SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER..."

Transkript

1 BYFORNYELSEN I KØBENHAVN budgetanalyse Maj 2002

2 2

3 FORORD 3 I et møde den 23. februar 2001 besluttede økonomichefkredsen at iværksætte et antal budgetanalyser, derunder en analyse af byfornyelsen. Der blev fastlagt en projektorganisering og en fælles opbygning og struktur for analyserne. Analysen er således formuleret efter dette koncept. Debatten om byfornyelsens økonomi - især den københavnske - har været præget af en række myter, i særdeleshed om m²-priserne, og enkelte spektakulære projekter har i høj grad formået at placere sig som eksponenter for den københavnske byfornyelse. Analysen søger derfor at give et mere dækkende billede af den samlede byfornyelsesindsats og Københavns placering i forhold til andre byfornyende kommuner. Bygge- og Teknikforvaltningen forventer, at analysen vil medvirke til at kvalificere debatten om byfornyelsen, der må imødeses intensiveret på baggrund af den seneste finanslovs beskæringer af de statslige rammer, og den af By og Byg foretagne evaluering af den nye byfornyelseslov. Endvidere vil analysen til sin tid kunne anvendes til at vurdere virkningerne af den af Borgerrepræsentationen i april 2001 vedtagne nye strategi på byfornyelsesområdet. Budgetanalysen rummer et større antal faktuelle oplysninger og beregninger, men beslutninger på byfornyelsens område kan ikke træffes udfra gennemsnitstal. Hvert projekt må vurderes for sig og kun godkendes, hvis det alt taget i betragtning findes hensigtsmæssigt. Således siger gennemsnitstallene intet om, at pengene er givet godt eller dårligt ud. Kun efter et langt åremål kan det vurderes, om indsatsen varigt har revitaliseret og gjort områderne selvbærende samt forlænget bygningernes levetid, som det er byfornyelsens formål. Analysen har afdækket en række forhold som f.eks. genhusningsudgifterne og udgifterne til indvendig opretning, som synes at være høje og derfor fortjener nærmere interesse, og udarbejdelsen har ført til etableringen af et samarbejde mellem København, Frederiksberg, Aalborg og Århus Kommuner, der vil blive videreført til fælles fordele for de pågældende kommuner. Maj 2002 Jørgen Stein

4 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 5 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER PROBLEMFORMULERING HYPOTESER BAGGRUND Den københavnske byfornyelse Karrévis fornyelse Beslutninger for enkeltejendomme Boligkommissionens byfornyelse Fornyelse af enkeltejendomme i kvarterløftområder Aftalt boligforbedring Grønne Gårdes byfornyelse Byfornyelsesrammer i Københavns Kommune Sammenfatning Borgerrepræsentationens beslutninger om byfornyelsen By- og Boligministeriets rammeudmelding Byfornyelseslovgivningen ØKONOMISK KORTLÆGNING AF den Københavnske BYFORNYELSE FRA 1983 til Økonomisk kortlægning Alle afsluttede karreer (i alt 11) Alle afsluttede ejendomme (i alt 426) Ombyggede ejendomme fordelt på ejerforhold Karrévis fornyelse fordeling af ombygningsudgifterne Udgiftstigning fra beslutning til byggeregnskab Ombygningsudgifter fordelt efter støtteregler og værdiforøgende/tabsgivende udgifter Byfornyelse i de københavnske bydele Omkostningsspredning Redegørelse for de dyreste ombygninger Særlige krav til kvaliteten i den københavnske byfornyelse - fordyrende elementer SAMMENLIGNING MED ANDRE KOMMUNER Samarbejde med Aalborg, Frederiksberg og Århus Kommuner Sammenlignelige oplysninger Karrévise beslutninger Ejendomsrelaterede udgifter Ombygningsudgifter pr. bolig Ombygnings- og håndværkerudgifternes fordeling De dyreste ombygninger Byfornyelsesselskabernes rolle Det fremtidige samarbejde BOSSINF-BYF analyse Udgifter til byfornyede ejendomme i perioden BYFORNYELSESPROCESSENS FORLØB Byfornyelsesprocessens forløb Karrévise beslutninger Karrévise beslutningers gennemførelse Byfornyelsesbeslutninger for enkeltejendomme Boligkommissionens byfornyelse Enkeltejendomme i kvarterløftområder Aftalt boligforbedring Grønne Gårdes byfornyelse Sammenfattende vurdering STATSLIGE INITIATIVER BESPARELSER OG EFFEKTIVISERING By- og Boligministeriets budgetanalyse fra Byfornyelseslovgivningen pr. 1. januar FORSLAG TIL PROCES FOR GENNEMFØRELSE AF EFFEKTIVISERINGEN Københavns Kommunes nye byfornyelsesstrategi OVERVEJELSER OM EFEKTIVISERINGSGEVINST I 2003 OG FREMOVER Forventninger til den nye byfornyelsesstrategi Afslutninger af byfornyelsesbeslutninger efter den gamle strategi ARBEJDSGRUPPERNES SAMMENSÆTNING BILAG...79

6 6

7 7 BYFORNYELSE BUDGETANALYSE Maj SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatningen er disponeret i forhold til de hypoteser, der er opstillet under punkterne 1 til 13 under afsnit 3. Hypoteser. I parenteserne nedenfor refereres til de enkelte hypoteser. Denne budgetanalyse ser nærmere på den københavnske byfornyelse fra byfornyelsesloven trådte i kraft i 1983 til udgangen af I den forbindelse er gennemgået de mere end 500 byggeregnskaber, der er afsluttet i perioden. De gennemsnitlige ombygningsudgifter er beregnet til knap kr./m² etageareal i 2001-priser. Heri indgår ejendomme, der er totalrenoveret, og ejendomme med en mere begrænset indsats, som fornyelse af tag, vinduer m.v. En opgørelse over udgifterne til gennemførelse af 11 afsluttede byfornyelsesbeslutninger - typisk for en karré - viser et udgiftsniveau på gennemsnitlig kr./ m² etageareal eller ca kr. pr. bolig i 2001-priser. Heri indgår udgifter til indretning af nyt wc/bad, nyt køkken, fjernvarme, diverse vedligeholdelsesarbejder, renovering af tag, facader og vinduer, de såkaldte ejendomsrelaterede udgifter, samt udgifter til nedrivning, erstatning, genhusning, honorar til byfornyelsesselskaberne og til indretning af det fælles gårdanlæg de såkaldte karrérelaterede udgifter. Der bruges 90 % af hver krone til ejendomsrelaterede udgifter (håndværkerudgifter, teknikerhonorar, byggelånsrenter m.v.), mens 10 % af hver krone går til de karrérelaterede udgifter. Denne fordeling svarer til fordelingen på landsplan. De ejendomsrelaterede udgifter til den tunge byfornyelse er i størrelsesordenen kr./m² etageareal i snit i 2001-priser, mens udgifterne til den lettere byfornyelse er gennemsnitlig kr./m² etageareal. Udgifterne ved opførelse af nyt støttet boligbyggeri i Københavns Kommune er aktuelt i størrelsesordenen 16 til kr. pr. m² etageareal, inkl. grundudgifter. Ved nybyggeri i byfornyelsesområder kommer hertil typisk udgifter til erstatning og nedrivning af den eksisterende bebyggelse samt indtægter ved grundsalg, svarende til en nettoudgift på ca kr. pr. m² etageareal eller i alt 19 til kr./m² etageareal. Selvom der er eksempler på meget dyre ombygninger, eksempelvis ombygning af en fredet ejendom på Vesterbro til ca kr./m² etageareal, så ligger langt de fleste ombygninger (98 %) under udgifterne ved opførelse af nyt støttet boligbyggeri i byfornyelsesområder. (Hypotese nr. 1 og 2) Analysen viser desuden, at kun 28 ejendomme eller ca. 6 % af de 426 ombyggede ejendomme, der indgår i analysen, har ombygningsudgifter, der ligger over den nedrivningsgrænse på kr./m² etageareal i 1997-priser (knap kr. i 2001-priser), som blev drøftet i forbindelse med evalueringen af Handlingsplanen for Indre Vesterbro i 1997.

