Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt"

Transkript

1 Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt Et fælles kommunalt regionalt Lean projekt i børne- og ungdomspsykiatrien I samarbejde med Arbejdsprocesser og Logistik, Center for Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Redaktion Birthe Jensen, projektleder. Louise Rosendahl Iversen, konsulent. November 2009

2 Resume og konklusion Resume Baggrunden for projektet var overvejelser om, hvordan bestemmelserne i sundhedsaftalerne kunne omsættes til en fælles forståelse af handling i sags- og patientforløb. Et ønske om at optimere samarbejdet og en markant stigning i presset på de børne og ungdomspsykiatriske ydelser, gjorde det særdeles relevant at undersøge og inddrage nye metoder til strukturering af det tværsektorielle samarbejde på området. Projektet har været et modelprojekt i forhold til at undersøge, om man med anvendelse af Lean redskaber i opgaveløsningen kunne udlede en struktureret tilgang til løbende at arbejde med forbedring af samspil og samarbejde. Projektet startede i september måned 2008 og forløb frem til august måned I projektet deltog, foruden ledere, et tværfagligt team af medarbejdere fra børne og ungdomspsykiatrien i afsnit D og U i Risskov, og afsnit U2 i Herning. Ligeledes deltog medarbejdere og ledere fra Herning, Århus og Norddjurs Kommuner. I projektet blev der arbejdet i 3 projektgrupper, som var tværfagligt og tværsektorielt sammensat med op til i alt 8 deltagere. I projektgrupperne fandt man ud af, at kommunikation, gennemskuelighed og viden om hinanden er afgørende faktorer for et godt samspil og samarbejde i et forløb. De 3 projektgrupper har alle i processen opnået at beskrive en forløbsstandard for den fælles indsats i et sags og patientforløb, som optimerer ovennævnte faktorer. Endvidere er der udviklet et elektronisk spørgeskema, som løbende kan anvendes til monitorering af den fælles indsats. Spørgeskemaet skal afprøves og evalueres i ungdomspsykiatrien i Risskov i samarbejde med Århus Kommune, og i børnepsykiatrisk afsnit U2 i Herning i samarbejde med Herning Kommune, første gang i november Projektet afsluttes med en metodebeskrivelse til udvikling af forløbsstandarder. Konklusion Hvordan er det så gået med at opfylde formålene for projektet, som var følgende: at fastlægge en række kvalitetsstandarder for samspil og samarbejde i sags og patientforløb. at udvikle et monitoreringssystem, for løbende opfølgning på standarderne. at undersøge om man kan udlede en struktureret tilgang til løbende, at arbejde med udvikling af kvaliteten i det fælles samarbejde. Gennem arbejdsgangsanalyse på konkrete sags og patientforløb forløb kom man frem til en række forslag til løsninger som tilsammen blev beskrevet i forhold til: hvad skal der gøres?, hvem gør det? og hvornår? Slutresultatet blev en forløbsbeskrivelse eller en forløbsstandard - som afspejler den fælles indsats, og som i vid udstrækning bygger på ønsket om: struktur, kommunikation og gennemskuelighed. Denne proces gentog sig i de 3 grupper, og der er blevet udarbejdet forløbsstandarder for det fælles sags og patientforløb i alle 3 grupper. 2

3 Enkelte af løsningerne er allerede indført, men hele rækken af tiltag, der udgør forløbsstandarden, skal nu efterfølgende omsættes til handling. I forhold til dette er et Lean redskab som Tavlen det redskab, som er stærkt i implementeringsfasen, og samtidig understøtter dialogen og fokus på løbende udvikling. Derfor er introduktion til og opstart med Tavlemødet det næste skridt i processen. Med forløbsstandarderne implementeret, kan forløbene optimeres og unødig ventetid for medarbejderne og patienterne kan reduceres. At kunne gøre det rigtige 1. gang betyder større patienttilfredshed, mere tid og større arbejdsglæde for medarbejderne. Forløbsstandarderne er et redskab, der med sine aftaler og struktur på en række punkter kan øge muligheden for, at de rigtige mennesker mødes eller taler sammen, så beslutninger kan tages, hvilket ligeledes reducerer ventetid. Børne og ungdomspsykiatrien har rigtig mange kommuner at samarbejde med, og kommunerne har børne- og ungdomspsykiatriske afsnit, der hver især har deres måde at gøre tingene på. Gennemskuelighed, og dermed muligheden for at skabe et rationelt forløb, opleves helt klart begrænset fra begge sektorer. Forløbsstandarder udarbejdet i et dialogbaseret fællesskab kan skabe det nødvendige kendskab til hinanden og den efterstræbte gennemskuelighed. Det tager tid at lave disse forløbsstandarder, idet det kræver en tværsektoriel dialog for at nå frem til resultater. Men med baggrund i de 3 gruppers erfaringer om og med hinanden, så er der meget tid at hente i de løsninger og den struktur, der kan etableres i den fælles fremtidige arbejdsindsats. Opgaven med at udvikle et monitoreringssystem for løbende opfølgning på standarderne udviklede sig sideløbende med forløbsstandarderne. De beskrevne forløbsstandarder består, som tidligere beskrevet i rapporten, af mange små tiltag, som er afgørende for at forløbene bliver optimale. En række af disse er udvalgt til målepunkter, som tilsammen giver en metode til at undersøge, om forløbsstandardens anvisninger anvendes, eller har den ønskede virkning. Disse målepunkter er omsat til et elektronisk spørgeskema, som forsøgsvis to gange skal besvares af alle samarbejdspartnere, med henblik på at danne grundlag for målrettet opfølgning i de etablerede grupper i Herning og Århus. Efterfølgende tages stilling til fortsat monitorering på baggrund af de fremkomne datas anvendelighed. Afslutningsvis er erfaringerne i modelprojektet blevet omsat til en guide for processen, som angiver en metode til arbejdet med at videreudvikle og udvikle forløbsstandarder i andre børne og ungdomspsykiatriske afsnit og kommuner (se side 21). 3

4 Indholdsfortegnelse Resume og konklusion...2 Resume...2 Konklusion Indledning Baggrund for projektet Formål Metode Om faserne Arbejdsform Initiativer til udvikling af forløbsstandard Problemstillinger Problemafgrænsning Kortlægning af arbejdsgange Initiativerne Øvrige fund i projektgrupperne Resultater Forløbsstandarder Monitoreringssystem til opfølgning på standarderne Udvikling af guide til arbejdet med forløbsstandarder Konklusion Plan for fortsættelse af projektet Perspektivering

