Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion."

Transkript

1 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade Kbh. Ø. Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion. Hermed følger personligt høringssvar i anledning af ITST s offentlige høring over tildeling af frekvenser, som blev iværksat med styrelsens materiale af 17. juli Høringssvaret har en diskuterende form med inddragelse af historie, eksempler mv. til underbygning af de afsluttende konklusioner og forslag. Høringens genstand. I høringen anmoder ITST om bemærkninger til et forslag om tildeling af 25 portioner af frekvenser via en auktion. Man må derfor forvente, at frekvenserne vil blive spredt blandt de eksisterende fire mobiloperatører, og at der evt. vil blive tildelt frekvenser til nye mobiloperatører. Frekvenserne forventes anvendt til LTE eller Wimax. Begge teknologier målsætter fælles IP-baseret adgang til mobile tjenester, hvor telefoni via VoIP bliver en af flere anvendelser. Det svarer helt til udviklingen for fastnettet frem mod NGN, hvor IPadgang til bredbånd, programforsyning mv. vil udgøre den overvejende trafikmængde, mens den tidligere dominerende telefonitjeneste videreføres som VoIP. Man kan sige det på følgende måde: Mens datatransmission tidligere var et appendiks til den dominerende telefonitjeneste, vil telefoni blive et appendiks til datatransmission. Faktisk er telefonitrafikken i volumen allerede af forsvindende omfang i forhold til datatrafikken i fastnettet, og den samme udvikling må derfor forventes for mobilnettene. De trafikale konsekvenser af denne udvikling kan simpelt illustreres, hvis man ser på tjenesterne i dag. En fuldt udnyttet 2 Mbit/s forbindelse via internet svarer trafikalt til 30 samtidige telefonsamtaler i det eksisterende faste telefonnet og op mod 150 samtidige mobilsamtaler i de hidtidige mobilnet. Det illustrerer kravene til trafikevnen i fremtidens net, og det indikerer samtidigt, at konsekvenserne for den samlede trafik via mobilnet vil blive endnu mere markante end den udvikling, vi allerede har taget hul på i fastnettet. Her har der på grund af den eksplosive udvikling af internet været trafikstigninger i størrelsesorden på 50 % pr. år, og når først data via mobilnet tager rigtig fat, må der forventes lignende vækstprocen- 1

2 ter i mobilnet. Det er udfordringen, som tildeling af nye frekvenser til mobilnet skal hjælpe til at løse. Shannons mur. Kan det overhovedet lade sig gøre? kan man spørge. Jeg husker en frokostdiskussion med en særdeles erfaren og velanskreven nu pensioneret telemand. Emnet var den fantastiske udvikling, hvor der nu billigt kan leveres superbredbånd, Tv-programmer og telefoni til mange kunder via de almindelige kobberledninger. Det er jo helt fantastisk for os, der f.eks. oplevede, at et 9,6 kbit/s modem kostede en halv årsløn i Men behovene vil fortsat stige. Kunderne har snart alle store ægte HD fladskærme, og Tv-programmer og film findes allerede i denne kvalitet hos programudbyderne. Man mangler bare en distributionskanal, der kan bære HD formatet frem til brugerne. Et program i ægte HD-kvalitet kræver ca. 5 gange så meget båndbredde som almindelig TV-kvalitet. Samtidig er der et stigende behov for at modtage flere samtidige kanaler, f. eks. til lagring på harddisk. Så det er indlysende, at der med TV og stadig større krav til internetadgang snart vil være behov for en samlet kanalkapacitet på Mbit/s til almindelige brugere. Emnet for den løse snak var derfor, om det almindelige kobbernet let kan bære denne forøgelse på 5-10 gange. Ligesom tyngdeloven bestemmer mulighederne for byggeri, bestemmer Shannons formel den teoretiske grænse for transmission via et medie - hvad enten der er tale om kobbertråde, lysledere eller radioforbindelser. Shannons formel viser, at grænsen er proportional med båndbredde og logaritmen til signal/støj forholdet. Teleindustrien er selvfølgelig helt opmærksom på dette. For i televerdenen er det kun en tåbe, der ikke frygter Shannons mur. Det var f.eks. Shannons mur, der begrænsede udbredelsen af kommunikation via geostationære satellitter. Det gik godt så længe der kun var behov for tale og rundspredning af Tv-kanaler. Men da bredbånd med individuel transmission fra den enkelte bruger blev dominerende, røg satellitter ind i Shannons mur, og international kommunikation formidles nu helt overvejende via lysledere. Så spørgsmålet er, om transmission via kobbertråde på tilsvarende måde er ved at løbe ind i Shannons mur, da vi måske er tæt på grænsen med den eksisterende struktur af nettet. Man kan forbedre signal/støjforholdet ved at komme tættere på kunderne. Men specielt i Danmark har nettet ikke en topologi, der indbyder til dette. Vi har jo gradvist gennem mange år gravet stadig flere kabler ned på kryds og tværs med henblik på at nå lettest frem til en central indenfor en afstand af ca. 5 km. Det vil således kræve uhyrligt mange opsamlingspunkter, hvis alle kunder skal være f. eks. 500 meter fra nye opsamlingspunkter i nettet.. 2

