionelle praksis. Praksisfællesskabet skal således absorbere og afkode de innovative elementer. Eksempelvis kan den faste medarbejdergruppe med de rette værktøjer og metoder til at håndtere de interne udviklingsprocesser, udfordre eksisterende paradigmer i det fælles repertoire og den måde bidrage til innovation. Tilmed vil virksomhederne ofte strategisk fremme rummelighed og tolerance for at undgå marginalisering af udvalgte medarbejdergrupper, og på den måde oparbejde en god mulighed for at indarbejde skæve tanker fra nye eller De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 21

24 rutinerede medarbejdere i de interne udviklingsprocesser. Når dette lykkes, opstår et innovativt rum i organisationen og det giver plads til alle fagligheder i praksisfællesskabet. Det innovative rum bestå således dels af elementer fra Wengers teori om praksisfællesskaber, dels af en række konkrete processer, der indgår i bruger- og medarbejderdreven innovation. Figuren nedenfor illustrerer analyserammens forståelse af det innovative rums elementer: Figur 3-4 Arbejdspladsens innovative rum Analyserammen munder således ud i en forståelse af arbejdspladsen som et praksisfællesskab, hvor der indgår medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, kompetencer og forudsætninger, og som potentielt huser et innovativt rum, der giver mulighed for bruger- og medarbejderdreven innovation. I de kommende kapitler vil ovenstående analyseramme danne grundlaget for den videre analyse af de pædagogiske og sundhedsrettede uddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven innovation. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 22

25 4 Erhvervsuddannelsernes bidrag til innovation Nedenfor er opstillet 5 fokusområder, som vil være styrende for analysen. Alle fokusområder tager afsæt i casestudierne samt interview med skolerne. Fokusområde 1 Hvordan bidrager de pædagogiske og sundhedsrettede uddannelser til bruger- og medarbejderdreven innovation i praksisfællesskabet i dag? Fokusområde 2 Hvilke forudsætninger på såvel erhvervsskoler som i den professionelle praksis henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation og praksisudvikling? Fokusområde 3: Fremtidssikring af pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser Fokusområde 4: Udvikling af uddannelserne, herunder evt. anbefalinger om nye kompetencemål Fokusområde 5: Fremtidigt samarbejde om bruger- og medarbejderdreven innovation De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 23

26 4.1 Fokus 1: Uddannelsernes bidrag til innovation i praksisfællesskabet Første fokusområde, der analyseres, er: Hvordan bidrager de pædagogiske og sundhedsrettede uddannelser til bruger- og medarbejderdreven innovation i praksisfællesskabet i dag? Først og fremmest er det bemærkelsesværdigt, at medarbejderne i alle 4 cases giver udtryk for, at innovation ikke som aktivitet er på dagsordenen i praksisfeltet. Således peger udsagn på, at medarbejderne ikke genkender innovationens elementer hverken fra uddannelse eller praksis. Det er ligeledes tydeligt, at medarbejderne tænker i (små) inkrementelle forandringer af hverdagen frem for radikal eller progressiv innovation. Den inkrementelle forandring eller innovation er en gradvis voksende innovation og dermed en nytænkning af noget allerede eksisterende. Ved inkrementelle forandringer tænkes fx i forbedringer af eksisterende processer og ikke i helt nye processer eksisterende viden udnyttes til nye tiltag. Når medarbejderne i denne rapports cases tænker i inkrementelle forandringer, og ofte i meget små inkrementelle forandringer, er stadig tale om innovation, men ofte ikke innovation som markant forandrer institutionens arbejde eller fornyer deres kompetencer eller lignende. Skal man dyrke den inkrementelle innovation, skal disse gradvise innovationer udnyttes systematisk og det sætter store krav til de involverede. Den radikale innovation, hvor der bliver vendt op og ned på hvad praksisfællesskabet plejer at gøre, er umiddelbart ikke på medarbejdernes dagsorden. Som et opmærksomhedspunkt er følgelig, at medarbejderne generelt ikke har et bud på, hvad innovation er for et begreb eller aktivitet og sjældent tænker i en systematisk, aktiv udnyttelse af de gode idéer. Følgende citat fra vore interview understreger, at hvis innovation er i proces på arbejdspladsen, fokuseres på inkrementel innovation og endvidere understøttet af lederen: Citat fra caseinterview: Vi innoverer måske mere i det små: Mange ideer tages op, og særligt den nærmeste ledelse hjælper dette på vej. Ideer afprøves så vidt muligt umiddelbart efter vi har fået dem. Kommer vi med en idé, som er inden for rimelighedens grænser, får vi ofte et prøv det fra ledelsen. (Social- og Sundhedsassistent) De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 24

27 Andre udsagn understreger, at der ikke systematisk arbejdes med innovation: Citater fra caseinterview: Helt ærligt; vi har ikke en idé om, hvad innovation betyder. Vi kan heller ikke sige, at vi har hørt om tankerne bag medarbejderdreven innovation. På den anden side får vi en gang imellem ideer, som vi søger at føre ud i livet. Har aldrig hørt om innovation på hverken uddannelsen eller hos os (underforstået praksisfællesskabet). (Social- og Sundhedsassistent og - hjælper) Hvis vi taler om udvikling, så har vi ikke en bestemt måde vi arbejde med det på. Det er nok mere tilfældigt. Når nogen har nogle gode idéer er det ikke altid vi får gjort noget ved dem nogle gange tager vi det op på et møde, andre gange taler en pædagog fx med lederen. Men vi har ikke en plan for det, og det er lidt forskelligt, om det så bliver til noget. (Pædagogisk assistent) For os som SOSU-assistenter og -hjælpere fylder de daglige gøremål meget og vi har derfor ikke at have tid og ressourcer til løbende udvikling/forbedring på arbejdspladsen og derfor heller ikke innovation. (Social- og Sundhedsassistent og hjælper) Innovationsværktøjer? Nej det er ikke noget vi bruger. Brainstorm, post-it eller andet? Nej, det kan jeg i hvert fald ikke huske. (Social- og Sundhedsassistent) Fokus på, hvordan innovation kan skabe værdi for organisationen, er således ikke et tema i de praksisfællesskaber, som vi har fokuseret på gennem vore caseinterview. Ej heller videndeling, som forudsætning for at fremme eksempelvis medarbejderdrevet innovation, er et tema. Derfor er bruger- og medarbejderdreven innovation langt fra praksisfællesskabernes dagligdag. Nedenfor belyses fire aspekter, som alene eller i kombination har indflydelse på uddannelsernes bidrag til innovation i praksisfællesskabet: 1. Flad (virksomheds)struktur og lederens rolle 2. Anerkendelse af uddannelse og kompetencer 3. Fortsat fokus på faglighed 4. Kommunikation og placering i hierarkiet Flad struktur og lederens rolle At dømme ud fra casestudierne muliggør en flad struktur i dagligdagen umiddelbart, at alle kan komme med idéer og blive lyttet til. Her har de erhvervsuddannede mulighed for at fremkomme med idéer. Typisk er der tale om praksisnære forandringer, frem for egentlige innovative idéer. Det fremgår endvidere fra vore cases, at lederne kan gøre en forskel i forhold til at fremme medarbejdernes forslag til forandring. I de tilfælde, hvor lederne presser på for innovation, tager de erhvervsuddannede i praksisselskabet initiativ til at komme med bidrag. Dog fremgår det samtidig af udsagn i vore cases, at lederne ikke i tilstrækkelig grad har sat rammerne op for den systematiske læring af idéerne, og at de erhvervsuddannede i den forbindelse søger at komme med idéer til forandring, men at rammerne ikke på plads. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 25

