Transkript

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11 Pr. mail Styrelsen for Bibliotek og Medier Radio og tv 1553 Kbh. V Att.: Kaspar Lindhardt 12. september 2011 Vedr. Høring over rapport om udviklingen af digital radio Gizmolink har med tak modtaget Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport om udviklingen af digital radio. Indledningsvis ønsker vi som den største producent af digitale radiomodtagere i Skandinavien,at udtrykke stor anerkendelse af det arbejde, der er gjort for at kortlægge dette meget komplicerede område.erfaringerne fra Norge viser hvor værdifuldt det er for samfundet, når der træffes en entydig beslutning på et oplyst grundlag. Vi er som producent af radioapparatermeget optaget af hvordan det sikres at radiomediet fortsat kan udvikle sig. Og vi er ikke I tvivl om at en fortsat digitalisering er nødvendig for at mediet forbliver relevant for brugerne og samfundet. Andre medier, som tv og aviserne, har kunnet tilrette deres produkter således at disse mere målrettet og klart formateret dækker brugernes behov. Dette har givet brugerne merværdi og hjulpet industriens udviklingsmuligheder. Digitalisering af radio bør først og fremmest ske af hensyn til lytterne, men også af hensyn til demokratiet og kulturen og til branchen. Det er forkert at reducere spørgsmålet til at være et teknisk anliggende. Radioen høres dagligt af mere end 80% af danskerne og er langt mere end blot underholdning og god musik. For Danmark, en nation med under seks million indbyggere, i en stadig mere globaliseret verden er radioen en væsentlig bærer af sprog og kultur. Skal radiomediet forblive relevant er det afgørende at den udvikles i takt med brugernes forventninger. Vi savner dette perspektiv i notatet. Som en af de største producenter af digitale radiomodtagere, må vi henlede opmærksomheden på at både vi, vores kunder og borgerne, er afhængige af entydige, klare udmeldinger omkring valget af fremtidige standarder. En samlet offensiv plan for digital radio vil betyde at vi kan udvikle industrien, arbejdspladser og at brugerne opnår en række fordel. Hvis der derimod, fortsat sendes usikre og modsat rettede signaler, bliver markedet nervøst og både brugerne og industrienrisikerer unødvendige investeringer i teknologi med kort levetid.der er således ingen tvivl om at de usikre og ofte forskelligrettede meldinger om valg af digital platform, som periodevis har præget det danske radiomarked, har haft en negativ effekt på investeringer i alle led, og givet en manglende tiltro til det danske radiomarked. Danmark bør sikre at etableringen af flere frekvenser sker på en gennemprøvet, nabolands koordineret teknik og bør fravælge al snak om teknikker, der enten ikke er gennemtestet, endnu ikke er i produktion, ikke er valgt i nabolandene eller på anden måde tangerer det eksperimentelle. Efter at dialog med de øvrige producenter i

12 markedet af radiomodtagere og chips til digitale radioer står det klart at DVB-T2 og DRM+ ikke er et realistisk bud på en ny teknik (se høringssvar fra Frontier Silicon). Vi har som radioapparatproducent ikke ressourcer til at eksperimentere og vi ved, at Danmark vil være uinteressant for øvrige aktører såfremt der ikke træffes klare valg. Det står således klart at der ikke er noget alternativ til DAB og DAB+. Det er muligt at man om nogle år ville have valgt en anden løsning, men i dag må vi konstatere at DAB sendenettet findes, at hver tredje danske husstand allerede har en DAB radio og at det er denne teknologi som både Tyskland, UK, Norge og flere andre har valgt. Og at det er denne teknologi som alle producenter af radioapparater til det europæiske marked bygger deres produkter på. Høringsmaterialet bør i sin endelig form give politikerne et klart grundlag at træffe deres beslutninger på: - DVBT-2A bliver ikke standarden for digital radio. Den findes ikke i hverken chips, eller radioapparater og ingen lande benytter den (for uddybning heraf se separat høringssvar fra Frontier Silicon) - DMB+ er tilsvarende ikke en anvendelig standard i mange år frem (se også høringssvar fra Frontier Silicon) - DAB+ kan modtages på langt de fleste af de dab modtagere, som allerede står i danskernes hjem. Og på alle de apparater, som i dag sælges i butikkerne. - Internettet er ikke anvendeligt til broadcast. Dels vil det ikke kunne lade sig gøre at skabe den nødvendige kapacitet som kan erstatte broadcast. Dels vil radiolytning bliver væsentligt fordyret for både brugerne og broadcasterne. IP har så store begrænsninger til broadcast at det næppe kommer til at spille den helt store rolle i mange år fremover. Sigende er det også, at kun ca 2% af radiolytningen foregår vi nettet. - Det er, set fra både et bruger synspunkt, et teknologi synspunkt og et industrisynspunkt, helt afgørende at Danmark vælger samme teknologiske platform som resten af Europa. Tyskland, Norge, Schweiz, UK og flere andre har allerede valgt DAB og skal man som dansker fortsat kunne høre radio i sin bil når man kører uden for landets grænser, bør Danmark også vælge DAB og DAB+. - Vi er ikke enige i at den foreløbige digitalisering i Danmarkikke er en succes. Lytningen på digitalradio er omfattende og flere af de nye formater er fuldt bæredygtige. Og at hver tredje husstand har en DAB radio i hjemmet er - med den begrænsede indsats der er gjort for at promovere digital radio imponerende. - Det er set fra et forbrugermæssigt synspunkt ønskeligt at brugerne ikke skal skifte teknisk platform, når de ønsker at skifte mellem radiokanalerne. I det man derved sikrer at lytterne let kan finde deres kanaler.det fremgår ikke af notatet hvor mange lokalradiostationer, der rent faktisk skal skabes plads til. Etableres en Mux 3 i DAB+ vil der blive plads til ca. 20 stationer i hver af de 13 sendeområder. I alt 260 hvilket burde dække behovet for såvel DR, Kommerciel lokalradio som græsrodsradio. - Priserne på DAB radioer er i gennem de sidste syv år faldet med godt 75%. En entydig beslutning om overgang til DAB og DAB+ i Danmark, vil igennem

13 volume i markedet, sikre at forbrugerne fremover kan få endnu billigere radiomodtagere. Udskiftningen af radiomodtagerne i hjemmet vil således blive en meget lille omkostning for den enkelte husstand. En række områder er kun i begrænset omfang belyst i notatet og er derfor vanskelige at forholde sig til: - Det er uklart hvad det reelt koster at opbygge MUX3. Det er derfor ikke muligt at forholde sig til denne del af høringssvaret. - Det er uklart hvad det vil koste at opretholde og fortsat udbygge et FM sendenet i årene fremover. Både for samfundet, men også for radiostationerne. - Det savnes vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af at opretholde sendinger på en gammel teknologi som FM. For input hertil, se høringssvar fra WDMB. - Det er uklart hvor mange FM radioer brugerne vil købe, og senere skal kasserer hvis man vælger ikke at komme med en klar melding om hvornår digitaliseringen skal foregå. Gizmolink vil anbefale at der: - træffebeslutning om etablering af MUX3 på DAB+ - træffes beslutning om slukning af FM sendenettet. Senest i Gizmolink vil foreslå at der til det videre arbejde med notatet hentes inspiration og viden fra Norge. Er der brug for konkret viden fra, eller dialog med, nogle af de globale aktører på radiomarkedet står Gismolink gerne til rådighed med kontakter. Tilsvarende står vi naturligvis til rådighed, såfremt styrelsen ønsker en uddybning af ovenstående. Henvendelse herom kan rettes til adm. direktør Thomas Schwartz, ts@gizmolink.dk eller mobil eller strategisk rådgiverole Mølgaard, oml@internationalreceivercompany.com, mobil Med venlig hilsen Gizmolink Thomas Schwartz

14 Pr. mail Styrelsen for Bibliotek og Medier Radio og tv 1553 Kbh. V Att.: Kaspar Lindhardt 12. september 2011 Vedr. Høring over rapport om udviklingen af digital radio New Radio APS (Radio100, Radio Soft mm) har med tak modtaget Styrelsen for Bibliotek og Mediers rapport om udviklingen af digital radio. Indledningsvis ønsker vi at udtrykke stor anerkendelse af det arbejde, der er gjort for at kortlægge dette meget komplicerede område.rapporten viser med stor tydelighed, at alle aspekterne af beslutningen om en digital radiostrategi hænger sammen, hvorfor det er kompliceret at besvare de enkelte opstillede spørgsmål separat. New Radio er meget optaget af hvordan det sikres, at radiomediet fortsat kan udvikle sig. Og vi er ikke I tvivl om at en fortsat digitalisering er nødvendig for at mediet forbliver relevant for brugerne og samfundet. Andre medier, som tv og aviserne, har kunnet tilrette deres produkter således at disse mere målrettet og klart formateret dækker brugernes behov. Dette har givet brugerne merværdi og mediehusene udviklingsmuligheder. Digitalisering af radio bør først og fremmest ske af hensyn til lytterne, men også af hensyn til demokratiet og kulturen og til branchen. Det er forkert at reducere spørgsmålet til at være et teknisk anliggende. Radioen høres dagligt af mere end 80% af danskerne og er langt mere end blot underholdning og god musik. For Danmark, en nation med under seks million indbyggere, i en stadig mere globaliseret verden er radioen en væsentlig bærer af sprog og kultur. Skal radiomediet forblive relevant er det afgørende at den udvikles i takt med brugernes forventninger. Vi savner dette perspektiv i notatet. Grundlæggende finder vi, at den helt essentielle præmis ikke er til stede i papiret. For at sikre en overgang til digital radio, og et skift fra FM til DAB, er det nødvendigtat der politisk træffes beslutning om at samfundet stiller det nødvendige sendenet til rådighed. DR har gennem de sidste år fået ekstra ressourcer stillet til rådighed for at kunne opbygge og eksperimentere med et nyt sendenet. Såfremt det vedtages at hele Danmarks radioudbud skal digitaliseres, må der derfor retfærdighedsvist stilles det fornødne sendenet til rådighed. Dette falder også i tråd med beslutningen i tillægsaftalen af 9. juni-medieforliget, hvor replanlægningen af FM båndet blev skrinlagt, idet Det vil ikke være rimeligt at påføre de lokale stationer store udgifter til nyt sendeudstyr mv de lokale stationer har først og fremmest brug for en stabil konkurrencesituation og for at kende deres rammevilkår i en længere periode. Radiomarkedet i Danmark er ikke stort og økonomien er for lokale stationer så snæver, at det er umuligt at finansiere opbygningen af et nyt sendenet. Man risikerer at flere

15 stationer ikke vil have råd til DAB, hvis de selv skal finansiere opbygningen af et parallelt net. Vores øvrige kommentarer til valg af strategi skal derfor lægges i forlængelse af de ovenstående indledende præmisser. Der er grundlæggende brug for mere frekvensplads i Danmark. Nye snævert formaterede musikservices, indholdssites, nyhedskanaler etc. sætter radiomediet under pres og den eneste måde at sikre at mediet fortsat vil være relevant for brugerne og en attraktiv forretning for os som broadcaster, er at det bliver muligt at stille flere kanaler til rådighed. Kun derved kan vi sikre at lytterne får den samme valgfrihed på radiomediet som øvrige platforme tilbyder dem. De første skridt til digitalisering, som er taget i Danmark bekræfter at dette er attraktivt for lytterne. Lytningen på især DRs digitale kanaler, er et meget positivt tegn herom. Vi er således ikke enige i notatets konklusion om at den foreløbige digitalisering, ikke er en succes. Hver tredje husstand har en DAB radio og lytningen på digitalradio er omfattende. Flere af de nye unikke digitale formater, som DR har eller har haft - ville også være fuldt kommercielt bæredygtige. Desværre har udviklingsmulighederne være forbeholdt DR. Kun få kommercielle broadcastere har fået mulighed for at udnytte de digitale sendemuligheder på vilkår, som gør det muligt at etablere en sammenhængende forretningsmodel. Tilsvarende har de blandede signaler om radiomediets fremtid og udviklingsmuligheder holdt nye, potentielle aktører ude af det danske radiomarked. Entydige signaler om digitalisering og at det danske samfund understøtter radiomediet, vil således gøre det attraktivt for andre, eksempelvis globale radioaktører, at starte kanaler i Danmark. Det er derfor helt afgørende at der med den nye strategi sendes et signal om: - radiomediet er politisk og samfundsøkonomisk vigtigt - at radiomediet skal udvikles - at der er vilje til at skabe de rette rammevilkår for kommercielle broadcastere. Danmark bør sikre at etableringen af flere frekvenser sker på en gennemprøvet, nabolands koordineret teknik og bør fravælge al snak om teknikker, der enten ikke er gennemtestet, endnu ikke er i produktion, ikke er valgt i nabolandene eller på anden måde tangerer det eksperimentelle. Efter dialog med de største producenter i markedet af radiomodtagere og chips til digitale radioer, står det klart at hverken DVB-T2eller DRM+ er realistiske bud på en ny teknik (se høringssvar fra Frontier Silicon). Det kommercielle radiomarked i Danmark har ikke ressourcer til at eksperimentere på dette område. Lige så klart står det at der ikke er noget alternativ til DAB og DAB+. Det er muligt at man om nogle år ville have valgt en anden løsning, men i dag må vi konstatere at sendenettet findes, at hver tredje danske husstand allerede har en DAB radio og at det er denne teknologi som både Tyskland, UK, Norge og flere andre har valgt. New Radio har ikke nogen grundfæstet holdning til under hvilke vilkår eller teknikker de ikke-kommercielle lokalradiostationer skal sende på. Vi finder det dog helt naturligt at man af hensyn til lytterne sikrer, at alle radioudbydere sender på samme tekniske præmisser. En MUX 3 etableret med DAB+ vil sikre at der er plads til alle. Opdelt i 13 regioner og med plads til ca. 20 kanaler i hvert område vil der være plads til mere end 260 stationer, hvilket dækker behovet. New Radio finder tanken om netradio spændende og relevant og selv om IP har store begrænsninger til broadcast er der ingen tvivl om at radio baseret på IP i fremtiden vil spille en større rolle. Det er dog vigtigt at påpege at alle analyser peger på at IP båret radio ikke kan afløse broadcast. Dels er det ikke muligt at etablerer tilstrækkelig

16 frekvensplads, dels vil IP båret radio være dyrerefor både broadcaster og lyttere. Endelig har udviklingen på internetradio vist sig at gå betydeligt langsommere end forventet. Netradio er derfor ikke noget alternativ til hverken FM, DAB eller DAB+, hverken nu eller 2020 eller T Høringsbrevet opfordrer til alternativer til den planlagte opbygning af DAB- blok 3.New Radio finder det af største væsentlighed at alle broadcastere er til stede der hvor lytterne er. Det relevante scenarie er derfor at: - Man opbygger DAB-blok 3 med offentlige midler - Betaling for drift af det digitale sendenet er en offentlig udgift indtil FM er slukket - i stil med al anden infrastruktur. - Man kombinerer overgangen til DAB og DAB+ med forlængelse af sendetilladelser til 2021 for derigennem at sikre de mindre, kommercielle lokalradioer et ressourcemæssigt og økonomisk incitament til at flytter over på DAB. Hvis der skabes usikkerhed om frekvenser og sendetilladelser og ansøgninger og forlængelser ender i en limbo mellem FM og DAB så vil ingen finde det relevant at flytte til DAB. - Man fastlægger en slukkedato for FM, foreslået Slukningen er dog afhængig af at: o Der kan findes midler til en massiv oplysningskampagne, som det også skete da TV blev digitaliseret. o 75% af danskerne har mindst én Digital radio o mindst 50% af danskerne lytter på digital radio i løbet af en dag. Svarende til kravene i Norge. Afslutningsvist opfordrer New Radio til at kombinere beslutningen om en fremtidig ændring af mediestøtten med en beslutning om finansiering af opbygningen af et digitalt radionet i Danmark. Vi står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse synspunkter ønskes. Tilsvarende kan vi bidrage med kontakt til broadcaster og producenter i de lande som har haft tilsvarende overvejelser. Henvendelse herom kan rettes til direktør Jim Receveur på telefon eller mail jr@radio100.dk eller bestyrelsesmedlem Ole Mølgaard, , mail olemlgaard@gmail.com. Med venlig hilsen New Radio ApS Jim Receveur DR Jura Politik Strategi DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C Caroline Reiler D F E care@dr.dk 12. september 2011

17 Styrelsen for Bibliotek og Medier Radio og tv H.C. Andersens Boulevard København V Pr. til rtv@bibliotekogmedier.dk Høring over rapport om udviklingen af digital radio DR takker for lejligheden til at kommentere på det af Biblioteksstyrelsen udarbejdede høringsgrundlag: Foreløbig rapport om udviklingen af digital radio. Det er overordnet DRs opfattelse, at rapporten på udmærket vis behandler og vurderer de problemstillinger, der foreligger før en beslutning om den langsigtede strategi for radioområdet, og at DRs synspunkter herunder er fint redegjort for. DR har derfor alene nogle enkelte bemærkninger. DR støtter på længere sigt et analogt sluk af FM og en etablering af DAB blok 3 såfremt disse beslutninger kædes sammen, og der er fundet en tilfredsstillende løsning på de tekniske udfordringer med modtageforhold og dækningen i biler. Kun derved sikres en effektiv migration af lyttere og kanaler. DR konstaterer med tilfredshed, at styrelsen lægger til grund, at finansiering og driftsomkostninger for DAB blok 3 betales af parterne på baggrund af den kapacitet, som de hver især anvender. DR vil dog i forlængelse heraf bemærke, at DR ikke ser sendesamvirker som en relevant organisationsform ved etablering af DAB blok 3. Ikke mindst i betragtning af investeringens størrelse, er der behov for klare organisatoriske linjer. DR har derudover nogle få faktuelle og teknisk relaterede bemærkninger, der fremsendes separat, således som der blev opfordret til på det for nylig afholdte høringsmøde. Med venlig hilsen Caroline Reiler Direktør, Jura Politik Strategi

18 Kære Kaspar Lindhardt Hermed følger vedlagt DRs svar på høringen over den foreløbige rapport om udviklingen af digital radio. Endvidere herunder nogle få tekniske bemærkninger: Vedr. sammenligning af DAB+ og DVB-T2 Sammenligningen mellem DAB+ og DVB-T2 er ikke korrekt: den mulige kapacitetsforbedring ved brug af en variant af DVB-T2 vil give en kapacitetsbedring i forhold til DAB+ på omkring en faktor 2 jf. en netop offentliggjort rapport fra EBU, EBU Tech Kapaciteten i et DVB-T2 multipleks med båndbredden 1,7 MHz som for DAB/DAB+ og med sammenlignelige krav til sendenet og modtageforhold (mobil modtagelse, robusthed og store SNF (single-frekvens-net)), vil give en effektiv kapacitet på godt 2 Mbit/s, hvor et DAB eller DAB+ multipleks giver 1152 Mbit/s. Dvs. der er ikke tale om en 3-dobling af kapaciteten som angivet i høringsmaterialet, bl.a. i tabel 4. Endvidere fremgår det af tabel 4 og andre steder i rapporten, at størstedelen af sendeudstyret til DAB vil kunne genbruges til DVB-T2. Det er ikke korrekt, idet udstyr både til distribution af signalet til senderne samt senderne vil skulle udskiftes fuldstændigt. Derimod er det korrekt, at sendeudstyret fra DAB umiddelbart kan anvendes til DAB+. Bedste hilsner Carsten Corneliussen Strategi og Politik, JPS DR DR Byen DK-0999 København C T D M cco@dr.dk

19 Styrelsen for Bibliotek og Medier Radio og tv H. C. Andersens Boulevard København V Sendt per mail til rtv@bibliotekogmedier.dk Aalborg, den 12. september 2011

20 Høring over rapport om udviklingen af digital radio Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har modtaget Styrelsens rapport om udviklingen af digital radio. Rapportens formål er at danne grundlag for en politisk beslutning af en langsigtet digital radiostategi, jf. tillægsaftale af den 9. juni 2009 til medieaftalen for Rapporten rummer, udover en række faktuelle oplysninger om radioteknologier, apparater og sendenet, også vurderinger af stationernes og lytternes interesser, samt en gennemgang af diverse problemstilinger ifht. udvikling af en digital radiostrategi. Og endelig opstiller rapporten nogle scenarier for eventuel digitalisering af radio i Danmark. SAML har med interesse læst rapporten samt deltaget i det af Styrelsen gennemførte høringsmøde den 18. august 2011, hvor de forskellige scenarier og problematikker blev grundigt behandlet. I det medfølgende høringsbrev opstiller Styrelsen en række temaer, som SAML vil kommentere i nævnte rækkefølge; 1. Scenarier Der opridses tre scenarier i rapporten, afventnings-, ekspansions- og migrationsscenariet. SAML finder ikke, at nogen af de opstillede scenarier er fuldt og helt brugbare, idet ingen af de tre inkluderer de ikke-kommercielle lokale radioer. Generelt ser vi ingen grund til, at FM-båndet lukkes, idet hverken branchen eller forbrugerne efterspørger endsige ønsker dette. 2. Kapacitet Om der er et generelt behov for og forretningsmæssigt grundlag for at udnytte øget kapacitet til radio, om det kun er gældende i visse dele af landet, og i givet fald hvor stort er behovet? SAML mener ikke, der er et generelt behov for øget kapacitet til radio, idet der stadig er ledig sendetid på de FM-frekvenser, der er udmeldt til ikke-kommercielle lokale radioer. En kapacitet, der ikke kan udnyttes, sålænge den ikke kommer i udbud. Dette er et ønske, SAML længe har næret, men indtil videre har Styrelsen ikke sendt denne sendetid i udbud. Om der er et forretningsmæssigt grundlag for at udnytte den øgede kapacitet en digitalisering vil kunne generere, ser ikke ud til at være tilfældet. Rapporten påpeger, at radioreklamemarkedet ikke ser ud til at ville kunne vækste yderligere. 3. Tekniske tendenser Om Danmark skal følge Storbritannien, Tyskland og Norge, der lægger op til at anvende standarden DAB+ for public service-radio og kommercielle radioer, og i givet fald hvornår? SAML anbefaler, at standarden DAB+ bruges fremtidigt, samtidigt med at FM-båndet bevares, således at modtagelse på DAB+ bliver et supplement til den daglige radiolytning på FM-båndet. SAML anbefaler en glidende overgang, der tager hensyn til opbygning af sendenet til DAB+ samt til forbrugernes anskaffelse af de apparater, der er nødvendige for modtagelse af det digitaliserede signal. 4. Evt. særlig sendeteknologi kun for ikke-kommerciel radio

21 Om de ikke-kommercielle radioer fortsat skal sende på FM-båndet, også hvis public service-radio og kommercielle radioer på et tidspunkt overgår til digital sending? Og er DRM/DRM+ i så fald en relevant sendeteknologi for de ikkekommercielle stationer? Hvis alle øvrige radioer på et tidspunkt overgår til digital sending, skal de ikke-kommercielle ligeledes overgå til digital sending på samme standard, som benyttes af de øvrige aktører. Det giver ingen mening, at de ikkekommercielle efterlades på FM-båndet, i det tilfælde at al øvrig broadcast radio er digitaliseret. 5. Er netradio fremtiden Om internetradio vil overtage den rolle traditionel broadcast-radio hidtil har haft, og hvilke konsekvenser det i givet fald skal have for videreførslen/reguleringen af FM og digital radio? SAML ser ikke tendenser til, at internetradio vil overtage den rolle traditionel broadcast-radio stadig har, og rapporten ser ud til at komme frem til samme konklusion, at internetradio også fremtidigt er et supplement til traditionel broadcast-radio. Følgelig vil der ikke være konsekvenser for videreførslen/reguleringen af FM og digital radio. 6. Opbygning af DAB-blok 3 Om opbygning af DAB-blok 3 kun er relevant og økonomisk bæredygtig, hvis FMbåndet forlades helt eller delvist (fx fordi de ikke-kommercielle forbliver)? Da SAML anbefaler, at de ikke-kommercielle digitaliseres i samme takt og i samme standard som de øvrige aktører (hvis disse digitaliseres), kan der følgelig kun være tale om, at FM-båndet forlades helt. Om dette er en forudsætning for, at opbygningen af DAB-blok 3 er relevant og bæredygtig, har vi ikke et endeligt bud på, idet de ikke-kommercielle ikke vil være i stand til at bidrage økonomisk til opbygning af DAB-blok 3, og det ser heller ikke ud til, at de kommercielle radioer har den økonomiske formåen dertil endsige interesse deri. Det efterlader DR som eneste aktør. 7. Alternativer til den planlagte opbygning af DAB-blok 3 Om et af de alternativer rapporten nævner er særligt attraktiv og samtidig realistisk, idet rapporten viser, at omkostningerne til etablering og drift af DABblok 3 i høj grad er en følge af kravene om at kunne håndtere beredskabsmeddelelser og have en geografisk dækning svarende til FM, og disse krav følges af, at DRs regionale kanaler er planlagt til at være i DAB-blok 3, kan der tænkes andre alternativer? Som nævnt anbefaler SAML, at også fremtidig broadcast-radio er i FM-båndet. Det synes ikke at være realistisk, hvis hele befolkningen også fremover skal kunne modtage de af DR udsendte beredskabsmeddelser, at forlade FM-båndet helt og opbygge DAB-blok 3, således at DR også fremtidig vil kunne opfylde dette krav. 8. De miljømæssige konsekvenser Dette er ikke et tema, Styrelsen har medtaget i sin rapport. Men en konsekvens af scenarie C, migreringsscenariet, vil være, at forbrugerne skal indkøbe nye apparater for at kunne modtage broadcast-radio. Det vil indebære, at der skal produceres en række apparater, og der skal destrueres en række apparater. Både produktion og destruktion af apparaterne belaster miljøet. Det virker uhensigtsmæssigt, især set i lyset af at ingen, hverken forbrugere eller aktører, efterspørger en digitalisering af radio og at der ikke ser ud til at være noget bud på, hvad FM-båndet i tilfælde af opbygning af DAB-blok 3 skal anvendes til. Digitalisering af radio ser heller ikke ud til at give forbrugerne/lytterne en forbedret lydkvalitet.

22 Venlig hilsen pbv Gitte Thomsen sekretariatsleder

23

24

25 DILEM Drejervej 17, Købehavn NV Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V København, den 7. september 2011 DILEMs høringssvar vedr. en langsigtet digital radiostrategi i Danmark Tak for muligheden for at kommentere et grundigt og velgennemtænkt oplæg vedrørende fremtidens digitale radiostrategi. Emnet er komplekst. De komplekse tekniske aspekter farves af en forrygende udvikling, hvor gårsdagens sandheder hurtigt er antikverede. Samtidigt formoder vi, at det er en realitet, at det store flertal af danske radiolyttere egentlig er ganske tilfredse med FM transmission. I Portugal har man for et halvt år siden slukket for DAB. Selvom DAB i Portugal havde været landsdækkende siden 1998, var det aldrig slået an, og nu er det slukket og lukket. Nedlagt. En slukning af FM i Danmark vil rent politisk være en vanskelig manøvre. For nuværende har måske kun en trediedel af befolkningen hørt om DAB, og meget færre har hørt om de mulige tekniske alternativer. At forklare den danske befolkning hvorfor man skal skrotte nogle millioner FM-radioapparater til fordel for noget, som man ikke mener at have bedt om, kræver, at beslutningstagerne er meget faste i troen på en digital radiostrategis fortrin. Som udgangspunkt vil det derfor stadig være DILEMs opfattelse, at hvis der skal indføres et digitalt radioformat i Danmark bør det søges koordineret med andre lande i EU. DAB er som sådan næppe langtidsholdbar, idet andre og nyere formater som DVB-T2 Lite profil synes at være overlegen både driftsøkonomisk og i kvalitet. Hvis det ender med en digital radioløsning, ser vi gerne at der skabes en fortsat ramme for de ikke kommercielle lokalradioer. En løsningsmulighed kunne være at der laves et udbud i hver af de 13 regioner til en lokal Gatekeeper. Denne skal forpligtes til at tilbyde sendetid til græsrodsradio til kostpris i et nærmere angivet omfang. Scenarier På nuværende tidspunkt kan DILEM ikke anbefale, at man slukker FM båndet. Såfremt man vælger DVB-T2 Lite som den fremtidige digitale radiostandard i DK, anbefaler DILEM Ekspansionsscenariet. Såfremt man bøjer sig for DRs krav om at det skal være DAB+, da det er det mest oplagte for DRs DAB blok, så anbefaler DILEM afventningsscenariet.

26 DILEM anbefaler at man af licensmidlerne afsætter en pulje til forsøg med DVB-T2 Lite i København for en 3 årig forsøgsperiode. Teknikken er interessant, og fortjener en nærmere afprøvning. Uanset hvilken løsning det måtte ende med, må man imidlertid have for øje hvilken spinkel økonomi, som de ikke-kommercielle lokalradioer drives med. Enhver løsning, som forudsætter kostbart indkøb af ny teknologi eller væsentligt forhøjede driftsudgifter, vil betyde dødsstødet for stort set alle ikke-kommercielle lokalradioer. Det er en udfordring, som enhver løsningsmodel skal forholde sig til, hvis de ikke kommercielle radioer skal med over i en digital fremtid. Med venlig hilsen Alex Heick formand Formanden for DILEM Alex Heick, Tonemestervej 9, 2400 Kbh. NV alexheick@dadlnet.dk.

27

28

29 Open Channel ApS Drejervej 17, Købehavn NV Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard København V København, den 5. september 2011 Høringssvar vedr. en langsigtet digital radiostrategi i Danmark Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at DVB-T2 slet ikke omtales i kapitel 18 Ekspansionsscenariet og i kapitel 19 Migreringsscenariet, selvom det fremgår af resumeet på side 6, at DVB-T2 er en mulighed i såvel Ekspansionsscenariet og i Migreringsscenariet. Jeg skal derfor anmode Styrelsen for Biblioteker og Medier om at få opdateret kapitlerne 18 og 19, at DVB-T2 også er en mulighed som DAB+, således at der er kongruens mellem resumeet og kapitlerne 18 og 19. Herudover vil jeg gerne rose Styrelsen for Bibliotek og Medier og IT- og Telestyrelsen for en glimrende foreløbig rapport om udviklingen af digital radio. DVB-T2 Lite profile Jeg skal gøre Styrelsen for Biblioteker og Medier opmærksom på, at DVB organisationen nu i juli måned d.å. har offentliggjort specifikationerne på den nye DVB-T2 version 1.3.1, også kaldet DVB- T2 Lite profil. Den nuværende DVB-T2 version kaldes nu DVB-T2 Base profil. DVB-T2 Lite profilen er beregnet til broadcast af digital radio og mobil tv, som kan modtages af små lavpris-modtagere, der skal kunne håndtere varierende signalforhold I forbindelse med, at man bevæger sig fx hurtigt i tog eller biler. DVB-T2 Lite profilen er ikke en ny terrestrisk digital tv standard, men profilen er baseret på et begrænset delmængde af parametrene i den eksisterende DVB-T2 Base profil, så man undgår mere komplekse tilstande, der bruger mere hukommelse og har brug for større modtagere og derved også reducere strømforbruget i modtagerne. Herudover har man i DVB-T2 Lite givet mulighed for et øget robusthed af det mobile signal ved at indfører to nye FEC parametrene 1/3 og 2/5. Det vil sige, at henholdsvis 2/3 af signalet eller 3/5 af signalet bliver brugt til fejlkorrektion, mens den resterende del bliver brugt til at udsende de faktiske radio-/tv-data med. Traditionelle stationære modtagere kan fortsat modtage et DVB-T2 Lite profil.signal. Jeg skal derfor opfordre til, at man får opdateret rapporten med den nye Lite profil af DVB-T2, således at man ikke længere i rapporten omtaler den fremtidige ikke eksisterende profil DVB-T2A, men i stedet skriver DVB-T2 og DVB-T2 Lite profil. Jeg kan endvidere oplyse, at vores teknologiske partner Protelevision (DK) og T-Vips i forrige uge fik opdateret deres T2 modulator og T2 Gateway til også at kunne håndtere DVB-T2 Lite standalone udover 1,7 MHz båndbredde og det vil vi demonstrere på Protelevision stand på broadcast messen IBC i Amsterdam fra den september. Tekniske tendenser Open Channel kan ikke anbefale, at den fremtidige digitale radiostrategi i Danmark skal baseres på en teknologi, som DAB+, som i dag allerede er forældet. Danmark har siden 1995 forsøgt at indføre digital radio i Danmark ved hjælp af DAB formatet. Målet med at konvertere til digital transmission er at opnå højere lydkvalitet, flere stationer og bedre modstand overfor flervejsmodtagelse, støj og påvirkninger mellem forskellige kanaler end i

30 den analoge FM-radioteknologi. Modsat FM- og AM-radio kan der med DAB udsendes flere radiokanaler på samme frekvens (et multiplex). Indførslen af DAB i Danmark og i udlandet har dog ikke været nogen succes, da flere af stereo- DAB-kanalerne benytter en bitrate under 192 kbps i mpeg 1 layer 2 (MP2), hvilket giver en ringere lyd og især ringere stereolyd end der kan opnås, når FM modtages under rimelige og normale modtagerforhold. Den anden alvorlige kritik, der kan rettes mod DAB-systemet, er, at det er dyrt at drive et DABsendenet. Helt grundlæggende fordi man skal bruge for meget elektrisk effekt (kw) og dermed større og dyrere sendere til at sende for få programmer med DAB. DAB bruger en modulationsform af radiobølger, der er simpel at bygge modtagere til, men medfører at hver bitfejl, der opstår grundet radiostøj, bliver til to bitfejl i modtageren. Samtidig anvender DAB kun et lag ret svagt bit-fejlretning. For at modvirke dette sendes DAB med væsentlig højere effekt end egentligt nødvendigt. Da DAB ikke er blevet nogen succes, har Radioorganisationen WorldDMB lavet en ny standard DAB+, som anvender fejlretning i to lag, idet man ovenpå den originale fejlretning har tilføjet yderligere en fejlretningskode af typen Reed-Solomon. Desværre mister man 8,3% af kapacitet til at overføre bits til denne kode, hvorved DAB's i forvejen lave nytte-bit-rate yderligere bliver nedsat. Til gengæld kan flere bit-fejl rettes, hvorved der kan modtages svagere signalere og dækningen bliver en del bedre. Samtidig indførte man med DAB+ muligheden for at anvende en op til tre gange mere effektive lyd komprimeringsstandard HE-AAC. Det er således muligt med DAB+ at overføre næsten tre gange så mange radiokanaler i samme kvalitet. Da omkostningerne ved at sende et helt DAB-multiplex næsten er den samme, uanset om man anvender DAB og DAB+, så kan transmissionsprisen for hvert DAB+ radiokanal i princippet reduceres til en 1/3. Der er bare det tekniske problem med DAB+, at DAB+ sendes som DAB til og med første lag fejlretning, og at alle de fundamentale svagheder i disse dele af DAB også er at finde i DAB+. Derfor bør man, når der skal udarbejdes en langsigtet plan (strategi) for digitaliseringen af radio i Danmark satse på andre nye transmissionsstandarder som DVB-T2, som giver 2,5-4 gange højere kapacitet end DAB/DAB+-standarden ved samme sendeforhold. DVB-T2 vs. DAB+ udsendt i samme 1,7 MHz VHF raster kanal DAB har en kapacitet på kun kbit/s. DAB+ har ligeledes kbit/s minus 1/12, som bruges til den ekstra fejlretning. Tilbage har DAB+ en bitrate på 1.152*11/12 = kbit/s. En tilsvarende DVB-T2 transmission med samme sendestyrke og samme grundlæggende robusthed vil kunne overføre kbit/s. DVB-T2 vil desuden være bedre indendørs og være mindre følsom for fx impulsstøj (gnister ol). Hvis man ønsker kun at overføre kbit/s vil sendestyrken for DVB-T2 kunne nedsættes 3-5 gange med en tilsvarende forbedring af transmissionsomkostningerne. Hvor DAB som sagt er bundet til MPEG-1 level 2 lyd (MP2), så kan såvel DAB+ og DVB-T2 overføre HE-AAC lyd, der fylder langt mindre og lyder langt bedre. Med HE-AAC lyd formatet opnår man en rimelig lyd på 64 kbit/s.

31 Med DAB+ er der plads til 16 HE-AAC musikprogrammer à 64kbit/s, og med DVB-T2 er der plads til hele 56 HE-AAC musikprogrammer à 64kbit/s, hvor der på DAB kun er plads til 6 musikprogrammer à 192 kbit/s MP2. Såfremt DAB Blok 3 koster 34,5 mio. kr. årligt (afskrivning og drift) eller 2-3 mio. kr. for hvert af 13 områder, så vil man kunne reducere omkostningerne pr. radiokanal til kr./år i forhold til kr./år ved DAB. Det vil sige 1/10 af de nuværende DAB transmissionsomkostninger. DAB DAB+ DVB-T2 Netto kapacitet kbit/s Et program kbit/s Antal programmer Transmissionsudgifter v/ kr./år v/ kr./år Med hensyn til digitale modtagere, så skal man være opmærksom på, at de nuværende DAB radioer ikke kan bruges, hvorfor forbrugerne skal købe nye modtagere, uanset om det er DAB+ eller DVB-T2 man vælger til den fremtidige digitale radio-standard. Til gengæld kan man på de nye DVB-T2 fjernsyn og settop-bokse kunne høre digital radio fra en DVB-T2 sender modsat DAB / DAB+. Særlig sendeteknologi kun for ikke-kommercielle radioer Open Channel kan ikke anbefale, at man indfører flere digitale radioformater til hver sin type af radiostationer i Danmark. Open Channel anbefaler, at man i Danmark vælger et digital radioformat, som har plads til såvel DR, de kommercielle, de lokale og idebaserende radiostationer. Det er vigtigt for lytterne, at alle radiostationer er på samme radioapparat og i samme frekvensområde. Derfor skal DAB blok 1 og 2 samtidigt skifte til DVB-T2 Lite profil som DAB blok 3. Kapacitet / Er netradio fremtiden Udbuddet af radiokanaler i et lokalt område i Danmark er meget ringe, og det gør det ikke bedre, at der er ekstremt dårlig modtager forhold for de lokale radiostationer i Danmark. Lyttere søger derfor væk fra broadcast radioer til fx netradio og/eller podcast / musik på sin smartphone. Et godt eksempel er danske B&O, som er gået væk fra at have FM radio i deres AV-udstyr og i stedet satser på at levere netradioer til deres kunder. Hvis der ikke kommer et større udbud af danske og udenlandske digitale radioer, som kan modtages med en antenne, med en ordentlig lyd og modtagelse, så vil forbrugerne og forbrugerelektronik fortsætte med at gå andre veje og den danske radiobranche vil fortsætte med at have økonomiske problemer. Opbygning af DAB blok 3 Uanset om man slukker for FM båndet eller ej, så er det totalt urealistisk, at DAB blok 3 skal kunne håndtere Danmarks Radios beredskabsforpligtigelse. Desuden er det mere relevant, at man fokuserer på indendørsdækning i byområder end at man fokuserer på en høj geografisk dækning. Open Channel anbefaler derfor, at kravet til den geografiske dækning sættes til minimum fx 60 %, dog således at man løbende har ret til at udvide den geografiske dækning indtil hele landet er dækket. Der er ingen grund til at stille unødvendige

32 dyre krav til de kommercielle, lokale og idebaserende radiostationer. Lad market bestemme selv, hvor mange og hvor de vil sætte deres antenner. Alternativer til den planlagte opbygning af DAB blok 3 Jeg skal for god ordens skyld oplyse, at med DVB-T2 og med DVB-T2 Lite profil kan man tildele en radiostation - i sin egen PLPer - et sæt parameter, således at man får et ekstra robust signal, som med fordel kan bruges til DRs beredskabsmeddelelse. Det kan være en permanent løsning eller den kan være i tilfælde af krig, katastrofer etc. hvor man automatisk tildeler DR en ekstra robusthed. Open Channel anbefaler dog, at det ikke sker på permanent basis, da det vil være konkurrenceforvridning i forhold til de kommercielle radiostationer, såfremt Danmarks Radio P4 altid vil have et bedre signal støj forhold. Open Channel anbefaler som skitseret i rapporten - at man bytter rundt på DAB blok 1 og 2, således at DR disponerer over DAB blok 2 i stedet for, og at det kun er på DRs DAB blok 2, at der er en beredskabsmeddelelse. Og at DRs regionale radioer sendes på DAB blok 2. Samvirke / Gatekeeper model Open Channel anbefaler, at der laves et udbud i hver af de 13 regioner til en lokal Gatekeeper, således at den overskynde kapacitet kan bruges til fx at sende nabolands, etniske og/eller tema radiokanaler enten som FTA eller med betaling. Den ledige kapacitet kan evt. også bruges til at sende mobil tv, VoD, nye digitale service etc. Der er en række stærke regionale radiostationer som ejes af en række regionale dagblade. De vil have en stor interessere i at udvikle deres regionale område. Man kunne stille krav i udbuddet, at den regionale gatekeeper skal være innovative og komme med forslag til nye former for radio, visuel radio, mobil-tv og andre former for digitale servicer. Open Channel kan ikke anbefale at DR eller Terracom Danmark (tidligere BSD) skal drive eller opbygge DAB blok 3. DAB blok 3 og MUX 8 Begge mux ligger i VHF båndet og man kan med fordel drive begge mux fra samme antennepositioner og derved få en anlægs og driftsbesparelse. Desuden får MUX 8 en god indendørs og mobil dækning, såfremt man vælger at mux 8 koordineres med DAB blok 3, hvorved man med fordel kan bruge mux 8 i stedet for mux 6 til sende mobil tv. Takket være DVB-T2s multiplp feature og DVB-T2 Lite profil kan man sende samme tv-kanaler i standard definition i hver sin PLP til såvel almindelige fjernsyn og håndholdte device. Det vil sige, at man ikke behøver at lave et selvstædigt mobilt sendenet til mobilt tv samt man undgår også at skulle encode tv-kanalerne i flere forskellige formater. En forudsætning for modtagelse på mobile enheder er, at den pågældende mux har mobildækning, og skal derfor have mange lav-effekt tv-sender i modsæt til sendenettet for mux 1 5, som anvender få men høj-effekt sender. Tilsvarende vil det være mere hensigtsmæssigt, at mux 6, som ligger i UHF båndet, at den anvender de samme antennepositioner som mux 1-5 hvor hele infrastrukturen er på plads. Herved skal man ikke investere i et nyt sendenet og forbrugerne skal heller ikke ud og investere i en ny antenne, da signalet kommer ind på deres eksisterende UHF tag antenne. Open Channel skal derfor anbefale, at Boxer TVs mobil tv forpligtigelse flyttes fra mux 6 til mux 8, og at man bør overveje at lave et fælles gatekeeper udbud på at drive DAB blok 3 og mux 8. En oplagt gatekeeper kunne være en eller et konsortium af mobil operatører evt. i sam. Mobil operatørerne har - i modsætning til Boxer TV / Terracom - en masse mobilmaster i og udenfor byerne i optil 100 meter højde, har den direkte kundekontakt til mobilkunderne og står for salget at de kommende nødvendige DVB-T2 Lite mobiltelefoner. Desuden har mobiloperatørerne interesse i

33 at de selv ejer og driver MUX 8, at forbrugerne lytter til broadcast radio og tv og derved ikke belaster det mobile net. DVB-T2 Lite er endvidere forløberen til DVB next generation handheld DVB-NGH. Et godt eksempel er mobil- og kabel operatør DNA i Finland. At mux 6 anvendes til at indføre HDTV og DVB-T2 på det terrestriske sendenet, således at man kan lave en glidende overgang fra DVB-T til DVB-T2, hvor man kan øge kapacitet fra de nuværende 106 Mbit/s på mux 1-5 til 222 Mbit/s, når alle 6 UHF mux er overgået til DVB-T2. Det vil betyde, at der er plads til ca. 40 HDTV kanaler på det terrestriske sendenet. Krav om 2. generation transmissionsstandarden i alle radio- og tv-modtager Open Channel anbefaler, at man stiller krav om, at alle radiomodtager solgt i Danmark efter en nærmere fastsat dato skal anvende DVB-T2 transmissionsstandarden, og at den skal kunne håndtere såvel 1.7, 7 og 8 MHz kanal båndbredde. Open Channel anbefaler ligeledes, at man stiller krav om, at alle tv-modtager solgt i Danmark efter en nærmere fastsat dato skal anvende 2. generation transmissionsstandarden af terrestrisk, kabel og satellit; DVB-T2, DVB-C2 og DVB-S2 standarden. Endvidere at DVB-T2 skal kunne håndtere såvel 1.7, 7 og 8 MHz kanal båndbredde. Open Channel anbefaler, at den danske regering tager kontakt til EU kommission, således at det bliver implementeret i hele EU på samme måde man i EU har diskuteret om, at H.264/mpeg4 skal være i alle apparater solgt i EU fra 1. januar Musikafgifter Selv om det ikke er en del af rapporten, så er den største forhindring for at udvikle den danske radiobranche i Danmark, de usædvanlige høje musikafgifter der opkræves i Danmark. Herudover er det et problem, at der skal betales et minimumsvederlag, som gør at man betaler et væsentlig høre andel af sin omsætning end man bør. De betyder, at specielt de små radiostationer bliver forhindret i at sende 24/7, som er normal standard i udlandet, da minimumafgifterne er høje end deres total omsætning. Scenarier På nuværende tidspunkt kan Open Channel ikke anbefale, at man slukker FM båndet. På grund af analog sluk at tv, så sker der en rivende udvikling af DTT teknologi senest med DVB-T2 Lite, som med fordel kan anvendes af transmission af radio. Såfremt man vælger DVB-T2 Lite, som den fremtidige digitale radiostandard i DK anbefaler Open Channel Ekspansionsscenariet. Såfremt man bøjer sig for DRs krav om at det skal være DAB+, da det er det mest oplagte for DRs DAB blok, så anbefaler Open Channel afventningsscenariet. Med venlig hilsen Kenneth Wenzel direktør, cand.polyt.

34

35