3 Selvfølgelig er konklusionen ikke given. Hvor er Shannons mur præcist? Kan man med enkle midler ændre topologien i nettet, så antallet af opsamlingspunkter inden for kort afstand reduceres? Er der helt andre muligheder for at flytte muren via kunderelæstationer eller andre tricks? Det var denne diskussion, som jeg forsøgte at rejse over frokosten. De finder nok på noget sagde min tidligere kollega og kiggede overbærende på mig. Jeg var således både skakmat og ydmyget i ét træk. Tankerne fløj straks til gymnasietidens gennemgang af Henrik Pontoppidans forfatterskab. Min gamle dansklærer havde en ganske håndfast udlægning. Når udviklingen hurtigt ændrer vore vilkår, kaster nogle nedarvet kultur, omtanke og etik over bord. Troen på udviklingens styrke og uafvendelighed bliver i stedet den enerådende religion. I Pontoppidans tid var det jernbaner, fly, biler og telefon, som dramatisk ændrede vore vilkår. Måske har han ret, og måske har den dramatiske udvikling inden for IT og tele på samme måde bidraget til at nedtone almindelig nedarvet omtanke, hvor mange i stedet forlader sig på, at udviklingen med ufravigelig sikkerhed bare vil fortsætte. Set i bakspejlet har troen på udviklingen ikke skuffet. Men jeg bekender mig ikke desto mindre fortsat til den klassiske analytiske metode med bl. a. Newton og Shannon som faste holdepunkter. Om ikke andet, kan det måske hjælpe til bedre at forudse den fortsatte udviklings forudsætninger og konsekvenser. Mobiltjenester i Europa og Danmark. Inspireret af bl. a. NMT s internationale fremgang defineredes i slutningen af 80érne et fælleseuropæisk mobilsystem kaldet GSM. EU-kommissionen var koordinerende kraft med henblik på fritlægning af frekvensbånd og procedurer for valg af fælles system. Effektiv brug af frekvenser var prioriteret højt. Blandt flere kandidater valgtes derfor et system med fælles transport af kanaler via TDMA og digital overførsel af tale med nedkodning til brutto ca. 13 kbit/s af et talesignal. Til sammenligning benyttedes i fastnettet 64 kbit/s uden nedkodning. Set i relation til acceptable sendestyrker, cellestørrelser og batteriforbrug var GSM systemet et hidtil uset effektivt radiotransmissionssystem, som er ganske tæt på Shannons mur i modsætning til hidtidige private og offentlige mobilnet. Selv med en optimistisk vurdering af udviklingen for mobiltelefoni og mobil datatransmission var der derfor ikke udsigt til frekvensmangel. Vi skal her huske, at datatransmission over 64kbit/s slet ikke var med på nethinden dengang. Tilmed var GSM fra starten udviklet til senere at kunne benytte 1800 Mhz, selv om dette naturligvis ville nedbringe cellestørrelsen. Således var der i et rimeligt langt tidsperspektiv frekvensmæssigt plads til flere lands- 3

4 dækkende systemer. EU-kommissionen pressede derfor på for at sikre, at medlemslandene benyttede muligheden for at introducere konkurrerende GSM-net. Det var nu ikke kun for forbrugernes blå øjnes skyld. Det helt afgørende var formentlig ambitionen om, at der via konsolidering på tværs af landegrænser kunne skabes store europæiske mobiloperatører, som havde styrke til at gå ud og erobre verden uden for EU. Så selv om der ikke var noget helt formelt EU-krav om flere nationale GSMoperatører, lykkedes det via dominoeffekten at sikre, at alle EU-lande indførte konkurrence GSM-operatører. I Danmark blev det netop dannede Tele Danmark og ejerkredsen bag Sonofon (dansk mobiltelefon i/s) udvalgt som GSM-operatører via en særlig mobillov fra Nogle politikere spurgte forsigtigt, om det ikke ville blive urimeligt dyrt at opbygge to ens landsdækkende systemer. En eller anden leverede et regnestykke, der viste, at to systemer kun ville være marginalt dyrere end et samlet system. Så vidt jeg husker blev merprisen beregnet til 15 %. Selv uden at gå ind i regnestykket kan man undre sig lidt over de 15 %. Det betyder jo, at der i det enkelte net kan spares 42,5 % af omkostningerne til et landsdækkende net, hvis halvdelen af kunderne betjenes af et andet net. Man skal her huske, at mange af omkostningerne er faste og uafhængige af kundetal. Men i tidens ånd blev der ikke stillet yderligere kritiske spørgsmål, og det blev vurderet, at merprisen på 15 % kunne forsvares i forhold til den positive effekt af konkurrence. Reelt var det afgørende nok, at vi i Danmark fulgte praksis i andre lande. Dansk Mobiltelefon I/S blev udvalgt via en såkaldt skønhedskonkurrence, hvor myndighederne ved hjælp af konsulenter bedømte bejlernes planer for brug af en GSMtilladelse. Intet tyder på, at Dansk Mobiltelefon ikke var en værdig vinder, selv om det selvfølgelig er svært at vurdere forskelle i papirplaner for brug af et system, der er fuldstændig defineret i detaljer, og hvor udstyret skal anskaffes fra de samme leverandører. Sonofons oprindelige forretningsplan stemte mildt sagt ikke overens med den efterfølgende virkelighed. Man fik hurtigt 3 gange flere kunder end forretningsplanens beregnede break-even punkt, hvor selskabet skulle vise positive resultater. Men stabile positive resultater blev mere og mere indhyllet i fremtidens tåger, og selskabets repræsentanter lobbyede naturligt for bedre vilkår - især i relation til TeleDanmark og deres fortsatte monopol på fastnettet. Det nåede sin kulmination omkring nytår 1994, hvor der blev agiteret for et duopol. Tanken var, at en direkte udpegning af en og kun én konkurrent til Tele Danmark kunne sikre economy of scale for to ligeværdige selskaber forud for den fulde EUliberalisering i Telestyrelsens daværende ledelse støttede forslaget, og der var påstande om, at Venstre og Konservative ligeledes gik ind for det. Samtidigt blev der henvist til, at der skulle være lignende planer i Holland, hvor Bellsouth, som var en af 4

