Den gode flytning. En udvidet hjemmevejlederstøtte til borgere der flytter fra socialpsykiatriske botilbud til egen bolig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gode flytning. En udvidet hjemmevejlederstøtte til borgere der flytter fra socialpsykiatriske botilbud til egen bolig"

Transkript

1 Den gode flytning En udvidet hjemmevejlederstøtte til borgere der flytter fra socialpsykiatriske botilbud til egen bolig ET PROJEKT UNDER DE SOCIALPSYKIATRISKE CENTRE I SOCIALFORVALTNINGEN, KØBENHAVNS KOMMUNE FRA MAJ 2012-MAJ 2014

2 Indholdsfortegnelse 3 // Baggrund for Projekt Den gode flytning 5 // Resultater af Den gode flytning 9 // Tre faser i Den gode flytning 23 // Rammer for Den gode flytning 27 // Metoder og tilgange til Den gode flytning 31 // Redskaber til Den gode flytning 37 // Lidt om fremtiden for Den gode flytning og gode råd med på vejen Baggrund for Projekt Den gode flytning Udgivet af Drifts- og udviklingskontoret for udsatte grupper og psykiatri, Socialforvaltningen, Københavns Kommune. Udarbejdet af Ditte Klöcker Jepsen, konsulentfirmaet Klöcker Runge. Med faglig sparring fra projektleder Anne Mette Nielsen. Oplag: 500 stk. Grafisk tilrettelæggelse: D-grafisk, David Lund Nielsen Fotos: Photocase, freeimages og Signelements OM EVALUERINGEN Evalueringen af Projekt Den gode flytning er inspireret af evalueringsmetoden virkningsevaluering, da den ønsker at svare på to ting: dels hvorvidt projektet har nået sine mål, og dels under hvilke omstændigheder projektet enten har nået eller ikke har nået sine mål. Evalueringens omdrejningspunkt er den såkaldte programteori også kaldet indsatsteorien, der belyser de betingelser, der forventes at have betydning for den ønskede virkning. Programteorien bruges til at kigge på, om der i praksis har været en sammenhæng mellem de igangsatte indsatser og den ønskede virkning. Programteorien er opstillet i et samarbejde mellem hjemmevejlederne i Den gode flytning, projektlederen og evaluator. Evalueringen er udarbejdet fra januar til maj 2014 på baggrund af: kvalitative individuelle interview med fem borgere kvalitative individuelle interview med tre kontaktpersoner på tre forskellige botilbud to gruppeinterview med hjemmevejlederne i Den gode flytning samt projektlederen skriftligt og statistisk materiale udarbejdet i forbindelse med Den gode Flytning De fem borgere er valgt ud fra et kriterium om at være så forskellige som muligt i forhold til: alder, køn, etnicitet, type af botilbud, længden af ophold på et socialpsykiatrisk botilbud og tidsperioden i egen bolig. HENVISNINGER Bech-Jørgensen, Birthe: Når hver dag bliver hverdag. København: Akademisk Forlag (1994) Ramian, Knud m.fl.: Udflytning fra socialpsykiatriske botilbud hvordan reducerer man social udsathed? Region Midtjylland (2010) Roepstorff, Solveig & Valter, Lisette: Kontaktperson. At arbejde med og for mennesker med sindslidelser: Hans Reitzels Forlag (2012) Topor, Alain: Fra patient til person. Akademisk forlag (2005) Topor, Alain: Recovery. Hans Reitzels Forlag (2003) At flytte er en stor omvæltning for de fleste mennesker. Er man samtidig udfordret af en psykisk sygdom, kan en flytning være en særlig stor opgave at stå overfor. På en café i København fortæller en kvinde om sin flytning fra et botilbud og hjem til sin kæreste. Hun flyttede i vinteren 2012 og fik støtte af en hjemmevejleder i Den gode flytning. Vi laver interviewet over café latten, fordi der er for rodet derhjemme denne fredag i marts Det er jo totalt stress, når man skal flytte, det er det jo for alle mennesker, for det tager jo lidt tid at komme ovenpå igen. (...) Det er stressende, fordi man skal alt muligt, der er alle mulige ting, som man skal have styr på, og jeg kan nærmest ikke en gang have styr på, hvornår jeg skal skifte underbukser i mit hoved i forvejen. Kvinde 28 år Det er en radikal ændring i hverdagslivet at skulle flytte til et nyt hjem, der er mange ting, der skal ordnes, falde på plads, der skal tages afsked med en form for hverdag, og der åbner sig en masse nye muligheder i det brud, som flytningen skaber. Kvinden her har boet på forskellige botilbud i omkring ni år og har diagnosen skizofreni, og som hun fortæller, er det en stressende situation at skulle flytte. Og det bliver ikke en mindre stressende situation af, at hendes psykiske sårbarhed i forvejen udfordrer hendes muligheder for at håndtere hverdagen. Flytningen giver nye rammer, og det betyder, at hverdagen ikke er struktureret i samme grad som tidligere og det betyder igen, at der skal træffes valg og tages beslutninger. Det giver mulighed for refleksion og en revurdering af hverdagens aktiviteter. En 70-årig kvinde fortæller over teen i sit nye køkken, hvad det betød for hende at flytte i egen bolig. Du bliver et andet menneske, og når jeg går til det gamle bosted, for der har jeg været to gange efter jeg flyttede, der er det lige som om, de siger: du ser helt anderledes ud. Det er klart, man har ikke de der sorte rander under øjnene. Kvinde 70 år I en anden ende af byen sidder en 47-årig mand i sin lænestol i sin nye stue og fortæller om, hvor vigtige naboerne er, når man flytter fra botilbud til egen lejlighed. Det giver mening at bo et sted, hvor folk er normale, og hvor man kan forsøge at efterligne dem, i stedet for at bo sammen med nogen, der aldrig kommer ud. Selvom jeg ikke ser mine naboer, så ved jeg, at de er normale. Mand 47 år 2 DEN GODE FLYTNING Baggrund for Projekt Den gode flytning 3

3 ETABLERING AF DEN GODE FLYTNING I 2012 havde Københavns Kommunes politikere et klart ønske om at skabe flow på det socialpsykiatriske område. Det vil sige, at man på de socialpykiatriske botilbud skulle have et særligt fokus på at støtte og motivere beboere med et potentiale til at flytte til en mere selvstændig boform. På den baggrund blev Den gode flytning igangsat i maj Projektet har været forankret i Drifts- og udviklingskontoret for udsatte grupper og psykiatri i Socialforvaltningen (SOF). Projektets indsats var klar: et individuelt forløb med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov, gennemført i samarbejde med borgeren, kontaktpersonen på botilbuddet og hjemmevejlederen fra Den gode flytning sidstnævnte skulle være til rådighed både før, under og efter flytningen. Ved at skabe overblik, tryghed, ejerskab og ansvar hos borgeren sigtede Den gode flytning på at skabe et godt udgangspunkt for borgerens muligheder for at håndtere hverdagslivets betingelser i eget hjem. PROJEKTETS MÅLGRUPPE Målgruppen er borgere på et længerevarende eller midlertidigt socialpsykiatrisk botilbud ( 108 eller 107) i Københavns Kommune, der har et ønske om (og potentiale for) at flytte i en mere selvstændig bolig. Målgruppen er kendetegnet ved at være ret bred set i forhold til alder, køn og etnisk baggrund. Borgerne flytter fra forskellige botilbud til forskellige typer af selvstændig bolig, og de har haft forskellige behov for støtte efter endt flytning. MÅLET FOR PROJEKTET Målet for projektet er, at minimum 20 borgere om året sluses ud til mindre indgribende tilbud fra 1. maj 2012 til maj Udslusning defineres i SOF s resultatopfølgning som: borgere, som flytter ud af botilbud eller til botilbud med mindre støtte end tidligere. Projektet skal medvirke til at give borgerne med udslusningspotentiale de bedste betingelser for et godt liv i et mindre støttet tilbud. Den gode flytning skal arbejde på: at opspore egnede kandidater og i samarbejde med disse og kontaktpersonen tilrettelægge individuelle flytteforløb at borgere, der flytter ud, sikres socialpædagogisk støtte, der kan modvirke isolation og stigmatisering, f.eks. i form af job/beskæftigelse, uddannelse, peer-to-peer support, tilknytning til aktivitets- og samværstilbud eller andet, der har betydning for en god livskvalitet og individuelle recoveryprocesser. Den gode flytning bliver en permanent indsats under Lov om Social Service 85 fra maj Aldersfordeling på 55 af borgerne tilknyttet Den gode flytning Fødselsår Resultater af Den gode flytning I dette kapitel redegøres for om den ønskede virkning har indfundet sig, og i de efterfølgende kapitler redegøres for, hvordan de igangsatte indsatser spiller sammen med virkningen. Den gode flytning startede i maj Den 4. april 2014 havde 74 borgere fået støtte af hjemmevejledere fra Den gode flytning. 54 af disse borgere er på dette tidspunkt flyttet i egen bolig. Målet var, at projektet skulle støtte i alt 40 borgere i projektperioden, som løber til maj Den gode flytning har overordnet haft en større virkning end forventet, eftersom projektet har støttet betydeligt flere borgere, end det var målsætningen. Det tyder på, at projektet er skruet sammen, så det imødekommer de behov, som borgerne har, og at det er lykkedes for projektet at få fat i egnede kandidater gennem information til kontaktpersonerne på botilbuddene. Den gode flytning er blevet bindeleddet, der skaber en sammenhængende indsats mellem den støtte, som kontaktpersonen på botilbuddene giver, og den støtte, som borgerne kan få i eget hjem fx i form af en 85 hjemmevejleder under Lov om Social Service. En kvinde på 28 år fortæller: Så kom min hjemmevejleder fra Den gode flytning ind nogle måneder før, så jeg lærte hende at kende inden, og så var hun med i hele denne her [flytte-]proces. Og det var bare super fedt, fordi hun ville godt ringe, og hun ville godt alle de her ting. Jeg havde det rigtig skidt og var småpsykotisk, så er det bare ikke særlig hensigtsmæssigt, at man skal det hele selv. Samtidig fortæller en mand på 30 år: Det var ikke afgørende [at Den gode flytning kom ind over], jeg skulle nok have fundet ud af det selv. Mange af tingene har været rigtig rigtig gode, og det er jo altid fedt at få ekstra hjælp. Og en kvinde på 70 år fortæller: Jeg talte med min hjemmevejleder fra Den gode flytning, og hun er simpelthen fantastisk, hun var med ude og se på lejligheden. Hun er simpelthen suveræn og hun ringede og sagde: Har du gjort det? Og du kan få understøttelse for det og det. Hun var simpelthen utrolig. (...) Flytningen kørte som smurt. (...) der var ikke nogle problemer, og hun beskyttede mig hele tiden. Og det vidste jeg, at hvis jeg ville have noget, så kunne 4 DEN GODE FLYTNING Resultater af Den gode flytning 5

