SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER..."

Transkript

1 BYFORNYELSEN I KØBENHAVN budgetanalyse Maj 2002

2 2

3 FORORD 3 I et møde den 23. februar 2001 besluttede økonomichefkredsen at iværksætte et antal budgetanalyser, derunder en analyse af byfornyelsen. Der blev fastlagt en projektorganisering og en fælles opbygning og struktur for analyserne. Analysen er således formuleret efter dette koncept. Debatten om byfornyelsens økonomi - især den københavnske - har været præget af en række myter, i særdeleshed om m²-priserne, og enkelte spektakulære projekter har i høj grad formået at placere sig som eksponenter for den københavnske byfornyelse. Analysen søger derfor at give et mere dækkende billede af den samlede byfornyelsesindsats og Københavns placering i forhold til andre byfornyende kommuner. Bygge- og Teknikforvaltningen forventer, at analysen vil medvirke til at kvalificere debatten om byfornyelsen, der må imødeses intensiveret på baggrund af den seneste finanslovs beskæringer af de statslige rammer, og den af By og Byg foretagne evaluering af den nye byfornyelseslov. Endvidere vil analysen til sin tid kunne anvendes til at vurdere virkningerne af den af Borgerrepræsentationen i april 2001 vedtagne nye strategi på byfornyelsesområdet. Budgetanalysen rummer et større antal faktuelle oplysninger og beregninger, men beslutninger på byfornyelsens område kan ikke træffes udfra gennemsnitstal. Hvert projekt må vurderes for sig og kun godkendes, hvis det alt taget i betragtning findes hensigtsmæssigt. Således siger gennemsnitstallene intet om, at pengene er givet godt eller dårligt ud. Kun efter et langt åremål kan det vurderes, om indsatsen varigt har revitaliseret og gjort områderne selvbærende samt forlænget bygningernes levetid, som det er byfornyelsens formål. Analysen har afdækket en række forhold som f.eks. genhusningsudgifterne og udgifterne til indvendig opretning, som synes at være høje og derfor fortjener nærmere interesse, og udarbejdelsen har ført til etableringen af et samarbejde mellem København, Frederiksberg, Aalborg og Århus Kommuner, der vil blive videreført til fælles fordele for de pågældende kommuner. Maj 2002 Jørgen Stein

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER PROBLEMFORMULERING HYPOTESER BAGGRUND Den københavnske byfornyelse Karrévis fornyelse Beslutninger for enkeltejendomme Boligkommissionens byfornyelse Fornyelse af enkeltejendomme i kvarterløftområder Aftalt boligforbedring Grønne Gårdes byfornyelse Byfornyelsesrammer i Københavns Kommune Sammenfatning Borgerrepræsentationens beslutninger om byfornyelsen By- og Boligministeriets rammeudmelding Byfornyelseslovgivningen ØKONOMISK KORTLÆGNING AF den Københavnske BYFORNYELSE FRA 1983 til Økonomisk kortlægning Alle afsluttede karreer (i alt 11) Alle afsluttede ejendomme (i alt 426) Ombyggede ejendomme fordelt på ejerforhold Karrévis fornyelse fordeling af ombygningsudgifterne Udgiftstigning fra beslutning til byggeregnskab Ombygningsudgifter fordelt efter støtteregler og værdiforøgende/tabsgivende udgifter Byfornyelse i de københavnske bydele Omkostningsspredning Redegørelse for de dyreste ombygninger Særlige krav til kvaliteten i den københavnske byfornyelse - fordyrende elementer SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER Samarbejde med Aalborg, Frederiksberg og Århus Kommuner Sammenlignelige oplysninger Karrévise beslutninger Ejendomsrelaterede udgifter Ombygningsudgifter pr. bolig Ombygnings- og håndværkerudgifternes fordeling De dyreste ombygninger Byfornyelsesselskabernes rolle Det fremtidige samarbejde BOSSINF-BYF analyse Udgifter til byfornyede ejendomme i perioden BYFORNYELSESPROCESSENS FORLØB Byfornyelsesprocessens forløb Karrévise beslutninger Karrévise beslutningers gennemførelse Byfornyelsesbeslutninger for enkeltejendomme Boligkommissionens byfornyelse Enkeltejendomme i kvarterløftområder Aftalt boligforbedring Grønne Gårdes byfornyelse Sammenfattende vurdering STATSLIGE INITIATIVER BESPARELSER OG EFFEKTIVISERING By- og Boligministeriets budgetanalyse fra Byfornyelseslovgivningen pr. 1. januar FORSLAG TIL PROCES FOR GENNEMFØRELSE AF EFFEKTIVISERINGEN Københavns Kommunes nye byfornyelsesstrategi OVERVEJELSER OM EFEKTIVISERINGSGEVINST I 2003 OG FREMOVER Forventninger til den nye byfornyelsesstrategi Afslutninger af byfornyelsesbeslutninger efter den gamle strategi ARBEJDSGRUPPERNES SAMMENSÆTNING BILAG...79

6 6

7 7 BYFORNYELSE BUDGETANALYSE Maj SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatningen er disponeret i forhold til de hypoteser, der er opstillet under punkterne 1 til 13 under afsnit 3. Hypoteser. I parenteserne nedenfor refereres til de enkelte hypoteser. Denne budgetanalyse ser nærmere på den københavnske byfornyelse fra byfornyelsesloven trådte i kraft i 1983 til udgangen af I den forbindelse er gennemgået de mere end 500 byggeregnskaber, der er afsluttet i perioden. De gennemsnitlige ombygningsudgifter er beregnet til knap kr./m² etageareal i 2001-priser. Heri indgår ejendomme, der er totalrenoveret, og ejendomme med en mere begrænset indsats, som fornyelse af tag, vinduer m.v. En opgørelse over udgifterne til gennemførelse af 11 afsluttede byfornyelsesbeslutninger - typisk for en karré - viser et udgiftsniveau på gennemsnitlig kr./ m² etageareal eller ca kr. pr. bolig i 2001-priser. Heri indgår udgifter til indretning af nyt wc/bad, nyt køkken, fjernvarme, diverse vedligeholdelsesarbejder, renovering af tag, facader og vinduer, de såkaldte ejendomsrelaterede udgifter, samt udgifter til nedrivning, erstatning, genhusning, honorar til byfornyelsesselskaberne og til indretning af det fælles gårdanlæg de såkaldte karrérelaterede udgifter. Der bruges 90 % af hver krone til ejendomsrelaterede udgifter (håndværkerudgifter, teknikerhonorar, byggelånsrenter m.v.), mens 10 % af hver krone går til de karrérelaterede udgifter. Denne fordeling svarer til fordelingen på landsplan. De ejendomsrelaterede udgifter til den tunge byfornyelse er i størrelsesordenen kr./m² etageareal i snit i 2001-priser, mens udgifterne til den lettere byfornyelse er gennemsnitlig kr./m² etageareal. Udgifterne ved opførelse af nyt støttet boligbyggeri i Københavns Kommune er aktuelt i størrelsesordenen 16 til kr. pr. m² etageareal, inkl. grundudgifter. Ved nybyggeri i byfornyelsesområder kommer hertil typisk udgifter til erstatning og nedrivning af den eksisterende bebyggelse samt indtægter ved grundsalg, svarende til en nettoudgift på ca kr. pr. m² etageareal eller i alt 19 til kr./m² etageareal. Selvom der er eksempler på meget dyre ombygninger, eksempelvis ombygning af en fredet ejendom på Vesterbro til ca kr./m² etageareal, så ligger langt de fleste ombygninger (98 %) under udgifterne ved opførelse af nyt støttet boligbyggeri i byfornyelsesområder. (Hypotese nr. 1 og 2) Analysen viser desuden, at kun 28 ejendomme eller ca. 6 % af de 426 ombyggede ejendomme, der indgår i analysen, har ombygningsudgifter, der ligger over den nedrivningsgrænse på kr./m² etageareal i 1997-priser (knap kr. i 2001-priser), som blev drøftet i forbindelse med evalueringen af Handlingsplanen for Indre Vesterbro i 1997.

8 8 Samtlige 28 ejendomme er enten fredede eller klassificeret som ejendomme af høj bevaringsværdi. De er derfor bevaret og istandsat, også selvom udgifterne ligger over priserne for nybyggeri. (Hypotese nr. 1. og 2.) I forbindelse med analysen er der indledt et samarbejde med Aalborg, Frederiksberg og Århus Kommune, hvor byfornyelsesindsatsen kan sammenlignes med byfornyelsen i Københavns Kommune. De foreløbige vurderinger viser, at den tunge byfornyelse i Københavns Kommune er ca. 19 % eller kr./etage m² dyrere end på Frederiksberg og 13 % eller kr./etage m² dyrere end Aalborg og Århus. (Hypotese nr. 3) Det skyldes formentlig især, at de berørte boligejendomme i København er ældre og mere nedslidte, samt at vedligeholdelsesstandarden her er ringere. Samtidig er de ejendomsrelaterede udgifter i Frederiksberg Kommune maksimeret til kr./m² for en lejlighed på 65 m² og til kr./m² for en lejlighed på 85 m², og i Århus er de maksimeret til kr./m² og kr. pr. bolig. I den sammenligning på landsplan, som det daværende By- og Boligministerium har været behjælpelig med, ligger København som nr. 55 ud af 169 kommuner, når det drejer sig om de gennemsnitlige ombygningsudgifter pr. m² etageareal, og nr. 69, når det drejer sig om udgifterne til ombygning af en familiebolig. Undersøgelsen viser, at Københavns Kommune ligger midt i feltet, når man sammenligner med alle kommuner i landet. (Hypotese nr. 3) I Københavns Kommune er tidsforbruget til gennemførelse af en typisk ombygningssag ca. 3 3/4 år i snit. Heraf bruger kommunen igennem sagens forløb samlet ca. 1 år og 2 måneder til at godkende forprojekter, detailprojekter, licitationsresultater, byggeregnskaber og støtteudmåling. Selve ombygningen tager mellem 6 og 12 måneder, og resten af tiden bruger ejeren til udarbejdelse af projektmateriale, beboerhøring, licitation, byggeregnskab og finansiering. (Hypotese nr. 4) Tilvejebringelse og gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger tager lang tid, men det er vurderingen, at et langt tidsforløb ikke ubetinget kan eller bør modvirkes. Dette skyldes bl.a., at mange af fristerne er lovbestemte, og at kommunen i realiteten kun kan øve indflydelse på den trediedel af tidsforbruget, der er knyttet til egen sagsbehandlingstid i gennemførelsesfasen. Sagsbehandlingstiden vil blive søgt reduceret, men betydningen vil alene være en marginal besparelse på byggelånsrenten og eventuelt på genhusningsudgifterne. (Hypotese nr. 4.) Byfornyelseslovgivningen har ikke fastsat en bestemt standard for byfornyelsen af de konkrete ejendomme, og der kan ikke i praksis byfornyes til standarden for nybyggeri, hvad angår f.eks. elevatorer, altaner og parkeringsanlæg. Imidlertid må der stilles sådanne krav til kvaliteten, at de opnåede resultater kan holde i det mindste i lånenes løbetid, der indtil for nylig var 50 år. (Hypotese nr. 5) I den københavnske byfornyelse stilles der særlige krav til kvaliteten. Kravene er alt overvejende begrundet i levetidsbetragtninger (totaløkonomi), hvor dyrere løsninger, som f.eks. krav om tunge badeværelser, om naturskifer og fast undertag, fugtstandsende foranstaltninger og istandsættelse af eksisterende vinduer betyder besparelser på langt sigt. Desuden stilles der krav til trappeløsninger, som er begrundet i brandhensyn, og af hensyn til miljøet stilles der krav om tilkobling til fjernvarmenettet. (Hypotese nr. 5)

