Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul

Transkript

1 Modulbeskrivelse 10 Ugers Tværprofessionelt Modul Tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft 15 ECTS Deltagende uddannelser: Bioanalytikeruddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Radiografuddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Godkendt den 16. juni 2016

2 Indhold 1.0 Modulets formål Modulets rammer Modulets læringsmål Modulets tilrettelæggelse Temaets praksisproblemstilling Temaets indhold Temaets tilrettelæggelse Temaets studieaktiviteter Modulets bedømmelse 8

3 1.0 Modulets formål Formålet med modulet er at ruste de studerende til aftagernes behov for medarbejdere, der er kompetente til at arbejde på tværs af professioner og sektorer. De studerende skal træne og øve sig i at indgå i tværprofessionelle samarbejdsrelationer. De skal træne og øve sig i at kunne reflektere og argumentere ud fra egen professionsfaglighed i den fælles opgaveløsning. Modulet sigter på at fremme tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, hvor: Det centrale fokus er borgerens/brugerens/patientens behov og livssituation. To eller flere professioner indgår i løsning af en fælles opgave inden for naturlige arbejdsfællesskaber beskrevet i praksisproblemstillingen (se afsnit 5.0). Studerende bidrager til opgaveløsningen med sine kernekompetencer. Samarbejdet foregår i en atmosfære præget af tryghed, ligeværd, gensidig respekt og imødekommenhed. 2.0 Modulets rammer På modulet indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser. Modulet er på 10 uger og udbydes to gange årligt med start henholdsvis uge 6 og uge 35. Modulets placering og uddannelsernes deltagelse henholdsvis forår og efterår fremgår af nedenstående oversigt: Uddannelser Placering på uddannelsen Deltagelse Bioanalytiker Modul 5 Forår og efterår Ergoterapeut Ernæring og sundhed Fysioterapeut Jordemoder Sygeplejerske Radiograf Katastrofe- og risikomanager Modul 7 Forår og efterår Socialrådgiveruddannelsen Modul 10 Forår og efterår PB i offentlig administration Modul 7 Forår Global Nutrition and Health Modul 9 Efterår Læreruddannelsen Start af 3. semester Efterår 3.0 Modulets læringsmål Den studerende har ved modulets afslutning opnået Viden om: aktuelle udfordringer og forandringer i professioner og professionsidentitet professionens opgaver, roller og ansvar og samspillet med andre professioner i tværprofessionelle og tværsektorielle sammenhænge juridiske rammer og etiske aspekter i samarbejdet mellem professioner og sektorer Færdigheder i at: arbejde helhedsorienteret på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden identificere og kritisk vurdere en relevant tværprofessionel problemstilling samt planlægge og koordinere indsatser eller forløb i forhold hertil kommunikere målrettet og reflekteret i tværprofessionelle sammenhænge, og i relationer med borgere/brugere/patienter 3

4 Kompetencer til at: planlægge og koordinere forløb/indsatser på tværs af professioner og sektorer indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen og andres professionsansvar reflektere over rammer, muligheder og barrierer i det tværprofessionelle samarbejde. Med afsæt i modulets læringsmål er der udarbejdet et Fælles videngrundlag for 10 ugers tværprofessionelt modul. Alle studerende introduceres til og arbejder med det fælles videngrundlag gennem modulet. Dokumentet Fælles videngrundlag kan findes på IntraPol under hvert tema. 4.0 Modulets tilrettelæggelse Omdrejningspunktet for modulet er tværprofessionel læring og samarbejde. De studerende skal øve sig i at samarbejde og arbejde med at sætte sig selv og sin profession i spil i samarbejdet med andre. Der er i modulet lagt vægt på, at de studerende arbejder i tværprofessionelle studiegrupper, og der er et betydeligt fokus på, at de studerende har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. Som ramme for studiegruppens samarbejde udarbejder de studerende en gruppekontrakt. Se pkt Hvis der opstår samarbejdsproblemer i studiegruppen, skal studiegruppen hurtigst muligt kontakte deres vejleder for at løse problemet. Hvis der er brug for yderligere hjælp, kontaktes Studievejledningen på den lokation hvor temaets undervisning finder sted og/eller Uddannelsesleder i Enhed for Tværprofessionel Uddannelse 5.0 Temaets praksisproblemstilling Til temaet Tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft er knyttet følgende praksisproblemstilling: Omkring 5 % af den danske befolkning har en kræftsygdom. Det svarer til omkring personer. For hver borger med kræft er mange flere berørt af sygdommen pårørende, venner, arbejdspladser. I dag er en kræftsygdom ikke en dødsdom, og ca i Danmark lever med diagnosen efter 5 år. Jo tidligere en kræftsygdom diagnosticeres, jo bedre behandlingsmuligheder. Det handler derfor om at kunne opspore tidligt og at kunne give den rette behandling, men også om at kunne leve med en kræftsygdom. Kræftsygdomme har manges bevågenhed. Politikerne har en interesse i, at Danmark lever op til internationale standarder, og i at sundhedsvæsenet fungerer effektivt. Der blev i efteråret 2007 iværksat kræftpakker, som skal sikre tidlig diagnosticering og øget overlevelse. Kræftpakkerne blev indført i samarbejde mellem regeringen og Danske Regioner, og formålet er at forbedre patienternes prognose, give bedre livskvalitet og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag. I sundhedssektoren arbejdes der for at nå de politiske målsætninger for tidlig identifikation, bedre behandling og færre følgevirkninger. Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte begivenheder er tilrettelagt med faste krav til tidspunkter og indhold. Som udgangspunkt følger patienterne et på forhånd planlagt forløb, som kan involvere mange forskellige professioner heriblandt professionerne fra dette tema. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, til udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Samfundsmæssigt er der generelt fokus på at holde borgerne i beskæftigelse, at sikre børn en tryg og social forsvarlig opvækst, at sikre en værdig terminalfase forhold, som alle er aktuelle i forhold til kræft. 4

5 For den enkelte borger kan sygdommen i sig selv betyde, at personen fysisk har svært ved at klare selv enkle daglige gøremål på grund af fx træthed, dårlig ernæring, smerter. Den psykiske tilstand er ofte præget af angst, usikkerhed, håb, sorg, vrede og måske også dårlig samvittighed har jeg røget for meget eller spist forkert? Den sociale situation kan være påvirket af spørgsmål som: "holder netværket?" eller" kan beskæftigelsen bibeholdes?". Dertil kommer, at den iværksatte behandling, som fx stråling eller kemoterapi, i sig selv giver udfordringer. Fysiske bivirkninger som smerter, føleforstyrrelser og kvalme; sociale udfordringer som stort dagligt tidsforbrug til transport til behandling, lange ventetider, behov for hjælp til børnepasning; psykiske følger knyttet til at skulle skabe en identitet som patient, fx i mødet med andre mennesker med kræft i venteværelset. Den kræftsyge borger har således mange og forskelligartede udfordringer knyttet til sin situation og sit møde med behandlingssystemet. Fra mistanken opstår ved f.eks. en screeningsundersøgelse foretaget af radiografen eller bioanalytikeren, og til den første kontakt med egen læge. Som modtager af medmenneskers og internettets gode råd om kost, levevis og alternativ behandling og i mødet med andre mennesker med kræft på kurser i Kræftens Bekæmpelse, og gennem udredning og behandling på specialafdelinger hos sygeplejersker, bioanalytikere og radiografer. Efter det egentlige sygdomsforløb skal borgeren gennem et rehabiliteringsforløb hos bl.a. fysioterapeuten og ergoterapeuten, rettet mod den samlede situation, herunder møde med socialrådgiveren på jobcenter samt en bearbejdning af at skulle leve et liv med kræft, eller måske gennem et terminalt stadie i hjemmet eller på hospice. Grundet den meget komplekse situation er borgeren med kræft i berøring med og har behov for mange fagprofessionelle. Og den enkelte borger med kræft skal agere i forhold til nye og forskellige arenaer. Alle professioner repræsenteret på dette tema skal være i stand til at møde borgerens behov, på rette tid og som del af en proces, der skal opleves sammenhængende for borgeren. Dette stiller spørgsmål til, hvordan vi som fagpersoner: - møder borgeren med reel evidensbaseret viden og rådgivning, uden at fratage borgeren håbet? - kan støtte borgeren gennem forløbet, så den nødvendige behandling gennemføres? - kan medvirke til at sikre en effektiv tværprofessionel indsats gennem dette forløb, så borgeren oplever både kvalitet og en samlet sammenhængende indsats? - kan medvirke til, at borgeren ikke kommer i klemme mellem systemets krav til hurtig tilbagevenden til beskæftigelse og indgribende behandlinger, hvis ikke borgeren er klar? - Sikrer, at borgeren ikke sidder tilbage med en oplevelse af mange mennesker, mange meninger, mange hensigter. 6.0 Temaets indhold Temaets indhold er inddelt i følgende områder: 1. Kernefaglighed og tværprofessionelt samarbejde Centrale emner: Professionsbegrebet og professionsforståelse, forståelse for egen og andres kernekompetencer som udgangspunkt for et tværprofessionelt samarbejde. Introduktion til og arbejde med tværprofessionelt samarbejde som begreb, f.eks. IPLS (Inter Professionel Læring og Samarbejde). 2. Patientforløb og sundhedsvæsenets organisering Centrale emner: Sundhedsvæsenets organisering i relation til bl.a. kræftpakker og patientforløb med fokus på forståelse for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejdes betydning for kræftpatienters forløb. 3. Etik og jura Centrale emner: Etiske dilemmaer og sundhedsjura knyttet til tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft. 5

6 4. Kommunikation og anvendelse af IT Centrale emner: Sikker mundtlig kommunikation, IT-kommunikation, konflikthåndtering, roller, magt og hierarki, relation/indhold, kultur med fokus på problemstillinger i tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft. 5. Diagnostik, behandling og forebyggelse Centrale emner: Patologi, ætiologi, diagnostik, behandling, patientoplevelser, samt primær, sekundær og tertiær forebyggelse af kræft med fokus på problemstillinger i tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft. 6. Kvalitetsudvikling Centrale emner: Det tværprofessionelle samarbejdes indflydelse på kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser i relation til mennesker med kræft. 7. Metoder relateret til tværprofessionelle problemstillinger Centrale emner: Litteratursøgning, kildekritik og anvendelse af evidensbaseret litteratur. Kvalitative og kvantitative metoders anvendelighed til undersøgelse af tværprofessionelle problemstillinger i relation til mennesker med kræft. 7.0 Temaets tilrettelæggelse 7.1 Undervisningen Studerende tilmeldt "Tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft" fordeles i klynger med ca. 35 studerende i hver. Hver klynge inddeles i tværprofessionelle studiegrupper med 4-7 studerende i hver. Temaets undervisning tilrettelægges som en vekselvirkning mellem klasse-/klyngeundervisning, facilitering af tværprofessionelt samarbejde, vejledning i grupper, casearbejde, praksisbesøg, projektarbejde, forelæsning, paneldebat, IT-understøttet undervisning med fx videofremstilling. Størstedelen af undervisningen foregår som klyngefacilitering, hvor de studerende vil blive vejledt i at arbejde med dagens centrale emner med udgangspunkt i fx forelæsninger med studiespørgsmål, cases, teori mm. Studiegrupperne udarbejder i løbet af temaet en projektopgave om en tværprofessionel problemstilling i relation til mennesker med kræft. Problemstillingen hentes i praksis og til projektopgaven indsamles en begrænset mængde empiri i praksis. Til dette tildeles hver gruppe et praksissted, som medvirker til identifikation af problemstilling og empiriindsamling. Hver gruppe modtager løbende gruppevise vejledninger på opgaven og gruppeprocessen ved en underviser fra Professionshøjskolen Metropol. Projektopgaven danner udgangspunkt for de studerendes udarbejdelse af videooplæg til prøven. Rammer for opgaven og retningslinjer for det skriftlige projekt kan hentes på IntraPol. Der vil i løbet af temaet blive arbejdet med feedback på forskellig vis, f.eks. som mundtlig feedback fra underviseren og/eller medstuderende på fremlæggelser, casearbejde og i forbindelse med vejledning. 7.2 Obligatoriske studieelementer Den studerende skal gennemføre og have godkendt alle obligatoriske studieelementer inden udgangen af modulets 8. uge, for at være indstillet til den afsluttende prøve. Godkendelse af obligatoriske studieelementer sker i IntraPol. Ved manglende godkendelse skal den studerende udarbejde en erstatningsopgave for at gå til prøve. Den studerende aftaler erstatningsopgavens indhold og form med underviser og opgaven relateres til det enkelte obligatoriske studieelement. 6

7 Hvis den studerende ikke er indstillet til den afsluttende prøve, giver Studieservice den studerende besked i modulets 9. uge. For Tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft er der tale om følgende obligatoriske studieelementer: Studiegrupperne udarbejder ved modulets start en gruppekontrakt, og der skal følges op herpå. Gruppekontrakten udarbejdes under vejledning i første moduluge og drøftes efterfølgende som en del af alle temaets 5 gruppevejledninger. Gruppekontrakten inddrages desuden i sidste afsnit i projektopgaven, som indeholder refleksioner over samarbejdet i gruppen. Studiegrupperne udarbejder en projektopgave (se afsnit 7.1) med afleveringspligt. Projektopgaverne afleveres på IntraPol. De studerende skal deltage i minimum 60 % af nedenstående aktiviteter: Oplæg om kernefaglighed Casearbejde om Hvad er kræft? Oplæg om patientforløb/kræftpakker Casearbejde om forebyggelse af kræft Fremvisning af kommunikationsvideoer Hvert af disse 5 elementer tæller for 20%. Deltagelse registreres på IntraPol af underviserne i de pågældende klyngefaciliteringer, og den samlede opgørelse foretages af temaets underviserteam. Hvis en studerende ikke opfylder 60% deltagelse i de obligatoriske studieelementer, skal vedkommende udarbejde en afløsningsopgave for det/de manglende studieelementer. For sygeplejestuderende er deltagelse i monofaglig undervisning i sundhedsinformatik obligatorisk og en forudsætning for at gå op til prøve. Information herom findes på IntraPol i gruppen "10 ugers tvær Sygeplejerske" Plagiat Hvis de(n) studerende har plagieret mere end 10 % fx i forbindelse med obligatoriske studieelementer, kan den studerende nægtes adgang til den mundtlige prøve. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde, kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Se link: 7

8 8.0 Temaets studieaktiviteter De studerende deltager aktivt i alle temaets studieaktiviteter fx gruppearbejde, vejledning, fremlæggelser, praksisbesøg, workshops, forelæsninger, undervisning og projektudarbejdelse etc. 8.1 Studieaktivitetsmodel: De 15 ECTS fordeler sig således: 9.0 Modulets bedømmelse Der er fælles retningslinjer for prøven på 10 ugers tværprofessionelt modul. 9.1 Prøveform Mundtlig intern gruppeprøve med 4-7 studerende i hver gruppe. Individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. To interne bedømmere fra to forskellige professioner. For at kunne gå op til mundtlig prøve, er det en forudsætning, at den studerende har afleveret/opfyldt obligatoriske studieelementer, beskrevet under afsnit 7.2. Manglende aflevering/opfyldelse medfører, at den studerende har brugt et prøveforsøg. Der henvises i øvrigt til Eksamensbekendtgørelsen og Karakterbekendtgørelsen. Se IntraPol og/eller 8

9 9.2 Prøve- og bedømmelsesgrundlag Prøvegrundlaget er de samlede studieaktiviteter, herunder temaets obligatoriske studieelementer beskrevet under afsnit 7.2 og videoen til prøven. Bedømmelsesgrundlaget er den studerendes præstation ved prøven relateret til modulets læringsmål. Der lægges vægt på at den studerende kan argumentere for og reflektere over: de tværprofessionelle og tværsektorielle problemstillinger, der er arbejdet med på modulet egen ageren i gruppen, gruppeprocessen og gruppens indbyrdes tværprofessionelle samarbejde 9.3 Prøven Prøven tager udgangspunkt i et selvvalgt videoklip af maksimalt 3 minutters varighed. Videoen skal illustrere en samarbejdsrelation, som er konstrueret og udført af de studerende på baggrund af temaets studieaktiviteter. Alle studerende i gruppen skal være til stede under hele prøven. Prøven afvikles på følgende måde: Hvad: Gruppen præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, de ønsker at illustrere gennem videoklippet. Gruppen bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Præsentationen fordeles over flere studerende. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og de studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag for en individuel bedømmelse af de studerende. Bedømmerne voterer. De studerende får en fælles feedback, efterfulgt af individuel karaktergivning, beskrevet under afsnit 9.6. Tid: 15 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 40 minutter: 4 stud. 50 minutter: 5 stud. 60 minutter: 6 stud. 70 minutter: 7 stud. 15 minutter 20 minutter. 9.4 Prøvens varighed 4 studerende 55 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 90 minutter 5 studerende 65 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 100 minutter 6 studerende 75 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 110 minutter 7 studerende 85 minutter, samt 35 minutter votering og feedback, i alt 120 minutter Prøven er offentlig og praksispartnere kan inviteres med som tilhørere, men kan ikke deltage ved votering, fælles feedback og karaktergivning. 9.5 Videoklip De studerende er ansvarlige for, at videoklippet virker og kan vises til prøven. De studerende skal derfor medbringe en computer, i tilfælde af at der ikke er computer og projektor i lokalet. 9.6 Feedback og karaktergivning Ved den fælles tilbagemelding og den individuelle karaktergivning er alle studerende til stede. Hver studerende får en individuel begrundelse. 9

10 Hvis en studerende ikke ønsker at få sin individuelle karakter sammen med gruppen, skal den studerende give sin vejleder besked senest dagen før prøvens afholdelse. 9.7 Bedømmernes rolle og opgave Bedømmeren er ansvarlig for prøvens afvikling (se afsnit 9.3.). Medbedømmers opgave er at skrive notater under prøven til brug til feedback og individuel karaktergivning, og medbedømmer kan stille supplerende spørgsmål. 9.8 Individuel feedback Efter prøven tilbydes den enkelte studerende individuel feedback med fokus på den studerendes fremadrettede studie og læringsmål. Ønske om individuel feedback er på den studerendes initiativ, og den studerende skal kontakte sin vejleder senest 3 dage efter prøves afholdelse. Den individuelle feedback gives inden for 14 dage efter prøvens afholdelse. 9.9 Fravær ved prøve grundet sygdom, orlov eller barsel Deltagelse ved prøve kan kun afmeldes ved dokumentation for sygdom, orlov eller barsel Ved sygdom Bliver den studerende forhindret i at deltage ved prøven på grund af sygdom, melder den studerende sig syg pr. mail på 10uger@phmetropol.dk hurtigst muligt og senest om morgenen på dagen for prøven. Sygdom skal lægeligt dokumenteres. Dokumentation sendes til Studieservice på 10uger@phmetropol.dk senest 3 dage efter prøvens afholdelse. Såfremt en studerende ikke deltager i prøven og ikke kan fremvise gyldig dokumentation, tæller det som et prøveforsøg. I uge 45/uge 16 afvikles så vidt muligt reprøve. Den studerende er på forhånd tilmeldt reprøve. Hvis den studerende fortsat kan dokumentere sygdom, aftaler bedømmerne ny dato for prøve, når den studerende er raskmeldt. Studieservice giver den studerende skriftlig besked om ny dato for prøve. Reprøve foregår som en individuel prøve på baggrund af gruppens fælles udarbejdede videoklip. Den individuelle prøve afvikles på følgende måde: Hvad: Den studerende præsenterer og begrunder, hvilke problemstillinger, han/hun ønsker at illustrere gennem videoklippet. Den studerende bestemmer selv, hvornår i oplægget videoklippet vises. Problemstillingerne skal relateres til modulets læringsmål (jf. afsnit 3.0), og den studerende skal inddrage teori og begreber fra temaets litteratur. Bedømmerne stiller spørgsmål til videoklippet og de præsenterede problemstillinger. Bedømmerne skal gennem dialog og diskussion sikre et tilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag. Bedømmerne voterer. Den studerende får sin karakter og feedback. Tid: 8 minutter, inkl. 3 minutters videoklip 15 minutter 10 minutter 5 minutter Fra Metropols side kan prøver blive aflyst på baggrund af bedømmers/medbedømmers akutte sygdom eller force majeure. Aflyste prøver bliver som udgangspunkt fastlagt i uge 45/uge 16 eller snarest muligt herefter. 10

11 9.10. Ved ikke bestået prøve Ved ikke bestået prøve afvikles 1. omprøve så vidt muligt i ugen efter modulets afslutning, dvs. i uge 45/uge 16, eller følger temaets prøveafvikling på næste semester. Hvis det drejer sig om én studerende, der ikke har bestået prøven, foregår 1. og 2. omprøve som en individuel prøve på samme vilkår som reprøve grundet sygdom. Se afsnit Hvis det drejer sig om to eller flere studerende fra samme gruppe, som ikke er bestået, foregår omprøven som gruppeprøve. Se afsnit Dispensation Uddannelsesleder for Enhed for Tværprofessionel Uddannelse kan i særlige tilfælde give dispensation for ovenstående retningslinjer Uredelighed og snyd ved prøven Hvis der under prøven opstår mistanke om uredelighed eller snyd, kan den studerende nægtes adgang til prøven. I særlige grove tilfælde eller ved gentagne tilfælde af dokumenteret uredelighed eller snyd kan den studerende bortvises fra uddannelsen. Der henvises til Eksamensbekendtgørelsen og til Metropols ordensregler. Se IntraPol og og/eller 11

12