Slobalisering at vejsektoren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Slobalisering at vejsektoren"

Transkript

1

2 - og gran sikkerhedsmæssig en INDHOLD NO I Månedens synspunkt 3 Det skal være hipt at hare ksllektivt Slobalisering at vejsektoren Jasper Kyvdi, Cowi B Trafiksikkerhed i adviklingslande - udtnrdring 16 Nedbrydningsmodeler i Californien og Pavement Management på Verdensplan 24 Transportkorridor gennem Bolivia 42 Globalisering og Asfalt Kollektiv trafik Niels Melchior, AAU 4 Kollektiv trafik i EU projekt sammenhæng KOLOFON ISSN Nummer årgeng 85 Udgivet at Dansk Vejtidaskrift ApS, reg. er. t0279. Meddelelsesblad fer: Transport- eg Eaergiminieteriee Vejdirektoratet Densk Vejhistorisk Selskab Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: Grafisk Design IISD Nerregada 8,9640 Farsa. Telf Fax mail: Regnskab/aboanement: Inge Rasmussen Aneoecer: Inge Rasmussen Abonnementspris: Kr. 480,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 800,- udland, + mama eg porte Løssalg: Kr. 80,- + moma eg porto Uddannelaeainatitutioner kr. 37,50 + mama eg porto Medlem at: 18 Nye billetaatomater i Århus 32 Dmstilling at den kollektive trafik i tyndt befolkede områder 36 Fra rate- til behovsstyret trafik 4D Arhejdsglæde i bustratik?l 44 Direkte hasser på motorveje Diverse 1D 6 Fra den store verden: Lad din sandwich ligge Vejdirektoratets brev at 2D februar 2DDB om ombygning at offentlig vej som vilkår tor overkerselstilladelse 11 Fredensborg tørste Fodgængerkommune 12 Anlæg at 1km motorvej = 1D3D tons CD2 og 75D tons råolie meget mere 15 Fra den store verden: Realisering at nalvisionen 28 Fra den store verden: Når kommunikatioen mobiliseres 3D Lakmusprave på en ny - statsminister 31 Fra den store verden: Nyt etapemål tor trafiksikkerhed i Sverige 34 Tratiksåkerhed på agendan 38 Vejtilsyn på statsvejeve i Danmark 46 Signalregulering at 54 kryds - effekt 49 Vejdirektoratets brev at 9. september 2DD8 om en vandledning SD Kalenderen 51 Leverandarregister Oplag: eksemplarer if. Fagpresaena Media Kontrol for perioden 1. juli juni lndlmg i bladet dmkker ikke nadeendigvia redaktionens opfattelse. Redaktion: Civ. ing. Svend Tafting lanse. redaktarj Bygaden 48, 9000 Aalborg Telf Telf Iaften) Fae Iaften) Mobil: Civ. ing. Tim Larsen Iredaktarl Parkvej 5,2830 Virum Telf Fax Mobil: Redakfionelle medarbejdere: Akedemiingenier, Carl Johan Hansen Diraktar Henning Elkjmr Kaas, Cnlaa Danmark NS Kommunikationskonnulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratef Afdelingsleder Hans Faarop, LF34 Professor Bent Thagesen Civilingeniør, Dv Tech. Jens Rerbech Direktør Lene Herrstedt, Trafiteo ApS Dansk Vejtidsskrift er på internettet: d.dk Kopiering at tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Dansk Vejtidsskritts tilladelse. 2 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2DD8 DECEMBER

