Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 2"

Transkript

1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2012 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

2 FINANSIEL STABILITET 2012 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning, Havnegade 5 i København. Bygningen, der er opført i årene , er tegnet af arkitekt Arne Jacobsen ( ). Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Finansiel stabilitet 2012 er tilgængelig på Nationalbankens hjemmeside: under publikationer. Finansiel stabilitet er oversat til engelsk. Finansiel stabilitet kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank, Kommunikation, Havnegade 5, 1093 København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider: mandag-fredag kl Redaktionen er afsluttet 24. maj Signaturforklaring: - Nul 0 Mindre end en halv af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme na. Tal foreligger ikke Som følge af afrundinger kan der være mindre forskelle mellem summen af de enkelte tal og de anførte totalbeløb. Rosendahls/Schultz Grafisk A/S ISSN ISSN (Online)

3 3 Indhold FORORD... 5 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...7 Sammenfatning...7 Specialkapitler...10 Anbefalinger...12 BERETNINGSKAPITLER STRUKTUREN I DEN DANSKE FINANSIELLE SEKTOR...19 Antallet af pengeinstitutter falder...19 Fald i pengeinstitutudlån og vækst i realkreditudlån PENGEINSTITUTTERNES INDTJENING OG KAPITAL...23 Pengeinstitutter i Danmark...23 Nordiske bankkoncerner PENGEINSTITUTTERNES LIKVIDITET OG FINANSIERING...39 Pengeinstitutternes finansieringskilder...39 Indlånsunderskud...40 Markedsfinansiering...43 Nationalbankens likviditetsunderstøttende tiltag...49 Likviditetskrav og -stresstest VIRKSOMHEDER OG HUSHOLDNINGER...57 Krediteksponeringer...57 Virksomheder...60 Husholdninger STRESSTEST AF PENGEINSTITUTTERNES KAPITALFORHOLD...69 Baggrund...69 Scenarier...71 Resultater...73 Stress af institutternes finansieringsomkostninger...77

4 4 6. REALKREDITINSTITUTTER Udviklingen i realkreditsektoren Status for behovet for supplerende sikkerhed Status for spredning af rentetilpasningslån Muligheder for reduktion af risici SPECIALKAPITLER MAKROPRUDENTIEL POLITIK Baggrund Organisatoriske rammer for makroprudentiel politik Makroprudentielle instrumenter Makroprudentiel overvågning MODELLERING AF NEDSKRIVNINGER I STRESSTESTMODELLEN Baggrund Tilgange til modellering af nedskrivninger Estimerede nedskrivningsprocenter Institutspecifikke nedskrivningsprocenter TVANGSAUKTIONER OVER EJERBOLIGER Baggrund Sårbare årgange på boligmarkedet Geografiske forskelle Salgspriser ved tvangsauktion BILAG BILAG 1: POPULATIONEN I RAPPORTEN BILAG 2: FUSIONER OG NØDLIDENDE INSTITUTTER, 2008-MAJ BILAG 3: PENGEINSTITUTTER I GRUPPE 3* Indtjening og kapitalforhold Følsomhedsberegninger BILAG 4: SCENARIER I STRESSTESTEN

5 5 Forord Ifølge nationalbankloven fra 1936 har Nationalbanken til opgave at opretholde et sikkert pengevæsen og at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning. Et af bankens overordnede formål er derfor at bidrage til at sikre stabiliteten i det finansielle system. Nationalbanken definerer finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer det finansielle system i at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle tjenesteydelser. I publikationen Finansiel stabilitet vurderer Nationalbanken den finansielle stabilitet i Danmark og fremlægger holdninger og anbefalinger vedrørende tiltag, der kan bidrage til at styrke den finansielle stabilitet. Endvidere er det sigtet med publikationen at stimulere den faglige debat om spørgsmål af relevans for finansiel stabilitet og give input til de overvejelser, som gøres om risikovurderinger hos andre offentlige myndigheder, i de enkelte finansielle institutioner og i den finansielle sektors samarbejdsorganer.

6

7 7 Sammenfatning og anbefalinger SAMMENFATNING Pengeinstitutter Den danske pengeinstitutsektor går i retning af færre institutter. En række institutter er under krisen overtaget af afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet A/S, mens andre har fundet sammen i fusioner. De seks største institutter tegner sig for 85 pct. af det samlede pengeinstitutudlån, mens omkring 100 mindre institutter tegner sig for resten. Fremadrettet må det forventes, at der fortsat vil ske et fald i antallet af pengeinstitutter. Pengeinstitutterne har siden begyndelsen af den finansielle krise reduceret deres samlede udlån. Faldet i kreditgivningen fra pengeinstitutterne opvejes til dels af øget kreditgivning fra realkreditinstitutterne. Realkreditinstitutterne, der alene yder lån mod sikkerhed i fast ejendom, står for mere end halvdelen af den samlede kreditgivning fra danske kreditinstitutter. Pengeinstitutternes indtjening var fortsat lav i 2011, jf. figur A. De fem største institutter havde overskud, men i forhold til 2010 var der tale om et generelt fald i indtjeningen. Den lavere indtjening skyldtes hovedsage- INDTJENING FORDELT PÅ HOVEDPOSTER, PENGEINSTITUTTER Mia. kr Figur A Mia. kr Gruppe 1 Nettorenteindtægter Kursreguleringer Øvrige resultatposter (ekskl. skat) Resultat før skat Gruppe 2* (højre akse) Nettogebyrindtægter Resultat af kapitalandele Nedskrivninger på udlån og garantier Anm.: "Resultat af kapitalandele" omfatter resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder. "Øvrige resultatposter" omfatter udbytte af aktier, andre driftsindtægter, andre driftsudgifter, udgifter til personale og administration, afskrivninger samt resultat af aktiver i midlertidig besiddelse. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.

