Notat om selvejende institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om selvejende institutioner"

Transkript

1 Gammel Kongevej 39e, 2.th København V tlf: fax: Notat om selvejende institutioner relateret til begrebet socialøkonomiske virksomheder samt daghøjskolernes erfaringer. Oktober 2009 Baggrund og status for notatet: Notatet er lavet til brug for erfaringsindsamling, analyse og inspiration i forbindelse med task forcen Velfærdens iværksættere under Innovationsrådet/MandagMorgen. Baggrunden er, at task forcen bl.a. har efterlyst en juridisk selskabsform, der passer til socialøkonomi- ske virksomheders særlige karakter (MM 22/2009). Daghøjskoleforeningen har peget på, at virksomhedsformen selvejende institution er relevant i sam- menhængen, fordi den netop er udviklet til at kombinere elementer fra det offentliges opgavefokus, det privates organisationsform og civilsamfundets værdier eks. social indignation og engagement. Vi er på den baggrund blevet opfordret til at lave et notat med det formål, at belyse styrker og svagheder ved den selvejende institution som ramme for socialøkonomiske iværksættere. Notatet er baseret på daghøjskolernes erfaringer med selskabsformen. Daghøjskoler tilbyder ydelser, der kombinerer folkeoplysning og beskæftigelsessigte. Nogle af skolerne må nærmest karakteriseres som socialøkonomiske institutioner mens andre er egentlige socialøkonomiske virksomheder, der ar- bejder helt på markedsvilkår (jf. definitioner i prospektet for task forcen) 1. Generelt om selvejende institutioner En selvejende institution er en virksomhed, der agerer selvstændigt, uden at nogen kan råde over den. Det er en juridisk person, der har rettigheder og forpligtelser. Notatet er baseret på erfaringer med selvejende institutioner, som de optræder på Undervisningsmini- steriets område, hvor selskabsformen er meget veletableret. Det belyser endvidere den selvejende in- stitution som anden aktør på Beskæftigelsesministeriets område. Daghøjskoleforeningen har ikke tilstrækkelig viden om forholdene på eks. Velfærdsministeriets, Sundhedsministeriets og Kulturmini- steriets område men har ud fra samarbejdsrelationer indtryk af, at forholdene er tilsvarende. Selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område kan opdeles i to hovedgrupper: a. De basale selvejende institutioner. Udbyder offentligt godkendt undervisning og uddannelse reguleret ved lovgivning på de respekti- ve områder. Institutionerne indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Institutionerne kan oprettes og drives enten som offentlige institutioner eller som private, selvejende institutioner. b. Frie alternative selvejende institutioner. Udbyder undervisning og aktivitet, men er ikke er oprettet med henblik på imødekommelse af en offentlig forpligtelse. Disse institutioner kan kun etableres som private selvejende institutioner. De oprettes på lokalt eller landsdækkende initiativ og har som hovedregel et særligt holdnings- eller værdigrundlag. De almindelige juridiske regler for selvejende institutioner er de samme som for fonde, stiftelser mv.: Institutionens formue er uigenkaldeligt adskilt fra stifternes eller indskydernes formue. 1