3 af for 1. Transportsektoren skal ud af den organ i skal nås. Det skal der til vedstaden. er nodvendigt med en kursændring. Og sen til stationen. lektivt. rejse. cing road pri ændring i trafikmønstre og -vaner i Dan siger, vi samarbejder, men det sker kun Om år vil vi opleve en meget synlig mellem bus, tog, metro og vejtraf ik. Vi at køre kollektivt At Aministrerende direktør Johannes Sloth, Movra jos rnoviatrafikdk Det skal være hipt MÅNEDENS SYNSPUNKT enhver, at lnfrastrukturkomrnissionens prog nose om en vækst i vej trafikken på pct. trafik; og biltrafikken skal på slankekur. Men så skete der ikke mere. Biltrafikken at tage toget. Så valget er enkelt: Vi tager bilen. slet ikke hænger sammen med de samtidige mark; ja på globalt plan. Det er åbenbart for storforbruger af fossile brændstoffer og må holde for og bidrage markant til løsning af Tomme tønder... klimaproblemerne og ønsket om en større klima- og energiproblemer. Trafiksektoren er at finde skriftsteder i officielle rapporter, der uafhængighed af olie, kul og gas. har sagt: NU skal der satses på kollektiv Det er sagt for; flere gange. Det er ikke svært fortsatte med at vokse markant, og bus/tog fortsatte med at miste markedsandele. Mest vi kørende. Og så er det ikke så dyrt at køre i på landet, men også i de store byer inkl, ho Vi går ud i carporten, starter bilen og så er ingen køreplaner og afhængighed af andre. og uafhængighed. Det tilbyder bilen. Der er der viser at det oven i købet er billigere end Nu sker der noget bil. Vi kan i hvert fald alle lave en beregning, været meget klar i spyttet. Alle har hørt Det er let at sidde og være profet, når Stats hans udmelding, at vi om 40 år skal være ministeren netop på Venstres årsmøde har er nødvendigt at orientere trafikinvesterin gerne mod den kollektive trafik, hvis målet uafhængige affossile brændstoffer, og at det så har synspunktet nu bredt sig. Ikke fordi holdt den venstre side af folketingssalen, den slags kættersk tale tidligere var forbe Forklaringen er enkel: Vi ønsker frihed Vi har nu en helt ny situation. Hvor troværdighed. Her er der et tema, der bør kunne samle hele Folketinget. Nu venter vi alle spændt på regeringens kvalitet er ikke alle steder på et niveau, der kan tilbyde en erstatning for bilen. I den ved ordene. Der er ingen vej tilbage, hvis man er derfor klar til at sætte handling bag kærligheden til den frihed, bilen giver, er ændret, men fordi det nu er klart, at det Vil nogle af de hellige køer regeringen og oppositionen skal bevare sin Alternativerne skal fungere dre økonomiske virkemidler? Uden økono udspil. Hvor radikalt vil man gå til værks? alternativ skal være der, men det er ikke helt Det er ikke nok at svinge krabasken og miske incitamenter når vi ikke i mål. tvinge os over i bus og tog. Det kollektive kollektive trafik står vi over for en stor og tilfældet endnu. Kapacitet, pålidelighed og og beslutsomhed. Hvis det virkelig kommer spændende udfordring, hvis paradigmeskif skal arbejde videre på skuldrene af de erfa tet skal lykkes denne gang. nu, må vi levere varen. Vi kender opskriften. højere. De rejsende skal opleve en sektor, Den kendes fra flere lande og storbyer. Vi af en kvalitet, så vi ikke står og græder ved der har evne og vilje til at levere et produkt ringer, de har høstet, og række et par grene carporten hver morgen, når vi skal med bus vil jeg blot i overskrifter nævne nogle af de væsentligste temaer, der trænger sig på: Der skal arbejdes i flere dimensioner. Her satoriske kravlegård. Sektoren er hjulpet af lovgivningen megen suboptimering og konkurrence Nu har vii årevis efterlyst politisk mod blive slagtet? Eller vil man bruge an som præget godt information ved driftsuregelmæssigheder. 3.Vi skal være bedre til at præsentere de 2.Vi slcal fortsætte udviklingen af teknolo brede politiske fundament, vi har efterlyst i mange år.?vlandatet/opgaven er forankret i 4. Der skal arbejdes med den kollektive tra vigtige transportopgave. Vi har fået det også en fantastisk mulighed, der åbner sig for os, der arbejder med løsningen af den en global klimaudfordring. Nu skal vi levere. Det bliver spændende; god arbejdslyst. om at præsentere en SAMLET trafikløs halvhjertet. Vi skal stilles over for et krav vil ikke ske af frivillighedens vej, men samarbejdet er en forudsætning for, at vi ning i balance. Det vil kun lykkes, hvis vi udsættes for et massivt politisk pres. Det lignet med andre europæiske lande. Det hænger givetvis sammen med kvaliteten, ren. Vi skal levere transportlosningei; ikke udnytter det samlede porentiale i sekto er nødvendigt, at det til stadighed bliver giske løsninger på informationssiden. Det tog, bus og vejlosninger. kunderne skal være sikre på at få ordentlig lettere for folk at bruge den kollektive tra fik. Tilgængeligheden skal optimeres, og være nemt og trygt at stille sin bil eller projekter, der giver fuld udnyttelse af samspilsmulighederne mellem transportmidlerne bil, cykel, bus og tog. Det skal af vejen, ligesom busser og tog skal præ sentere helhedslosninger for den samlede cylcel ved stationen og tage toget resten fiks image. Den er helt i bund sammen nødvendigt, at vi taler den kollektive stemme. Det skal være hipt at køre kol men det er ikke hele forklaringen. Det er fiks sag med andet end nødvendighedens Det er en stor udfordring, men det er DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIEI 3

4 I et og som Kollektiv trafik Kollektiv trafik I EU projekt sammenhæng EU har under det 7. rammeprogram igangsat en række samarbejdsprojekter under CIVITAS Plus initiativet. Projekterne skal bidrage til den faglige, teknologiske og politiske udvikling i forhold til byernes transport. Dette sker gennem erfaringsopsamling fra samarbejde om demonstrationsprojekter på tværs i Europa. ARCHIMEDES projektet, som ledes af Aalborg Kommune, er et af disse samarbejdsprojekter. ARCHIMEDES projekt koordinator og afdelingsleder Mette Skamris Holm, Aalborg Kommune msh-teknik aalborg.dk ARCHIMEDES orojektieder Ole Jensen, COWI nwj cuwi.dk Aalborg sted i EU Siden starten af 1990 erne har Aalborg Kommune deltaget i en række europæiske projekter på transportområdet. Initiativer til udvikling af den kollektive trafik har væ ret et gennemgående tema fra tidlige forsøg med busprioritering, problemfyldte tests af hybridbusser til de senere års udvikling og implementering af realtidsinformation. Gennem projekterne er det lykkedes at realisere en række tiltag, som ud over vær dien for Aalborg og brugerne af den kollek tive trafik også har bidraget til udvikling og CIVITAS Plus videndeling på europæisk niveau og placeret Aalborg på Europakortet. Nu deltager Aalborg igen og denne gang som koordinator for et samarbejds projekt mellem 6 byer under CIVITAS Plus programmet. I projektet ARCHIMEDES sættes der fokus på de transportmæssige og miljømæssige problemer som mellemstore byer står overfor. ARCHIMEDES ARCHIMEDES er et akronym for Achiev ing Real CHange with Innovative transport MEasures Demonstrating Energy Savings. Konsortiet består af 6 byer, og ud over Aal borg er det Donostia San Sebastian (E), Brighton (UK), lasi (ROM), Monza (I) og Usti nad Labem (CZ) er dannet ved de kontakter og netværk, som Aalborgs delta gelse i tidligere projekter har resulteret i. Alle byer er universitetsbyer med store CIVITAS startede i 2005 under det 5. rammeprogram. CIVITAS Plus er således den tredje runde at samarbejdsprojekter inden for området renere og bedre bytransport. Aalborg deltog i ClVl TAS I som lærende by i VIVALDI projektet. CIVITAS Plus er Aalborg Kommune nu koordinator for ARCHIMEDES, som gennemfører og evaluerer projekter inden for de 8 CIVITAS temaer: 1. Alternative brændstoffer og energieffektive køretøjer 2. Fremme af brugen af kollektiv transport 3. Transportbehovsstyrings strategier 4. Påvirkning at rejseadfærd og transportmiddelvalg 5. Sikker og tryg transportinfrastruktur 6. Fremme af mobilitetsservices og energieffektiv køretøjsbrug 7. Koncepter for energi- og miljøvenlig godstransport 8. Brug at TS. CIVITAS Plus initiativet løber i perioden studentermiljøer med den dynamik og de udfordringer, der knytter sig hertil. Den kollektive trafik er i alle byer under stærk konkurrence fra bilen et forhold som i særlig grad viser sig i de to østeuropæiske partnerbyer. Ud over dette er der byerne imellem forskellige fælles træk naboer til tropoler, med floder eller fjorde, der låser udviklingsmulighederne, tilbagevendende events som nødvendiggør håndtering af store transportflows osv. hvilket rummer et potentiale for erfaringsudveksling, der rækker ud over projektet. ARCHIMEDES har en fælles politisk overbygning, hvor rådmænd, borgmestre mv. som har ansvaret for transportområdet mødes og drøfter mål og resultater. Det er vigtigt, da projektet forventes at bidrage med inputs til den fremtidige transportpo litik i EU. Kernen i ARCHIMEDES projektet er gennemførelsen af 83 planlagte demonstati onsprojekter i byerne. Disse projekter, som berører forskellige dele af byernes transport, evalueres efter fælles retningslinjer for alle de samarbejdsprojekter, som er igangsat un der CIVITAS Plus initiativet. Evalueringen omfatter både processen frem mod realise ring aftiltagene og de opnåede effekter mil jømæssigt, holdningsmæssigt, økonomisk osv. Ved at se på delprojekterne inden for den kollektive trafik, som EU Kommissio nen har valgt at støtte gennem ARCHIME DES, kan man få et indtryk af, i hvilken retning den fremtidige regulering og even tuelle støttemuligheder kan gå i. Fremtidens brændstoffer EU s direktiv 2003/30/EF har som mål, at 5,75% af energiforbruget til transport i 4 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

5 busser. til 100%. tive trafik. kan ITS naturlig del af et moderne kollektiv trafiktilbud. Med metan som en betydende klimagas 2010 skal være biobrændstoffer eller andre fornyelige brændstoffer. Dette er ikke et vikling fremad. I Aalborg og San Sebastian slutmål, men blot et trin på vejen. vil der blive gennemført tests i busserne MEDES skal medvirke til skubbe denne ud af biobrændsler kan realiseres uden at dette med brug afbiodiesel i blandinger fra 10% vigtig, fordi de klimatiske forhold må for vidde i projektet er i denne sammenhæng får negative konsekvenser for køretøj ernes driftsstabilitet, ydeevne og emissioner i ventes at spille en rolle. brugssituationen. Den geografiske spænd ARCHIMEDES konsortiet var i oktober samlet til kick-off møde i Aalborg. fødevarer som grundlag for produktionen af fer, som anvender restprodukter frem for biobrændsler, er også et tema i projektet. som skal anvendes som drivmiddel i byens i lasi, hvor byen planlægger genvinding af fremstilling af flydende naturgas (LNG), metan fra byens fyldplads med henblik på Demonstrationsprojekterne i ARCHI Målet er at afdække, om en øget brug Brugen af 2. generations biobrændstof Waste to value princippet er i fokus garantier, konsekvenser for driftssikkerhe den og dermed pålideligheden af den kol enten den udsiver fra en fyldplads i lasi eller en dansk gylletank jekterne vil give nogle praktiske erfaringer, denne ressource der være en dobbelt gevinst ved at udnytte Aalborg Kommune i forbindelse med den som opsamles af evalueringsprogrammet vil Teknologisk Institut eksempelvis bistå og den hertil knyttede ekspertise. Konkret stoffer i Aalborg. tekniske evaluering af brugen af biobrænd vis også blive fokuseret på de økonomiske fik er trængt økonomisk, vil der naturlig konsekvenser af at indføre nye brændstoffer slet, konsekvenser for motorfabrikaternes i den kollektive trafik. kvenser, som ARCHIMEDES vil bidrage direkte eller indirekte økonomiske konse lektive trafik osv, er nogle af de emner med til at sætte fokus på. hvad Gennemførelsen afdemonstrarionspro I en situation, hvor den kollektive tra Spørgsmålet om afgifter på biobrænd eksempelvis i den kollek så flådestyring, men også om passagerinfor mation, elektronisk billettering mv. som en Anvendelse af informationsteknologi i den demonstrationsprojekterne i ARCHIIVIE kollektive trafik indgår som en vigtig del af DES. Indsatsen handler om trafikledelse og i datakvaliteten, mængden af data, kommu er velkendte, men i takt med forbedringer nikationsvejene og brugernes forventninger personlig information. til ITS systemerne opstår muligheder og MEDES signalerer Kommissionen, at de behov for nye services være innovative, tolkes ud fra en lokal kon formelle krav til projekterne om, at de skal at opnå støtte til realisering af ITS som en tekst. At der findes velfungerende ITS syste er således ikke nødvendigvis en hindring for mer for den kollektive trafik rundt om i EU, del af et EU støttet udviklingsprojekt. Grundelementerne i ITS systemerne Med støtten til projekterne i ARCHI CVTAS ARCHIMEDES Ciesnor and better transport in cites målrettet herunder DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFI 5

6 både evt. For nogle af byerne i ARCHIMEDES er det nyt at bruge ITS i den kollektive tra fik. De vil gennem projektet kunne trække på nogle af der erfaringer, som Aalborg har fået i forbindelse med planlægningen og rea liseringen af det nuværende system. I Aalborg vil Nordjyllands Trafikselskab i projektet videreudvikle passagerservices baseret på data fra dette system. Udrulning af rejsekortet i Aalborg vil også ske i AR CHIMEDES regi, og gennem evalueringen vil resultaterne heraf kunne formidles bredt ud i Europa. I takt med, at ITS bliver en del af den standardinfrastruktur, som knytter sig til den kollektive trafik, vil muligheden for at opnå EU støtte til realisering af basis systemer i demonstrationsprojekter nok gradvist blive mindre. Omvendt er der en erkendelse af, at ITS er nødvendig, hvis den kollektive trafik skal opfattes som et moderne og attraktivt alternativ til privatbilen. Derfor er der god grund til at fortsætte idéudvildingen. Det er sliddet værd Det er en stor opgave at samle europæiske byer i et konsortium og udvikle et fælles pro jekt, som kan kvalificere sig til EU støtte. Formkrav og indholdsmæssige krav til ansøgningen er høje, og selv med en høj score ved bedømmelsen af ansøgningen, blev ARCHIMEDES mødt med en række ARCHIMEDES Inden for kollektiv trafik gennemføres i Aalborg en række initiativer i ARCHIMEDES i perioden : 50 bybusser på 2. generations biobrændstof (min. 10% blanding) Turist shuttlebus på 2. generations biobrændstof (min. 10% blanding) Indførelse af rejsekortet i den kollektive trafik 80 busser rejsekort light i teletaxi i land-områder Videreudvikling af internetservices Installering af informationsskærme i busserne Videreudvikling af rejseinformation via mobiltelefon. krav om detaljering af projektet, inden der kunne indgås en kontrakt. I alt har denne proces varet næsten 1½ år og kostet mange ressourcer i form af eget arbejde og konsulentbistand. Men det er en indsats, som vi forventer i sidste ende vil betale sig. Konkret vil projek tet over de næste 4 år modtage en EU støtte på 16 mio, til at udvikle og evaluere tiltag inden for bytransport, hvilket svarer til ca. 60% af de forventede udgifter til projektets gennemførelse. Det vil give et løft til den kollektive trafik i ARCHIMEDES byerne, som ikke inden for samme tidshorisont havde kunnet realiseres uden EU støtten. I et større perspektiv er det naturligvis også håbet, at fremtidige EU politikker og direktiver, når de udmøntes i national po litik og lovgivning, kan have et præg af de praktiske erfaringer fra ARCHIMEDES og lignende projekter. Dette er et af Kommis sionens erklærede mål. Derfor er det vigtigt, at danske byer også fremover påtager sig rollen som labo ratorium for de europæiske demonstrati onsprojekter i fuld skala. FRA DEN STORE VERDEN Lad din sandwich ligge Distraktion er et stort problem for trafiksik kerheden. Det skønnes, at mere end hvert fjerde færdselsuheld, hvor en bil er involveret, skyldes, at bilens fører ikke er tilstrækkelig opmærksom. Brug af teknologisk udstyr er blevet udpeget som en risikofaktor. Omkring halvdelen af alle bilister indrøm mer, at de lejlighedsvis spiser eller drikker, mens de kører. For at undersøge om også det kan være et problem for trafiksikkerheden, er der i Storbritannien blevet gennemført en simulatorundersøgelse med deltagelse af 26 mandlige bilister. Undersøgelsen viste, at indtagelse af mad og drikke under bilkørsel udgør en risikofaktor på linie med håndholdt mobiltelefon. Under almindelige og ukomplicerede kørseisbetingelser, kan bli sterne til en vis grad kompensere for det tab af opmærlcsonshed, der er forbundet med at spise eller drikke. I en uventet, kritisk eller kompliceret situation er dette imidlertid ikke muligt, og risikoen for kollision øges. Den øgede risiko, der er forbundet med indtagelse af mad eller drikke under kørslen, skyldes en reduktion af førerens kapacitet til at reagere adækvat i forskellige kritiske og komplicerede situationer. Et andet centralt undersøgelsesresultat var, at bilisterne ikke selv opfattede det at spise og drikke som en risiko for trafiksikkerheden. Forfatterne fremhæver dette som et problem og hævder, at det kan medføre, at bilister er mindre tilbøjelige til at forsøge at konspensere for nedsat opmærksomhed i situationer, hvor der spises eller drikkes. Tilsvarende kan det medføre, at bilister mere ukritisk kan finde på at spise eller drikke under kørslen uden hensyn til den konkrete trafikale situation. Titel: Forfattere: Publikation: Referent: Emneord: Crash dieting: The effects of ea ting and drinking 0fl driving performance M. 5. Young, J. M. Mahfoud, G. H. Walker, D. P. Jenkins og N. A. Stanton Accident Analysis and Prevention, nr. 40, 2008 Mette Møller, DTU Transport. Storbritannien, trafiksikkerhed, trafikantadfærd, uopmærlcsomhed 6 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

7 Ä -w i- Samarbejde og kendskab giver en bedre vej Nynas, din bitumenspecialist IVVNAS

8 en L1 Globalisering af vejsektoren Trafiksikkerhed i udvik slande - udfordring Consia har nu i 9 år arbejdet inden for hovedsaligt vejtransportsektoren i udviklingslande og en god del af projekterne har drejet sig om trafiksikkerhed. Ud af de over 130 projekter, Consia i alt har vundet, er de 35 trafiksikkerhedsprojekter. Det er en god del af det samlede antal trafiksikkerhedsprojekter, der har været i udbud i perioden. Erfaringen har lært os, at trafiksikkerhed i udviklingslande har mange facetter og underliggende dagsordne som kræver en anderledes tilgang end i vores del af verden. Administrerende direktør Erling Rask, Consia dk Teknisk direktør Carsten Wass, Csnsia wasscnnsiadk Stort og stigende problem I mange udviklingslande er trafikulykker blevet et større og større problem. I Afrika har malaria og HIV stadig højere dødelig hedsgrad, men trafikulykker ligger lige i hælene af dem, og problemet er stigende, da der sker en økonomisk udvikling og en stadig befolkningsforøgelse, og det giver en trafikforøgelse, der som amen i kirken også giver en forøgelse af trafikulyldcestallet. Der dør over mennesker i tra fikken i Afrika alene. I Asien er det langt højere, og i Latinamerika er tallet nu i nær heden af døde årligt. WHO skøn ner, at trafikulykkerne i de industrialiserede lande vil falde med 20% frem til 2020, mens de i udviklingslandene vil stige med ikke mindre end 80%, hvis der ikke sættes massivt ind. Institutionelle barrierer Det vi ser i de mange analyser, vi har lavet, er nogle systematiske problemområder. Landene er forskellige og har forskellige kul turer og trafikmønstre og dermed også for skellige ulykkesscenarier, men vi har noteret os, at der er gennemgående problemkom plekser alle landene slås med. Det er typisk samarbejdsproblemer mellem de forskellige offentlige myndigheder, der på tværministe riel niveau skal finde et samarbejdskodeks, hvor en af myndighederne tager lederskab, og de andre så velvilligt ser fornuften i sam arbejdet og aktivt og konstruktivt medvirker Gættekonkurrence: Hvor er rundkørslen? (Hanoi). (Selvmordssignal i Hanoi grønt i begge retninger. 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT 2008 DECEMBER

9 her in til løsningsprocesser, der målrettet reduceres uheldstallene your dreams som det så ofte bliver udtrykt på Engelsk. Vi har endnu ikke opdaget et eneste land, hvor samarbejdet er foregået gnid ningsfrit. I Vietnam vil politiet ikke frigive uheldsstatistikkerne til vej myndighederne, hvilket hæmmet deres mulighed for at lave ordentligt sortpletarbejde. Problemet er, at politiet rapporterer data om ulykker med henblik på retsforfølgelse af lovovertrædere. Data er ikke målrettet til at finde årsagerne til ulykken til brug for ingeniørmæssige og andre præventive foranstaltninger, der kan medvirke til, at lignende ulykker ikke sker. Vietnam er et af de lande, der ellers har taget trafiksikkerhed seriøst og som første land optog et specielt lån fra Verdensbanken for at kunne iværksætte initiativer, der skal reducerer trafikulykkestallet. Bevidsthed skal øges Selv i meget fattige lande er der en spirende interesse for at bekæmpe ulykkerne. I Mali, og her taler vi om ekstrem fattigdom, har de sat en række initiativer i gang for at be kæmpe trafikulykkerne. Blandt andet en tra i IPIIIIIIIMIIIU Uden forståelse for sikkerhedstiltag vil b kalbefoikningen selv gribe ind (Gujarat, Indien). fiksikkerhedsuge, der afholdes her under ju len, hvor der laves en landsomfattende quiz i forståelse af skilte. Vinderen får hvad svarer til en månedsløn i Mali og samtidig over rakt et diplom af Præsidenten. Vinderen er sjældent fra den fra Anders And bladene så kendte by Timbuktu, der ligger i det nord lige Mali har de kun et eneste vejskilt i hele byen! Men det er da en start... Indsatser skal koordineres I Sydafrika har man faktisk en del ressource både økonomisk og tekniske, men de spil]er overhovedet ikke sammen. Når for eksempel Sydafrika fejrer grundlovsdag, lægges den i forlængelse af en week-end, og der køres så trafiksikkerhedskampagne i et væk på fjern synet den så berømte arrive alive er ble vet et velkendt slogan i hele Afrika. Men da initiativet ikke er koblet med omfattende og målrettet politikontrol, har Sydafrika på den forlængede week-end et dødstal i trafikken, Overfyldte køretøjer øger risikoen for meget alvorlige ulykker (Chad). <Handlendes indtrængen på vejarealet giver eget risiko (Ghana). der er højere end hvad Danmark har på et helt år. Udnyt den private sektor Et område som bilinspektion er svært at få gelejdet ind i en national handlingsplan. da politimyndighederne ofte ser ikke-officiel bodeudskrivning som legal ekstraindtægt til de dårligt lønnede politifolk. Men det ufl derminerer politiests autoritet og uafhæn gighed, og de får det så på sigt sværere i en række andre politiopgaver, da befolkningen mister tilliden til deres uafhængighed og især deres dømmekraft. Bilinspektion kunne for eksempel bedre laves i samarbejde med den private sektor, da der selv i fattige udvikiingslande er dyg tige mekanikere. De arbejder for Toyota værkstedet og andre bilfirmaer, hvor de har gennemgået en solid uddannelse. De for ventes at lave kvalitetsarbejde på europæisk niveau, og der er etableret lcontrolsystemer koblet med konstant videreuddannelse, som giver de enkelte mekanikere en kompetence, man sjældent ser i udvildingslandene. Her er der så afgjort noget at bygge videre på. Problemet er, at donorerne fokuserer me get på udvikling af den offentlige sektor og glemmer eller overser kompetenceniveauet i lokomotivet for økonomisk vækst den private selctor. Enkeltsager stjæler dagsordenen Uheldsdatabaser er på alles læber i udvik lingslandene. Men men skal huske på, at diskussioner om trafiksikkerhed er mere dramaorienteret end dataorienteret. Om Burkina Faso har eller døde år ligt kan få skelne mellem. Men i sidste uge skete der en trafikulykke, hvor en overlæs set lastbil kørte frontalt ind i en overlæsset bus. 69 voksne og børn blev dræbt nogle kunne ikke komme ud afbussen og brændte ihjel. Det gav en umiddelbar politisk inte resse for at prioritere området. Spørgsmålet er, om det et en priori tet, der holder på den lange bane eller bare løs snak for at tilfredsstille en akut politisk dagsorden, og om et par måneder går det hele ud i det rene ingenting. Disse skræk kelige eksempler ser vi hele tiden på vores rejse gennem trafiksikkerhedsprojekter, og de underbygger vores ønske om forandring og styrker vores ihærdighed i at få skabt fo kus på problemerne. Trafiksikkerhedsløsninger er langsig DECEMBER 2008 DANSK VEJTIDSSKRIFI 9

10 I I I - fx lovbekendtgørelse dog i tede og på en række punkter svære løsninger, der kræver tålmodighed, og det hele skal ses som en aldrig færdig proces, hvor der hele tiden skal udvikles nye instrumenter og iværksættes tiltag. 1) Ikke ligefrem miljøprioriteret gennemfart (Bolivia). Manglende autoværn (Honduras). 3) På nyanlagte veje stiger ha stigheden ofte og dermed ulykkestallet (Gujarat, Indien). 4) Hastighedsgrænser skal give mening (Bolivia). 5) Når beboere i en landsby har fået nok (Benin). Vejdirektoratets brev af 20. februar 2008 om om bygning af offentlig vej som vilkår for overkor se Isti IIadeIse at 12. februar 2008 har Horsens Korn mune bedt os om en udtalelse om ovennævnte emne. Kommunens spørgsmål: spørger om udstrækningen af de krav, som kan stilles i medfør af vejlovens (lov om offentli ge veje - nr. 671 af 19. august 1999( 70, stk. 3, eller 71, stk. 6. har henvist til et tilfælde, hvor en dagligvaretor retning ønsker at etablere sig på en hjørnegrund som vist på et medsendt oversigtskort. For retningen skal have adgang til en kommunevej (Ø-vej), som tilsluttes en anden og væsentlige mere trafikeret kommunevej (V-vej). I er ikke i tvivl om, at kommunen har mulighed tor at stille krav om fx kanaliseringsanlæg ved overkørslen til Ø-vej, hvis det i øvrigt er tratikalt begrundet. Spørgsmålet er, om kommunen kan udstrække sine krav til også at omfatte foran staltninger, fx signalregulering, i krydset mellem Ø-vej og V-vej, hvis kommunen vurderer, at det primært er trafikken til og fra forretningen, som nødvendiggør en signalregulering. Vil svaret være anderledes, hvis der allerede nu er begyndende kapacitetsproblemer i krydset mellem V-vej og Ø-vej - uden at der er planer om signalregulering, hvis dagligvareforretningen ikke etableres. Vejdirektoratets svar: Vi kan oplyse, at vejbestyrelsen efter vores op fattelse kun kan stille krav, der omfatter arbejder, som er en del at den nye overkørsel eller som skal imødegå tærdselsmæssige eller vejtekniske ulemper ved færdslen mellem den pågældende offentlige vej og den pågældende ejendom. Det kunne fx være et kanaliseringsanlæg. Kravene kan efter vores opfattelse ikke udstræk kes til at omfatte regulering at tærdslen mellem flere offentlige veje i nærheden at overkørslen. Der kan således ikke i det omtalte eksempel stil les krav om lysregulering af krydset mellem Ø-vej og V-vej. Hvis V-vej er hovedlandevej vil Vejdi rektoratet som vejbestyrelse have hjemmel til at stille et sådant krav, hvis overkørslen anlægges en afstand på mindre end 50/100 meter fra ho vedlandevejen, jt. vejlovens 70, stk. 2. Adgangen til at pålægge dagligvareforretningen udgifterne til ombygning at den offentlige vej er desuden begrænset til særlige tilfælde. Et ek sempel herpå er etablering af adgang fra særligt tratikskabende virksomheder, hvor kravene til står i rimeligt forhold til fordelene for virksomheden. Vejdirektoratet, 20. februar 2008 (Dok. 08/ ) i 0 DANSK VEJTIDSSKRIEI 2008 DECEMBER

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES Jan Øhlenschlæger Kollektiv Trafik Aalborg Kommune Sidste projekt i en lang række af EUprojekter: Hvad er ARCHIMEDES? Kort om de 20 delprojekter i Aalborg

Læs mere

ARCHIMEDES projektet

ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering

Læs mere

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis Aalborg i tidligere internationale projekter The CIVITAS Award for New Mobility Culture Leadership ARCHIMEDES Konsortiet 6

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER

KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER - Med fokus på potentielle klimapåvirkninger og ressourceforbrug R A PPO RT 4 2 6-212 LIVSCYKLUSVURDERING AF KALKSTABILISERING AF MOTORVEJSSTRÆKNINGER

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer

Brændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

CO2-reduktioner pa vej i transporten

CO2-reduktioner pa vej i transporten CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder: Bybanesystemer, erfaringer fra udlandet af civ.ing. Bent Jacobsen og civ. ing., Ph.D. Jan Kragerup RAMBØLL, Bredevej 2, DK-2830 Virum, tel. 45 98 60 00, fax 45 98 67 00 0. Resumé I bestræbelserne på at

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

Demonstration 08 evaluering og planer

Demonstration 08 evaluering og planer Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti

Trafikledelse, hvad er muligt. - og fornuftigt i det næste årti Trafikledelse, hvad er muligt - og fornuftigt i det næste årti fik@vd.dk Vejdirektoratet Trafikal drift Vi er i Danmark nået til at vendepunkt mht. anvendelse af trafikledelse. Vi har i de sidste 10 15

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2015 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2015... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet

Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport. Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transportministeriet Fra miljø til million - De politiske rammer for arbejdet med miljø og godstransport Af Tine Lund Jensen, Kontorchef, Transport og økonomisk vækst følges ad Mobilitet er afgørende for det moderne samfund

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.

Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg. Design og indkøb af transportydelser Hvordan indgår miljøhensyn? Projektmedarbejder, Jesper Kronborg Jensen Kohberg Bakery Group A/S jkj@kohberg.com Kort om Kohberg Bakery Group A/S Producent og leverandør

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge

Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Byggeloven overholdes ikke med store konsekvenser til følge Hverken byggelovens eller kommunernes egne krav til bæredygtighed i byggeriet følges. Gjorde de det, ville det ikke blot revolutionere byggebranchen,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S

Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg. Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Orientering om rejsekortet 27 august 2012 Trafikdage i Aalborg Bjørn Wahlsten, adm. direktør i Rejsekort A/S Rejsekortsystemet - fakta Rejsekort A/S er ejet af trafikvirksomheder i Danmark og kravene til

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb

5 friske fra. Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Et katalog til miljøministeren med forslag til fremme af bæredygtige indkøb 5 friske fra Forum For Bæredygtige Indkøb Forum for Bæredygtige Indkøb præsenterer her fem forslag til, hvordan

Læs mere

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger

Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Optimering af støjreducerende tyndlagsbelægninger Seniorforsker Hans Bendtsen Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Guldalderen 12, P.O. Box 235, 2640 Hedehusene, Denmark Telefon: 4630 7000, www.vd.dk, E-mail:

Læs mere

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013.

Movias seneste trafikplan er fra Der skal derfor foreligge en ny trafikplan for Movias område senest i 2013. Notat Til: Jeppe Gaard Kopi til: Thomas Damkjær Petersen, Carina Botoft Sagsnummer Sagsbehandler TDP Direkte 36 13 16 72 Fax 36 13 20 93 TDP@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6.

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20

Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk metode i transportsektoren. Tidspunkt: Tirsdag den 27. august 2002, kl. 9.00-12.20 Trafikministeriet Notat Workshop på Trafikdagene 2002 Dato J.nr. Sagsbeh. Org. enhed : 8. oktober 2002 : 106-49 : TLJ, lokaltelefon 24367 : Planlægningskontoret Workshop: Anvendelse af samfundsøkonomisk

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv.

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 308 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål P om øget samkørsel, delebilsordninger mv. Samrådsspørgsmål P - TRU

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere