Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion."

Transkript

1 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade Kbh. Ø. Høringssvar vedr. ITSTs materiale af 17. juli 2009 om tildeling af frekvenser ved auktion. Hermed følger personligt høringssvar i anledning af ITST s offentlige høring over tildeling af frekvenser, som blev iværksat med styrelsens materiale af 17. juli Høringssvaret har en diskuterende form med inddragelse af historie, eksempler mv. til underbygning af de afsluttende konklusioner og forslag. Høringens genstand. I høringen anmoder ITST om bemærkninger til et forslag om tildeling af 25 portioner af frekvenser via en auktion. Man må derfor forvente, at frekvenserne vil blive spredt blandt de eksisterende fire mobiloperatører, og at der evt. vil blive tildelt frekvenser til nye mobiloperatører. Frekvenserne forventes anvendt til LTE eller Wimax. Begge teknologier målsætter fælles IP-baseret adgang til mobile tjenester, hvor telefoni via VoIP bliver en af flere anvendelser. Det svarer helt til udviklingen for fastnettet frem mod NGN, hvor IPadgang til bredbånd, programforsyning mv. vil udgøre den overvejende trafikmængde, mens den tidligere dominerende telefonitjeneste videreføres som VoIP. Man kan sige det på følgende måde: Mens datatransmission tidligere var et appendiks til den dominerende telefonitjeneste, vil telefoni blive et appendiks til datatransmission. Faktisk er telefonitrafikken i volumen allerede af forsvindende omfang i forhold til datatrafikken i fastnettet, og den samme udvikling må derfor forventes for mobilnettene. De trafikale konsekvenser af denne udvikling kan simpelt illustreres, hvis man ser på tjenesterne i dag. En fuldt udnyttet 2 Mbit/s forbindelse via internet svarer trafikalt til 30 samtidige telefonsamtaler i det eksisterende faste telefonnet og op mod 150 samtidige mobilsamtaler i de hidtidige mobilnet. Det illustrerer kravene til trafikevnen i fremtidens net, og det indikerer samtidigt, at konsekvenserne for den samlede trafik via mobilnet vil blive endnu mere markante end den udvikling, vi allerede har taget hul på i fastnettet. Her har der på grund af den eksplosive udvikling af internet været trafikstigninger i størrelsesorden på 50 % pr. år, og når først data via mobilnet tager rigtig fat, må der forventes lignende vækstprocen- 1

2 ter i mobilnet. Det er udfordringen, som tildeling af nye frekvenser til mobilnet skal hjælpe til at løse. Shannons mur. Kan det overhovedet lade sig gøre? kan man spørge. Jeg husker en frokostdiskussion med en særdeles erfaren og velanskreven nu pensioneret telemand. Emnet var den fantastiske udvikling, hvor der nu billigt kan leveres superbredbånd, Tv-programmer og telefoni til mange kunder via de almindelige kobberledninger. Det er jo helt fantastisk for os, der f.eks. oplevede, at et 9,6 kbit/s modem kostede en halv årsløn i Men behovene vil fortsat stige. Kunderne har snart alle store ægte HD fladskærme, og Tv-programmer og film findes allerede i denne kvalitet hos programudbyderne. Man mangler bare en distributionskanal, der kan bære HD formatet frem til brugerne. Et program i ægte HD-kvalitet kræver ca. 5 gange så meget båndbredde som almindelig TV-kvalitet. Samtidig er der et stigende behov for at modtage flere samtidige kanaler, f. eks. til lagring på harddisk. Så det er indlysende, at der med TV og stadig større krav til internetadgang snart vil være behov for en samlet kanalkapacitet på Mbit/s til almindelige brugere. Emnet for den løse snak var derfor, om det almindelige kobbernet let kan bære denne forøgelse på 5-10 gange. Ligesom tyngdeloven bestemmer mulighederne for byggeri, bestemmer Shannons formel den teoretiske grænse for transmission via et medie - hvad enten der er tale om kobbertråde, lysledere eller radioforbindelser. Shannons formel viser, at grænsen er proportional med båndbredde og logaritmen til signal/støj forholdet. Teleindustrien er selvfølgelig helt opmærksom på dette. For i televerdenen er det kun en tåbe, der ikke frygter Shannons mur. Det var f.eks. Shannons mur, der begrænsede udbredelsen af kommunikation via geostationære satellitter. Det gik godt så længe der kun var behov for tale og rundspredning af Tv-kanaler. Men da bredbånd med individuel transmission fra den enkelte bruger blev dominerende, røg satellitter ind i Shannons mur, og international kommunikation formidles nu helt overvejende via lysledere. Så spørgsmålet er, om transmission via kobbertråde på tilsvarende måde er ved at løbe ind i Shannons mur, da vi måske er tæt på grænsen med den eksisterende struktur af nettet. Man kan forbedre signal/støjforholdet ved at komme tættere på kunderne. Men specielt i Danmark har nettet ikke en topologi, der indbyder til dette. Vi har jo gradvist gennem mange år gravet stadig flere kabler ned på kryds og tværs med henblik på at nå lettest frem til en central indenfor en afstand af ca. 5 km. Det vil således kræve uhyrligt mange opsamlingspunkter, hvis alle kunder skal være f. eks. 500 meter fra nye opsamlingspunkter i nettet.. 2

3 Selvfølgelig er konklusionen ikke given. Hvor er Shannons mur præcist? Kan man med enkle midler ændre topologien i nettet, så antallet af opsamlingspunkter inden for kort afstand reduceres? Er der helt andre muligheder for at flytte muren via kunderelæstationer eller andre tricks? Det var denne diskussion, som jeg forsøgte at rejse over frokosten. De finder nok på noget sagde min tidligere kollega og kiggede overbærende på mig. Jeg var således både skakmat og ydmyget i ét træk. Tankerne fløj straks til gymnasietidens gennemgang af Henrik Pontoppidans forfatterskab. Min gamle dansklærer havde en ganske håndfast udlægning. Når udviklingen hurtigt ændrer vore vilkår, kaster nogle nedarvet kultur, omtanke og etik over bord. Troen på udviklingens styrke og uafvendelighed bliver i stedet den enerådende religion. I Pontoppidans tid var det jernbaner, fly, biler og telefon, som dramatisk ændrede vore vilkår. Måske har han ret, og måske har den dramatiske udvikling inden for IT og tele på samme måde bidraget til at nedtone almindelig nedarvet omtanke, hvor mange i stedet forlader sig på, at udviklingen med ufravigelig sikkerhed bare vil fortsætte. Set i bakspejlet har troen på udviklingen ikke skuffet. Men jeg bekender mig ikke desto mindre fortsat til den klassiske analytiske metode med bl. a. Newton og Shannon som faste holdepunkter. Om ikke andet, kan det måske hjælpe til bedre at forudse den fortsatte udviklings forudsætninger og konsekvenser. Mobiltjenester i Europa og Danmark. Inspireret af bl. a. NMT s internationale fremgang defineredes i slutningen af 80érne et fælleseuropæisk mobilsystem kaldet GSM. EU-kommissionen var koordinerende kraft med henblik på fritlægning af frekvensbånd og procedurer for valg af fælles system. Effektiv brug af frekvenser var prioriteret højt. Blandt flere kandidater valgtes derfor et system med fælles transport af kanaler via TDMA og digital overførsel af tale med nedkodning til brutto ca. 13 kbit/s af et talesignal. Til sammenligning benyttedes i fastnettet 64 kbit/s uden nedkodning. Set i relation til acceptable sendestyrker, cellestørrelser og batteriforbrug var GSM systemet et hidtil uset effektivt radiotransmissionssystem, som er ganske tæt på Shannons mur i modsætning til hidtidige private og offentlige mobilnet. Selv med en optimistisk vurdering af udviklingen for mobiltelefoni og mobil datatransmission var der derfor ikke udsigt til frekvensmangel. Vi skal her huske, at datatransmission over 64kbit/s slet ikke var med på nethinden dengang. Tilmed var GSM fra starten udviklet til senere at kunne benytte 1800 Mhz, selv om dette naturligvis ville nedbringe cellestørrelsen. Således var der i et rimeligt langt tidsperspektiv frekvensmæssigt plads til flere lands- 3