5 ejerne bag Sonofon, formentlig også var involveret. Men duopoltanken blev hverken realiseret i Danmark eller andre europæiske lande, og det smagte ærlig talt også mere af særinteresse end bæredygtig ideologi. I stedet besluttedes i 1995 en fremskyndet køreplan for fuld liberalisering. Også i den politiske aftale herom er problemerne med et fleroperatørmiljø på mobilområdet afspejlet. Aftalen forudsætter således, at mobiloperatører skal stille deres net til rådighed for andre udbyderes mobile tjenester 1. Det bliver selvfølgelig mindre interessant at være mobiloperatør, hvis andre får mulighed for at udbyde mobile tjenester på lige fod med netejerne. Til gengæld vil færre netejere lettere kunne opnå stordriftsfordele. Derfor var det også næsten chokerende, at der i 1997 blev tildelt hele 4 mobillicenser ved åbningen af 1800 Mhz båndet for GSM. Trods tidligere erfaringer lagde Danmark sig dermed i overhalingsbanen med hensyn til parallelle landsdækkende mobilsystemer. Hvis den reelle erfaring med 2 systemer viste en meromkostning på 50 % i forhold til ét system, ville meromkostningen ved fuld proportionalitet jo være 125 % ved 4 systemer. I virkeligheden er det nok værre, da store dele af omkostningerne er faste og uafhængige af kundemængde og trafik. Begrundelsen for valg af netop 4 parallelle operatører var så vidt jeg husker, at EU s direktiv krævede, at man ikke undlod at tildele frekvenser ud fra hensynet til eksisterende særrettigheder. Men hvorfor netop 4? Hvorfor ikke 2 eller 8? Hvis den begrænsende faktor er frekvensressourcen, er det i virkeligheden det langsigtede behov for frekvenser hos en effektiv mobiloperatør, som bør være styrende. Og der er det svært at se, at 4 parallelle operatører med sikkerhed kan leve side om side uden at frekvensmangel på sigt bliver både fordyrende og en hæmsko for udvikling af tjenester. Man kan sige, at operatørerne jo selv valgte at tage imod licenserne, og de kan efterfølgende selv gennemføre nødvendig konsolidering. Men det er nu engang den, der skærer lagkagen ud, der bestemmer stykkernes størrelse. Det er derfor også knivføreren, der bærer ansvaret for, at det kan hænge holdbart sammen. Fleroperatørmiljøet på mobilområdet er således statens ansvar. Det politiske krav til andres adgang til mobilnettene blev i øvrigt glemt i forbindelse med udstedelsen af 1800-tilladelser. Det kunne måske ellers have kølnet interessen. For hvorfor bygge sit eget net, hvis man har ret til noget der ligner ligeværdig adgang til andres net, hvor man kan dele stordriftsfordele? Kammeradvokaten leverede senere et alibi for denne mangel. Ud fra et responsum til Telestyrelsen argumenteres for, at gensalg af trafikminutter var tiltænkt omfattet af samtrafikreguleringen i den lovgivning, der blev gennemført i 1996, og at det formentlig utilsigtet var bortfaldet ved lovrevisionen i Argumenter og bevis herfor følger de bedste traditioner fra Ludvig Holberg og H. C. Andersen. Faktisk minder det 1 Se afsnit 5 i politisk aftale om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 af 6. December se Telestyrelsens pressemeddelelse af 18. December

6 om det kendte bevis for, at bedstemor er en sten 3. Resultatet blev, at gensalg og senere rå kobber i Danmark blev defineret som samtrafik (interconnection), og den dag i dag oplæres unge mennesker i dette. Samtrafik (interconnection) er naturligvis - som ordet siger - udtryk for den nødvendige sammenkobling af net med henblik på, at kunder i et net kan kommunikere med kunder i et andet net. I modsætning hertil er rå kobber og gensalg en form for adgang, hvor andres ressourcer anvendes til at opbygge tjenester til egne slutkunder. Sådan er det i EU-reguleringen, og det er naturligvis basalt for hele reguleringen på teleområdet, da forudsætninger for og nødvendigheden af samtrafik hhv. adgang er så forskellige. Adgangen til mobilnet blev altså begrænset til gensalg og MVNO baseret på samtrafikregler. Det begrænsede kravene til udbydere med stærk markedsposition, og denne asymmetri betød i praksis, at adgangen i realiteten helt skete på netoperatørenes betingelser. Flere danske mobiloperatører tilbød da heller ikke andre adgang til deres net. På mobilområdet introduceredes senere UMTS via en auktion. Provenuet for staten blev betydeligt. For når der først er skabt et fleroperatørmiljø, er det jo næsten livsvigtigt for den enkelte operatør fortsat at være med. Acceptabel pris for en supplerende tilladelse er dermed ikke begrænset til den isolerede forretningsværdi af denne. Ikke desto mindre fik vi en femte operatør via UMTS. Det er dog siden atter reduceret til 4 parallelle operatører. Udviklingen på mobilområdet præges nu af mobilt bredbånd, og den foreslåede tildeling af frekvenser forudses anvendt til dette. Det ser uskyldigt ud, at frekvenserne udbydes via auktion i mange mindre portioner i ITSTs forslag af 17. juli Men i virkeligheden er fremgangsmåden udtryk for et fortsat ønske om et fleroperatørmiljø. Med stor sandsynlighed vil de eksisterende operatører sikre sig hver sit stykke af kagen. Og der kan tilmed dukke helt nye interessenter op, så vi igen får 5 eller flere operatører. 3 I korte træk er historien følgende: Daværende EU-regulering under ONP regulerede både alm. slutbrugeres rettigheder og specielle slutbrugeres behov for adgang. Disse specielle slutbrugere var tjenesteudbydere, der f.eks. udbyder oplysningstjenester via telefoni. I sagens natur kan disse udbydere have andre behov end en almindelig slutbruger, og deres særlige adgang hed derfor SNA(Special Network Access) i ONP-direktiverne for brugeradgang. I Danmark besluttede man rent teknisk at regulere SNA under samtrafikreglerne. Det ses i den politiske aftales pkt.3, hvor tjenesteudbyderadgang er nævnt som ONP-adgang. Men kæden falder af ved gennemførelsen, hvor man definerer SNA som samtrafik og endog giver udtryk for, at det er tidens tendens. Derved opstår efterfølgende usikkerhed om begrebet tjenesteudbyder, som jo altså er en bruger af SNA i ONP-sammenhæng. I kammeradvokatens notat af 10. December 1997 defineres en tjenesteudbyder som en gensælger af grundtjenesten, hvilket netop ikke er omfattet af SNA-begrebet i ONP-reguleringen. Man påviser så, at tjenesteudbyderadgang var tiltænkt i 1996-loven. Ergo skal gensalg stilles til rådighed. Det er naturligvis ok, at noget går lidt galt, når man hurtigt gennemfører en omfattende lovgivning på et særdeles kompliceret område. Men fejl bør ikke trække lange spor ud i fremtiden. 6