5 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling, Arbejdsprocesser og Logistik 1, og omhandler modelprojektet: Et fælles kommunalt regionalt Lean projekt i børne- og ungdomspsykiatrien med den overordnede titel: Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt. Projektet, som startede på initiativ af JYFE 2 i september 2008, blev afsluttet i august 2009, og har arbejdet med at undersøge metoder og løsninger for et bedre samspil og samarbejde mellem udvalgte kommuner og afsnit i børne og ungdomspsykiatrien. Projektet er gennemført i tre projektgrupper med deltagelse af repræsentanter fra: Børnepsykiatrisk afsnit U2 i Herning og Herning Kommune Børnepsykiatrisk afsnit D i Risskov og Norddjurs Kommune Ungdomspsykiatrisk afsnit U i Risskov og Århus Kommune De 3 projektgrupper vil i rapporten blive benævnt som Herning Norddjurs og Århus. Formålet med rapporten er at beskrive projektets initiativer, løsninger og erfaringer, og i den sammenhæng redegøre for metodernes betydning. Dette skal efterfølgende danne baggrund for planlægningen af det videre arbejde med implementering og videndeling. Rapporten indleder med baggrunden for projektet, samt mål og plan for projektet. Efterfølgende beskrives processen i 3 faser med aktiviteter og anvendte metoder. Derefter redegøres mere uddybende for, hvilke initiativer projektet har genereret i forhold til målene, samt mulighederne for implementering og fastholdelse. Rapporten afsluttes med konklusion og perspektivering. 1.1 Baggrund for projektet Baggrunden for projektet er oplevelser fra patienter, pårørende, kommune og region, der tydeliggør behovet for at forbedre det tværsektorielle samarbejde. Forældre, børn eller unge har desværre alt for ofte oplevet, at samarbejdet mellem kommune og region ikke fungerer optimalt. For personale ansat i kommuner og børne og ungdomspsykiatrien har oplevelsen af manglende gennemskuelighed og ringe kommunikation ligeledes bidraget til nogen frustration i samarbejdet. Endvidere er der en markant stigning i presset på de børne og ungdomspsykiatriske ydelser, hvilket gør det særdeles relevant at undersøge og inddrage nye metoder til strukturering af det tværsektorielle samarbejde på området. Rammerne for det tværsektorielle samarbejde mellem kommunerne og børne og ungdomspsykiatrien er beskrevet i de sundhedsaftaler, der er indgået mellem kommunerne og regionerne. 1 Arbejdsprocesser og Logistik (A&L) blev etableret med dannelsen af regionen med det formål, at understøtte regionens sygehuse og psykiatri i at optimere arbejdsgange. Dette med henblik på opnåelse af kvalitetsforbedringer, bedre arbejdsforhold og/eller bedre udnyttelse af ressourcer og kompetencer. A&L bruger inspiration fra en Lean metodisk tilgang i forhold til opgaveløsning. 2 JYFE er en forening, hvor medlemmerne tæller samtlige kommuner i det midt- og nordjyske, Region Nordjylland og Region Midtjylland, der samtidig er sekretariat for JYFE. Formålet for JYFE er at virke som katalysator for et socialt forsknings-, evaluerings- og metodeudviklende miljø i det geografiske område, der dækker Region Midtjylland og Region Nordjylland. JYFE skal via konkrete initiativer medvirke til at inspirere, udvikle og bygge bro mellem forskning, uddannelse, administration og praksis på det sociale og socialpædagogiske område 5

6 Aftalerne indeholder bestemmelser om, hvad der er henholdsvis kommunens og regionens opgaver og ansvar omkring et behandlingsforløb hos et barn, eller et ungt menneske. Overvejelser om hvordan disse aftaler kunne omsættes til en fælles forståelse af handling i sags og patientforløb, blev formuleret i et projektforslag, med fokus på at inddrage det frontpersonale der står med opgaverne ude i praksis. Samtidig ønskede JYFE at undersøge om man med en Lean metodisk tilgang til opgaveløsningen kunne udlede en struktureret tilgang til løbende at arbejde med udvikling af kvaliteten i det fælles samarbejde. 1.2 Formål Projektet er et modelprojekt som har haft til formål at undersøge og beskrive muligheder for kvalitetssikring af det fælles samarbejdsfelt for kommuner og børne og ungdomspsykiatrien. På den baggrund blev der formuleret følgende mål for projektet: at fastlægge en række kvalitetsstandarder for samspil og samarbejde i sags og patientforløb. at udvikle et monitoreringssystem, for løbende opfølgning på standarderne. at undersøge om man kan udlede en struktureret tilgang til løbende, at arbejde med udvikling af kvaliteten i det fælles samarbejde. Med klarhed på formået var næste skridt at beskrive hvilken metode der ville bringe projektet godt på vej til målopfyldelse. 2. Metode Metoderne til arbejdet i projektet har, som tidligere nævnt taget sit udgangspunkt i Lean filosofiens verden, hvor hovedfokus er at skabe mest mulig værdi for kunden = patienten/borgeren. Indenfor sundhedssektoren, arbejder man i Lean sammenhænge oftest ud fra at kunden defineres som både patient og personale, hvilket da også har gjort sig gældende i denne sammenhæng. Deltagelse af medarbejdere og ledere, med henholdsvis ekspertviden og beslutningskompetence, er en af grundstenene i arbejdsmetoden. Den viden om hverdagspraksis, med hensyn til samspil og samarbejde, som alle i projektet har kunnet bidraget med, dannede således baggrund for beslutningerne om fremtidens fælles praksis. Den tværsektorielle dialog og viljen til at se på sig selv og ikke kun fokusere på, hvad man ønskede de andre skulle lave om, blev i høj grad medbestemmende for projektets udbytte. I projektet blev der arbejdet i projektgrupper, som arbejdede med metoder til problemidentificering, brainstorm, udvælgelse af indsatsområder og arbejdsgangsanalyse, samt en struktureret tilgang til proces og opfølgning på projektgruppernes arbejde. Projektet blev gennemført i 3 faser: idé fasen, planlægningsfasen og redskabsudviklingsfasen, der tilsammen forløb over næsten et år (se figur 1). 6

