Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Boligstøtte

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Budget Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

2 Indholdsfortegnelse 1. Status Målsætninger og konkrete initiativer for Budget BILAG 1. Detaljeret budget BILAG 2. Nøgletal

3 1. Status 2004 Udgiftsniveauet på boligstøtteområdet er nu stabilt. Som følge af boligstøttereformen 2000 med overgangsregler til 2004 vil der ske en vis reduktion af boligstøtteudgifterne. Konsekvenserne af boligstøttereformen vil omfatte alle dvs. både pensionister og ikke pensionister. Hovedtendenserne i den nye beregningsmodel er, at de højeste indkomster (over kr.) vil mærke de største nedgange, at boligstøtten i fremtiden vil blive koncentreret om husstande med lavere indkomster, og at store formuer (over kr.) Vil indgå i beregningen. Den nye førtidspensionsreform kan få indvirkning på boligstøtteområdet, men konsekvenserne kendes ikke på nuværende tidspunkt. 2. Målsætninger og konkrete initiativer for Da det er et lovbestemt område, og kommunen ikke har nogen direkte indflydelse på området, er der ikke nogen målsætninger eller konkrete initiativer for Der findes to typer boligstøtte Boligydelse for hustande, hvor der bor personer, der får udbetalt folkepension eller førtidspension, der er tilkendt inden den 1/ Boligsikring for øvrige husstande, herunder personer der får tilkendt førtidspension efter den 1/ udbetales som udgangspunkt til lejeboliger, og boligstøttens størrelse er afhængig af boligens størrelse, huslejens størrelse, husstandens størrelse og husstandens indkomst og formue. n til lejere udbetales som tilskud. Ved beregningen af boligstøtten gælder der særlige regler for stærkt bevægelseshæmmede, for modtagere af døgnhjælp efter servicelovens 77, beboere i bofællesskaber og pensionister, der får anvist en almen bolig af kommunen. Til pensionister, der bor i andelsboliger, kan der udbetales boligstøtte dels som tilskud (40 %), dels som lån (60 %). Til pensionister, der bor i ejerboliger, kan der udbetales boligstøtte som lån. I de kommende år forventes der en tilgang af ca. 600 nye folkepensionister årligt. Dette vurderes at medføre en stigning i udgifterne til boligydelse. Budgettet er derfor blevet korrigeret i forhold til de stigende udgifter. Strukturreformen Strukturreformen forventes ikke at have konsekvenser for boligstøtteområdet. 129

4 3. Budget Nettodrift incl. refusion og finansforskydninger R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO Boligsikring Boligydelse til pensionister Udlån til beboerindskud Anden gæld Hovedtotal Budgettet dækker: Boligsikring, jfr. bemærkningerne under Bilag 1 Boligydelse, jfr. bemærkningerne under Bilag 1 130

5 Bilag 1. Detaljeret budget Boligsikring R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO 2008 Boligsikring til byfornyelse Reguleringer vedr. tidligere år Almindelig boligsikring Total Refusion af boligsikring Berigtigelser Total Hovedtotal Boligsikring kan ydes til lejere i udlejningsejendomme. Der er 50% statsrefusion på udgifterne Boligydelse til pensionister R 2003 B 2004 B 2005 BO 2006 BO 2007 BO 2008 Tilskud til lejere Lån til ejere af en- og tofamiliehuse Tilskud og lån til andelshavere Tilskud til lejebetaling ældreboliger Afregning med andre off. myndigheder Afregning med andre off. myndigheder Total Refusion af boligydelse Berigtigelser Efterreguleringer vedr. tidligere år Tilbagebetaling af lån og renter Total Hovedtotal Boligydelse ydes som tilskud til pensionister, der bor i leje- eller andelsbolig, og der er 75% statsrefusion på udgifterne. Boligydelse til ejere gives kun som lån. Boligydelse til andelsboliger ydes med 40% som tilskud og 60% som lån, og der er 75% statsrefusion af udgifterne. 131