7 Det afgørende spørgsmål er derfor, om fleroperatørmiljøet ser holdbart ud, og om det vil yde det danske samfund gode og billige tjenester med god landsdækning og tilstrækkelig trafikevne. Er fleroperatørmiljøet holdbart? Lad os vende tilbage til det oprindelige spørgsmål fra 1990: Bliver det ikke for dyrt at opbygge og drive ens parallelle mobilsystemer? Mig bekendt har ingen forsøgt at gentage regnestykket efterfølgende. Men hvad har det i virkeligheden kostet at opbygge og drive de danske mobilnet i forhold til omkostningerne ved ét mobilnet med samme dækning og trafikevne som de 4 danske net til sammen? Det kan kun blive et løsagtigt bud. Men der er formentlig tale om en merpris i størrelsesorden 20 mia. kr. I disse meromkostninger findes samtidigt den egentlige forklaring på de usammenhængende tilstande, der hersker for prissætning af egne tjenester, mobil terminering og roaming. For på den ene side må operatørerne tiltrække flest mulige mobilkunder med lave priser og andre tilbud for at opnå economy of scale. På den anden side må de med alle midler søge at få dækket deres omkostninger, så tallene i regnskabet kan blive sorte. Mobilt bredbånd sælges i dag typisk for 200 kr/md og giver ret til 3-10 Gb trafik pr. måned. Hvis man eksempelvis bruger 3 Gb, vil den samme trafik afviklet i Sverige via roaming til eksempelvis 5 kr. pr. Mb. koste kunden kr. Der er ingen reel forskel på omkostningerne for betjening af egen kunde og en roamet kunde, og en svensk kunde med samme trafik nøjes med de ca. 200 kr. Det er da en forskel, som er til at tage og føle på. Det ligner noget, der overgår det værste eksempel på ågerrente. EU har da også kastet sig over disse skævheder. Men de glemmer at opspore den egentlige forklaring. Den er jo, at andre operatørers kunder må betale en fair pris for brugen af dit net og dermed meromkostningerne ved fleroperatørmiljøet. 3 Gb svarer i volumen gennem radionettet til ca. 250 timers telefontrafik. Med eksempelvis en værdi på 1 kr./minut bliver det kr. Så selv om regnestykket naturligvis kan forfines med inddragelse af QoS og mobil-mobil elementer, underbygger resultatet faktisk den høje roamingpris. Men det bliver forskellen på 200 og jo ikke mindre absurd af. I øvrigt indeholder 3 s abonnement trafik fra Sverige og Danmark uden roamingafgifter for nu at sætte ulighederne helt på spidsen. Så ironisk nok er der et vist belæg for at sige, at den vigtigste årsag bag de høje roamingpriser, som EU nu søger at beordre ned, er det ineffektive fleroperatørmiljø, som EU selv har medvirket til at fremme. Ovennævnte regnestykke illustrerer igen den store trafikale udfordring, som mobil 7

8 bredbånd er. For en enkelt bredbåndskunde med 3 Gb/måned vil belaste radionettet mere end 100 gange mere end en gennemsnitlig mobiltelefonikunde. Nogen vil sikkert sige, at 3 Gb/måned er et urealistisk gennemsnitsforbrug. Det er da også rigtigt, at forbruget pr. kunde for en teletjeneste typisk falder på det stejle stykke af udviklingens S-kurve. Hastigheden i udbredelse til mindre forbrugende kunder overstiger dermed typisk den organiske stigning i forbrug. Dette forhold har historisk reddet mange teletjenester fra teknologiske flaskehalse. Men effekten optræder ikke for datatransmission, hvor vi i fastnettet har set trafikstigninger op til 50 % pr. år. Det skyldes, at trafikforbruget ikke følger det primære menneskelige behov, men snarere udspringer af udviklingen for processorkraft og lagringsmedier - altså afledte virkninger af Moores lov. Et godt eksempel er pengeinstitutters bug af datatransmission. I begyndelsen af 1980 erne gik de over til fuldstændig central behandling og opbevaring af arbejdsgange i filialerne via datatransmission. Typisk skete dette med løsninger, hvor den enkelte filial netto havde 2,4 kbit/s til rådighed. I dag kan de næppe klare sig med under 2 Mbit/s. Det er jo ikke fordi de laver 1000 gange mere i banken, men et resultat af, at datatransmission er et teknologisk behov, der dybest set følger Moores lov. Så hvis de 3Gb lyder højt nu, vil det ikke vare længe. Tænk bare på alle de opdateringer, der allerede nu flyver ind på computeren, hver gang den tændes. Kan det overhovedet lade sig gøre var spørgsmålet. Og kan det i givet fald lade sig gøre i et fleroperatørmiljø? Der annonceres stadig højere hastigheder til mobil bredbånd. Det giver indtryk af, at man sagtens kan betjene mange kunder med disse hastigheder. Men sandheden er, at vi allerede står tæt op af Shannons mur for mobilnet. De højere hastigheder opnås derfor alene gennem et større forbrug af båndbredde. Det løser mildt sagt ikke problemet med at betjene mange med mobil bredbånd.. Og her er det så, man igen støder på holdningen de finder nok på noget og Henrik Pontoppidans observation af guddommelig tro på udviklingen. Blandt andet har der været udsagn om, at mobil bredbånd kan overtage al internetadgang op til 20 Mbit/s. I samme klasse er udsagn om at mobil bredbånd bare skal være billigere. Den internationale radioindustri, som jo skal levere varen, har for længst indset problemet. For de kan godt se Shannons mur tårne sig op 4. Blandt mere fantasifulde løsninger florerer ideer om dynamisk udnyttelse af spektret, så alle aktuelt uudnyttede frekvenser lokalt kan udnyttes. Det øger båndbredden i Shannons formel. En anden mulighed er at udnytte aktive terminaler som mellemstation. Det øger bidraget fra signal/støj forholdet i Shannons formel. Jeg kan ikke vurdere sådanne radioløsninger nærmere. Men man kan da konstatere, at 4 Se f.eks. 8