4 jeg ringe til hende. Men det har jeg ikke gjort, men jeg vidste, at jeg kunne. Ved at understøtte en god flytning støtter hjemmevejlederne borgerne i at få de strukturelle forudsætninger for hverdagslivet på plads. Det vil sige, at hjemmet kommer i stand, borgernes økonomiske situation kommer på plads, og at borgerne sikres den støtte, de har brug for til at kunne håndtere hverdagen i eget hjem. De strukturelle forudsætninger er vigtige betingelser i forhold til, hvad der skal til for at komme sig, hvilket den svenske psykolog Alain Topors undersøgelser viser. Tidligere professor ved Aalborg Universitet Birthe Beck-Jørgensens hverdagslivsforskning viser, hvordan radikale ændringer i hverdagslivet kan åbne for muligheden for udvikling og forandring. En flytning er et brud, og det brud bevidstgør de selvfølgeligheder, som virker som grundlag for organiseringen af den enkeltes hverdagsliv. Bevidstgørelsen åbner igen for, at den enkelte refleksivt og praktisk kan forholde sig til sin livssituation på en ny måde. En god flytning præget af tryghed og overblik giver gode betingelser for, at bruddet kan udvikle sig til positive forandringer for borgerne. Flytningen skaber mange situationer, hvor borgernes recoveryproces kan understøttes, da flytningen i sig selv er en bevægelse mod mere selvstændighed. Her følger nogle eksempler på, hvordan flytningen har virket på nogle af de borgere, som er flyttet i egen bolig: Her [i mit eget hjem] får jeg lov til at bestemme selv og have mit eget liv. Jeg har haft kammerater på besøg på bostedet. Det er dejligt [at have børnene fra min familie på besøg i min lejlighed]. Jeg ville ikke have, at de kom på bostedet, det kunne jeg ikke rigtig byde dem. Mand 39 år Det giver mening at bo et sted, hvor folk er normale, og hvor man kan forsøge at efterligne dem i stedet for at bo sammen med nogen, der aldrig kommer ud.(...) Selvom jeg ikke ser dem, så ved jeg, at de er normale. (...) Jeg kender ikke naboerne; man ser ikke alle her. Jeg hilser på en dame, der bor herovre. Mand 47 år At skabe flow kræver samarbejde og dialog Dialogen mellem Den gode flytning og kontaktpersonerne har i projektperioden hovedsageligt været på det praktiske plan i forhold til de konkrete flytninger. Både hjemmevejledere fra Den gode flytning og kontaktpersonerne efterspørger mere dialog en dialog, der hæver sig ud over hverdagen, så måden at tænke flytteparathed på kan udvikle sig. En kontaktperson fortæller: Hvor vi nogle gange tænker, at en beboer kun er 98 % klar til at flytte, men når Den gode flytning er der, så er det værd at gøre det. Fordi hun [beboeren] er for god til at være her (...) På den måde hjælper det os, fordi pyt være med om de sidste to procent er der, fordi Den gode flytning er der. VIRKER DET PÅ LÆNGERE SIGT BLIVER BORGERNE BOENDE I EGEN BOLIG? Kan det lade sig gøre at holde fast i at bo selvstændigt efter at have boet en længere eller kortere periode på et socialpsykiatrisk botilbud? Det er vanskeligt at sige noget om i denne opsamling, da de borgere, der har boet længst tid i en mere selvstændig bolig kun har boet ude i 1½ år. Set i et videns- og recoveryorienteret perspektiv vil det vil være interessant i fremtidige undersøgelser at følge disse borgeres videre rejse. Et tegn på om borgerne har mod på at blive boende i den nye bolig er, hvordan de klarer det i krisesituationer. Her er et eksempel på, hvordan en kvinde tænker 1½ år efter, hun er flyttet fra botilbuddet. Hun flyttede fra et botilbud og til sin kæreste, og hun har boet sammen med ham i 1½ år. Nu er de ikke kærester mere, og hun skal flytte. Kvinden fortæller: De spurgte mig, om jeg ville tilbage og bo på bosted, og jeg har overvejet det, men jeg vil bare helst have min egen lejlighed. Fordi jeg kunne godt tænke mig at bo et sted i længere tid. Jeg gider ikke flytte mere, fordi jeg får vildt stress af det. (...) Og så spurgte de mig: Enten skal du sige, du ikke kan klare det, eller også skal du sige, at du kan klare det, for ellers kommer det an på, hvad du kan få. Og så sagde jeg, at jeg godt kunne klare det, og så sagde min hjemmevejleder, at det kunne jeg godt. VIRKER DET FOR ALLE? Det er ikke alle borgere, som er flyttet fra et botilbud, der har modtaget støtte af Den gode flytning. Det kan der være flere grunde til. Der er fx borgere, som ikke har ønsket at modtage støtten, borgere som er flyttet ud af Københavns Kommune samt kontaktpersoner, som ikke har været bekendt med projektet. En kontaktperson fortæller om sine erfaringer: Jeg vil sige, at alle kunne have behov for en hjemmevejleder fra Den gode flytning, men nogle har kunnet klare sig uden. Enkelte borgere har valgt hjemmevejlederne fra Den gode flytning fra efter, at de har opstartet et flytteforløb: Nogle borgere ville ikke flytte alligevel En borger blev dårlig og indlagt inden vedkommende nåede at flytte og fik efterfølgende plads på et 108 tilbud En borger meldte fra efter første besøg i egen bolig, havde det dårligt og blev tilknyttet SKP (støttekontaktperson under Voksen Enheden) En borger ønskede ikke støtte efter to hjemmevejlederbesøg Du bliver tryg begynder at læse bøger igen, og jeg kunne gå ud, når det passer mig, og det er lige som om, at du bliver mere aktiv på et andet plan. Kvinde 70 år 6 DEN GODE FLYTNING Resultater af Den gode flytning 7

5 Tre faser i Den gode flytning Borgerne tilbydes støtte fra hjemmevejlederne i Den gode flytning før, under og efter flytningen. I det følgende kapitel bliver de tre flyttefaser gennemgået. Der er fokus på, hvad der har haft betydning for borgerne og kontaktpersonerne i de tre faser, og hvilken rolle hjemmevejlederne i Den gode flytning har spillet undervejs. Gennem kapitlet præsenteres køreplanen, som har været et gennemgående arbejdsredskab i flytteprocesserne. Køreplanen er en illustration af, hvilke opgaver, der kan ligge i et flytteforløb. Vi bliver på mange måder, hvad vi gør lyder en overskrift i bogen Kontaktperson, som henvender sig til professionelle i socialpsykiatrien. Overskriften refererer til, at handlinger, gøren og engagement i livet er centrale. Det vil sige, at jo mere indflydelse, kontrol og magt over eget liv, desto større er oplevelsen af et velfungerende og tilfredsstillende liv. Et udgangspunkt som hjemmevejlederne i Den gode flytning arbejder ud fra. FASE 1: FØR FLYTNINGEN Man ved selv bedst Der findes én beslutning, som er vigtigere end alle andre i forbindelse med en flytning. Det er den beslutning, som borgeren træffer, når han eller hun siger: jeg vil flytte. Tiden lige efter denne beslutning er vigtig, da borgeren er motiveret for flytningen, hvilket er et godt udgangspunkt for en succesfuld flytteproces. I stuen hos den 47-årige mand fortæller han, at hans planer om at flytte trak ud. Da han endelig fik tilbudt en bolig, opstod der nogle misforståelser omkring hans ansøgninger om indskudslån mv. og han mistede modet, hvilket påvirkede ham så meget psykisk, at han var nødt til at lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling. En hjemmevejleder fra Den gode flytning var allerede inde over på dette tidspunkt, og det lykkedes hjemmevejlederen i samarbejde med kontaktpersonen at få kontakt med manden på hospitalet, således at han genvandt modet til at flytte. Manden fortæller: Vi snakkede om at få egen lejlighed for længe siden (...) Jeg har ønsket at flytte og få min egen lejlighed. Det har jeg altid ønsket mig. Jeg var jo syg, og jeg følte ikke, at jeg fik den hjælp, som jeg havde behov for. Da jeg havde boet på bostedet i tre-fire år, så sagde jeg, at jeg ville flytte derfra. For to år siden cirka. Det er sagsbehandlerne, der har udskudt det og ventet på det rette tidspunkt. Ønsket om at flytte kan være motiveret af mange forskellige forhold. En kvinde oplever at være tvunget til at flytte fra botilbuddet. Hendes afsked og efterfølgende fortælling 8 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 9

6 om sin tid på botilbuddet er præget af negativitet. Hun havde i den grad brug for, at hjemmevejlederen fra Den gode flytning kom og støttede hende blandt andet ved at møde hende med en stærk tro på, at det hele nok skulle ende godt. Kvinden fortæller: På bostedet kunne de slet ikke se, hvem jeg var. Det kunne de andre bosteder, men ikke det sidste jeg boede på. Så kunne jeg ikke bruge dem til noget. Så blev det mere en belastning, end det var en hjælp, og så var jeg faktisk henne hos min kæreste hele tiden, for han kunne hjælpe, når der var noget. I beslutningsprocessen kan beboere gå i dialog med kontaktpersonerne omkring deres overvejelser og ønsker om at flytte. En kontaktperson fortæller, at hun fik fat i Den gode flytning, da en af de beboere, som hun samarbejder med, udtrykte et ønske om at flytte. Kontaktpersonen fortæller: Det hele gik lidt stærkt med denne her beboer. Vi startede med at kontakte Den gode flytning, fordi beboeren gerne ville flytte, og så tænkte jeg, at hvis vi kan få dem ind over, der kender lidt mere til den proces i forhold til, hvor mange ting der skal til. Fordi jeg faktisk synes, at beboeren lige skulle tage den med ro (...) og lige få sparet op og alle de der ting. Så kontaktede jeg Den gode flytning for at få hjælp til at forklare, hvad der skal til, og hvad det egentlig koster at flytte. Jeg tænkte, at Den gode flytning havde et bedre overblik. Beboerne på botilbud kan flytte, når de ønsker det, og som kontaktpersonen her fortæller arbejdes der på at understøtte borgerens beslutning. Det er dog vigtigt at sikre, at beslutningen bliver taget på et oplyst grundlag, hvilket en hjemmevejleder fra Den gode flytning hjælper til med. Hvis beboerne ikke selv har mulighed for at finde en bolig og ikke selv har det økonomiske råderum, der skal til for at realisere en flytning, er de ofte afhængige af støtte fra kommunen for at kunne flytte. Godkendelsen afhænger af flere aktører Når beboerne har brug for kommunens støtte til at finde en bolig, skal ansøgningen om bolig godkendes, før en flytning kan realiseres. Det er en godkendelse, som finder sted på baggrund af en faglig vurdering af, hvorvidt borgeren vil lykkes med at klare livet i egen bolig på de præmisser, som knytter sig til et liv i alment boligbyggeri. De relevante aktører i forbindelse med ansøgningen udover borgeren selv er: 1. kontaktpersonen på botilbuddet, som har et tæt samarbejde med beboeren omkring ønsket om at flytte 2. sagsbehandleren, der skal lave boligindstillingen. En kontaktperson fortæller om, hvordan det blev vurderet, at den borger, som han samarbejdede med Den gode flytning om, var klar til at flytte: Der var nogle mål vedr. misbrug, styre sin økonomi, hans medicin skulle han have et afklaret forhold til. Og han skulle nogenlunde kunne passe sin lejlighed og lave mad. Vi havde haft en længere periode på omkring ½ år, hvor de der ting havde været i orden, nogle havde måske været det endda i 1½ år, fx misbrug, så tænkte jeg, nu ved jeg ikke, hvad jeg mere skal arbejde med, for nu har jeg sådan set lavet alle de ting, der var i voksenudredningsmetoden (VUM en) og jeg synes egentlig, at hans muligheder for at profitere af at være på bostedet var forholdsvis små. Nu er de ting, vi kunne øve og blive bedre til, de er ligesom forsvundet. Nu er der kun sådan nogle behagelige tilbage, sådan noget nice-to-have. En anden kontaktperson fra et andet botilbud fortæller om sin rolle i forbindelse med, at en flytteprocessen sættes i gang: Den unge kan godt sige, at de selv vil flytte og vi vurderer, at det er helt urealistisk. Det skriver vi i vores handleplan og vores fokusark (...). Sagsbehandler læser dette, og de unge får beskeden den vej om at de skal leve op til målene. Når vi vurderer, at en ung er klar, kontakter vi sagsbehandler, og de indkalder til møde. Fire ud af de fem borgere, der er interviewet til evalueringen oplever, at der er gået lang tid, fra de havde taget beslutningen om at ville flytte og til, at flytningen blev en realitet. Den femte borger fik ikke brug for boligansøgningen, da hun flyttede hjem til sin kæreste. Under interviewet stiller en kontaktperson spørgsmålstegn ved om personalets vurderinger af flyttetidspunktet er gode nok. Gør vi det for tidligt? Gør vi det for sent? Samarbejdet med Projekt Den gode flytning har været godt, men måske lidt evaluering på sagerne kunne have været meget rart: Hvordan er beboerne bagefter? Har Den gode flytning manglet noget, vi kunne have gjort? Har vi manglet noget, som de kunne have gjort inden? Det finder man aldrig ud af, og man har dermed ikke mulighed for at optimere det i forhold til den næste beboer. Hjemmevejlederne i Den gode flytning mener også, at denne dialog om, hvornår en borger er klar til at flytte, er helt central. Flyttetidspunktet er afgørende for, hvor god flytteprocessen bliver og derved borgernes muligheder for et mere selvstændigt liv. Hjemmevejlederne i Den gode flytning har gennem projektperioden været optaget af termen gensidig støtteparathed, som refererer til borgerens parathed til at modtage en given støtte, og systemets parathed til at yde borgeren denne støtte. Termen har været en givende tilgang i forhold til at arbejde ud fra borgerens ressourcer, muligheder og egen recoveryproces. Hjemmevejlederne har en formodning om, at dialog med botilbuddene omkring dette tankesæt vil skabe muligheder for at rykke ved de faglige vurderinger af flytteparathed. Kontaktpersonerne og hjemmevejlederne oplever dog, at dialogen primært har været på det praktiske plan i forhold til koordinering og planlægning af den enkelte flytning. Når borgeren har arbejdet med sine indsatsmål, og der er faglig opbakning fra kontaktpersonen derom, kontaktes sagsbehandler. Mange borgere har brug for at blive tilkendt kommunal støtte for at blive klar til at flytte. Det er den bevilgende myndighed, som godkender borgeren til at blive indstillet til en bolig. Myndigheden skal også godkende eventuelle ansøgninger om indskudslån og enkeltydelser. Sagsbehandlerens roller er at gennemføre: Voksenudredningsmetoden/Opfølgende samtale Indstilling til bolig Godkendelse af boligindstilling (Visitationen) Planlægningen og forberedelserne skal være på plads En god flytteproces skabes ved, at samarbejdet mellem borger, kontaktperson og hjemmevejlederen fra Den gode flytning etableres før selve flytningen. Hjemmevejlederne bidrager med deres særlige viden om flytteprocessen, de 10 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 11

7 skaber kontinuitet og sammenhæng mellem støtten på botilbuddet og støtten i eget hjem, de får mulighed for at koordinere indsatsen med kontaktpersonerne, og ikke mindst lærer de borgeren at kende inden den store omvæltning, som flytningen er. Ved det første møde mellem borgeren, kontaktpersonen og hjemmevejlederen fra Den gode flytning skabes den første kontakt, og der aftales almindeligvis, hvad der er det næste skridt, og hvem der gør hvad. Den gode flytning havde ligesom det der overblik. De havde sat sig ind i alt det, som det indebærer, så på den måde var det altså rigtig godt at have dem ind over, selvom jeg ikke snakkede så meget med dem. Jeg havde et enkelt møde, men det der med, at jeg vidste, at de havde overblikket, så kunne de sige, hvis I gør det der, jamen så tager vi det på os. Og borgeren kan selv sørge for nogle ting. Kontaktperson Hjemmevejlederne skal hurtigt i spil Der har været stor variation i, hvornår hjemmevejlederne fra Den gode flytning er blevet koblet til flytteprocessen, men de har stort set nået at møde alle borgere inden selve flytningen. For de borgere, der ikke er registreret, gælder bl.a., at de ikke er flyttet endnu. En borger fortæller, at hans hjemmevejleder var tilknyttet et år før flytningen, og en anden fortæller, at hun kun havde mødt sin hjemmevejleder en gang eller to, før flyttebilen kom. Borgerne, der fik tilkoblet den nye hjemmevejleder tæt på selve flytningen, oplever, at det var rodet, men fortæller også, at det ikke har haft nogen betydning for det efterfølgende forløb. Længden af støtteperioden fra hjemmevejlederen fra Den gode flytning er kommet på og indtil selve flytningen Antal måneder KØREPLANEN Køreplanen også kaldet tjeklisten er en informations- og tjekliste over, hvad der skal ske og huskes i forbindelse med flytningen. Køreplanen har været et centralt arbejdsredskab i Den gode flytning og vil løbende blive præsenteret i nærværende kapitel. Når tanken om en flytning er født I en lejlighed i København sidder en mand, som er utrolig glad for sin nye lejlighed. Der har været nogle bump på vejen i hans flytteforløb, bl.a. pga. personaleudskiftning blandt hjemmevejlederne, men han har været rigtig glad for den støtte, han får og har fået fra sin hjemmevejleder fra Den gode flytning. Umiddelbart har han ikke nogen gode råd til projektet. Borger Bosted/kontaktperson Hjemmevejleder Nuværende adresse Nye adresse Familie/netværkkontaktperson Er der nogen, du kunne tænke dig deltog i vores samarbejde? Aktindsigt orientering Samtykke orientering Tavshedspligt orientering FRA KØREPLANEN: KONTAKTOPLYSNINGER Tlf Tlf Dato Dato Dato Man kan ikke sammenligne mig med andre. Jeg har været uheldig, og sådan er det. Vi skal tænke fremad, sådan er det; vi skal videre. Jeg gider ikke at tænke på alt det gamle. Jeg tænker fremad. Og så alligevel fortæller han, hvor vigtigt det er, at hjemmevejlederen er med, når tanken om en flytning er født: Det eneste jeg kan sige; jo hurtigere hjemmevejlederne fra Den gode flytning kommer ind i starten og får taget tingene i opløbet, jo nemmere er alting. Sådan er det jo generelt. Min hjemmevejleder fra Den gode flytning kom ind lige inden, jeg skulle flytte. Det var et Mail Mail Brevudleveret Mundtligt/skriftligt Mundtligt/skriftligt meget skævt tidspunkt. Han blev kastet midt ind i det hele. Det havde været dejligt, hvis han havde været med helt fra starten. FRA KØREPLANEN: ØKONOMI FØR DEN NYE BOLIG Har du Nem-ID og fungerer den? Ønsker du opsparing til flytterelaterede udgifter som fx flytning, værktøj, indbo, hvidevarer osv. Orientering om kommunens forventninger til en opsparing Er du interesseret i at arbejde med budgetlægning? Hvordan skal huslejen betales? (PBS?) Ønsker du rateudbetaling af kontanthjælp måske i begyndelsen? Har du brug for gældsrådgivning? Hvem gør hvad? Borgeren skal tilbydes støtte før, under og efter flytningen, men der har ikke været nogen tidsmæssig ramme for, hvornår hjemmevejlederne fra Den gode flytning skulle kobles på flytningen. Det har været en vurdering, der har ligget i dialogen hos borgerne og kontaktpersonen om, hvornår de ville tage kontakt til Den gode flytning. Jeg kunne godt tænke mig, at hjemmevejlederne fra Den gode flytning blev tilknyttet i visitationsøjeblikket eller i boligindstillingsøjeblikket. Det kan godt være, at det ikke er nødvendigt, men så kan man, selv om der går et år, møde den unge en gang og så efter et halvt år, hvor det begynder at snerpe sig ind, og så kunne de OK 12 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 13

8 begynde at skabe kontakten, og man er kørt i stilling. Det savner jeg lidt. Kontaktperson Der skal være plads til varierende roller i samarbejdet mellem borger, kontaktperson og hjemmevejlederen fra Den gode flytning, således at støtten kan tilrettelægges efter den enkeltes behov. Det var en fordel, at hjemmevejlederen kunne flydende somalisk, før brugte jeg tolk, når jeg skulle tale med borgeren. Hvis jeg havde en aftale med borgeren, så aftalte jeg med hjemmevejlederen, at han kun fungerede som tolk. Og så var der andre gange, hvor han havde en anden kasket, hvor han selv fungerede som hjemmevejleder. Kontaktperson (...) jeg havde jo pludselig min kontaktperson på den ene side og så hjemmevejlederen fra Den gode flytning på den anden, og så bliver der bare ligesom et til led, der skal koordineres. Vi sad sammen alle tre en enkelt gang, og så samarbejdede de lige som uden om mig. Det gav jeg dem bare samtykke til, at de kunne udveksle informationer, så det blev gjort på den bedste måde. Det har fungeret godt, men det skal du jo også have ressourcer til. Jeg skulle jo også sætte mig ind i, hvad de to lavede. Mand 30 år Det er vigtigt at have overblik Der er mange praktiske ting, der skal ordnes i forbindelse med en flytning, og det kræver koordinering og samarbejde at få det hele på plads. Samarbejdet afhænger 100% af borgeren. (...)Når Den gode flytning har ringet og spurgt om nogle ting i forhold til en beboer (...) har jeg kun kunnet oplyse om det, hvis beboeren har givet samtykke til, at vi måtte udveksle oplysninger. Det har været et meget begrænset samarbejde på den måde, fordi det afhænger 100% af beboeren. Det handler om så vidt det er muligt at sælge ideen til beboeren. Kontaktperson Kontaktpersonerne og hjemmevejlederne har brugt elektroniske handleplaner, fokusark, mail og telefon til løbende at følge op på, hvor langt de hver især er kommet. Det har været forskelligt fra borger til borger, hvor meget der har været behov for koordinering. Når borgerne selv har overblikket og tager ansvar for flytteprocessen understøtter det borgerens oplevelse af at have magt over eget liv. Alle borgerne fortæller i interviewene, at de har haft overblikket over deres flytning. Det er samtidig tydeligt, at de har fået hjælp på forskellig måde til at få dette overblik. En borger fortæller: Jeg har selv haft ansvar for flytningen hele vejen i gennem, ellers var den jo ikke blevet til noget. Samtidig fortæller en anden borger: Jeg har jo som regel fingeren på pulsen med mine ting, og det var fordi, jeg har valgt det. Jeg skal have søgt det vil du sørge for det? Jeg har siddet lidt som tovholder, men det er jo også fordi, jeg tror, at hjemmevejlederne kan gå ind og hjælpe på det niveau jeg synes de har været rimelig gode til at gå ind og hjælpe dér, hvor jeg er. Sagsbehandlingen skaber irritation og usikkerhed Under interviewet bliver borgerne bedt om at tegne en kurve, der følger deres flytteforløb, fra da de møder deres hjemmevejleder første gang og til dagen for interviewet. Når kurven går opad, så går det godt, så er der god energi, og når kurven går nedad, så går det skidt. Kurven knækker og dykker nedad for flere af borgerne, når deres økonomi- FRA KØREPLANEN: PÅ VEJ MOD EN NY BOLIG Til møde med sagsbehandler Er du blevet indstillet til bolig via den boligsociale anvisning hos en sagsbehandler? Er du blevet orienteret om tidsperspektivet? Har I talt om støtte i den nye bolig? Hjemmevejleder/ 85/hjemmehjælp/ hjemmesygeplejerske/medicin i egen bolig/ tidsperspektivet og hvor lang tid om ugen Er du orienteret om, hvilke udgifter du forventes at spare op til, og hvilke enkeltydelser du kan søge lån? Indskud i boligen (altid lån) Dobbelt husleje/½husleje Udgifter til flyttefirma (indhent to tilbud) Etablering (man kan ikke både søge om Etablering og dækning af flytteudgifter) Køleskab/el eller gaskomfur (husk at søge om installation ved ansøgning om gaskomfur) Samarbejde med dit professionelle netværk Betyder din flytning noget for denne kontakt? Hvad skal der evt. gøres? Behandling/støtte Distriktspsykiatrisk center, teams, psykolog, psykiater Job, uddannelse, aktiviteter, væresteder Hvem gør hvad? OK Har du styr på? Hvem gør hvad? OK Opsigelsesvarsel i din nuværende bolig? Indskud regler og betingelser? Indboforsikring? Møbler, du skal af med? Det personlige netværk Betyder din flytning noget for denne kontakt? Hvad skal der evt. gøres? Er der nogen relationer, der skal kontaktes/inddrages? Familie/netværk? I forbindelse med dine fritidsinteresser? Hvordan kan du og dine omgivelser bedste støtte dig, når processen bliver tung? Kunne du tænke dig aftaler omkring hvilke af dine handlinger, der skal handles på, og hvem der gør hvad, når du har brug for støtte? Kunne du tænke dig, at vi gennemgår dine muligheder for støtte, hvis du får det svært? Kompetencer, hvordan har du det med det? Praktiske ting bruge boremaskine, male, gøre rent, indrette dig m.v.? IT at bruge en computer? At være social møde nye mennesker, at bevare kontakt, at søge hjælp og støtte m.v.? Hvem gør hvad? Hvad skal der handles på? OK 14 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 15

9 FRA KØREPLANEN: NÅR BOLIGTILBUDDET KOMMER Er der sagt ja til boligen? Visitationsenheden skal have svar inden 8 dage Er kontrakten underskrevet og sendt retur? Boligselskabet skal have kontrakten inden 8 dage. Husk at tage kopier. Er der søgt indskud (altid lån)? Er der søgt om flyttehjælp? (personligt tillæg eller enkeltydelse) Er det indhentet to tilbud på flytning til brug for evt. ansøgning til flyttehjælp? Er der søgt om tilskud til etablering?(enkeltydelse) Er der køleskab/komfur i boligen? Er der søgt om enkeltydelse om første måneds husleje/dobbelt husleje/½husleje? Er der søgt om boligstøtte/særlig støtte ( 34)? Er der styr på 1. måneds husleje? Er møbeldepot opsagt? Er den gamle bolig opsagt? Har sagsbehandler adviseret VE (voksenenheden) i den nye bydel mht. VUM voksenudredningsmetoden)/ 85-støtte? 85 er den på plads? Via VUM i gammel eller ny bydel. Der kan anmodes om VUM i ny bydel, når adressen er kendt Hvem gør hvad? OK ske situation stadig er uafklaret og usikker. Det er typisk lige inden flyttetidspunktet, hvor der i løbet af få dage skal søges om indskudslån, støtte til dobbelt husleje og enkeltydelser i forbindelse med indretning af det nye hjem. Borgerne oplever, at sagsbehandlingen hos myndighederne er for tidskrævende i forhold til den givne responstid. Derudover er det en stressende periode, fordi der ligger en del deadlines i forhold til at svare boligselskab og udforme diverse ansøgninger rettidigt. Nej, jeg har ikke mistet overblikket, men jeg har været irriteret flere gange undervejs, når man står der uden nogen hjælp fra kommunen af, men så har jeg støttet mig til min hjemmevejleder fra Den gode flytning, min mor og min familie og min far. Ja, familien har hjulpet mig økonomisk og snakket undervejs. Mand 39 år Jeg flyttede sådan rimelig hovedkuls. Det endte med, at jeg ikke kunne nå at få udbetalt penge til flytningen fra Købehavns Kommune, så jeg var nødt til at tage et lån. De var bare så sløve, og der var ikke nogen der gad at prikke til dem fra bostedets side. Det kan du selv klare det kan du selv klare. Og de gider ikke at høre på mig inde ved kommunen. De er pisse ligeglade. Han sad jo bare derinde og tronede på sin post, jamen, du må jo vente. Jamen jeg har ikke noget sted at bo. Jamen, du må jo vente. Kvinde 28 år Der ligger et vigtigt arbejde hos hjemmevejlederne i forhold til at støtte borgerne i at håndtere forhold, der omgiver borgeren i forbindelse med en flytning. Det er afgørende, at borgerne bliver forberedt på, at en turbulent og presset situation kan opstå. Hjemmevejlederne i Den gode flytning skal kunne handle hurtigt for at kunne samle op og støtte borgerne i alternative løsninger. Ikke mindst er det vigtigt, at hjemmevejlederne arbejder Er huslejekontrakten blevet gennemgået underskrevet og afleveret? Er husorden blevet gennemgået mhp. Misligholdelse konsekvenser? Kontakt til ejendomskontoret vedr. overdragelsesdag? Nøgler udleveres ved fremvisning af lejekontrakt + evt. kvittering for indbetaling Er der taget kontakt til evt. social vicevært? Indkøb af inventar, køkkenting m.v.? Navneskilt? FRA KØREPLANEN: DIN NYE BOLIG Syne indflytningsbolig og registrere/meddele fejl/mangler? (inden for 14 dage fra indflytning gem kopi) Hente nøgler (bolig, opgang, vaskeri, kælder, loft) Gennemgå praktiske ting som køkken, vaskekælder Undersøge kælder loft beboerrum m.v.? Hvem gør hvad? på, at borgerne ikke mister modet undervejs. Interviewene viser, at det ikke har været muligt at undgå knækkene i kurven ved hver flytning, men at borgerne trods bump har kunnet lave interviewet til denne opsamling i deres nye bolig. OK FASE 2: SELVE FLYTNINGEN Selve flytningen handler om at få pakket og flyttet flyttekasserne og få sagt farvel til botilbuddet. Flyttedagen er en skelsættende dag. Det er en dato, hvor tingene skal være faldet på plads, og det er en deadline for meget af papirarbejdet. Dagen kræver logistik, hjælpende hænder, overblik og håndtering af en vis grad af uforudsigelighed. Er der søgt om flyttehjælp? (personligt tillæg/enkeltydelse) Er møbeldepotet opsagt? Er der styr på at pakke? Er netværket inddraget? Er der styr på flyttekasser/ indpakningspapir? Er der bestilt flytning? Truffet aftaler med familie og venner? En brat overgang FRA KØREPLANEN: FLYTNINGEN Hvem gør hvad? Det er forskelligt fra botilbud til botilbud, hvordan de håndterer overgangen fra botilbuddet og til borgerens nye hjem. Det er forskelligt, om botilbuddene har mulighed for at følge borgerne ud ad døren. En mand fortæller om sin oplevelse på sit botilbud: Kontaktpersonerne må ikke have noget med en at gøre efter, at man er flyttet. Det er reglerne. En kontaktperson fortæller om sine forhold på et botilbud i den anden ende af København: OK 16 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 17

10 Fra beboeren træder ud af døren med flyttekasserne, så har vi ikke noget med beboeren at gøre. (...)Men det giver mig en ro, at når jeg sender den unge videre, så ved jeg, at den unge ikke står alene. Og på et tredje botilbud fortæller en kontaktperson: Heldigvis er det meget løst herude, og min ledelse ville være helt ok med, hvis jeg synes, det var nødvendigt, at jeg lige tog ude til hende igen og brugte lidt tid på at besøge hende. (...) Men det kunne lige så godt være, at man fik en ny borger, og der blev helt vildt travlt. En alt for brat overgang er uhensigtsmæssig både for borgerne og for kontaktpersonerne. For borgerne kan det være en udfordring pludselig at stå uden støtte fra kontaktpersonen. I den sammenhæng spiller hjemmevejlederne fra Den gode flytning en helt særlig rolle, da de skaber tryghed og kan være med til at sikre en kontinuitet for borgerne. Flere borgere udtrykker, at de er glade for besøgene fra kontaktpersonerne i deres nye hjem de steder, hvor det har været muligt. God planlægning og organisering er helt centralt i forbindelse med en flytning. Der kan let opstå situationer, hvor der sker uforudsigelige ting, og det kan let få borgerne, der i forvejen er i en uvant situation, til at blive stressede og få en dårlig og uoverskuelige oplevelse. En borger fortæller om sin flytning, som blev stressende: Det var totalt stressende, og min hjemmevejleder kunne ikke være med til den fysiske flytning, det var jo ikke hendes job. Så jeg stod med lortet alene. Der var ingen, der gad at hjælpe mig. Jeg fik mine kæreste til at ringe til sine venner for at få dem til at komme og hjælpe. Der manglede organisering. Min hjemmevejleder fra Den gode flytning nåede ikke at gøre så meget, inden jeg flyttede, fordi det var så hovedkulds. (...) Det var stadig rart, at jeg vidste, at der var nogen. FRA KØREPLANEN: DIN GAMLE BOLIG Aflæse elmåler (meldt flytning til elselskab) Slutrengøring af fraflytningsbolig? Afleveret nøgler m.v.? Tømt evt. kælder/loft? Hvem gør hvad? FASE 3: ETABLERINGEN, HVERDAGEN I DET NYE HJEM I de nye omgivelser skal flyttekasserne pakkes ud, der er stadig en del papirarbejde, som skal ordnes, og hverdagen skal etableres med et nyt udgangspunkt. Hjemmevejlederne i Den gode flytning arbejder på, at borgerne bliver etableret på en sådan måde, at de strukturelle forudsætninger en god økonomi og et godt sted at bo er på plads. Når de strukturelle forudsætninger er på plads, skaber det et godt udgangspunkt for, at borgerne trods eventuelle tilbagefald stadig har et ønske om at blive i egen bolig. Der er stadig meget papirarbejde Har du husket at søge om boligsikring, skifte adresse, melde dig til nyt elselskab, søge om enkeltydelser osv.? Der er stadig meget papirarbejde, der skal på plads, når flytningen er overstået. Papirarbejdet handler om at få styr på de formelle rammer og sikre en fornuftig økonomisk situation. Samtlige borgere giver under interviewene udtryk OK for, at hjemmevejlederne fra Den gode flytning har haft en meget vigtig FRA KØREPLANEN: betydning for at sikre og skabe tryghed omkring, at det hele nok skulle falde på plads. En mand fortæller, at uden sin hjemmevejleder, Hvem gør hvad? så havde jeg nok OK ikke Folkeregisteret fået min boligsikring. (tidligst 4 uger Der var nok gået lidt mere kage i før senest 5 dage efter du har det skiftet (...) bopæl) han hjalp mig med udfyldning af boligsikring på internettet, det kunne jeg ikke finde ud af selv. Borgerne har Post og oplever Danmark forskellige barrierer i forbindelse med at få papirarbejdet på plads. De oplever samtidig, at hjemmevejlederne fra Den gode flytning har været en vigtig nøgle Sundhedskort for Læge at overkomme dem. FRA KØREPLANEN: FLYTNING/TILMELDING TIL Medicinaftaler med apotek Psykiater, psykolog, distriktspsykiatrisk center Oprettelse af indboforsikring Uddannelse, praktik, foreninger m.v. El- og gasudbyder Hvem gør hvad? Min økonomi hænger fint sammen, min hjemmevejleder fra Den gode flytning var rigtig fin til at få søgt boligsikring og alt det her. Det har hun jo også sørget for. Altså alle de her tilskud, som skulle søges. (...) Det er gået rimelig stærkt og rimelig smertefrit. Det har været en af de ting, som også har været fedt. Det kræver, at man ved, hvad man skal skrive. Det er et formuleringsspørgsmål, om man får ja eller nej. Jeg kan sgu ikke skrive, jeg kan skrive IT-sprog. Jeg kan ikke skrive kommunalt sagsbehandlingssprog. Mand 30 år OK Hjemmevejlederen bliver et fast holdepunkt i alt det nye En del af etableringen for borgerne kan også handle om at blive koblet på behandlingssystemet og arbejde på at skabe stabilitet. En kvinde fortæller, at hendes hjemmevejleder hjalp med at have styr på hjemmet og tage en snak med mig og hjælpe med at holde styr på, at jeg ikke fik for mange symptomer. Det vigtigste i den første periode var at være et fast holdepunkt i alt det nye. Det vigtigste for mig var bare, at min hjemmevejleder fra Den gode flytning var der for mig. Og jeg vidste, at jeg havde et fast holdepunkt, fordi alt var nyt, og der var nye mennesker over alt. Jeg skulle ikke have min psykiater på diskriktspsykiatrisk center, som jeg snakkede rigtig godt med, jeg skulle ikke have min kontaktperson på distriktspsykiatrisk center og jeg skulle have ny psykiater, ny læge. Det hele var bare nyt. Kvinde 28 år Nye rammer det er sgu dejligt Hverdagen i en selvstændig bolig er meget forskellig fra hverdagen på et botilbud. Borgerne skal selv skabe struktur, rammer og rytme i hverdagen. Det oplever både borgere og hjemmevejlederne som et stort potentiale. Nej, det er sgu ikke svært at bo for sig selv. Det er sgu dejligt. Det var sgu værre at bo på bostedet. Hold kæft, mand. Her får jeg lov til at bestemme selv og have mit eget liv. Jeg skulle troppe op derovre hver morgen og bum bum bum og hold kæft mand, jeg har haft mange skænderier med dem og frem og tilbage. De prøvede at tvangsindlægge mig flere gange. På grundløse grundlag. Tak for kaffe, mand. Mand 39 år 18 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 19