2 Institutionen har et eller flere formål, der er beskrevet i dens vedtægt. Institutionen har en selvstændig, uafhængig ledelse. Institutionen er bestemt til at virke over en længere periode. Institutionen er beskyttet af grundlovens 73 mod indgreb i ejendomsretten, medmindre der er hjemmel hertil i institutionens vedtægter eller oprettelsesgrundlag, fx den lov i henhold til hvilken institutionen er oprettet. Selvejende institutioner er dog defineret snævrere end fonde mv. idet: de er skabt for at løse en samfundsmæssig opgave, der er defineret i vedtægterne. Formålet udspringer oftest af civilsamfunds- initiativer. overskud geninvesteres i virksomheden der er offentlig indsigt med virksomheden og med at vedtægterne overholdes. For den frie alternative selvejende institution gælder derudover: den eksisterer stort set på markedsvilkår typisk med det offentlige som største kunde. Forskellene på type a og b ligger grundlæggende i institutionernes forhold til stat, region eller kom- mune. Som udgangspunkt er den selvejende institution selvstændig. Institutionens formue/gæld er ikke det offentliges, men graden af indsigt og kontrol fra myndigheden stiger proportionalt med gra- den af den offentlige finansiering. Det centrale krav er, at institutionen drives på en sådan måde, at dens eksistensgrundlag ikke bringes i fare. Basale selvejende institutioner er for eksempel universiteter, professionshøjskoler, erhvervsskoler m.v., hvor staten betaler for opgaveløsningen på kerneområderne. Her er den statslige styring meget detaljeret. Et andet eksempel er folkehøjskoler, hvor staten kun betaler en del af udgiften til opgave- løsningen, idet der skal være en betydende deltagerbetaling. Her er den statslige styring mindre detal- jeret og fleksibiliteten større. De frie alternative selvejende institutioner har som udgangspunkt langt større frihed til at agere selv- stændigt, idet relationen til den offentlige sektor mere eller mindre er baseret på markedsvilkår. Et eksempel på frie alternative selvejende institutioner er daghøjskolerne. Oplysningsforbund er ifølge loven etableret som foreninger, men fungerer stort set som frie selvejende institutioner. Det er de frie alternative selvejende institutioner, som vi mener er mest interessante som ramme for socialøkonomisk innovation, idet de er tydeligt forankrede i forhold til en samfundsmæssig opgave, er ikke- kommercielle og samtidig potentielt kan agere på et marked lige som private virksomheder. 2. Analyse af den frie alternative selvejende institutionsform Rammebetingelser/styrker og svagheder I det følgende vil vi baseret på daghøjskolernes erfaringer belyse den frie alternative selvejende institutionsform i forhold til task- forcens 5 elementer: kultur, kompetencer, regulering, marked og ka- pital. Kultur: Den frie selvejende institutionsform har potentiale til at danne ramme om en åben, ubureaukratisk og løsningsorienteret kultur pga. den fleksibilitet, der ligger i på en gang at være non- profit og fri af de- 2

3 taljerede regelsæt. Institutionsformen tiltrækker medarbejdere, der går efter metodefrihed og plads til medarbejder- og brugerdreven innovation fordi de først og fremmest er interesserede i at gøre en forskel, samfundsmæssigt set. For deltagerne/brugerne kan det være af stor betydning, at den selvejende institution er uafhængig af offentlige myndigheder. Uafhængigheden ligger eks. i, at myndighedsudøvelsen adskilles fra aktivite- ter, så deltagerne ikke i aktiviteten oplever sig truet på deres forsørgelsesgrundlag. Derved kan der frigøres mod, energi og åbenhed, som er afgørende for at opnå resultater, der er baseret på personlig motivation og dermed er langtidsholdbare. Økonomien er i den selvejende institution pr. definition tjener i forhold til opgaven og ikke herre. Det giver mulighed for fleksibilitet til at vælge at satse på nye initiativer, der anses for vigtige i forhold til opgaven også selv om de ikke umiddelbart er lønsomme. Eksempel: Det er selvfølgelig ikke en automatik, at kulturen har disse kendetegn i en fri selvejende institution, men det er et stærkt potentiale. Det er således tydeligt, at daghøjskoler generelt er præget af en stærk innovationskultur, der er i høj grad er medarbejder- og deltagerdrevet. Det kommet til udtryk ved, at medarbejderne er meget konkret involverede i både idéudvikling og praktisk gennemførelse af nye initiativer og ved, at der er en udviklet evalueringskultur, hvor deltagernes forslag og vurderinger ind- drages som et aktiv i virksomhedens innovation. Der er også typisk tale om en synlig og gennemskue- lig økonomi, hvor medarbejderne inddrages og føler sig medansvarlige. Kompetencer: Den frie selvejende institutionsform giver potentielt gode rammer for et miljø, der er præget af tvær- faglighed og mange forskellige kompetencer, der supplerer hinanden. Medarbejdere kan ansættes på baggrund af deres reelle kompetencer i form af faglighed/ekspertise og engagement. Herved adskiller de sig især fra offentlige institutioner, hvor en bestemt uddannelsesesbaggrund ofte er en betingelse for at få job. Medarbejdernes forskellige baggrund giver grobund for nye og anderledes ideer og kom- binationer og indebærer desuden, at institutionen automatisk får et meget bredt og alsidigt netværk Eksempel: Daghøjskolernes medarbejdergruppe består groft sagt af 1/3 akademikere, 1/3 med mellemlang ud- dannelse og 1/3 med ingen eller erhvervsfaglig uddannelse ofte suppleret med en diplomuddannel- se. Realkompetenceniveauet er generelt meget højt. Fagligt og med hensyn til erfaringsbaggrund spænder medarbejdergruppen meget vidt og ledere/medarbejdere giver ofte udtryk for, at forskellig- heden er en inspirationskilde og en innovationsmotor. Medarbejdernes netværk til kommuner, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, frivillige organisati- oner og virksomheder udgør bl.a. et vidensnetværk og et rekrutteringsgrundlag for bestyrelserne og bruges til eks. at skaffe praktikpladser og udvikle nye tilbud. Regulering Struktur Den frie selvejende institution er ofte helt selvdefineret, når bortses fra de almene regler. Det har op- lagte styrker, men også nogle svagheder f.eks. mht. identitet, muligheder for relevant konsulentstøtte og samarbejdsmuligheder i forhold til virksomheder af lignende karakter. 3

4 Hvis socialøkonomisk innovation skal fremmes, så er der behov for at det offentlige understøtter dan- nelsen af strukturer for grupper af socialøkonomiske virksomheder som giver dem god adgang til ek- sempelvis et tydeligere brand samt relevante samarbejdsmuligheder i forhold til konsulentstøtte, ideudveksling, udviklingsarbejde, arbejdsgiverrolle mv. uden at begrænse deres fleksibilitet. Dette sker allerede i et vist omfang gennem forskellige konsulentordninger mv. men der er mange, der falder udenfor opstillede tildelingskriterier. Områder, der i et eller andet omfang er afgrænset ved lov, er formodentlig bedst stillet her. Socialøkonomisk innovation kan endvidere understøttes gennem fritagelse for forskellige afgifter. Momsreglerne udgør i dag direkte en barriere for smidigt projektsamarbejde mellem virksomheder, der beskæftiger sig med opgaver, der er fritaget for moms. Regulering af markedsvilkår Den frie selvejende institution er en virksomhedsform, som potentielt fuldt ud er egent til at agere på markedsvilkår. EU- udbudsreglerne og den deraf afledte konkurrencelovgivning er dermed et vigtigt rammevilkår for de selvejende institutioner, der typisk løser opgaver for det offentlige mod betaling. Velfærdsydelser er typisk ikke underlagt de generelle EU- udbudsregler, men er undtaget herfra i hen- hold til bilag IIb. Men det er under alle omstændigheder et krav, at der skal være gennemsigtighed i økonomiske aftaler mellem offentlige myndigheder og andre aktører, således at andre interesserede aktører har mulighed for at byde på opgaven via udfordringsretten. Konkurrencelovgivningen fra 2007 fastsætter, at denne gennemsigtighed kan opnås enten gennem licitation eller gennem offentliggørelse af indgåede aftaler (annonceringspligt). 1 Udbudsreglerne giver som udgangspunkt gode muligheder for at vægte kvalitative og økonomiske hensyn i forhold til hinanden. I praksis vægtes de økonomiske forhold dog ofte højest i egentlige licita- tioner. Det gælder eks. Arbejdsmarkedsstyrelsens licitationer, men det gælder også hyppigt for kom- munernes udbud. Det er dog ikke et indbygget vilkår for licitationer. En licitation er imidlertid under alle omstændigheder en meget ressourcekrævende procedure, både for myndigheder og for andre aktører. Formelle fejl i ansøgningen, som er uden betydning for opgave- løsningen, kan betyde, at man bliver udelukket. Dette er en særlig belastning for mindre aktører hvilket en stor del af de frie selvejende institutioner og andre socialøkonomiske virksomheder er. 1 Ved licitation udbyder kommunen en nærmere beskrevet opgave, som alle interesserede kan byde på, og hvor den eller de, der lever bedst op til de på forhånd opstillede kriterier, vinder og får en aftale om løsning af opgaven. Når det gælder en række velfærdsydelser kan kommunen i stedet indgå en kontrakt med en eller flere aktører om løsning af en opgave på vilkår som i princippet er beskrevet på samme måde som ved licitation. Kontrakten skal offentliggøres i henhold til den såkaldte annonceringspligt, så andre kan få fuld indsigt i kontraktens vilkår. Kommunen kan også opfylde annonceringspligten ved at opstille og annoncere en kvalifikationsliste. Det indebærer at kommunen indgår kontrakter med alle aktører, der opfylder nogle nærmere definerede krav. Kommunen kan kombinere de to modeller. Andre aktører kan qua gennemsigtigheden bruge udfordringsretten til at byde på opgaven. 4

5 Hvis udbuddet oven i købet lægger ensidig vægt på prisbillighed og/eller afgrænser opgaven meget snævert, kan det være vanskeligt for mindre aktører at konkurrere med kapitalstærke landsdækkende virksomheder, ligesom det kan være vanskeligt afgive et tilbud, der er meningsfuldt i forhold til opga- veløsningen, hvis man insisterer på at fastholde den faglige kvalitet og bruge sine særlige kompeten- cer hvilket jo nærmest pr. definition er den selvejende institutions eksistensberettigelse. En fornuftigt gennemført licitation, der balancerer hensyn til økonomi og kvalitet/kvalifikationer, kan imidlertid give den pågældende myndighed et godt overblik over relevante aktører. Den anden strategi, annoncering af indgåede kontrakter og/eller anvendelse af kvalifikationsliste, in- debærer typisk men ikke nødvendigvis større fokus på kvaliteten og kontinuiteten i opgaveløsnin- gen. Proceduren kan derudover være enklere og mere fleksibel end ved licitation. Det vil typisk være en fordel for mindre og lokalt forankrede selvejende institutioner/socialøkonomiske virksomheder. En del kommuner anvender de to strategier, så de supplerer hinanden. De gennemfører en licitation med nogle års mellemrum for at få et overblik over aktuelle relevante aktører og teste prisniveauet. Imellem licitationerne fornyer de aftalerne på annonceringsvilkår, hvilket indebærer, at proceduren kan forenkles. Nye aktører kan også trækkes ind på annonceringsvilkår undervejs. Randers Kommune er et eksempel på en kommune, der har udliciteret aktiveringsopgaver og efterfølgende har fornyet indgåede aftaler flere gange med anvendelse af annoncering. Hvis selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder skal have mulighed for at tilbyde fleksible alternative opgaveløsninger, herunder opgaveløsninger der er baseret på ekspertise i forhold til særlige målgrupper, så er det vigtigt at offentlige myndigheder er opmærksomme på at balancere prishensyn over for kvalitets- /kvalifikationshensyn, herunder i et vist omfang også hensynet til konti- nuitet, ved indgåelse af aftaler. Endvidere, at man er opmærksom på at anvende strategier for gen- nemsigtighed, som ikke gør det umuligt for mindre og lokalt forankrede aktører at være med. Det kan ske ved at anvende annoncering af kontrakter eller kvalifikationsliste i stedet for egentlig licitation, eller ved at kombinere de to strategier eller anvende dem parallelt. Opgaverne må endvidere formuleres så tilpas bredt, at det giver plads for kvalitativt forskellige løs- ninger. Eksempler: Daghøjskoleformen er et eksempel på en fri alternativ selvejende institution, der nok er reguleret ved lov (Folkeoplysningsloven), men reguleringen er begrænset til et enkelt kapitel, bestående af én para- graf og skolerne eksisterer mere eller mindre på markedsvilkår. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde tilskud til og godkende oprettelse af en daghøj- skole. Betingelserne er at: Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse. Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelses- fremmende sigte tilrettelagt for voksne. Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens virksomhed efter formålet Kommunen fører tilsyn med daghøjskolens virksomhed for at sikre at tilskudsbetingelserne er opfyldt. 5

6 Ved daghøjskolens ophør skal overskydende midler anvendes til lignende formål. Kommunal- bestyrelsen skal godkende anvendelsen. Dette summariske regelsæt sigter på at give kommunerne mulighed for at yde tilskud til daghøjskole- virksomhed, uden at komme i konflikt med kommunalfuldmagten. Det giver endvidere daghøjskolen nogle fordele i form af fritagelse for lønsumsafgift mv. Men ikke mindst har lovgivningen medvirket til at fastholde en betydende fælles identitet for daghøjskolerne, hvilket har muliggjort fælles konsulent- og udviklingsarbejde samt samarbejde om løn- og ansættelsesvilkår, der er tilpasset virksomhedens karakter. Et eksempel på en barriere i forbindelse med afgifter er følgende: En selvejende institution, der ikke er momsregistreret fordi kerneydelsen er momsfritaget, ønsker at frikøbe en medarbejder fra en anden tilsvarende institution i en kortere periode, eks. til en konsulentopgave i forbindelse med et udvik- lingsprojekt. Ifølge en afgørelse fra landsskatteretten er et sådant frikøb momspligtigt hvilket bety- der at det er 25% dyrere for den selvejende institution at frikøbe en medarbejder til en konsulentop- gave end at ansætte vedkommende i egen virksomhed og det er 25% dyrere end det ville være for en momsregistreret virksomhed eller for en kommune. Disse momsregler er en barriere for innovativt samarbejde mellem selvejende institutioner, der ikke er momsregistrerede fordi kerneydelsen er momsfri. Et eksempel på et stort set forbilledligt udbud er Århus Kommunes udbud af aktiveringsindsatsen i efteråret 2007, hvor der blev lagt stor vægt på den kvalitative side og relevant erfaring, både i ud- budsmaterialet og i udvælgelsen. Økonomien blev styret ved at angive en maksimumbetaling for en aktiveringsuge på 25 timer i udbudsmaterialet. Alle de lokale daghøjskoler fik rammeaftaler, baseret på deres respektive ekspertise. Et eksempel på et udbud, hvor såvel den økonomiske ramme som opgaveformuleringen var så snæver, at daghøjskolerne oplevede det som meget vanskeligt at afgive et fagligt forsvarligt tilbud ift. ledige med faglige, personlige og sociale problemer, er udbuddet af aktivering i København i foråret Daghøjskolerne fik ikke en rammeaftale med den begrundelse, at andre tilbud var billigere. To daghøj- skoler med anerkende ekspertiser i forhold til politisk prioriterede målgrupper måtte på den bag- grund lukke. Marked De rammebetingelser for socialøkonomiske iværksættere, der vedrører regulering af markedet for of- fentlige velfærdsopgaver, er belyst ovenfor under afsnittet om regulering. Under dette punkt vil vi pe- ge på andre betydende rammebetingelser, som fortrinsvis handler om betydningen af, at socialøko- nomiske iværksættere prioriteres politisk som relevante aktører på markedet for offentlige velfærds- opgaver. Frie alternative selvejende institutioner og lignende aktører med basis i civilsamfundet oplever gene- relt, at der ikke er tilstrækkelig politisk opmærksomhed på dem som et aktiv i forhold til løsning af vel- færdsopgaver og som et alternativ til såvel offentlig som kommerciel opgaveløsning. Undervisningsministeriet tænker mest i basale selvejende institutioner. Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterer sig meget mod egentlige private aktører. Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet indtænker de frivillige, men er til gengæld stærkt ori- enterede mod nytænkende projekter, med det resultat at kortvarige, men meget velhavende, projek- 6

7 ter ofte slår kontinuiteten i indsatsen i stykker i lokalområdet og ødelægger grundlaget for socialøko- nomiske aktører på lidt længere sigt. En del af løsningen i forhold til at skabe klare markedsvilkår kan være en tydelig national politisk prio- ritering af, at frie selvejende institutioner/socialøkonomiske iværksættere indtænkes og inddrages i opgaveløsningen. Der er behov for, at offentlige myndigheder på nationalt og lokalt plan skaber sig et overblik over relevante aktører i forbindelse med politiske initiativer og at man aktivt tager stilling til, om der er socialøkonomiske iværksættere, der med fordel kan inddrages. I forbindelse med projekter skal det aktivt overvejes, hvordan en langsigtet drift af opgaven kan tæn- kes finansieret. Eksempel: Dansk Folkeoplysning Samråd foreslår ift. det igangværende arbejde i Folkeoplysningsudvalget, at der på såvel nationalt som lokalt plan skal nedsættes folkeoplysningsudvalg, der med jævne mellemrum skal udarbejde strategiplaner for samspillet mellem henholdsvis staten og kommunen på den ene side og civilsamfundet på den anden side i løsningen af væsentlige samfundsopgaver. En sådan løsning kunne være med til at sikre, at socialøkonomiske aktører er med i billedet som branche, når der tages beslutninger, der vedrører markedet for forskellige velfærdsydelser. Kapital: Der er behov for startkapital for selvejende institutioner/socialøkonomiske virksomheder, eks. via of- fentlige garantier. Det gælder også startkapital til nye initiativer, som snarere end projektfinansiering kan bruges til at starte initiativer, der er selvbærende på lidt længere sigt. Selvejende institutioner kan ikke udbetale overskud til private investorer, men finansiering af dele af virksomheden gennem sponsorater eksisterer og vil formodentlig kunne udvides. Her kan det formo- dentlig være af betydning, hvis begrebet socialøkonomisk virksomhed tydeliggøres gennem lovgivning herom. Eksempel: Apples finansiering af Kaos- piloternes Mouse House i Århus. Apples forretningsmæssige interesse handlede ikke om at opnå direkte afkast af investeringen, men om at profilere sig i en sammenhæng, der er attraktiv i forhold til Apples produkter. 3. Sammenfatning/konklusioner Den selvejende institution udgør på mange måder en juridisk selskabsform, der danner en hen- sigtsmæssig ramme for socialøkonomisk iværksætteri. Især på felterne kultur og kompetencer er dette tydeligt. Der er behov for øget opmærksomhed på, at det offentliges håndtering af aftaler med andre aktø- rer om løsning af velfærdsopgaver foregår på en sådan måde, at der gives plads for både store og små, kommercielle og ikke- kommericielle aktører. Kun ved også at tage hensyn til de særlige vil- kår, der gør sig gældende for lokalt forankrede socialøkonomiske virksomheder kan der sikres maksimal fleksibilitet i opgaveløsningen. Det kunne tale for en lovgivning a la den engelske, således at selvejende institutioner udskilles af den almindelige fondslovgivning, og integreres i en egentlig lov om socialøkonomiske institutioner og virksomheder. Det ville skærpe opmærksomheden på sektorens særkende og særlige potentia- 7

8 le i forhold til løsning af velfærdsopgaver og det ville formodentlig kunne indebære et klarere markedsgrundlag for sociale iværksættere. Der er samtidig brug for at se på behov for ændrede regler for moms mv. Der er behov for at det offentlige støtter strukturer, der giver socialøkonomiske institutioner og virksomheder adgang til for eksempel relevant konsulentbistand og fælles udviklingsarbejde. Det kan ske på forskellige måder, for eksempel gennem bredt definerede konsulentstøtteordninger el- ler i visse tilfælde ved at etablere en lovgivningsmæssig ramme for virksomheder, der løser opga- ver af en bestemt karakter. Daghøjskoleforeningen står gerne til rådighed med uddybning og konkrete eksempler. Randi Jensen sekretariatsleder oktober

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Side: 1.1 Dato: 1.10.2007 Bekendtgørelse nr. 1700 af 19. december 2006 Bekendtgørelse om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013

RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 KULTURSTYRELSEN H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL KONSULENTVIRKSOMHED OG MEDARBEJDERUDDANNELSE I 2013 jf. 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

selvværd er mere end velfærd

selvværd er mere end velfærd selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen Socialøkonomi og jobskabelse for udsatte MANDAG DEN 24. FEBRUAR 2014 Socialøkonomi

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3:

Hovedbestemmelserne i Rammeaftale om medindflydelse og medbestemmelse findes i 7, stk. 4 og 5 og 8, stk. 3: N O TAT Information og inddragelse af medarbejdere efter SU/MED-reglerne April 2011 Side 1/9 Dette notat behandler reglerne for information og inddragelse af medarbejderne ved omstilling, udbud, udliciteringer

Læs mere

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder

Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Socialøkonomi I udviklingen af udsatte boligområder Thomas Bisballe Projektkonsulent, Københavns Erhvervshus Strategiudvikling Københavns Kommune Iværksætterrådgivning Fremskudt iværksætteri og erhversudvikling

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven.

Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Resume Iværksætterhus erhvervsudviklingsloven Tilsynet fandt ikke grundlag for at antage, at kommunens engagement i et iværksætterhus var i strid med 2, stk. 1, i erhvervsudviklingsloven. Tilsynet lagde

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang

1 Formål. 2 Virksomhedens omfang Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Vallensbæk kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat

NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune. Frederiksberg kommuner har etableret en borgerrådgiverfunktion. Byrådssekretariat Byrådssekretariat Sagsnr. 87088 Brevid. 836141 Ref. HSTR/NIR Dir. tlf. 46 31 80 12 henningstr@roskilde.dk NOTAT: Borgerrådgiver i Roskilde Kommune 9. november 2009 En række kommuner 1, har inden for de

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen

Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Sag nr. 21563 Notat om forslag fremsat i Borgerrepræsentationen Københavns Kommune har anmodet Bender von Haller Dragsted om en juridisk vurdering af nedenstående forslag set i forhold til Kommunens muligheder

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål

Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven. 1 Formål Retningslinier for tilskud til folkeoplysende voksenundervisning i Solrød Kommune i henhold til Folkeoplysningsloven 1 Formål Formålet med folkeoplysende voksenundervisning er med udgangspunkt i undervisningen

Læs mere

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter

KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed. KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Program: KL. 09.10-10.10 Hvad er socialøkonomi og en socialøkonomisk virksomhed Præsentation af den Sociale Kapital Fond KL. 10.25-10.55 Hvad er en socialøkonomisk iværksætter Hvilke særlige vejledningsbehov

Læs mere

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune

Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Regler for tilskud til Folkeoplysende Voksenundervisning m.v. i Nordfyns Kommune Godkendt i EKFU120814 (dok 480-2014-901417) 1 INDHOLD: Formål... 3 Hvem kan få tilskud... 3 Hvad ydes der tilskud til...

Læs mere

Our knowledge. Your benefit.

Our knowledge. Your benefit. Agenda Formål Præsentation af Athos Statsautoriseret revisionsaktieselskab Gennemgang af regelsæt Administration og ledelse Regnskab Moms og lønsumsafgift Skat Revision Spørgsmål Formål At give et indblik

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR

VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR 14. november 2001 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 VENSTRE OG DEN OFFENTLIGE SEKTOR Papiret behandler nogle aspekter af Venstres politik i forhold til den offentlige sektor. I afsnit 1 ses

Læs mere

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED KULTUR OG FRITID RETNINGSLINJER FOR TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED GODKENDT I BYRÅDET DEN 27. NOVEMBER 2012 1 BAGGRUND Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens 6 en årlig beløbsramme

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Januar 2013 Indholdsfortegnelse Vurdering af en opgaves grænseoverskridende interesse... 3 Kontrakter uden grænseoverskridende interesse... 5 Eksempler på

Læs mere

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt

Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt Annonceringspligten ved køb af bilag II B-tjenesteydelser er på vej til at blive ophævet. Læs om regelændringen og anbefalinger til indkøb uden annonceringspligt.

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune

Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Side 1 af 5 Retningslinjer for bygge- og anlægsopgaver i Odder Kommune Udbud og tildeling følger reglerne i Tilbudsloven, Odder Kommunes indkøbspolitik samt gældende EU-regler. For bygge- og anlægsopgaver

Læs mere

Bygge udvalgets rolle og ansvar

Bygge udvalgets rolle og ansvar Bygge udvalgets rolle og ansvar Velkommen i byggeudvalget Din boligafdeling skal gennemgå en omfattende renovering støttet af Landsbyggefonden. En plads i byggeudvalget giver dig mulighed for at få indflydelse

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Kommunal støtte til kulturbegivenheder. v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokat Charlotte Fornø

Kommunal støtte til kulturbegivenheder. v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokat Charlotte Fornø Kommunal støtte til kulturbegivenheder v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokat Charlotte Fornø 2 Agenda Hvad mener vi med kulturbegivenheder? Den kommunalretlige

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING

BLIV KLOGERE PÅ ANNONCERING 2013 SIDE 2 Bliv klogere på annoncering On-line ISBN 978-87-7029-523-9 Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Tlf.: 41715000 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

Sociale klausuler i FynBus udbud

Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud Sociale klausuler i FynBus udbud FynBus sikrer, at det i forbindelse med alle udbud bliver overvejet, hvorvidt det kunne være relevant og gavnligt at anvende sociale klausuler.

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus

Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus 1 Jobprofil for jobkonsulent I nyt jobcenter og sundhedshus Langeland Kommune hjemtager 1. januar 2013 alle opgaver på beskæftigelsesområdet, og etablerer nyt jobcenter i kombination med et helt nyt sundhedshus

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune

Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Kommune Initialer: bhh Sag: 306-2012-16511 Dok.: 306-2012-286990 Oprettet: 28. november 2012 Retningslinjer for tilskud til folkeoplysende virksomhed i Odsherred Baggrund Byrådet fastsætter og fordeler jf. Folkeoplysningslovens

Læs mere

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Start- og udviklingspuljen, herunder Her og nu-puljen Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Start- og udviklingspuljen. 4 Formål.. 4 Hvad gives

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser Til samtlige uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser Afdelingen for erhvervsrettet voksenuddannelse Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

En bestyrelse skal gøre en forskel

En bestyrelse skal gøre en forskel En bestyrelse skal gøre en forskel LOS Landsmøde 13. april 2015 Teddy Wivel Min baggrund Uddannet Statsaut. revisor De seneste 10 år arbejdet med god selskabsledelse Forfatter til en række bøger om emnet

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede: Jeppe Bøje

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder

FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder FLERE OG STÆRKERE SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Regeringens opfølgning på anbefalinger fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder [Måned] [årstal] September 2014 ISBN: 978-87-7546-497-5 Billede:

Læs mere

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond

Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond Fra Selvejende Institution til Erhvervsdrivende Fond -Udfordringer og gevinster. -Erfaringer fra en case Oplæg v. Henning Nilausen på FOPS møde 23.5. 2012.11 1 Oplægget 1. Præsentation 2. Generelt om formen

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Oprettelse af en forening sådan!

Oprettelse af en forening sådan! Vejledning: Frivillig Folkeoplysende Forening 1 Oprettelse af en forening sådan! Kravene til en frivillig folkeoplysende forening handler primært om hvilke aktiviteter, der er i foreningen, og hvordan

Læs mere

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave

Vedtægt for. Tvingstrup Landsbybørnehave Vedtægt for Tvingstrup Landsbybørnehave 1 Institutionens navn. Tvingstrup Landsbybørnehave, Serridslevvej 88 A 8700 Horsens. Institutionen har hjemsted i Horsens Kommune. Institutionen drives som en privat

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse

Virksomhedsoverdragelse Udbudsportalen.dk Virksomhedsoverdragelse - Vejledning til medarbejderne Udbudsportalen.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Post@udbudsportalen.dk Indholdsfortegnelse 1 Når din arbejdsgiver virksomhedsoverdrager

Læs mere

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER

BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER BYRÅDET UDBUDSPOLITIK FOR BYGGE- OG ANLÆGSOPGAVER 1 Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan konkurrenceudsættelse kan øge kvaliteten og effektiviteten i kommunens

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Driftstilskud til lokaler

Driftstilskud til lokaler Driftstilskud til lokaler Retningslinjer for driftstilskud til lokaler til folkeoplysende aktiviteter for børn og unge under 25 år Godkendt af Folkeoplysningsudvalget i Hillerød den 12. januar 2012 og

Læs mere

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse

Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse Dato: 6. februar 2013 Sag: OK-12/16598-4 Vejledning om klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud Indledning I dag står ca. 4.300 elever uden en praktikplads. Det er en uholdbar

Læs mere