9 9 Yderligere betyder byarkitektoniske hensyn, at bevaringsværdige og fredede ejendomme bevares og byfornyes til priser langt over gennemsnittet, ligesom skærpede krav til bebyggelsens ydre fremtræden har medført øgede udgifter til bygningernes udvendige istandsættelse. (Hypotese nr. 5) De byfornyede ejendommes alder kan i enkelte tilfælde føres tilbage til midten af 1600-tallet og helt frem til midten af 1900-tallet, men langt de fleste er opført i sidste halvdel af tallet. Det gennemsnitlige opførelsestidspunkt for samtlige ejendomme omfattet af byfornyelsesbeslutninger er beregnet til 1888, og for ejendomme omfattet af karrévise beslutninger er det beregnet til Analysen viser, at over 30 % af håndværkerudgifterne i København, Frederiksberg og Århus går til indvendige vedligeholdelses- og genopretningsarbejder, der er uden videre betydning for ejendommens restlevetid. Man vil derfor overveje mulighederne for at reducere disse arbejder, selvom den via medfinansieringen indførte incitamentsstruktur formentlig vil føre til besparelser på netop disse arbejder, som i vidt omfang kan foretages af lejeren eller andelshaveren over vedligeholdelseskontoen eller ejendommens drift. (Hypotese nr. 6) Umiddelbart ser det ud til, at genhusningen i København er noget dyrere end på Frederiksberg. Man har derfor igangsat en undersøgelse af netop denne udgiftspost, hvor udgifterne til en permanent genhusning ligger mellem og kr. pr. genhusning, og udgifterne til en midlertidig genhusning ligger fra kr. op til kr. (Hypotese nr. 7) I den nye byfornyelsestrategi, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i april 2001, begrænses indholdet af den karrévise byfornyelse til nedrivninger, ombygning af de dårligste ejendomme samt indretning af fælles friarealer, mens ombygning af de øvrige ejendomme overvejende bliver frivillig, således at det er de berørte ejere og beboere, der har initiativet. (Hypotese nr. 8 og 10) Endvidere vil man styrke incitamentet til at holde udgifterne nede ved at kræve medfinansiering. (Hypotese nr. 9) Analysen har understøttet ønskeligheden af den nye strategi på byfornyelsesområdet og forventningerne om mere byfornyelse for de samme penge, forstået på den måde, at der vil kunne gennemføres flere aktiviteter inden for en given ramme. Dette skyldes først og fremmest, at ejere og beboere afkræves medfinansiering, og at man ved at gøre dem økonomisk ansvarlige indfører en ændret incitamentsstruktur. (Hypotese nr. 10, 11 og 12) Den nye strategi for karréplanlægningen er kun delvist afprøvet i de seneste byfornyelsesbeslutninger i handlingsplanområdet, og den økonomiske effekt kan derfor kun skønsmæssigt opgøres, jfr. afsnit 10. Derimod foreligger der i forbindelse med kvarterløftsager og andre beslutninger for enkeltejendomme efter den nye byfornyelseslov, en række eksempler, som indikerer, hvad der kan forventes i fremtiden. De nævnte eksempler viser, at det har været muligt at opnå en egenfinansiering og dermed en besparelse på de offentligt finansierede udgifter på mellem 15 og 40 % af de godkendte ombygningsudgifter. (Hypotese nr. 13)

10 10 Man har også set på afviklingen af de forholdsvis få karrévise beslutninger (15 stk. pr. maj 2002) efter den gamle strategi, som endnu ikke er afsluttede. I analysen er der endvidere redegjort nærmere for byfornyelseslovgivningen siden 1983, udviklingen i de statslige bevillingsrammer til byfornyelsen og de retningslinier for byfornyelsen, der har været gældende i Københavns Kommune i perioden. Uanset at den nye byfornyelsesstrategi er svaret på en række af de spørgsmål, som har været rejst i forhold til den byfornyelsestrategi, som har været ført indenfor de seneste 10 år, så indebærer analysen samt de ændrede økonomiske vilkår for byfornyelsen, at forvaltningen agter at følge udviklingen og at se nærmere på nogle af de enkeltopgaver, som indgår i byfornyelsen. I den forbindelse kan nævnes: 1. Sammenlignende vurderinger af beslutninger efter den gamle strategi med beslutninger efter den nye strategi, f.eks. med hensyn til egenfinansieringsgrad, priser og gennemførelsestid. 2. Opfølgende analyse af vedtagne/ikke afsluttede beslutninger efter den gamle strategi. 3. Oplysninger om alder, kvalitet, installationer, lejlighedsstørrelser i ejendomme omfattet af byfornyelsesbeslutninger. 4. Udvikle samarbejdet med de 3 kommuner, Aalborg, Frederiksberg og Århus undersøge forskelle og ligheder, samt udveksle erfaringer. 5. Analyse af genhusningsudgifterne 6. Undersøge mulighederne for at reducere indvendige genopretningsarbejder. 7. Vurdere erfaringer fra Boligkommissionens byfornyelse. 8. Opsamling af kvarterløfterfaringerne og gårdrydningsindsatsens resultater.