8 8 ligt lavere nettorenteindtægter, bl.a. som følge af et lavere udlånsvolumen og højere finansieringsomkostninger. De store institutter kom generelt ud af 2011 med et styrket kapitalgrundlag, mens flere mellemstore institutter fik reduceret deres kapitaloverdækning som følge af store nedskrivninger på udlån. Det er vigtigt, at pengeinstitutter med en lav kapitaloverdækning fortsat arbejder på at styrke kapitalen. For mange pengeinstitutter vil det i de kommende år være en central opgave at tilpasse sig de kommende skærpede kapitalkrav. Højere indtjening er et vigtigt element i denne tilpasning, idet indtjeningen øger institutternes modstandskraft over for tab og kan bidrage direkte til en højere kapital via tilbageholdt overskud. Herudover vil højere indtjening forbedre mulighederne for at rejse ny kapital i markedet. Nationalbankens stresstestmodel giver grundlag for en vurdering af de 13 største danske pengeinstitutters kapitalisering i forskellige makroøkonomiske scenarier, jf. figur B. Stresstesten viser, at de største af disse institutter er robuste. For de fire pengeinstitutter, der i efteråret 2011 indgik i Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds, EBA's, kapitaltest via danske kreditinstitutkoncerner, forbliver kapitaloverdækningen positiv i samtlige af Nationalbankens stresstestscenarier, og den egentlige kernekapital forbliver over 9 pct. også uden medregning af statslige kapitalindskud. Blandt stresstestens mindre institutter vil enkelte have behov for at styrke kapitalforholdene, særligt fra Det er vurderingen, at even- KAPITALOVERDÆKNING Figur B Pct. af risikovægtede poster Forklaringsnøgle: 90 pct.-fraktilen pct.-fraktilen 25 pct.-fraktilen pct.-fraktilen Historisk Scenario 0 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 3 Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger.

9 9 tuelle problemer blandt de mindre institutter vil kunne løses inden for de gældende rammer for fusioner og afvikling. De store pengeinstitutters brug af korte gældsudstedelser er reduceret betydeligt de senere år. I en ustabil markedssituation er det vigtigt, at store institutter med adgang til de internationale kapitalmarkeder benytter sig af perioder med gunstigere markedsforhold og refinansierer gæld i god tid, når det er muligt. Hovedparten af de små og mellemstore pengeinstitutter, der gik ind i krisen med et indlånsunderskud, har de seneste år reduceret underskuddet eller vendt det til et overskud. Det er positivt, da disse institutter generelt har begrænset markedsadgang. Pengeinstitutternes udestående gæld med statsgaranti er det seneste år faldet med 22 mia. kr. og udgør ved udgangen af 1. kvartal mia. kr. Heraf udgør gæld udstedt af de små og mellemstore institutter 44 mia. kr. Gælden forfalder i 2012 og For enkelte små og mellemstore institutter udgør de statsgaranterede udstedelser fortsat en betydelig andel af balancen. Det er vigtigt, at de små og mellemstore pengeinstitutter fortsætter tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Institutterne har fået flere muligheder for at låne i Nationalbanken. Det vil give fleksibilitet i tilpasningen. Realkreditinstitutter Realkreditinstitutternes indtægter fra bidrag er steget de senere år. Nedskrivningerne i perioden modsvares stort set af forøgelsen i bidraget i samme periode, jf. figur C. En række bidragsforhøjelser har først effekt fra 2012 og vil yderligere øge institutternes indtjening og modstandskraft. Realkreditinstitutterne arbejder med forskellige tilpasninger i deres forretningsmodeller med det formål at reducere refinansieringsrisikoen ved rentetilpasningslån og det potentielle behov for supplerende sikkerhed ved ejendomsprisfald. Der er ikke ét enkelt tiltag, som tilgodeser alle hensyn, og valget af tiltag vil være en afvejning af fordele og ulemper for det enkelte institut. Virksomheder og husholdninger Udlån til finansiering af erhvervsejendomme har siden 2008 givet anledning til store nedskrivninger og været årsag til, at en række mindre pengeinstitutter er blevet nødlidende. Antallet af tvangsauktioner over erhvervsejendomme var fortsat højt i Nedskrivningerne på udlån og garantier faldt i de fleste brancher fra 2010 til 2011, men for landbruget var der tale om en markant stigning. De forhøjede nedskrivninger inden for landbrug afspejlede bl.a. et fald i