7 Figur 1 Som det fremgår af figuren, har der foregået et meget intensivt forløb over de sidste 6 måneder, hvilket har været vigtigt af hensyn til at sikre flow i processen, samt af praktiske hensyn i forhold til sommerferie. Hver af de tre faser havde forskellige formål, og repræsenterede hver sine milepæle i form af aktiviteter eller opgaver, der ledte frem til næste fase. 2.1 Om faserne I nedenstående skema redegøres for formålet med hver fase, samt de redskaber og aktiviteter der har knyttet sig til milepælene. Fase Formål Redskaber /Aktiviteter Milepæle Idé fasen - Kontakt. - Sundhedsaftaler. - indsigt - Pårørendeundersøgelse. - Baggrund beskrevet. - Skabe interesse. - Forventnings Afklaring. - Planlægge/afholde: dialogmøder. informationsmøder afklarende møder. - kontakt etableret med centerledelser og chefer for kommunerne. - Informationsmøde med potentielle projektgruppedeltagere afholdt. - Projektbeskrivelse udfærdiget. Planlægnings fasen - Overblik. - Kvalitet i projektet. - Fremdrift. - Resultater. - Involvering af ledere. - Tidsplan for workshops. - Tovholder hvert sted. - Interviewguides. - Information om form og metoder. - Dialog. - Plan for processen med interviews og workshops foreligger. - De tværsektorielle og tværfaglige grupper, med ledelsesrepræsentanter, er etableret. - Data indsamling via kvalitative undersøgelser med interviews af projektgruppemedlemmerne og forældre/evt. unge er 7

8 gennemført Udviklings fasen - At udvikle og beskrive løsninger der sikre kvalitet i sags og patientforløb. - At identificerer kvalitetsparametre for monitorering af sags- og patientforløb. - At afprøve Lean metoder i processen, med henblik på metodeudvikling. - Anerkendende tilgang. - Procesledelse. - Ekspertviden til stede. - Prioritering af problemstillinger ved hjælp af tavle. - Arbejdsgangsanalyser med Brunt papir metoden. - Dialog. - Tværfaglighed. - Beslutningskompetencer. - Fremmøde. - Introduktion til roller og ansvar for projektgruppe- Deltagere er gennemført. - Introduktion til Lean redskaber og anvendelse af Brunt papir metoden og Prioriteringstavle er gennemført. - Indsatsområder er udvalgt. - Beskrivelse af sags og patientforløb med tilhørende anvisninger og instrukser foreligger. - Evaluering af udbytte og proces foreligger. Projektet og Lean tilgangen var i særdeleshed fokuseret på det operationelle niveau, hvor medarbejderne er eksperterne, og en væsentlig del af opgaven var at identificerer spild, dobbeltarbejde, tilfældigheder og irrationalitet. Der skulle skabes meningsgivende arbejdsgange, der ville sikre flow i forløbene. Projektets grad af succes var derfor afhængig af, at der kom en repræsentativ tværfaglighed ind i projektgrupperne til at sikrer den nødvendige ekspertviden, og en ledelsesmæssig deltagelse der kunne understøtte flowet gennem beslutningsdygtighed. Ledelsen i kommunerne og i børne og ungdomspsykiatrien havde derfor en vigtig opgave i at udpege deltagerne til projektgrupperne og etablere styregruppen.(se bilag 1) I sammensætning af projektgrupperne lykkedes det at opnå tværfagligheden i alle grupperne, men kun ledelsesmæssig deltagelse fra børne og ungdomspsykiatrien i en af grupperne. Med til arbejdet i grupperne hører nødvendigheden af en særlig arbejdsform, som skal sikre den nødvendige struktur i arbejdet. 2.2 Arbejdsform For at sikre et minimalt ressourcetræk blev hver enkelt projektgruppedeltager interviewet. Interviewene havde samtidig til formål at fremskaffe metodisk udledte data. I gennemførelsen af interviews med alle projektdeltagerne, ca. en time til hver, blev der derfor anvendt en semistruktureret interviewguide (se bilag 2). Interviewene afsluttedes med et fælles informationsmøde med projektgruppedeltagerne i den enkelte organisation. Omkring det ene forældreinterview, som det lykkedes at få, blev der ligeledes anvendt en semistruktureret interviewguide (se bilag 3). Data fra de gennemførte interviews dannede grundlag for at udvælge problemstillinger til arbejdet med arbejdsgangsanalyser. 8

9 Projektgruppemedlemmerne skulle deltage i 6 projektmøder/workshops hver med 2 ugers mellemrum. Mødernes udgangspunkt har været de udvalgte problemstillinger som blev tydeliggjort i optegning af konkrete sagsgange. Med det udgangspunkt var opgaven for projektdeltagerne at beskrive det optimale forløb i en forløbsbeskrivelse, også kaldet en forløbsstandard. Nedenstående illustrationen gengiver et billede af et typisk projektgruppemøde, hvor problemstillinger og ideer til løsninger udveksles hinanden imellem og fremmer dialogen omkring det gode samarbejde. Jeg har været på netværksmøder hvor der er blevet skrevet fyldestgørende referater så ingen var i tvivl om hvilke aftaler der var blevet lavet. Det er sikkert og dejligt at arbejde med. (Herning kommune) Efter netværksmøder har ingen af os haft tid til at skrive referat, så aftalen har været at vi hver især bare gør vores egne noter om de aftaler vi har lavet på mødet. (Børnepsykiatrisk afsnit Herning) Vi kan måske skabe en mellemvej vi kunne tilføje et punkt i epikrisen der hedder aftaler fra netværksmøder. Vi sender alligevel epikrisen til PPR og andre samarbejdspartnere fra kommunen kan så kontakte PPR hvis de mangler information fra netværksmødet. (Børnepsykiatrisk afsnit Herning) 3. Initiativer til udvikling af forløbsstandard Vejen til forløbsstandarden i de 3 projektgrupper gik derfor gennem arbejdet med at generere initiativer, som fremkom på baggrund af prioriterede problemstillinger. 3.1 Problemstillinger I interviewene blev det tydeligt hvor problemstillingerne kom til udtryk i samarbejdet i sags og patientforløb, og at der var stor enighed om nedenstående punkter: Gennemskuelighed og forventningsafklaring kun til stede i et ringe omfang. Kvaliteten på netværksmøder er afhængig af om der møder de rigtige personer op. 9