11 Jeg står meget tidligere op. Jeg er meget mere frisk, går ture og læser en del bøger. Går ud i byen og går nogle ture og gør de ting, der skal gøres i hjemmet. Det startede, da jeg skulle flytte fra bostedet. Lige så snart, at jeg fik tildelt lejligheden, og jeg fik at vide, at jeg skulle flytte, så stod jeg tidligere op klokken 6 eller klokken 5. Mand 47 år De nye rammer gør, at borgerne skal træffe en del valg omkring deres hverdag. Valg som kan føre til nye praksisser og nye refleksioner omkring, hvad de vil, kan og ønsker sig for deres liv. Disse valg kan være krævende, og det kan være udfordrende at skulle gøre noget nyt. Hjemmevejlederne i Den gode flytning arbejder ud fra tanken om, at hvis de på den ene side er med til at skabe tryghed, og de på den anden side understøtter borgerens ressourcer og klarer så meget som muligt selv, så er flytningen en anledning til at fortsætte den sociale rehabilitering, som botilbuddene arbejder med. En borger fortæller her om den sammensatte støtte, han oplevede hos sin hjemmevejleder: Det er måden, vi snakker om tingene, motivationen, råd og vejledning, og måden min hjemmevejleder har udfordret og stillet krav. Interviewene med borgerne tyder på, at den støtte, som hjemmevejlederne fra Den gode flytning giver dem, skaber et trygt udgangspunkt for hverdagen og er medskabende til at fremme borgernes recoveryproces. At komme videre i livet det er en god start at være flyttet Der er ingen tvivl om, at beskæftigelse og indhold i hverdagen er vigtig for mange aspekter af menneskers liv. Når borgere flytter fra botilbud, skal de selv være opsøgende i forhold til at skabe indhold i hverdagen. Indholdet kommer ikke helt så selvfølgeligt, som det gør på et botilbud, hvor der er medarbejdere det meste af døgnet, hvor der kan være aktiviteter og muligheder for socialt samvær med de andre beboere. De borgere, der har været tilknyttet Den gode flytning, har haft hver deres individuelle udgangspunkt og hver deres perspektiv for fremtiden en er på førtidspension, en anden på folkepension, en tredje er på kontanthjælp og en fjerde har et job. De har forskellige aldre og har hver deres drømme for fremtiden. Det er også for at blive beskæftiget og få noget at stå op til ellers bliver jeg træt uden en grund. Jeg håber, at jeg en dag kommer ud af behandlingen og finder mig en partner i livet og ikke bliver så alene mere. Og komme videre i mit liv. Det er en god start at være flyttet. Mand 47 år Jeg er ansat i Københavns Kommune, det lyder så fint. De fratrækker det i min kontanthjælp. Jeg er der to til syv timer om ugen, jeg er sygemeldt nu. (...) Det har bare været sindssygt fedt, ubeskriveligt fedt det har bare givet noget selvtillid og gjort en kæmpe forskel, for jeg har fået gode venner, og jeg har haft noget at lave også selvom jeg har haft dårlige dage, så har der været noget at stå op til. Det har været rigtig godt. Kvinde 28 år Min hverdag er ret aktiv, jeg kender så mange, og jeg elsker at tage på museum(...), der er utrolig meget man kan lave, jeg har en veninde, jeg tager i biografen med, og så har jeg været medlem af en engelsk teatergruppe, og sommetider er jeg hospitalsklovn, så oversætter jeg, men det er gratis for et trossamfund. Jeg har tænkt mig at undervise i engelsk eller tysk. Kvinde 70 år Den gode flytning dækker et hul Den gode flytning har vist sig at være et vigtigt led mellem støtten fra botilbuddet på den ene side og støtten i eget hjem på den anden side. Et led, som giver tryghed for kontaktpersonerne, når de skal støtte borgerne videre ud i livet og en tryghed for borgerne. Det viser sig først og fremmest ved, at der har været mange borgere som har sagt ja til (projekt)tilbuddet og ikke mindst, at borgere og hjemmevejledere i Den gode flytning oplever, at tilbuddet gør en væsentlig forskel. Borgerne giver udtryk for, at de med Den gode flytning har mulighed for at gå fra hånd til hånd og på den måde få en kontinuerlig støtte. Det er forskelligt, hvorvidt borgerne har haft et fortsat ønske og behov for støtte efter flytteprocessen i Den gode flytning. I de tilfælde, hvor borgeren har et fortsat ønske og behov, er det en af hjemmevejledernes opgaver at oplyse og støtte borgeren i at få søgt den efterfølgende støtte. Hjemmevejlederne i Den gode flytning har gennem hele projektet arbejdet ud fra det princip, at de ikke har sluppet borgerne, før en anden støttefunktion har taget over, eller før borgeren er vel på plads i sin nye hverdag. En borger fortæller, at der gik lang tid, før hun fik sin nye hjemmevejleder( 85-støtte), fordi de [forvaltningen] ikke kunne finde ud af, hvem jeg skulle have, og hende jeg skulle have haft, hun blev syg og dit og dat og der var al muligt, der kom i vejen, normalt, så går der ikke så lang tid. Det har gennem projektet vist sig, at det er svært for de kommunale enheder/systemer at lave en timing, så borgerne undgår at opleve, at der bliver et hul i støtten mellem botilbuddet og i eget hjem. De [forvaltningen] sagde direkte til mig, hvis du ikke havde haft den hjemmevejleder i Den gode flytning, så havde du ikke haft nogen. Så jeg ville have stået i et sort hul, hvis jeg ikke havde haft hende, det er 100 % sikkert. Kvinde 28 år Der er opstået forskellige modeller undervejs i projektet. Hjemmevejlederne i Den gode flytning er ud over at være tilknyttet projektet også ansat til at varetage almindelig hjemmevejlederstøtte til borgere i eget hjem. Det har i nogle tilfælde givet mulighed for, at en hjemmevejleder efter projektstøtten har kunnet overgå til at blive almindelig 85-hjemmevejleder for de flytteborgere, som fortsat har haft et behov for støtte. Andre borgere har ikke ønsket at få støtte efter at være kommet på plads efter flytningen, og andre igen har fået en ny 85-hjemmevejleder og/eller andre former for støtte, fx hjemmepleje/støttekontaktperson/kontaktperson fra distriktspsykiatrisk center. For sig selv trods tilbagefald To af de borgere, der er blevet interviewet, har haft tilbagefald én undervejs i flytteforløbet og én noget tid efter, at forløbet er afsluttet. En af de processer, som Den gode flytning har forestillet sig at sætte i gang hos borgerne er, at de trods tilbagefald stadig har et ønske om egen bolig. Har borgerne stadig dette ønske, synes det at vidne om, at det er lykkedes for projektet at skabe en støtte, der har bidraget til et tilstrækkeligt mod og nogle strategier til at kunne modstå de svære udfordringer, som indimellem dukker op i de fleste menneskers liv. Statistisk set kan vi ikke konkludere, at det er et generelt fænomen, at borgere, der har haft en hjemmevejleder fra Den gode flytning, har et fortsat ønske om at blive i egen bolig trods tilbagefald. Men de to historier viser, at det godt kan lykkes. De to ovennævnte borgere har begge haft et fortsat ønske om at bo for sig selv trods tilbagefald. En af dem fortæller: Jeg har overvejet [om jeg vil tilbage og bo på et botilbud] og så vil jeg bare helst have min egen lejlighed. Fordi jeg kunne godt tænke mig at bo et sted i længere tid. Jeg gider ikke flytte mere fordi, at jeg får vildt stress af det. Og jeg ved, at hvis jeg kommer i et botilbud, så kommer jeg til at bo der i måske et til to år, og så skal jeg flytte igen. 20 DEN GODE FLYTNING Tre faser i Den gode flytning 21

12 Rammer for Den gode flytning DE OVERORDNEDE RAMMER Den gode flytning har været etableret i samarbejde mellem de socialpsykiatriske centre i Københavns Kommune; Center Nørrebro, Center Nord-Vest, Center Amager, Center City samt Center Ringbo og Center Lindegården. Projektet løb fra maj 2012-maj Medarbejdergruppen består af otte hjemmevejledere, hvis ansættelser er fordelt over de fire centre med to medarbejdere i hver. Indsatsen var socialpædagogisk, og medarbejderne har en mellemlang uddannelse, såsom pædagog, socialrådgiver og ergoterapeut samt relevant erhvervsmæssig erfaring. Projektet har været ledet af en projektleder, der har været ansat i Center Nord-Vest og var organiseret med en styregruppe bestående af: Socialcenter København Mål- og rammekontoret voksne Drifts- og Udvikligskontoret voksne udsatte og psykiatri En centerchef fra et af de fire socialpsykiatriske centre En borgerrepræsentant Projektleder i Den gode flytning Projektleder i Projekt Minvej Introduktion om projektet til samarbejdspartnere Den gode flytning har afholdt informationsmøder på botilbuddene samt udarbejdet og uddelt en pjece for at udbrede kendskabet om projektet til borgere, kontaktpersoner og ledere på botilbuddene. Der har ligeledes været afholdt informationsmøde hos øvrige samarbejdspartnere såsom Voksen Enheden og distriktspsykiatrisk center. Informationsarbejdet har dannet udgangspunkt for rekruttering af borgere til projektet. Kontaktpersonerne på botilbuddene har i den sammenhæng haft en central rolle i forhold til at finde potentielle borgere til projektet. Kontaktpersonerne har en vigtig rolle som ambassadør for Den gode flytning, da de er nogle af de første, der ved, når en borger er klar til at flytte. I den forbindelse påpeger en kontaktperson, at jo bedre kendskab hun har til Den gode flytning, jo nemmere er det for hende at sælge ideen til borgeren. Hjemmevejlederne i Den gode flytning, kontaktpersonerne og borgerne har etableret et samarbejde i forbindelse med flytningen. Oftest har Den gode flytning samarbejdet med sagsbehandlere i forbindelse med de konkrete flytninger. Den gode flytning var knyttet an til Metodeudviklingsprojekt Minvej og skulle bidrage med at udvikle metoder, der støtter borgerne i deres recoveryproces. Minvej er 22 DEN GODE FLYTNING Rammer for Den gode flytning 23

13 både en metode, en understøttende måde at leve med sin sindslidelse på og en applikation. Formålet er at forebygge tilbagefald og at understøtte den enkelte i at leve et godt hverdagsliv (www.minvej.dk). En stor kommune med mange botibud Hvert af de fire socialpsykiatriske centre dækker et geografiske område i Københavns Kommune. Til hvert center er der knyttet en række botilbud. Som udgangspunkt har de to ansatte hjemmevejledere i hvert center taget hånd om de flytninger, der har været fra de botilbud, som ligger i det center, hvor de er ansat. Det viste sig under projektperioden, at der var en ujævn fordeling af flytninger fra botilbuddene i de enkelte centre. Derfor blev der udformet en udlånsaftale, som giver hjemmevejlederne fra Den gode flytning mulighed for at støtte borgere fra andre centre end der, hvor de er ansat. UDLÅNSAFTALEN For at sikre, at der var kapacitet til at tage hånd om alle flytninger, udformedes den såkaldte udlånsaftale. Udlånsaftalen betyder, at hjemmevejlederne i Den gode flytning har mulighed for arbejde på tværs af centrene og altså træde til, når der har manglet kapacitet. RAMMERNE FOR DEN KONKRETE INDSATS For at Den gode flytning skal gøre en forskel i flytteprocessen må indsatsen være fleksibel og individuelt tilrettelagt for der er, som hjemmevejlederne i Den gode flytning fortæller, ikke to flytninger, der er ens. Hjemmevejlederne i Den gode flytning må skabe en hurtig kontakt og tillid hos borgerne for at være i stand til at handle, når fx en borger fortæller, at deadlinen på ansøgningen om boligsikring er den efterfølgende dag, eller en borger er ved at blive smidt ud af sin nye lejlighed på grund af et sammenstød med viceværten. Etablering af samarbejde Når borgerne har et ønske om at få hjælp til flytningen, kan borgeren selv eller kontaktpersonen tage direkte kontakt til en af hjemmevejlederne i Den gode flytning og lave en aftale. De interviewede borgere og kontaktpersoner giver udtryk for, at det første møde er kommet i stand inden for en uge, hvilket er godt, for ofte er det vigtigt, at der bliver handlet lige nu og her. Borgeren bestemmer selv, hvor de skal mødes, og borgeren vælger også selv, hvordan samarbejdet mellem ham/hende, kontaktpersonen og hjemmevejlederen skal foregå. Vi slipper dig ikke Er der et fortsat behov for støtte efter flytningen er på plads, slipper Hjemmevejlederne i Den gode flytning ikke borgerne, før andre tager over, eller før borgerne er trygge i deres nye hverdag. Længen af støtten har således varieret en del. Længden af det samlede støtteforløb For 23 borgere er det ikke registreret, hvor længe forløbet har været, typisk fordi det endnu ikke er afsluttet. Indsatsen er fleksibel, og det varierer, hvor meget den enkelte borger og hjemmevejleder ser hinanden i løbet af en uge. De interviewede borgere giver udtryk for, at de mødes, når der er brug for det, og at det kan være en gang om ugen i nogle perioder, flere gange om ugen i andre. I opstartsperioden før flytning typisk et par gange om måneden. Derudover er hjemmevejlederen til rådighed på telefonen i dagtimerne. Hun kom med en lille gave Antal måneder Ej registreret Flytteprocessen har været en betydningsfuld hændelse i borgerens liv, og derfor er det vigtigt at markere afslutningen med Den gode flytning. Det giver en 70-årig kvinde udtryk for i sin fortælling om, hvordan hun sagde farvel til sin hjemmevejleder i Den gode flytning: At være mere end flyttefaglig En god og overskuelig flytteproces kræver et solidt kendskab til paragraffer, lovgivning, regler, flytteprocedurer, støttemuligheder osv. Det er derfor vigtigt, at hjemmevejlederne i Den gode flytning har et samlet overblik over de forhold, som knytter sig til en flytning. Samtidig kræver det, at hjemmevejlederne lykkes med at komme ind ad døren hos et menneske og lynhurtigt er i stand til at afkode, hvem borgeren er, og hvordan han/hun skal mødes. Borgerne har nogle meget forskellige historier, de er forskellige steder i livet, de er forskellige steder i flytteprocessen, og de har forskellige udfordringer i forhold til at håndtere den stressede situation, som de står over for. Medarbejderne må være nysgerrige over for nye situationer. Deres samarbejdsflader er store, der er mange botilbud, mange myndighedsområder, de bevæger sig rundt på et stort geografisk område, lovgivningen udvikles og ændres, og samtidig har Den gode flytning været under konstant udvikling. Min hjemmevejleder kom for at se mig sidste gang og sagde; Nu behøver vi ikke hinanden længere. Hun kom med en lille gave blomster og det var helt fantastisk. 24 DEN GODE FLYTNING Rammer for Den gode flytning 25