10 10 INDTJENING FORDELT PÅ HOVEDPOSTER, REALKREDITINSTITUTTER Figur C Mia. kr Bidrag Nettorenteindtægter ekskl. bidrag Øvrige resultatposter (ekskl. skat) Nettoomkostninger til JCB Nedskrivninger på udlån Kursreguleringer Resultat før skat Anm.: "Øvrige resultatposter" omfatter udgifter til personale og administration, nettogebyrindtægter, afskrivninger på aktiver, andre driftsudgifter og andre ordinære indtægter. Resultat af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder er ikke medtaget. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. priserne på landbrugsjord. Indtjeningen i landbruget blev forbedret i 2011, men gældsætningen og erhvervets rentefølsomhed er fortsat meget høj. I 2012 forventes konkurssandsynlighederne for virksomheder stadig at være på et højere niveau end i årene forud for krisen. Samlet set vil kreditkvalitet også i 2012 være et væsentligt tema. Der skete en markant afdæmpning af boligmarkedet i Faldet i boligpriserne har medført, at sikkerhederne bag husholdningernes lån i penge- og realkreditinstitutterne er blevet mindre værd. Indretningen af boligbeskatningen er under den nuværende lavkonjunktur medvirkende til at forstærke prisfaldet på ejerboliger. En mere hensigtsmæssig boligbeskatning samt gradvis udfasning af adgangen til afdragsfrie realkreditlån ville kunne hjælpe med til at dæmpe de skadelige udsving på boligmarkedet til gavn for den finansielle stabilitet, realøkonomien og boligejerne. SPECIALKAPITLER Makroprudentiel politik Makroprudentiel politik skal bidrage til at forebygge og begrænse systemiske risici i den finansielle sektor, fx ved at kreditinstitutterne skal opbygge kapitalstødpuder i gode tider. Makroprudentiel politik skal der-

11 11 med supplere andre makroøkonomiske stabiliseringspolitikker, fx finanspolitik, med henblik på at den finansielle sektor bidrager holdbart til den økonomiske udvikling. På EU-niveau er de institutionelle rammer for makroprudentiel politik fastsat med etableringen af det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB. ESRB's opgave er at forebygge og reducere systemiske risici i EU. Udførelsen af makroprudentiel politik vil altovervejende foregå på nationalt plan, og ESRB har henstillet, at alle medlemslande skal fastsætte organisatoriske rammer for makroprudentiel politik. I Danmark behandles emnet i Udvalg om Struktur for Finansielt Tilsyn. På grund af integrationen af de finansielle markeder er international koordination af nationale tiltag vigtig. I EU bør ESRB forestå koordineringen af den makroprudentielle politik. De makroøkonomiske forhold varierer betydeligt mellem lande i EU. Derfor skal der være mulighed for at graduere den makroprudentielle politik efter det enkeltes lands situation. Modellering af nedskrivninger i stresstestmodellen Finanskrisen har internationalt givet fornyet fokus på udvikling af modelværktøjer til vurdering af den finansielle stabilitet. Det gælder ikke mindst i forhold til makrostresstest af pengeinstitutternes kapitalforhold. Et kerneelement i makrostresstest er beregningen af pengeinstitutternes nedskrivninger i makroøkonomiske scenarier, hvor økonomien udsættes for kraftige negative stød. Nationalbanken har udviklet to nye tilgange til modellering af pengeinstitutternes nedskrivninger. Disse tilgange er efterfølgende implementeret i Nationalbankens stresstestmodel. Tvangsauktioner over ejerboliger Siden finanskrisen ramte Danmark i 2008, er antallet af tvangsauktioner over ejerboliger steget betydeligt, om end niveauet fortsat er lavt sammenlignet med begyndelsen af 1990'erne. Det er især boliger, som blev købt i årene umiddelbart inden krisen, der efterfølgende er blevet solgt på tvangsauktion. Boliger købt fra og med 2009 har haft en markant lavere sandsynlighed for at blive solgt på tvangsauktion end boliger købt lige før krisen. Det kan bl.a. skyldes, at disse boliger er faldet mindre i værdi end boliger købt umiddelbart før krisen. Desuden indikerer det, at husholdningerne fra og med 2009 er blevet mere forsigtige, når de køber bolig, samt at penge- og realkreditinstitutterne har strammet op på kreditpolitikken og er begyndt at stille højere krav til husholdningernes økonomi. Der er store forskelle på, hvor hårdt de forskellige landsdele er blevet ramt af stigningen i tvangsauktioner. Det hårdest ramte område er Vestog Sydsjælland.

12 12 ANBEFALINGER På baggrund af analyser i såvel denne rapport som bankens øvrige publikationer anbefaler Nationalbanken initiativer, der ifølge bankens vurdering adresserer væsentlige risici i den finansielle sektor. Anbefalingerne har dermed til hensigt at styrke den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbankens anbefalinger kan grupperes under syv områder, jf. tabel A. Pengeinstitutternes kapital Nationalbanken anbefalede i Finansiel stabilitet 2011, at pengeinstitutterne skal sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at møde de skærpede kapitalkrav i de nye kapitaldækningsregler, også hvis konjunkturerne udvikler sig værre end forventet. Behovet for kapital kan bl.a. imødekommes ved ikke at udlodde udbytte samt ved at rejse kapital i markedet. De store pengeinstitutter i gruppe 1 har i 2011 forbedret deres kapitalgrundlag, primært ved at rejse kapital i markedet, men også gennem tilbageholdt overskud. For de mellemstore institutter i gruppe 2* er kapitalgrundlaget i flere institutter reduceret som følge af negative resultater i En del af de mellemstore institutter har gennem længere tid haft en lav indtjening. Nationalbankens stresstest viser, at de OVERSIGT OVER NATIONALBANKENS ANBEFALINGER Tabel A Område Anbefaling Status Pengeinstitutternes kapital Pengeinstitutternes likviditet Realkreditinstitutterne Husholdningernes modstandskraft Systemisk vigtige finansielle institutioner Makroprudentiel politik Begrænsning af store udsving i boligpriserne Pengeinstitutter med en lav kapitaloverdækning skal fortsat arbejde på at styrke kapitalen, herunder styrke indtjeningen. Små og mellemstore pengeinstitutter med behov herfor skal fortsætte tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Refinansieringsrisikoen ved rentetilpasningslån skal adresseres, og der skal findes løsninger, der reducerer risikoen for, at kravet om supplerede sikkerhed fører til finansiel ustabilitet. Kreditinstitutterne skal i deres långivning sikre sig, at den enkelte husholdning ikke påtager sig større risici, end dens økonomi kan rumme. Systemisk vigtige finansielle institutioner skal pålægges særlige regulerings- og tilsynsmæssige krav. Der skal etableres organisatoriske rammer til udvikling, vurdering og implementering af makroprudentielle instrumenter. Boligbeskatningen skal følge boligpriserne, og adgangen til afdragsfrie realkreditlån skal gradvist udfases. Risici er delvist reduceret Risici er delvist reduceret Risici er delvist reduceret Risici er delvist reduceret Ekspertudvalg er nedsat Anbefalingen er ny Ingen forbedring

13 13 største institutter er robuste, mens enkelte af stresstestens mindre institutter vil have behov for at styrke kapitalforholdene, særligt fra Nationalbanken anbefaler, at pengeinstitutter med en lav kapitaloverdækning fortsat arbejder på at styrke kapitalen. For mange pengeinstitutter vil det i de kommende år være en central opgave at tilpasse sig de kommende skærpede kapitalkrav. Højere indtjening er et vigtigt element i denne tilpasning, idet indtjeningen øger institutternes modstandskraft over for tab og kan bidrage direkte til en højere kapital via tilbageholdt overskud. Herudover vil højere indtjening forbedre mulighederne for at rejse ny kapital i markedet. Pengeinstitutternes likviditet Nationalbanken anbefalede i sidste års rapport, at pengeinstitutterne forbereder sig på udløbet af statsgaranteret gæld og sikrer, at deres forretningsmodel er levedygtig på længere sigt. Hovedparten af de små og mellemstore pengeinstitutter, der gik ind i krisen med et indlånsunderskud, har de seneste år reduceret underskuddet eller vendt det til et overskud. For enkelte små og mellemstore institutter udgør de statsgaranterede udstedelser fortsat en betydelig andel af balancen. Der arbejdes, jf. Bankpakke 5, med en særlig løsning på den finansieringsudfordring, som et af de større institutter, FIH Erhvervsbank, står over for. Nationalbanken anbefaler, at de små og mellemstore institutter fortsætter tilpasningen til en forretningsmodel, der er levedygtig på længere sigt. Realkreditinstitutterne Nationalbanken anbefalede i Finansiel stabilitet 2011, at realkreditinstitutterne adresserer refinansieringsrisikoen i rentetilpasningslånene samt rettidigt sikrer sig mod en situation, hvor der opstår et betydeligt behov for supplerende sikkerhed for lån finansieret med særligt dækkede obligationer, SDO. Sektoren etablerede i 2011 en arbejdsgruppe om refinansieringsrisiko og har fremlagt en række ideer. Ud over en yderligere spredning af refinansieringen omfatter ideerne udstedelse af længere obligationer og reduktion af investorernes kreditrisiko. Det er vigtigt, at realkreditinstitutterne arbejder videre med disse tiltag og finder robuste løsninger. Det afgørende er, at investorernes tillid til systemet bevares også under usædvanlige markedsforhold. Flere realkreditinstitutter har fremlagt konkrete modeller, som har til formål at begrænse det potentielle behov for supplerende sikkerhed. Nationalbanken anbefaler, at institutterne arbejder videre med holdbare og varige løsninger til gavn for den finansielle stabilitet.

14 14 Husholdningernes modstandskraft Nationalbanken anbefalede i sidste års rapport, at husholdningerne sikrer sig, at deres økonomi rummer tilstrækkelig modstandskraft til at kunne modstå udsving i både ydelser og boligpriser. Desuden blev det fremhævet, at husholdningernes långivere bør foretage realistiske "stresstest" under varierende forudsætninger i forbindelse med rådgivning og lånesagsbehandling og ikke lade den enkelte husholdning påtage sig større risici, end dens økonomi kan rumme. Nationalbanken anbefaler fortsat, at kreditinstitutterne i deres långivning sikrer sig, at den enkelte husholdning ikke påtager sig større risici, end dens økonomi kan rumme. Der er tegn på, at boligejere, der har købt bolig fra og med 2009, har væsentlig lavere risiko for, at boligen sælges på tvangsauktion, end boligejere, der har købt i årene op til krisen. Det indikerer, at både boligkøberne og deres långivere nu foretager en mere realistisk vurdering af, hvad den enkelte husholdnings økonomi kan rumme. Nationalbanken vil fortsat analysere husholdningernes modstandskraft nærmere. Systemisk vigtige finansielle institutioner Nationalbanken anbefalede i Finansiel stabilitet 2011, at systemisk vigtige finansielle institutioner, SIFI'er, skal pålægges både regulerings- og tilsynsmæssige krav, der er så høje, at risikoen for en konkurs så vidt muligt elimineres, samt at store kreditinstitutter forbereder sig på skærpede kapital- og likviditetskrav. Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, hvori Nationalbanken deltager, der skal udarbejde anbefalinger om kriterier for, hvilke kreditinstitutter i Danmark der er systemisk vigtige. Udvalget skal også komme med anbefalinger til, hvilke ekstra krav der skal stilles danske SIFI'er, samt undersøge hvordan danske SIFI'er, der måtte komme i vanskeligheder, kan håndteres. Makroprudentiel politik På EU-niveau er de institutionelle rammer for makroprudentiel politik fastsat med etableringen af ESRB. ESRB har i december 2011 henstillet, at alle medlemslande i EU opretter nationale makroprudentielle mandater inden sommeren Veldefinerede organisatoriske rammer er en nødvendig betingelse for at kunne føre effektiv makroprudentiel politik. Ifølge ESRB skal de nationale makroprudentielle institutioner være i stand til at identificere, overvåge og vurdere systemiske risici, samt udvikle og implementere nødvendige tiltag. Det kræver adgang til og eventuelt kontrol over et passende makroprudentielt instrumentarium.