8 8 Samtlige 28 ejendomme er enten fredede eller klassificeret som ejendomme af høj bevaringsværdi. De er derfor bevaret og istandsat, også selvom udgifterne ligger over priserne for nybyggeri. (Hypotese nr. 1. og 2.) I forbindelse med analysen er der indledt et samarbejde med Aalborg, Frederiksberg og Århus Kommune, hvor byfornyelsesindsatsen kan sammenlignes med byfornyelsen i Københavns Kommune. De foreløbige vurderinger viser, at den tunge byfornyelse i Københavns Kommune er ca. 19 % eller kr./etage m² dyrere end på Frederiksberg og 13 % eller kr./etage m² dyrere end Aalborg og Århus. (Hypotese nr. 3) Det skyldes formentlig især, at de berørte boligejendomme i København er ældre og mere nedslidte, samt at vedligeholdelsesstandarden her er ringere. Samtidig er de ejendomsrelaterede udgifter i Frederiksberg Kommune maksimeret til kr./m² for en lejlighed på 65 m² og til kr./m² for en lejlighed på 85 m², og i Århus er de maksimeret til kr./m² og kr. pr. bolig. I den sammenligning på landsplan, som det daværende By- og Boligministerium har været behjælpelig med, ligger København som nr. 55 ud af 169 kommuner, når det drejer sig om de gennemsnitlige ombygningsudgifter pr. m² etageareal, og nr. 69, når det drejer sig om udgifterne til ombygning af en familiebolig. Undersøgelsen viser, at Københavns Kommune ligger midt i feltet, når man sammenligner med alle kommuner i landet. (Hypotese nr. 3) I Københavns Kommune er tidsforbruget til gennemførelse af en typisk ombygningssag ca. 3 3/4 år i snit. Heraf bruger kommunen igennem sagens forløb samlet ca. 1 år og 2 måneder til at godkende forprojekter, detailprojekter, licitationsresultater, byggeregnskaber og støtteudmåling. Selve ombygningen tager mellem 6 og 12 måneder, og resten af tiden bruger ejeren til udarbejdelse af projektmateriale, beboerhøring, licitation, byggeregnskab og finansiering. (Hypotese nr. 4) Tilvejebringelse og gennemførelse af byfornyelsesbeslutninger tager lang tid, men det er vurderingen, at et langt tidsforløb ikke ubetinget kan eller bør modvirkes. Dette skyldes bl.a., at mange af fristerne er lovbestemte, og at kommunen i realiteten kun kan øve indflydelse på den trediedel af tidsforbruget, der er knyttet til egen sagsbehandlingstid i gennemførelsesfasen. Sagsbehandlingstiden vil blive søgt reduceret, men betydningen vil alene være en marginal besparelse på byggelånsrenten og eventuelt på genhusningsudgifterne. (Hypotese nr. 4.) Byfornyelseslovgivningen har ikke fastsat en bestemt standard for byfornyelsen af de konkrete ejendomme, og der kan ikke i praksis byfornyes til standarden for nybyggeri, hvad angår f.eks. elevatorer, altaner og parkeringsanlæg. Imidlertid må der stilles sådanne krav til kvaliteten, at de opnåede resultater kan holde i det mindste i lånenes løbetid, der indtil for nylig var 50 år. (Hypotese nr. 5) I den københavnske byfornyelse stilles der særlige krav til kvaliteten. Kravene er alt overvejende begrundet i levetidsbetragtninger (totaløkonomi), hvor dyrere løsninger, som f.eks. krav om tunge badeværelser, om naturskifer og fast undertag, fugtstandsende foranstaltninger og istandsættelse af eksisterende vinduer betyder besparelser på langt sigt. Desuden stilles der krav til trappeløsninger, som er begrundet i brandhensyn, og af hensyn til miljøet stilles der krav om tilkobling til fjernvarmenettet. (Hypotese nr. 5)

9 9 Yderligere betyder byarkitektoniske hensyn, at bevaringsværdige og fredede ejendomme bevares og byfornyes til priser langt over gennemsnittet, ligesom skærpede krav til bebyggelsens ydre fremtræden har medført øgede udgifter til bygningernes udvendige istandsættelse. (Hypotese nr. 5) De byfornyede ejendommes alder kan i enkelte tilfælde føres tilbage til midten af 1600-tallet og helt frem til midten af 1900-tallet, men langt de fleste er opført i sidste halvdel af tallet. Det gennemsnitlige opførelsestidspunkt for samtlige ejendomme omfattet af byfornyelsesbeslutninger er beregnet til 1888, og for ejendomme omfattet af karrévise beslutninger er det beregnet til Analysen viser, at over 30 % af håndværkerudgifterne i København, Frederiksberg og Århus går til indvendige vedligeholdelses- og genopretningsarbejder, der er uden videre betydning for ejendommens restlevetid. Man vil derfor overveje mulighederne for at reducere disse arbejder, selvom den via medfinansieringen indførte incitamentsstruktur formentlig vil føre til besparelser på netop disse arbejder, som i vidt omfang kan foretages af lejeren eller andelshaveren over vedligeholdelseskontoen eller ejendommens drift. (Hypotese nr. 6) Umiddelbart ser det ud til, at genhusningen i København er noget dyrere end på Frederiksberg. Man har derfor igangsat en undersøgelse af netop denne udgiftspost, hvor udgifterne til en permanent genhusning ligger mellem og kr. pr. genhusning, og udgifterne til en midlertidig genhusning ligger fra kr. op til kr. (Hypotese nr. 7) I den nye byfornyelsestrategi, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i april 2001, begrænses indholdet af den karrévise byfornyelse til nedrivninger, ombygning af de dårligste ejendomme samt indretning af fælles friarealer, mens ombygning af de øvrige ejendomme overvejende bliver frivillig, således at det er de berørte ejere og beboere, der har initiativet. (Hypotese nr. 8 og 10) Endvidere vil man styrke incitamentet til at holde udgifterne nede ved at kræve medfinansiering. (Hypotese nr. 9) Analysen har understøttet ønskeligheden af den nye strategi på byfornyelsesområdet og forventningerne om mere byfornyelse for de samme penge, forstået på den måde, at der vil kunne gennemføres flere aktiviteter inden for en given ramme. Dette skyldes først og fremmest, at ejere og beboere afkræves medfinansiering, og at man ved at gøre dem økonomisk ansvarlige indfører en ændret incitamentsstruktur. (Hypotese nr. 10, 11 og 12) Den nye strategi for karréplanlægningen er kun delvist afprøvet i de seneste byfornyelsesbeslutninger i handlingsplanområdet, og den økonomiske effekt kan derfor kun skønsmæssigt opgøres, jfr. afsnit 10. Derimod foreligger der i forbindelse med kvarterløftsager og andre beslutninger for enkeltejendomme efter den nye byfornyelseslov, en række eksempler, som indikerer, hvad der kan forventes i fremtiden. De nævnte eksempler viser, at det har været muligt at opnå en egenfinansiering og dermed en besparelse på de offentligt finansierede udgifter på mellem 15 og 40 % af de godkendte ombygningsudgifter. (Hypotese nr. 13)

10 10 Man har også set på afviklingen af de forholdsvis få karrévise beslutninger (15 stk. pr. maj 2002) efter den gamle strategi, som endnu ikke er afsluttede. I analysen er der endvidere redegjort nærmere for byfornyelseslovgivningen siden 1983, udviklingen i de statslige bevillingsrammer til byfornyelsen og de retningslinier for byfornyelsen, der har været gældende i Københavns Kommune i perioden. Uanset at den nye byfornyelsesstrategi er svaret på en række af de spørgsmål, som har været rejst i forhold til den byfornyelsestrategi, som har været ført indenfor de seneste 10 år, så indebærer analysen samt de ændrede økonomiske vilkår for byfornyelsen, at forvaltningen agter at følge udviklingen og at se nærmere på nogle af de enkeltopgaver, som indgår i byfornyelsen. I den forbindelse kan nævnes: 1. Sammenlignende vurderinger af beslutninger efter den gamle strategi med beslutninger efter den nye strategi, f.eks. med hensyn til egenfinansieringsgrad, priser og gennemførelsestid. 2. Opfølgende analyse af vedtagne/ikke afsluttede beslutninger efter den gamle strategi. 3. Oplysninger om alder, kvalitet, installationer, lejlighedsstørrelser i ejendomme omfattet af byfornyelsesbeslutninger. 4. Udvikle samarbejdet med de 3 kommuner, Aalborg, Frederiksberg og Århus undersøge forskelle og ligheder, samt udveksle erfaringer. 5. Analyse af genhusningsudgifterne 6. Undersøge mulighederne for at reducere indvendige genopretningsarbejder. 7. Vurdere erfaringer fra Boligkommissionens byfornyelse. 8. Opsamling af kvarterløfterfaringerne og gårdrydningsindsatsens resultater.

11 2. PROBLEMFORMULERING Den københavnske byfornyelse er blevet kritiseret for at være langsommelig, ineffektiv og for dyr, blandt andet som følge af omkostningskrævende løsninger. I blev der fra flere sider sat fokus på udgifterne til byfornyelsen, og i særdeleshed på udgiftsniveauet i den københavnske byfornyelse, hvor over halvdelen af de årlige bevillingsrammer til den ordinære byfornyelse (d. v. s. ekskl. kvarterløft og aftalt boligforbedring) blev anvendt på en gennemgribende istandsættelse af den eksisterende bygningsmasse på Indre Vesterbro. Samtidig med vedtagelsen af den nye byfornyelseslov, som trådte i kraft 1. januar 1998, besluttede den daværende regering at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af Finansministeriet, Økonomiministeriet og By- og Boligministeriet, der skulle se nærmere på de økonomiske og styringsmæssige aspekter af byfornyelsen og fremkomme med forslag, der styrker mulighederne for at få mest ud af de afsatte midler til byfornyelse. Resultatet af budgetanalysen udkom i Heri forholder man sig kritisk til omkostninger, byrdefordeling og incitamentsstruktur, og konkret lægges der op til at nedbringe den del af byfornyelsesinvesteringerne, der betales af det offentlige og især den del der betales af staten. Samtidig faldt den københavnske andel af de årlige statslige bevillingsramme i 1998 til den laveste siden Med ændringen af byfornyelseslovgivningen pr. 1. januar 1998 blev der åbnet mulighed for at opføre nybyggeri med støtte efter byfornyelsesloven, når istandsættelsesudgifterne oversteg ca kr./etage m², mulighed for forhandling med ejeren om medfinansiering af udgifterne, og støtte efter Lov om privat byfornyelse blev overført til byfornyelseslovens Kap. 5, Aftalt boligforbedring. I 2001 blev der indført en række økonomiske stramninger, som ifølge bemærkningerne til loven, skal tilskynde bl.a. kommunerne til at holde udgifterne nede, sikre effektivitet, inddrage flest mulige private midler samt forbedre kommunens valg mellem ombygning eller nedrivning. Samtidig blev det offentliges finansiering af de tabsgivende udgifter ændret fra 30-årige kontantlån til udbetaling af kontant erstatning. I erkendelse af at prisstigninger og faldende statslige bevillingsrammer betød, at byfornyelsen i København ikke længere kunne gennemføres med den hidtidige massive koncentrerede karrévise indsats som på Indre Vesterbro, udarbejdede Bygge- og Teknikforvaltningen i eftersommeren 1998 et oplæg til en ny byfornyelsesstrategi. Målet var at sikre, at byfornyelsen sættes ind der, hvor behovet er størst og kun doseres i de nødvendige mængder. Efter drøftelser i Bygge- og Teknikudvalget og beslutning i Borgerrepræsentationen om at udsende et oplæg om den nye strategi til høring blandt byfornyelsens parter, tiltrådte Borgerrepræsentationen i april 2001en ny byfornyelsesstrategi for Københavns Kommune. Heri lægges op til en større spredning af byfornyelsesindsatsen, krav om medfinansiering med egne eller lånte midler, bedre forundersøgelser kombineret med krav om budgettets overholdelse, flere incitamenter til budgetforbedringer og mere fleksibilitet i gennemførelsen. 11

12 12 Desuden skal de tidligere koncentrerede karrévise fornyelser fremover begrænses til nedrivninger, ombygning af rådeover ejendomme, afhjælpning af kondemnable forhold, ombygning af ejendomme med meget små lejligheder uden bad og tidssvarende opvarmning kombineret med svagt ejerskab samt etablering af fælles friarealer. Hermed imødegås kritikken af den hidtidige koncentrerede karrévise indsats. Den aktuelle budgetanalyse belyser derfor i hovedsagen en strategi, der allerede er ved at blive forladt, og det er Bygge- og Teknikforvaltningens forhåbning, at analysen kan være med til at belyse nogle af de forhold i den hidtidige byfornyelse, som har været genstand for forundring og kritik, og at understøtte indførelsen af den nye strategi. Desuden forventes denne budgetanalyse at kunne danne grundlag for senere vurderinger af effekten af den nye strategi. Analysen har derfor mere karakter af en statusredegørelse, hvor der er tilvejebragt et større statistisk materiale, som kan belyse især de økonomiske resultater af den byfornyelse, som allerede har fundet sted. Denne analyse omhandler de forskellige former for byfornyelse, der har været taget i anvendelse i Københavns Kommune, siden saneringsloven blev afløst af Lov om byfornyelse og boligforbedring i Opgaver, som varetages af Københavns Kommunes Kvarterløftssektretariat (kvarterløft), indgår dog ikke i analysen.

13 3. HYPOTESER Der er mange meninger om den københavnske byfornyelse, og til tider har især pressen været meget negativ. Men som oftest har den negative omtale været baseret på spektakulære enkeltsager eller usikkerhed blandt de beboere og ejere, som stod overfor ændringer i deres boligområde i forbindelse med beslutning om, at området skal byfornyes. En bredere beskrivelse af byfornyelsesindsatsen og dens økonomiske resultater er derfor ønskelig, også i lyset af at Borgerrepræsentationen for nylig har besluttet at ændre byfornyelsesstrategi for at få mere byfornyelse for pengene. På baggrund af den kritik, der har været rejst mod den københavnske byfornyelse og de forventninger, der er til den nye strategi, er der herunder opstillet en række hypoteser, som man forventer at kunne bekræfte eller afkræfte analysen. 1. Den københavnske byfornyelse er for dyr dyrere end nybyggeri. 2. Det kan bedre betale sig at rive ned og bygge nyt. 3. Den københavnske byfornyelse er dyrere end byfornyelsen i andre kommuner. 4. Den københavnske byfornyelse er for langsommelig og ineffektiv. 5. Københavns Kommune stiller urimeligt høje krav til kvaliteten. 6. Der bruges for mange penge på indvendig vedligeholdelse og genopretning, uden at det har betydning for ejendommens levetid. 7. Udgifterne til genhusning er for høje i Københavns Kommune. 8. Frivillighed i byfornyelsen giver kommunen en bedre position ved forhandling om egen/medfinansiering. 9. Medfinansiering øger incitamentet til at holde udgifterne nede. 10. Frivillighed i byfornyelsen øger interessen hos de involverede parter til at overholde fastsatte tidsplaner og maksimerede økonomiske rammer. 11. Ved gennemførelse af den nye strategi får man mere byfornyelse for de samme penge. 12. Der kan opnås besparelser ved at begrænse den karrévise fornyelse til nedrivninger, gårdanlæg, ombygning af rådeover ejendomme, afhjælpning af kondemnable forhold samt ombygning af ejendomme med små lejligheder uden bad og uden tidssvarende opvarmning eller med svagt ejerskab. 13. Der kan opnås besparelser ved at begrænse kommunale initiativer i den karrévise fornyelse, således at initiativet til at ombygge enkeltejendomme i større omfang end hidtil kommer fra ejere og beboere 13

14 14 For så vidt angår behandlingen af hypotese nr. 1 og 2 henvises til afsnit 1. Sammenfatning og Anbefalinger, side 7 og 8, hypotese nr. 3, 4 og 5, side 8 og 9, samt hypotese nr. 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13, side 9.

15 15 4. BAGGRUND Fra 1992 til 2001 har Københavns Kommune modtaget ca.12,3 mia. kr. af de statslige bevillingsrammer til byfornyelsen. Det betyder, at kommunen har truffet beslutning om igangsætning af byfornyelsesarbejder med offentlig støtte indenfor en investeringsamme på gennemsnitlig 1,23 mia. kr. om året i de seneste 10 år. De statslige bevillingsrammer er tildelt i 3 puljer: 1. De ordinære bevillingsrammer på i alt 10,81 mia. kr. er anvendt til karrévis fornyelse, fornyelse af enkeltejendomme, til Boligkommissionens byfornyelse og til Grønne Gårdes byfornyelse. 2. De ekstraordinære bevillingsrammer på i alt 0,81 mia. kr. er anvendt til forsøg og kvarterløft. 3. I perioden er der reserveret investeringsrammer på i alt 0,71 mia. kr. til aftalt boligforbedring. Københavns Kommunes andel af de samlede bevillingsrammer på landsplan udgør knap 46 % - med knap 36 % i 2000, da rammeandelen var lavest, og 60 % i 2001, da den var højst. I perioden er der er reserveret bevillingsrammer til byfornyelse af ejendomme med i alt ca boliger samt til Grønne Gårdes byfornyelse (gårdanlæg) for ejendomme med boliger: 1. Karrévis fornyelse af ca boliger, herunder gårdanlæg. 2. Fornyelse af enkeltejendomme, ca boliger, heraf boliger i kvarterløftområder. 3. Boligkommissionens byfornyelse, ca boliger. 4. Aftalt boligforbedring, ca boliger 5. Grønne Gårdes byfornyelse, gårdanlæg for ca boliger. I 1983 blev saneringsloven afløst af Lov om byfornyelse og boligforbedring, men først i 1992 fik man de første karrévise beslutninger efter den nye byfornyelseslovgivning i Københavns Kommune, og de tidligere saneringsplaner blev først endeligt afsluttet i Efter væsentlige ændringer i 1987, 1989, 1990, 1993 og 1995 blev Lov om byfornyelse og boligforbedring afløst af Lov om byfornyelse i Efter en analyse af byfornyelsen fra 1999 udarbejdet af Finansministeriet, Økonomiministeriet og By- og Boligministeriet - blev Lov om byfornyelse ændret i 2000 og Den københavnske byfornyelse. I Københavns Kommune er byfornyelsen gennemført enten som karrévis fornyelse, fornyelse af enkeltejendomme, som Boligkommissionens byfornyelse, kvarterløft, aftalt boligforbedring, Grønne Gårdes byfornyelse eller som en kombination af flere forskellige former. For at give et overblik over de forskellige muligheder, er der nedenfor angivet de måder, hvorpå den Københavnske byfornyelse er gennemført i de sidste 10 år: 1. Karrévise beslutninger Indtil 1991 blev den karrévise fornyelse gennemført som saneringsplaner efter saneringslovgivningen. I 1992 blev saneringsplanerne afløst af byfornyelsesbeslutninger efter Kap. II i Lov om byfornyelse og boligforbedring, og fra 1998 beslutninger efter Kap. 3, 11, stk. 1 i Lov om byfornyelse. 2. Beslutninger for enkeltejendomme Fra 1983 til 1998 blev fornyelse af enkeltejendomme gennemført som byfornyelsesbe-

16 16 slutninger efter Kap. III i Lov og byfornyelse og boligforbedring, og fra 1998 efter Kap. 3, 11, stk. 5 i Lov om byfornyelse.. 3. Boligkommissionens byfornyelse Indtil 1998 blev Boligkommissionens byfornyelse gennemført efter Kap. VIII (afhjælpning af kondemnable forhold) og Kap. III (fornyelse i øvrigt) i Lov om byfornyelse og boligforbedring, og efter 1998 efter henholdsvis Kap. 9 og Kap. 3, 11, stk. 5 i Lov om byfornyelse. 4. Fornyelse af enkeltejendomme i kvarterløftområder Fra 1995 har Københavns Kommunen modtaget ekstraordinære statslige rammer til fornyelse af enkeltejendomme i forbindelse med kvarterløft. 5. Aftalt boligforbedring Fra 1998 er der meddelt støtte til aftalt boligforbedring efter Kap. 5 i Lov om byfornyelse. Indtil da var det By- og Boligministeriet, der administrerede ordningen efter Lov om privat byfornyelse. 6. Grønne Gårdes byfornyelse Indtil 1990 blev Grønne Gårdes gårdanlæg gennemført efter Byggeloven. Fra 1990 efter Lov om byfornyelse og boligforbedring og fra 1998 efter Kap. 3, 9, stk. 1 i Lov om byfornyelse. 7. Kvarterløft Den overordnede styring af kvarterløft varetages af Københavns Kommunes Kvarterløftssekretariat. Bortset fra fornyelse af enkeltejendomme er kvarterløft ikke omfattet af denne analyse. I Københavns Kommune er der endnu ikke truffet beslutning om Helhedsorienteret byfornyelse eller om nybyggeri efter byfornyelseslovens bestemmelser. Begge er nye indsatsområder, som blev indført med Lov om byfornyelse fra Karrévis fornyelse. Ved karrévise fornyelser bringes hele karréens bebyggelse op på en tidssvarende standard. Vedligeholdelsesmangler afhjælpes, der indrettes wc/bad, og køkkener moderniseres. Der installeres fjernvarme, og bygningernes ydre (tag, facader, døre og vinduer) sættes i stand under hensyntagen til de bevaringsværdige sammenhænge i gadebilledet, som de indgår i eller er en del af. Gårdene ryddes, og der indrettes tidssvarende fælles friarealanlæg for karréens beboere. Som oftest er det kommunen, der tager initiativ til gennemførelse af de karrévise beslutninger, og erfaringerne viser, at beboere og ejere ofte i de indledende faser føler, at de har fået trukket beslutningen ned over hovedet. Når kommunen har lagt afgørende vægt på, at den samlede beslutning gennemføres, og der ikke er en direkte sammenhæng mellem investering og leje-/boligafgift, fratages ejere og beboere ansvaret for sagens økonomi og motiveres ofte til at insistere på omfattende og dyre løsninger. Den karrévise fornyelse er derfor også den dyreste. Det offentlige, det vil sige stat og kommune, betaler ca. 80 % af de samlede udgifter, mens resten - ca. 20 % - betales af beboerne som en leje/boligafgiftsforhøjelse, fordelt over 30 år.

17 17 I perioden har Borgerrepræsentationen vedtaget 32 karrévise beslutninger med i alt ca boliger indenfor en samlet bevillingsramme på i alt mio. kr. i løbende priser. Medio maj 2001 er 11 beslutninger med i alt 142 ejendomme og boliger afsluttet med godkendte byggeregnskaber, mens de resterende 21 beslutninger er blevet afsluttet efterfølgende eller er under gennemførelse. En samlet opgørelse over de 11 færdige beslutninger, der var afsluttet i maj 2001, viser, at den karrévise fornyelse har koster gennemsnitlig kr./etage m² i 2001-priser eller ca kr. for en familiebolig på 88 etage m². De ejendomsrelaterede udgifter udgør ca. 90 % af de samlede udgifter, mens ca. 10 % går til beslutningens tilvejebringelse, nedrivning, erstatning, genhusning og gårdanlæg de såkaldte karrérelaterede udgifter. Gennemførelse af den karrévise byfornyelse er en længerevarende proces. Det tager gennemsnitlig 6 til 8 år fra de indledende registreringer, til alle ejendommenes ombygninger er færdige, og gårdanlægget kan tages i brug. Byfornyelsesbeslutningers tilvejebringelse tager mellem 1½ til 2 år i snit. Herefter tager det normalt godt 3 år, før lejlighederne står klar til indflytning. Ca. 1 år efter indflytningen kan byfornyelsesarbejderne afsluttes med byggeregnskab og endelig finansiering. 4 til 5 år efter beslutningens bekendtgørelse er det fælles gårdanlæg normalt klar til at blive taget i brug. Hovedreglen er, at samtlige arbejder, der er medtaget i beslutningen, inklusiv senere konstaterede behov, skal gennemføres uanset prisen, med mindre kommunen vælger at ændre beslutningen til nedrivning, hvilket selvsagt kun sker ganske undtagelsesvis (senest Holmbladsgade 44 46) Beslutninger for enkeltejendomme Fornyelse af enkeltejendomme kan variere fra støtte til eksempelvis udskiftning af tag, afhjælpning af kondemnable forhold eller indretning af selvstændigt wc/bad til sammenlægning af lejligheder og gennemgribende istandsættelse af hele ejendommen, i lighed med den karrévise fornyelse. Udgifterne til fornyelse af enkeltejendomme svinger derfor fra mellem ca kr./m² i 2001-priser for de billigste ejendomme op til ca kr./m² for den dyreste ombygning, mens de gennemsnitlige ombygningsudgifter for enkeltejendomme udgør ca kr./etage m² i 2001-priser. Det offentlige, det vil sige stat og kommune betaler gennemsnitlig 75 % af de samlede udgifter, mens de resterende ca. 25 % betales af beboerne som en leje/boligafgiftsforhøjelse - fordelt over 30 år. I perioden er der bevilget mio. kr. (løbende priser) til fornyelse af enkeltejendomme med i alt ca boliger. I modsætning til den karrévise fornyelse, som iværksættes på initiativ fra kommunen, så ligger initiativet hos den enkelte ejer og et flertal af beboerne, når der er tale om fornyelse af enkeltejendomme.

Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr. 7 Beslutning om bygningsfornyelse for ejendommen matr.nr. 48, Hvidovre By, Hvidovre, beliggende Hvidovrevej 138. Projekt 0783. Bevillingsansøgning. 290301 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller

Læs mere

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse

NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse NOTAT Pulje til Landsbyfornyelse Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterne har den 2. december 2013 udsendt en vejledning der beskriver hvilke typer aktiviteter puljemidlerne kan anvendes til. Under

Læs mere

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 27. april 2010 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune Byfornyelse støtte til energibesparende foranstaltninger i boliger mv.

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

Byfornyelsesredegørelse

Byfornyelsesredegørelse KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 1 Til Teknik- og Miljøudvalget og Borgerrepræsentationen Byfornyelsesredegørelse 1. Indledning Byfornyelsesredegørelsen skaber et samlet

Læs mere

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger

Tilskudsmuligheder til nedrivning af faldefærdige bygninger 1. Landsbypuljen 2. Byfornyelse Bygningsfornyelse Områdefornyelse Landsbypuljen kan støtte Istandsættelse Nedrivning Ombygning Fjernelse af skrot Kommunalt opkøb Støtte Kommunernes anvendelse af de statslige

Læs mere

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011

BilagØU_120820_pkt.27_01 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET ÅRSBERETNING OG REGNSKAB 2011 INDHOLD Lov om byfornyelse og udvikling af byer 3 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse...3 Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

Læs mere

Center for Erhverv & Udvikling

Center for Erhverv & Udvikling Center for Erhverv & Udvikling Postadresse: Frederiksgade 9-4690 Haslev Notat om bygningsfornyelse og bygningsforbedringsudvalg Bygningsfornyelse Bygningsfornyelse er ét af flere instrumenter under Lov

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam

BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam BYFORNYELSE I KØBENHAVN Teamkoordinatorerne Marie Juul Baumann og Erik Dam BYFORNYELSE 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer 4.

Læs mere

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger.

Y 2.2 Støttet byggeri Omfatter offentlig støtte til opførelse af almene familie- og ungdomsboliger samt støttede private andelsboliger. &9(+)8316à()&=*362=)7)3+9(:-/-2+ &IWOVMZIPWIEJSQVÅHIXWEQXQÅPKVYTTI Det overordnede mål for bevillingens aktiviteter er, at kommunen altid skal være leveringsdygtig af byggemodnet jord til såvel bolig-

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast

BYFORNYELSE I HERNING strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune. udkast BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for byfornyelse og forskønnelse i Herning Kommune udkast Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur.

Læs mere

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune

Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune NOTAT 31. januar 2011 MM1 KSO/LHH Sag: 10480 Bygningsfornyelse i områdefornyelsen, Hedehusene Høje-Taastrup Kommune Notatet indeholder oplysninger, der kan danne grundlag for kommunens beslutning om, hvorvidt

Læs mere

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune

Finansiering af bæredygtige tiltag i byfornyelsen i Københavns Kommune Billedet kan ikke vises. Computeren har muligvis ikke hukommelse nok til at åbne billedet, eller billedet er muligvis blevet beskadiget. Genstart computeren, og åbn derefter filen igen. Hvis det røde x

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. ABF, februar og marts 2015 BYFORNYELSE I KØBENHAVN ABF, februar og marts 2015 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er byfornyelse? 2. Støttemuligheder 3. Mål og evaluering 4. Kriterier og prioriteringer 5. Genhusning og tabsdeklarationer

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 og revideret i efteråret 2018 af Herning Kommune,

Læs mere

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune.

Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. Forslag til strategi for byfornyelsesindsats i landområder landsbypuljen Svendborg Kommune. 1. Baggrund. Der er på finansloven for 2014 afsat 200 mio. kr. i statsstøtte til kommunerne med henblik på byfornyelse

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan

Landsbypulje, notat vedrørende anvendelsesområde Anja/Byplan For anvendelse af puljemidlerne gælder bestemmelser i Byfornyelsesloven (BFL), der åbner mulighed for støtte til følgende aktiviteter på bygninger, beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere samt

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 01.11.00-P00-1-14

Læs mere

Byfornyelse i mindre byer

Byfornyelse i mindre byer - 1 Byfornyelse i mindre byer Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog op til sommerferien regler om en styrket byfornyelsesindsats i kommuner udenfor vækstområderne. Både for

Læs mere

file:///c:/users/anho13/documents/sbsysnetdrift/temp/anho13/dagsorden/preview...

file:///c:/users/anho13/documents/sbsysnetdrift/temp/anho13/dagsorden/preview... Side 1 af 5 Indkaldelse Jørgen Glenthøj Simon Aggesen Morten Jung Margit Ørsted Jan E. Jørgensen Jens Tørning Laura Lindahl Sine Heltberg Balder Mørk Andersen Thyge Enevoldsen Michael Vindfeldt 181. Redegørelse

Læs mere

Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, Pkt.nr: 8 AB Bakkegården, Hvidovrevej 160A-170. Beslutning om bygningsfornyelse. 189919 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget anbefale over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen,

Læs mere

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals.

Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. Punkt 6. Forfaldne huse. Istandsættelse af Toldboden, Havnegade 7a-7b, Hals. 2014-36580. By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender Bygningsforbedringsbeslutning (istandsættelse)

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG

ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Sagsbehandler Telefon INDSTILLING 25. marts 2004 01.10A23/SA/00/02284-039 Søren Merrald 8940 2725 Bygningsforbedringsudvalg.

Læs mere

1. Generelt om ordningen

1. Generelt om ordningen 02.05.2014 Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015_2

Bygningsfornyelse 2015_2 BILAG 1 Bygningsfornyelse 2015_2 beskrivelse af det indstillede projekt Indsatsområde: Centrale vesterbro Med bygningsfornyelsen i områdefornyelsen Centrale Vesterbro 2015 runde 2, bliver 1 ejendom med

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

BERETNING OG REGNSKAB

BERETNING OG REGNSKAB BFU.møde d. 19.05.10, pkt. 4 2009 BERETNING OG REGNSKAB Bygningsforbedringsudvalget Hvidovre Kommune Indhold Beretning... 3 Bygningsforbedringsudvalgets fortsættelse... 3 Lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen

BYFORNYELSE I KØBENHAVN. Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen BYFORNYELSE I KØBENHAVN Arkitekt Marie Juul Baumann og specialist Michael Hansen Byfornyelse 1. Hvorfor og hvordan laver vi byfornyelse? 2. Støttemuligheder og støtteomfang 3. Kriterier og prioriteringer

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune BYFORNYELSE I HERNING 2017-2028 - strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune Byfornyelse i Herning 2017-2028 er udarbejdet i foråret 2016 af Herning Kommune, By, Erhverv og Kultur. 3 Indhold

Læs mere

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET

Byfornyelse. Byfornyelsestilskud. til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelse Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger SOCIALMINISTERIET Byfornyelsestilskud til andelsboliger og ejerboliger Hvis du bor i en andelsbolig eller en ejerbolig, hvor ejendommen

Læs mere

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A)

Vivabolig - Afd Store Tingbakke almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) Punkt 5. Vivabolig - Afd. 15 - Store Tingbakke - 217 almene boliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Ansøgning om støtte (skema A) 2012-52587 By- og Landskabsudvalget indstiller,

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Godkendelse af renovering af 138 almene familieboliger, Alabu bolig afd. 10, Peter Freuchens Vej skema B

Godkendelse af renovering af 138 almene familieboliger, Alabu bolig afd. 10, Peter Freuchens Vej skema B Punkt 12. Godkendelse af renovering af 138 almene familieboliger, Alabu bolig afd. 10, Peter Freuchens Vej 1-39 - skema B 2017-020847 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at godkender renoveringsprojektet

Læs mere

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender renoveringsprojektet og den tilhørende helhedsplan, og at Punkt 8. Godkendelse af ansøgning om helhedsplan og renovering af 138 almene familieboliger skema A. Boligforeningen Fjordblink, afdeling 10, Peter Freuchens Vej 1-39 2015-053889 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BILAG Sagsnr Dokumentnr

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BILAG Sagsnr Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen BILAG 09-12-2013 Bilag 1: Borgerrepræsentationens delegation af beslutningskompetence til Teknik- og Miljøudvalget og til Teknikog Miljøforvaltningen Sagsnr.

Læs mere

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 22. marts 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Modernisering og ombygning af 62 beskyttede boliger til 62 moderne ældreboliger

Læs mere

Energibesparelser i private lejeboliger

Energibesparelser i private lejeboliger - 1 Energibesparelser i private lejeboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ministeren for by, bolig og landdistrikter fremsatte i begyndelsen af februar 2014 et lovforslag, der skal fremme

Læs mere

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen

Københavns Kommune Økonomiforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen Redegørelse vedrørende byfornyelsesbudget 2006 til ØU Økonomiudvalget godkendte på møde den 31. maj 2005 følgende at-punkt i forbindelse med behandlingen af udvalgenes budgetbidrag for 2006: beslutter

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer

Bekendtgørelse om støtte m.v. til inklusionsboliger for psykisk og socialt sårbare personer BEK nr 252 af 21/03/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen,

Læs mere

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik

Bilag 5.0. Byfornyelsen i tal. Statuskort. Skemaoplysninger. socialstatik 5.0 Bilag Byfornyelsen i tal Statuskort Skemaoplysninger socialstatik 161 Kort 1 privat udlejning andelsboligforening ejerforening Københavns Kommune Byfornyelse København Ejerforhold 1991 16 Bilag Kort

Læs mere

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det?

Høring om byfornyelse. Byfornyelsen omfatter følgende vedligeholdelsesarbejder: Hvad skal istandsættes i Bjarkeshus? Hvad koster det? HØRING OM BYFORNYELSE BJARKESHUS DECEMBER 2011 / JANUAR 2012 Bjarkesvej 6, Aksel Møllers Have 32 2000 Frederiksberg Høring om byfornyelse Bjarkeshus blev opført i 1918 og trænger til at blive renoveret

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017

De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 TEMASTATISTIK 2018:9 De almene boligafdelingers nettokapitaludgifter og finansiering i 2017 I 2017 er de gennemsnitlige nettokapitaludgifter 219 kr. pr. m 2 i den almene sektor. Nettokapitaludgifterne

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Friarealforbedring i karré 169 Slotsgade / Thorsgade / Ved Volden / Østervold Ved Volden Østervold Thorsgade Slotsgade Juni 2011 Baggrunden for projektet I forbindelse med tilsagn

Læs mere

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.

Når kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre. Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Notat om Pulje til landsbyfornyelse

Notat om Pulje til landsbyfornyelse Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme

Læs mere

I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes:

I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes: Bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelsesformål herunder Pulje til Landsbyfornyelse og kommunernes brug af administrative edb-systemer på byfornyelsesområdet I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt.,

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik

Bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik Bekendtgørelse om Pulje til investeringer i kollektiv bustrafik I medfør af tekstanmærkning nr. 121 ad 28.53.02. på finanslov for finansåret 2017 fastsættes efter bemyndigelse: Anvendelsesområde 1. Ifølge

Læs mere

Mål og Midler Kommunale ejendomme

Mål og Midler Kommunale ejendomme Fokusområder i På politikområdet Kommunale Ejendomme er der følgende fokus i budgetåret : Ejendomsadministration Området omfatter drift og administration af en række kommunale ejendomme, herunder bl.a.

Læs mere

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne )

Kontrakt. mellem. [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Kontrakt mellem [Spildevandsforsyningsselskabet] [navn, adresse og CVR-nr.] og [Projektejer] [Navn, adresse og CVR-nr.] (tilsammen Parterne ) Opdateres løbende efterhånden som Naturstyrelsen modtager bemærkninger

Læs mere

Støtte til renovering af ejendomme med beboelse

Støtte til renovering af ejendomme med beboelse Støtte til renovering af ejendomme med beboelse Hvem kan få støtte? Hvad kan man få støtte til? Hvor meget støtte kan man få? Hvordan ansøger man? Yderligere info Horsens Kommune gennemfører med støtte

Læs mere

Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Skoleparken 1, skema A, renovering. Beslutning. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Skoleparken 1, skema A, renovering Beslutning Gennemgang af sagen Byrådet principgodkendte 04.10.2016, punkt 223, et projekt vedrørende renovering af eksisterende boliger samt et projekt

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 8100 Århus C ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset - 81 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd Den 21. juli 24 via Magistraten Tlf. nr.:894 6662 Jour. nr.:m3/22/532-22 Ref.: Jesper Dahlsen-Jensen

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse 2017

Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Retningslinjer for ansøgning om støtte Assens Kommune har fået del i de statslige landsbypuljemidler og yder støtte til forskønnende indsatser. Nedenfor kan du se, hvad

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

By- og Landskabsudvalget Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 9. Vivabolig - Rughaven og Hørhaven m.fl. - 380 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (Skema B) 2014-189705 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen.

Information til kommunerne om familiesammenføring. Afdækning og styrket informationsudveksling til nye flygtninge i overgangsfasen. Aktstykke nr. 82 Folketinget 2015-16 Afgjort den 4. maj 2016 82 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, den 12. april 2016. a. Udlændinge-, Integrations-

Læs mere

ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C

ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset Århus C ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 15. februar 2005 02.01.05G01/SA/00/10939-137

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Referat Dato: Tirsdag den 14. april 2015 Mødetidspunkt: 17:00 Møde afsluttet: 18:15 Mødelokale: Kystagerparken, Høvedstensvej 45 Medlemmer: René Langhorn, Maria Staghøj Durhuus, Peter Lougart, Morten Høybye

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Boligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Kommune

Boligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Kommune Boligselskabet VIBORG - ansøgning om tilsagn til opførelse af 30 familieboliger, Søndersøparken, punkthus 2 (skema A) - Viborg Byråd har i brev af 2. november 2006 meddelt følgende: Kvote og kommunal grundkapital

Læs mere

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder:

By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender projekt og anskaffelsessum inden byggestart, herunder: Punkt 10. Godkendelse af skema B for Himmerland Boligforening afd. 31, 85 og 87 - Sankelmarksgade 2-4 (renovering og tagboliger) og Bleggårdsgangen (nybyg), 9000 Aalborg 2018-053938 By- og Landskabsforvaltningen

Læs mere

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt Punkt 3. Hasseris Boligselskab - afdeling 5 - Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51. 447 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøtte med kapitaltilførsel - Godkendelse inden byggestart (skema

Læs mere

Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder

Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V Telefon +45 7221 8800 Fax 7262 6790 info@tbst.dk www.tbst.dk Finansiering af salg af boliger med tab i hårde ghettoområder Notat BO0104-00246 28-01-2019 På møde

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde

Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde Bilag 9 til Fællesindstilling Billige boliger pilotprojektet - Karens Minde FINANSIERING OG GARANTISTILLELSE 09-02-2007 Sagsnr. 1101-294547 Dokumentnr. 2006-34535 Ansøgningen Kuben Boplan A/S har i brev

Læs mere

Byfornyelsesbeslutning

Byfornyelsesbeslutning Byfornyelsesbeslutning Friarealforbedring i karré 169 Slotsgade / Thorsgade / Ved Volden / Østervold Ved Volden Østervold Thorsgade Slotsgade Marts 2011 Baggrunden for projektet I forbindelse med ansøgningen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau

Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det almene boligbyggeri som følge af det lave renteniveau Beslutningsforslag nr. B 129 Folketinget 2018-19 Fremsat den 1. marts 2019 af Kirsten Normann Andersen (SF) og Jacob Mark (SF) Forslag til folketingsbeslutning om flere boliger og lavere husleje i det

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019.

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 2. maj Skatteministeriet. København, den 24. april 2019. Aktstykke nr. 142 Folketinget 2018-19 Afgjort den 2. maj 2019 142 Skatteministeriet. København, den 24. april 2019. a. Skatteministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til ved tekstanmærkning

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Pulje til Landsbyfornyelse 2017

Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Pulje til Landsbyfornyelse 2017 Retningslinjer for ansøgning om støtte Assens Kommune har fået del i de statslige landsbypuljemidler og yder støtte til forskønnende indsatser. Nedenfor kan du se, hvad

Læs mere

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79

Kontrakt. mellem. Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 Kontrakt mellem Ringsted Forsyning A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29 77 79 79 og Ringsted Kommune Sct. Bendtsgade 1 4100 Ringsted CVR-nr.: 18 95 79 81 i henhold til bekendtgørelse nr. 1431 af

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Nybyg at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr.

Nybyg at der gives tilsagn om støtte efter lov om almene boliger til projektet med en støtteberettiget anskaffelsessum på kr. Punkt 14. Godkendelse af 36 nye almene familieboliger og renovering af eksisterende almene familieboliger i Sankelmarksgade, 9000 Aalborg Himmerland Boligforening (skema A) 2016-006441 By- og Landskabsudvalget

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter Vejlby. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. juli 2006 Århus Kommune Bygningsafdelingen Sundhed og Omsorg Anlægsbevilling til modernisering af 20 beskyttede boliger ved Lokalcenter

Læs mere

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.:

Kontrakt. Mellem. Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej Ringsted CVR-nr.: H:\Miljø\Jord og Vand\Klimatilpasning\Roskildevej\Kontrakt medfinansiering benløse_ver_2a.docx Kontrakt Mellem Ringsted Forsyning A/S Spildevand A/S Bragesvej 18 4100 Ringsted CVR-nr.: 29777373 Og Ringsted

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune

Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Kommunernes lånoptagelse og gældsudviklingen i Holbæk Kommune Notatet beskriver kort reglerne og overvejelser omkring kommunal lånoptagelse, hvad kommunerne har mulighed for at låne til, samt hvilke hensyn

Læs mere

Dato: 12. november 2013

Dato: 12. november 2013 Dato: 12. november 2013 Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af Energiaftalen

Læs mere

I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes:

I medfør af 100 og 109, stk. 1, 4. pkt., i lov om byfornyelse og udvikling af byer, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013, fastsættes: BEK nr 1266 af 06/11/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 22. september 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-2648

Læs mere

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforslaget:

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lovforslaget: Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41717856 Fax 7262 6790 tfa@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling

Læs mere

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer )

AFTALE [indsæt udkastdato] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) AFTALE [indsæt udkastdato] Mellem [Navn] [Adresse] [Postnummer, by] [Cvr.nr.] ( Projektejer ) og [HOFOR Spildevand København A/S] Ørestads Boulevard 35 2300 København S [Cvr.nr. 26043182] ( HOFOR ) Om

Læs mere

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen

Økonomisk analyse. Huslejen og huslejeudviklingen Økonomisk analyse Huslejen og huslejeudviklingen Indhold 1. UNDERSØGELSE AF BUDGETLEJEN, JANUAR 2003... 2 2. LEJENIVEAUET OG DEN OMKOSTNINGSBESTEMTE LEJE... 2 3. HUSLEJESTIGNINGERNE 1993-2002... 4 1. Undersøgelse

Læs mere

Forslag til prioritering af ANSØGNINGER OM BYFORNYELSESSTØTTE 2018

Forslag til prioritering af ANSØGNINGER OM BYFORNYELSESSTØTTE 2018 Forslag til prioritering af ANSØGNINGER OM BYFORNYELSESSTØTTE 2018 By-, Kultur- og Miljøområdet har i 2018 annonceret en frist for ansøgning om støtte til byfornyelse for bygninger og fælles friarealer.

Læs mere