4 dækkende systemer. EU-kommissionen pressede derfor på for at sikre, at medlemslandene benyttede muligheden for at introducere konkurrerende GSM-net. Det var nu ikke kun for forbrugernes blå øjnes skyld. Det helt afgørende var formentlig ambitionen om, at der via konsolidering på tværs af landegrænser kunne skabes store europæiske mobiloperatører, som havde styrke til at gå ud og erobre verden uden for EU. Så selv om der ikke var noget helt formelt EU-krav om flere nationale GSMoperatører, lykkedes det via dominoeffekten at sikre, at alle EU-lande indførte konkurrence GSM-operatører. I Danmark blev det netop dannede Tele Danmark og ejerkredsen bag Sonofon (dansk mobiltelefon i/s) udvalgt som GSM-operatører via en særlig mobillov fra Nogle politikere spurgte forsigtigt, om det ikke ville blive urimeligt dyrt at opbygge to ens landsdækkende systemer. En eller anden leverede et regnestykke, der viste, at to systemer kun ville være marginalt dyrere end et samlet system. Så vidt jeg husker blev merprisen beregnet til 15 %. Selv uden at gå ind i regnestykket kan man undre sig lidt over de 15 %. Det betyder jo, at der i det enkelte net kan spares 42,5 % af omkostningerne til et landsdækkende net, hvis halvdelen af kunderne betjenes af et andet net. Man skal her huske, at mange af omkostningerne er faste og uafhængige af kundetal. Men i tidens ånd blev der ikke stillet yderligere kritiske spørgsmål, og det blev vurderet, at merprisen på 15 % kunne forsvares i forhold til den positive effekt af konkurrence. Reelt var det afgørende nok, at vi i Danmark fulgte praksis i andre lande. Dansk Mobiltelefon I/S blev udvalgt via en såkaldt skønhedskonkurrence, hvor myndighederne ved hjælp af konsulenter bedømte bejlernes planer for brug af en GSMtilladelse. Intet tyder på, at Dansk Mobiltelefon ikke var en værdig vinder, selv om det selvfølgelig er svært at vurdere forskelle i papirplaner for brug af et system, der er fuldstændig defineret i detaljer, og hvor udstyret skal anskaffes fra de samme leverandører. Sonofons oprindelige forretningsplan stemte mildt sagt ikke overens med den efterfølgende virkelighed. Man fik hurtigt 3 gange flere kunder end forretningsplanens beregnede break-even punkt, hvor selskabet skulle vise positive resultater. Men stabile positive resultater blev mere og mere indhyllet i fremtidens tåger, og selskabets repræsentanter lobbyede naturligt for bedre vilkår - især i relation til TeleDanmark og deres fortsatte monopol på fastnettet. Det nåede sin kulmination omkring nytår 1994, hvor der blev agiteret for et duopol. Tanken var, at en direkte udpegning af en og kun én konkurrent til Tele Danmark kunne sikre economy of scale for to ligeværdige selskaber forud for den fulde EUliberalisering i Telestyrelsens daværende ledelse støttede forslaget, og der var påstande om, at Venstre og Konservative ligeledes gik ind for det. Samtidigt blev der henvist til, at der skulle være lignende planer i Holland, hvor Bellsouth, som var en af 4

5 ejerne bag Sonofon, formentlig også var involveret. Men duopoltanken blev hverken realiseret i Danmark eller andre europæiske lande, og det smagte ærlig talt også mere af særinteresse end bæredygtig ideologi. I stedet besluttedes i 1995 en fremskyndet køreplan for fuld liberalisering. Også i den politiske aftale herom er problemerne med et fleroperatørmiljø på mobilområdet afspejlet. Aftalen forudsætter således, at mobiloperatører skal stille deres net til rådighed for andre udbyderes mobile tjenester 1. Det bliver selvfølgelig mindre interessant at være mobiloperatør, hvis andre får mulighed for at udbyde mobile tjenester på lige fod med netejerne. Til gengæld vil færre netejere lettere kunne opnå stordriftsfordele. Derfor var det også næsten chokerende, at der i 1997 blev tildelt hele 4 mobillicenser ved åbningen af 1800 Mhz båndet for GSM. Trods tidligere erfaringer lagde Danmark sig dermed i overhalingsbanen med hensyn til parallelle landsdækkende mobilsystemer. Hvis den reelle erfaring med 2 systemer viste en meromkostning på 50 % i forhold til ét system, ville meromkostningen ved fuld proportionalitet jo være 125 % ved 4 systemer. I virkeligheden er det nok værre, da store dele af omkostningerne er faste og uafhængige af kundemængde og trafik. Begrundelsen for valg af netop 4 parallelle operatører var så vidt jeg husker, at EU s direktiv krævede, at man ikke undlod at tildele frekvenser ud fra hensynet til eksisterende særrettigheder. Men hvorfor netop 4? Hvorfor ikke 2 eller 8? Hvis den begrænsende faktor er frekvensressourcen, er det i virkeligheden det langsigtede behov for frekvenser hos en effektiv mobiloperatør, som bør være styrende. Og der er det svært at se, at 4 parallelle operatører med sikkerhed kan leve side om side uden at frekvensmangel på sigt bliver både fordyrende og en hæmsko for udvikling af tjenester. Man kan sige, at operatørerne jo selv valgte at tage imod licenserne, og de kan efterfølgende selv gennemføre nødvendig konsolidering. Men det er nu engang den, der skærer lagkagen ud, der bestemmer stykkernes størrelse. Det er derfor også knivføreren, der bærer ansvaret for, at det kan hænge holdbart sammen. Fleroperatørmiljøet på mobilområdet er således statens ansvar. Det politiske krav til andres adgang til mobilnettene blev i øvrigt glemt i forbindelse med udstedelsen af 1800-tilladelser. Det kunne måske ellers have kølnet interessen. For hvorfor bygge sit eget net, hvis man har ret til noget der ligner ligeværdig adgang til andres net, hvor man kan dele stordriftsfordele? Kammeradvokaten leverede senere et alibi for denne mangel. Ud fra et responsum til Telestyrelsen argumenteres for, at gensalg af trafikminutter var tiltænkt omfattet af samtrafikreguleringen i den lovgivning, der blev gennemført i 1996, og at det formentlig utilsigtet var bortfaldet ved lovrevisionen i Argumenter og bevis herfor følger de bedste traditioner fra Ludvig Holberg og H. C. Andersen. Faktisk minder det 1 Se afsnit 5 i politisk aftale om totalliberalisering af telesektoren medio 1996 af 6. December se Telestyrelsens pressemeddelelse af 18. December