14 Metoder og tilgange til Den gode flytning Hjemmevejlederne haft mulighed for at lave en meget individuel og fleksibel støtte, som er blevet tilrettelagt ud fra borgerens egne ønsker og ressourcer. Det har været et meningsgivende udgangspunkt i forhold til at understøtte borgernes øgede selvstændighedsproces og på den måde arbejde hen mod at overflødiggøre støtten på længere sigt. Hjemmevejlederne har gennem hele projektet været i et udviklende forløb, da det ikke på forhånd var givet, hvilke metoder de skulle arbejde ud fra. Hjemmevejlederne mener, at de gennem projektforløbet har fundet frem til nogle metoder, som har betydning for, at en række borgere har oplevet en positiv virkning af Den gode flytning. Metoderne præsenteres i dette kapitel. RECOVERYTILGANGEN ER HELT GRUNDLÆGGENDE Recovery betyder at komme sig, og vi ved i dag, at mennesker kan komme sig efter en sindslidelse. For medarbejderne handler det derfor om at skabe en kultur, som fremmer troen og håbet på den enkeltes recoveryproces og potentiale for udvikling. Det er vigtigt, at borgeren har oplevelsen af at være i en bedringsproces. Det er borgerens egne ambitioner og ønsker, der skal være i centrum for arbejdet. Medarbejderne har oplevet, at de er med til at understøtte den individuelle recoveryproces videre ud i egen bolig. HOLDE FAST I HÅB, UDVIKLING OG OMSORG Der kan være perioder, hvor der er et særligt behov for, at medarbejderne holder fast i håbet og troen på, at det nok skal lykkes det hele. Der er støtte til selvhjælp og udvikling, men der er også plads til omsorg og svære samtaler. Medarbejderne må tage nogle opgaver på deres skuldre og være der for borgeren, når det bliver for tungt og svært. Det kan være, at medarbejderen tager af sted med et udfyldt ansøgningsskema, fordi det skal gå hurtigt og på den måde faciliterer processen for at sikre, at den ikke bryder sammen. Interviewene med de fem borgere viser, at det sagtens kan lade sig gøre. Min hjemmevejleder er meget omfavnende og meget improviserende og frisk. (...) Hun er et ja-menneske fremfor et nej-menneske. Hun giver noget initiativ, så man får lyst til sådan: Ej jeg kan godt alligevel, nu gør jeg det sgu. Noget livsglæde, det er det hun giver. Og det er det, man skal kunne. (...) Kemien var der med det samme. Kvinde 28 år 26 DEN GODE FLYTNING Metoder og tilgange til 27

15 AT KUNNE SPOTTE OG AFKODE, HVOR DEN ENKELTE BORGER ER I SIT LIV Noget af det vigtigste er, ifølge medarbejderne, at være bevidst om, at hver flytning er forskellig. Hver flytning er forskellig, fordi hver borger er unik, deres livssituation er forskellig, botilbuddene er forskellige, kontaktpersonerne og sagsbehandlerne er forskellige, lovgivningen ændrer sig osv. Det kræver, at medarbejderne er åbne og omstillingsparate, når de går ind i samarbejdet med en borger. Og noget af det vigtigste er at spotte og afkode, hvor den enkelte borger er i sit liv. Hvad har borgeren af muligheder og ressourcer, og hvor er det svært for den enkelte? Derudover gælder det om at få tilrettelagt samarbejdet efter, hvor den enkelte er i flytteprocessen. På den måde kan hjemmevejlederne være med til at vurdere, hvordan opgaven skal tilrettelægges. Nogle borgere har brug for meget omsorg og støtte til at få det hele på plads, mens andre bare har brug for en sparringspartner til at få styr på det sidste. BORGERNE SKAL GØRE SÅ MEGET SOM MULIGT SELV Det er vigtigt at understøtte en flytteproces, som medvirker til, at borgeren kan kigge tilbage og føle sig stærkere og endnu mere rustet til udfordringer i livet. De skal have oplevelsen af, at de har kunnet klare rigtig meget selv. Derfor er det vigtigt at støtte borgeren i at klare så mange opgaver som muligt selv. Det kan være alt fra selv at køre på forvaltningen og aflevere ansøgningen om indskudslå eller selv at kontakte venner og familie for at få hjælp til at bære flyttekasserne osv. Udover at have blik for, hvornår borgeren selv klarer opgaverne, så er det vigtigt at støtte op og bevare troen og optimismen, når processen virker uoverkommelig og svær. Som en medarbejder fortæller: Jeg synes, at mange af de borgere, som jeg har mødt, virkelig er kommet mere stolte og stærkere ud af det her forløb. Også selv om de på et tidspunkt har været vildt nervøse og stressede og har syntes: at det her skulle de nok ikke have sagt ja til, men er kommet ud på den anden side. EN STRATEGI TIL AT STØTTE BORGEREN I AT KLARE SIG SELV At flytte fra et botilbud kræver ikke nødvendigvis fuldstændig selvhjulpenhed. Det kræver blot, at systemet kan matche behovet for støtte i egen bolig. En stor øjenåbner i projektet har i den sammenhæng været at arbejde ud fra termen gensidig støtteparathed hos borger og system. Ifølge Den gode flytning er flytteparathed ikke ensbetydende med, at borgeren er klar til at leve et selvstændigt liv. Men det er vigtigt at støtte borgerne i at arbejde hen imod selvstændiggørelse fx ved at hjælpe dem med at finde strategier til at kunne håndtere de udfordringer, der kan opstå. Ensomhed er fx ikke et ukendt fænomen for folk, der flytter i egen bolig. Derfor kan det være vigtigt at have eller få etableret et netværk, når man flytter væk fra medbeboere og personalet på botilbuddet. Derfor arbejder hjemmevejlederne blandt andet på at præsentere borgerne for kommunens eksisterende tilbud, fx aktivitets- og samværstilbud. Det er vigtigt at støtte borgeren i at finde ud af, hvor han/hun kan finde hjælp og støtte dem i at erkende, at der godt kan opstå problemer, men at de også kan gøre noget ved dem ved at bringe deres forskellige strategier i spil. GENSIDIG STØTTEPARATHED Den gensidige støtteparathed har været et centralt omdrejningspunkt i Den gode flytnings tilgang til flytteprocessen. På Center for Kvalitetsudvikling i Århus har Knud Ramian m.fl. udviklet termen gensidig støtteparathed som allerede på botilbuddet starter som en effekt, der bidrager til efterfølgende integration. Gensidig støtteparathed betyder to ting: 1. beboeren ønsker og kan modtage støtte og hjælp til øget personlig og social mestring, 2. bostedet skal kunne udvikle en støttende indsats, der matcher beboerens støtteparathed. Når dette match er fundet, er det denne gensidige støtteparathed som det modtagende system (her Den gode flytning) skal kunne overtage omkring udflytningen. Undersøgelsernes resultater viser, at en flytteparathed hos beboeren ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at beboeren er klar til at leve et selvstændigt liv. Når det modtagende system kan matche denne gensidige støtteparathed, er en succesfuld udflytning mulig. Citater og ide hentet fra artiklen Udflytning fra socialpsykiatriske botilbud hvordan reducerer man social udsathed. Region Midtjylland Maj HJEMMEVEJLEDERNE I DEN GODE FLYTNING ER HELT NYE FOR BORGERNE Hjemmevejlederne i Den gode flytning kender ikke borgerne, når de starter samarbejdet omkring flytningen og kommer hermed ind med nye øjne. Hjemmevejlederen har som udefrakommende en mulighed for at spørge ind på en ny måde og derved sætte gang i nye refleksioner og handlemåder. Fx: Har du ikke lyst til at begynde at spare op, nu når du skal flytte? Et spørgsmål, som det kan være svært for kontaktpersonen at få svar på, fordi han/hun måske har arbejdet med borgerens økonomi, og de har en fælles erfaring med, at det har borgeren ikke været i stand til i mange år. En flytning er lige præcis det skift, hvor der er mulighed og potentiale for udvikling og det gælder for hjemmevejlederne om at gøre det til noget positivt, at de bliver opfattet som neutrale. Jeg hører om den gode flytning med det samme. Det er personalet [på bostedet], der præsenterer mig for Den gode flytning. Jeg tænker fint, så kan det være, at jeg kan få nogle, der kan hjælpe, som er nogenlunde neutrale. Mand 39 år HJEMMEVEJLEDERNE I DEN GODE FLYTNING SLIPPER IKKE FØR NOGLE ANDRE TAGER OVER I projektperioden har der været mulighed for at arbejde med kontinuitet. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor der er behov for efterfølgende støtte, bliver hjemmevejlederne fra Den gode flytning hos borgeren indtil andre støttepersoner evt. tager over. Er der styr på flytningen og faldet ro på hverdagen, afsluttes støtteforløbet, og borgeren klarer sig selv. Det giver ro og tryghed både for borgeren og for hjemmevejlederen, at dette bliver meldt ud i starten af forløbet. Det er vigtigt for hjemmevejlederne at have denne ro og tryghed, da det bliver muligt for dem at give den ro videre til borgeren. Det er vigtigt, at hjemmevejlederne i Den gode flytning støtter op om, at borgeren så hurtigt som muligt får ansøgt om fx 85-støtte, således at sagsbehandlingen af ansøgningen kan komme i gang. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at ansøgningsprocessen ikke bliver trukket ud, fordi Den gode flytning er inde over. 28 DEN GODE FLYTNING Metoder og tilgange til 29