6 Bilag 2. Nøgletal Udgifter til boligsikring Budget 2004 HTK Amt Landet Boligsikring kr årige Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Boligsikring budget 2003, tabel 850. Af tabellen fremgår det, at Høje-Taastrup Kommune budgetterer med 400 kr. pr årige til boligsikring, hvilket er noget højere end både amtsgennemsnittet på 313 kr. og landsgennemsnittet på 319 kr. Som nedenstående figur også viser, har udgiftsforskellen været til stede i perioden Udviklingen i udgifterne til boligsikring, kr. pr årige: HTK Kbh.'s Amt DK Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Boligsikring budget , graf 853. Der kan tænkes flere forklaringer på udgiftsforskellen. Udgiften til boligsikring vil som det første afspejle boligbestandens sammensætning med hensyn til ejerboliger, privat eller almennyttigt lejeboliger og andelsboliger. For udlejningsboligerne vil boligens alder og dermed huslejeniveau også spille en væsentlig rolle. Som det andet afspejler boligsikringen også indkomst- og forsørgerforholdene hos modtagerne, idet husstandsindkomsten i forhold til beboere i lejemålet har betydning. Ejerforhold 2004 HTK Amt Hele landet Private ejer- og andelsboliger 64,8 59,5 71,7 Almennyttige boliger 29,5 33,2 19,7 Aktieselskaber 1,8 2,6 4,3 Offentlige boliger 0,5 1,5 1,7 Andet eller uoplyst 3,4 3,3 2,6 I alt 100,0 100,0 100,0 Kilde: ECO-nøgletal, Sociale forhold, Boligforhold 2004, Boligernes fordeling på ejerforhold, tabel 240. Det fremgår af fordelingen mellem ejer-, andelsboliger og almennyttige boliger, at Høje-Taastrup Kommune generelt ligger omkring midten af amts- og landsgennemsnittet for private ejer- og andelsboliger samt almennyttige boliger. Mange nyere almennyttige boligafdelinger er belastet med høje udgifter til afdrag på lån og dermed høje huslejeudgifter. Overvægten af nyere boliger kan derfor være en af årsagerne til den højere boligsikringsudgift pr årige, især i forhold til landsgennemsnittet. 132

7 Boligsikring December 2003 HTK Amt Hele landet Andel husstande som har modtaget boligsikring (i % af antal årige): Alm. Boligsikring 5,1 5,0 5,4 Andel husstande, der har modtaget boligsikring (i % af antal husstande): Alm. boligsikring 8,0 7,2 7,8 Gennemsnitlig boligsikring pr. husstand: Alm. Boligsikring Kilde: ECO-nøgletal, Øvrige sociale forhold, Boligsikring nøgletal 2003, tabel 854. I tabellen ses, at der er en større andel husstande, der modtager boligsikring i Høje-Taastrup Kommune end i amtet men lavere end på landsplan. I % er andelen større i Høje-Taastrup Kommune end både på amts- og landsplan, hvilket også er gældende for den gennemsnitlige boligsikring pr. husstand. Boligydelse til pensionister December 2003 HTK Amt Hele landet Andel husstande som har modtaget ydelsen (i % af antal 67+ årige): Alm. lejligheder 37,9 38,5 34,0 Ældreboliger 11,1 5,4 6,4 Ejere (inkl. lån) 0,7 0,4 0,4 Andelshavere (inkl. lån) 2,6 2,2 3,0 Samtlige modtagende husstande 52,7 46,6 43,9 Gennemsnitlig boligydelse pr. husstand: Alm. lejligheder Ældreboliger Lejere i alt Samtlige modtagende husstande Kilde: ECO-nøgletal, Ældre, Boligydelse til pensionister 2003, tabel 719. I tabellen ses, at den andel, der modtager boligydelse i Høje-Taastrup Kommune, er klart større end den tilsvarende andel i amtet og på landsplan. Dette gælder, uanset om der kun ses på boligydelse til lejeboliger eller den samlede udbetaling af boligydelse. Den gennemsnitlige boligydelse er i Høje-Taastrup Kommune også større end både amts- og landsgennemsnittet. 133