Værdien af landdistriktsudviklingen

Transkript

1 Værdien af landdistriktsudviklingen - baseret på 3 sjællandske projekter Udarbejdet af Landdistriktskonsulent Rikke Sønder Landboforeningen Gefion Fulbyvej Sorø Projektet er støttet af promilleafgiftsfonden for landbrug 1

2 Værdien af landdistriktsudviklingen - baseret på 3 sjællandske projekter Det sidste års fokus på implementeringsprocessen af de kommende vand- og naturplaner har dannet baggrund for den sjællandske afdækning af værdien af landdistriktsudviklingen i nærværende interviewundersøgelse. Med udgangspunkt i disse aktuelle emner der både optager embedsmænd, politikere og landbrugserhvervet, er det intentionen at afdække hvorvidt 3 konkrete tiltag der er initierede og gennemført af landbruget har skabt synlighed og værdi i forbindelse med den lokale opfattelse af landdistriktsudviklingen. Udgangspunktet i vand- og naturplanerne, viste sig tidligt i forløbet at være hensigtsmæssigt. Udover at vand- og naturplanerne har stor bevågenhed fra mange sider, så er det også emner der optager mange landmænd pt. Da landbruget i gennem det sidste årti har iværksat og gennemført en lang række frivillige projekter med samme målopfyldelse som vand og naturplanerne forskriver, er det interessant at få afdækket om denne indsats har været synlig. På baggrund af dette er det på Sjælland valgt at tage udgangspunkt i 3 forskellige projekter, der har det tilfældes at de alle falder ind under et af indsatsområderne natur og miljø eller dem begge i landdistriktsprogrammets søjle 2. Det er valgt at tage udgangspunkt i 2 lokalområder beliggende i henholdsvis Næstved og Vordingborg Kommune. Udvælgelsen af projekterne er endvidere sket på baggrund af følgende kriterier; Projekterne skal være initieret og gennemført af landbruget Projekterne skal vedrører enten indsatsområdet natur eller indsatområdet miljø under landdistriktsprogrammets søjle 2 Projekterne skal vedrører landbrugsarealer Projekterne skal skabe langsigtede effekter der også kommer lokalområdet til gode Projekterne skal være gennemført i områder hvor der er etablerede LAG er 2

3 Projekterne og baggrund for samme De 3 projekter valget er faldet på er: VMPIII projekt i Øvre Suså beliggende i Næstved Kommune VMPIII projekt i Mellemste Suså beliggende i Næstved Kommune Naturplansprojekt på Svinø beliggende i Vordingborg Kommune Øvre Suså. I år 2006 tog ejeren af Broksø Gods kontakt til Storstrøms Amt med henblik på at få etableret et vådområde på ejendommens arealer langs den øvre del af Suså. Grundet Amternes nedlæggelse blev ejerens projektoplæg videresendt til de lokale Skovdistrikt med henblik på vejledning og bistand til selve gennemførelsen. Skovdistriktet har efterfølgende fået bevilliget penge fra miljømilliarden til at gennemføre en vådområdeindsats langs øvre Suså der involverede Broksø samt 2 nærved liggende godser. Ejeren af Broksø Gods har dog valgt at gennemføre sit eget VMPIII projekt under landdistriktsprogrammet på ca. 60 ha tidligere agerjord, men i samarbejde med skovdistriktet således at det var samme målopfyldelse parterne arbejdede frem mod. I 2008 færdiggjorde Broksø Gods deres VMPIII projekt, mens Skovdistriktet ved udgangen af 2010 udsatte deadline for deres projekt endnu engang. VMPIII projektet på Broksø Gods er gennemført således at det ud over den obligatoriske kvælstofreduktion også skal sikre og bevare det rige fugleliv der er i området. Broksø har både før, under og efter projektforløbet haft et dynamisk samarbejde med en lang række interesseorganisationer således at flest mulige interesser er tilgodeset under hensyntagen til fuglelivets udviklingsmuligheder. Projektet er videreformidlet via egen hjemmeside og en avisomtale i den lokaleavis. Projektet er støttet af VMPIII indsatsen under søjle 2 i landdistriktsprogrammet. Mellemste Suså. Østlige Øers Landboforening har igennem en årrække sat fokus på behovet for at kvælstofproblematikken bliver løst mere hensigtsmæssig. Det har derfor været et fast punkt på dagsordnen for foreningen at ressourcerne der er til rådighed, både anvendes målrettet og der hvor det sikres at der opnås mest mulig effekt pr. enhed. Da projektet i Øvre Suså blev iværksat i 2007, var det en oplagt mulighed for Østlige Øer at pege på en tilsvarende indsats i Mellemste Suså. Beregninger fra det tidligere Amt konkluderede at potentialet for denitrifikation ville være mere effektfuldt langs Mellemste Suså end gennemsnittet af samtlige de områder der var gennemført vådområdeprojekter på. Østlige Øer valgte på vegne af 34 lodsejere langs Mellemste 3

4 Suså at få indsendt en ansøgning til VMPIII puljen under landdistriktsprogrammets søjle 2. En ansøgning der blev imødekommet i begyndelsen af Sideløbende med dette modtog SNS et bidrag fra Miljømilliarden til at gennemføre en vådområdeindsats langs Mellemste Suså. Parterne har efterfølgende valgt at samarbejde selvom der er tale om to selvstændige projekter. Formålet med samarbejdet er baseret på at afprøve om LD midler kombineret med Miljømilliarden kan skabe nye muligheder eller rammer for kommende projektforløb. Afgrænsningen mellem de to projekter er at Østlige Øers Landboforening gennemføre et egentligt vådengsprojekt på de lavtliggende ånære arealer, mens SNS genslynger selve Suså 6 forskellige steder samt sikrer at højere liggende arealer der grænser op til VMPIII arealerne ekstensiveres så de fungere som en bufferzone. De 2 projekter opererer hver især med et projektbudget på ca. 18 millioner. Ved udgangen af 2010 har Østlige Øer afsluttet deres projekt rettidigt og i overensstemmelse med VMPIII tilsagnet. SNS har ved samme lejlighed rykket deadline for deres projekt og forventer således at færdiggøre det til udgangen af VMPIII projektet har løbende været formidlet under projektforløbet, oftest af SNS som glemmer at nævne samarbejdspartnerne, men i stedet bruger deres presseafdeling til at fremhæve SNS som ophavsmand til den samlede indsats begge projekter. Svinø projektet. I 2003 iværksatte 46 landmænd på Svinø en fælles forvaltningsindsats i deres lokalområde i form af et naturplansprojekt. Ud over 46 individuelle naturplaner på bedriftsniveau blev der udarbejdet en overordnet forvaltningsplan som ud fra bedrifternes ønsker skitserede muligheder for at udbygge områdets rekreative anvendelse, afdækning af de produktionsmæssige 4

5 udviklingsmuligheder og beskyttelse af natur, miljø og kulturhistorie på tværs af ejendomsskel. Efterfølgende er de fleste forslag i planen iværksat hvilket har betydet at godt 300 ha sårbar natur i dag afgræsses af få lokale kvægholdere der derved har optimeret indtjeningen, 65 km ride- og vandrestier er blevet etableret og åbnet for offentligheden, 26 km læhegn plejet, 2 gravhøje restaureret og der er etableret 2 nye virksomheder med i alt 4 nye arbejdspladser lokalt. Projektet har fulgt en velovervejet mediestrategi og er blevet omtalt mere end 70 gange i medierne ligesom der er genført fremvisninger for ca personer. Endvidere har projektet modtaget 3 forskellige initiativpriser undrvejs i forløbet. Projektet blev afsluttet i 2006, men de 46 lodsejere der har organiseret sig i en selvstændig forening er stadigvæk aktive lokalt og fortsætter udviklingen i deres område. Projektet er støttet over flere omgange af den tidligere naturplansordning, LEADER+ og Art.33 under det forrige landdistriktsprogram. Derudover er der suppleret med private midler og Naturgenopretningsmidler fra det tidligere Amt. Opbygning og gennemførelse af interview Efter afdækning af projekterne er der opstillet en række spørgsmål til de 3 projektholdere. Disse spørgsmål er sidenhen blevet revideret således at de i højere grad matchede de spørgeskemaer der blev anvendt af de to øvrige landdistriktskonsulenter i undersøgelsen. Interviewene er først gennemført hos de 3 respektive projektholdere. Efterfølgende er der valgt et vilkårligt bestyrelsesmedlem fra den Lokale Aktions Gruppe tilknyttet det pågældende projekt. Bestyrelsesmedlemmet er blevet interviewet ud fra den samme guide som projektholderen, men med den forskel at personlige spørgsmål er udeladt. Dette skyldes at respondenten er lovet fuld anonymitet for at sikre at flest mulige holdninger kan komme til kende uden at der skal tages hensyn til lokale relationer. Til sidst er der valgt et vilkårligt medlem fra det respektive byråd som er interviewet ud fra samme principper som bestyrelsesmedlemmet fra LAG en. Anonymiteten er i dette tilfælde baseret på at det skal være muligt for respondenten at se bort fra partipolitiske dagsordner og politisk engagement i lokalområdet. Både repræsentanten fra LAG en og fra Byrådet er blevet forsikret om at deres svar ikke tages til indtægt som en generel holdning for det 5

6 de repræsentere men udelukkende vurderes ud fra deres personlige oplevelse af projekterne og informationsgraden af samme. I de tilfælde hvor respondenten har udtrykt sig tvivlende i forbindelse med om et svar overskrider deres tavshedspligt er svaret taget ud af undersøgelsen. Seminarerne I undersøgelsens oplæg fremgår det at der skal gennemføres et seminar for hvert undersøgelsesområde. Ved at vælge en opbygning hvor 66 % af svarene i hver interviewguide er lovet fuld anonymitet er det umuligt at gennemføre et seminar med de involverede parter uden anonymitetsprincippet brydes. Der er derfor tidligt i forløbet foretaget en række overvejelser for at imødekomme denne problemstilling. Et potentielt løsningsforslag der hurtigt viste sig, var at gennemføre et arrangement med så mange deltagere at de personer der var lovet anonymitet havde mulighed for at deltage uden at de ville blive relateret til undersøgelsen. Da de udvalgte projekter netop omhandler indsatsområderne natur og miljø under landdistriktsprogrammets søjle 2, var det oplagt at skæve til formidlingsarrangementer der vedrørte de aktuelle Vand- og Naturplaner. Gefions erhvervspolitiske afdeling var netop på dette tidspunkt ved at forberede 4 aftenarrangementer omkring dette emne. De 4 arrangementer blev derfor udbygget således at de opfyldte nærværende undersøgelses formål. Samtidig viste det sig at interessen for at møde op til projektets seminar blev væsentligt skærpet da overskriften i invitationen vedrørte de kommende udfordringer i forbindelse med vand- og naturplanerne samt erfaringerne fra hvad erhvervet allerede har gjort bl.a. gennem lokale projekter. Seminaret var i undersøgelsens indledende fase søgt annonceret under overskriften værdien af landdistriktsudviklingen. Denne annoncering affødte en enkelt tilmelding udover de parter (de 3 projektholdere med familie) der var involveret i projektet. Ved at koble emnet sammen med en allerede planlagt møderække vedr. de kommende natur- og vandplaner blev fremmødet helt anderledes. Møderne der er blevet afholdt over 4 aftener i træk havde således et 6

7 samlet deltager antal på min 275 personer, eksklusiv de involverede respondenter i undersøgelsen. De enkelte oplæg der vedrørte værdien af landdistriktsudviklingen er følgelig blevet afkortet væsentligt i forhold til at der var blevet afholdt et selvstændigt seminar. Omvendt har møderne være afholdt lokalt på hele Sjælland således at den geografiske dækning har været optimal, afholdelsen af selve arrangementerne har støtte forretningsgrundlaget i de lokale samlingssteder og tilhørsskaren forøget væsentligt. I forbindelse med arrangementerne blev det aftalt med Gefions erhvervspolitiske afdeling at undersøgelsen ville afholde udgifterne til et enkelt af arrangementerne under forudsætning af at dette beløb ikke oversteg det i kontrakten anførte beløb. Seminarerne er jf. aftale afholdt medio november. Mere præcist er der afholdt møde Mandag den 15. november Mørkøv Hallen, 66 registrerede deltagere Tirsdag den 16. november - Stestrup Fritidsgård, 54 registrerede deltagere Onsdag den 17. november - Bjæveskov Forsamlingshus, registrerede 59 deltagere Torsdag den 18. november Herlufmagle Hallen, registrerede 92 deltagere Deltagerantallet er opgjort ud fra de forud registrerede tilmeldinger. Ved arrangementerne kunne det konstateres at der også var fremmødte der ikke havde tilmeldt sig. Ved det sidste arrangement blev mødet afholdt i et lokale med 120 stole, alligevel var der deltagere der var nødt til at stå op ligesom det blev nødvendigt at opsætte yderligere et lærred bagerst i lokalet. Da der er foretaget specifik mandetælling ved arrangementerne er det valgt at opgøre deltager antallet ud fra tilmeldingslisterne, idet de efterfølgende regninger fra lokaliteterne indikere at dette er den laveste faktor og dermed den sikreste vurdering af minimumsantallet. Udtræk fra interviewene Selve interviewene er vedlagt som bilag til rapporten. I nedenstående er det valgt at udtrække de vigtigste data fra de bearbejde interview. Ildsjælene af projekterne er både stolte og tilfredse med de tiltag de har gennemført. Ildsjælene bag projekterne afspejler alle tre entreprenøregenskaber og er således personer der løbende vil initiere nye tiltag eller være involverede i lokale landdistriktsprojekter. I 2 af de 3 interviewforløb er der ikke enighed om hverken ejerskab eller hvem der er ophavsmænd til projekterne. LAG ernes kendskab til landdistriktsprojekter der er initieret af landbruget er i nærværende undersøgelse ikke eksisterende. LAG ernes interesse for landdistriktsprojekter initieret af landbruget er meget sporadiske hvis ikke de er involveret i selve processen. Interessen fra repræsentanterne fra byrådene afspejles af politisk bevågenhed og personligt engagement i lokalområderne. 7

8 Repræsentanterne fra byrådene indikerer interesse for at modtage yderligere informationer om konkrete tiltag. Informationsmetodikken både før, under og efter projektgennemførelserne har været alt afgørende for omgivelsernes kendskab til projekterne. Skov- og Naturstyrelsen har i 2 af projekterne gennemført en professionel mediestrategi via deres presseafdeling at ildsjælene bag projekterne er usynliggjort både lokalt men også generelt. Konklusion Undersøgelsen omfatter kun 3 landdistriktsprojekter og det er derfor ikke muligt at udtrække nogle generelle konklusioner for den generelle landdistriktsudvikling eller den generelle værdi lokale projekter generer. Fokuseres der kun på resultaterne fra de 3 projekter under forbehold for ovenstående betragtning er det muligt at drage følgende konklusioner: Landdistriktsprojekter initieret af landbruget skaber kun værdi lokalt såfremt de er synlige og ejerskabet til projekterne formidles meget målrettet. Alle tre projekter er formidlet til lokalområdet, men kun det projekt hvor projektejerne gentagne gange har understreget og fremhævet deres egen indsats får kredit for resultaterne. I de to andre projekter tillægges både effekter og resultater andre faktorer end landbrugets indsats og ildsjælenes arbejde. Da projekterne alle er projekter der ikke generere nogen form for personlig vinding for den enkelte projektejer men i stedet generere langsigtede effekter der er til gavn for hele samfundet og ikke mindst lokalområderne (grundvandsbeskyttelse, naturbeskyttelse, biodiversitet, reduktion af kemikalieforbrug osv.), er det af essentiel betydning at landbruget målrettet fokusere på at få formidlet dette budskab ud lokalt såfremt værdien skal synliggøres. Endvidere kan det konkluderes at de lokale aktionsgrupper ikke er opsøgende vedr. kendskabet til lokale landdistriktsprojekter der ikke udspringer fra deres eget regi. Projekterne opfattes som en sekundær ting i lokalområdet der ikke vedr. dem til trods for at de ligeledes er støttet af landdistriktsprogrammet, vedr. de indsatsområder der indgår i de lokale udviklingsstrategier og gennemføres i lokalområderne. 8