16 Redskaber til Den gode flytning Den gode flytning har i projektperioden udviklet en række redskaber som blev brugt både i samarbejdet med borgerne, i samarbejdet med kontaktpersonerne og til hjemmevejledernes eget/interne brug. Redskaberne er udviklet for at skabe overblik, tryghed, ejerskab og ansvar hos borgerne. Hermed følger en beskrivelse af selve redskaberne, og hvordan de har virket. KØREPLANEN TJEKLISTEN Køreplanen også kaldet tjeklisten er en informations- og tjekliste over, hvad der skal ske og huskes i forbindelse med flytningen det være sig lige fra indpakningspapir til flyttekasserne og til ansøgninger om diverse ydelser. Køreplanen gennemgår trin for trin, hvad det er vigtigt at være opmærksom på før, under og efter flytningen. Køreplanen er gengivet løbende gennem kapitlet Den gode flytnings tre faser. Til at starte med var køreplanen skrevet til borgerne, men da det efterhånden blev ret omfattende, kunne den virke meget overvældende, når den blev fremlagt for borgerne. Derfor er køreplanen nu udformet mere som et redskab for hjemmevejlederne i Den gode flytning. Køreplanen er blevet brugt på flere forskellige måder: den har været udleveret til de borgere, som har syntes, at de kunne bruge den den er blevet udleveret til kontaktpersonerne på botilbuddene, så de har haft noget at gå ud fra og tale med borgerne om inden flytningen den har været brugt som et fælles redskab til det første møde mellem borger, kontaktperson og hjemmevejleder fra Den gode flytning. Køreplanen har været god at tale ud fra, og den er blevet brugt som tjekliste og styringsværktøj i forhold til, hvem der gør hvad den har givet hjemmevejlederne fra Den gode flytning et overblik over forløbet, således at de har kunnet understøtte borgernes eget overblik. Den kan give tryghed til medarbejderne, fordi de ved, at stort set alt det, de skal huske, står i køreplanen. den har været et redskab der har kunnet samle de seneste opdateringer omkring lovgivning og været et dokument, hvor hjemmevejlederne fra Den gode flytning har kunnet samle deres erfaringer og gode råd til kommende flytteprocesser den har været et væsentligt inspirationsredskab til akkrediteringsprocessen i Københavns Kommune i processen med at skabe kvalitetsudvikling og kvalitetssikring omkring ind- og udflytning på socialpsykiatriske botilbud 30 DEN GODE FLYTNING Redskaber til Den gode flytning 31

17 Mindmap Den gode flytning professionelt 34 der ligger i samarbejdet mellem borger og hhv. hjemmevejlederen i Den gode flytning, kontaktpersonen og sagsbehandleren. Mindmappet har som udgangspunkt været tænkt som et redskab til hjemmevejlederne i Den gode flytning og kontaktpersonerne på botilbuddene. Men der har været gode erfaringer med at bringe mindmappet i spil sammen med borgeren. Undersøge Mindmappet har kunnet kaste lys over, hvem der gør hvad i samarbejdet mellem kontaktpersonen og hjemmevejlederen i Den gode flytning. Mindmappet har også været brugt som en oversigt for borgeren, så han/hun ved, hvem der kan forventes at kunne gøre hvad. Det har været med til at skabe overblik for både borgeren, kontaktpersonen og hjemmevejlederen i Den gode flytning. En hjemmevejleder fortæller: 85 kontaktperson Jeg bruger mindmappet og tager det frem og lægger det mellem os og sidder og kigger på det, og så krydser vi af. Der er rigtig mange ting, man kan krydse af, når borgeren er flyttet, for det har kontaktpersonen sørget for, og så siger borgeren ej, hvor er vi nået langt, vi skal nok komme i mål. Mindmappet ryger op en gang imellem, og så snakker vi sammen om, hvad mangler vi. Borger og Den gode flytning Ny bydel/ny sagsbehandlerenhed Borger og sagsbehandler/voksenenheden Borger og kontaktperson 34 MINDMAP BOBLERNE Den gode flytnings mindmap som også bliver kaldt boblerne er en visuel og grafisk oversigt over de opgaver, der er i forbindelse med flytningen fra et botilbud til en selvstændig bolig. Mindmappet er opdelt efter, hvilke opgaver Mindmappet har været et redskab til at skabe: tryghed og ro, fordi det har skabt overblik over: de her ting skal vi, det her gør vi nu, og det her gør vi næste gang, og det her gør du selv. Mindmappet kan skabe tydelighed omkring det, der skal ske. en måde at imødekomme frustration hos borgeren på, da det tydeliggør fremskridt; det her har vi nået, så vi skal nok nå i mål dialog omkring, at borgeren skal tage alle de opgaver han/hun overhovedet formår, for det er der, de rykker sig, der hvor de kan mærke, at det her, det kan jeg faktisk godt. 32 DEN GODE FLYTNING Redskaber til Den gode flytning 33

18 LOVGIVNING, REGLER OG PARAGRAFFER SPÆNDER BREDT Hjemmevejlederne i Den gode flytning har brugt meget tid på at sætte sig ind i lovgivning, regler og de støttemuligheder der ligger i forbindelse med flytning fra botilbud og ud i egen bolig. Det er et stort og komplekst område, som hjemmevejlederne skal orientere sig i. Støtten er helhedsorienteret og berører mange områder, fx Lov om Social Service, Lov Om Aktiv Beskæftigelse, alm. flyttepraksis (skifte adresse, læge, elselskab osv.) samt regler omkring enkeltydelser og indskudslån. Den viden som hjemmevejlederne i Den gode flytning har opbygget har været til stor glæde for de kontaktpersoner, som i deres daglige praksis ikke orienterer sig uden for botilbuddets rammer i samme grad og dermed ikke nødvendigvis kender til de forhold, retningslinjer og muligheder der foreligger. En mand fortæller om sin hjemmevejleders støtte: Min hjemmevejleder fra Den gode flytning har været der kontinuerligt. Hun har hjulpet mig med alle papirerne og alt det der med at flytte folkeregisteradresse og læge og de der ting, dem har hun ligesom sørget for. (...) Hun har været bindeleddet til dem, hvor jeg har skullet søge enkeltydelser og de her ting. MOBILENHEDER TEKNOLOGI DIGITALISERING Mobiladgang til internettet er et meget brugbart redskab. Hjemmevejlederne i Den gode flytning har erfaring med at bruge smartphones, Ipads og små bærbare computere, som de kan have med rundt på deres cykler, når de besøger den enkelte borger. De bærbare computere har vist sig at være mest nyttige, da det her er muligt at bruge sin NemID, hvilket endnu ikke er muligt på de mindre mobilenheder. Muligheden for at have adgang til internettet er vigtig, fordi alt det papirarbejde, som hjemmevejlederne i Den gode flytning støtter borgeren i at få styr på, skal klares digitalt. De nye digitale krav medvirker, at meget skal søges på internettet, og det er slet ikke alle borgerne, der har adgang til internettet. Det er til stor hjælp at kunne gøre tingene med det samme og opsøge faktuel viden fx: hvad er kontanthjælpssatsen, når du bliver 30? vise, hvordan man går ind på borger.dk, og hvad man kan derinde og understøtte, at borgeren selv skal gå derind tilmelde en borger et elselskab hvis der skal søges boligsikring tager det lang tid, og borgeren kan let blive i tvivl, når man sidder med alle spørgsmålene: fik jeg anvist boligen? Jeg er ikke pensionist hvilken betydning har det? Mobilenhederne gør det muligt for hjemmevejlederne at gøre tingene, mens de er sammen med borgerne lige nu og her. I stedet for at skulle sige: Ja, det undersøger jeg, når jeg kommer tilbage til kontoret, og så får du svar om en uge, eller jeg sender en sms. Det forsinker processen, og samtidig er der en masse situationer, hvor det er nødvendigt, at borgeren og hjemmevejlederen skal være sammen. Adgangen til internettet giver også mulighed for at understøtte processen, der handler om at give borgeren ejerskab og ansvar for flytteprocessen. Hjemmevejlederen undersøger tingene sammen med borgeren på internettet, og de forbereder sammen, hvad der skal ske. Derefter kan borgeren selv være rustet til at gå ud og gøre tingene på egen hånd, fordi de ved, hvor de skal henvende sig, og hvad de skal gøre. Følgende udsagn beskriver situationer som besværliggør processen, hvis ikke der er internetadgang: Så skriver jeg alle mine ting ned på et stykke papir og går til kontoret og tænder min computer og går i gang. Så rejser vi sammen til Borgerservice og tager et nummer, det tager tid. Det er kaotisk at stå der på Borgerservice, hvor der er larm og mange mennesker. Og så har borgeren glemt sin nemid. Hjemmevejledere i Den gode flytning MINVEJ Minvej er en metode indlejret i en applikation til smartphones, der understøtter borgere med sindslidelse i deres individuelle recoveryproces (læs mere på Minvej er borgerens personlige arbejdsredskab, og det er deres eget valg, hvorvidt de ønsker at inddrage hjemmevejlederen i denne. 9 ud af de 74 borgere, der har været tilknyttet Den gode flytning, har brugt/bruger Minvej. Det har været et krav for hjemmevejlederne i Den gode flytning at skulle præsentere flytteborgere for Minvej og spørge, om det var noget, som hver enkelt kunne tænke sig. Derefter er det systematisk blevet registreret, om borgerne har ønsket at deltage. Hvis borgerne har sagt ja har hjemmevejlederne støttet borgerne i at deltage i de workshops og aktiviteter, der har været i forbindelse med Projekt Minvej. Min hjemmevejleder fra Den gode flytning var der jo ikke 24 timer i døgnet, men så var app en [fra Minvej] der, og så kunne jeg gå ind og holde øje med mig selv. Det er jo primært det, at man holder øje med sig selv, og at det ikke lige pludselig løber løbsk. Jeg havde også på et tidspunkt, hvor meget øl jeg drak, hvis jeg fx havde drukket 10 bajere på en dag, så skal jeg måske til at gøre et eller andet drastisk ved det. Kvinde 28 år Den gode flytnings erfaringer med Projekt Minvej: Allerede fra sommeren 2013 var workshoppene fyldt op, og derfor stoppede hjemmevejlederne i Den gode flytning med at sælge ideen til borgerne Der er mange flytninger, hvor Den gode flytning først er koblet på ret sent, og så er det tit for sent. Og når man kommer ud på den anden side i egen bolig, så har det ikke været alle, der har været lige interesserede i at være med i Minvej: så er de landet og har gang i så meget andet. Det kunne have været fedt, hvis de havde nået forløbet hos Minvej inden, de flyttede ud Det kunne være sejt med en flytteapp, hvor køreplan osv. også kunne ligge på. Faktisk kunne den være en meget god før-flytte-træning-minvej, hvis det blev etableret på botilbuddene. Derved kunne det være et medhjælpende redskab, inden borgerne flytter, og støtteparatheden bliver bedre og mere intensiv. 34 DEN GODE FLYTNING Redskaber til Den gode flytning 35

19 Lidt om fremtiden for Den gode flytning og gode råd med på vejen GODE RÅD FRA DE INTERVIEWEDE BORGERE TIL ANDRE BORGERE Jeg ville råde dem til, at hvis de ikke har det godt det sted, hvor de bor, så skal de flytte. Og hvis de vil flytte i egen bolig, så skal de helt sikkert flytte. Mange har problemer, men de kan mere, end de tror. Held og lykke. Jeg ønsker god fremtid til alle. Love and harmony, hvad skal jeg sige? Min første tanke er: tag den i stiv arm. Altså, det er ikke Jordens undergang. Der er et liv på den anden side, for når man står i det, så føles det bare som om, at alt er bare lort. Man skal huske på, at der også er noget godt på den anden side. Og det bliver pissefedt, når man først er kommet i stand. Det er vigtigt, for når man har de der 240 ting, som man skal, og man bare tænker, jeg kan ikke overskue en eneste del af det, så er man ved at gå amok, så føler man ikke, at der ikke er noget på den anden side. De skal tage det som en oplevelse, sådan er det jo med alt i livet. Jeg tænker, at hvis man går ind i det, som man forventer at gå ud af det. Det handler om en grundindstilling til livet. Jeg tænker, hvis man bor på et bosted, så er det fordi, man har nogle udfordringer, og så har man nok nogle psykiske udfordringer, og så er det jo svært. Det kræver jo noget. GODE RÅD FRA DE INTERVIEWEDE BORGERE TIL DEN GODE FLYTNING Der er mange, der har behov for denne hjælp, hvis de skal komme ud af problemerne: Der er mange, der har behov for denne her støtte, og hvis de fik denne her støtte, så ville de måske komme videre og komme ud af problemerne. Nogle har små problemer og er ensomme og har ikke kontakt, og de kan ikke lige kan få styr på deres liv, mens de bor i egen bolig. Det er vigtigt, at man hjælper de mennesker. Jeg kunne godt bo alene nu, uden hjælp, men jeg foretrækker hjælpen, fordi jeg er syg, jeg ved godt, hvordan det er at være ensom. Min sygdom bliver forværret af at være ensom. Man skal ikke bo på botilbud hele tiden: Det kommer an på, hvilke problemer man har. Folk har forskellige behov, hvis nogle fik lidt hjælp, så skal de 36 DEN GODE FLYTNING Lidt om fremtiden for Den gode flytning og gode råd med på vejen 37

20 tage imod den hjælp, de kan få. Man kan godt klare sig selv, hvis de bare får lidt støtte. Derovre der har man ikke frihed, på bostedet går de over grænsen, man har ikke meget privat. Derfor får mange det værre, fordi de ikke kan lukke døren. Man skal ikke bo på bostedet hele tiden. Problemet kan godt blive forværret og fastholdt. Vigtigt at komme godt fra start: Det eneste jeg kan sige, jo hurtigere de kommer ind i starten og får taget tingene i opløbet, jo nemmere er alting.... at man tager det første møde, hvor man egentlig forventningsafstemmer hvad, der skal ske, og hvad bliver der forventet af borgeren, og hvad forventer borgeren den anden vej (...) man undgår en hel masse gnidninger, hvis man får forventningsafstemt, hvad der forventes af den anden part i det her samarbejde. Få sat ind solidt i starten, og så kan man lave en tjekliste til at starte med, hvad det er, der skal ske. Den gode hjemmevejleder skal bl.a. have entusiasme: At hjemmevejlederne fra Den gode flytning kan få et andet menneske til at åbne sig. De skal blive undervist af min hjemmevejleder fra Den gode flytning, så de kan blive lige som hende. Ej, de skal ikke være lige som hende, de skal være sig selv. Men de skal have den der entusiasme og den der umiddelbarhed. Give noget inspiration det er nok det vigtigste. Det vigtigste er, at de skal være rimelig hurtige til at se det menneske, de står over for. De skal lade være med at tage for givet, hvordan det menneske er, som de står over for. De skal se det menneske, som det er og så arbejde videre ud fra det. En hjemmevejleder skal have styr på reglerne: Hjemmevejlederne i Den gode flytning skal fortælle, at borgerne skal kontakte deres sagsbehandler, det er det aller vigtigste. Regler og paragraffer, de skal vide noget om det der, og det gør de jo også, så det er jo fint nok. Den gode flytning skal være særligt opmærksom på: Stress og jeg ville sige også noget med planlægning. At det ikke bliver sådan et samlebånd, når projektet går i drift. Det var godt, at der i projektet ikke var... det her med, at der var nogle særlige timer som hjemmevejlederen fra Den gode flytning kan bruge på denne her borger.(...) Der blev givet ret klart udtryk for, at nu skulle vi få det her til at blive så godt som muligt. Og det her så godt som muligt, det er jo det, der skal være fokus på. Det er vigtigt, at Den gode flytning bliver ved med at være flytteeksperter: Vigtigt at fastholde fokus på det her flytning, at det er dem, der har en overordnet forståelse af hvor folk de er henne, for det bliver noget svævende. En der har primært fokus på flytningen, og som koordinerer med de andre. Det er vigtigt, at man sætter ind omkring den her flytning, at det er et intensivt kort forløb, hvor man sørger for at få folk flyttet fra a til b (...) Det skal være meget konkret, det man går ind og hjælper med. (...) Hvis det skal være et flytteprojekt, så skal det være det, og så skal der være noget andet, der går ind og tager over bagefter. Vigtigt at man kan regne med det, der bliver sagt Så man ikke skal gå og tænke, bliver det nu gjort og bliver det nu gjort. At de her aftaler bliver holdt, at man kan regne med dem. Det må være det, der er vigtigt, hvis man får en ekstra støtte, at det ikke bliver en hovedpine, det skal jo være en hjælp, man kan sige, at det giver mening, det der bliver sagt, og hvis man ikke er 100 % sikker, så skal man hellere sige: Det undersøger jeg lige. (...) Det er vigtigt, at man kan regne med det, der bliver sagt. (...) I forhold til den gode flytning, så var det, jeg fik at vide også det, der skete. GODE RÅD FRA DE INTERVIEWEDE KONTAKTPERSONER TIL DEN GODE FLYTNING Hjemmevejlederne må møde borgerne med: Ydmyghed, fordi du bliver nødt til at møde dem med det. Det kan godt være, at du ikke er så langt, men de vil gerne, og hvis du skal have en relation til dem, så er det vigtigt, at du ikke er belærende i hvert fald over for de unge, de ved bedst selv. Tålmodighed derfor er det en god ide, at de kommer ind noget før, så de kan lære dem at kende. Det er her, de kan risikere at blive afvist en-to-tre gange. (...) På et tidspunkt kommer der bid igennem. Den gode flytning skal være synlig: Det er vigtigt, at Den gode flytning er synlig. Vi ved, at Den gode flytning er der, og vi har brochuren, men tit er det ikke alle, der tænker over det, og vi har udskiftning i personalet. Hvis man en gang imellem fik besøg af dem til samarbejds-/hyggemøde eller til vores husmøder, vi har med de unge, så kunne det være, at der skete noget. Jo mere Den gode flytning kommer ind at ligge på vores rygrad, jo mere bruger vi den også automatisk. Det er meget rart, at der var et lidt kendt ansigt, for så kunne det måske være, at Den gode flytning kunne blive en del af indstillingsprocessen. Hjælpen før flytningen tror jeg er lige så vigtig som efter hjælpen. Hvis det skal fungere, så skal Den gode flytning og myndighed arbejde rigtig godt sammen: Det med VUM. På den ene side vil man gerne motivere folk til at flytte og selvstændig bolig og alt det der og Den gode flytning. Men det er besværligt, hvis de er underlagt et myndighedssystem med VUM, som siger, at vi ikke har tid til VUM. Og man står med en borger, der er klar og Den gode flytning er i fuld speed. Jeg synes, det er synd, at min borger ventede så længe, men det havde ikke noget med Den gode flytning at gøre. Han ventede rigtig længe var klar i seks-ni måneder. Man kunne måske have undgået tilbagefald til misbrug, hvis der ikke havde været den lange ventetid. Der er noget forberedelse i flytningen, og sagsbehandlerne har travlt. Så det er en god ide at ringe ned 38 DEN GODE FLYTNING Lidt om fremtiden for Den gode flytning og gode råd med på vejen 39

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri 22.04.15 Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri Begrebet recovery dukkede op i psykiatrien i Danmark omkring årtusindskiftet, i forbindelse med en stigende interesse

Læs mere

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal.

Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Kvalitetsstandard for psykiatriområdet lov om social service 107. midlertidigt botilbud Damtoften 6B, 1. sal. Udarbejdet af: Sundhed og Handicap Dato: Oktober 13 Sagsid.: Tone Version nr.: 2 Kvalitetsstandard

Læs mere

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København

Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Socialforvaltningen NOTAT Æ23-11-2010 Sagsnr. 2010-17388 Ændret organisering af socialpsykiatriske centre i København Forvaltningen vil i dette notat orientere om en ændret organisering af socialpsykiatrien

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City

Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City Kollektive bofællesskaber og solistboliger 85 medarbejderne Center City 85 medarbejderne H.C. Andersens Boulevard 25,3 1553 København V Tlf.: 33328411 1 Hvem er vi Hjemmevejlederne omfatter 28 85 medarbejdere

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14

SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14 SERVICEDEKLARATION DET SOCIALPSYKIATRISKE OPGANGSFÆLLESSKAB THORVALDSENSVEJ 14 Thorvaldsensvej 14 9700 Brønderslev Telefon: 41 73 67 39 Afdelingsleder: Rikke Jæger Pedersen E mail: rikke.j.pedersen@99454545.dk

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN

NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN NYE RAMMER - NYE MULIGHEDER? BORGERES OPLEVELSE AF DEN FREMSKUDTE BESKÆFTIGELSESINDSATS I URBANPLANEN INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetdecember2012 ForfattetafSocialRespons: SofieBertoltWinther,EaHelthØgendahlogLotteKarlsgaardThost.

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 16. AUGUST 2015-17. JUNI 2016 5 facts om Navigator * Uddannelsen varer 42 uger * Eleverne bor på Navigator Campus

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

GENHUSNING Realisering af fysisk Helhedsplan

GENHUSNING Realisering af fysisk Helhedsplan AFDELING 06 VESTERPORT GENHUSNING Realisering af fysisk Helhedsplan AAB Horsens, Vesterport, Afdeling 06 Andreas Flensborgsgade, Kongensgade, Løvenørnsgade GENHUSNING På et ekstraordinært afdelingsmøde

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14

Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Det Sociale Akuttilbud Bredgade 14 Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale Akuttilbud Fælles stue og køkken Samtalerum Værelse til overnatning Velkommen til en kort præsentation af Det Sociale

Læs mere

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015

Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Er ressourceforløbet en ny indsats eller bare business as usual? HELLE HOLT, 9. november 2015 Disposition 1. Indledning 2. Om undersøgelsen 3. Organiseringen af ressourceforløbet 4. Strukturelle barrierer

Læs mere

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende

SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE. Serviceramme. Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til sindslidende Januar 2012 1 Socialpsykiatrisk støtte i eget hjem Lovgrundlag Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Halvårsrapport - Straks Teamet

Halvårsrapport - Straks Teamet Halvårsrapport - Straks Teamet Straks Teamet blev etableret d. 01.01.2014, og de første unge blev henvist/henvendte sig i uge 2. De første forløb startede d. 24.01.2014. Der har været en forventning om,

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted.

Philip, 17 år. Om Philip. En ung mand. Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Philip, 17 år En ung mand Jeg møder Philip på produktionsskolens tømrerværksted. Det er hans lærer, der kalder på ham, og Philip kommer imod mig fra det fjerneste hjørne i værkstedet, hvor der står en

Læs mere

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS!

HVERDAGENS KAMPE FOR FANDEN, JENS! FOR FANDEN, JENS! 31 En personlig beretning af Jens Rønn om faglige ambitioner og angsten for at blive syg igen. Af Jens Rønn Jeg hører sjældent musik. Ja, det er ikke mange gange i mit liv, jeg har hørt

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85. Udarbejdet af: Fælles Dato: November 13 Sagsid.: Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf.

De unges stemme. - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond. Den Sociale Udviklingsfond. www.suf. De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer i Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond 7019 2800 www.suf.dk 2 De unges stemme - evaluering og inddragelse af unges erfaringer

Læs mere

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune Notat til drøftelse og kvalificering i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Handicaprådet og FagMED HPU, marts/april 2014. Formål med kapacitetsanalysen

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet

Døgnophold for familier -det må kunne gøres bedre for at give denne gruppe små børn en god start i livet Socialudvalget 2014-15 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt FBU ForældreLANDSforeningen, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, 70 27 00 27, sek@fbu.dk, www.fbu.dk Til Folketingets Socialudvalg Bilag Notat udarbejdet

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige, der modtager folkepension og førtidspension HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MODTAGER AF FOLKEPENSION ELLER FØRTIDSPENSION? Som modtager af sociale ydelser

Læs mere

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering.

Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. Noter fra Vidensdelingsdag den 21/10 2014, Møllehuset Frederikshavn Generelt set indeholder flere af ideerne samme elementer: Nedenfor er en kort opsummering. a. Samle små grupper af unge med samme problemstillinger

Læs mere

Peter får hjælp til at styre sin ADHD

Peter får hjælp til at styre sin ADHD Peter får hjælp til at styre sin ADHD Skrevet og tegnet af: Jan og Rikke Have Odgaard Rikke og Jan Have Odgaard, har konsulentfirmaet JHO Consult De arbejder som konsulenter på hele det specalpædagogiske

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012

Midt i Sund Zone OKTOBER 2012 Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Sagsbehandler: Karoline Winther-Lund Telefon: 23 22 90 10 Email: 36502@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Ishøj, den 28. september 2012 Projektbeskrivelse Opgangsnetværk Baggrund

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013

Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug

Læs mere

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel

Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015. Anæstesiologisk afdeling. 1.0 Baggrund. 2.0 Praktisk gennemførsel Rapport interview patient og pårørende, efteråret 2015 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte

Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Kvalitetsstandard - Socialpædaogisk støtte Lovgrundlag Visitation Hvem kan modtage ydelsen? 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev.

Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester til i Brønderslev. Evaluering af klinikophold med fokus på psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester 06.11.12 til 22.11.12 i Brønderslev. Antal tilbagemeldinger: 100 ud af 108 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Projekt: Mænd med ADHD

Projekt: Mænd med ADHD Projekt: Mænd med ADHD Handicapidrættens Videnscenter www.handivid.dk Inge Sørensen Anne-Merete Kissow Projektets idé At udvikle et kursusforløb, hvor voksne mænd med ADHD (30+ år) får mulighed for at

Læs mere