11 2. PROBLEMFORMULERING Den københavnske byfornyelse er blevet kritiseret for at være langsommelig, ineffektiv og for dyr, blandt andet som følge af omkostningskrævende løsninger. I blev der fra flere sider sat fokus på udgifterne til byfornyelsen, og i særdeleshed på udgiftsniveauet i den københavnske byfornyelse, hvor over halvdelen af de årlige bevillingsrammer til den ordinære byfornyelse (d. v. s. ekskl. kvarterløft og aftalt boligforbedring) blev anvendt på en gennemgribende istandsættelse af den eksisterende bygningsmasse på Indre Vesterbro. Samtidig med vedtagelsen af den nye byfornyelseslov, som trådte i kraft 1. januar 1998, besluttede den daværende regering at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Økonomiministeriet og By- og Boligministeriet, der skulle se nærmere på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af byfornyelsen og fremkomme med forslag, der styrker mulighederne for at få mest ud af de afsatte midler til byfornyelse. Resultatet af budgetanalysen udkom i Heri forholder man sig kritisk til omkostninger, byrdefordeling og incitamentsstruktur, og konkret lægges der op til at nedbringe den del af byfornyelsesinvesteringerne, der betales af det offentlige og især den del der betales af staten. Samtidig faldt den københavnske andel af de årlige statslige bevillingsramme i 1998 til den laveste siden Med ændringen af byfornyelseslovgivningen pr. 1. januar 1998 blev der åbnet mulighed for at opføre nybyggeri med støtte efter byfornyelsesloven, når istandsættelsesudgifterne oversteg ca kr./etage m², mulighed for forhandling med ejeren om medfinansiering af udgifterne, og støtte efter Lov om privat byfornyelse blev overført til byfornyelseslovens Kap. 5, Aftalt boligforbedring. I 2001 blev der indført en række økonomiske stramninger, som ifølge bemærkningerne til loven, skal tilskynde bl.a. kommunerne til at holde udgifterne nede, sikre effektivitet, inddrage flest mulige private midler samt forbedre kommunens valg mellem ombygning eller nedrivning. Samtidig blev det offentliges finansiering af de tabsgivende udgifter ændret fra 30-årige kontantlån til udbetaling af kontant erstatning. I erkendelse af at prisstigninger og faldende statslige bevillingsrammer betød, at byfornyelsen i København ikke længere kunne gennemføres med den hidtidige massive koncentrerede karrévise indsats som på Indre Vesterbro, udarbejdede Bygge- og Teknikforvaltningen i eftersommeren 1998 et oplæg til en ny byfornyelsesstrategi. Målet var at sikre, at byfornyelsen sættes ind der, hvor behovet er størst og kun doseres i de nødvendige mængder. Efter drøftelser i Bygge- og Teknikudvalget og beslutning i Borgerrepræsentationen om at udsende et oplæg om den nye strategi til høring blandt byfornyelsens parter, tiltrådte Borgerrepræsentationen i april 2001en ny byfornyelsesstrategi for Københavns Kommune. Heri lægges op til en større spredning af byfornyelsesindsatsen, krav om medfinansiering med egne eller lånte midler, bedre forundersøgelser kombineret med krav om budgettets overholdelse, flere incitamenter til budgetforbedringer og mere fleksibilitet i gennemførelsen. 11

12 12 Desuden skal de tidligere koncentrerede karrévise fornyelser fremover begrænses til nedrivninger, ombygning af rådeover ejendomme, afhjælpning af kondemnable forhold, ombygning af ejendomme med meget små lejligheder uden bad og tidssvarende opvarmning kombineret med svagt ejerskab samt etablering af fælles friarealer. Hermed imødegås kritikken af den hidtidige koncentrerede karrévise indsats. Den aktuelle budgetanalyse belyser derfor i hovedsagen en strategi, der allerede er ved at blive forladt, og det er Bygge- og Teknikforvaltningens forhåbning, at analysen kan være med til at belyse nogle af de forhold i den hidtidige byfornyelse, som har været genstand for forundring og kritik, og at understøtte indførelsen af den nye strategi. Desuden forventes denne budgetanalyse at kunne danne grundlag for senere vurderinger af effekten af den nye strategi. Analysen har derfor mere karakter af en statusredegørelse, hvor der er tilvejebragt et større statistisk materiale, som kan belyse især de økonomiske resultater af den byfornyelse, som allerede har fundet sted. Denne analyse omhandler de forskellige former for byfornyelse, der har været taget i anvendelse i Københavns Kommune, siden saneringsloven blev afløst af Lov om byfornyelse og boligforbedring i Opgaver, som varetages af Københavns Kommunes Kvarterløftssektretariat (kvarterløft), indgår dog ikke i analysen.

13 3. HYPOTESER Der er mange meninger om den københavnske byfornyelse, og til tider har især pressen været meget negativ. Men som oftest har den negative omtale været baseret på spektakulære enkeltsager eller usikkerhed blandt de beboere og ejere, som stod overfor ændringer i deres boligområde i forbindelse med beslutning om, at området skal byfornyes. En bredere beskrivelse af byfornyelsesindsatsen og dens økonomiske resultater er derfor ønskelig, også i lyset af at Borgerrepræsentationen for nylig har besluttet at ændre byfornyelsesstrategi for at få mere byfornyelse for pengene. På baggrund af den kritik, der har været rejst mod den københavnske byfornyelse og de forventninger, der er til den nye strategi, er der herunder opstillet en række hypoteser, som man forventer at kunne bekræfte eller afkræfte analysen. 1. Den københavnske byfornyelse er for dyr dyrere end nybyggeri. 2. Det kan bedre betale sig at rive ned og bygge nyt. 3. Den københavnske byfornyelse er dyrere end byfornyelsen i andre kommuner. 4. Den københavnske byfornyelse er for langsommelig og ineffektiv. 5. Københavns Kommune stiller urimeligt høje krav til kvaliteten. 6. Der bruges for mange penge på indvendig vedligeholdelse og genopretning, uden at det har betydning for ejendommens levetid. 7. Udgifterne til genhusning er for høje i Københavns Kommune. 8. Frivillighed i byfornyelsen giver kommunen en bedre position ved forhandling om egen/medfinansiering. 9. Medfinansiering øger incitamentet til at holde udgifterne nede. 10. Frivillighed i byfornyelsen øger interessen hos de involverede parter til at overholde fastsatte tidsplaner og maksimerede økonomiske rammer. 11. Ved gennemførelse af den nye strategi får man mere byfornyelse for de samme penge. 12. Der kan opnås besparelser ved at begrænse den karrévise fornyelse til nedrivninger, gårdanlæg, ombygning af rådeover ejendomme, afhjælpning af kondemnable forhold samt ombygning af ejendomme med små lejligheder uden bad og uden tidssvarende opvarmning eller med svagt ejerskab. 13. Der kan opnås besparelser ved at begrænse kommunale initiativer i den karrévise fornyelse, således at initiativet til at ombygge enkeltejendomme i større omfang end hidtil kommer fra ejere og beboere 13

14 14 For så vidt angår behandlingen af hypotese nr. 1 og 2 henvises til afsnit 1. Sammenfatning og Anbefalinger, side 7 og 8, hypotese nr. 3, 4 og 5, side 8 og 9, samt hypotese nr. 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13, side 9.

15 15 4. BAGGRUND Fra 1992 til 2001 har Københavns Kommune modtaget ca.12,3 mia. kr. af de statslige bevillingsrammer til byfornyelsen. Det betyder, at kommunen har truffet beslutning om igangsætning af byfornyelsesarbejder med offentlig støtte indenfor en investeringsamme på gennemsnitlig 1,23 mia. kr. om året i de seneste 10 år. De statslige bevillingsrammer er tildelt i 3 puljer: 1. De ordinære bevillingsrammer på i alt 10,81 mia. kr. er anvendt til karrévis fornyelse, fornyelse af enkeltejendomme, til Boligkommissionens byfornyelse og til Grønne Gårdes byfornyelse. 2. De ekstraordinære bevillingsrammer på i alt 0,81 mia. kr. er anvendt til forsøg og kvarterløft. 3. I perioden er der reserveret investeringsrammer på i alt 0,71 mia. kr. til aftalt boligforbedring. Københavns Kommunes andel af de samlede bevillingsrammer på landsplan udgør knap 46 % - med knap 36 % i 2000, da rammeandelen var lavest, og 60 % i 2001, da den var højst. I perioden er der er reserveret bevillingsrammer til byfornyelse af ejendomme med i alt ca boliger samt til Grønne Gårdes byfornyelse (gårdanlæg) for ejendomme med boliger: 1. Karrévis fornyelse af ca boliger, herunder gårdanlæg. 2. Fornyelse af enkeltejendomme, ca boliger, heraf boliger i kvarterløftområder. 3. Boligkommissionens byfornyelse, ca boliger. 4. Aftalt boligforbedring, ca boliger 5. Grønne Gårdes byfornyelse, gårdanlæg for ca boliger. I 1983 blev saneringsloven afløst af Lov om byfornyelse og boligforbedring, men først i 1992 fik man de første karrévise beslutninger efter den nye byfornyelseslovgivning i Københavns Kommune, og de tidligere saneringsplaner blev først endeligt afsluttet i Efter væsentlige ændringer i 1987, 1989, 1990, 1993 og 1995 blev Lov om byfornyelse og boligforbedring afløst af Lov om byfornyelse i Efter en analyse af byfornyelsen fra 1999 udarbejdet af Finansministeriet, Økonomiministeriet og By- og Boligministeriet - blev Lov om byfornyelse ændret i 2000 og Den københavnske byfornyelse. I Københavns Kommune er byfornyelsen gennemført enten som karrévis fornyelse, fornyelse af enkeltejendomme, som Boligkommissionens byfornyelse, kvarterløft, aftalt boligforbedring, Grønne Gårdes byfornyelse eller som en kombination af flere forskellige former. For at give et overblik over de forskellige muligheder, er der nedenfor angivet de måder, hvorpå den Københavnske byfornyelse er gennemført i de sidste 10 år: 1. Karrévise beslutninger Indtil 1991 blev den karrévise fornyelse gennemført som saneringsplaner efter saneringslovgivningen. I 1992 blev saneringsplanerne afløst af byfornyelsesbeslutninger efter Kap. II i Lov om byfornyelse og boligforbedring, og fra 1998 beslutninger efter Kap. 3, 11, stk. 1 i Lov om byfornyelse. 2. Beslutninger for enkeltejendomme Fra 1983 til 1998 blev fornyelse af enkeltejendomme gennemført som byfornyelsesbe-

16 16 slutninger efter Kap. III i Lov og byfornyelse og boligforbedring, og fra 1998 efter Kap. 3, 11, stk. 5 i Lov om byfornyelse.. 3. Boligkommissionens byfornyelse Indtil 1998 blev Boligkommissionens byfornyelse gennemført efter Kap. VIII (afhjælpning af kondemnable forhold) og Kap. III (fornyelse i øvrigt) i Lov om byfornyelse og boligforbedring, og efter 1998 efter henholdsvis Kap. 9 og Kap. 3, 11, stk. 5 i Lov om byfornyelse. 4. Fornyelse af enkeltejendomme i kvarterløftområder Fra 1995 har Københavns Kommunen modtaget ekstraordinære statslige rammer til fornyelse af enkeltejendomme i forbindelse med kvarterløft. 5. Aftalt boligforbedring Fra 1998 er der meddelt støtte til aftalt boligforbedring efter Kap. 5 i Lov om byfornyelse. Indtil da var det By- og Boligministeriet, der administrerede ordningen efter Lov om privat byfornyelse. 6. Grønne Gårdes byfornyelse Indtil 1990 blev Grønne Gårdes gårdanlæg gennemført efter Byggeloven. Fra 1990 efter Lov om byfornyelse og boligforbedring og fra 1998 efter Kap. 3, 9, stk. 1 i Lov om byfornyelse. 7. Kvarterløft Den overordnede styring af kvarterløft varetages af Københavns Kommunes Kvarterløftssekretariat. Bortset fra fornyelse af enkeltejendomme er kvarterløft ikke omfattet af denne analyse. I Københavns Kommune er der endnu ikke truffet beslutning om Helhedsorienteret byfornyelse eller om nybyggeri efter byfornyelseslovens bestemmelser. Begge er nye indsatsområder, som blev indført med Lov om byfornyelse fra Karrévis fornyelse. Ved karrévise fornyelser bringes hele karréens bebyggelse op på en tidssvarende standard. Vedligeholdelsesmangler afhjælpes, der indrettes wc/bad, og køkkener moderniseres. Der installeres fjernvarme, og bygningernes ydre (tag, facader, døre og vinduer) sættes i stand under hensyntagen til de bevaringsværdige sammenhænge i gadebilledet, som de indgår i eller er en del af. Gårdene ryddes, og der indrettes tidssvarende fælles friarealanlæg for karréens beboere. Som oftest er det kommunen, der tager initiativ til gennemførelse af de karrévise beslutninger, og erfaringerne viser, at beboere og ejere ofte i de indledende faser føler, at de har fået trukket beslutningen ned over hovedet. Når kommunen har lagt afgørende vægt på, at den samlede beslutning gennemføres, og der ikke er en direkte sammenhæng mellem investering og leje-/boligafgift, fratages ejere og beboere ansvaret for sagens økonomi og motiveres ofte til at insistere på omfattende og dyre løsninger. Den karrévise fornyelse er derfor også den dyreste. Det offentlige, det vil sige stat og kommune, betaler ca. 80 % af de samlede udgifter, mens resten - ca. 20 % - betales af beboerne som en leje/boligafgiftsforhøjelse, fordelt over 30 år.

17 17 I perioden har Borgerrepræsentationen vedtaget 32 karrévise beslutninger med i alt ca boliger indenfor en samlet bevillingsramme på i alt mio. kr. i løbende priser. Medio maj 2001 er 11 beslutninger med i alt 142 ejendomme og boliger afsluttet med godkendte byggeregnskaber, mens de resterende 21 beslutninger er blevet afsluttet efterfølgende eller er under gennemførelse. En samlet opgørelse over de 11 færdige beslutninger, der var afsluttet i maj 2001, viser, at den karrévise fornyelse har koster gennemsnitlig kr./etage m² i 2001-priser eller ca kr. for en familiebolig på 88 etage m². De ejendomsrelaterede udgifter udgør ca. 90 % af de samlede udgifter, mens ca. 10 % går til beslutningens tilvejebringelse, nedrivning, erstatning, genhusning og gårdanlæg de såkaldte karrérelaterede udgifter. Gennemførelse af den karrévise byfornyelse er en længerevarende proces. Det tager gennemsnitlig 6 til 8 år fra de indledende registreringer, til alle ejendommenes ombygninger er færdige, og gårdanlægget kan tages i brug. Byfornyelsesbeslutningers tilvejebringelse tager mellem 1½ til 2 år i snit. Herefter tager det normalt godt 3 år, før lejlighederne står klar til indflytning. Ca. 1 år efter indflytningen kan byfornyelsesarbejderne afsluttes med byggeregnskab og endelig finansiering. 4 til 5 år efter beslutningens bekendtgørelse er det fælles gårdanlæg normalt klar til at blive taget i brug. Hovedreglen er, at samtlige arbejder, der er medtaget i beslutningen, inklusiv senere konstaterede behov, skal gennemføres uanset prisen, med mindre kommunen vælger at ændre beslutningen til nedrivning, hvilket selvsagt kun sker ganske undtagelsesvis (senest Holmbladsgade 44 46) Beslutninger for enkeltejendomme Fornyelse af enkeltejendomme kan variere fra støtte til eksempelvis udskiftning af tag, afhjælpning af kondemnable forhold eller indretning af selvstændigt wc/bad til sammenlægning af lejligheder og gennemgribende istandsættelse af hele ejendommen, i lighed med den karrévise fornyelse. Udgifterne til fornyelse af enkeltejendomme svinger derfor fra mellem ca kr./m² i 2001-priser for de billigste ejendomme op til ca kr./m² for den dyreste ombygning, mens de gennemsnitlige ombygningsudgifter for enkeltejendomme udgør ca kr./etage m² i 2001-priser. Det offentlige, det vil sige stat og kommune betaler gennemsnitlig 75 % af de samlede udgifter, mens de resterende ca. 25 % betales af beboerne som en leje/boligafgiftsforhøjelse - fordelt over 30 år. I perioden er der bevilget mio. kr. (løbende priser) til fornyelse af enkeltejendomme med i alt ca boliger. I modsætning til den karrévise fornyelse, som iværksættes på initiativ fra kommunen, så ligger initiativet hos den enkelte ejer og et flertal af beboerne, når der er tale om fornyelse af enkeltejendomme.

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerbolig, hvor ejendommen

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til udlejningsejendomme Hvis du ejer en boligudlejningsejendom, som er opført før 1950, og som trænger til

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset - 8100 Århus C Til Århus Byråd Den 10. juni 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 89 40 22 05 Jour. nr.: M0/2004/01784 Ref.: ac/- Fastlæggelse

Læs mere

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende:

1) Valg af dirigent og referent. 2) Forslag fra bestyrelsen om: ekstraordinær vedligeholdelse og renovering med tilskud vedrørende: b rammer ADVOKATER Selvstændige advokater i kontorfællesskab Kronprinsessegade 26 DK 1306 København K Tlf 333 80 300 Fax 333 80 315 www.brammer-advokater.dk Advokatfirmaet Arne Linde Olsen ApS Cvr. 15262206

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovforslag nr. L 44 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Energiforbedrende

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011. Teknik & Miljø, februar 2012/aho. Acadre-sag: 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2011 Teknik & Miljø, februar 2012/aho Acadre-sag: 11/7660 Årsberetning 2011 Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Oversigt over bygningsmasse

Oversigt over bygningsmasse N O T AT 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3053 Ref. PB Energieffektivisering Oversigt over bygningsmasse Bygningsbestand Den samlede bygningsbestand fordelt på anvendelser og ejerformer fremgår af tabel 1.

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse

BYFORNYELSE. Information om genhusning. ved byfornyelse BYFORNYELSE Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse Information om genhusning ved byfornyelse I denne folder kan du læse mere om, hvornår du har ret til genhusning,

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 i finansloven for finansåret 2015 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2014. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2014 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2015/fsw Sagsnr. 13/41901 Årsberetning 2014 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter.

Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter. Kvarterløft er en langvarig proces nogle ejendomme er færdigistandsat, mens andre stadig er undervejs. Kortlægning af byfornyelsesmidlernes anvendelse i Københavns tre første kvarterløftprojekter. kvarterløftprojekter.doc

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C

Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1. 2000 Frederiksberg C Frederiksberg Kommune Bygge, Plan og Miljø, Byggeri og Arkitektur By- og Miljøområdet Frederiksberg Rådhus Smallegade 1 2000 Frederiksberg C Frederiksberg forenede Boligselskaber, Betty Nansens Allé 57-61

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A.

K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor A. Den 13. maj 2008 blev i sag nr. 53/2007-S B og C mod Statsautoriseret revisor A afsagt følgende K e n d e l s e: Ved skrivelser af 1. og 6. september 2007 har B og C klaget over statsautoriseret revisor

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget

Social- og Sundhedsudvalget Dagsorden Dato: Tirsdag den Mødetidspunkt: 16:00 Mødelokale: Medlemmer: Mødelokale B101 Annette Johansen (A), Bjarne Kogsbøll (C), Conny Trøjborg Krogh (F), Frederik A. Hansen (V), Hugo Hammel (A), Laurids

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015.

Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15. Afgjort den 28. maj 2015. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. Aktstykke nr. 140 Folketinget 2014-15 Afgjort den 28. maj 2015 140 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. København, den 19. maj 2015. a. Klima-, Energi og Bygningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde

BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde BESLUTNING OM BYGNINGSFORNYELSE AF Fredet ejendom Svaneapoteket Middelgade 2, matr. 258 a Randers Bygrunde Beslutning om bygningsfornyelse af Svaneapoteket fredet ejendom, Middelgade 2, matrikel 258 a,

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune

Indstilling. Udvidelse af Hotel Oasia, Kriegersvej 27. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 18. marts 2013 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø 1. Resume Der er ansøgt om tilladelse til ombygning og udvidelse af

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) UDKAST Forslag Til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer ( Ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse

Læs mere

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer.

Loven indeholder en række ændringer, der skal skabe større incitamenter hos såvel udlejere som lejere til at gennemføre energiforbedringer. Til lejere, udlejere og huslejenævn m.fl. NOTAT Dato: 1. juli 2014 Kontor: Boliglovgivning Sagsnr.: 2013-3841 Sagsbehandler: NH Dok id: Orientering om mulighederne for anvendelse af de nye bestemmelser

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2013. Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2013 Kultur, Miljø & Erhverv, februar 2014/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2013 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark

Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark Tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark 0. Indledning Nedenstående tilsagnsvilkår for projekter under lov om Fonden til Markedsføring af Danmark udgør sammen med lov

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE

Pulje til. Landsbyfornyelse. Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Pulje til Landsbyfornyelse Vejledning til Kommunerne BYFORNYELSE Assens Billund Bornholm Brønderslev Esbjerg Favrskov Faxe Frederikshavn Frederikssund Faaborg-Midtfyn Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs

Læs mere

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B

Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 6. maj 2015 Lav boligbebyggelse i baggård, Skt. Pauls Gade 4B Teknik og Miljø bemyndiges til at meddele de fornødne tilladelser til

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder

Bekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft

CASE STUDY Andelsboligforening fra Nørrebro, København 31 lejligheder, lejlighedssammenlægning, nyt tag/facade, gadeprojekt og kvarterløft 1.0 ANDELSBOLIGFORENING Geografi København Nørrebro Periode for udførelse 2005 2006 Lejlighedssammensætning Type 2V: 4 stk. 3V: 25 stk. 4V: 1 stk. 5V: 1 stk. Antal ialt 31 lejligheder Både før og efter

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget. Da de specifikke finansieringsforslag kan virke meget tekniske har vi for overskuelighedens skyld, sammenfattet

Læs mere

A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING. Mødet afholdt: 25. april 2004. Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3

A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING. Mødet afholdt: 25. april 2004. Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 A/B Woltershus - Referat af STIFTENDE GENERALFORSAMLING Mødet afholdt: 25. april 2004 Sted: Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3 Søndag den 25. april 2004 kl. 18.00 afholdtes stiftende generalforsamling med

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse 1. Prøvelejlighed Efter boligorganisationen har afholdt en række åben hus arrangementer, hvor det var muligt for beboerne i Saltværkshuse at besigtige, hvordan et lejemål kunne komme til at se ud, efter

Læs mere

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 1. december 2000 J.nr. 97-151-0024 HJD A F G Ø R E L S E Klage fra over afgørelse af 1. maj 2000

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

X Byråd. Køberet for Y.