15 15 Nationalbanken anbefaler, at der etableres organisatoriske rammer til udvikling, vurdering og implementering af makroprudentielle instrumenter. Begrænsning af store udsving i boligpriserne Analyser har tidligere vist, at de afdragsfrie lån og fastfrysningen af ejendomsbeskatningen har været medvirkende til at øge udsving i boligpriserne. 1 En gradvis udfasning af adgangen til de afdragsfrie lån og en genetablering af boligskatter, som følger udviklingen i ejendomsværdierne, kan mindske størrelsen af de boligprisudsving, der fremkaldes af stød til boligefterspørgslen. Store udsving i boligpriserne har ud over negative realøkonomiske effekter også stor betydning for den finansielle stabilitet. Når boligpriserne falder, udhules sikkerhederne bag penge- og realkreditinstitutternes udlån. Desuden stiger behovet for supplerende sikkerhed i realkreditinstitutterne. Endelig er der tegn på, at husholdninger, der har købt bolig i en periode med kraftigt stigende boligpriser, er særligt sårbare, når priserne efterfølgende falder. Nationalbanken anbefaler, at forbindelsen mellem ejendomsværdiskatten og den aktuelle ejendomsvurdering genskabes. Det kan, hvis satsen for ejendomsværdiskatten samtidig nedjusteres, gøres uden at øge det samlede beskatningsniveau. Nationalbanken anbefaler desuden, at adgangen til afdragsfrie realkreditlån gradvist udfases. 1 Jf. Niels Arne Dam, Tina Saabye Hvolbøl, Erik Haller Pedersen, Peter Birch Sørensen og Susanne Hougaard Thamsborg, Udviklingen på ejerboligmarkedet i de senere år Kan boligpriserne forklares?, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 1. kvartal 2011, Del 2.

16

17 Beretningskapitler

18

19 19 1. Strukturen i den danske finansielle sektor Den danske pengeinstitutsektor går i retning af færre institutter. En række institutter er under krisen overtaget af afviklingsselskabet Finansiel Stabilitet A/S, mens andre institutter har fundet sammen i fusioner. De seks største institutter tegner sig for 85 pct. af det samlede pengeinstitutudlån, mens omkring 100 mindre institutter tegner sig for resten. Fremadrettet må det forventes, at der fortsat vil ske et fald i antallet af pengeinstitutter. Pengeinstitutterne har siden begyndelsen af den finansielle krise reduceret deres samlede udlån. Faldet i kreditgivningen fra pengeinstitutterne opvejes til dels af øget kreditgivning fra realkreditinstitutterne. Realkreditinstitutterne, der alene yder lån mod sikkerhed i fast ejendom, står for mere end halvdelen af den samlede kreditgivning fra danske kreditinstitutter. ANTALLET AF PENGEINSTITUTTER FALDER Pr. 24. maj 2012 bestod den danske pengeinstitutsektor, gruppe 1-4, af i alt 107 banker, spare- og andelskasser. Antallet har været jævnt faldende gennem årtier, og tendensen er fortsat under den finansielle krise, jf. figur 1. ANTAL PENGEINSTITUTTER I DANMARK Figur 1 Antal Anm.: Pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-4. Seneste observation er 24. maj Øvrige observationer er ultimo året. Kilde: Finanstilsynet og Kim Abildgren, Bodil Nyboe Andersen og Jens Thomsen, Dansk pengehistorie , Danmarks Nationalbank, 2010.

