Puljeopslag: Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp

Transkript

1 Puljeopslag: Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp Initiativet om styrket indsats mod ensomhed er en del af Aftalen om fremtidens hjemmehjælp fra 2014: Hjemmeplejen skal spille en større rolle i forhold til at modvirke ensomhed blandt ældre borgere. Der igangsættes et stort udviklingsprojekt, hvor kommuner i samarbejde med frivillige organisationer skal arbejde med at støtte ældre, som har vanskeligt ved at opretholde et socialt aktivt liv, i at deltage i aktivitetsog foreningstilbud. Hjemmeplejens opgave bliver således at hjælpe ældre borgere ind i nye fællesskaber i civilsamfundet, fx ved at hjælpe den ældre til at få en spiseven. Projektet skal bidrage til viden om, hvilken rolle hjemmeplejen kan spille i forhold til at modvirke social isolation og ensomhed blandt ældre, der modtager meget hjælp. Det er vigtigt, at de gode erfaringer udbredes til landets øvrige kommuner oktober 2016 Sagsnr /1 Sundhedsstyrelsen inviterer hermed kommuner i samarbejde med frivillige organisationer til at ansøge om puljemidler til at styrke indsatsen mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. Formålet er at afprøve metoder og redskaber, der kan bidrage til at støtte ældre mennesker, der oplever ensomhed, til at deltage i relevante aktivitets- og foreningstilbud, herunder aktiviteter i eget hjem. Ansøgninger skal være modtaget i Sundhedsstyrelsen senest den 29. november Projekterne skal gennemføres i perioden og skal danne grundlag for udarbejdelse af en eksempelsamling, som udbredes til landets øvrige kommuner. Formål og baggrund I Danmark er ensomhed en del af tilværelsen for hver fjerde ældre (Wahl-Brink et al. 2012). Ensomhed er en alvorlig problematik med væsentlige konsekvenser for helbred og livskvalitet, og som hjemmehjælpsmodtager er man i særlig risiko for at opleve ensomhed (Birkeland 2013 & Kirchoff et al. 2015). Med deres løbende kontakt til ældre mennesker er hjemmeplejen i en unik position for at opspore og støtte ældre mennesker, der oplever ensomhed, i at deltage i forebyggende og sociale aktiviteter. Puljen skal bidrage til, at kommuner i samarbejde med frivillige organisationer igangsætter initiativer, der kan modvirke social isolation samt ensomhedspro- 1 Aftale om fremtidens hjemmehjælp, 19. juni 2014.

2 blematikker blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. Ensomhed er i denne sammenhæng defineret som en subjektiv følelse, der opstår, når man oplever, at ens sociale behov ikke er dækket. Det kan både være tilfældet, når man er såkaldt uønsket alene, og når man er sammen med andre. Selvom ensomhed altså kan handle om social isolation, så behøver man ikke være alene for at føle sig ensom (Lasgaard & Friis 2015, Swane 2013, Wahl- Brink et al. 2015). Formålet med puljen er at skabe viden om i hvilken grad og hvordan hjemmeplejen og relevante samarbejdspartnere kan bidrage til at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjælp. Dette undersøges i en større, tværgående evaluering af virkningen af indsatserne forestået af Sundhedsstyrelsen. Projekterne skal udvikle og afprøve metoder og redskaber til at: Sikre, at hjemmehjælpens medarbejdere har faglig forståelse, kompetencer og redskaber til at opspore ensomhed og støtte ældre mennesker i at deltage i relevante aktivitets- og foreningstilbud. Udvikle og afprøve en velfungerende organisering af arbejdsgange og indsatser, der understøtter medarbejderen som faciliterende aktør. Udvikle og afprøve en model for samspillet mellem hjemmeplejen og frivillige organisationer med henblik på at sikre en klar rollefordeling, gensidig forventningsafstemning og løbende velfungerende samarbejde. Der medvirker til: At øge ensomme ældre menneskers deltagelse i relevante aktivitets- og foreningstilbud med henblik på at modvirke ensomhed. Hvad er ensomhed? Ensomhed er ikke knyttet til hverken hvor gammel, man er eller hvor i landet, man bor (Wahl-Brink et al. 2015) For at beskrive ensomhed skelnes der ofte mellem tre dimensioner, man kan opleve enten en ad gangen eller flere på en gang. Social ensomhed indebærer, at man er alene, men egentlig gerne vil være sammen med andre. Det handler altså om at føle sig uønsket alene. Emotionel ensomhed er et udtryk for, at man føler sig alene sammen med andre eller i sin relation til andre. Det vedrører en oplevelse af ikke at blive set eller forstået følelsesmæssigt af andre. 2

3 Eksistentiel ensomhed vedrører grundlæggende spørgsmål om livet, døden og hvorfor, vi er her. Den træder frem, når man begynder at miste meningen med livet (Sundhedsstyrelsen 2016). Følelsen af en eller flere ensomhedsdimensioner kan variere både i intensitet og over tid. Forskning viser, at har man først haft ensomhed inde på livet, så er man i markant risiko for at opleve den igen (Sundhedsstyrelsen 2016). Til gengæld viser forskning også, at det er muligt at gøre noget ved ensomhed, også selvom det med stigende alder bliver sværere at komme ud af den (Platz og Swane 2012). Forskellige former for ensomhed skal imødegås og afhjælpes forskelligt. Hertil kommer, at ensomhed er en kompleks og individuel følelse, der kan opleves forskelligt fra person til person. En afklaring af den enkeltes behov er derfor vigtig i forhold til at vurdere, hvilke aktivitets- og foreningstiltag, der kan være relevante. Konsekvenser af ensomhed Ensomhed forringer livskvaliteten og er blevet beskrevet som en slags social sult, den sociale pendant til fysisk smerte, sult og tørst. Med ensomhed kan følge lavere selvværd, angst, utryghed og psykiske lidelser, Alzheimer og symptomer på depression (Swane 2013). Ensomhed har også en række alvorlige, sundhedsmæssige konsekvenser, fx forhøjet blodtryk, dårlig søvnkvalitet, ugunstige stress-reaktioner og hjerte-karsygdomme (Rius-Ottenheim et al & Steptoe et al. 2004, 2013). Nyere studier viser desuden en sammenhæng mellem ensomhed og øget dødelighed (Steptoe et al. 2013). Flere undersøgelser peger på, at mangel på socialt netværk kan have lige så stærk indflydelse på dødeligheden, som andre velkendte risikofaktorer som rygning, alkohol, fysisk aktivitet som overvægt (Dickens et al. 2011). Det er også påvist, at ældre mennesker, der oplever ensomhed, oftere har kontakt til lægen og oftere bliver indlagt på hospitalet (Eriksen et al. 2016). Hvornår er man i risiko for at opleve ensomhed? Der findes ikke nogen entydig forklaring på, hvad der medfører ensomhed. Men det er påvist, at følelsen hænger sammen med en række både personlige og strukturelle faktorer, eller tegn på ensomhed, ligesom bestemte livssituationer kan sætte individet i en sårbar position, der disponerer for ensomhed. Marselisborg har lavet en afdækning for Sundhedsstyrelsen, hvori følgende tegn på ensomhed fremhæves: 3

4 Strukturelle faktorer: Enlig. Ikke-vestlig baggrund. Dårlig økonomi. Få år i lokalområdet. Uden for arbejdsmarkedet inden pension. Personlige faktorer: Negative forventninger til socialt samvær. Mindreværd. Oplevelse af magtesløshed. Oplevelse af manglende sociale kompetencer. Udtalt kontaktbehov. Livssituationer: Ægtefælle bliver syg. Dårligt helbred. At forlade arbejdsmarkedet. At blive tilflytter. At miste en nærtstående. (Sundhedsstyrelsen 2016). Dårligt helbred og at miste en nærtstående er to af de faktorer, der har indflydelse på, om man er i risiko for at opleve ensomhed. Begge er ofte en del af tilværelsen for hjemmehjælpsmodtagere, ligesom dårligt helbred i sig selv er en del af visitationskriterierne for at modtage hjemmehjælp. Er man ældre og modtager man hjemmehjælp, er man altså i forhøjet risiko for at opleve ensomhed (Birkeland 2015 & Kirchhoff et al. 2015). I en undersøgelse af ensomhed hos ældre mennesker i 25 kommuner, foretaget af Marselisborg, fremgår det, at blandt dem, der modtager personlig pleje, føler 25 % sig ofte eller en gang i mellem alene blandt andre, mens 50 % ofte eller en gang imellem føler sig uønsket alene. Omfanget af begge former for ensomhed hos dem, der modtager praktisk hjælp, er lidt lavere. Dette skal sammenholdes med, at omfanget af ensomhed hos ældre, der ikke modtager hjemmehjælp er hhv. 12 % og 17 %. Ser man på de ældre mennesker, der modtager hjælp til personlig pleje, viser undersøgelsen, at de har et dårligt helbred, oftere er enlige og har en dårligere økonomi end ældre, der ikke modtager hjælp (Sundhedsstyrelsen 2016). Hvilke indsatser kan afhjælpe ensomhed? Ensomhed modvirkes gennem nærvær, at have nære relationer og nogen at tale med (Wahl-Brink et al. 2015). Ligesom man kan føle sig ensom blandt andre, afhjælpes ensomhed ikke alene ved at deltage i aktivitetstilbud. Denne viden sætter også fokus på vigtigheden af arbejde med de sociale aspekter af relatio- 4

5 nen mellem medarbejder og hjemmehjælpsmodtager. I den henseende kan frivillige tilbyde en anden form for relation, der kan være mere lystbetonet, end relationer præget af arbejdsopgaver. Det er vigtig at foretage en individuel afklaring af hvilke sociale behov, en person reelt har, og afveje dem i forhold til tiltag. For nogle kan det være relevant med aktiviteter, der foregår en-til-en, fx spisevenner, mentorordninger og hjemmebesøg, mens andre vil have gavn af gruppebaserede interventioner - uden at det ene udelukker det andet (Sundhedsstyrelsen 2016). Før nævnte undersøgelse af ensomhed blandt ældre mennesker i 25 kommuner har også set på hvad, en aktivitet skal indeholde, hvis den skal være interessant. Den viser, at 50 % lægger vægt på samvær med andre, mens 20 % ønsker at få mulighed for at lære nye mennesker et kende. Knap 20 % lægger vægt på, at aktiviteten foregår tæt på deres hjem (Wahl-Brink et al. 2012). Udfordringer ift. at afhjælpe ensomhed I forhold til deltagelse i aktiviteter viser Marselisborgs undersøgelse fra 2015, at årsagen til manglende deltagelse blandt hjemmehjælpsmodtagere for 50 % handler om fysiske helbredsproblemer (fx gangbesvær og sygdom), der begrænser mulighederne for at kunne komme frem og/eller deltage. Knap 30 % mangler lysten til at deltage i en aktivitet og knap 20 % kan ikke komme frem på grund af transportproblemer. Derudover angives også mangel på nogen at følges med, og at det kan være svært at komme ind i et fællesskab som ny, som årsager til manglende deltagelse (Wahl-Brink et al. 2015). Derudover fremhæves det i afdækningen fra 2016, at mangel på systematik, fælles arbejdsgange og redskaber i hjemmeplejen udfordrer indsatsen mod ensomhed blandt hjemmehjælpsmodtagere (Sundhedsstyrelsen 2016). Dette handler også om prioritering af det sociale på lige fod med sundhedsfaglige dagsordener, som skal støttes ledelsesmæssigt og organisatorisk for at fungere i praksis. Det kan derudover være en udfordring, at ensomhed stadig er et tabu, som få taler åbent om, både blandt dem, der oplever den, og hos omverdenen. Ensomhed udtrykkes derfor ikke nødvendigvis direkte, men kan komme til udtryk i snakke om andre emner, fx om svigtende helbred og dermed svindende muligheder for deltagelse. Det har en betydning for det opsporende arbejde og muligheden for at nå frem til de ældre, der reelt lever med ensomhedsproblematikker. I afdækningen fremhæves derudover, at et konstruktivt samarbejde med frivillige organisationer kræver aktiv brobygning, fx i form af møder og korte præsentationsrunder i hjemmeplejegrupperne (Sundhedsstyrelsen 2016). 5

6 Krav til projekterne I vurderingen af ansøgningerne stilles en række krav til projekternes målgruppe, indhold og organisering, som er uddybet i det følgende. Målgrupper Den primære målgruppe er ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp, og som er i risiko for at opleve ensomhed eller allerede oplever ensomhed. Den sekundære målgruppe er hjemmeplejens medarbejdere, samt andre medarbejdere involveret i indsatsen omkring borgeren. Projekternes indhold Projekterne skal arbejde med at sikre, at hjemmeplejen varetager en opsporende funktion i forhold til ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. I samarbejde med frivillige aktører skal ældre hjemmehjælpsmodtagere støttes i at deltage i relevante aktivitets- og foreningstilbud, der matcher deres individuelle behov. Deltagelse i aktivitets- og foreningstilbud skal modvirke social isolation og ensomhed blandt den primære målgruppe. Erfaringerne og de udviklede metoder og redskaber skal efterfølgende udbredes til landets øvrige kommuner. Projekterne kan med fordel tænkes ind i allerede eksisterende forebyggende og rehabiliterende indsatser. I vurderingen vægtes højt, at projekterne byder ind med sammenhængende bud på at løse de udfordringer og barrierer, der kan være i forhold til at reducere ensomhed. Endvidere at projekterne tager udgangspunkt i målgruppens ønsker og behov samt eksisterende viden og erfaringer om ensomhed og hvordan det modvirkes. Som inspiration til brug for udarbejdelse af det konkrete projektindhold har Marselisborg udarbejdet en afdækning, Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker med meget hjemmehjælp samt et inspirationskatalog, som begge kan downloades fra puljens hjemmeside. Projekternes indsatser skal operationalisere puljens formål og skal alle indeholde nedenstående indsatsområder: Sikre at hjemmehjælpens medarbejdere har faglig forståelse, kompetencer og redskaber til at opspore ensomhed og støtte ældre mennesker i at deltage i relevante aktivitets- og foreningstilbud. Indsatsområdet omhandler udvikling af en fælles forståelse og et fælles sprog omkring arbejdet med ensomhed i hjemmeplejen. Fx at hjemmeplejens medarbejdere har kompetencer og redskaber til at opspore og tale om ensomhed/social isolation, samt motivere og facilitere kontakt til frivillige organisationer og tilbud. Samt at indsatsen er tilrettelagt, så der tages højde for, at ensomhed er en individuel og kompleks proble- 6

7 matik, og i hvert tilfælde afspejler den ældres situation, behov og ønsker som led i en motiverende og faciliterende opgave. Udvikle og afprøve en velfungerende organisering af arbejdsgange og indsatser, der understøtter medarbejderen som opsporende og faciliterende aktør. Indsatsområdet omhandler arbejdet med de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, der understøtter, at hjemmeplejens medarbejdere kan facilitere og støtte ældre mennesker til at deltage i aktiviteter, som matcher deres ønsker og behov for social kontakt. Det kan fx være et ledelsesmæssigt fokus på ensomhed som indsatsområde, kompetenceudvikling i hjemmeplejen, etablering af fælles arbejdsgange og/eller redskaber, der understøtter medarbejderens opsporende og faciliterende rolle, systematisering og dokumentation af aktiviteter rettet mod ensomhed og udvikling af rammer for, at der arbejdes målrettet med relationen mellem medarbejder og hjemmehjælpsmodtager. Endelig dækker indsatsen også rolleafklaring og opgavefordeling mellem forskellige medarbejdere i hjemmeplejen og forvaltningen, herunder fx hjemmehjælpere, ledere, frivilligkoordinatorer o.a. Udvikle og afprøve en model for samspillet mellem hjemmeplejen og frivillige organisationer med henblik på at sikre en klar rollefordeling, gensidig forventningsafstemning og løbende velfungerende samarbejde. Indsatsområdet omhandler arbejdet med at udvikle og afprøve arbejdsgange og samarbejdsmodeller, der sikrer et konstruktivt samspil med frivillige. Det handler fx om det kendskab hjemmeplejens medarbejdere har til relevante aktivitets- og foreningstilbud og viden om, hvem de kan henvende sig til. Omvendt kan de frivillige organisationer have kendskab til arbejdsgange og indsatser i kommunen, så man kan gå i dialog med borger og kommune om tilbud, der matcher den ældres ønsker og behov. Det kan omhandle rollefordeling og gensidig forventningsafstemning omkring arbejdsopgaver mellem hjemmeplejens medarbejdere og frivillige aktører. At øge ensomme ældre menneskers deltagelse i relevante aktivitets- og foreningstilbud med henblik på at modvirke ensomhed. Indsatsområdet har fokus på det overordnede mål med puljen, at øge ensomme ældre menneskers deltagelse i aktiviteter og dermed arbejde for at modvirke social isolation og ensomhed. Det handler fx om, hvordan projektet beskriver en sammenhængende indsats og evt. forandringsteori, der sandsynliggør, at projektets mål, indsatser og leverancer vil have det ønskede resultat. Samt hvordan man i projektet skaber en løbende evaluering/monitorering, der gør det muligt at vurdere, om målene nås og man skaber de ønskede resultater. 7

8 Hvem kan søge om midler fra puljen? Puljen kan søges af en eller flere kommuner i samarbejde med frivillige aktører. Det vil sige, at frivillige organisationer vil kunne modtage støtte til fx at udvikle og målrette deres aktiviteter. Private leverandører af hjemmehjælp kan også indgå som del af projektet. Hvad kan der ansøges om støtte til? Midlerne gives til at udvikle og kvalificere styrket indsats mod ensomhed blandt ældre mennesker, der modtager meget hjemmehjælp. Der lægges dog vægt på en projektorganisering og anvendelse af midlerne, der gør det muligt at udbrede viden, redskaber og metoder til landets øvrige kommuner, og understøtte at resultaterne kan implementeres i andre kommuner uden tilskud. Der kan ansøges om midler til: Ansættelse og løn til projektleder og projektansatte. Honorering af relevante fagpersoner. Udvikling af metoder/redskaber og øvrigt relevant materiale, herunder til formidling og layout af materialer. Udgifter i forbindelse med afholdelse af og deltagelse i møder, herunder evt. delvis kompensation for lønudgifter ifm. kompetenceudvikling i hjemmeplejen, workshops, el.lign. Kørselsudgifter iht. statens regler. Deltagelse i de tværgående evalueringsaktiviteter, herunder gennemførelse af test, tilvejebringelse af data til evalueringen og deltagelse i evt. kvalitative og kvantitative aktiviteter, jf. afsnittet om evaluering nedenfor. Der kan ikke ansøges om midler til følgende: Køb af it-udstyr og andet apparatur. Forskningsprojekter. Aktiviteter og lønmidler, der har karakter af almindelig drift, fx husleje og telefon. Evaluering Sundhedsstyrelsen vil forestå en overordnet og tværgående evaluering af projekterne, samt udarbejdelse af en eksempelsamling. Evalueringen vil centrere sig om 3 dimensioner virkning, proces og økonomi, som uddybes kort herunder. Virkningsevaluering af den styrkede indsats i den primære målgruppe udføres dels ved hjælp af validerede, objektive testredskaber, fx UCLA- 3, samt en kvalitativ del målrettet borgernes udbytte af indsatserne. Med udgangspunkt i en baseline-måling indsamles data yderligere 1-2 gange 8

9 med tilstrækkeligt mellemrum til at skabe viden om virkninger på sigt, fx 6 mdr. og 12 mdr. efter indtræden i projektet. Desuden vil der kunne indgå centrale indikatorer i evalueringsdesignet, fx hvorvidt indsatserne har betydning for borgerens plejebehov, kontakt til egen læge samt sygehusindlæggelser m.v. Procesevaluering undersøger hvilke faktorer i indsatsen, der har betydning for projektets virkninger, og hvordan og hvorvidt indsatserne implementeres som tiltænkt. Relevante elementer kan fx være medarbejdernes faglige forståelse og kompetencer, ledelse og organisering af arbejdsgange og indsatser, modeller for samspillet mellem hjemmeplejen og frivillige organisationer osv. Økonomisk evaluering foretages med henblik på at vurdere indsatsernes bæredygtighed i forhold til virkning og ressourcetræk. Evalueringen skal således også give viden om eventuelle driftsøkonomiske gevinster ved indsatsen. Projekterne er gennem hele perioden forpligtet til at deltage i evalueringen og at indgå i et samarbejde med evaluator. Dette kan bl.a. indebære: udførelse af baseline-målinger samt en eller flere målinger på borgerniveau indlevering af data til den økonomiske evaluering udarbejde beskrivelse af projektets elementer/indsatser/modeller og forløb til procesevalueringen og at deltage i indsamling af øvrige kvalitative og kvantitative data i forbindelse med udvikling og afprøvning af redskaber, modeller og arbejdsgange. at afsætte tid til at medarbejderne oplæres i at anvende validerede tests i mindre omfang, fx UCLA-3. Betingelser for at modtage støtte For at få ansøgningen vurderet, skal projektet opfylde følgende betingelser: Indsatsen skal bidrage til at opfylde puljens formål. Der skal følge en underskrevet interessetilkendegivelse om samarbejde fra en eller flere frivillige organisationer med projektansøgningen. Det er en forudsætning for tildeling af midler, at der foreligger en underskrevet samarbejdsaftale, som eftersendes senest 1. februar En kommune, eller flere kommuner i samarbejde, skal stå som hovedansøger for projektet. Der skal angives en kommunal projektleder eller koordinator. Der skal være udpeget og anført en juridisk ansvarlig kommunal leder af projektet med beslutningskompetence på chefniveau. Indsatsens organisering i kommunen skal tydeligt fremgå herunder den ledelsesmæssige forankring. 9

10 Samarbejdsstrukturen med frivillige organisationer skal være beskrevet. Projektet er forpligtet til at deltage i de projekt- og netværksmøder, som Sundhedsstyrelsen forestår i projektperioden og ved projektets afslutning. Projektet er forpligtet til at indrapportere data til og deltage i den tværgående evaluering. Projektet er forpligtet til at indsende en årlig statusrapport til Sundhedsstyrelsen og regnskab til Sundheds- og Ældreministeriet. Projektet skal påbegyndes i løbet af første kvartal 2017 og den tværgående evaluering og eksempelsamling foreligger ultimo december Kriterier for udvælgelse af ansøgninger Ud over de ovenfor nævnte betingelser, som skal være opfyldt for modtagelse af støtte, vil Sundhedsstyrelsen prioritere ansøgningerne ud fra en vurdering af kvalitet og indhold i ansøgningerne, herunder specifikt hvordan der i projektet arbejdes med: At udvikle medarbejdernes faglige forståelse, kompetencer og redskaber i forhold til at opspore ensomhed blandt hjemmehjælpsmodtagere og støtte dem i deltagelse i relevante aktivitets- og foreningstilbud. At udvikle og afprøve en velfungerende organisering af arbejdsgange og indsatser, der understøtter medarbejderen som faciliterende aktør. At udvikle og afprøve en model for samspillet mellem hjemmeplejen og frivillige organisationer med henblik på at sikre en klar rollefordeling, gensidig forventningsafstemning og løbende velfungerende samarbejde. Der medvirker til: At øge ensomme ældre mennesker deltagelse i relevante aktivitets- og foreningstilbud med henblik på at modvirke ensomhed. Derudover tager vurderingen udgangspunkt i ansøgningens beskrivelse af: Hvordan projektets resultater kan udbredes til landets øvrige kommuner, fx gennem relevante udviklede produkter (herunder modeller, metoder og redskaber). Hvordan projektet efter projektperiodens udløb kan overgå til drift. Medfinansiering er ikke et krav for at kunne modtage støtte, men vil blive vurderet positivt i den samlede vurdering af de indkomne ansøgninger. Endelig vil der indgå overvejelser omkring variation i indsatserne samt geografisk spredning i vurderingen af ansøgningerne. 10

11 Økonomi Der er afsat i alt kroner i perioden til ansøgningspuljen. Herudover er der afsat i alt kroner til projekt- og processtøtte, kroner til programledelse og -styring samt leverandørstyring og udbud, kroner til en tværgående evaluering og kr. til udarbejdelse af en eksempelsamling. Tidsplan 4. oktober 2016 Offentliggørelse af puljeopslaget 29. november Ansøgningsfrist 2016 Medio januar Forventet afgørelse og underretning af ansøgere februar 2017 Underskrevet samarbejdsaftale med frivillige organisationer foreligger senest 1. kvartal 2017 Opstart af projekterne, herunder opstartsmøder i kommunerne 2. og 3. kvartal Kompetenceudvikling i hjemmeplejen kvartal 2017 Opstart af evalueringsaktiviteter 1. maj 2019 Projektaktiviteter afsluttes Ultimo december Tværgående evaluering og eksempelsamling foreligger 2019 Ansøgningsprocedurer Den samlede ansøgningen inkl. budgetskemaer mv., må ikke overstige 12 sider. Sundhedsstyrelsens ansøgningsskemamateriale skal anvendes og udfyldes. Ansøgninger, der ikke er skrevet i ansøgningsskemaet inkl. budgetskemaer mv., eller som fylder mere end 12 sider, kommer ikke i betragtning. Ansøgningen sendes underskrevet, elektronisk, til aed@sst.dk. I emnefeltet skrives Ansøgning til puljen: Styrket indsats mod ældres hjemmehjælpsmodtageres ensomhed Yderligere oplysninger Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen. Spørgsmål, der er stillet efter 22. november, kan ikke forventes besvaret. Spørgsmål og svar af generel karakter vil blive offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Generelle faglige spørgsmål: Louise Scheel Thomasen, tlf , lsct@sst.dk. Spørgsmål vedr. økonomi og administration: Kasper Dahl, tlf , e- mail: kda@sum.dk. 11

12 Referenceliste Lasgaard, M & Friis, K (2015). Ensomhed i befolkningen forekomst og metodiske overvejelser. Region Midtjylland: CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Birkeland, A et al. (2008). Eldre som bor alene og deres erfaringer med hvordan hjemmesykepleien ivaratar deres sociale behov. Norsk Tidsskrift for Sykepleieforskning, 10:2,3-14. Dickens, AP, Richards, SH, Greaves, CJ & Campbell, JL (2011). Interventions targeting social isolation in older people: a systematic review. Public Health, 11:647. Kirschhoff, J et al. (2015). Betydningen av sociale nettverk og kvalitet på pleien for opplevelse av ensomhet blant brukere av hjemmesykepleie. Nordisk Sygeplejeforskning, (3)5: Platz, M & Swane, CE (2012). Ind og ud af social ensomhed i alderdommen analyse af data fra Ældredatabasen. København: Ensomme Gamles Værn. Rius-Ottenheim, N, Kromhout D, van der Mast, RC, Zitman, FG, Geleijnse, JM & Giltay EJ, (2012). Dispositional optimism and loneliness in older men. International Journal of Geriatric Psychiatry, 27(2): Steptoe, A. et al, Owen, N, Kunz-Ebrecht, SR & Brydon L (2004). Loneliness and neuroendocrine, cardiovascular, and inflammatory stress responses in middle-aged men and women. Psychoneuroendocrinology, 29(5): Steptoe, A, Shankar, A, Demakakos, P & Wardle, J (2013). Social isolation, loneliness, and all-cause mortality in older men and women. PNAS, 110(15): Swane, CE (2013). Ensomhed i alderdommen. Ældres ensomhed kan opspores og lindres. Månedsskrift for almen praksis, september, s Valtorta, N & Hanratty, B, (2012). Loneliness, isolation and the health of older adults: do we need a new research agenda? Journal of the Royal Society of Medicine, 105(12): Wahl-Brink, D, Olesen, MS & Rejkjær, CD (2012). Ældre og ensomhed hvem, hvorfor og hvad gør vi? En undersøgelse om ensomhed blandt ældre i 25 kommuner. København: Marselisborg - Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Wahl-Brink, D, Olesen, MS & Rejkjær, CD (2015). Forebyggelse af ensomhed blandt ældre myter og fakta. København: Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden. Sundhedsstyrelsen (2016). Styrket indsats mod ensomhed hos ældre mennesker med meget hjemmehjælp. København: Sundhedsstyrelsen. Eriksen, K, Jensen, HAR, Ryd, JY, Strøbæk, L, White, ED, Sørensen, J & Juel, K (2016). Sygdomsbyrden i Danmark risikofaktorer. Odense: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. 12