Momsmæssige problemstillinger

Transkript

1 Momsmæssige problemstillinger Der er truffet beslutning om at svømmehal, idrætscenter og wellness sammenlægges under GIS. Der skal forhandles om kommunes overtagelse af aktiver og passiver i GIS og forslag til den fortsatte drift efter evt. overtagelse. Dette notat omhandler udelukkende de momsmæssige konsekvenser ved en evt. overtagelse. Der er flere momsmæssige problemstillinger ved en evt. overtagelse, som kan få økonomiske konsekvenser afhængigt af hvilken driftsform, der fremadrettet vælges. Dette er notat er udarbejdet af økonomiafdelingen med rådgivning fra Ernst & Young. Momsmæssigt kan problematikken opdeles i to afsnit afhængig af driftsform: Kommunal institution Selvejende institution eller erhvervsdrivende fond Kommunal institution Momsregistreret Efter revisionens opfattelse vil der ikke være mulighed for at foretage momsregistrering for aktiviteterne i form af adgang til svømmehal, idrætscenter og wellness. Det fremgår således af momslovens 13, stk.1, nr. 5, at momspligten for aktiviteter vedrørende idræt m.v. er begrænset til aktiviteter, der udøves med gevinst for øje. Kommuner har generelt ikke adgang til at forestå idrætsaktiviteter med det formål at opnå en fortjeneste. Sportscafeen i idrætscentret vil dog stadig kræve momsregistrering. For momsbelagte udgifter vedrørende idrætscenter, svømmehal og wellness vil der fremover dog kunne hjemtages moms via den kommunale momsrefusionsordning. Momsforpligtigelsen Wellness ApS er et nyopført wellnesscenter, og der hviler en 10-årig reguleringsforpligtigelse i størrelsesordenen ca. 1,5 mill. kr. (Den endelige momsreguleringsforpligtigelse er endnu ikke opgjort). Reguleringsforpligtigelsen løber fra det tidspunkt, hvor ejerlejligheden tages i brug eller tidspunktet for centrets åbning og momsreguleringsforpligtigelsen følger de m2, som den hidrører fra. Regulering for de enkelte år følger regnskabsåret. Første regulering sker ved udgangen af det regnskabsår, hvor centret er åbnet. Da Wellness ApS har 31/12 som regnskabsår, og centret er åbnet i september, sker første regulering med 1/10 ved udgangen af dette regnskabsår, selv om der kun er forløbet 3-4 måneder. Der resterer således 9/10 af forpligtigelsen. 1

2 Da kommunen ifølge ovennævnte ikke vil kunne være momsregistreret, betyder dette at reguleringsforpligtigelsen ikke kan overdrages til kommunen med henblik på fortsat afgnavning. I stedet skal den opgøres, og den resterende regulering skal indbetales til SKAT. (Kun hvis Wellness ApS går konkurs, vil det betyde forpligtigelsens bortfald) Revisionen anser det for tvivlsomt, om kommunen har adgang til efterfølgende at få refunderet denne moms via den kommunale momsrefusionsordning. Som udgangspunkt kan momsforpligtigelsen ikke søges tilbagebetalt via den kommunale momsrefusionsordning, som ikke hjemler mulighed for det. Det kan dog ikke udelukkes, at en dispensationsansøgning under hensyn til de særlige omstændigheder vil blive imødekommet, men der er ingen sikkerhed herfor. Ansøgningen skal sendes til Indenrigs- og Socialministeriet. Fradrag for el og vandafgifter Da der ifølge revisionens opfattelse ikke er mulighed for, at aktiviteterne kan være momsregistreret i kommunalt regi, vil der således ikke kunne opnås fradrag for el- og vandafgifter. Den kommunale momsrefusionsordning giver ikke adgang til refusion af disse afgifter. Foreningerne har anslået, at el- og vandafgifterne udgør ca kr. årligt. Selvejende institution / erhvervsdrivende fond Momsregistreret Ved dannelse af selvejende institution / erhvervsdrivende fond skulle det være muligt, at institutionen / fonden bliver fuld momsregistreret på samme vilkår, som GIS er det i dag. Forudsætningen er, at institutionen / fonden drives med gevinst for øje, altså drives erhvervsmæssigt. Momsforpligtigelsen Reguleringsforpligtigelsen knytter sig til wellnessaktiviteterne. Så længe wellnesdelen drives som en momspligtig aktivitet, vil reguleringsforpligtigelsen blive gnavet af i et normalt reguleringsforløb. Hvis wellnessaktivteterne af en eller anden grund ophører, vil den resterende reguleringsforpligtigelse skulle indbetales til SKAT. Der er 2 muligheder for momsreguleringsforpligtigelsen: 1) Hvis Wellnessaktiviteterne videreføres i den selvejende institution / fond, er der mulighed for at momsreguleringsforpligtigelsen overdrages fra Wellness ApS og over til institutionen / fonden. Wellnessaktiviteterne skal så videreføres de næste 9 år før momsforpligtigelsen helt er bortfaldet. SKAT kan ikke stille krav om, at omsætningen skal have en vis størrelse. Den omstændighed, at der er en momspligtig omsætning, er tilstrækkelig til, at momsforpligtigelsen kan overdrages. 2

3 Konklusion 2) En anden mulighed er, at ejerlejligheden overdrages til kommunen, mens driften varetages af institutionen / fonden. Kommunen overtager momsreguleringsforpligtigelsen og lader sig frivillig momsregistrere for udlejning af lejligheden. Kommunen opkræver en momsbelagt husleje, der dækker den resterende reguleringsperiode, som fremsendes til institutionen / fonden. Ejerlejligheden vil så kunne anvendes til andet formål end wellness. Frivillig momsregistrering sker ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fradrag for el og vandafgifter Ved fuld momsregistrering vil de af GIS anslåede årlige el- og vandafgifter på ca kr. være momsfradragsberettigede. Ved kommunal overtagelse vil der fra ejerlejligheden skulle indbetales til SKAT resten af momsreguleringsforpligtigelsen svarende til 9/10 af ca. 1,5 mill. kr. Der er dog mulighed for via dispensationsansøgning til Indenrigs- og Socialministeriet, at få den refunderet via den kommunale momsrefusionsordning. Fradrag for el- og vandafgifter anslået til kr. vil der ikke kunne opnås fradrag for. Ved dannelse af selvejende institution / erhvervsdrivende fond vil reguleringsforpligtigelsen kunne overdrages, hvis wellnessaktiviteterne videreføres eller ved kommunal overtagelse af ejerlejligheden med momsbelagt udlejning for øje. Ved momsregistrering af idrætscenter, svømmehal m.v. vil der fortsat være fradrag for elog vandafgifter. 3

4 GIS og GIC Wellness ApS

5 1. Kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen besluttede i møde den 30. juni 2009, at der optages forhandlinger om kommunens overtagelse af aktiver og passiver i GIS pr. 1. juli 2009, og dermed tilsvarende i GIC Wellness ApS. 2. CIC Wellness ApS. Anpartsselskabet er stiftet af Foreningen Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) med en anpartskapital på kr. Af en regnskabsoversigt pr. 31. marts 2009 fremgår, at selskabets aktiver udgør ca. 5,5 mill. kr., og at passiverne udgør ca. 6,6 mill. kr., således at der fremkommer en negativ formue på ca. 1,0 mill. kr. Det fremgår af det tilstedeværende materiale i sagen, at anpartsselskabet har hjemtaget moms i forbindelse med afholdelse af anlægsudgifter med ca. 1,4 mill. kr Hvad betyder kommunalbestyrelsens beslutning? Det ligger i kommunalbestyrelsens beslutning, at kommunen skal overtage aktiver og passiver. Det må herefter vurderes, om en kommune lovligt kan overtage og videreføre et anpartsselskab som det foreliggende. Et anpartsselskab er omfattet af bestemmelserne i bl.a. lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), hvilke regler ikke er forenelige med de offentligretlige regler, herunder reglerne i den kommunale styrelseslovgivning. Lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommunernes udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommunernes deltagelse i selskaber, giver i 3 kommunerne mulighed for at deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber, der driver virksomhed med henblik på salg af produkter og tjenesteydelse, som bygger på kommunal eller regional viden, der er oparbejdet i kommunen eller regionen i forbindelse med løsning af kommunale eller regionale opgaver, eller videreudvikling af sådan viden. Det er direktionssekretariatets opfattelse, at kommunen ikke lovligt kan overtage og videreføre det omhandlede anpartsselskab. Anpartsselskabet må følgelig opløses. I henhold til lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 216, 217, 225, 230 og 233 kan et selskab opløses på følgende måder: Opløsning ved erklæring ( 216) Likvidation ( 217) Tvangsopløsning ( 225) Tvangsopløsning ved domstolene ( 230) Konkurs ( 233). 1

6 Det fremgår af det til rådighed værende materiale, at det ikke ønskes, at anpartsselskabet skal gå i betalingsstandsning med deraf eventuelt følgende konkurs, hvorfor opløsning forudsættes at ske ved erklæring. Det bemærkes, at selskabsloven, der er henvist til foran, ikke er trådt i kraft, men at bestemmelserne om opløsning ved erklæring er identiske med anpartslovens 59 om opløsning på grundlag af betalingserklæring. Opløsning ved erklæring forudsætter, at 1. anpartshaverne over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal afgive en erklæring om, at al gæld forfalden som uforfalden er betalt, og at selskabet er opløst 2. erklæringen skal underskrives af alle anpartshavere 3. der sammen med erklæringen indsendes en kvittanceerklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende virksomheden. Kvittanceerklæringen skal udstedes af det lokale skattecenter. Som det fremgår foran under nr. 3 skal der indhentes en kvittanceerklæring fra SKAT om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende virksomheden. Der er her et uafklaret spørgsmål vedrørende eventuel momsforpligtelse på ca. 1,4 mill. kr. Ifølge kommunalbestyrelsens beslutning skal kommunen forhandle om at overtage aktiver og passiver, hvilket betyder, at kommunen skal indfri gæld i selskabet på ca. 6,6 mill. kr. fordelt med realkreditlån på ca. 4,3 mill. kr., bankgæld på ca. 1,5 mill. kr. svarende til langfristet gæld på ca. 5,8 mill. kr., og kortfristet gæld på ca. 0,8 mill. kr. Jeg går ud fra, at Peter Røjkjær nærmere undersøger kommunens muligheder for at overtage/indfri selskabets gældsforpligtelser, og konsekvenserne heraf ifølge lånebekendtgørelsen. Da kommunen ved overtagelse/indfrielse af selskabets gældsforpligtelser afgiver tilsagn om regelmæssige ydelser e.l., som kommunen ikke efter lovgivningen er forpligtet til at præstere, skal statsforvaltningens samtykke indhentes jf. lånebekendtgørelsens 13, stk. 1, ligesom det var tilfældet vedrørende Den Erhvervsdrivende Fond Bønnerup Havn Kommunalfuldmagten. I forbindelse med overtagelse af wellness-delen må der foretages en vurdering af, om det er en lovlig kommunal opgave at drive et sådant center, altså om det er i overensstemmelse med kommunalfuldmagten. Problemet opstår derved, at kommunens borgere også kan anvende wellness centre, der drives af private på kommercielle vilkår. Kommunerne kan efter kommunalfuldmagten under visse betingelser stille faciliteter til rådighed for borgerne med henblik på at fremme folkesundheden og idrætslivet i kommunen. Det er en betingelse, at kommunen ikke har til formål at opnå en fortjeneste ved at stille sådanne faciliteter til 2

7 rådighed for borgerne. Det er endvidere en betingelse, at sådanne faciliteter stilles til rådighed for alle borgere i kommunen eller for en kreds af borgere, der afgrænses efter saglige kriterier. Det er i nyere praksis fra de kommunale tilsynsmyndigheder antaget, at kommuner under visse betingelser lovligt kan drive motionscentre. Det er ligeledes antaget, at den nævnte adgang til kommunal drift af motionscentre gælder, uanset om den samme aktivitet også varetages af private på kommercielle vilkår. Indenrigsministeriet har i en afgørelse af 8. oktober 1996 udtalt som sin opfattelse, at kommuner under de foran nævnte betingelser lovligt kan drive motions- og fittnesscentre, hvori borgerne kunne benytte særlige motionsredskaber og maskiner som led i deres idrætsudøvelse. Det er min opfattelse, at kommunen under iagttagelse af de foran anførte betingelser lovligt vil kunne drive wellenesscenter i tilknytning til svømmehallens aktiviteter. 3. Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS). I henhold til kommunalbestyrelsens beslutning skal kommunen forhandle om overtagelse af foreningens aktiver og passiver, hvorefter svømmehallen skal drives sammen med wellness-centret. Det er et lovligt kommunalt formål at drive en svømmehal og jf. foran sammen med et wellnesscenter. For at kommunen kan overtage aktiviteterne i svømmehallen (aktiver og passiver) skal der foretages en opløsning af foreningen, hvilket i henhold til foreningens vedtægter 12, stk. 1, kun kan gennemføres såfremt forslag herom vedtages med mindst 2/3 flertal på to hinanden følgende generalforsamlinger. Der tages ikke i nærværende notat stilling til mulige værdiansættelser af aktiver og passiver, hvilket forventes foretaget af økonomiafdelingen. I forbindelse med en kommunal overtagelse skal der ligeledes tages stilling til, hvilken driftsform, der skal anvendes Driftsformer. Umiddelbart synes der at være nedenstående mulige driftsformer idet aktieselskabs- og anpartsform er udeladt jf. det under afsnit 2.1. anførte Kommunal institution. Som en hvilken som helst anden kommunal institution Selvejende institution. En selvejende institution er en virksomhed eller sammenslutning, der har egen formue, men ingen ejerkreds, som kan øve indflydelse på institutionens aktiviteter. Den øverste myndighed er instituti- 3

8 onens egne organer, ofte bestyrelsen, der ifølge institutionens vedtægt ofte er selvsupplerende, men andre f.eks. offentlige myndigheder, kan også være tillagt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer. Sådanne institutioner kan oprettes både med erhvervsdrivende og almene formål for øje, men skal i begge tilfælde opfylde et uddelingsformål for at opnå skattefrihed. En selvejende institution må således ikke oprettes med overskudsgivende formål for øje, og i tilfælde af institutionens opløsning fordeles formuen efter de fastsatte uddelingsformål. Selvejende institutioner af denne type kan f.eks. være idrætsforeninger, folkehøjskoler, børneinstitutioner og erhvervsvirksomheder, og de er i varierende grad underlagt offentligt tilsyn. Også offentlige institutioner kan organiseres som selvejende institutioner, og kan være oprettet med henblik på uddeling af offentlige midler til bestemte formål. Konstruktionen kan også anvendes til rent organisatoriske formål, således at institutionen oprettes uden uddelingsformål, men alene med sigte på varetagelse af offentlig driftsvirksomhed. Selvejende institutioner falder i retlig forstand som udgangspunkt uden for den offentlige forvaltning. Såfremt den selvejende institution er oprettet med hjemmel i lov eller dens virksomhed er finansieret med offentlige midler, og herudover i væsentligt omfang er undergivet offentligt tilsyn og kontrol, vil institutionen være undergivet den forvaltningsretlige lovgivning (forvaltningslov, offentlighedslov m.v.). Der vil ikke være noget til hinder for, at driften af svømmehal m.v. varetages af en til formålet oprettet selvejende institution, og for at bevare kommunens kontrol, kan det i vedtægterne fastsættes, at alle eller flertallet af bestyrelsens medlemmer, skal være medlem af kommunalbestyrelsen og/eller ansat i kommunens forvaltning. Det vil også være muligt, at foreningsrepræsentanter indvælges i bestyrelsen, men kommunen bør have flertallet i bestyrelsen Erhvervsdrivende fond. Reglerne om erhvervsdrivende fonde findes i lov nr. 652 af 15. juni 2006 om erhvervsdrivende fonde. En fond er en juridisk person, og fonden kan derfor opnå rettigheder og indgå forpligtelser uden ejere, hvilket vil sige, at den er selvejende. Ingen juridisk eller fysisk person har ejendomsret til fondens formue. Fonden midler kan aldrig gå tilbage til fondens stifter. En fond er enten erhvervsdrivende eller ikke erhvervsdrivende. En fond er som udgangspunkt erhvervsdrivende, hvis den producerer varer, yder tjeneydelser, sælger eller udlejer fast ejendom, eller hvis den ejer eller har bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed. Alle erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og grundkapitalen skal udgøre mindst kr. Jeg mener ikke, at en konstruktion som fond vil være hensigtsmæssig. 4

9 Forening. En forening er et samvirke mellem flere, der 1. har karakter af juridisk person d.v.s. at fællesskabet som sådant kan erhverve rettigheder og påtage sig retligt bindende forpligtelser, herunder være part i retssager 2. virker i den form, der efter dansk retstradition kendetegner foreninger. Der findes ikke megen lovgivning om foreninger. Stifterne og medlemmerne kan derfor stort set frit i foreningsvedtægten (foreningens love) aftale, hvorledes alle forhold håndteres. Der vil ikke være noget i vejen for, at en forening varetager driften af svømmehal m.v. Med hensyn til bestyrelsessammensætning m.v. gælder det samme som anført foran under selvejende institutioner. Direktionssekretariatet, den 17, juli Ove Nielsen 5

10 Overdragelse af aktiviteter i GIS til Norddjurs Kommune Kommunaldirektøren august 2009

11 1. Indledning Kommunalbestyrelsen besluttede den 30. juni 2009, at - der optages forhandlinger om kommunens overtagelse af aktiver og passiver i GIS pr. 1. juli der fremlægges forslag til den fortsatte drift efter eventuel overtagelse. Der tages stilling til, om svømmehallen/idrætscentret inklusiv wellness-afdelingen skal sendes i udbud i På baggrund af ovenstående er der afholdt møde den 6. august 2009 med repræsentanter fra GIS med henblik på overtagelse af aktiviteterne. Overdragelsen indebærer, at Norddjurs Kommune og den efterfølgende organisation overtager alle aktiver og passiver i GIS og GIC Wellness ApS. Der er ingen aktiver, som vil blive overdraget til foreningerne bag GIS. Det foreslås, at overdragelsen sker med virkning fra den 1. oktober En overtagelse af lånene kræver en godkendelse i statsforvaltningen. Vedlagt er : - notat om driftsformer m.v. - notat om momsproblematik - oversigt eksisterende lån og besparelse ved låneomlægning - fremtidige aktiviteter i Grenaa Idrætscenter 2. Fremtidige driftsformer, moms m.v. Som det fremgår af vedlagte notater, er den fremtidige organisering af Grenaa Idrætscenter afgørende for de økonomiske forhold som vil være tilstede. En organisering som kommunal institution betyder, at det nuværende ApS må nedlægges og momsreguleringsforpligtelsen på ca. 1,5 mill.kr. må tilbagebetales til SKAT. 2

12 Ved en ren kommunal institution vil der ikke længere være fradrag for energiafgifter, hvilket giver en årlig merudgift på ca kr. Momsen hjemtager kommunen via den kommunale momsudligningsordning. Fordelen ved en kommunal organisation er, at den er mere enkel i styreformen, og det vil samtidig være lettere senere at udlicitere driften. Alternativt til en ren kommunal organisation, vil være at etablere en selvejende institution. Den nye selvejende institution Grenaa Idrætscenter skal etableres med udarbejdelse af vedtægter og udpegning af en bestyrelse. Bestyrelsen vil kunne bestå af 5 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen. Under den givne situation, som overdragelsen af aktiviteterne er sket på, kan det ikke anbefales, at bestyrelsen består af andre medlemmer end kommunalbestyrelsesrepræsentanter. Det anbefales samtidig, at kommunaldirektøren er direktør for den selvejende institution og den nuværende leder fortsætter som daglig leder. Senest med udgangen af 2010 skal institutionen refererer til Kultur- og udviklingsafdelingen. Det kan også senere tages stilling til, om der skal udpeges andre medlemmer end kommunalbestyrelsesmedlemmer. Det er vigtigt, at der etableres et samarbejde med brugerne af Grenaa Idrætscenter, hvorfor der bør etableres et brugerråd, der 2-3 gange om året mødes med repræsentanter fra Grenaa Idrætscenter. Se vedlagte forslag til vedtægter. Hvis momsreguleringsreguleringsforpligtigelsen skal overdrages fra Wellness ApS til den selvejende institution, vil dette kræve, at institutionen viderefører wellness-aktiviteter som skaber en omsætning for institutionen. Hvis der er tale om udlejning til private, skal der søges om frivillig momsregistrering for udlejning af lokaler og tilhørende faciliteter til private firmaer. SKAT vil givetvis senest pr. overdragelsestidspunktet søge at få forelagt lejekontrakter. Norddjurs kommune kan dog overtage momsreguleringsforpligtigelsen. Kommunen lader sig frivillig momsregistrere for udlejning af ejerlejligheden. Lejeindtægten beregnes inkl. moms. 3

13 Kommunen får en huslejeindtægt, mens institutionen får en huslejeudgift. Af momsen på huslejeindtægten vil kommunen kunne "gnave" af momsreguleringsforpligtigelsen. Ud fra en økonomisk betragtning, er en selvejende institution den mest fordelagtige løsning. 3. Nedlæggelse af GIC Wellness ApS Såfremt det vælges at etablere en kommunal organisation eller en selvejende institution, kan ApS et ikke fortsætte, da en kommune jf. kommunalfuldmagten ikke må eje et ApS. ApS et kan således ikke fortsætte efter en kommunal overtagelse. 4. Omlægning af lån En omlægning af de eksisterende lån kan give en årlig driftsbesparelse på ca kr., men der skal jf. de kommunale låneregler ske deponering af ca. 4 mio. kr. (forskellen på lånets størrelse og det nuværende deponering på baggrund af den garantistillelse som allerede er givet), hvis ikke der er en kommunal låneramme. Det vil være hensigtsmæssigt, at der arbejdes på, at lave en låneomlægning for dermed at kunne opnå en driftsbesparelse. Samtidig kan der ske en nedjustering af det kommunale tilskud inden for en tidshorisont på 1 til 2 år. Det anbefales samtidig, at det ansøges Indenrigsministeriet om dispensation for reglerne om deponering. Såfremt lånene ikke omlægges overtager kommunen eller den selvejende institution de eksisterende lån. Hvis det vælges, at oprette en kommunal institution skal der sker deponering for de eksisterende lån, hvis ikke der kan opnås dispensation eller kommunen har en låneramme. 4

14 Det er ikke muligt, at omlægge de eksisterende lån uden at der stilles en kommunegaranti med efterfølgende deponering. 5. Det nye Grenaa Idrætscenter Det nye Grenaa Idrætscenter får en ny profil. Aktiviteter såsom ansigtsbehandlinger, massage og andre behandlinger der i det nuværende Wellness udføres af ansatte i Wellness ApS, vil ikke fortsætte. I stedet søges indgået et samarbejde med lokale behandlere indenfor området, som på f.eks. timebasis lejer sig ind i lokalerne. Aktiviteter såsom saltkar og dampbad fortsætter som selvbetjeningsløsninger med opsyn fra livredderne i svømmehallen. Derudover vil cafeteriet blive forpagtet ud for dermed at nedbringe den økonomiske usikkerhed. Se en uddybning af aktiviteterne i vedlagte notat. Jesper Kaas Schmidt / 18. august

15 Vedtægter for Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter

16 Navn og hjemsted. 1. Institutionens navn er Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter (i det følgende benævnt institutionen). Institutionens hjemsted er Norddjurs Kommune. Formål 2 stk. 1. Den selvejende institution Grenaa Idrætscenter har til formål at varetage driften af: svømmehal idrætshal boldbaner cafeteria ved idrætscentret i Grenaa. Stk. 2. Institutionen kan indgå aftaler om udlejning m.v. af de i stk. 1 nævnte haller, boldbaner m.v. Stk. 3. Institutionen skal respektere aftaler m.v. indgået af Grenaa Idrætscenter og Svømmehal (GIS) herunder driftsaftale indgået med Norddjurs Kommune. Ejerforhold. 3. Institutionen ejer ingen aktiver. Alle aktiver i lokaler m.v. ejes af Norddjurs Kommune. Økonomi. 4 stk. 1. Institutionens indtægter tilvejebringes ved driftstilskud fra Norddjurs Kommune, samt ved indtægter fra udlejning, entre og eventuelle forpagtningsafgifter. Stk. 2. Driftstilskuddet fra Norddjurs Kommune fastsættes i forbindelse med kommunens årlige budgetlægning på grundlag af et budget udarbejdet af den daglige ledelse af institutionen. Bestyrelse. 5 stk. 1. Institutionen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsens medlemmer udpeges af kommunalbestyrelsen. Udpegningen sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde eller på første møde i kommunalbestyrelsen efter funktionsperiodens begyndelse. Stk. 2. Valgperioden følger kommunalbestyrelsens valgperiode, dog omfatter 1. valgperiode tidsrummet fra den 1. oktober 2009 til den 31. december Stk. 3. Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og næstformand. Næstformanden varetager formandens opgaver under dennes fravær. 6 stk. 1. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionens anliggender. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden indeholdende de nærmere bestemmelser for bestyrelsens virke. Stk. 2. Der udsendes dagsorden senest 8 dage forud for bestyrelsens møder, og der udfærdiges beslutningsreferat fra møderne. Stk. 3. Institutionens direktør og daglige leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret, og har ansvaret for sammen med formanden at udarbejde dagsorden og beslutningsreferat. 7. Bestyrelsens medlemmer er underkastet instruktionsbeføjelser fra Norddjurs Kommunalbestyrelse. Brugerråd. 8. Med henblik på at etablere et samarbejde med brugerne af institutionen foranlediger

17 bestyrelsen nedsat et brugerråd, der mødes 2-3 gange årligt med bestyrelsen for institutionen. Stk. 2. Brugerrådets sammensætning herunder antal medlemmer fastsættes af bestyrelsen efter dialog med brugerne. Ledelse. 9 stk. 1. Norddjurs Kommunes kommunaldirektør varetager hvervet som direktør for institutionen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at direktørposten nedlægges, og at institutionen henføres til et af kommunens stående udvalg. Stk. 2. Bestyrelsen ansætter en daglig leder af institutionen. Stk. 3. Den daglige leder har kompetence til at ansætte og afskedige medarbejdere. Regnskabsføring. 13. Institutionens daglige leder varetager institutionens regnskabsføring. Der kan indhentes fornøden bistand og vejledning m.v. hos Norddjurs Kommunens økonomiafdeling. Ophør. 14 stk. 1. Bestyrelsen kan ved almindelig stemmeflerhed indstille til Norddjurs Kommunalbestyrelsen, at institutionen opløses. Stk. 2. Ved institutionens ophør skal eventuelt oparbejdet overskud overgå til Norddjurs Kommune. Ændring af vedtægter. 14. Bestyrelsen kan fremsende forslag til vedtægtsændringer til godkendelse i Norddjurs Kommunalbestyrelse. Budget og regnskab. 10 stk. 1. Institutionens regnskabsår er kalenderåret. Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder i maj måned et budgetforslag for det kommende regnskabsår og et budgetoverslag for de efterfølgende 3 år. Stk. 3. Budgetforslaget sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune senest den 1. juli i året forud for budgetåret. Budgettet danner grundlag for det i 4, stk., 1 og 2, nævnte kommunale driftstilskud. 11. Bestyrelsen udarbejder snarest efter udløbet af regnskabsåret et regnskab, der senest den 31. marts 2009 i revideret stand fremsendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune. Revision. 12. Institutionens regnskab revideres af Norddjurs Kommunes revision.

18 Nærværende vedtægter er vedtaget i Norddjurs Kommunalbestyrelsesmøde den