10 Dialog sker næsten udelukkende ved netværksmøder og omkring sager. Kommunikation er afgørende tror på at mere og bedre dialog kan hjælpe i samarbejdet. Det virker som om, at der er nye folk hele tiden svært ved at finde indgangen til kommunen. Det virker meget personbestemt og afsnitsbestemt hvilket behandlingsforløb barnet får, det kan være svært at forstå som samarbejdspartner og pårørende. De månedlige møder i ungdomspsykiatrien er afgørende for samarbejdet. Kommunen ønsker struktur på en mulighed for at mødes med psykiatrien. Rigtig svært for psykiatrien at have så mange kommuner som samarbejdspartnere. Vi gør, som vi gør i vores afsnit hvad de andre gør, kan/vil vi ikke blande os i. I forløbet undersøges og underbygges problemstillingerne med observation af 2 netværksmøder da de betegnes som et afgørende samarbejdsforum. Det ene netværksmøde illustrerede de problemstillinger projektdeltagerne under møderne har pointeret: Centrale netværkspartnere dukker ikke op, og der meldes først afbud i sidste øjeblik. Forældre føler ikke der er sammenhæng i sagsforløb. Forældre føler de har for mange skiftende kontaktpersoner i kommunen. Psykolog fra kommunen skal gå før tid, og mødet må hastes igennem. Alliance opstår forældrene og psykiatrien mod kommunen. Oplevelse af uklarheder i forhold til, hvilke aftaler der bliver iværksat. Den sagsansvarlige fortæller, at familien har brug for støtte og vejledning, hvorimod psykologen fra kommunen skriver det ned som rådgivning, dermed opstår forvirring i forhold til, hvad forældrene kan forvente. Mødet havde en fast struktur, og psykiatrien var mødt velforberedte op. Det andet netværksmøde gav et billede af et velafviklet netværksmøde: Alle centrale netværkspartnere var fremmødte. Sagsbehandleren og psykologen fra kommunen mødte velforberedte op, og havde hjemmefra undersøgt forskellige tilbud. Psykiatrien mødte velforberedte op. Mødet gav plads til at forældrene kunne fortælle om deres forventninger og bekymringer. God stemning mellem alle parter. Ingen alliance. Interviewet med den ene forældre og gennemgang af den seneste landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse i børne og ungdomspsykiatrien (2007) understøttede ligeledes problemstillingernes relevans. 10

11 Med tanke på den tid der var til rådighed i projektet var det, som før nævnt nødvendigt at foretage en udvælgelse af problemstillinger der skulle arbejdes med. 3.1 Problemudvælgelse Med hjælp fra prioriteringstavlen (se nedenstående tegning figur 3) hvor man vurderer i forhold til indsats <> effekt, besluttede projektgrupperne hvilket emne de havde lyst til at gå videre med. De tre projektgrupper valgte problemstillinger som fik temaoverskrifterne: Kommunikationsveje (Århus), Netværksmøder (Nord Djurs) og standarder/netværksmøde (Herning) som temaer. De tre emner har, i de følgende workshops med kortlægning af arbejdsgange endt især med, at være fokuseret omkring netværksmødet, da det er et væsentligt omdrejningspunkt i samarbejdet. 3.2 Kortlægning af arbejdsgange Figur 1 Figur 2 Figur 3 Arbejdsgangsanalysen eller i daglig tale brunt papir metoden er et Lean værktøj (figur 1). Analysen indbefatter kæden af aktiviteter, der er nødvendige for at tilvejebringe en sundhedsydelse fra start til afslutning. De værdi - skabende aktiviteter symboliseres med en grøn Post-it note ex: Pt. henvises til Psykiatri eller: Psykiatrien sender indbydelse til netværksmøde ud. De grønne sedler viser således de aktiviteter, der sker under et patientforløb, som har stor værdi for patienten. De røde Post-it derimod tydeliggør problemer og ventetid altså de ikke værdi - skabende aktiviteter. De gule Post-it er idéer til at kunne løse de problemstillinger angivet på de røde Post-it. Metoden med brunt papir og Post-it notes giver, på en simpel måde, adgang til analyse af - og afsæt i det der var relevant og aktuelt for deltagerne nemlig deres hverdag. I alle tre grupper skulle der laves analyser af forskellige sagsgange både indefra og ud, og udefra og ind det vil sige et patientforløb hvor psykiatrien afsluttede og videregav til kommunen og et forløb, hvor kommunen henviste et barn/en ung til psykiatrien. Alle grupper skulle først lave as is analyser (sådan som det ser ud), og derefter lave to be analyser (sådan som vi ønsker, det skal se ud i en realistisk verden). Optegningen af to be forløbet rummer de mange initiativer / løsninger som tilsammen udgør en forløbsstandard fra hver projektgruppe. 11

12 3.3 Initiativerne De efterfølgende eksempler fortæller om de små detaljer der er blevet arbejdet med i forhold til netværksmødet. Det er initiativer / løsningsforslag og skridt på vejen til en samlet forløbsstandard. I de gruppespecifikke beskrivelser redegøres for de initiativer den enkelte gruppe har arbejdet med. (se bilag 4, 5 og 6) Netværksmødet Varsling af netværksmøde Problemstilling: Netværksmøder opleves af særlig vigtig karakter i forhold til barnets/ den unges videre fremtid. Derfor er det vigtigt at invitere alle relevante netværkspartnere i forhold til at diskutere mulige tilbud og fremtidige aftaler. Projektgruppemedlemmerne oplever jævnligt at netværkspartnere aflyser grundet for sen varsling. Løsning: Indbydelse sendes ud 3-4 uger før afholdelse. Dagsorden til netværksmøde Problemstilling: Indbydelsen til netværksmødet har lidt for meget karakter af en overordnet tekst. Den bør forbedres ved at være mere specifik på, hvad der skal tages stilling til for at undgå uklare forventninger til forberedelse, tid, ressourcer, varighed af møde og fremtidige aftaler. Løsning: Indbydelsesbrevet skal fremover betragtes som en dagsorden, hvor der gøres opmærksom på særlige forhold, der måske skal drøftes. Forventningsafklaring i forhold til aftaler fra netværksmøde Problemstilling: Hvis der ikke opsummeres på hvilke aftaler der er lavet på mødet går hver især derfra med sin egen opfattelse deraf. Særligt et problem hvis referatet ikke bliver skrevet eller er lang tid undervejs. Løsning: I dagsordenen tilføjes et punkt: Opsummering af aftaler 12

13 Nuværende arbejdsgang: Ny arbejdsgang: Se forslag fra afs. U2 Risskov på en dagsorden/ indbydelse i bilag 8. Sikring af centrale personers fremmøde til netværksmøde Problemstilling: Indbydelser til netværksmøder med 1-2 ugers varsel har været svært for kommunen at imødekomme. Det korte varsel har haft betydning i form af en øget risiko for, at netværksmødet enten er blevet aflyst, eller at centrale personer ikke har kunnet deltage. Fra psykiatriens side har det betydet, at de har brugt ressourcer på at arrangere og afholde møder, hvor centrale personer ikke har deltaget. Løsning: Det blev vedtaget, at man i psykiatrien som hovedregel sikrer sig centrale personers tilsagn før indbydelsesbrev sendes ud. Nuværende arbejdsgang: Ny arbejdsgang Sagsansvarlig Ringer/sender indbydelsesbrev til kommune og pårørende i særlige tilfælde sikres fremmøde af centrale personer før pårørende får besked om dato Indbydelsen sendes ud 1-4 uger før afholdelse af netværksmøde Referat fra netværksmøde Problemstilling: 13

14 Et referat af netværksmødet kan være svært at nå med de trængte ressourcer. Referatet er vigtigt i forhold til, at sikre at alle kender aftalerne fra netværksmødet, og kender deres fremtidige rolle i forløbet. Kommunen kan endvidere have svært ved at igangsætte tiltag uden referatet som dokumentation. Løsning: Referater skal udsendes senest 3-4 uger efter afholdelse af møde (eller efter aftale) enten i epikriseform (Herning) eller som almindeligt referat Nuværende arbejdsgang: Store forskelle fra sted til sted Ny arbejdsgang: Retningslinjer i forhold til afbud til netværksmøde Problemstilling: Afbud fra især centrale personer kan have afgørende indflydelse på barnets/den unges fremtidige forløb. Afbud som medbringes på mødet af andre, opleves særligt demotiverende for samarbejdsrelationen og er af forældre og samarbejdspartnere blevet opfattet som uprofessionelt og uengageret i barnet/den unge. Løsning: Sekretær fra psykiatri skal have besked helst samme morgen. 14

15 Forældrene skal efterfølgende orienteres, og spørges, om de ønsker mødet gennemført på trods af afbud fra central person. Nuværende arbejdsgang: Ny arbejdsgang: Sagsansvarlig Sikrer at centrale personer møder op Modtages afbud fra centrale personer samme dag skal pårørende vide det inden mødets start, og hvis de ønsker tilbydes en ny dato Centrale personer og øvrige netværkspersoner Netværksmøder prioriteres højt, derfor sker afbud kun ved sygdom og i nødstilfælde Afbud samme dag skal ske til sekretær i børne- og ungdomspsykiatrien allerhelst samme morgen Foruden ovenstående ændringer blev der afklaret: udveksling og brug af mailadresser Problemstilling: Begge parter har oplevelsen af at mailadresser er svært tilgængelige, at det er besværligt og opleves ikke imødekommende. At have mailadresser på samarbejdspartnere opleves som en stigende nødvendighed for en smidig sags - afvikling. Løsning: Der blev informeret om at kommunens mailadresser er tilgængelige på kommunens hjemmeside, og psykiatrien vil fremover sikre at de kan fås ved henvendelse til sekretæren på afdelingen. Projektgrupperne fandt i øvrigt også andre lidt mere omfattende emner, som blev diskuteret og vendt i forhold til mulige tiltag for til at sikre bedre kommunikation og samarbejde. Disse beskrives i efterfølgende afsnit på samme vis som ovenstående, men kræver umiddelbart en nærmere bearbejdning og beslutningsproces før de er klar til implementering Øvrige fund i projektgrupperne Superbrugerkorps (Århus) Problemstilling: 15

16 Projektgruppen drøftede psykiatriens oplevelse af at Århus Kommune er svær at finde ind i som samarbejdspartner. Endvidere har stor forskel på viden om og vurdering af ungdomspsykiatriens opgaver, ført til forløb, der ikke er særlig hensigtsmæssige. Løsning: Gruppen udarbejdede derfor et forslag til funktionsbeskrivelse for et superbrugerkorps af børnelæger. Forslaget indebærer, at børnelægerne i Århus Kommune, sammen med Ungdomscentret, bliver indgangsporten i forhold til samarbejdet med ungdomspsykiatrien i Risskov. Funktionsbeskrivelse for superbrugerkorpset : Fungere som en indgangsport fra ungdomspsykiatrien og ind i kommunen. Foretage vurdering af sager til ungdomspsykiatrien. Forestå faglig vejledning på enkeltsager og generelt. Være den der oversætter / fortolker notater fra ungdomspsykiatrien. Deltage i de månedlige møder mellem kommune og ungdomspsykiatri i Ungdomscentret med henblik på forventningsafklaring, bedre dialog og sparring. Opnå specialistfunktion og sikre en form for standardisering. Fungere som et naturligt link til de praktiserende læger. Sikre kompetenceudvikling på området. Ses som et forebyggende tiltag. Overvejelser omkring organisering: Organisatorisk placeres korpset under det virtuelle kompetencecenter. Fysisk placering bibeholdes. Hjemmeside Problemstilling: Gruppernes medlemmer kunne alle fortælle om mange oplevelser med frustration eller irritation over samarbejdspartnerne, når man ikke modtager de ydelser, man forventer. I grupperne blev det tydeligt, at fordomme om hinanden trives på baggrund af en overraskende ringe viden om hinandens vilkår, faglighed og muligheder. Løsning: Grupperne foreslår, at man hurtigst muligt får sikret en opdateret og overskuelig hjemmeside for både kommunen og psykiatrien. Overskueligheden kunne skabes med specifikke links for patienter/pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere, som her får mulighed for at søge oplysninger og kontaktinfo. 16

17 Skadestueforløb Problemstilling: Projektdeltagerne fortæller om manglende overholdelse af aftaler fra samarbejdspartnerens side: når en ung har været i skadestuen og ungdomspsykiatrien sender en skrivelse til kommunen, så er der ikke gennemskuelighed på, hvad der så sker efterfølgende, hvilket forårsager misforståelser, patientforløb med forringet kvalitet, eller manglende mulighed for at iværksætte en forebyggende indsats. Løsning: Som et led i at kunne tilbyde unge mennesker i Århus et sammenhængende og kvalitetssikret forløb, opstod ideen om at beskrive arbejdsgangene, når en ung henvender sig i skadestuen på Risskov. Ungdomscentret i Århus Kommune blev foreslået som dem, der skulle have den koordinerende rolle ved behov for en kommunal indsats. Forløbsstandarden er ikke gennembearbejdet, idet der ikke har deltaget personale fra skadestuen i Risskov. (se bilag 6) Med afslutningen af den sidste workshop var der således stadig mange områder der kunne diskuteres til fælles glæde og gavn. Samtidig var der i de 3 projektgrupper tilfredshed og enighed i forhold til resultaterne og de mange ting man var blevet klogere på sammen. 4. Resultater Projektdeltagerne har erfaret noget de egentlig godt vidste: at det har været vigtigt at være sammen om at nå frem til resultaterne. Det fælles arbejde med at beskrive forløbsstandarderne er i sig selv befordrende for samarbejdet idet der sker: Accept af hinandens forskelligheder. Indsigt i hinandens bevæggrunde for beslutninger. Videndeling - gode idéer deles og opstår. Det tværfaglige og tværsektorielle afslører dobbelt arbejde / uhensigtsmæssigheder og årsager til stop i forløbet. Nedbryder fordomme. Baner veje for professionelle netværk. Indledningsvis startede projektgrupperne med, at beskrive flere sags og patientforløb med de problemstillinger som de har arbejdet med i hverdagen, og blev derigennem i stand til at afdække vigtige indsatsområder: 1. Der skal være gennemskuelighed på ydelsernes karakter og omfang i både børne og ungdomspsykiatri og kommune. Dobbeltarbejde, ventetid og unødigt arbejde reduceres, hvis man kan arbejde med færrest mulige ukendte faktorer og ved, hvad man kan forvente sig af hinanden. 2. Struktur på de mange små delelementer i patient-/sagsforløb er afgørende for kvaliteten i forløbene. Med struktur reduceres personafhængige løsninger, og der sikres en optimering af netværksmøder og øget mulighed for hurtig opfølgning i forløbene. 3. Løbende kommunikation er et vigtigt håndtag for optimering af sags og patientforløb. Hurtig afklaring af spørgsmål, undren eller uenighed pr. telefon 17

18 eller mail betyder, at opgaverne kan løses i en arbejdsgang. Derved reduceres ventetid og misforståelser således, at opgaven, omkring den unge eller barnet løses rigtigt første gang. Netværks- dannelse, indsigt og forståelse fremmes hos medarbejdere i begge sektorer med videndeling og kvalitetsudvikling til følge. 4. Dialogen mellem kommune og region bør etableres på ledelsesplan. 5. Et godt image udadtil opnås ved at kommune og region i fællesskab bidrager konstruktivt og ansvarligt i patient-/sagsforløb. Hvis alle er medspillere, og inddrager hinanden i løsningerne, er der mulighed for at opnå en synergieffekt. Den viden som projektgruppemedlemmerne i fællesskab havde identificeret, blev efterfølgende omsat til et konkret udbytte i form af forløbsstandarder. 4.1 Forløbsstandarder Det mere konkrete udbytte af arbejdet med indsatsområderne resulterede, for alle tre grupper, i fastlæggelse af forskellige initiativer, der tilsammen udgør en beskrivelse af et fælles sags og patientforløb - en forløbsstandard. Arbejdet med forløbsstandarderne har ikke beskæftiget sig med henvisningsproceduren da den fungerer som anvist på børne og ungdomspsykiatriens hjemmeside. Forløbsstandarden består af en optegning af de handlinger der er aftalt skal ske, ud fra den viden der er til stede i projektgrupperne. Der er arbejdet med problemstillinger jævnfør eksemplerne beskrevet i afsnittet med initiativerne. Derved skabes overblik og gennemskuelighed og øger muligheden for et vellykket sags og patientforløb. De forløbsstandarder der er beskrevet i dette projekt er lavet som overordnede forløbsstandarder, men kan beskrives langt mere specifikt hvis man f. eks. Laver forløbsstandarder ud fra diagnoser. Det afgørende er at de er lavet i et tværsektorielt og tværfagligt samarbejde idet man ellers ikke vil få belyst de faglige, lovmæssige og strukturelle vilkår der ligger bag de forskellige muligheder for handlinger. At undre sig og spørge har givet mange andre løsningsforslag end hvis parterne hver især alene skulle beskrive forløbet. Løsningsforslagene er således baseret på fakta og det praktisk mulige hos begge parter, i respekt for hinanden. Herved sikres at det rent faktisk er muligt at implementerer de forskellige løsningsforslag. Forløbsstandarderne er derfor klar til implementeringsfasen og enkelte af løsningsforslagene er også gennemført under udarbejdelsen. På næste side ses et eksempel på en forløbsstandard. Disse farvede felter forklare nedenstående eksempel på en sådan forløbsstandard (ses også i bilag 9) 18

19 Århu s Kom m un e/ Risskov afd. U: Kom m u nika tio ns ve je, to-b e Ud arb ejde t a f ar be jd sg rup pe, a pr il-m a j Modtager henvisning fra egen læge Henvisning Evt. kommune på ba n en AK UT: Samme døgn Gode ramm er for netværksm øde - d ialo g - vig tigs te e r m e d - fokus på den unge SU BAKU T dage/uge Psykiatrien: Modtager henvisning af e n ak tiv s er vic e lo vs sa g fr a kommunen Sender brev til kom mune om visit at io n P sykia tr i v is ite re r hver onsdag sag tildeles sa gsa n sva r lig Br e v til fo ræld r e om 1. sa m ta le inden 8 dage. Info materiale medsendes 1. samtale inden 2 mdr. Udredning starter Udredningsforløb Behandlingsforløb Og/eller Afsluttes med netværksmøde ep ikr ise Ep ikrise Sagsansvarlig ind kald er til afsluttende netværksm øde Af slu tte n de netværksm øde Kompetence cen ter Superbruger Korps Vejledning i ve nt et id fr a ps ykia tr ien H vis ve nt et id overskrider 2 mdr, skal pt. have privat tilbud Sagsansvarlig sætte s på v ed in d kald e lse til 1. sa m t ale Vejle d nin g i ventetid fra ps ykiatrien S ærligt f a gligt forum ved det månedlige møde Hv is / Nå r d er spottes et behov for social indsats ko n ta kt socialrådgiver Kommune in vite r es 3-4 ug e r før Sa gsa nsva rlig: -Sikrer at de rigtige er med. - Laver dagsorden Evt. ambulant. opfø lgning Ambulant ydelse vejledning på en afs luttet s ag Ve jle de n de fu n ktio n 4 læg e r Henvisning Sag sendes tilbage som afvist, e vt. m e d anbefalinger mellem ungdomscenter og psykiatri Plan A og Plan B Referat udsendes til mød e de lta g er e in de n 4 uger Kommunen: - PPR - U ngdomscenter -Familieråd - Socialforvaltning Hotline Sort ering/ Klassificering af henvisning Afklaring af PP R s opgave for henvisninger: Pr oc es sta r te r i ef te r år Henviser til unge psykiatri Modtager brev fr a ps ykia tr ien om visit at ion Superbrugerkorps deltager M o dt ag e r in db yd els e til afsluttende netværksmøde 3-4 ug e r fø r Sygemelding/afbud sk er s en e st samme morgen til sekretær/ sagsansvarlig i p sykia tr ie n Af slut tende netvæ rk smøde Ingen tilbud fra 1. ne tv ærk sm ø d e. In vite r p syk ia tr i til nyt møde Kommunen anvender alle relevante oplysninger i en 50 Referat M o dt ag e r r ef er a t fra psykiatri inden 4 ug e r Afventer Gitte Krogh Aft ale r undersøges V is ita tio n Evt. konference Aft aler iværks at e n te n pla n A e lle r plan B A rb e jd sp r oc e ss e r og L o g is tik, Center for Kvalitetsu dvikling Alle de røde cirkler markerer steder hvor der er sket en kvalitetssikring i form af en ny arbejdsgang eller en understregning af nuværende praksis. Langs ad vejen, i arbejdet med forløbsstandarden blev der samtidig fokuseret på hvilke parametre der ville egne sig til monitorering af kvaliteten i forløbet. 4.2 Monitoreringssystem til opfølgning på standarderne I arbejdet med forløbsstandarder gav alle deres bud på, hvilke faktorer der ville give mening at måle på, hvis man skulle monitorere kvaliteten af det fælles sags og patientforløb. På den baggrund, inklusiv det ene interview med en pårørende, som det lykkedes at få, samt en gennemgang af den seneste landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse i psykiatrien (2007), blev der udviklet indikatorer til monitoreringen. (bilag 10) Monitoreringen har følgende formål: 19

20 Der skal laves en Baseline måling, som kan danne baggrund for at sammenligne om implementeringen af forløbsstandarder giver det forventede resultat. Måling efter 6 måneder skal sikre at der, i fællesskab bliver arbejdet kontinuerligt med forbedringer og at der er et faktuelt grundlag at beslutte fremadrettet på. På den baggrund besluttede projektgruppemedlemmer og styregruppe følgende: Monitoreringsredskab til løbende evaluering af samarbejde og samspil et forsøg Problemstilling: På baggrund af de identificerede problemfelter er der blevet udarbejdet et elektronisk spørgeskema, som skal sikre, at der løbende bliver taget stilling til forbedringspotentialet i samarbejdet mellem kommune og børne- og ungdomspsykiatri. Af ressourcemæssige hensyn afprøves undersøgelsen som et pilotprojekt i Herning, børnepsykiatrisk afsnit og Århus ungdomspsykiatri. Løsning: Den praktiske gennemførelse bliver i form af en mail med et link til spørgeskemaet. Mailen udsendes til de der har deltaget på et afsluttende netværksmøde og omhandler alle afsluttende netværksmøder i en udvalgt måned 2 gange på et år i Herning og Århus. Center for Kvalitetsudvikling forestår denne praktiske del. Dialogmøder Problemstilling: På baggrund af oplevelserne med de tværsektorielle projektgruppemøder er projektgrupperne af den opfattelse at dialogen og møderne er et centralt redskab til at optimere samarbejde og samspil. Grupperne har kaldt møderne for dialogmøder. Et forslag til struktur for at mødes har grupperne endnu ikke, idet et børnepsykiatrisk afsnit jo umuligt kan afholde møder med hver kommune. Løsning: For ikke at lade de logistiske problemer skyde en god idé ned, aftaltes et forsøg med dialogmøder med udgangspunkt i de data, der er fremkommet i den elektroniske spørgeskemaundersøgelse. Projektgruppedeltagerne forventer at det vil betyde en fakta baseret dialog og en mulighed for at udveksle information og lære af de gode historier i fællesskab. På den baggrund blev det vedtaget at vurdere rationaliteten i dialogmøderne efter følgende plan: Dialogmøderne skal afprøves i et år hvor Herning-gruppen og Århus-gruppen mødes x 2 og drøfter resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Herefter evalueres med henblik på at afgøre om effekten af møderne står mål med anvendelsen af ressourcerne. Logistisk set vil dialogmøder være en svær opgave for psykiatrien at løse, da de har så mange kommuner at samarbejde med. Gruppen anbefaler, at man indledningsvis 20

Bilag. Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt

Bilag. Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt Bilag Lean i et tværsektorielt samarbejdsfelt Et fælles kommunalt regionalt Lean projekt i børne- og ungdomspsykiatrien I samarbejde med Arbejdsprocesser og Logistik, Center for Kvalitetsudvikling Region

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger

Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Metodebeskrivelse Integreret udredningsforløb for børn med psykiatriske problemstillinger Med udgangspunkt i erfaringer med samarbejdsprojekt imellem Kolding Kommune og Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Afdeling,

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen

DIALOGMØDE. udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen DIALOGMØDE udarbejdet i samarbejde med Servicestyrelsen De væsentligste pointer fra Dialogmødet: 1. Trivselsmetoden er et afsæt for dialog og samarbejde mellem forældre, daginstitution og socialrådgiver

Læs mere

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence

Udviklingsprojekter i Center of Excellence. Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Udviklingsprojekter i Center of Excellence Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling Center of Excellence Nye projekter i Center of Excellence I Center of Excellence fokuserer vi på metodeudvikling

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder

Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Samarbejdsmodel for kommuner og væresteder Mål med samarbejdsmodellen Det er forventningen, at samarbejdsmodellen på sigt medvirker til, at de socialt udsatte borgere får et mere positivt syn på kommunen

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean

8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean 8 stillingsannoncer inden for kvalitet og udvikling samt lean AC Kvalitet og udvikling Erhvervelse af kompetencer indenfor uddannelsesområdet bredt f.eks.: Udvikling, gennemførelse, administration, dokumentation.

Læs mere

Måltidsbarometeret i praksis

Måltidsbarometeret i praksis Måltidsbarometeret i praksis En drejebog til hvordan redskabet kan anvendes til at evaluere og forbedre kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere.. Kulinarisk kvalitet Samarbejde. og kommunikation

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

- styrkelse af det tværsektorielle

- styrkelse af det tværsektorielle Projekt Velfærdsledelse - styrkelse af det tværsektorielle samarbejde Frederiksberg Kommune og PC Frederiksberg Oktober 2011 april 2013 Program Projektets historik - Formål og baggrund Udklip fra undersøgelsesresultater

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv

Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Implementering af best practice set fra et ledelsesperspektiv Årsmøde Organdonation januar 2015 Afdelingssygeplejerske Inge Holst Lauridsen 1 Sydvestjysk Sygehus Sikring implementering forudsætter : God

Læs mere

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014

REFERAT. Koordineringsgruppemøde. 28. november 2014 DATO KONTAKTPERSON MAIL 28-11-2014 Rasmus Fuglsang Jensen rfj@vd.dk REFERAT EMNE Koordineringsgruppemøde TIDSPUNKT 28. november 2014 STED DELTAGERE Videomøde: Femern A/S, København / Vejdirektoratet, Skanderborg

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011

Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 Strategi og Ledelse Chsk 16. december 2008 Fredensborg Kommunes Leanstrategi 2009-2011 I. Formålet med Leanstrategien Fredensborg Kommune bliver med Lean en organisation, hvor medarbejdere og ledelse via

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008

Oplæg til DTHS fra Talesøjlemøde d. 7. april 2008 Der mødte 21 deltagere op og hele landet var repræsenteret. Målet for dagen var at konkretisere Talesøjlens organisering og udarbejde oplæg desangående til DTHS. Opgaverne var at etablere de faglige netværk

Læs mere

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.

Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper. PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde Mål: En mødeform, som kan bruges til at skabe fremadrettet handling på baggrund af en gennemført trivselsmåling. På dialogmødet arbejder man med at udvælge, prioritere og komme med forslag til handlemuligheder

Læs mere

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd

Brugerråd Derfor og sådan. Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor og sådan Guide l jer der vil opre e et brugerråd Brugerråd Derfor Fordelen er de andre øjne, vi får på. Vi kommer hur gt l at se det hele indefra, og det bliver også hur gt silotænkning.

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri

Region Hovedstadens Psykiatri. Resultataftale 2015. Psykiatrisk Center Amager. Region Hovedstadens Psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri Resultataftale 2015 Psykiatrisk Center Amager Region Hovedstadens Psykiatri Introduktion Denne resultataftale beskriver de driftsmål og strategiske initiativer, som Psykiatrisk

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Strategi og handleplan

Strategi og handleplan Strategi og handleplan for tillidsrepræsentantområdet Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland 1 1. Indledning Dansk Sygeplejeråds kongres har vedtaget Udviklingsretning for TR i fremtidens DSR, der skal

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien

Patientinddragelse. Kick-off konference 13. Juni 2012. Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i. Børne- og Ungdomspsykiatrien Patientinddragelse Kick-off konference 13. Juni 2012 Fra brugerinddragelse til kvalitetsforbedring i Børne- og Ungdomspsykiatrien Børne- og Ungdomspsykiatri Odense, Universitetsfunktionen 2 Anne Kamuk

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Aktive Byrum Projektstatus 2012

Aktive Byrum Projektstatus 2012 Aktive Byrum Projektstatus 2012 Indhold KMØ ramme Indsatsområde og mål Målgruppe Delprojekter Organisering Mobile faciliteter Kunstneriske indgreb Tidsplan 2013-15 Det aktive byrum 2012 Fagligt netværk

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen

ESDH i praksis. v/ Bjerne Hansen ESDH i praksis Krav til medarbejdere og ledelse for at ESDH bliver en succes v/ Bjerne Hansen www.esdh-specialisten.dk Program Implementeringens 4 faser Resultat af spørgeskemaundersøgelse i 4 myndigheder

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011

Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013. Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Masterplan for Social & Tilbud 2010-2013 Økonomidirektørforeningens årsmøde 2011 Baggrunden for projektforløbet 2010-2013? Borgernes behov og ønsker ændrer sig løbende synet på borgerne og deres behov

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012.

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Fax 99 68 58 01 SE. nr. 29-76-76-02

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert

Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert SOCIAL-OG SUNDHEDSASSISTENS FAGLIG KOMPETENCE Niveau 1 single loop Niveau 2 double loop Niveau 3 - ekspert Har faglig indsigt, varetager grundlæggende sygepleje- og aktiveringsopgaver. arbejder regelbaseret

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT

Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Direktionen BESLUTNINGSREFERAT Sted: Mødelokale 250, rådhuset Dato: Onsdag den 4. februar 2015 Start kl.: 9:00 Slut kl.: 13:00 Medlemmer: Fraværende: Kommunaldirektør Jesper Kaas Schmidt (formand) Velfærdsdirektør

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide

TRUS - TR-udviklingssamtale Guide TRUS - TR-udviklingssamtale Guide Oktober 2010 (revideret 12.12.11) Denne guide sendes til TR i god tid forud for TRUS Indholdsfortegnelse 1. Velkommen til TR-udviklingssamtalen (TRUS)... 3 2. Formål...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013.

Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen i 2013. Vi knækker kurven! projekt om fravær i Borger & Arbejdsmarked 2013 Indledning Borger & Arbejdsmarked ønsker med denne projektbeskrivelse at sætte indsatsen for at nedbringe sygefraværet på dagsordenen

Læs mere

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C

ADM - P.2.3.130 - Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013, ver. 1.3C Side 1 af 6 Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Analyserapport og ledelsens evaluering - 2013 Niveau: Niveau 2 Dokumentbrugere: KS-chef, Led, SysAns Øvrige: Redaktør: jba Fagansvarlig SysAns Dokumentnummer:

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland

Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Implementering af Bookplan i Region Nordjylland Susanne Skeem Projektleder RN Lena H. Malmberg Implementeringsansvarlig projektleder RN Capgemini Sogeti - Århus 21.maj 2015 Agenda Nyt bookingsystem i Region

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar

VALGPROGRAM. Region Nordjylland 2013. Din sundhed...også Venstres ansvar VALGPROGRAM 2013 Din sundhed.....også Venstres ansvar Valget er dit Tirsdag den 19. november 2013 kan du være med til at bestemme, hvem der fra årsskiftet skal sidde i formandsstolen for Regionsrådet i

Læs mere

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde

Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Antropologer for at øge medindflydelsen på plejecentret Johan Riis Minde Rapport 1 Plejecentret Johan Riis Minde i Morsø Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte

Læs mere

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister

SIKKER PSYKIATRI. Resultater med medicinpakken. Vordingborg. v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister SIKKER PSYKIATRI Resultater med medicinpakken Vordingborg v. Psykiatridirektør Michael Werchmeister Medicinpakken - Organisering Projekt Sikker Psykiatri i Region Sjælland, er forankret på et voksenpsykiatrisk

Læs mere

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator

Patientforløb - Kronikerprogram. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Patientforløb - Kronikerprogram Hvad? Hvorfor? Hvordan? Jens M. Rubak Praksiskoordinator Hvad har I at arbejde med? * patienten * hospitalerne * praktiserende læger * kommunen * jer selv Hvorfor er kvaliteten

Læs mere

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011

Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 CSH Side 1 23-04-2010 Handlingsplan UU Overfladeindustri 2010-2011 Aktiviteter Tilfredshed med faglærerkompetencer Andre internationale muligheder Oplæg om nano på Minimesse 8.april 2010 Virksomhedspraktik

Læs mere

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb

Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb Tegning: Lars Andersen Og så røg jeg i mit eget pakkeforløb En Tretrins raket Tanken bag et pakkeforløb Personlig patient oplevelse Anbefalinger i fht brugerinddragelse 2 Hvad er et pakkeforløb Så er der

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk

DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk DANSKE FYSIOTERAPEUTER Region Midtjylland Mindegade 10, 1. sal 8000 Århus C Tlf.: 86 18 36 66 E-mail: midtjylland@fysio.dk Dagsorden Regionsbestyrelsesmøde Tidspunkt: Torsdag d. 19. august 2010 kl. 14-19.00

Læs mere