6 om det kendte bevis for, at bedstemor er en sten 3. Resultatet blev, at gensalg og senere rå kobber i Danmark blev defineret som samtrafik (interconnection), og den dag i dag oplæres unge mennesker i dette. Samtrafik (interconnection) er naturligvis - som ordet siger - udtryk for den nødvendige sammenkobling af net med henblik på, at kunder i et net kan kommunikere med kunder i et andet net. I modsætning hertil er rå kobber og gensalg en form for adgang, hvor andres ressourcer anvendes til at opbygge tjenester til egne slutkunder. Sådan er det i EU-reguleringen, og det er naturligvis basalt for hele reguleringen på teleområdet, da forudsætninger for og nødvendigheden af samtrafik hhv. adgang er så forskellige. Adgangen til mobilnet blev altså begrænset til gensalg og MVNO baseret på samtrafikregler. Det begrænsede kravene til udbydere med stærk markedsposition, og denne asymmetri betød i praksis, at adgangen i realiteten helt skete på netoperatørenes betingelser. Flere danske mobiloperatører tilbød da heller ikke andre adgang til deres net. På mobilområdet introduceredes senere UMTS via en auktion. Provenuet for staten blev betydeligt. For når der først er skabt et fleroperatørmiljø, er det jo næsten livsvigtigt for den enkelte operatør fortsat at være med. Acceptabel pris for en supplerende tilladelse er dermed ikke begrænset til den isolerede forretningsværdi af denne. Ikke desto mindre fik vi en femte operatør via UMTS. Det er dog siden atter reduceret til 4 parallelle operatører. Udviklingen på mobilområdet præges nu af mobilt bredbånd, og den foreslåede tildeling af frekvenser forudses anvendt til dette. Det ser uskyldigt ud, at frekvenserne udbydes via auktion i mange mindre portioner i ITSTs forslag af 17. juli Men i virkeligheden er fremgangsmåden udtryk for et fortsat ønske om et fleroperatørmiljø. Med stor sandsynlighed vil de eksisterende operatører sikre sig hver sit stykke af kagen. Og der kan tilmed dukke helt nye interessenter op, så vi igen får 5 eller flere operatører. 3 I korte træk er historien følgende: Daværende EU-regulering under ONP regulerede både alm. slutbrugeres rettigheder og specielle slutbrugeres behov for adgang. Disse specielle slutbrugere var tjenesteudbydere, der f.eks. udbyder oplysningstjenester via telefoni. I sagens natur kan disse udbydere have andre behov end en almindelig slutbruger, og deres særlige adgang hed derfor SNA(Special Network Access) i ONP-direktiverne for brugeradgang. I Danmark besluttede man rent teknisk at regulere SNA under samtrafikreglerne. Det ses i den politiske aftales pkt.3, hvor tjenesteudbyderadgang er nævnt som ONP-adgang. Men kæden falder af ved gennemførelsen, hvor man definerer SNA som samtrafik og endog giver udtryk for, at det er tidens tendens. Derved opstår efterfølgende usikkerhed om begrebet tjenesteudbyder, som jo altså er en bruger af SNA i ONP-sammenhæng. I kammeradvokatens notat af 10. December 1997 defineres en tjenesteudbyder som en gensælger af grundtjenesten, hvilket netop ikke er omfattet af SNA-begrebet i ONP-reguleringen. Man påviser så, at tjenesteudbyderadgang var tiltænkt i 1996-loven. Ergo skal gensalg stilles til rådighed. Det er naturligvis ok, at noget går lidt galt, når man hurtigt gennemfører en omfattende lovgivning på et særdeles kompliceret område. Men fejl bør ikke trække lange spor ud i fremtiden. 6

7 Det afgørende spørgsmål er derfor, om fleroperatørmiljøet ser holdbart ud, og om det vil yde det danske samfund gode og billige tjenester med god landsdækning og tilstrækkelig trafikevne. Er fleroperatørmiljøet holdbart? Lad os vende tilbage til det oprindelige spørgsmål fra 1990: Bliver det ikke for dyrt at opbygge og drive ens parallelle mobilsystemer? Mig bekendt har ingen forsøgt at gentage regnestykket efterfølgende. Men hvad har det i virkeligheden kostet at opbygge og drive de danske mobilnet i forhold til omkostningerne ved ét mobilnet med samme dækning og trafikevne som de 4 danske net til sammen? Det kan kun blive et løsagtigt bud. Men der er formentlig tale om en merpris i størrelsesorden 20 mia. kr. I disse meromkostninger findes samtidigt den egentlige forklaring på de usammenhængende tilstande, der hersker for prissætning af egne tjenester, mobil terminering og roaming. For på den ene side må operatørerne tiltrække flest mulige mobilkunder med lave priser og andre tilbud for at opnå economy of scale. På den anden side må de med alle midler søge at få dækket deres omkostninger, så tallene i regnskabet kan blive sorte. Mobilt bredbånd sælges i dag typisk for 200 kr/md og giver ret til 3-10 Gb trafik pr. måned. Hvis man eksempelvis bruger 3 Gb, vil den samme trafik afviklet i Sverige via roaming til eksempelvis 5 kr. pr. Mb. koste kunden kr. Der er ingen reel forskel på omkostningerne for betjening af egen kunde og en roamet kunde, og en svensk kunde med samme trafik nøjes med de ca. 200 kr. Det er da en forskel, som er til at tage og føle på. Det ligner noget, der overgår det værste eksempel på ågerrente. EU har da også kastet sig over disse skævheder. Men de glemmer at opspore den egentlige forklaring. Den er jo, at andre operatørers kunder må betale en fair pris for brugen af dit net og dermed meromkostningerne ved fleroperatørmiljøet. 3 Gb svarer i volumen gennem radionettet til ca. 250 timers telefontrafik. Med eksempelvis en værdi på 1 kr./minut bliver det kr. Så selv om regnestykket naturligvis kan forfines med inddragelse af QoS og mobil-mobil elementer, underbygger resultatet faktisk den høje roamingpris. Men det bliver forskellen på 200 og jo ikke mindre absurd af. I øvrigt indeholder 3 s abonnement trafik fra Sverige og Danmark uden roamingafgifter for nu at sætte ulighederne helt på spidsen. Så ironisk nok er der et vist belæg for at sige, at den vigtigste årsag bag de høje roamingpriser, som EU nu søger at beordre ned, er det ineffektive fleroperatørmiljø, som EU selv har medvirket til at fremme. Ovennævnte regnestykke illustrerer igen den store trafikale udfordring, som mobil 7

8 bredbånd er. For en enkelt bredbåndskunde med 3 Gb/måned vil belaste radionettet mere end 100 gange mere end en gennemsnitlig mobiltelefonikunde. Nogen vil sikkert sige, at 3 Gb/måned er et urealistisk gennemsnitsforbrug. Det er da også rigtigt, at forbruget pr. kunde for en teletjeneste typisk falder på det stejle stykke af udviklingens S-kurve. Hastigheden i udbredelse til mindre forbrugende kunder overstiger dermed typisk den organiske stigning i forbrug. Dette forhold har historisk reddet mange teletjenester fra teknologiske flaskehalse. Men effekten optræder ikke for datatransmission, hvor vi i fastnettet har set trafikstigninger op til 50 % pr. år. Det skyldes, at trafikforbruget ikke følger det primære menneskelige behov, men snarere udspringer af udviklingen for processorkraft og lagringsmedier - altså afledte virkninger af Moores lov. Et godt eksempel er pengeinstitutters bug af datatransmission. I begyndelsen af 1980 erne gik de over til fuldstændig central behandling og opbevaring af arbejdsgange i filialerne via datatransmission. Typisk skete dette med løsninger, hvor den enkelte filial netto havde 2,4 kbit/s til rådighed. I dag kan de næppe klare sig med under 2 Mbit/s. Det er jo ikke fordi de laver 1000 gange mere i banken, men et resultat af, at datatransmission er et teknologisk behov, der dybest set følger Moores lov. Så hvis de 3Gb lyder højt nu, vil det ikke vare længe. Tænk bare på alle de opdateringer, der allerede nu flyver ind på computeren, hver gang den tændes. Kan det overhovedet lade sig gøre var spørgsmålet. Og kan det i givet fald lade sig gøre i et fleroperatørmiljø? Der annonceres stadig højere hastigheder til mobil bredbånd. Det giver indtryk af, at man sagtens kan betjene mange kunder med disse hastigheder. Men sandheden er, at vi allerede står tæt op af Shannons mur for mobilnet. De højere hastigheder opnås derfor alene gennem et større forbrug af båndbredde. Det løser mildt sagt ikke problemet med at betjene mange med mobil bredbånd.. Og her er det så, man igen støder på holdningen de finder nok på noget og Henrik Pontoppidans observation af guddommelig tro på udviklingen. Blandt andet har der været udsagn om, at mobil bredbånd kan overtage al internetadgang op til 20 Mbit/s. I samme klasse er udsagn om at mobil bredbånd bare skal være billigere. Den internationale radioindustri, som jo skal levere varen, har for længst indset problemet. For de kan godt se Shannons mur tårne sig op 4. Blandt mere fantasifulde løsninger florerer ideer om dynamisk udnyttelse af spektret, så alle aktuelt uudnyttede frekvenser lokalt kan udnyttes. Det øger båndbredden i Shannons formel. En anden mulighed er at udnytte aktive terminaler som mellemstation. Det øger bidraget fra signal/støj forholdet i Shannons formel. Jeg kan ikke vurdere sådanne radioløsninger nærmere. Men man kan da konstatere, at 4 Se f.eks. 8

9 fleroperatørløsninger med reservation af frekvensbånd til den enkelte operatør ikke giver megen mening, hvis ovennævnte løsningsmuligheder realiseres. Umiddelbart er den eneste løsning på kort sigt, at der etableres stadig flere celler, hvor den enkelte operatørs frekvensbånd kan genbruges. Formentlig vil vi også se stigende brug af femtoceller og lignende helt lokale celler, der er målrettet mod en lokal brugerkreds. Dette vil alt andet lige øge meromkostningerne ved et fleroperatørmiljø. Især da den statistiske spredning af datatrafik formentlig er større end for telefoni. Den gode gamle erlang-virkning vil derfor blive større for datatrafik. Desuden vil mulighederne for fælles master reduceres med mange små celler rettet mod den enkelte operatørs kunder. Så de næste 20 mia. kr. i overpris kan allerede skimtes. Ikke alene øges meromkostningerne. Endnu mere alvorligt er det, at den samlede trafikevne reduceres i forhold til det samme spektrum anvendt i et enkelt net. Der er nemlig radiotekniske praktiske grænser for genbrugsafstand, og nævnte erlangvirkning vil samtidigt reducere trafikevnen i et tyndt net med mange celler. Meget tyder således på, at den europæiske fleroperatørideologi ikke er holdbar, og specielt Danmark er herved udsat med mange operatører til en lille befolkning. Nogen vil sikkert sige, at man altid kan argumentere for samproduktion, hvis man ser bort fra de dynamiske virkninger af konkurrence i en markedsbaseret økonomi. Men disse effekter beror i høj grad på pluralismens styrke og aktørernes evne til individuel markedstilpasning. Men på mobilområdet er der jo tale om opbygning af ens systemer, og jeg har ikke hørt nogen foreslå flere vandforsyninger, elledninger eller fiberkabler til den enkelte forbruger blot for at skabe dynamisk konkurrence. Jeg har heller ikke hørt nogen foreslå flere storebæltsbroer for nu at tage et eksempel, som andre har fremført i beskrivelsen af mobilsektoren. Nogen vil også sige, at sektoren selv må finde ud af at konsolidere sig, og markedskræfterne nok på sigt skal løse flaskehalsproblemerne og ineffektiv dobbeltdrift. Det er jeg uenig i. For det er nu engang som sagt staten, som skærer lagkagen ud til flere operatører, og det skal som udgangspunkt være bæredygtigt og sikre bedst velfærd for danskerne. Man fristes til at sammenligne med finanssektoren, hvor der vist i dag er blevet færre, som tror, at sektoren og markedskræfterne selv vil sikre holdbare løsninger. Særligt om samtrafik De oprindelige mobilnet var baseret på telefonistekspedition, hvor telefonisten via kaldekanaler kontaktede den mobilkunde, som man ønskede forbindelse med. Denne manuelle ekspedition udgjorde en stor del af omkostningerne, og det var derfor naturligt, at de skulle dækkes af den, som ønskede kontakt med folk på farten. Princippet blev videreført via termineringsafgifter i de automatiske mobile net. 9

10 I Danmark er disse afgifter nu reguleret efter en model, der i princippet skal sikre, at afgifterne afspejler rimelige marginalomkostninger. Denne beregning gennemføres for alle mobiloperatører, og det er så den højeste af de beregnede priser, som mobiloperatørerne må opkræve. Det lyder jo meget tilforladeligt. Operatørerne kan kræve det samme, og selv den mindste operatør bliver rimeligt kompenseret. Men teorien bag fleroperatørsystemet er jo, at mobilkunder nyder effekterne af konkurrence i større omfang end prisvirkningen af meromkostningerne ved at drive ens systemer. Hvorfor skal den, der kalder op til en mobiltelefon, så betale meromkostninger afledt af fleroperatørsystemet, når det er mobilkunden, der nyder fordelen af konkurrencen. Med andre ord: Hvorfor skal de kaldende kunder være med til at betale de 20 mia. kr.? Logisk burde termineringsafgifterne fastsættes ud fra et samlet net for mobilkunder, og allerede denne korrektion ville reducere afgifterne betragteligt. Når termineringsafgifter for mobilnet er væsentlig højere end tilsvarende afgifter i fastnettet, kan det alene skyldes transmissionen på radiostrækningen. For der er ikke i andre netelementer forhold, der kan begrunde en væsentlig forskel. Der burde derfor være en vis sammenhæng mellem termineringsafgifter og prisen for mobilt bredbånd. Hvis vi tager det tidligere eksempel, svarer 3 Gb overført på radiostrækningen til 250 timers telefoniforbrug. Hvis slutbrugerprisen for bredbånd er 200 kr., burde et sammenligneligt bidrag til termineringsafgiften således være i størrelsesorden 200/15000 kr. pr. minut eller ca. 1,3 øre.pr. minut. Men samtrafikprisen for mobilnet overstiger fastnettet med øre pr. minut. Fremtidens mobilnet vil volumenmæssigt blive domineret af internetadgang. I Internet sker der ingen betaling for terminering, idet man slet ikke konceptuelt kan udpege den, der initierer en kommunikation. I princippet betaler internetkunden således via sit abonnement for al sin trafik i eget net, uanset om det er ankommende eller afgående datagrammer. Det gælder også for internetadgang via mobilnet. Hvis en mobil bredbåndskunde kan bruge sin internetadgang til VoIP såsom skype eller lignende, vil der således ikke tilfalde mobiloperatøren termineringsafgifter - også selv om kaldet udefra til VoIP-kunden kommer fra en almindelig telefon. De særlige afgifter for terminering i mobilnet er allerede af denne grund helt uholdbare. Samtidig er den oprindelige begrundelse for, at kaldende kunde skal betale for radiostrækningen, bortfaldet. Mange bruger nu mobiltelefoner i stedet for en fastnettelefon. Der leveres dermed ikke længere en særlig ydelse med henblik på at nå folk på farten. Vi kan således forudse en stigende spekulation i mobilterminering, idet løsninger med mobilnumre modtager et betragteligt provenu fra ankommende trafik. Det vil skæv- 10

11 vride konkurrencen mellem forskellige teknologier og dybest set indebære, at kunder stjæler fra hinanden. Man kan f.eks. sammenligne en intern virksomhedsløsning for telefoni via en femtocelle med en tilsvarende løsning baseret på WI-FI telefoner. Der er ikke den store forskel på de to scenarier. Men kun i det ene tilfælde vil man modtage mobile termeringsafgifter. Eller hvad med ynglingsnummer, hvor prisen for kald til en mobiltelefon afhænger af, om dens fastnetnummer eller dens mobilnummer bruges som kaldenummer. Den svenske Post- og Telestyrelse har temmelig klart beskrevet det uholdbare i de særlige mobiltermineringsafgifter i rapporten Målbild för samtrafik af 9. Marts , og jeg kan helt tilslutte mig rapporten bortset fra to forhold. For det første mangler udpegningen af underliggende årsager, der som omtalt primært er ineffektiviteten i et fleroperatørsystem. For det andet mener PTS, at gældende EU-regulering forhindrer, at man f.eks. nationalt kan reducere mobile termineringspriser til samme niveau som fastnettets priser. Det er ikke korrekt. Der er intet til hinder for, at man nationalt beslutter, at betaling fra kaldende kunde til kaldte kunde generelt skal respektere en bestemt grænse, uanset om det kaldte net er mobilt eller fast. Man kan endog sige, at Sverige selv har anvendt nationale principper i tidligere fælles termineringspriser uanset SMP-status. Det ville da også være opsigtsvækkende, hvis EU-reguleringen hindrede termineringsmæssig ligestilling mellem fastnet og mobilnet, således som det jo praktiseres i USA. Forskellen mellem USA og Europa giver jo anledning til et alvorligt handelsproblem. Amerikanerne betaler for terminering i europæiske mobilnet, når de ringer til Europa, mens der ikke forekommer en tilsvarende merpris den modsatte vej. Problemet, som vedrører et meget stort årligt beløb, er alene holdt under låg gennem Europas henvisning til fortsat faldende termineringspriser. Det vil nok ikke være sundt for den fælles forståelse, hvis EU-regler helt skulle hindre, at enkeltlande indfører systemer svarende til USA, og dermed løser problemet endegyldigt Konklusioner og forslag Med den forventede udvikling af mobiltjenester vil datatrafik blive den trafikalt dominerende anvendelse. Fleroperatørsystemet og de særlige termineringsafgifter i mobilnet er dermed uholdbare og til hinder for, at danskerne kan nyde de fulde fordele af den tekniske udvikling. Det er nødvendigt, at staten tildeler frekvenser til mobilnet baseret på denne erkendel- 5 se 11

12 se frem for en tildelingsform, som vil konservere og forlænge en ineffektiv sektoropbygning. Det foreslås derfor: - at udbuddet af frekvenser baseres på en skønhedskonkurrence, hvor frekvenserne samles i to sammenlignelige grupper. - at det er en betingelse, at tilladelseshavere stiller adgang til rådighed for andre mobiloperatører på lige vilkår med eget brug, og at accesnetttet drives ved regnskabsmæssig udskillelse. - at udvælgelseskriterierne baseres på dækning og trafikevne samt adgangsformer for andre operatører. - at de særlige mobiltermineringspriser afvikles gradvist over en femårig periode. - at fuld samdrift mellem de udvalgte tilladelseshavere muliggøres efter 5 år. Udvælgelsen skal ske efter klare forud fastlagte kriterier, og der må på alle måde sikres objektivitet og uafhængighed i bedømmelsesteamet, herunder at involverede konsulenter ikke som hovedopgave efterfølgende betjener de valgte operatører eller deres ejere. Valget af 2 operatører vil på den ene side sikre rimelige stordriftsfordele, mens det på den anden side sikrer konkurrence for andre operatørers adgang. Efter 5 år vil praksis for fælles brug af accesnet være veletableret. Samtidig vil konkurrencen mellem mobilnet og fastnet sikre fortsat udvikling og effektivisering. Der er derfor ikke årsag til at forhindre total samdrift af accesnet med de yderligere stordriftsfordele, der herved kan opnås. Nogen vil sige, at ovennævnte forslag er urimeligt radikale. Men det er jo ikke mere vidtgående end de regulatoriske omvæltninger af sektoren, som vi oplevede for 5-10 år siden. Og så er de langt mere velbegrundede. Efter udløbet af den femårige periode vil telefonikald til fastnet og mobilnet være ligestillede. Man kan derfor på dette tidspunkt helt naturligt indføre krydsportering. Med venlig hilsen, civ. ing. 12

13 Nb. For god ordens skyld skal jeg oplyse, at dette høringssvar ikke indeholder analyser og vurderinger, som jeg på noget tidspunkt har mødt i den periode, hvor jeg arbejdede i TDC. Jeg har samtidigt stor respekt for faglig kunnen og kvalitet på de enkelte udførende områder hos mine tidligere kolleger i såvel TDC som andre selskaber. 13

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009

Informationsmemorandum. Udkast juli 2009 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Udkast juli 2009 Udsendt af IT- og Telestyrelsen Danmark www.itst.dk Dette bilag giver en

Læs mere

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010

900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. September 2010 900 MHz-auktion og 1800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne 891,9 896,9 MHz og 936,9 941,9 MHz samt 1710,1-1720,1 MHz og 1805,1-1815,1 MHz Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked

Læs mere

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010

Informationsmemorandum. Bilag B: Oversigt over det danske telemarked. Februar 2010 2,5 GHz auktion Auktion over frekvenser i frekvensbåndene 2500-2690 MHz og 2010-2025 MHz Informationsmemorandum Bilag B: Oversigt over det danske telemarked Februar 2010 Udsendt af IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at:

Erhvervsstyrelsen anfører på side 69 i det udsendte udkast til markedsafgrænsning på detailmarkedet for fastnettilslutninger (marked 1), at: Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt til e-mail: postmar@erst.dk Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade 139 2300 København S Tlf.: 82 33 70 00

Læs mere

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012

800 MHz-auktion. Informationsmemorandum. Bilag D: Oversigt over det danske telemarked. Marts 2012 800 MHz-auktion Auktion over frekvenserne i frekvensbåndene 791-821 MHz og 832-862 Informationsmemorandum Bilag D: Oversigt over det danske telemarked Marts 2012 Udsendt af Erhvervsstyrelsen Danmark www.itst.dk

Læs mere

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: ISSN: 1903-3753 2 Telestatistikken for andet halvår af 2014 giver et indblik i den seneste udvikling på telemarkedet. Her beskrives de væsentligste

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes i 2 eksemplarer et notat fra IT- og Telestyrelsen om omkostninger ved at sikre 100 % s dækning med bredbånd

Læs mere

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail

SuperTel A/S GlobalConnect. Fremsendes alene via mail SuperTel A/S GlobalConnect Fremsendes alene via mail Afgørelse efter telelovens 65 vedrørende TDC A/S prissætning af mobilaccess til SuperTel A/S frikaldsnumre Indledning SuperTel A/S (herefter SuperTel)

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig

Danmark som gigabit-samfund. 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund 7 anbefalinger til et nyt dansk teleforlig Danmark som gigabit-samfund Danmark er én af frontløberne i Europa, når det gælder mobil- og bredbåndsdækning. Over 90 pct. af alle

Læs mere

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tilladelse til anvendelse af frekvenser til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark Tele Danmark A/S Reguleringsforhold Att: Peter Engsig-Karup Nørregade 21, B.216 0900 København C Vores reference: Sagsbehandler: Dato: 13154-18 Henrik Findahl Brodersen 21. december 2000 Tilladelse til

Læs mere

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015

Engrossalg via TDC s Kabel-tv net. Marts 2015 Engrossalg via TDC s Kabel-tv net Marts 2015 Baggrund Den gældende regulering på marked 5 pålægger TDC at tilbyde, at andre teleselskaber kan aftage bredbåndstilslutninger via TDC s kabel-tv net. TDC kan

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at:

Parternes anbringender. TDH anfører i selskabets svar blandt andet, at: Telenor Danmark Holding A/S Regulering og Samtrafik, Wholesale Frederikskaj DK- 1780 København V Tele2 DMT2 A/S Gammel Køge Landevej 55 2500 Valby Afgørelse efter telelovens 1 76 vedr. Telenor Danmark

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL

Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K. Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity A/S Ovengaden Neden Vandet 7 1414 København K Ved. 65-anmodning om afvisning på adgang til VDSL Cybercity har i brev af 2. august 2004 anmodet om at træffe afgørelse efter telelovens 65, fordi

Læs mere

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz

Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet MHz Notat Høringsnotat om den fremtidige frekvensanvendelse i frekvensbåndet 450-470 MHz 7. april 2006 Den 8. december 2005 iværksatte en høring over frekvensanvendelsen i frekvensbåndet 450-470 MHz. Høringsfristen

Læs mere

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet

Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet AFGØRELSE Sags nr. 2015-1893 26-06-2015 Fastsættelse af priser og vilkår for VOIP-grænseflader til det offentlige telenet N A L U N A A R A S U A R T A A T E Q A R N E R M I A Q U T S I S U T T E L E S

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom. Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone. Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom 5. februar 2013 /mobljo Brev fremsendes via e-mail til adressen: p.lemke@vectone.com Afgørelse om den maksimale pris for terminering

Læs mere

Møde om bredbånd i Lyset

Møde om bredbånd i Lyset Møde om bredbånd i Lyset Informationsmøde mandag den 8. januar kl. 19.30. P.gr. julen har vi ikke kunnet reservere mødelokale endnu. Formentlig bliver det i Medborgerhuset eller på Vigerslev Allé Skole.

Læs mere

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber

65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity A/S Overgaden Neden Vandet 7 1414 København K 65 afgørelse vedr. anmodning om at hvilende abonnement ikke kan begrunde afvisning af adgang til delt rå kobber Cybercity har ved brev af 10. juni

Læs mere

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge.

Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Bedre bredbånd i Herslev og Kattinge. Baggrund De eksisterende bredbåndsmuligheder, som enten er eller fastnet via TDC s telefonkabler (PSTN-net) med lave båndbredder (fra under 1 Mbit og op til maks.

Læs mere

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast

Høringssvar på LRIAC model på fiber samt udkast til prisafgørelse på TDC fiber, kabel-tv net samt multicast IT- og Telestyrelsen Att.: Markedskontoret Sendt pr. e-mail til mk@itst.dk Rosenørns Allé 9 DK 1970 Frederiksberg C Tlf: 35 300 400 Fax: 35 300 401 e-mail: de@danskenergi.dk www.danskenergi.dk Dok. ansvarlig:

Læs mere

Tillægsaftale: Redirigering af udenlandstrafik. til Produkttillæg om Gensalg af mobil tjenester

Tillægsaftale: Redirigering af udenlandstrafik. til Produkttillæg om Gensalg af mobil tjenester Aftale nr.: Til aftale nr.: Dato: Tillægsaftale: Redirigering af udenlandstrafik til Produkttillæg om Gensalg af mobil tjenester mellem og TDC A/S Indholdsfortegnelse 1. Præambel...3 2. Aftalens

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen?

1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? 1999 2011 2020. Hvad har telebranchen opnået? Hvor er vi på vej hen? Præsentation TELE 2011, 16. marts 2011 Vicedirektør Finn Petersen IT- og Telestyrelsen Teleforliget - 8. september 1999 Grundlæggende

Læs mere

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark

Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark IT- og Telestyrelsen, den 23. december 2009 Tillæg nr. 6 til tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I GSM-tilladelsen af 23. januar

Læs mere

Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj Trafikken på internetadgangen er ikke krypteret.

Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj Trafikken på internetadgangen er ikke krypteret. Tillægsvilkår for TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit Maj 2008 1. Tillægsaftalen For aftaler om abonnement på TDC Medarbejder Mobilt Bredbånd 15 Mbit gælder følgende vilkår i tillæg til abonnementsvilkår

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 26 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./.

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K. Til udvalget fremsendes hermed til orientering: ./. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Til udvalget fremsendes hermed til orientering:./. Supplerende grundnotat

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet. Tilladelsens omfang

Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet. Tilladelsens omfang Telestyrelsen den 21. december 2000 Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt 2. generations mobilnet i Danmark I medfør af 3, jf. 9a, og 11, stk. 1, i lov nr. 468 af 12.

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Bilag 106 Offentligt. Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 106 Offentligt Redegørelse for erfaringerne med den nye frekvenslov IT- og Telestyrelsen Januar 2011 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...

Læs mere

Bedste praksis afgørelsen omhandler alene terminering af trafik i TeliaSoneras GSM-mobilnet.

Bedste praksis afgørelsen omhandler alene terminering af trafik i TeliaSoneras GSM-mobilnet. TeliaSonera Danmark A/S Ejby Industrivej 135 2600 Glostrup TeliaSoneras priser for terminering af trafik i GSM-mobilnet har i nærværende afgørelse foretaget en bedste praksis sammenligning baseret på priser

Læs mere

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt

Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Møde: Ordinær generalforsamling 2012 Dato: 22/3-2012 Kl.: 19:00 Sted: Det tidligere rådhus, Borup Deltagere: 52 medlemmer heraf 9 fuldmagter fremmødt Dagsorden: Sag nr. 1. Valg af dirigent. Henrik Mølvig

Læs mere

Dagsorden for mødet. - Velkommen. - Information om Ishøj Fællesantenne. - Hvad skal dagen? - Hvem er hvem?

Dagsorden for mødet. - Velkommen. - Information om Ishøj Fællesantenne. - Hvad skal dagen? - Hvem er hvem? 1 Dagsorden for mødet - Velkommen - Hvad skal dagen? - Hvem er hvem? - Information om Ishøj Fællesantenne - Præsentation v. Netplan - Hvad så nu? - Spørgsmål/svar - skriftligt - Afrunding 2 3 4 Information

Læs mere

Får I det meste ud af YouSee?

Får I det meste ud af YouSee? Får I det meste ud af YouSee? Digitalt tv med Danmarks største udvalg af HD-kanaler Adgang til 18 mio. musiknumre med YouSee Musik uanset hvor du er Se de nyeste film og serier med YouBio Mobiltelefoni

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering.

I den forbindelse iværksættes en høring vedrørende en eventuel ny forsyningspligtregulering. Debatoplæg Forsyningspligtanalyse 2006 Debatoplæg om en fremtidig regulering af forsyningspligt på teleområdet 10. marts 2006 Anmodning om høringssvar Den gældende lovgivning på teleområdet indeholder

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014.

Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Bilag 6 Interview med MF for Socialdemokraterne og formand for Udenrigspolitisk Nævn Mette Gjerskov i Deadline den 23. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a38f7

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse:

I medfør af telelovens 72, stk. 1, jf. 73, stk. 1, træffer IT- og Telestyrelsen herefter følgende afgørelse: Afgørelse vedrørende Hi3G s standardtilbud af 19. juni 2008 på engrosmarkedet for terminering i Hi3G Denmark ApS s mobilnet (marked 16) 2. september 2009 Indledning Den 4. april 2008 traf afgørelse over

Læs mere

GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S

GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S GSM1-tilladelse til Tele Danmark A/S Opdateret 23.12.1999 (Telestyrelsen den 28. februar 1997) Tilladelse til etablering og drift af et GSM-net i Danmark med tilhørende basale tjenester I medfør af 3,

Læs mere

Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet

Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet Rapport om krydsportabilitet - om muligheden for indførelse af lovkrav om krydsportabilitet IT- og Telestyrelsen Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 BAGGRUND...3 METODE...4 HISTORIK...5

Læs mere

Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester

Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester Telestyrelsen den 12. juni 1997 (senest ændret den 23. maj 2002) Tilladelse til etablering og drift af et RLL DCS1800-net i Danmark med tilhørende basale tjenester I medfør af 3 og 11, stk. 1-2, i lov

Læs mere

Song Networks klager vedr. erhvervstelemarkederne

Song Networks klager vedr. erhvervstelemarkederne Song Networks klager vedr. erhvervstelemarkederne Journal nr.3/1120-0100-0557/mha/sek Rådsmødet den 28. april 2004 Resumé 1. Song Networks A/S (Song), der udbyder fastnettelefoni til erhvervsvirksomheder,

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 8 i mobil gensalgsaftale, og er, hvis ikke andet står anført, gældende fra 1. januar 2008. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle

Læs mere

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005

eyjo IT Consulting AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 AKB Afdeling 207, Ejendomskontoret Att.: Dion Madsen Urbansgade 2 2100 København Ø Østerbro d. 5. december 2005 Rådgivning i forbindelse med installation af bolignet. Ejendommen beliggende Urbansgade 2,

Læs mere

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende:

1 AFGØRELSE IT- og Telestyrelsen træffer i medfør af 51f, stk. 8, nr. 2, jf. 51f, stk. 5, nr. 2 i teleloven 1 følgende: Barablu Mobile Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP UK Barablu Mobil Ørestads Boulevard 61, opgang 1(F), 1. sal 2300 København S Fremsendes alene via mail Bedste praksis 3-afgørelse overfor Barablu om

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

1. Tillægsaftalen. Det fremgår af ordrebekræftelsen fra TDC, hvilken abonnementsform aftalen omfatter.

1. Tillægsaftalen. Det fremgår af ordrebekræftelsen fra TDC, hvilken abonnementsform aftalen omfatter. Tillægsvilkår for TDC Erhverv Mobilt Bredbånd: TDC Erhverv Mobilt Bredbånd Basis TDC Erhverv Mobilt Bredbånd Medio TDC Erhverv Mobilt Bredbånd Medio 4G TDC Erhverv Mobilt Bredbånd Ekstra TDC Erhverv Mobilt

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Fastnet (herunder ForeningsKombi) Erhvervskunder Oktober 2010 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på fastnettelefoni hos TDC,

Læs mere

De Europæiske Fællesskabers Tidende

De Europæiske Fællesskabers Tidende 17.9.2002 L 249/21 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

Læs mere

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på

Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på TDC A/S regulering@tdc.dk Fremsendes alene via e-mail Afgørelse overfor TDC vedrørende fastsættelse af fradrag i slutbrugerprisen for sparede omkostninger i forbindelse med salg af tjenester på fastnetområdet

Læs mere

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her

Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Velkommen til Stofa og alle dine muligheder med Family Mix Vi er jo lige her Du får det hele i ét stik Hos Stofa vil vi gerne have tilfredse kunder. Derfor gør vi os umage med alt, hvad vi laver. For dig

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø. Sendt pr. mail til postmar@erst.dk. 15. november 2013 Returadresse: HR & Stakeholder Relations, Teglholmsgade 3, 0900 København C, Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø Sendt pr. mail til postmar@erst.dk 15. november 2013 Høringssvar vedr.

Læs mere

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013

Vejledning om. fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer. fra Digital Post. Gældende fra 1. september 2013 Vejledning om fritagelse af virksomheder, foreninger og andre med CVR-nummer fra Digital Post Gældende fra 1. september 2013 Erhvervsstyrelsen, 16. august 2013 1 Indholdsfortegnelse: 1. Hvem er omfattet

Læs mere

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv

Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Tilmelding for foreningsmedlemmer til TDC Foreningsrabat Dansk Erhverv Bestilling vedrørende TDC ForeningsRabat Fastnet Valg af rabataftale: Sæt kryds Aftaleperiode Forbrug pr. år Fastnet til fastnet Fastnet

Læs mere

Informationsmemorandum

Informationsmemorandum 1800 MHz-auktion Tildeling af frekvenser i frekvensbåndene 1720,1-1785,0 MHz og 1815,1-1880,0 MHz Informationsmemorandum Bilag D Udkast til tilladelser Udkast 17. maj 2016 Udsendt af Energistyrelsen Danmark

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup. København den 2. juni 2006. Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup København den 2. juni 2006 Klage over tv-reklame for Cybercity udsendt på TV 2/Danmark A/S Jan Lauridtsen har den 8. marts 2006 indgivet

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme.

Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder. Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Smidstrup Antenneforening giver dig muligheder Få mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Få din tv-pakke som du vil have den Smidstrup Antenneforening har over 100 tv-kanaler.

Læs mere

Priser og vilkår. Priser. Skattefri Mobil Skattefri Mobilt Bredbånd. Grundpriser. Tillægsprodukter. Skattefri Mobil

Priser og vilkår. Priser. Skattefri Mobil Skattefri Mobilt Bredbånd. Grundpriser. Tillægsprodukter. Skattefri Mobil Skattefri Mobil Der henvises til priser for Privatprodukter samt Generelle Betingelser - det med småt - for privatkunder. Her er angivet særlige priser for Skattefri Mobil. er angivet i DKK inkl. moms.

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år 73 % af alle danske virksomheder er kunder hos TDC Erhverv fordi de har en forretning, der skal køre Gennemført af

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester

Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Se vedlagte modtagerliste Høring over Kommissionens meddelelse om revision af den europæiske fælles ramme for elektroniske kommunikationsnet og - tjenester Vedlagt fremsendes i høring Kommissions meddelelse

Læs mere

Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling Sømod Fiberlaug, 04.02.2015 Sted: Lokaler udlånt af Ungdomsskolen på Horsebakken 19, 2400 København NV Deltagere: I alt var 66 medlemmer repræsenteret (heraf 22 ved fuldmagt).

Læs mere

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er

Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er 5 Jeg kunne godt gentage hvad jeg har sagt de sidste par år, men det bliver sgu så kedeligt. Og i ved alle at underholdninger er dyrt, konkurrencen er hård og alt det andet intetsigende plader 6 At kalde

Læs mere

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom

Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom Mundio Mobile (Denmark) Limited 54 Marsh Wall London E14 9TP United Kingdom Afgørelse om fastsættelse af maksimalprisen efter LRAIC-metoden over for Mundio Mobile (Denmark) Limited på markedet for mobilterminering

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert

Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 69 Offentligt Danmark i digital balance - v/koncerndirektør Martin Lippert Foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer 1 Agenda 1) TDCs

Læs mere

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007.

Prisplan 2. Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Bilag 8 Prisplan 2 Denne prisliste erstatter hidtidige bilag 12 i mobil gensalgsaftale, og er gældende fra 1. januar 2007. Denne prisliste er indgået under forbehold for eventuelle ændringer som følge

Læs mere

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET

HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET E-MAIL (postmar@erst.dk) Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø HØRINGSSVAR - UDKAST TIL MARKEDSAFGRÆNSNING PÅ ENGROSMARKEDET FOR TERMINERING AF SMS I INDIVIDUELLE MOBILNET 1. INDLEDNING

Læs mere

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer

Forbrugerombudsmandens vejledning om markedsføring i tv-reklamer Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att. Forbrugerombudsmand Henrik Øe Sendt pr. e-mail til Chefkonsulent Tina Morell Nielsen (tmn@kfst.dk) 1. april 2014 Forbrugerombudsmandens vejledning

Læs mere

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder

Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Medlemsvilkår for TDC ForeningsRabat Mobiltelefoni og -data, Erhvervskunder Oktober 2013 1 Omfang Aftale om TDC ForeningsRabat forudsætter, at kunden har abonnement på mobiltelefoni hos TDC, i hvilken

Læs mere

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre

Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre It-infrastruktur 9 1. It-infrastruktur Figur 1.1 Bredbåndsdækning 1 8 Procent 96 98 98 9 9 97 9 9 9 9 87 88 6 4 64 6 6 6 47 5 44 2 14 4 5 9 Adsl 512 Kabelmodem FWA 3G Optiske fibre 21 22 23 24 25 26 Kilde:

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

TDC A/S Nørregade København C. Att: Juridisk afdeling

TDC A/S Nørregade København C. Att: Juridisk afdeling TDC A/S Nørregade 21 0900 København C Att: Juridisk afdeling Afgørelse efter telelovens 1 76 vedrørende TDC A/S markedsføring om opgradering af bredbånd over for gensolgte bredbåndskunder 20. maj 2008

Læs mere

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til.

Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Få optimeret dit firmas website til mobilen og styrk dit image ud af til. Hvorfor? Vi danskere vil være på nettet overalt. Og det kan ses på mængden af datatrafik, vi henter og sender til og fra vores

Læs mere

Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa. Marts, 2014

Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa. Marts, 2014 Sammenligning af Ølgod Antenneforening og SE/Stofa Marts, 2014 1 Via et medlemskab af Ølgod Antenneforening er du sikret medindflydelse og støtter dit lokal-samfund Ølgod Antenneforening er en "non-profit"

Læs mere

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014

Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen. Telefagligt Forum. 27. august 2014 Nalunaarasuartaateqarnermi Aqutsisut Telestyrelsen Telefagligt Forum 27. august 2014 Agenda u Velkomst u Præsentation af Telefagligt Forum u Status på Liberaliseringsprocessen u Indlæg fra TELE-POST u

Læs mere

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse.

Telia og Telenor anmoder derfor om, at Erhvervsstyrelsen genoptager og revurderer den tilgrundliggende markedsundersøgelse. 5. december 2014 Høringsnotat for LRAIC-mobil tale og sms Erhvervsstyrelsen sendte udkast til LRAIC-prisafgørelser for mobilterminering af taleopkald og sms for 2015 med tilhørende LRAIC-model i høring

Læs mere

Afkobling af støtten til stivelseskartofler.

Afkobling af støtten til stivelseskartofler. Side 1 af 5 Notat Til KMC og AKV/Langholt Fra Ole Klintgaard Larsen Dato 11. marts 2010 Afkobling af støtten til stivelseskartofler. I. Indledning. I forbindelse med sundhedstjekket af EU s landbrugspolitik

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

IT- og Telestyrelsen modtog høringssvar fra TDC, Telenor, Telia, Hi3G og Europa-Kommissionen.

IT- og Telestyrelsen modtog høringssvar fra TDC, Telenor, Telia, Hi3G og Europa-Kommissionen. Høringsnotat Høringsnotat i forbindelse med udkast til LRAIC-prisafgørelse om mobiltermineringspriserne i 2011 overfor TDC, Telenor, Telia og Hi3G modtog høringssvar fra TDC, Telenor, Telia, Hi3G og Europa-Kommissionen.

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Hos os får du mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme.

Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Hos os får du mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Dine muligheder hos Støvring Antenneforening Hos os får du mere underholdning, end du kan drømme om. Til alle dine skærme. Få din tv-pakke som du vil have den Hos Støvring Antenneforening er det helt op

Læs mere

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl

30. Samtrafikforum. Mandag den 24. oktober 2011 kl 30. Samtrafikforum Mandag den 24. oktober 2011 kl. 12.30 14.30 Dagsorden: 1. Velkomst 2. Præsentation af markedsanalyserne på de tre bredbåndsmarkeder 3. Drøftelse/spørgsmål 4. Tentativ tidsplan for igangværende

Læs mere