20 20 AKTIVER I DANSKE PENGEINSTITUTTER ULTIMO 2007 Figur 2 Eksisterende institutter 6,5 pct. Efterfølgende fusioneret med et større pengeinstitut, 0,8 pct. Efterfølgende overtaget af Fin. Stab. A/S 2,4 pct. Gruppe 2 9,7 pct. Gruppe 3 9,1 pct. Efterfølgende fusioneret med et større pengeinstitut 1,0 pct. Eksisterende institutter 6,7 pct. Efterfølgende overtaget af Fin. Stab. A/S 1,4 pct. Gruppe 1 81,1 pct. Gruppe 2 Gruppe 3 Anm.: Figuren er baseret på Finanstilsynets gruppe 1-3 ultimo 2007 og tager ikke højde for den efterfølgende migration mellem grupperne. Gruppeinddelingen adskiller sig derfor fra de øvrige figurer i denne rapport, der tager udgangspunkt i Finanstilsynets grupper ultimo 2011, jf. bilag 1. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. En række institutter er blevet nødlidende og overtaget af statens afviklingsselskab, Finansiel Stabilitet A/S, mens andre har fundet sammen i fusioner, jf. bilag 2. Særligt de mellemstore institutter er blevet færre, jf. figur 2. Udviklingen går således i retning af enkelte større og et stort antal mindre institutter. Fremadrettet må det forventes, at der fortsat vil ske et fald i antallet af pengeinstitutter. Flere pengeinstitutter blev nødlidende i løbet af 2011, og enkelte mindre institutter har haft problemer i begyndelsen af De sunde dele af aktiviteterne herfra videreføres i dag af andre institutter, mens Finansiel Stabilitet A/S står for afviklingen af de resterende engagementer. Bankpakke 4 fra august 2011 indeholdt flere tiltag, der skulle skabe større incitament hos sunde pengeinstitutter til helt eller delvist at overtage aktiviteterne fra et nødlidende institut, jf. boks 1. Erfaringerne med Bankpakke 4 har været positive. FALD I PENGEINSTITUTUDLÅN OG VÆKST I REALKREDITUDLÅN Det samlede udlån fra danske pengeinstitutter udgjorde mia. kr. pr. 31. marts 2012, jf. figur 3. Udlånet er meget koncentreret. De seks store institutter i gruppe 1 står for 85 pct. af det samlede pengeinstitutudlån, mens gruppen af mellemstore institutter, gruppe 2*, og gruppen

21 21 HÅNDTERING AF NØDLIDENDE BANKER Boks 1 Den danske afviklingsordning til håndtering af nødlidende pengeinstitutter, Bankpakke 3, trådte i kraft 1. oktober Ordningen er siden blevet anvendt i to tilfælde. Ordningen udgør et alternativ til almindelig konkursbehandling og indebærer på lige fod med konkurs en risiko for, at aktionærer og usikrede kreditorer lider tab. Sigtet med afviklingsordningen er at sikre, at almindelige kunder ikke umiddelbart vil opleve nogen forskel i den praktiske håndtering af deres bankforretninger og fortsat kan anvende deres betalingskort, netbank mv. Dækningen fra Indskydergarantifonden er den samme som ved konkurs. 1 I løbet af 2011 blev mulighederne for at finde en privat løsning for et nødlidende pengeinstitut forbedret. Bankpakke 4 fra august 2011 indeholdt to forskellige modeller, der skal skabe større incitament hos sunde pengeinstitutter til helt eller delvist at overtage aktiviteterne fra et nødlidende institut, inden det kommer til afvikling efter Bankpakke 3. Formålet var at styrke mulighederne for at gennemføre en afvikling af et nødlidende institut, uden at dette medfører tab for ikkeefterstillede kreditorer. Herved reduceres risikoen for smitteeffekter institutterne imellem. Model 1 giver mulighed for, at både Indskydergarantifonden og staten kan yde en medgift til et sundt pengeinstitut, der er villig til at overtage alle dele af et nødlidende institut, bortset fra aktiekapital og efterstillet kapital. Det er en forudsætning, at den påtænkte løsning, hverken stiller Indskydergarantifonden eller staten dårligere, end hvis det nødlidende institut skulle afvikles efter Bankpakke 3. Indskydergarantifonden kan således yde en medgift op til et beløb svarende til de estimerede udbetalinger til dækning af indskydere ved en afvikling efter afviklingsordningen, mens staten kan yde en medgift op til et beløb svarende til det estimerede tab på individuelle statsgarantier, som det pågældende institut måtte have optaget hos staten under Bankpakke 2. Etableringen af en aftale om en såkaldt "earn out" skal sikre, at staten kompenseres, hvis det tre år efter overdragelsen viser sig, at det nødlidende institut giver større gevinster end ventet. Model 2 indebærer, at Finansiel Stabilitet A/S overtager alle dele af et nødlidende institut, bortset fra aktiekapital og efterstillet kapital, og i umiddelbar forlængelse heraf videreoverdrager de sunde dele af instituttet til et andet, sundt pengeinstitut. Denne overdragelse skal som minimum omfatte alle engagementer med privatkunder. Indskydergarantifonden og staten kan her yde en medgift til Finansiel Stabilitet A/S under forudsætning af, at den påtænkte løsning, hverken stiller Indskydergarantifonden eller staten dårligere end en afvikling efter Bankpakke 3. Finansiel Stabilitet A/S vil efterfølgende stå for afviklingen af de usunde dele af det nødlidende pengeinstitut, mens de sunde dele videreføres af det overtagende institut. Bankpakke 4 (i dette tilfælde model 2) blev første gang anvendt i oktober 2011, hvor Max Bank blev nødlidende. De sunde dele af Max Bank videreføres i dag af Sparekassen Sjælland, mens Finansiel Stabilitet A/S står for afviklingen af de usunde dele. Medgiften fra Indskydergarantifonden og staten betød, at Max Bank kunne håndteres uden tab for indskydere og andre ikke-efterstillede kreditorer. 1 Afviklingsordningen er nærmere beskrevet i Ulrik Løgtholdt Poulsen og Brian Liltoft Andreasen, Håndtering af nødlidende pengeinstitutter i Danmark, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 3. kvartal 2011, del 1.