9 fleroperatørløsninger med reservation af frekvensbånd til den enkelte operatør ikke giver megen mening, hvis ovennævnte løsningsmuligheder realiseres. Umiddelbart er den eneste løsning på kort sigt, at der etableres stadig flere celler, hvor den enkelte operatørs frekvensbånd kan genbruges. Formentlig vil vi også se stigende brug af femtoceller og lignende helt lokale celler, der er målrettet mod en lokal brugerkreds. Dette vil alt andet lige øge meromkostningerne ved et fleroperatørmiljø. Især da den statistiske spredning af datatrafik formentlig er større end for telefoni. Den gode gamle erlang-virkning vil derfor blive større for datatrafik. Desuden vil mulighederne for fælles master reduceres med mange små celler rettet mod den enkelte operatørs kunder. Så de næste 20 mia. kr. i overpris kan allerede skimtes. Ikke alene øges meromkostningerne. Endnu mere alvorligt er det, at den samlede trafikevne reduceres i forhold til det samme spektrum anvendt i et enkelt net. Der er nemlig radiotekniske praktiske grænser for genbrugsafstand, og nævnte erlangvirkning vil samtidigt reducere trafikevnen i et tyndt net med mange celler. Meget tyder således på, at den europæiske fleroperatørideologi ikke er holdbar, og specielt Danmark er herved udsat med mange operatører til en lille befolkning. Nogen vil sikkert sige, at man altid kan argumentere for samproduktion, hvis man ser bort fra de dynamiske virkninger af konkurrence i en markedsbaseret økonomi. Men disse effekter beror i høj grad på pluralismens styrke og aktørernes evne til individuel markedstilpasning. Men på mobilområdet er der jo tale om opbygning af ens systemer, og jeg har ikke hørt nogen foreslå flere vandforsyninger, elledninger eller fiberkabler til den enkelte forbruger blot for at skabe dynamisk konkurrence. Jeg har heller ikke hørt nogen foreslå flere storebæltsbroer for nu at tage et eksempel, som andre har fremført i beskrivelsen af mobilsektoren. Nogen vil også sige, at sektoren selv må finde ud af at konsolidere sig, og markedskræfterne nok på sigt skal løse flaskehalsproblemerne og ineffektiv dobbeltdrift. Det er jeg uenig i. For det er nu engang som sagt staten, som skærer lagkagen ud til flere operatører, og det skal som udgangspunkt være bæredygtigt og sikre bedst velfærd for danskerne. Man fristes til at sammenligne med finanssektoren, hvor der vist i dag er blevet færre, som tror, at sektoren og markedskræfterne selv vil sikre holdbare løsninger. Særligt om samtrafik De oprindelige mobilnet var baseret på telefonistekspedition, hvor telefonisten via kaldekanaler kontaktede den mobilkunde, som man ønskede forbindelse med. Denne manuelle ekspedition udgjorde en stor del af omkostningerne, og det var derfor naturligt, at de skulle dækkes af den, som ønskede kontakt med folk på farten. Princippet blev videreført via termineringsafgifter i de automatiske mobile net. 9

10 I Danmark er disse afgifter nu reguleret efter en model, der i princippet skal sikre, at afgifterne afspejler rimelige marginalomkostninger. Denne beregning gennemføres for alle mobiloperatører, og det er så den højeste af de beregnede priser, som mobiloperatørerne må opkræve. Det lyder jo meget tilforladeligt. Operatørerne kan kræve det samme, og selv den mindste operatør bliver rimeligt kompenseret. Men teorien bag fleroperatørsystemet er jo, at mobilkunder nyder effekterne af konkurrence i større omfang end prisvirkningen af meromkostningerne ved at drive ens systemer. Hvorfor skal den, der kalder op til en mobiltelefon, så betale meromkostninger afledt af fleroperatørsystemet, når det er mobilkunden, der nyder fordelen af konkurrencen. Med andre ord: Hvorfor skal de kaldende kunder være med til at betale de 20 mia. kr.? Logisk burde termineringsafgifterne fastsættes ud fra et samlet net for mobilkunder, og allerede denne korrektion ville reducere afgifterne betragteligt. Når termineringsafgifter for mobilnet er væsentlig højere end tilsvarende afgifter i fastnettet, kan det alene skyldes transmissionen på radiostrækningen. For der er ikke i andre netelementer forhold, der kan begrunde en væsentlig forskel. Der burde derfor være en vis sammenhæng mellem termineringsafgifter og prisen for mobilt bredbånd. Hvis vi tager det tidligere eksempel, svarer 3 Gb overført på radiostrækningen til 250 timers telefoniforbrug. Hvis slutbrugerprisen for bredbånd er 200 kr., burde et sammenligneligt bidrag til termineringsafgiften således være i størrelsesorden 200/15000 kr. pr. minut eller ca. 1,3 øre.pr. minut. Men samtrafikprisen for mobilnet overstiger fastnettet med øre pr. minut. Fremtidens mobilnet vil volumenmæssigt blive domineret af internetadgang. I Internet sker der ingen betaling for terminering, idet man slet ikke konceptuelt kan udpege den, der initierer en kommunikation. I princippet betaler internetkunden således via sit abonnement for al sin trafik i eget net, uanset om det er ankommende eller afgående datagrammer. Det gælder også for internetadgang via mobilnet. Hvis en mobil bredbåndskunde kan bruge sin internetadgang til VoIP såsom skype eller lignende, vil der således ikke tilfalde mobiloperatøren termineringsafgifter - også selv om kaldet udefra til VoIP-kunden kommer fra en almindelig telefon. De særlige afgifter for terminering i mobilnet er allerede af denne grund helt uholdbare. Samtidig er den oprindelige begrundelse for, at kaldende kunde skal betale for radiostrækningen, bortfaldet. Mange bruger nu mobiltelefoner i stedet for en fastnettelefon. Der leveres dermed ikke længere en særlig ydelse med henblik på at nå folk på farten. Vi kan således forudse en stigende spekulation i mobilterminering, idet løsninger med mobilnumre modtager et betragteligt provenu fra ankommende trafik. Det vil skæv- 10

11 vride konkurrencen mellem forskellige teknologier og dybest set indebære, at kunder stjæler fra hinanden. Man kan f.eks. sammenligne en intern virksomhedsløsning for telefoni via en femtocelle med en tilsvarende løsning baseret på WI-FI telefoner. Der er ikke den store forskel på de to scenarier. Men kun i det ene tilfælde vil man modtage mobile termeringsafgifter. Eller hvad med ynglingsnummer, hvor prisen for kald til en mobiltelefon afhænger af, om dens fastnetnummer eller dens mobilnummer bruges som kaldenummer. Den svenske Post- og Telestyrelse har temmelig klart beskrevet det uholdbare i de særlige mobiltermineringsafgifter i rapporten Målbild för samtrafik af 9. Marts , og jeg kan helt tilslutte mig rapporten bortset fra to forhold. For det første mangler udpegningen af underliggende årsager, der som omtalt primært er ineffektiviteten i et fleroperatørsystem. For det andet mener PTS, at gældende EU-regulering forhindrer, at man f.eks. nationalt kan reducere mobile termineringspriser til samme niveau som fastnettets priser. Det er ikke korrekt. Der er intet til hinder for, at man nationalt beslutter, at betaling fra kaldende kunde til kaldte kunde generelt skal respektere en bestemt grænse, uanset om det kaldte net er mobilt eller fast. Man kan endog sige, at Sverige selv har anvendt nationale principper i tidligere fælles termineringspriser uanset SMP-status. Det ville da også være opsigtsvækkende, hvis EU-reguleringen hindrede termineringsmæssig ligestilling mellem fastnet og mobilnet, således som det jo praktiseres i USA. Forskellen mellem USA og Europa giver jo anledning til et alvorligt handelsproblem. Amerikanerne betaler for terminering i europæiske mobilnet, når de ringer til Europa, mens der ikke forekommer en tilsvarende merpris den modsatte vej. Problemet, som vedrører et meget stort årligt beløb, er alene holdt under låg gennem Europas henvisning til fortsat faldende termineringspriser. Det vil nok ikke være sundt for den fælles forståelse, hvis EU-regler helt skulle hindre, at enkeltlande indfører systemer svarende til USA, og dermed løser problemet endegyldigt Konklusioner og forslag Med den forventede udvikling af mobiltjenester vil datatrafik blive den trafikalt dominerende anvendelse. Fleroperatørsystemet og de særlige termineringsafgifter i mobilnet er dermed uholdbare og til hinder for, at danskerne kan nyde de fulde fordele af den tekniske udvikling. Det er nødvendigt, at staten tildeler frekvenser til mobilnet baseret på denne erkendel- 5 se 11

12 se frem for en tildelingsform, som vil konservere og forlænge en ineffektiv sektoropbygning. Det foreslås derfor: - at udbuddet af frekvenser baseres på en skønhedskonkurrence, hvor frekvenserne samles i to sammenlignelige grupper. - at det er en betingelse, at tilladelseshavere stiller adgang til rådighed for andre mobiloperatører på lige vilkår med eget brug, og at accesnetttet drives ved regnskabsmæssig udskillelse. - at udvælgelseskriterierne baseres på dækning og trafikevne samt adgangsformer for andre operatører. - at de særlige mobiltermineringspriser afvikles gradvist over en femårig periode. - at fuld samdrift mellem de udvalgte tilladelseshavere muliggøres efter 5 år. Udvælgelsen skal ske efter klare forud fastlagte kriterier, og der må på alle måde sikres objektivitet og uafhængighed i bedømmelsesteamet, herunder at involverede konsulenter ikke som hovedopgave efterfølgende betjener de valgte operatører eller deres ejere. Valget af 2 operatører vil på den ene side sikre rimelige stordriftsfordele, mens det på den anden side sikrer konkurrence for andre operatørers adgang. Efter 5 år vil praksis for fælles brug af accesnet være veletableret. Samtidig vil konkurrencen mellem mobilnet og fastnet sikre fortsat udvikling og effektivisering. Der er derfor ikke årsag til at forhindre total samdrift af accesnet med de yderligere stordriftsfordele, der herved kan opnås. Nogen vil sige, at ovennævnte forslag er urimeligt radikale. Men det er jo ikke mere vidtgående end de regulatoriske omvæltninger af sektoren, som vi oplevede for 5-10 år siden. Og så er de langt mere velbegrundede. Efter udløbet af den femårige periode vil telefonikald til fastnet og mobilnet være ligestillede. Man kan derfor på dette tidspunkt helt naturligt indføre krydsportering. Med venlig hilsen, civ. ing. 12

13 Nb. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at dette høringssvar ikke indeholder analyser og vurderinger, som jeg på noget tidspunkt har mødt i den periode, hvor jeg arbejdede i TDC. Jeg har samtidigt stor respekt for faglig kunnen og kvalitet på de enkelte udførende områder hos mine tidligere kolleger i såvel TDC som andre selskaber. 13

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet

Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet IT- og Telestyrelsen Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BAGGRUND...3 METODE...4 HISTORIK...5

Læs mere

Får I det meste ud af YouSee?

Får I det meste ud af YouSee? Får I det meste ud af YouSee? Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Adgang til 18 mio. musiknumre med YouSee Musik uanset hvor du er Se de nyeste film og serier med YouBio Mobiltelefoni

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test

TDC A/S regulering@tdc.dk. Fremsendes alene via e-mail. Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test TDC A/S regulering@tdc.dk 8. oktober 2013 /chkjgi Fremsendes alene via e-mail Afgørelse om prisklemme i forbindelse med individuel test Erhvervsstyrelsen har undersøgt, hvorvidt TDC i løbet af kampagnen

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145

BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 BILAG 2: DE INTERNATIONALE FORHANDLINGER VEDRØRENDE TELEKOMMUNIKATION... 145 FORHANDLINGERNE I WTO... 145 Formålet med forhandlingerne i WTO... 145 Resultatet af forhandlingerne... 146 Hvem forhandlingerne

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver. For dig

Læs mere

Telestatistik Andet halvår 2013

Telestatistik Andet halvår 2013 Telestatistik Andet halvår Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

) h. november 1999. Teleklagenævnet. Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K

) h. november 1999. Teleklagenævnet. Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K Teleklagenævnet Advokatfirmaet Jonas Bruun Bredgade 38 1260 København K Bredgade 43 DK-1260 København K Tlf 3392 9700 Fax 3392 9988 Teleklagenævnets afgørelse vedrørende klage fra Sonofon Holding A/S over

Læs mere

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Bestilling vedrørende TDC ForeningsRabat Fastnet Valg af rabataftale: Sæt kryds Aftaleperiode Forbrug pr. år Fastnet til fastnet Fastnet

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle ændringer som følge

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked

Thomas Lue Lytzen. >>Opbrud. Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked Thomas Lue Lytzen >>Opbrud Konsekvenser af introduktionen af UMTS på det danske mobilmarked It-højskolen i København 2001 Indhold 1 Fokus: Mål og metode... 1 1.1 Problemfelt... 1 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Oktober 2010 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på fastnettelefoni hos TDC,

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Oktober 2013 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på mobiltelefoni hos TDC, i hvilken

Læs mere

Telestatistik Første halvår 2014

Telestatistik Første halvår 2014 Telestatistik Første halvår 214 Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: www.erst.dk ISSN: 193-3753 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedtal 4 Mobiltelefoni og mobilt bredbånd 5 Fastnet

Læs mere

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Bestilling vedrørende TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data Valg af rabataftale: Sæt kryds: Aftaleperiode Rabat på abonnement

Læs mere

Møde om bredbånd i Lyset

Møde om bredbånd i Lyset Møde om bredbånd i Lyset Informationsmøde mandag den 8. januar kl. 19.30. P.gr. julen har vi ikke kunnet reservere mødelokale endnu. Formentlig bliver det i Medborgerhuset eller på Vigerslev Allé Skole.

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter

Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter TDC Download free books at TDC Afsætningsmæssig sammenhæng mellem to produkter 2008 TDC & Ventus Publishing ApS ISBN 978-87-781-378-9 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Telefoni: Internet: gratis Cirque talk 120: 120 min fri tale kr. 79,- Cirque Surf n talk 180: 180 min fri tale, 1GB/fri sms/mms kr.

Telefoni: Internet: gratis Cirque talk 120: 120 min fri tale kr. 79,- Cirque Surf n talk 180: 180 min fri tale, 1GB/fri sms/mms kr. Telefoni: Cirque Telefoni Cirque Telefoni er et abonnement, der samler din fastnet- og mobiltelefoni ét sted. Familien ringer gratis via fastnet til andre fastnettelefoner i boligforeningen og for kun

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013 Vejledning om fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer fra Digital Post Gældende fra 1. september 2013 Erhvervsstyrelsen, 16. august 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Hvem er omfattet

Læs mere

Velkommen til Stofa. og alle dine muligheder med Family Mix Plus. Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa. og alle dine muligheder med Family Mix Plus. Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Plus Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver.

Læs mere

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX

Tillægsaftale. om Hvilende Abonnement. til standardaftale. om gensalg fastnet. mellem. TDC Totalløsninger A/S XXX 18. januar 2005 Tillægsaftale om Hvilende Abonnement til standardaftale om gensalg fastnet mellem TDC Totalløsninger A/S og XXX 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 1.1 Bilagsliste... 2 2 Præambel...

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet

Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Erhvervs- og Vækstministerie Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. postmar@erst.dk København den 26. januar 2015 Høring over analyse om konkurrencen på bredbåndsmarkedet Generelle bemærkninger Dansk Erhverv

Læs mere

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Støvring @ntenneforening Dine muligheder hos Støvring Antenneforening - information om tv, bredbånd og mobil Det bedste tv-udbud Hos Støvring Antenneforening får du Danmarks bedste og bredeste udbud af

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net.

Det er Telias opfattelse, at det er afgørende for konkurrencesituationen i Danmark, at der sikres en reel adgang til TDC s kabel-tv-net. Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og data, Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og data, Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og data, Erhvervskunder Januar 2012 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på mobiltelefoni hos TDC, i hvilken forbindelse

Læs mere

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi

Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012. Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Udvalgte resultater af landsdækkende brugerundersøgelse maj 2012 Foretaget af Userneeds 1004 respondenter Screenet på alder, region og teknologi Ville du, ved valg af ny bolig, spørge ejendomsmægleren

Læs mere

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat, Dansk Indkøb

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat, Dansk Indkøb Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat, Dansk Indkøb Udfyld, underskriv og send til fax på 8888 2611 eller mail på tele@d-i.dk Bestilling vedrørende TDC ForeningsRabat - Mobiltelefoni

Læs mere

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI.

Denne Brancheaftale er åben for enhver bredbåndsudbyder, uanset medlemskab af TI. BRANCHEAFTALE OM MARKEDSFØRING AF BREDBÅNDSHASTIGHEDER 1. PRÆAMBEL Følgende brancheaftale er et supplement til Forbrugerombudsmandens retningslinjer for god markedsføringsskik på teleområdet (herefter

Læs mere

Referat af ekstra-ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile mandag d. 24. november 2014

Referat af ekstra-ordinær generalforsamling i Antenneforeningen Holluf Pile mandag d. 24. november 2014 Der var fremmødt 150 stemmeberettigede medlemmer, og der blev medbragt 2 gyldige fuldmagter. (Bestyrelsen ønsker i denne forbindelse at bemærke, at jvnf. foreningens vedtægter kan hver husstand der møder

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0382 Bilag 9 Offentligt. Analyse af priser og omkostninger for brug af mobile datatjenester i udlandet

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0382 Bilag 9 Offentligt. Analyse af priser og omkostninger for brug af mobile datatjenester i udlandet Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0382 Bilag 9 Offentligt Analyse af priser og omkostninger for brug af mobile datatjenester i udlandet Analyse af priser og omkostninger for brug af mobile datatjenester i

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Dine muligheder hos Nørhalne Antenneforening

Dine muligheder hos Nørhalne Antenneforening Dine muligheder hos Nørhalne Antenneforening... dit lokale fibernet som kombinerer fremtidens muligheder med nutidens teknologi - information om tv, bredbånd og telefoni Mange valgmuligheder hos Nørhalne

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet

Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur. Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens rapport om Infrastruktur Viden og anbefalinger på infrastrukturområdet Produktivitetskommissionens anbefalinger vedrørende transportinfrastruktur tager udgangspunkt i følgende

Læs mere

Velkommen. til Antenneforeningen Brøndby. Information om pakker, priser og produkter i Antenneforeningen. Gem denne folder!

Velkommen. til Antenneforeningen Brøndby. Information om pakker, priser og produkter i Antenneforeningen. Gem denne folder! Velkommen til Antenneforeningen Brøndby Information om pakker, priser og produkter i Antenneforeningen Gem denne folder! Indhold TV...4 Internet...8 Telefoni...19 Priser...12 Diverse...14 Velkommen Jeg

Læs mere

Telepolitikken tilbage på sporet

Telepolitikken tilbage på sporet Telepolitikken tilbage på sporet Vores bud på sund vækst og digitalisering af det danske samfund ved hjælp af et velfungerende telemarked Telenor, Telia, Global Connect og Concepy er en væsentlig del af

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Birkelse Ryaa Antenneforening FORMANDENS BERETNING 2010

Birkelse Ryaa Antenneforening FORMANDENS BERETNING 2010 Birkelse Ryaa Antenneforening Birkelse 2. marts 2011 FORMANDENS BERETNING 2010 Så er vi igen samlet til generalforsamling i Antenneforeningen, denne gang er det 8 gang vi er samlet. Vi skal se tilbage

Læs mere

Mobilt Bredbånd 500 MB 1 GB 5 GB 15 GB 100 GB. Abonnement pr. md. 69 kr. 99 kr. 139 kr. 239 kr. 339 kr.

Mobilt Bredbånd 500 MB 1 GB 5 GB 15 GB 100 GB. Abonnement pr. md. 69 kr. 99 kr. 139 kr. 239 kr. 339 kr. Priser Mobilt Bredbånd 500 MB 1 GB 5 GB 15 GB 100 GB Forventet oplevet download 17-71 Mbit 17-71 Mbit 17-71 Mbit 17-71 Mbit 17-71 Mbit hastighed Forventet oplevet upload 5-43 Mbit 5-43 Mbit 5-43 Mbit 5-43

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0572 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

TDC Netstrategi 2020

TDC Netstrategi 2020 TDC Netstrategi 2020 Briefing Jacob Zentio Larsen Vicedirektør, Teknologi og Planlægning Cable Management Forum, 8. juni 2012 1 TDC netstrategi 2020 All-IP målsætning Ved udgangen af 2020 vil TDC s netværk

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se Live-tv og de nyeste film og serier med YouSee Play Tv

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Forbrugerombudsmand Henrik Øe Sendt pr. e-mail til Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (tmn@kfst.dk) 1. april 2014 Forbrugerombudsmandens vejledning

Læs mere

Ny Internetudbyder for SBF og A/B Knivholt

Ny Internetudbyder for SBF og A/B Knivholt Ny Internetudbyder for SBF og A/B Knivholt 6/11-2006 Som bekendt skifter SBF og A/B Knivholt udbyder fra Digginet til bolig:net a/s. Skiftet udføres tirsdag d. 7. november 2006, hvorefter alle beboere

Læs mere

2006-02-10: Konkurrenceankenævnets kendelse om TDC A/S mod Konkurrencerådet (Margin squeeze og bonusskalaer)

2006-02-10: Konkurrenceankenævnets kendelse om TDC A/S mod Konkurrencerådet (Margin squeeze og bonusskalaer) 2006-02-10: Konkurrenceankenævnets kendelse om TDC A/S mod Konkurrencerådet (Margin squeeze og bonusskalaer) K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 10. februar 2006 i sag 04-134.896. TDC A/S

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation af hovedkonklusioner i Produktivitetskommissionens analyserapport nr. 5 på pressemøde den 8. januar 2014 En velfungerende infrastruktur

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Den bedste underholdning samlet et sted!

Den bedste underholdning samlet et sted! Den bedste underholdning samlet et sted! Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Vælg en fast tv-pakke eller bland selv din pakke Se de nyeste film og serier med YouSee Play Millioner af

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 20. april 2010 Sag 131/2007 (2. afdeling) Digital Marketing Support ApS og Anani Voulé (advokat Michael Elkiær Andersen for begge) mod Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Marts 2011 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på mobiltelefoni hos TDC, i hvilken forbindelse

Læs mere

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s

Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s Bilag 4: Udkast til programtilladelse for sendemulighed med en kapacitet på 128 kbit/s RADIO- OG TV-NÆVNET Tilladelse til programvirksomhed på sendemulighed Y med en kapacitet på 128 kbit/s (kaldet DAB

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Får I det meste ud af YouSee?

Får I det meste ud af YouSee? Får I det meste ud af YouSee? Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Adgang til 18 mio. musiknumre med YouSee Musik uanset hvor du er Se de nyeste film og serier med YouBio Mobiltelefoni

Læs mere

Online overalt. Få Danmarks bredeste dækning med mobilt bredbånd fra TDC

Online overalt. Få Danmarks bredeste dækning med mobilt bredbånd fra TDC Online overalt Få Danmarks bredeste dækning med mobilt bredbånd fra TDC Tag internettet med i lommen Den ene dag på kontoret, den næste på farten. Variation i kalenderen kræver fleksible muligheder for

Læs mere

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD

GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD GRUNDEJERLAUGET HOLTE AVLSGÅRD Kikhanebakken og Ørnebakken, 2840 Holte www.holteavlsgaard.dk Holte, d.14-03-2014 Kære medlem af Holteavlsgaards Grundejerlaug. Generalforsamlingsbeslutning om lukning af

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen.

I dette notat beskrives kort behovet for regelændringer på alarmområdet, som udspringer af IP-telefonianalysen. Notat TF2005-18 Teleforum Eventuelle regelændringer vedrørende alarmforhold på baggrund af IPtelefonianalysen og fastsættelse af regler på baggrund af rapport om stedbestemmelse af alarmopkald fra mobiltelefoner

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net

Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Bilag 1a. Produktspecifikation for Adgang BSA Kabel-tv net Indholdsfortegnelse 1. PRÆAMBEL... 2 2. DEFINITIONER... 2 3. PRODUKTBESKRIVELSE... 3 3.1 Kundeinstallation... 3 3.2 Provisionering / aktivering...

Læs mere

Mobilkortlægning 2013

Mobilkortlægning 2013 Mobilkortlægning 2013 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet udendørs mobiltaledækning

Læs mere

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen

Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 20. marts 2015 Sag Dokumentation af konkurrencemarginmodellen 1. Formål Konkurrencemarginmodellen giver mulighed for at beregne marginen for et fiktivt selskab, som tilbyder detailprodukter landsdækkende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013.

Bilag 1. Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Bilag 1 Bilag 1 er et tillæg til Retningslinjer om god markedsføringsskik på teleområdet. Bilag 1 træder i kraft 1. marts 2013. Markedsføring af bredbåndsforbindelser Indledning: De generelle krav, der

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning

Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Tony.Nielsen@skat.dk Høringssvar om udkast til bekendtgørelse om digital kommunikation samt feltlåsning Skatteministeren har den 13. april 2010

Læs mere

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet.

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet. Middelfart Kommune Plan og Bygningsafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Att.: Peter Kaalund KM Telecom Danmark A/S Erritsø Møllebanke 11 DK-7000 Fredericia Cvr-nr: 33 64 43 37 Kenneth Grønborg Project

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk

Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk Social-, Børne- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Sendt pr. mail til tha@sm.dk Høringssvar fra KL vedr. forslag til lov om ændring af lov om social service og lov om socialtilsyn

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

ADSL i TDC koncernen

ADSL i TDC koncernen i TDC koncernen Tor Ottens Product Manager TDC Internet www.zillion.dk (erhvervs produkter) www.opasia.dk (privat produkter) tjenester - Asymetric Digital Subscriber Line Teknologien tillader op til 800

Læs mere