28 Citat fra caseinterview: Jeg synes, at min leder overser mig og mine forslag. Det er som om at der ikke forventes, at vi kan skabe noget nyt. Hvis du forventer, at dine folk ikke kan tænke selv og komme med ideer, så skal det nok blive sådan. (Anonymiseret) Den flade struktur straffer tilmed de erhvervsuddannede, som til tider i praksisfællesskabet sidestilles med kortudannede medarbejdere. De erhvervsuddannede mangler som anført redskaberne til struktureret at arbejde med innovation, herunder en basal forståelse for, hvad innovation betyder, og det er baggrunden for, at deres potentialer kan blive overset af lederne. Endvidere har de ikke gennem uddannelsen arbejdet analytisk i samme udstrækning, som øvrige uddannelser, der er repræsenteret i arbejdspladsens praksisfællesskab. Dette gør sig særligt gældende ved drøftelse af nye ideer eller forslag til forandring. Et manglende medarbejderfokus på uddannelsesgruppernes spidskompetencer indebærer således også selvom tanken om inkludering er fremherskende i praksisselskabet - at de erhvervsuddannede kompetencer slet ikke kommer i spil. Citater fra caseinterview: Jeg ved ikke rigtigt hvordan eller rettere hvornår jeg har behov for kompetenceudvikling til udvikling. Det har min leder vel styr på (?) (Social- og Sundhedsassistent og - hjælper) Som leder forventer jeg, at medarbejderne presser på for kompetenceudvikling. Jeg bringer det også op, men det er rigtig vigtigt, at medarbejderne tager initiativet. Her er det ikke alle, der presser på,., lang fra. (Leder) Jeg har planer om kompetenceudvikling for alle medarbejderne, således forsøger jeg at gøre mit til, at alle tager ansvar for sin egen udvikling og at den er udtalt. Men det er ikke altid nok. Medarbejderne skal selv tage fat. (Leder) Samarbejdet kollegerne imellem er præget af en stor grad af gensidigt engagement og forpligtigelse. Vi anerkender hinandens styrker og svagheder og bruger dem i samarbejdet indenfor teamet og imellem teamene. Og så prøver vi hele tiden på at få hinandens fagligheder i spil, således at vi kan lære af hinanden. (Social- og Sundhedsassistent) Som SOSU-hjælper har man altså ikke særlig meget føling med hvad der sker og skal ske. Jeg synes ikke vi hører noget, så jeg har nogle gange en fornemmelse af, at vi holdes ude i forhold til viden. (Social- og Sundhedsassistent og hjælper) Innovation i praksisfællesskaberne er således i høj grad afhængig af, at lederne sætter rammen for medarbejderdreven innovation og at de har øje for, at de erhvervsuddannedes potentialer kommer frem. Der er ofte i praksisselskaberne tale om, at de for hovedpartens vedkommende i de daglige rutiner har omdrejningspunkt i relativt små teams, hvor kerneopgaven (pleje og omsorg) fylder meget i hverdagen, og hvor den daglige tilrettelæggelse af opgaverne i høj grad sker i selvstyrende team, hvor opgaverne er kendte. Fælles for disse teams er, at der ikke er megen dedikeret tid til udvikling og forandring. Der er eksempler på, at en leder har afsat et antal ugentlige timer til fælles læring og udvikling, men som anført er det ikke en typisk praksis. Det ugentlige lærings-/udviklingsmøde har åben dagorden og alle medarbejdere kan frit komme med forslag til dagsorden/emne. Hermed er rammerne for innovation til stede. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 26

29 Det er bemærkelsesværdigt, at det er relativt sjældent, at de sundhedsuddannede kommer med forslag (til emner) og det er derfor som oftest sundhedsplejerskerne, som bestemmer emne. Dette er udtryk for, hvordan erhvervsuddannede kommer til kort i en flad struktur. Deres potentiale til at give et bidrag til udvikling kræver, at deres bane bliver gjort klarere og at de også får en større indsigt og selvtillid i forhold til at anvende basale redskaber til fremme af innovation. I de tilfælde, hvor lederen indtager en rolle som coach i forhold til de erhvervsuddannede er det tydeligt, at de er mere tilbøjelige til at komme med input til udviklingen af arbejdspladsen. Dette betyder, at coaching og dialogbaseret ledelse klart kan fremme medarbejderdreven innovation ved, at lederne skaber de rette rammer. Samtidigt er det tydeligt at den værdibaserede ledelse og bottom-up organisationen i høj grad er i fokus i de udvalgte praksisfællesskaber. Dermed sætter ledelseskulturen og institutionens organisering de erhvervsuddannede i scene. Ud fra interviews er det dog sjældent, at de erhvervsuddannede udnytter potentialet til fulde. Rammerne for medarbejderdreven innovation både hvad angår ledelseskultur og organisering af praksisfællesskabet burde ellers fordre til at frontmedarbejderne gik forrest i innovationen der sker blot alt for sjældent. Det faktum at de erhvervsuddannede ofte ikke udnytter en ellers fordrende organisering og ledelsesstil, indikerer manglende redskaber til og viden om innovation, samt en manglende gennemslagskraft i praksisfællesskabet. Citat fra caseinterview: Jeg ved som leder simpelthen ikke, hvad mine erhvervsuddannede kan på dette felt. Jeg tror ikke én gang, at de har vist tegn på tilegnede innovative evner og har ikke set nogen deciderede innovationsredskaber brugt. (Leder) Det er en nødvendighed at de gunstige rammer (som fx bottom-up organiseringen) for medarbejderdreven innovation udnyttes af frontmedarbejderne - også for at vinde anerkendelse i praksisfællesskabet og positionere sig selv og sin faglighed i samme. Lederne har ved rapportens caseinterview ligeledes givet udtryk for en stor støtte til medarbejderdreven innovation, samt en stor forståelse for de ledelsesmæssige konsekvenser heraf. Dermed bekræftes teserne om at rammerne er til stede for succesfuld medarbejderdreven innovation, samt at ledelsen er klar på at støtte op om dette Anerkendelse af uddannelse og kompetencer Udsagn fra interview peger på, at nogle af medarbejderne inden for det pædagogiske og/eller social- og sundhedsfaglige område har valgt at gennemføre uddannelsen for at få papir på egne kompetencer. Det drejer sig bl.a. om medarbejdere med flere års erfaring inden for et givent område. Udsagn fra interview understreger, at det især handler om at tro på egne kompetencer. Lederne lægger samtidig vægt på anerkendelse som driver for en tro på egen ageren: Citat fra interview: Vi arbejder meget med en anerkendende tilgang, hvor vi i bund og grund lader os inspirere af det der virker. Vi har brugt en række kursusdage på det her, og det har haft en kæmpe effekt i forhold til arbejdspladsen: De enkeltes personlige kompetencer er forbedret på området, sproget skaber effekt og jeg tror også, at det psykiske arbejdsmiljø bedres af det. Alt sammen noget der kommer beboerne til gode. (Social- og Sundhedsassistent) De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 27

30 Et centralt tema i vore interview vedrørende uddannelser og kompetencer er, at de erhvervsuddannede fokuserer på, hvorvidt de møder anerkendelse af deres uddannelse og kompetencer både fra kolleger og ledelsen. Særligt for uddannelsen til pædagogisk assistent har undersøgelsen afdækket udsagn, der fortæller, at medarbejdere ikke føler sig anerkendt for den uddannelse, de har taget. Således viser vore interview, at medarbejdere med en uddannelse på niveau med den pædagogiske assistent i høj grad betragtes som medlem af gruppen af ufaglærte medarbejdere på arbejdspladsen. Det betyder, at det for en faglært medarbejder ikke nødvendigvis fremstår meningsfuldt at tage en uddannelse, hvilket nedenstående udsagn udtrykker: Citater fra interview: Kollegaerne lagde ikke rigtig mærke til at jeg faktisk havde en uddannelse eller de anerkendte den i hvert fald ikke. (Social- og Sundhedsassistent) Som PGU er bliver jeg ofte sat sammen med en pædagogmedhjælper hvor jeg så bliver førerhund. Men jeg vil hellere være sammen med pædagogerne, fordi jeg her får mere ud af sparring. Pædagogerne har en faglig viden som jeg kan drage nytte af og jeg kan faktisk også bidrage. (Pædagogisk assistent) I virksomhedsplanen er der en 10 punkters forventningsliste til pædagogerne og det samme til medhjælperne, men ikke ét ord om PGU erne. Det er et udtryk for manglende anerkendelse. (Pædagogisk assistent) Jeg tror pædagogerne mangler viden om uddannelsen det kommer først i arbejdssituationen og det er baseret på den enkelte PGU s person i stedet for på uddannelsen som helhed. (Pædagogisk assistent) Ovenstående citat om fokus på personen frem for uddannelsen understreger, at personlige egenskaber og praksisfærdigheder kan kompensere for kollegernes manglende anerkendelse af ens uddannelsesmæssige baggrund. Tilbage står dog et billede hos de erhvervsuddannede om, at de repræsenterer frontmedarbejdernes fagligt lavest placerede faggruppe, hvilket hæmmer deres position i praksisfællesskabet. Dette udtrykker en kompleks situation, hvor fagkulturernes respektive selvforståelse og attitude over for kolleger med anden faglig baggrund influerer på samspillet i praksisfællesskabet. Dette kommer til udtryk ved, at der også i praksisfællesskabet er konflikter mellem faggrupperne: Citater fra interview: Vi oplever af og til noget knas i samarbejdet mellem assistenter og sygeplejere. Det skyldes mange ting, herunder er der tale om manglende respekt eller anerkendelse af hinandens fagligheder, men det kan konstateres, at det faglige samarbejde ikke altid kører på skinner. (Leder) Nogle af de andre grupper af medarbejdere inddrager os ikke særlig meget, og vi er derfor en form for niche nede i hjørnet. Derfor er der ikke nogen der render og pisker os over nakken med noget. Selvfølgelig skal vi stå til ansvar for det, vi laver, og kunne præstere et vist antal patienter om måneden. Det gør vi bestemt også. Ulemperne er jo, at du godt kan føle dig glemt og overset og måske kørt over af de andres faglighed. Når de andre får referat fra personalemødet, glemmer man altid at sende det hertil, fordi vi som gruppe ikke er så stærke og synlige i samarbejdet (læs praksisfællesskab). Vi har vores egne personalemøder. Hører ikke til nogen personalegruppe andet end os selv. (Hospitalsteknisk assistent) De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 28

31 Når lederne interviewes lægger de generelt vægt på læring og udvikling af kompetencer, uden at de fokuserer på faggruppernes specifikke behov. Dette er et opmærksomhedspunkt, idet en mere differentieret læringsstrategi kan skabe bedre resultater og højere effekt af kompetenceudviklingen: Citat fra interview: Vi bruger meget krudt på læring og kompetencer generelt set. Det er meget vigtigt, at vi hele tiden har blik for, at vores medarbejdere motiveres til at videreuddanne sig. Jeg betragter medarbejderne som individer og kigger ikke på deres uddannelsesbaggrund. Det mener jeg ikke man skal. I stedet skal vi fokusere på læring helt overordnet, som måske én af de vigtigste forudsætninger for, at vi kan udvikle os som arbejdsplads. (Leder) En manglende anerkendelse af både uddannelsen som sådan og faglige kompetencer helt generelt, er naturligvis ikke befordrende for bidraget til innovation. Samtidig viser interview at på velfærdsarbejdspladser, hvor denne anerkendelse eksisterer, vil de berørte medarbejdere i højere grad aktivt deltage i udviklingsprojekter og lignende. Vore interview understreger tilmed, at der i forhold til en række opgaver ikke skelnes mellem uddannelsesbaggrunde, når det drejer sig om udførelsen af den enkelte opgave. Naturligvis eksisterer der plejeopgaver, som typisk løses specifikt af en social- og sundhedsassistent, men udsagn peger på, at både ledere og medarbejdere i højere grad ser på den enkelte medarbejders personlige kompetencer frem for personens faglige kvalifikationer, i forhold til plejeopgaver og mere rutinemæssigt prægede opgaver. På den måde fremstår uddannelserne i nogle tilfælde som en generel kompetenceopkvalificering til at foretage standardopgaver, frem for tilegnelse af specifikke kompetencer. Citater fra interview (alle fra ledere): Vi løser selvfølgelig opgaverne ud fra professionelle hensyn, men bestemt også ud fra personlige hensyn. Medarbejderne kan ofte selv vurdere hvilke opgaver de kan varetage, men ellers spiller jeg en vigtig rolle i vurderingen af arbejdsopgaverne. Den enkelte person tæller meget her. Uanset om du er det ene eller det andet handler det om, at vi i hverdagen får inddraget alle de gode erfaringer vi kan. Vi hører på hinandens meninger og vi forhandler om meningerne. Praksis har derfor meget at gøre med erfaringer i og meninger om det daglige arbejde. Og her er det vigtigt vi alle deltager. Praksis er i høj grad kommunikation både i forhold til ledelse, kolleger, beboeren og pårørende, men også i forhold til de mange andre vi har kontakt til. Vi gør hvad vi kan, men vi skal have metoder til at kommunikere med hinanden. Hvis vi fik nogle mere håndfaste metoder ville kommunikationen kunne forbedres. Vi bruger ikke metoderne i dag. Opgaverne løses således dels ud fra professionelle hensyn, dels ud fra personlige hensyn. Udover i de tilfælde hvor arbejdsdelingen bestemmes af lovpligtige hensyn, vægtes personlige hensyn højest. Dermed har teamets leder en vigtig rolle ved vurdering af, hvem der skal udføre arbejdsopgaverne. Dette betyder, at de erhvervsuddannede i teorien ville kunne udføre opgaver, som normalt ville blive udført af en kollega med længere uddannelse. Ud fra udsagnene fra cases fremgår det dog, at det i højere grad er kortuddannede medarbejdere, der varetager opgaver, som den erhvervsuddannede normalt ville skulle varetage. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 29

32 Samtidig er det tydeligt, at innovationsværktøjer som brainstorm, prioriteringsøvelser, visionsformulering og co creation mv. ikke bruges. Der er hverken en struktur eller en praksis for dette Fortsat fokus på faglighed Flere udsagn i vore interview peger på et ønske om at besidde en større faglighed under og efter uddannelsen sammenlignet med det i dag oplevede faglige niveau. Dette anføres, uden at der nødvendigvis er tale om fx et ønske om videreuddannelse til pædagog eller sygeplejerske. Således fremhæves bl.a. et behov for mere fokus på fagspecifikke fag, frem for generelle fag som fx samfundsforhold på uddannelserne. Spørgsmålet er, om de erhvervsuddannede som fageksperter i de rette rammer vil kunne bidrage til innovationen. Enkelte udtalelser i casestudierne kunne tyde på, at et yderligere fokus herpå kan være nødvendigt og i hvert fald ikke upopulært blandt eleverne: Citater fra interview: Uddannelsen gjorde primært det, at den bekræftede mig i, at jeg faktisk kunne en hel del i forvejen. Jeg fik ikke så mange redskaber med i bagagen. (Pædagogisk assistent) Jeg havde mange spændende fag på uddannelsen, men kun et fåtal kan jeg bruge i dagligdagen. Jeg savner mere pædagogik og psykologi. (Pædagogisk assistent) Folk som tager min uddannelse kan ikke få nok faglighed proppet ind i den. Vi er faglige med stort F. Men udvikling havde vi ikke fokus på. (Social- og Sundhedsassistent) De interviewede erhvervsuddannede har en faglig stolthed og finder også, at det er en styrke, at uddannelsen er fagspecifik og praksisnær. Dette er dog ikke i modstrid med et ønske om at tune uddannelserne til øget fokus på bruger- og medarbejderdreven innovation. I det hele taget er det tydeligt at de interviewede erhvervsuddannede har en enslydende mening med deres arbejde og ikke har svært ved at udtale sig om denne. Det at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker ligger ligefor. En fortsat fokus på de fagligt forankrede elementer i uddannelserne sikrer, at de erhvervsuddannede har en basis at innovere ud fra. Udnyttelse af positionen som frontmedarbejdere til at blive forgangsmedarbejdere i en innovationsproces, kræver, at de erhvervsuddannede er fagligt stærkt forankrede, men samtidig at de har værktøjerne til at arbejde med innovation Kommunikation og placering i hierarkiet Casestudierne indikerer tydeligt, at medarbejdere med pædagogiske og især sundhedsrettede erhvervsuddannelser befinder sig i bindeleddet mellem brugeren/borgeren og en lang række forskelligartede fagligheder. Den erhvervsuddannede har jævnligt dialog med fx læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger, bandagister, fysioterapeuter, ufaglærte og mange flere. De erhvervsuddannede besidder dermed en vigtig tværgående funktion også i forbindelse med bruger- og medarbejderdreven innovation. De erhvervsuddannede har dermed et godt kendskab til de fleste niveauer af den tværgående faglighed som kendetegner praksisfællesskabet. På den måde bliver de medarbejdere i en central placering i innovationsprocessen. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 30

33 Denne midterplacering i hierarkiet er samtidig udfordrende, idet de erhvervsudannede bliver klemt af stærke fagkulturer, som tilmed i nogle tilfælde sætter de erhvervsudannede på plads og isolerer dem organisatorisk: Citater fra interview: Vi bruger primært møderne til at videndele, og hvis der er møder med fagligt pædagogisk indhold møder kun for pædagogerne. PGU erne holder møder sammen med pædagogmedhjælperne. (Pædagogisk assistent) At fx sygeplejersker glemmer os lidt betyder så også, at vi ikke sparrer med dem om faglige forhold på arbejdspladsen. Her bruger vi ikke dem og de bruger ikke os. Her bruger vi kun hinanden. (Hospitalsteknisk assistent) Midterplaceringen er således ingen garanti for at der gives plads til at arbejde med innovation i praksisfællesskabet. 4.2 Fokus 2: Hvilke forudsætninger hhv. fremmer og hæmmer innovationen Andet fokusområde har følgende fokus, formuleret som undersøgelsesspørgsmål: Hvilke forudsætninger på såvel erhvervsskoler som i den professionelle praksis henholdsvis fremmer og hæmmer mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation og praksisudvikling? Primært ud fra interviews med ledelsen på velfærdsarbejdspladserne, samt personale på det kommunale plan og på uddannelsesudbyderne, søges ovenstående undersøgelsesspørgsmål besvaret. Hvad enten der fokuseres på forudsætninger som fremmer eller hæmmer mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation, argumenterer denne rapport qua casestudierne for at nogle af de væsentligste områder omfatter: 1. En overordnet innovationsstrategi 2. En innovationsvenlig organisering 3. En læringsstil målrettet mod EUD Disse tre områder kan enten udnyttes og dermed bruges som fremmende for innovationen, men tages områderne derimod ikke i betragtning kan de til gengæld virke hæmmende for mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation Overordnet innovationsstrategi Enslydende for både arbejdsplads og uddannelsesudbyderne lyder det, at vellykket innovation først og fremmest kræver en fokuseret strategi for netop innovation. Dette betyder, at ledelsen på såvel skoler som på velfærdsarbejdspladser skal have en klar vision og mission og målsætning for innovation; en decideret innovationsstrategi. Ofte kan det være sådan, at ledelsen har fokus på innovation, men det der mangler er en overordnet struktur og systematik. Endvidere kan der være en mangel på en egentlig innovationskultur og tilstedeværelse af fx de personlige kompetencer som skitseret i tidligere kapitler - eller barriererne kan være for mange. Det kan uden tvivl kræve mange ressourcer fra medarbejdernes side at få oparbejdet en De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 31

34 egentlig innovationskultur. Der skal være tale om en struktur som gennemsyrer organisationen, så alle afkroge (teams) bidrager til innovationen samt drager nytte af denne. Medarbejdere, der måtte være drivere for innovationen, kan risikere at støde på modgang fra ledelsen og andre medarbejdere, hvilket gør, at de til sidst giver op. Der skal derfor være plads til at lave fejl og fiaskoer og samtidig have opbakning fra ledelsen. Sluttelig er kommunikationsvejene også en væsentlig faktor. Hvis al kommunikation kommer fra ledelsen vil det i sidste ende resultere i, at medarbejderne vil opfatte det som topstyring, og ikke vil udvikle nye ideer, eftersom ledelsen måske har andre prioriteter. I det hele taget kan samarbejdet mellem det offentlige og det private inden for innovation styrkes. Denne styrkelse af samarbejdet vil blive nærmere beskrevet i et kommende kapitel Organisering af uddannelsesinstitutionen Et andet område er hele uddannelsesinstitutionens organisation og struktur. Bruger- og medarbejderdreven innovation fokuserer meget på en flad struktur og tværfagligt samarbejde, hvilket skal medvirke til innovation og videndeling på institutionen. Der kan dog opstå diverse problemer i forhold til systematisk evaluering m.m. En hierarkisk struktur kan ligeledes betyde, at de forskellige uddannelser og områder ikke arbejder på tværs af hinanden, hvilket kan hæmme innovationen. Denne tværfaglige tilgang på skolerne, kan flere af skolerne se det perspektivrige i. Citat fra caseinterview: Vi har fokus på det tværfaglige samarbejde på tværs af medarbejdergrupperne. I den forbindelse arbejder vi særligt med dokumentation og kommunikation imellem faggrupper. (Social- og Sundhedsassistent) Der kan endvidere opstå andre komplikationer i form af manglende tid til at mødes og videndeling uddannelserne imellem. For at modvirke dette kan uddannelsesinstitutionen forsøge at skabe såkaldte tværfaglige teams, hvilket kan bestå af personer fra de forskellige uddannelser, der derved udvikler nye ideer sammen. Personerne i disse teams får ligeledes selv lov til at styre den tid, de har til råds. Ydermere kan institutionerne udvikle forskellige incitamentsløsninger, som er med til at blåstemple denne innovationskultur, hvilket kunne udmønte sig i højere løn, attraktive efteruddannelsesmuligheder m.m. Den sidste ting vedrører systematik: Det kunne forsøges at opsamle de mange ideer i en samlet pulje, og derudfra påbegynde forskellige tiltag med udgangspunkt i en ide og herefter evaluere på denne. En række interviews med udbydere af de relevante erhvervsuddannelser i casestudierne peger på, at det er en stor og for dem ofte diffus opgave at give eleverne innovationsværktøjer med: De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 32

35 Citater fra caseinterview (alle fra uddannelsesudbydere): Vi synes umiddelbart, at det er en stor forandring og vi mangler viden om, hvordan det praktisk skal indgå i undervisningen. Jeg kan godt se muligheden for at eleven burde uddannes til mere udviklingspræget samarbejde, især i disse praksisfællesskaber, da strukturen på skolen er så flad og det er så dialogbaseret. Det skaber rum til det udviklingsprægede og innovative, men det er ikke noget vi decideret gør. Jeg ser de største barrierer for innovative tiltag for de erhvervsuddannede som værende viden, respekt og accept fra lederens og pædagogernes side. For at fremme mulighederne for bruger- og medarbejderdreven innovation, skal uddannelsesinstitutionen ligeledes fokusere på at konsolidere innovationen. Ledelsen skal være klar til at motivere og støtte de medarbejdere, der fremlægger ideer og metoder til, hvordan fremgangsmåder kan forbedres eller optimeres. Via denne innovationsstrategi burde ledelsen forsøge at udvikle en medarbejderkultur, som koncentrerer sig om at få medarbejderne til ikke at være intimideret til at fremlægge nye tiltag, men derimod opmuntre, støtte og motivere dem Læring på uddannelserne Et helt konkret eksempel på et innovationsvenligt tiltag på en uddannelsesinstitution er læringsformen PBL (ProblemBaseret Læring). Ved bevidst valg af denne læringsform igennem hele uddannelsesforløbet understøttes den innovative tankegang. Problembaseret læring er så at sige praksisnær og innovationsnær umiddelbart en velegnet kombination til en erhvervsuddannelse. De fleste steder i casestudierne fortælles det dog, at skolerne ikke har nok systematisk fokus på innovationsmuligheder og elevernes bidrag til dette. Uddannelserne er bygget op, så eleverne kan nå større erkendelser, men skolerne har ikke decideret fokus på fx bruger- og medarbejderdreven innovation. Citater fra caseinterview (alle fra uddannelsesudbydere): Vi aktivt arbejder med fag identiteter hvordan indgår man på en arbejdsplads hvad skal de bagefter m.m. Det er svært at presse innovation ind i uddannelsen. Vi har stor fokus på de personlige kompetencer, på selvstændighed og det at være reflekteret i sin hverdag. Livslang læring er et begreb, vi arbejder meget med. Men innovation nej ikke umiddelbart. Der mangler fokus på at se anderledes på gamle problemstillinger dette kan/skal gøres praktisk så uddannelsen ikke bliver for teoretisk. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 33

36 De erhvervsuddannede opdager, at de har brug for at lære nyt i en given situation i marken : Citater fra caseinterview: Jeg opdager, at jeg har behov for at lære nyt, når jeg står ude i marken. Det er også ved praktisk indlæring, ja sidemandsoplæring, at jeg bedst kan lide at lære nyt. (Social- og Sundhedsassistent). Det er ligeledes tydeligt at social- og sundhedsuddannede ikke har en teoretisk tilgang. Tavleundervisning/foredrag er ikke noget de tænder på også selvom emnet er relevant (Uddannelsesudbyder). Det et ledelsesmæssigt ansvar i praksisfællesskaberne at opstille rammerne for innovation, men dette nytter kun, hvis eleverne har nok viden med hjemmefra. Det nytter ikke, at den nyuddannede ikke kan betjene værktøjet som lederen fylder værktøjskassen med. Medarbejderne med pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser er meget praksisorienterede hvad angår behovet for at lære nyt. De er lidt diffuse i forhold til den konstante kompetenceudvikling og det er ofte teamlederen, som skal have overblikket for dem. De opdager at de har behov for at lære nyt, når de står ude i marken - i praksisfeltet. Det er også ved praktisk indlæring, ofte sidemandsoplæring, at de ønsker at dygtiggøre sig. Denne udfordring skal skolerne naturligvis have in mente, hvis innovationsstrategien skal implementeres. Innovation skal tages ud af den akademiske kontekst den ofte præsenteres i - og så gøres jord- og praksisnær. Mange af innovationsværktøjerne skal tunes til de analyserede uddannelsesbrug. Helt fra grundforløbet skal der være plads til de skæve idéer og nye tiltag. Kun på denne måde forankres innovation i uddannelserne. 4.3 Fokus 3: Fremtidssikring af pædagogiske/sundhedsrettede erhvervsuddannelser Tredje fokusområde har følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan erhvervsskolerne og den professionelle praksis samarbejde omkring løbende bruger- og medarbejderdreven innovation? Det fremgår af fokusområde 2, at der er behov for et mere intensivt samarbejde mellem erhvervsskolerne og institutionerne med henblik på at fremme de erhvervsuddannedes evne til at indgå i innovative processer i praksisfællesskabet. Én måde at gøre dette på vil være at samarbejde om efter- og videreuddannelse, hvor innovation er hovedfokus eller indgår i en større sammenhæng som et tema. Fokus i denne rapport er erhvervsuddannelserne, hvorfor vi ikke vil forfølge dette efter- og videreuddannelsesperspektiv yderligere ud over at påpege, at der foreligger et behov for at få flere af de erhvervsuddannede indenfor det pædagogiske og sundhedsrettede felt til at indgå i et sådan efter- og videreuddannelsesforløb. Når de 4 cases ikke i højere grad har innovation som en del af deres udviklingsstrategi hænger det også sammen med, at innovation ikke er et centralt tema i efter- og videreuddannelsen. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 34

37 Citat fra skoleinterview: Hvis vi taler om udvikling og innovation, så har vi her på skolen ikke en bestemt måde vi arbejder med det på. Det er nok mere tilfældigt. Når nogen har nogle gode idéer er det ikke altid vi får gjort noget ved dem nogle gange tager vi det op på et møde, andre gange taler vi med lederen om det. Men vi har ikke en plan for det, og det er lidt forskelligt, om det så bliver til noget. Når fokus rettes på erhvervsuddannelserne er der et langsigtet behov for at udvikle innovative studieformer på alle erhvervsuddannelserne med sigte på at øge elevernes interesse for og kompetencer til at arbejde innovativt og entreprenant i deres senere arbejdsliv. En udvikling af innovative studieformer kræver, at flere forudsætninger er opfyldte i relation til erhvervsskolerne, idet erhvervsskolerne skal: 1. Fokusere på undervisernes kompetencer 2. Arbejde organisatorisk med at fremme undervisernes videndeling og fælles læring 3. Fokusere på den gode innovative praksis blandt underviserne 4. Fremme innovation i undervisningen gennem etablering af et formaliseret Innovationsnetværk på tværs af erhvervsuddannelserne og arbejdspladser For det første er der behov for at fokusere på undervisernes kompetencer. Vore interview understreger, at undervisere på erhvervsuddannelserne bør udvikle deres kompetencer til at arbejde med innovativ didaktik og processer med fokus på både innovation af ydelser gennem faglig udvikling og procesinnovation. Fokus på potentialerne og udfordringerne ved, at de erhvervsuddannede gør sig gældende innovativt i praksisfællesskabet, er ikke et prioriteret område. Følgende interviewudsagn understreger denne pointe: Citater fra skoleinterview: Jeg kan godt se muligheden for at eleven burde uddannes til mere udviklingspræget samarbejde, især i disse praksisfællesskaber, da strukturen på skolen er så flad og det er så dialogbaseret. Det skaber rum til det udviklingsprægede og innovative, men det er ikke noget vi decideret gør. Vi synes umiddelbart, at der er behov for fokus på innovation og vi mangler viden om, hvordan det praktisk skal indgå i undervisningen. For det andet er der behov for, at erhvervsskolerne arbejder organisatorisk med at fremme undervisernes videndeling og fælles læring. Erhvervsskolerne har mulighed for at skabe bedre rammer for, at underviserne i fællesskab udvikler ideer til, hvordan innovative studieformer og undervisning i innovation kan iværksættes i den eksisterende undervisning. Dette handler både om toningen i relevante fag samt at der i opgaveløsninger og øvelser tænkes innovation ind som en problemstilling. Netop erhvervsuddannelsernes styrke ved at kombinere skoleundervisning og praktik giver gode muligheder for at afprøve elevernes arbejde med at bidrage til innovation på deres arbejdspladser. Citat fra caseinterview: Social- og sundhedsassistenter samt hjælperne har ellers et potentiale. De går generelt meget op i jobbet og får faktisk rigtig ofte gode idéer til ændringer/forandringer. Hvis rammerne var de rette for denne gruppe, kunne dette udnyttes bedre. (Leder) De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 35

38 For det tredje er det centralt, at erhvervsskolerne fokuserer på den gode innovative praksis blandt underviserne. Dette kan eksempelvis gøres ved, at undervisere på tværs af fag gennemgår fælles uddannelsesdage med oplæg og eksempelvis fokus på bedste praksis gennem særligt opfindsomme eksempler på afprøvede innovative undervisningsforløb. Eller det kan gøres ved at uddanne egne interne innovationskonsulenter blandt underviserne, som efterfølgende kan fungere som katalysatorer i forhold til en generel udbredelse af innovative studieformer samt undervisning i innovation på uddannelserne. Citater fra skoleinterview: Vi har ikke en overordnet strategi for innovation i uddannelserne eller i tilrettelæggelsen af undervisningen. Vi satser på ildsjælene, som går forrest og gennem projekter viser, hvordan innovation kan skabes i undervisningen. Jeg støtter ildsjælene. De får sjældent nej. Så ledelse og ildsjæle trækker i samme retning. Barrieren er i stedet kollegerne til ildsjælene. Jeg arbejder med innovation og vil genre have medarbejderne med. Her behøver jeg ledelsens opbakning. Hvis de kunne stille med en samlet strategi, vil det være fantastisk. For et fjerde er det muligt at fremme innovation i undervisningen gennem etablering af et formaliseret Innovationsnetværk på tværs af erhvervsuddannelserne og arbejdspladser. Samarbejdet kan karakteriseres ved, at aktørerne agerer i forhold til hinanden som en form for udviklingspartnere, der i fællesskab udforsker nye innovative muligheder, metoder og løsninger på fælles definerede problemer. Vidensopsamling og formidling på tværs af skoler og arbejdspladser giver således muligheder for at hente inspiration og viden i forhold til fremme af innovation. Erhvervsskolerne kan således forsøge at fremme omfanget og nytten af de interne og eksterne relationer og netværk, for derigennem at give de pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser et innovativt perspektiv. Inspiration: Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation, Erhvervs- og Byggestyrelsen, marts 2009: Erhvervsskolerne kan eksempelvis hente inspiration fra erfaringerne fra en række offentligprivate innovationssamarbejder (OPI er), hvor offentlige og private virksomheder samarbejder med henblik på nytænkning og udvikling af offentlige løsninger, jf. Erhvervs- og Byggestyrelsens rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation fra marts Det er således kendetegnende, at både borgere, offentlige organisationer og offentligt ansatte har opnået en række velfærds- og erhvervsmæssige gevinster og potentialer. Dette er blandt andet sket via: Effektivisering af interne offentlige arbejdsgange/processer, hvilket i flere tilfælde har betydet flere ressourcer til pleje, borgernær service etc. Forbedring af kvaliteten af den offentlige service (dokumenteret gennem brugerundersøgelser) Øget arbejdsglæde og forbedret innovationskultur i offentlige organisationer. Ovenstående viser de grundlæggende udviklingspotentialer i forhold til etablering af et mere formaliseret Innovationsnetværk på tværs af erhvervsuddannelserne og arbejdspladserne. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 36

39 Rapporten påpeger også en række barrierer (side 11) for offentlige virksomheder i relation til et innovationssamarbejde med i dette tilfælde private virksomheder. Det fremhæves således, at der er tale om barrierer relateret til strukturelle eller organisatoriske forhold i sektoren: Manglende adskillelse mellem drift og udvikling i den offentlige sektor, hvilket gør, at innovationsprojekter ofte drukner i daglig produktion At medarbejdere i den offentlige sektor ikke ved, hvor de skal henvende sig med gode ideer til offentlig-privat innovationssamarbejde Manglende viden om og kompetencer i ledelse af innovationsprojekter. Med udgangspunkt i ovennævnte rapport (side 13) kunne en pendant til et OPI-samarbejde i denne kontekst således være et Innovationsnetværk på tværs af erhvervsuddannelserne og arbejdspladser. Dette netværk skulle i givet fald være kendetegnet ved, at kvaliteten af den offentlige service og rammerne herfor skal øges via løbende ide- og videnudveksling mellem parterne samt løbende brugerinvolvering i udviklingen af løsningerne. Innovationssamarbejdet kan omfatte såvel produkt- og serviceinnovation som organisatorisk innovation, herunder nytænkning af arbejdsgange, ansvarsområder og interne processer. De fire cases har - jf. de foregående fokusområder - understreget, at der er behov for en skærpet formalisering af den innovative praksis, idet de erhvervsuddannedes potentialer ikke kommer til fuld udnyttelse i praksisfællesskabet. En styrkelse af de erhvervsuddannede i de innovative processer i praksisfællesskabet kan også forventes at have en positiv effekt i forhold til uddannelsernes evne til at tiltrække og fastholde eleverne på uddannelserne. Specielt i forhold til fastholdelse af eleverne vurderes det at være perspektivfuldt, at eleverne i praktikken og gennem undervisningen opdager egne styrker i forhold til at bidrage til innovation i praksisfællesskabet. Med en opkvalificering af undervisere på skolerne, kombineret med øget eksperimentering med at fremme innovative studieformer og innovativ didaktik, er det en klar mulighed, at der kan skabes bedre rammer og betingelser for, at flere elever på uddannelserne vil bidrage til innovation via en mere proaktiv rolle i praksisfællesskabet. 4.4 Fokus 4: Udvikling af uddannelserne gennem nye kompetencemål Fjerde fokusområde tager udgangspunkt i følgende undersøgelsesspørgsmål: Hvordan kan de pædagogiske og sundhedsrettede uddannelser udvikles så de aktivt bidrager til bruger- og medarbejderdreven innovation? Dette fokusområde 4 er rettet mod udvikling af de udvalgte uddannelser 5 : Dels gives der eksempler på, hvilke typer af brugerdrevne innovationsaktiviteter der kan indgå i uddannelsen, dels vurderes det, om der med fordel kan indgå supplerende kompetencemål for hver af de tre erhvervsuddannelser med henblik på at styrke de faglærtes tværfaglige relationer i praksisfællesskabet, samt styrke deres faglighed i udviklingsorienterede, innovative aktiviteter. 5 De tre erhvervsuddannelsers grundlæggende indhold og opbygning er beskrevet i lovbekendtgørelse nr Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik af 23. oktober 2007 samt underliggende bekendtgørelse. De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 37

40 For så vidt angår erhvervsuddannelsernes bidrag til bruger- og medarbejderdreven innovation er det en mulighed, at erhvervsuddannelserne tilbyder eleverne undervisning i innovation og giver eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation. Der findes fag i dag, som forsøger at indfange innovation. Et eksempel er grundfaget iværksætteri og innovation (BEK 06/07/2007) 6. Faget indeholder dog, som titlen antyder, en hel del andet end innovation og flere elementer i bekendtgørelsen er ikke relevante for de pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelser. Iværksætteri med fokus på bl.a. opstart af egen virksomhed, finansieringsmuligheder, erhvervsjura, erhvervsstruktur, budget og lignende er ikke tilstrækkelige til at sætte innovation på dagsordenen på uddannelserne og dermed efterfølgende i praksisfælleskaberne. Derfor vil der i det følgende blive præsenteret en række konkrete forslag til udvikling/toning af uddannelserne, så de står stærkere i forhold til denne relativt nye diskurs. Overordnet set handler bruger- og medarbejderdreven innovation om systematisk at opsamle og inddrage idéer og erfaringer fra brugere og/eller medarbejdere og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling (jvf. kapitel 3). I en uddannelsesmæssig kontekst vil bruger- og medarbejderdrevne innovationsaktiviteter kunne indgå som en yderligere parameter i relation til udviklingen af den respektive uddannelse. Det vedrører eksempelvis aspekter i forhold til: Redskaber til styring af innovationsprojekter, herunder planlægning og implementering af projekter og aktiviteter Metoder til medarbejder- og brugerinddragelse Bidrag til at skabe nye arbejdsgange med fokus på hensigtsmæssige snitflader Tværgående forhold, koordination og samarbejde på tværs af enheder i praksisfællesskabet og på tværs af offentlige myndigheder med udnyttelse af faggruppernes faglige specialer Kvalitet i opgaveløsningen, herunder opstilling af (fælles) kvalitetsmål og standarder Kommunikation og dialog, både internt og eksternt i forohld til interessenter De relevante erhvervsuddannelser kan udvikles ved at indbygge ovenstående forslag direkte i undervisningen, således at eleverne via en innovativ pædagogisk tilgang udvikler selvstændighed og evne til innovation ud fra inddragelse af reelle problemstillinger i undervisningen. Aspekterne - fremhævet ovenfor - er alle kendetegnet ved, at der er meget tæt kontakt mellem medarbejder/personale og slutbruger, hvilket giver særligt gode forudsætninger for at skabe brugerdreven innovation. Nedenfor er gennem en række eksempler på medarbejder- og brugerdrevne aktiviteter uddybet, hvordan innovation konkret kan indplaceres i hver af de tre erhvervsuddannelser samt forslag til yderligere kompetencemål for hovedforløbene. 6 De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 38

41 Der fokuseres nedenfor på tre områder, hvor medarbejder-/brugerdreven innovation kunne indgå i en uddannelsesmæssig kontekst, understøttet af undervisning i konkrete redskaber/metoder: Nye arbejdsprocesser gennem procesinnovation Idégenerering og -udvikling Planlægning og gennemførelse af projektforløb med henblik på at skabe faglig udvikling Nye arbejdsprocesser gennem procesinnovation En væsentlig innovationsaktivitet er analyse, vurdering og optimering af processerne, hvor man med en medarbejderdrevet tilgang kan skabe egentlig innovation. Her skal skitseres et redskab til, hvordan medarbejderes idéer og forslag til ændringer og forbedringer systematiseres og styres. Arbejdet med nye arbejdsprocesser skal resultere i mere hensigtsmæssige arbejdsgange præget af højere kvalitet, større bruger-/kundetilfredshed samt forbedret arbejdsmiljø for de involverede medarbejdere. Arbejdet med innovative arbejdsgange bruger kendt og ny viden kombineret på ny vis, ligesom arbejdet i sidste ende skal tilføre praksisfællesskabet merværdi. Målet med at arbejde med innovative arbejdsgange og processer på de tre erhvervsuddannelser er, at eleverne skal kunne arbejde med innovative redskaber og værktøjer med fokus på: Hensigtsmæssige arbejdsprocesser, der forbedrer kvalitet og som effektiviserer Kvalitetsforøgelse i arbejdet styrket trivsel for brugere og medarbejdere Arbejdsprocesser, der fremmer et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø At et eventuelt højt stressniveau hos medarbejdere/ledere reduceres Dette kræver, at eleverne skal arbejde med skabelse af en egentlig innovationskultur: Klare mål, fokus på samarbejde (også i praksisfællesskabet) og inddragelse af forskellige fagligheder, implementering og brug af it(-systemer), planlægning og organisering af arbejdet, tydeliggørelse af resultater, fokus på implementering af nye arbejdsprocesser samt løbende forbedringer og tilpasninger. Innovationsaktiviteten Nye arbejdsprocesser gennem procesinnovation bør i givet fald indgå i de respektive erhvervsuddannelsers hovedforløb: Den pædagogiske grunduddannelse: Eksempelvis i relation til valgfag af 2 ugers varighed Hospitalsteknisk assistent: Eksempelvis i relation til fagrelevant psykologi, kommunikation og etik Social- og sundhedsuddannelsen: Eksempelvis i relation til sundheds- og sygeplejefag og medicinske fag De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 39

42 Kompetencemålene for hovedforløbet kunne være, at eleverne eksempelvis: Har kendskab til og kan anvende redskaber og værktøjer til udarbejdelse af innovative arbejdsgange Selvstændigt kan planlægge og gennemføre forløb med fokus på kvalitetsforøgelse som følge af nydefinerede arbejdsgange Kan inddrage forskellige fagligheder i arbejdet Medtænke faktorer som trivsel og godt arbejdsmiljø i reformulering og definering af sagsgange Kan anvende it-systemer af relevans for arbejdsgangene (primært SOSU og hospitalsteknisk assistenter) Kan formidle hensigten med arbejdet med innovative arbejdsgange og resultaterne heraf Idégenerering og -udvikling Idégenerering det at arbejde kreativt er en andet innovationsfelt, som vil kunne indgå i en uddannelsesmæssig sammenhæng i erhvervsuddannelserne. Det konkrete arbejde med en idéproces omfatter typisk følgende elementer: Idéskabelse Idéscreening Idéudvikling Opgaveformulering Implementering Figuren viser de typiske hovedelementer i en proces, hvor der arbejdes med idégenerering og udvikling. Den første af i alt fem idéfaser vedrører opgaveformuleringen og de mål, der skal arbejdes hen i mod. Herefter gennemføres dels idéskabelsen, dels idéscreeningen, hvor idéer prioriteres og viderebearbejdes. Den fjerde fase omfatter idéudviklingen ud fra screeningen, og de(n) valgte idé(er) konkretiseres og beskrives nærmere. I den sidste faser sker implementeringen ud fra en koncis implementerings- og aktivitetsplan med fokus på slutbrugeren. Denne innovationsproces har for eleverne det formål, man skal kunne redegøre for og anvende metoder til idégenerering og udvikling. Eleverne skal således arbejde med kreative teknikker i relation til idégenerering og udformning, styrke og professionalisere processer indenfor idéudvikling og innovation, kilder til og brugen af innovative idéer, metoder, bruge kreativitet mere effektivt, anvende aktiviteter der sætter fokus på idégenerering og skaber konkrete resultater, idéskitser, mindmaps, design og opbygning af proces, brug af it samt fokus på kreative faser (idéstimulering, idégenerering, idéudvælgelse og idéudvikling). De pædagogiske og sundhedsrettede erhvervsuddannelsers bidrag til bruger- og medarbejderdreven offentlig innovation 40

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE

Læs mere

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet: Prøve Afsluttende PAU Den afsluttende prøve Uddannelsen afsluttes med en individuel mundtlig prøve. Eleven udarbejder alene eller i samarbejde med andre elever et projekt, som danner grundlag for eksaminationen

Læs mere

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent

sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Lære sammen Arbejde med mennesker Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Socialog sundhedsuddannelsen HOVEDFORLØBET Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Lære sammen Arbejde med mennesker LÆRE SAMMEN SOCIAL- OG SUNDHEDS- UDDANNELSEN UDDANNELSE

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;

TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der; TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt som er udarbejdet

Læs mere

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Odense Byråd,

Odense Byråd, Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.

Læs mere

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse.

Hvorfor eux? En eux har to formål. Uddannelsen skal sikre eleverne erhvervsrettede kompetencer samt adgang til relevant videreuddannelse. EUX på PAU og SOSU Baggrund Forliget om eud-reformen indeholder en målsætning om, at der kommer eux på de fleste erhvervsuddannelser. Ministeren har fået bemyndigelse til at udvikle eux på de områder,

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor

Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

ANSVAR indhold anerkendelse

ANSVAR indhold anerkendelse MERE END ET GODT JOB ANSVAR indhold anerkendelse Pædagogisk assistentuddannelse Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 11.-13. november 2009 En investering i arbejdsglæde, der betaler sig www.godtjob.dk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol

Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitik for Arbejdsfællesskabet Metropol Personalepolitikkens grundlag I Metropol vil vi uddanne de bedste professionsudøvere nogensinde. Dette fordrer de bedste medarbejdere. At udfolde denne

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV

Ledelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i

Læs mere

Sundhed og omsorg 2012

Sundhed og omsorg 2012 Evaluering af Sundhed og omsorg 2012 Denne rapport er udarbejdet i samarbejde mellem: HR og Kvalitet Udviklingsafdelingen Innovationscentret i Sundhed og Omsorg Indledning/formål Sundhed og Omsorg iværksatte

Læs mere

Derfor taler vi om robusthed

Derfor taler vi om robusthed Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker

Læs mere

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark

Læs mere

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. 1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer

Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni Ledelse af rehabilitering. Ledelse af relationer Rolle og ansvarsbeskrivelse i Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2017 forretningen en politisk styret organisation relationer rehabilitering Indledning Du sidder nu med en revideret udgave af Ældre- og

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI MISSION: Social- og Sundhedsskolens formål er at uddanne medarbejdere til bistands-, pleje- og omsorgsområdet så de matcher samfundets behov. Skolen skal give mulighed

Læs mere

Antal inviterede: 2557

Antal inviterede: 2557 TRIVSELSMÅLING Ringsted Kommune Totalrapport April 2019 Antal inviterede: 2557 Antal besvarelser: 1964 Svarprocent: 77% INDHOLD OM DENNE RAPPORT 3 DASHBOARD 5 DEN SOCIALE KAPITAL I ENHEDEN 6 SAMLET SOCIAL

Læs mere

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode: : Målet skal nås som en færdighed A. Mål for praktikuddannelsen selvstændigt arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i samarbejde

Læs mere

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE

INNOVATØREN POTENTIALE RISIKO VORES FORTÆLLING VORES LØFTE UNDERVISNINGEN OG FORSKNINGEN DE STUDERENDE AFTAGERNE INNOVATØREN Tendens #1: En kompleks verden i hastig forandring Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer på. Vi gør fuld brug af de muligheder, som teknologi

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Fra vision til virkelighed

Fra vision til virkelighed Kreativitet Børneinddragelse Leg Fra vision til virkelighed ambitioner for arbejdet med Børnenes Hovedstad på børne-, unge- og kulturområdet i Billund Kommune Godkendt 16. maj 2017 Fælles vision for Børnenes

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde

Læs mere

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS

SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SAMMEN OM DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK SIDE 2 / 11 Gentofte Kommunes personalepolitik består af fire elementer: INDLEDNING 1 DEN OVERORDNEDE

Læs mere

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført

Læs mere

info dag/rhe

info dag/rhe SOSU 2017 Social og sundhedshjælperuddannelse Ny uddannelse Social og sundhedsuddannelse En uddannelse bliver til to Trin 1 Social- og sundhedshjælper Trin 2 Social- og sundhedsassistent Social- og sundhedshjælperuddannelse

Læs mere

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune

Social- og sundhedshjælperelever, der er ansat af Egedal Kommune Ydelsesbeskrivelse Social- og sundhedshjælperuddannelse Lovgrundlag BEK nr 1117 af 18/08/2016 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper Uddannelsesordning for Social- og sundhedshjælperuddannelsen,

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning

Læs mere

Ledelses- og værdigrundlag

Ledelses- og værdigrundlag Ledelses- og værdigrundlag Sundhed & Omsorg Esbjerg Kommune Forord I Sundhed & Omsorg arbejder vi bevidst med aktiv, værdibaseret ledelse for at skabe en effektiv organisation, som leverer serviceydelser

Læs mere

Strategi for HF & VUC Klar,

Strategi for HF & VUC Klar, Strategi for HF & VUC Klar, 2019 2022 Vision HF & VUC Klar er førstevalget for alle, der ønsker en voksenuddannelse. Med kombinationen af kompetencegivende uddannelse og blik for den enkeltes udvikling

Læs mere

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET

5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET Side: Side 1 af 10 5.0 LÆSEPLAN FOR GRUNDFORLØBET MODUL I (3 uger): INTRODUKTION TIL GRUNDFORLØBET Velkomst og introduktion - Skolen - Rundvisning - Grundforløbet Introduktion til uddannelsen og arbejdsområdet

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik

Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5

Læs mere

Bliv SOSU og gør en forskel

Bliv SOSU og gør en forskel Bliv SOSU og gør en forskel For mig findes der ikke noget mere bekræftende end at se den glæde jeg frembringer hos den enkelte borger. Og jeg gør jo bare mit arbejde. Og nogle gange lidt mere Hver eneste

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed

Erhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Skole. Politik for Herning Kommune

Skole. Politik for Herning Kommune Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse

Lærerkursus Sønderborg 16-9-15. DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse Lærerkursus Sønderborg 16-9-15 DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse DEN PRAKTISKE VEJ TIL JOB og en mellemlang videregående uddannelse PÆDAGOGISK ASSISTENT 2 år 1 1/2 mdr.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet. Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for pædagogisk assistentuddannelse Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Læs mere