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1

Danmarks Nationalbank. Finansiel sta bi li tet D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2011 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 1 1 FINANSIEL STABILITET, 2011 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet

Finansrådet. Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet Finansrådet - Hotel Munkebjerg den 11. september 2006 Indlæg af Henrik Bjerre-Nielsen direktør i Finanstilsynet 1 Først vil jeg sige - tak for invitationen til at tale her i dag ved denne konference. Jeg

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2013 med følgende overskrifter: København, 29. januar 2014 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2013 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2014 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank Finansiel stabilitet 213 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 1 3 FINANSIEL STABILITET 213 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens bygning,

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013

SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 SOLVENSBEHOVSRAPPORT 31.12.2013 Den lille Bikubes bestyrelse har drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet. Drøftelserne tager udgangspunkt i en indstilling fra direktionen. Indstillingen indeholder

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed

Kapitel 12 Pengeinstitutvirksomhed sikkerhed for det overskydende beløb 74. Denne bestemmelse begrænser således pengeinstitutternes mulighed for at yde usikrede lån til tegning (men antageligvis ikke salg) af aktie-, andels-, eller garantikapital

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk Høring omkring en tilsynsdiamant for realkreditinstitutter og forslag om mere robust ejendomsfinansiering

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC

Nedskrivninger udvalgte praktiske udfordringer Regelgrundlaget. PwC www.pwc.dk Praktiske udfordringer med opgørelse af nedskrivninger og solvens/solvensbehov v/statsautoriseret revisor Michael Laursen og statsautoriseret revisor Heidi Brander, Revision. Skat. Rådgivning.

Læs mere

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015

RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 RISIKORAPPORT I HENHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OM OPGØRELSE AF RISIKOEKSPONERINGER, KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV 2015 Risikooplysninger for 1. halvår 2015 for Saxo Privatbank A/S 1. Uddybning af metoder

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr.

Resultatet før skat beløber sig til 430 mio. kr. mod 398 mio. kr. i 2001 og efter skat henholdsvis 320 mio. kr. og 286 mio. kr. SPECIALISTER I ERHVERVSFINANSIERING Københavns Fondsbørs Fondsbørsen i Luxembourg Fondsbørsen i Frankfurt Fondsbørsen i Düsseldorf Fondsbørsen i Amsterdam Pressen 22. august 2002 FIH Halvårsrapport januar-juni

Læs mere

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.

Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest. 2 Den danske pengeinstitutsektor 2011 udgives af Niro Invest ApS, Dæmringsvej 21, DK-2900 Hellerup, tlf. +45 51 99 50 30, www.niroinvest.dk, e-mail: nicholas@niroinvest.dk. Nærværende rapport er baseret

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter

Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter Markedsudvikling i 2008 for realkreditinstitutter 1. Konklusioner Realkreditinstitutterne er på den SDO baserede långivning forpligtet til stille supplerende sikkerhed, såfremt værdien af den belånte ejendom

Læs mere

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar.

En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Finanstilsynet Århusgade 110 2100 København Ø. Att. kontorchef Anders Balling e-mail: akb@ftnet.dk En tilsynsdiamant for realkreditsektoren høringssvar. Realkreditforeningen takker for muligheden for at

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10.

10.1 Udlån (ekskl. repos/reverse)... 103 10.2 Udlånsvækst (ekskl. repos/reverse)... 106 10.3 Udlån (repos/reverse)... 109 10. INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Den danske pengeinstitutsektor 2014... 21 2 Udgåede og nye pengeinstitutter... 23 3 Risikovurdering... 24 3.1 Introduktion... 24 3.2 Risikovurdering 2014... 24 3.3 Udvikling i risikovurderingsindeks

Læs mere

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER Præsentation af Spar Nords resultat for 1. kvartal 213 1. KVARTAL 213 I OVERSKRIFTER 1 17 % vækst i basisindtægter

Læs mere

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov.

Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Kapitalredegørelse for Frørup Andelskasse årsregnskab 214. Risikooplysninger for Frørup Andelskasse. Redegørelse vedrørende tilstrækkelig kapitalgrundlag efter fradrag og individuelt solvensbehov. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN

Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Oplæg ved bankdirektør Martin Kviesgaard, 22. september 2015 Introduktion til GrønlandsBANKEN Hoved- og nøgletal Fremtiden i Grønland og GrønlandsBANKEN Introduktion til GrønlandsBANKEN Forretningsomfang:

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015

TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 DET TALTE ORD GÆLDER. 1. oktober 2015 TALE NATIONALBANKDIREKTØR LARS ROHDES TALE VED REALKREDITRÅDETS ÅRSMØDE 1. OKTOBER 2015 1. oktober 2015 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for indbydelsen til nu for tredje gang at tale på Realkreditrådets årsmøde.

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880

Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Nils Bernstein Indlæg ved konference i anledning af 125-året for ikrafttræden af den første sparekasselov Sparekasseloven af 1880 Tak for indbydelsen til at deltage i markeringen af 125-året for ikrafttræden

Læs mere

Finansiel sta bi li tet

Finansiel sta bi li tet Danmarks Nationalbank Finansiel sta bi li tet 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 FINANSIEL STABILITET 2007 Det lille billede på forsiden viser et karakteristisk udsnit af Nationalbankens

Læs mere

meretal Halvårsrapport 2010

meretal Halvårsrapport 2010 meretal Halvårsrapport 2010 Halvårsrapport, 1. halvår 2010 Broager Sparekasse Storegade 27, 6310 Broager CVR-nr. 66 32 85 11 / Reg.nr. 9797 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Broager Sparekasse 6 Ledelsens

Læs mere

Dronninglund Sparekasse

Dronninglund Sparekasse Supplerende/korrigerende information til årsrapport 2013 Dronninglund Sparekasse CVR: 5894 3010 www.dronspar.dk Indholdsfortegnelse Side Ledelsespåtegning 2 Den uafhængige revisors erklæringer 4 Redegørelse

Læs mere

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011

Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 NASDAQ OMX Copenhagen Nikolaj Plads 6 1007 København K Nakskov, den 29. februar 2012 Ref.: Direktionen / jc Fondsbørsmeddelelse nr. 1/ 2012 Årsregnskabsmeddelelse for året 2011 Årsregnskabet i overskrifter:

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport

Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 1 Supplerende/korrigerende information til Årsrapport 2010 Cvr. Nr. 24 74 48 17 2 Indholdsfortegnelse Ledelsens påtegning...side 3 Revisionserklæringer...side 4 Redegørelse...side 6 Resultatopgørelse...side

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007

Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 Til OMX Københavns Fondsbørs 25. oktober 2007 Meddelelse nr. 46/2007 5 sider i alt Tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt BRFkredit offentliggør hermed tillæg nr. 6 til BRFkredits prospekt for realkreditobligationer,

Læs mere

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel

Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Niveauer og virkninger af egenkapital i banker Nyt kapitel Resumé og konklusioner Der vurderes samlet set at være klare samfundsøkonomiske gevinster ved nye internationale krav om, at kreditinstitutter

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l l S. FEBR AR 2013 J.nr.: 8915935 BOR/J F RICHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing Falster - SKS 12-28/2013 Konkursdag: 28. januar

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

SPAR NORD OG SPARBANK PLANLÆGGER FUSION

SPAR NORD OG SPARBANK PLANLÆGGER FUSION Skriv dato in Vis hjælpeli ved placerin 1. Højreklik og vælg g 2. Sæt kryds hjælpelinj 3. Vælg OK SPAR NORD OG SPARBANK PLANLÆGGER FUSION Investor- og analytikerbriefing 18. september 2012 DISCLAIMER Oplysningerne

Læs mere

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711

Halvårsrapport 2014. Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 Søndergade 12A, Balling, 7860 Spøttrup CVR-nr. 10 757 711 Halvårsrapport 2014 2 Indholdsfortegnelse Oplysninger om Sparekassen Balling Side 3 Ledelsesberetning Side 4 Hovedtal og nøgletal

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014

Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Halvårsrapport For perioden 01.01.2014 30.06.2014 Coop Bank A/S CVR-nr. 34 88 79 69 / Indhold Indhold 3 Beretning Ledelsesberetning 3 Ledelsespåtegning 5 6 Halvårsregnskab Resultat- og totalindkomstopgørelse

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Finansiel Stabilitet A/S Maj 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Finansiel Stabilitet A/S (beretning nr. 12/2011) 9. maj 2014 RN 1504/14

Læs mere

Februar 2014 Finansiel styringspolitik

Februar 2014 Finansiel styringspolitik Februar 2014 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik HAB Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 2. Intern bemyndigelse 2 2.1. Organisationsbestyrelsens

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11

Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003. Årsregnskabsmeddelelse 2002. Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Fondsbørsmeddelelse nr. 5 20. februar 2003 Årsregnskabsmeddelelse 2002 Realkredit Danmark årsregnskabsmeddelelse 2002 1 /11 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 2002 2001 Indeks BASISINDTJENING OG ÅRETS

Læs mere

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16

Sparekassen Thy. CVR-Nr. 24 25 58 16 Sparekassen Thy CVR-Nr. 24 25 58 16 Risikorapport vedr. opgørelse af tilstrækkelig basiskapital pr. 30. juni 2014 Risikorapport 30. juni 2014 - Sparekassen Thy Indholdsfortegnelse Indledning 3 Solvensbehov

Læs mere

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001

Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002. Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 6. februar 2002 Totalkredit A/S REGNSKABSMEDDELELSE 2001 Totalkredit A/S s bestyrelse har på et møde den 6. februar 2002 behandlet årsrapport og regnskab

Læs mere

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001

Velkommen til analytikermøde. Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Velkommen til analytikermøde Præsentation af 1. halvårsregnskab 2001 Agenda Finansielle hovedtal Fremskridt i fusionen Udvikling på forretningsområder Forventninger 2 Resumé af 1. halvår 2001 Resultat

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv.

Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes bidragssatser mv. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 24. april 2015 Samråd i ERU den 24. april 2015 om realkreditinstitutternes

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Halvårsrapport 2015. 1. halvår

Halvårsrapport 2015. 1. halvår Halvårsrapport 2015 1. halvår Halvårsrapport 2015 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning Side 4 Ledelsespåtegning Side 7 Hovedtal og nøgletal Side 8 Resultatopgørelse Side 9 Balance Side 10 Egenkapitalopgørelse

Læs mere

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen

Tillæg til risikorapport. i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2010 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov 2.1 Beskrivelse af solvensbehovsmodel

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere