Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer

Transkript

1 Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer

2

3 Mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer Udarbejdet af Karin Hess Ygil Afdeling for Ernæring

4 Dimensions, weight and portion sizes of foods 1. udgave, januar 2013 Copyright: Foto/Illustration: Susanne Carlsson, ISBN: Rapporten findes i elektronisk form på adressen: Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet Mørkhøj Bygade Søborg Tlf.: Fax

5 Indholdsfortegnelse Forord... 6 Resumé... 7 Summary... 8 Brug af tabellerne... 9 Vægttabeller... 9 Tabellernes opbygning... 9 Vægtændringer ved tilberedning... 9 Enheder Begreber Registrerede portionsstørrelser Kilder Kornprodukter Brød Kiks Mel, gryn, korn Morgenmadsprodukter Fedtstoffer Mejeriprodukter og lignende Ost Flødeskum, creme fraiche, flødepulver m.m Kød Svinekød Oksekød Kalvekød Lammekød Vildt Fjerkræ Kylling And Fjerkræ, blandet Fisk, bløddyr og skaldyr Fisk Skaldyr og bløddyr

6 Æg og ægprodukter Æg Pasteuriserede ægprodukter Tørvarer Bælgfrugter Pasta Ris Gryn og kerner Grøntsager Frugt, bær, nødder, frø Frugt og bær Nødder, frø og kerner Salt Sukker, honning, sirup Fast food Burger, sandwich og lignende Pølser Grillretter og andet Pizza og lignende Tilbehør til fast food Snacks Chips, flæskesvær, pop corn, saltstænger Saltede nødder Kager Is Chokolade, slik og øvrig konfekture Chokoladevarer Slik Kaffe, te, kakao Tilbehør til kaffe og te Kaffe-og te drikke Registrerede portionsstørrelser Morgenmadsprodukter m.m Brød Fedtstof på en smøreflade brød

7 Ost - pålæg Kødpålæg Fiskepålæg Æg, grønt, sødt - pålæg Mayonnaisesalat - pålæg Pynt på brød Kød, til hovedret Fjerkræ Fisk Bælgfrugter Kartofler, ris og pasta Sovs, dressing Grøntsager Råkost, salat Brød som tilbehør Pizza, grød, suppe, æggeretter m.m Tilbehør til hovedret Dessert Kage Tilbehør til dessert/kage Chokolade, slik Chips, nødder, tørret frugt Husholdningsmål Glas Kopper, krus Tallerken Skeer Andre husholdningsmål Kilder

8 Forord Når man beregner og vurderer madens indhold af næringsstoffer, har man brug for mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer. Denne rapport indeholder mål og vægt på ca. 850 fødevarer, og registrerede portionsstørrelser på ca. 180 fødevarer og retter. Beregning af næringsstoffer sker i en lang række sammenhænge: For eksempel når gennemfører kostunderundersøgelser og udvikler modeller for madens sammensætning til forskellige målgrupper. Eller når fagprofessionelle skal sikre, at madens sammensætning lever op til forskellige anbefalinger. Det er vores håb, at rapporten også kan bruges i mange andre sammenhænge. Rapporten er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Fødevarestyrelsen af, Afdeling for Ernæring, ved Karin Hess Ygil, med bidrag fra Anja Biltoft-Jensen, Sisse Fagt, Trine Holmgaard Nielsen, Tue Christensen og Erling Saxholt. Vi vil også rette en tak til Grethe Andersen og Hanne Castenschiold fra Landbrug & Fødevarer for værdifulde bidrag til data vedrørende kød. Med venlig hilsen Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring 6

9 Resumé Denne rapport indeholder mål, vægt og portionsstørrelser på fødevarer, hvilket man i varierende omfang har brug for, når man beregner og vurderer madens indhold af næringsstoffer. Rapporten er delt op i to dele. Første del består af vægttabeller med mål og vægt på ca. 850 udvalgte fødevarer og anden del beskriver registrerede portionsstørrelser på ca. 180 fødevarer og retter. Mål- og vægttabellerne er opdelt i 18 fødevaregrupper med undergrupper. I fødevaregrupperne står fødevarerne i alfabetisk rækkefølge. I hver tabel er der så vidt muligt angivet en vægt per styk og/eller en vægt per deciliter, spiseskefuld og teskefuld. I nogle fødevaregrupper er der oplyst tre forskellige størrelser og vægte; lille, mellem og stor. Den mellemste vægt bør som regel anvendes som standard. De små og store vægte skal ikke ses som en minimums- eller maksimumsvægt, men som et gennemsnit og en størrelse, der kan fås hele året rundt ved tabellernes udgivelse. Ved afvejninger er der brugt strøgne standardmål. Alle værdier over 50 g er afrundet til nærmeste 5 g. Hvor det er relevant er der oplysninger om tilberedningssvind. Det ses i kød-, fjerkræ- og fisketabellerne, som derfor er de mest komplekse tabeller. De indeholder både vægten på det stegte/kogte produkt uden ben mm. (dvs. tilberedt, spiselig del), vægten på det rå produkt med og uden ben og tilberedningssvindet i procent. Nogle fødevarer, fx ris, pasta m.m. optager vand og bliver tungere under tilberedningen. Her er der angivet en vægtændringsfaktor. Med mindre andet er oplyst, er alle fødevarer kommercielle produkter, som kan købes på det danske marked. De registrerede portionsstørrelser er baseret på undersøgelser af portionsstørrelser for i alt 438 danskere i alderen 4-75 år, som foretog i 1999 og Undersøgelserne er ikke repræsentative for den danske befolkning, men der er tilstræbt en fordeling mellem børn/voksne og mænd/kvinder, som i resten af befolkningen. Undersøgelserne udgøres af vejede registreringer, hvor en portionsstørrelse er den mængde, der øses op pr. gang, dvs. den mængde der ligger på tallerkenen og ikke nødvendigvis den samlede mængde, der spises totalt til et måltid. Det svarer til den amerikanske serving size. Grundlaget for en lille, mellem og stor portion i de registrerede portionsstørrelser er 15 percentilen, medianen, 85 percentilen og en faglig vurdering. Alle portionsstørrelser er tilberedte fødevarer, dvs. kun den spiselige del indgår. Det skal præciseres, at portionsstørrelserne er de portioner, som deltagerne i undersøgelsen spiste ikke de portioner, man burde spise for at følge anbefalingerne for en sund kost. 7

10 Summary Dimensions, weight and portion sizes of foods are often used for calculation and assessment of dietary levels of nutrients. This publication describes the dimensions, weight and portion sizes. It is divided into two parts. The first part describes the dimensions and weight of approx. 850 selected foods. The second part describes the recorded portion sizes of approx. 180 foods and dishes. The tables are divided into 18 food groups with subgroups. The foods are listed in alphabetical order within the groups. Each table indicates a weight per unit and/or a weight per deciliter, tablespoon and teaspoon. For some of the listed food groups three different sizes and weights; small, medium and large are indicated. The middle weight should usually be used as standard. The small and large weights should not be seen as a minimum or maximum weight, but as an average and a size that is available throughout the year. Leveled standard measures are used for the weighing. All values greater than 50 grams are rounded to the nearest 5 g. Where appropriate, information about loss by food preparation is shown. This is the case for the meat, poultry and fish tables, which are therefore the most complex tables. They contain the weight of the fried/cooked product without bones etc. (i.e., cooked, edible part), the weight of the raw product with or without bone as well as loss by food preparation in percentage. Some foods, such as rice, pasta, etc. absorb water and become heavier during cooking. This is expressed as the "weight change factor". All foods are commercial products that can be bought on the Danish market unless otherwise stated. The recorded portion sizes ( Registrerede portionsstørrelser ) are based on studies of portion sizes for a total of 438 Danes aged 4-75 years that National Food Institute, Technical University of Denmark conducted in 1999 and The studies are not representative of the Danish population, but seek an allocation between children / adults and men / women, as in the general population. The studies consist of weighted records of serving sizes, i.e. the amount that is on the plate and not necessarily the amount eaten in total for a meal. This is equivalent to the U.S. "serving size". The basis for a small, medium and large portion of the recorded portion sizes are the 15th percentile, the median and the 85th percentile in combination with a professional assessment. All portion sizes are prepared foods, i.e. only the edible amounts are included. It should be noticed that the portion sizes are the portions that participants in the study ate - not the portions you should eat in order to follow the recommendations for a healthy diet. 8

11 Brug af tabellerne Denne rapport er delt op i to dele. Første del består af vægttabeller med mål og vægt på ca. 850 udvalgte fødevarer og anden del beskriver registrerede portionsstørrelser på ca. 180 fødevarer og retter. Vægttabeller Tabellernes opbygning Mål- og vægttabellerne er opdelt i fødevaregrupper med undergrupper. Fødevaregrupperne er placeret i den rækkefølge, de traditionelt bliver spist. Kornprodukter er således den første fødevaregruppe efterfulgt af fedtstoffer, mejeriprodukter mm. I fødevaregrupperne står fødevarerne i alfabetisk rækkefølge. Frugter og grøntsager er indplaceret efter anvendelse og placeringen er derfor ikke nødvendigvis botanisk korrekt. F.eks. er avokado ikke placeret i frugtgruppen, selvom det er en stenfrugt, men i grøntsagsgruppen fordi den oftest bliver spist som grøntsag. Opsætningen i de enkelte fødevaregrupper er ikke identisk, idet der er forskel på oplysningernes relevans fødevaregrupperne imellem. Det er f.eks. relevant at have oplysninger vedr. rå og tilberedt vægt med ved kød, fjerkræ og fisk, men ikke ved f.eks. kager, chokolade og slik. Kød-, fjerkræ- og fisketabellerne er derfor mere komplekse end de øvrige tabeller. De indeholder først en kolonne med vægten på det stegte/kogte produkt uden ben mm. (tilberedt, spiselig del), dernæst en rå vægt uden ben, en rå vægt med ben, andel af ben i procent og tilberedningssvindet i procent. I hver tabel er der så vidt muligt angivet en vægt per styk og/eller en vægt per deciliter, spiseskefuld og teskefuld. I nogle fødevaregrupper er der oplyst tre forskellige størrelser og vægte; en lille, en mellem og en stor. Den mellemste vægt bør som regel anvendes som standard. Med hensyn til de små og store vægte vil man altid kunne finde fødevarer eller en pose/pakkestørrelse på markedet, der er enten mindre eller større end den anførte vægt. Det gælder især for sæsonvarer. De små og store vægte skal ikke ses som en minimumseller maksimumsvægt, men som et gennemsnit og en størrelse, der kan fås hele året rundt ved tabellernes udgivelse. Ved beregning af gennemsnitsvægte på nogle fødevarer er der også taget hensyn til salgstal for de forskellige varianter og brands. Vægten på en skive rugbrød kan nævnes som eksempel. En skive vejer fra g, men nogle skiver sælges der flere af end andre og det er der taget hensyn til i gennemsnitsvægten. Med mindre andet er oplyst, er alle fødevarer kommercielle produkter, som kan købes på det danske marked. Vægtændringer ved tilberedning I de relevante fødevaregrupper er der taget højde for vægttab og vægtøgning i form af vand og fedt. Der er ikke angivet, hvor stor en del af vægtændringen, der er henholdsvis vand og fedt. Det er udelukkende i tabellerne for kød, fjerkræ og fisk, der er tale om ændringer i fedtindholdet. 9

12 Der er meget store variationer i tilberedningssvind, afhængig af vand-og fedtindhold, tilberedningsmetode, -tid og -temperatur. Det gør sig især gældende ved kød, fjerkræ og fisk. For en del kød- og fjerkræudskæringer findes ingen oplysninger vedr. andelen af ben, ej heller tal for tilberedningssvindet. For fisk er der regnet med et gennemsnitsligt tilberedningssvind på 20%. Ved panering af kød og fisk ligger tilberedningssvindet på gennemsnitsligt 10%. Nogle fødevarer optager vand og bliver tungere under tilberedningen, f.eks. ris, pasta og tørrede bælgfrugter. En vægtændringsfaktor på 2,5 betyder, at 100 g tør vægt bliver til 250 g efter kogning. Multiplicerer man vægten på den tørre vare med vægtændringsfaktoren får man vægten på den kogte vare. Kogt vare divideret med vægtændringsfaktoren giver vægten på den tørre vare. Enheder Ved afvejninger er der brugt strøgne standardmål. 1 dl = 100 ml 1 spsk. = 15 ml 1 tsk. = 5 ml Den enkleste, og i mange tilfælde den sikreste måde at fastsætte vægten på de mindre enheder, er at veje 1 dl af fødevaren. Ud fra vægten per dl, kan man beregne vægten per spsk. ved at dividere med faktoren 6,66. Man kan ligeledes beregne vægten per tsk. ved at dividere vægten per dl med faktoren 20. Alle værdier over 50 g er afrundet til nærmeste 5 g. Det er gjort for ikke at give indtryk af en falsk nøjagtighed. Der vil derfor være nogle uoverensstemmelser, hvis man regner tallene efter med de oplyste svindprocenter. Der er stor variation både på svind og vægt på hver fødevare og de oplyste vægte skal kun betragtes som vejledende og ikke som endegyldig sandhed. I mange tilfælde ville det være rationelt at afrunde vægtene yderligere, netop pga. den store variation. Begreber Bruttovægt = vægten af fødevaren inkl. ben, skræl og lignende Nettovægt = vægten af den spiselige del af fødevaren Rensesvind% = forskellen på brutto- og nettovægt (udtrykt i procent af bruttovægten) Tilberedningssvind% = den del, der forsvinder ved tilberedning (udtrykt i procent af nettovægten) Registrerede portionsstørrelser har i 1999 og 2008 foretaget undersøgelser af portionsstørrelser for danskere i alderen 4-75 år. I undersøgelserne har hhv. 180 og 258 deltagere vejet og beskrevet alt, hvad de spiste og drak i 4 dage (1 weekenddag og 3 hverdage). Disse undersøgelser kaldes også vejet registrering. Antallet af deltagere er lagt an på at der skulle opnås et tilstrækkeligt antal observationer (>50) for de mest spiste fødevarer/retter. Dette er dog ikke tilfældet for mere sjældent spiste fødevarer/retter. Definitionen på en portionsstørrelse i undersøgelserne er den mængde, der øses op pr. gang, dvs. den mængde der ligger på tallerkenen og ikke nødvendigvis den samlede mængde, der spises totalt til et måltid. Det svarer til den amerikanske serving size. I flere tilfælde svarer en serving size dog til en portion size. 10

13 Undersøgelserne er ikke repræsentative for den danske befolkning, men der er tilstræbt en fordeling mellem børn/voksne og mænd/kvinder, som i resten af befolkningen, dog med en overrepræsentation af 4-14 årige børn (i alt 21%). Desuden er der tilstræbt en hensigtsmæssig fordeling mellem Sjælland (66%) og Jylland (34%). Deltagerne havde desuden et højere uddannelsesniveau end baggrundsbefolkningen, selvom der blev tilstræbt repræsentation af alle uddannelsesgrupper. Rekrutteringen er overvejende sket gennem virksomhedskantiner. 15 percentilen, medianen, 85 percentilen og en faglig vurdering danner grundlaget for en lille, mellem og stor portion i de registrerede portionsstørrelser. Alle portionsstørrelser i denne tabel er tilberedte fødevarer, dvs. den spiselige del uden f.eks. ben, hvilket især har betydning for kød, fjerkræ og fisk. Det er vigtigt at understrege, at portionsstørrelserne i tabellen er de portioner, som deltagerne i undersøgelsen spiste ikke de portioner, man burde spise for at følge anbefalingerne for en sund kost. Kilder Der er kildeangivelser i form af bogstaver på alle tal i tabellerne. Enten står bogstavet direkte ved siden af tallet eller i en kolonne til højre i tabellen. Bogstavet refererer til en kildeliste bagerst i rapporten. I de fleste tilfælde gælder kilden for bruttovægten og nettovægten er beregnet. Egne målinger og diverse danske hjemmesider på internettet udgør en stor del af kilderne. De øvrige kilder er officielle danske eller nordiske kilder, bortset fra en enkelt engelsk. 11

14 Kornprodukter Brød Brød Vægt pr stk. eller skive, g Lille Mellem Stor Kilde Bagel 90 d Bolle, almindelig/fuldkorn - bager/industribolle d Bolle, almindelig/fuldkorn - hjemmebagt r Bondebrød, skive 50 d Burger/hamburger bolle, almindelig/fuldkorn d Chapati 50 d Ciabattabolle, almindelig/fuldkorn 70 d Croissant d Crouton, naturel 0,4 d Flute/baguette - langt (46 cm**) Flute/baguette - mini/kuvert 50 d Focacciabolle 120 d Hvedebrød, skive - industribrød/ 25 let bagerbrød (1 cm*) Hvedebrød, skive hjemmebagt 30 (1 cm*) 30 (1,5 cm*) 45 (1,5 cm*) 40 (2 cm*) 60 (2 cm*) Frøsnapper d Hollandsk krydder 10 d Hvedeknop (1/1) 70 b Hvidløgsbaguette/flute 175 d Håndværker, almindelig/fuldkorn 60 d Knækbrød, almindeligt/fuldkorn d Knækbrød - bager 35 d Knækbrød - rundt, kanel 16 d Krydderbolle 60 d Kuvertbrød/bolle 30 d Naan 120 d Pitabrød, almindeligt d Pitabrød, fuldkorn 80 d Pizzabolle 110 d Pølsebrød - almindeligt/hotdog d Pølsebrød - fransk hotdog 60 d Rugbrød, skive r Rundstykke, almindeligt/spansk - bager 45 d Rundstykke, almindeligt/spansk - frost 50 d Sandwichbolle/stykke, almindelig/fuldkorn d Sandwichbrød, almindelig, skive 50 d d d d 12

15 Brød Vægt pr stk. eller skive, g Lille Mellem Stor Kilde Sandwichbrød, fuldkorn, skive d Sandwichflute d Snobrød 120 d Tacoskal 10 d Tartelet d Tebirkes d Tebirkes, fuldkorn 75 d Tebolle 45 d Toastbrød, almindelig, skive 30 d Toastbrød, fuldkorn, skive 35 d Toasts, mini 2 d Tortilla d * angiver skivens tykkelse **angiver brødets længde Kiks Kiks Vægt pr stk. eller skive, g Ø = diameter Lille Mellem Stor Kilde Grissini (10 g=18 cm lang, 1,2 cm Ø) d Kammerjunker 4 d Kiks, Alt i en 17 d Kiks, chokolade (dobbelt) 15 b Kiks, digestive 15 d Kiks, digestive med chokolade 17 d Kiks, havrekiks, store 15 d Kiks, Marie 4 b Kiks, Marie med chokolade 7 d Kiks, ris d Kiks, ris med chokolade d Kiks, riskagesandwich med chokolade 20 d Kiks, salt, Tuc 4 d Kiks, til ost 10 d Skorpe 10 b Tvebak 10 b 13

16 Mel, gryn, korn Mel, gryn, korn g/dl g/spsk.* g/tsk.* Kilde Boghvede a Bulgur b Byggryn, fine a Byggryn, mellemfine a Cous cous e Fuldkornsmel b Grahamsmel b Havregryn e Havreklid e Hirse, hel a Hirseflager a Hvedekerner, hele j Hvedekerner, knækkede b Hvedekim b Hvedeklid, fint e Hvedemel b Kartoffelmel b Majsmel b Majsstivelse (Maizena ) b Mannagryn b Perlebyg d Quinoa d Rasp j Ris, brune e Ris, grød j Ris, løse (alle slags) j Rismel b Rugkerner, hele b Rugkerner, knækkede b Rugmel b Sagogryn b Semuljegryn b Sigtemel b Speltkerner d *beregnede værdier 14

17 Morgenmadsprodukter Morgenmadsprodukter g/dl g/spsk. Kilde All-bran plus (hvedeklid, ristet, med malt og sukker) 39 6 e All-bran regular (hvedeflager, ristede m/hvedeklid og malt/sukker) 17 3 e Boghvedegrød e Cornflakes 12 2 c Cornflakes, frosted 17 3 e Crüsli (gryn med frugt og nødder, sukker/honning/chokolade) 39 6 e Guldkorn 14 2 e Havrefras 11 2 e Havregryn 35 5 e Havregrød e Mysli 38 6 e Rice Krispies 12 2 e Risengrød, risvælling e Rugfras 11 2 d Speciel K 9 2 e Fedtstoffer Fedtstoffer g /dl g/spsk. g/tsk. Kilde Blandingsprodukt (Kærgården m.m.) d Blandingsprodukt (Kærgården m.m.), smeltet d Ghe d Jordnøddesmør e Margarine, bord, stege, bage e Margarine, smeltet e Mayonnaise e Minarine d Olie, alle slags e Oliemargarine d Remoulade e Smør e Smør, smeltet e Svinefedt, smeltet j 15

18 Mejeriprodukter og lignende Ost Ost g/skive g/stk. g /dl g/spsk. g/tsk. Kilde "Feta" - salatost i tern, 1 x 1 x 1 cm 1 d "Feta" - salatost i tern, 1,5 X 1,5 X 1,5 cm d 4 b "Feta" - salatost, 1 skive, 1 cm tyk 30 e Flødeost d Hytteost e Ost, i skiver d Ost, i skiver, sandwich-, toast- og smelteost 20 d Ost, revet 40 6 e Ost, skiveskåret, 5 x 7 cm, 2 mm tyk, med ostehøvl Ost, skiveskåret, 7 x 7,5 cm, 2 mm tyk, med ostestreng Ost, skiveskåret, 7 x 7,5 cm, 3 mm tyk, med ostestreng Ost, skiveskåret, 7 x 7,5 cm, 4 mm tyk, med kniv 8 d 15 d 20 d 25 d Ostehaps 18 d Flødeskum, creme fraiche, flødepulver m.m. Flødeskum, creme fraiche, flødepulver m.m. g /dl g/spsk. g/tsk. Kilde Creme fraiche, alle varianter d Flødeskum 50 8 i Fromage frais d Græsk yoghurt d Kvark d Skyr d Flødepulver, vegetabilsk j Mælk, kondenseret, sødet e Tørmælk, mælkepulver j 16

19 Kød Svinekød Svinekød Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Bovsteak, 1½ cm tyk brutto l Filet Royal 1120 maks l Hale * 25 brutto * l Hjerte brutto l Kæbeklump (svinekæber eller grisekind) l Medaljon, 2½ cm tyk l Nakkefilet 1300 maks l Nakkekam (er med svær) 1950 maks l Nakkekotelet, 1½ cm tyk % ved l panering Nakkekotelet, 2 cm tyk % ved l panering Nyre brutto l Nøgleben * 170 brutto * l Revelsben, helt stykke, stegestykke (uden svær) brutto maks l Revelsben, i skiver, stegestykke brutto ben på hvert stykke l Ribben * 980 brutto * l Ribbenssteg, kogestykke (med svær)- det mest brugte stykke Ribbenssteg, stegestykke (med svær) Ribsteak, 2½ cm tyk, kogestykke (oftest med svær) brutto maks brutto maks brutto 120 Kilde 9 35 l 8 35 l l Rullesteg (bov) 650 maks l Sauté skive, ½ cm tyk l Skank, bag * 600 brutto * l Skank, for * 700 brutto * l 17

20 Svinekød Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Skinkeculotte, med 2 mm spæk (yderlår) l Skinkemignon (lårtunge) l Skinkeschnitzel, % ved 1 cm tyk (inderlår) panering l Skinkesteg med svær (yderlår) 975 maks l Svinebryst i skiver, kogestykke, med svær, 1 cm tyk (til paneret flæsk) Svinebryst i skiver, med svær, ½ cm tyk (til stegt flæsk) Svinekam, med svær, uden ben, hel kam Svinekam, uden svær, uden ben, med 3 mm spæk, hel kam Svinekotelet, med ben, 2,5-3 cm tyk - skaftkotelet Svinekotelet, uden ben, 1 cm tyk fadkotelet Svinekotelet, uden ben, 1½ cm tyk Svinekotelet, uden ben, 2 cm tyk Svinekotelet, uden ben, 3 cm tyk brutto % ved panering Kilde l l l brutto % ved panering % ved panering % ved panering % ved panering % ved panering Svinemørbrad l * vi har ikke data l l l l l l 18

21 Oksekød Oksekød Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Benløse fugle, ½ cm tyk (inderlår, klump), pr. skive * * m Bøf, 2 cm tyk (af filet uden fedt el. tykstegsfilet) * * m Bøf, 2 cm tyk (mørbrad) * * m Bøf, 2 cm tyk (tyndstegsfilet) * * m Chateaubriand, 8 cm lang (mørbrad) * * m Culotte m Cuvette * * m Entrecote, 2 cm tyk (filet m/fedt) * * m Filet, uden fedt * * m Flanksteak * * m Grydesteg (tykkam) m Longrib, pr. skive (tværreb) * 175 brutto * m Medaljoner, 4 cm tyk (tykstegsfilet) * * m Mørbrad * * m Osso buco, 2-3 cm tyk 165 * (skank), pr. skive brutto * m Ribeye, 2 cm tyk (marmoreret filet) * * m Roastbeef (inderlår) m Roastbeef (tykstegsfilet) m Spidsbryst, alm. pakkestørrelse brutto * 65 * m Steak, 1½ cm tyk (inderlår) * * m T-bone steak, 2-3 cm (tyndsteg,) brutto * * * * m Tournedos, 3-4 cm tyk (mørbrad) omviklet m/bacon el. * * m skinke Tværreb, alm. pakkestørrelse * brutto * m Tykbryst, alm. pakkestørrelse * brutto * m Tyndbryst, alm. pakkestørrelse brutto * 35 * m Tyndstegsfilet m * vi har ikke data Kilde 19

22 Kalvekød Kalvekød Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Culotte * * m Cuvette * * m Filet, uden fedt * * m Flanksteak * * m Grydesteg (tykkam) * * m Hjerte, hel * * brutto * * k Koteletter (filet med fedt) * * m Lever, i skiver, ½-1 cm tyk * 80 - * k Lever, hel * * brutto * - k Medaljon (filet uden fedt, mørbrad) * * m Mørbrad * * m Osso Buco (skank) pr. skive * 130 brutto * m Ribeye (marmoreret filet/kalvekam) * * m Schnitzler (filet uden fedt, inderlår) * * m Spidsbryst, * alm. pakkestørrelse brutto * m T-bone (tyndsteg) * * brutto * * m Tunge * * brutto * * k Tyndstegsfilet * * m * vi har ikke data Kilde Lammekød Lammekød Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Lammeculotte * * d Lammefilet * min * d Lammekølle * Lammekølle, røget 1200 inkl. ben * brutto 1500 Kilde * * d * - d Lammemørbrad * min * d * vi har ikke data 20

23 Vildt Vildt Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv, % Tilberedningssvind % Krondyrmørbrad, frost * * d Krondyrryg, frost * Rådyrkølle, frost * Vildsvinekølle med ben, frost * * vi har ikke data * brutto * brutto * brutto Kilde * * d * * d * * d 21

24 Fjerkræ Kylling Kylling Tilberedt spiselig del, vægt, g (inkl. skind og fedt) Rå vægt, g Netto/brutto (inkl. skind og fedt) Andel af kød, i % af rå vægt Andel af ben, i % af rå vægt Andel af skind- /fedt, i % af rå vægt ** Tilberedningssvind i % Kyllet, frost b Kylling, brystfilet, rå Kylling, cordon bleu, frost Kylling, hel, rå Kylling, inderfilet, rå Kylling, lår med rygben, rå Kylling, lår uden rygben, rå Kylling, overlår med rygben, frost Kylling, overlår med rygben, rå, n * * d * brutto Kogesvind: 15 Stegesvind (ovn): n Kylling, overlår, rå 70 Kylling, underlår, rå 40 * brutto brutto brutto brutto brutto brutto 70 * brutto 600 Kilde * * * * d Stegesvind (ovn): 25 Stegesvind: 38 Stegesvind: 38 Stegesvind: 15 Stegesvind: 15 Kyllingebryststeg, * * * * * d rå Kyllingenuggets, d frost * vi har ikke data **det er ikke muligt at oplyse andel af skind og fedt adskilt, hele andelen af skind og fedt er derfor taget med som spiselig del n n n n n n 22

25 And And Tilberedt spiselig del, vægt, g (inkl. skind og fedt) And, hel, rå 1240 Andebryst, med skind og fedt Andebryst, uden skind og fedt Skind og fedt fra andebryst Rå vægt, g Netto/brutto (inkl. skind og fedt) 2070 brutto 3000 Andel af kød, i % af rå vægt Andel af ben, i % af rå vægt Andel af skind- /fedt, i % af rå vægt ** d d d Tilberedningssvind i % Stegesvind, i ovn 200 ⁰C: ⁰C: 45 (sommerfugleand): 35 Stegesvind, på pande: 30 Stegesvind, på pande: 15 Stegesvind, på pande: 85 Andebryst, røget d Andebryststeg, frost Andelår, rå 125 * * brutto brutto 235 Kilde o, d o o, d o, d * * * * d Stegesvind: 35 * vi har ikke data **det er ikke muligt at oplyse andel af skind og fedt adskilt, hele andelen af skind og fedt er derfor taget med som spiselig del o 23

26 Fjerkræ, blandet Fjerkræ, blandet Tilberedt spiselig del vægt, g Agerhøne, frost * Bornholmerunghane, rå * Due, hel, frost * Fasanbryst med skind, uden ben, rå Fasanhøne, flået, rå * Fasankok, plukket, rå * Gråand, hel, rå * Rå vægt, g Netto/ brutto * brutto 250 * brutto * brutto 250 Spiselig del, i % Tilberedningssvind i % Kilde * * d * * d * * d * * d * brutto * brutto * brutto * * d * * d * * d Gråandefilet * * d Gås, frilands, frost 2315 Gåsebryststeg, frost * Høne, frost brutto 4600 d 72 i 30 i d, i * * * d brutto brutto 2800 d 76 i 25 i d, i Kalkun, bryst, rå * * k Kalkun, cordon bleu (paneret), frost * * d Kalkun, cuvette, rå * * k Kalkun, hel, frost brutto 4800 d 72 i 30 i d, i Kalkun, medaillon, rå * * k Kalkun, schnitzel, rå * * k Perlehønebryst, rå * * d Poussin, frost * Vagtel, frost * Vildand, rå * * vi har ikke data * brutto 450 * brutto 175 * brutto * * d * * d * * d 24

27 Fisk, bløddyr og skaldyr Fisk Fisk Tilberedt spiselig del vægt, g Rå vægt, g Netto/brutto Ikke spiselig del, ben osv., i % Ansjos, filet, konserves e Blæksprutte, ring, friturestegt e Fiskebolle, konserves b Fiskefilet, paneret, frost b Fiskefrikadelle d Fiskefrikadelle, mini d Fiskepind, frost b Fiskespyd, frost d Fisketapas d Fladfisk (rødspætte/skrubbe), filet, rå d Fladfisk (rødspætte/skrubbe), hel fisk, rå 130 Forel, hel, rå brutto brutto 300 Kilde 67 f b, f 50 f b, f Hellefisk, filet, frost d Hellefisk, hel side, røget d Hellefisk, loin, frost d Hornfisk, filet, rå brutto d Kippers, konserves b Laks, portion, uden skind, frost d Laks, røget, hel side d Laks, steak/filet, med skind, rå brutto b d, b Makrel, filet, røget d Makrel, hel, røget 280 Makrel, hel, rå brutto brutto f b, f 28 f b, f Sardin, konserves (i tomat/olie) j Sej, filet, frost d Sild, filet, marineret d Sild, filet, paneret, frost d Sild, filet, røget 75 Sild, filet, rå brutto brutto b d, b 8 b 25