X Byråd. Køberet for Y. X Byråd Køberet for Y. 16. december 2008 Statsforvaltningen besluttede i forbindelse med behandling af en anden sag, at foretage en nærmere undersøgelse af X Kommunes ydelse af en køberet over ejendommen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer

Forslag. Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer Den fulde tekst Fremsat den 8. november 2012 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Ændrede fordelingsprincipper

Læs mere

INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010

INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 1 17. MAJ 2010 INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 2 17. MAJ 2010 INFORMATIONSMØDE 5. MAJ 2010 Dagsorden 3 1. Velkomst 2. Finanskrisen Hvad vedkommer den os?! 3. Baggrunden for den kommende renovering herunder

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp Boligudvalget BOU alm. del - Bilag 140 Offentligt 21. august 2007 Til Folketingets Boligudvalg Sag 07/04849 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om skimmelsvamp 1. Baggrund I den senere tids debat har

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten

Læs mere

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden-

Almene boliger. Et af de helt store problemer i fremtiden- Almene boliger Et af de helt store problemer i fremtiden- Køb af ejendomme Forudsætning, frivillige køb inkl. tvangsauktioner Både bolig- og erhvervsejendomme beliggende i byer < 3.000 indbyggere og i

Læs mere

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering

Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Ejendomsforeningen Danmark Lejefastsættelse og lejeregulering Juridisk konsulent Pernille Lind Husen Ejendomsforeningen Danmark Skatter og afgifter LL 50 52 Hvilke ejendomme Alle ejendomme uanset beliggenhed,

Læs mere

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

BESLUTNINGSREFERAT. Voksen- og plejeudvalget

BESLUTNINGSREFERAT. Voksen- og plejeudvalget Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSREFERAT Møde nr. : 13/2011 Sted : Gæstekantinen, Rådhuset, Grenaa Dato : 29. september 2011 Start kl. : 14:00 Slut kl. : 15:45 Medlemmer Niels Erik Iversen (A) Jytte

Læs mere

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015

Rødovre Boligselskab, Brandholms Alle 11, Rødovre - bestyrelseslokalet. Vor ref.: BL Indkaldelse udsendt den: 13. maj 2015 INDKALDELSE Brandholms Allé 11 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 31 Fax 36 70 76 79 www.rbbolig.dk rb@rbbolig.dk Til: Mødetype: Samtlige medlemmer af hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsesmøde Mødetid: Onsdag den.

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660

Bygningsforbedringsudvalget. Årsberetning og regnskab 2012. Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Teknik & Miljø, februar 2013/aho Sagsnr. 11/7660 Årsberetning 2012 for Bygningsforbedringsudvalget i Aabenraa Kommune Lovgrundlag Lov om byfornyelse

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15.

Indstilling. Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg. Århus Kommune. Den 15. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 15. august 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Udbud af Boligadministration og bygningsdrift. 1. Resume På baggrund

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret.

En ny lånevejledning er under udarbejdelse og forventes udsendt i løbet af foråret. Til samtlige kommuner, KL og det kommunale tilsyn Ny bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. samt orientering om muligheden for at søge om lånedispensation fra to lånepuljer

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1

Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015. Informationsmøde den 27. april 2015 1 Skoleparken helhedsplan Informationsmøde 27. april 2015 Informationsmøde den 27. april 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Helhedsplan - baggrund - omfang - tidsplan - økonomi 3. Genhusningsplaner 4. Organisation

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Ansøgning om offentlig støtte til 2000 Frederiksberg ombygningsprojekt

Ansøgning om offentlig støtte til 2000 Frederiksberg ombygningsprojekt Udlejningsejendomme Sendes til Udfyldes af kommunen Modtaget dato Skema 1 - Forprojekt Journalnummer Frederiksberg Kommune Bygge-og Boligafdelingen Rådhuset Ansøgning om offentlig støtte til 2000 Frederiksberg

Læs mere

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen.

På vegne af Boligselskabet Friheden ansøges hermed om Hvidovre Kommunes behandling og godkendelse af Skema A-ansøgningen. Hvidovre #JobInfo Kommune Criteria=KABside1# Att.: Lars Belt Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre 31. oktober 2012 Rev. 1. november 2012 KAB Vester Voldgade 17 1552 København V T 33 63 10 00 F 33 63 10 01 Boligselskabet

Læs mere

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen

Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 142 Offentligt Spørgeskema: undersøgelse af salg og udleje af ejendomme i livsforsikrings- og pensionsbranchen Virksomheder omfattet af undersøgelsen

Læs mere

Spredt byfornyelse i Skive

Spredt byfornyelse i Skive Spredt byfornyelse i Skive Den hidtidige saneringiform har arbejdet»karrefor karre«) men problemernefindes ofte i»spredt«beliggende ejendomme. I Skive gennemføres nu et forsøg med såkaldt»spredt«byfornyelse.

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Tornegården Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Tornegården Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance om pulje til renoverings- og bygningsarbejder Baggrund På baggrund af den nuværende økonomiske situation er det

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C.

Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen Valdemarsgade 11, 8000 Aarhus C. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. april 2015 Etagebyggeri i Tilladelse til at opføre etagebyggeri i 4 og 5 etager plus tagterrasse på ejendommen, 8000 Aarhus C.

Læs mere

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter

LOKALPLAN 82. P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter LOKALPLAN 82 P. O. Pedersen Kollegiet Stengård kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1993 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere