Notat om selvejende institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om selvejende institutioner"

Transkript

1 Gammel Kongevej 39e, 2.th København V tlf: fax: Notat om selvejende institutioner relateret til begrebet socialøkonomiske virksomheder samt daghøjskolernes erfaringer. Oktober 2009 Baggrund og status for notatet: Notatet er lavet til brug for erfaringsindsamling, analyse og inspiration i forbindelse med task forcen Velfærdens iværksættere under Innovationsrådet/MandagMorgen. Baggrunden er, at task forcen bl.a. har efterlyst en juridisk selskabsform, der passer til socialøkonomi- ske virksomheders særlige karakter (MM 22/2009). Daghøjskoleforeningen har peget på, at virksomhedsformen selvejende institution er relevant i sam- menhængen, fordi den netop er udviklet til at kombinere elementer fra det offentliges opgavefokus, det privates organisationsform og civilsamfundets værdier eks. social indignation og engagement. Vi er på den baggrund blevet opfordret til at lave et notat med det formål, at belyse styrker og svagheder ved den selvejende institution som ramme for socialøkonomiske iværksættere. Notatet er baseret på daghøjskolernes erfaringer med selskabsformen. Daghøjskoler tilbyder ydelser, der kombinerer folkeoplysning og beskæftigelsessigte. Nogle af skolerne må nærmest karakteriseres som socialøkonomiske institutioner mens andre er egentlige socialøkonomiske virksomheder, der ar- bejder helt på markedsvilkår (jf. definitioner i prospektet for task forcen) 1. Generelt om selvejende institutioner En selvejende institution er en virksomhed, der agerer selvstændigt, uden at nogen kan råde over den. Det er en juridisk person, der har rettigheder og forpligtelser. Notatet er baseret på erfaringer med selvejende institutioner, som de optræder på Undervisningsmini- steriets område, hvor selskabsformen er meget veletableret. Det belyser endvidere den selvejende in- stitution som anden aktør på Beskæftigelsesministeriets område. Daghøjskoleforeningen har ikke tilstrækkelig viden om forholdene på eks. Velfærdsministeriets, Sundhedsministeriets og Kulturmini- steriets område men har ud fra samarbejdsrelationer indtryk af, at forholdene er tilsvarende. Selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område kan opdeles i to hovedgrupper: a. De basale selvejende institutioner. Udbyder offentligt godkendt undervisning og uddannelse reguleret ved lovgivning på de respekti- ve områder. Institutionerne indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Institutionerne kan oprettes og drives enten som offentlige institutioner eller som private, selvejende institutioner. b. Frie alternative selvejende institutioner. Udbyder undervisning og aktivitet, men er ikke er oprettet med henblik på imødekommelse af en offentlig forpligtelse. Disse institutioner kan kun etableres som private selvejende institutioner. De oprettes på lokalt eller landsdækkende initiativ og har som hovedregel et særligt holdnings- eller værdigrundlag. De almindelige juridiske regler for selvejende institutioner er de samme som for fonde, stiftelser mv.: Institutionens formue er uigenkaldeligt adskilt fra stifternes eller indskydernes formue. 1

2 Institutionen har et eller flere formål, der er beskrevet i dens vedtægt. Institutionen har en selvstændig, uafhængig ledelse. Institutionen er bestemt til at virke over en længere periode. Institutionen er beskyttet af grundlovens 73 mod indgreb i ejendomsretten, medmindre der er hjemmel hertil i institutionens vedtægter eller oprettelsesgrundlag, fx den lov i henhold til hvilken institutionen er oprettet. Selvejende institutioner er dog defineret snævrere end fonde mv. idet: de er skabt for at løse en samfundsmæssig opgave, der er defineret i vedtægterne. Formålet udspringer oftest af civilsamfunds- initiativer. overskud geninvesteres i virksomheden der er offentlig indsigt med virksomheden og med at vedtægterne overholdes. For den frie alternative selvejende institution gælder derudover: den eksisterer stort set på markedsvilkår typisk med det offentlige som største kunde. Forskellene på type a og b ligger grundlæggende i institutionernes forhold til stat, region eller kom- mune. Som udgangspunkt er den selvejende institution selvstændig. Institutionens formue/gæld er ikke det offentliges, men graden af indsigt og kontrol fra myndigheden stiger proportionalt med gra- den af den offentlige finansiering. Det centrale krav er, at institutionen drives på en sådan måde, at dens eksistensgrundlag ikke bringes i fare. Basale selvejende institutioner er for eksempel universiteter, professionshøjskoler, erhvervsskoler m.v., hvor staten betaler for opgaveløsningen på kerneområderne. Her er den statslige styring meget detaljeret. Et andet eksempel er folkehøjskoler, hvor staten kun betaler en del af udgiften til opgave- løsningen, idet der skal være en betydende deltagerbetaling. Her er den statslige styring mindre detal- jeret og fleksibiliteten større. De frie alternative selvejende institutioner har som udgangspunkt langt større frihed til at agere selv- stændigt, idet relationen til den offentlige sektor mere eller mindre er baseret på markedsvilkår. Et eksempel på frie alternative selvejende institutioner er daghøjskolerne. Oplysningsforbund er ifølge loven etableret som foreninger, men fungerer stort set som frie selvejende institutioner. Det er de frie alternative selvejende institutioner, som vi mener er mest interessante som ramme for socialøkonomisk innovation, idet de er tydeligt forankrede i forhold til en samfundsmæssig opgave, er ikke- kommercielle og samtidig potentielt kan agere på et marked lige som private virksomheder. 2. Analyse af den frie alternative selvejende institutionsform Rammebetingelser/styrker og svagheder I det følgende vil vi baseret på daghøjskolernes erfaringer belyse den frie alternative selvejende institutionsform i forhold til task- forcens 5 elementer: kultur, kompetencer, regulering, marked og ka- pital. Kultur: Den frie selvejende institutionsform har potentiale til at danne ramme om en åben, ubureaukratisk og løsningsorienteret kultur pga. den fleksibilitet, der ligger i på en gang at være non- profit og fri af de- 2

3 taljerede regelsæt. Institutionsformen tiltrækker medarbejdere, der går efter metodefrihed og plads til medarbejder- og brugerdreven innovation fordi de først og fremmest er interesserede i at gøre en forskel, samfundsmæssigt set. For deltagerne/brugerne kan det være af stor betydning, at den selvejende institution er uafhængig af offentlige myndigheder. Uafhængigheden ligger eks. i, at myndighedsudøvelsen adskilles fra aktivite- ter, så deltagerne ikke i aktiviteten oplever sig truet på deres forsørgelsesgrundlag. Derved kan der frigøres mod, energi og åbenhed, som er afgørende for at opnå resultater, der er baseret på personlig motivation og dermed er langtidsholdbare. Økonomien er i den selvejende institution pr. definition tjener i forhold til opgaven og ikke herre. Det giver mulighed for fleksibilitet til at vælge at satse på nye initiativer, der anses for vigtige i forhold til opgaven også selv om de ikke umiddelbart er lønsomme. Eksempel: Det er selvfølgelig ikke en automatik, at kulturen har disse kendetegn i en fri selvejende institution, men det er et stærkt potentiale. Det er således tydeligt, at daghøjskoler generelt er præget af en stærk innovationskultur, der er i høj grad er medarbejder- og deltagerdrevet. Det kommet til udtryk ved, at medarbejderne er meget konkret involverede i både idéudvikling og praktisk gennemførelse af nye initiativer og ved, at der er en udviklet evalueringskultur, hvor deltagernes forslag og vurderinger ind- drages som et aktiv i virksomhedens innovation. Der er også typisk tale om en synlig og gennemskue- lig økonomi, hvor medarbejderne inddrages og føler sig medansvarlige. Kompetencer: Den frie selvejende institutionsform giver potentielt gode rammer for et miljø, der er præget af tvær- faglighed og mange forskellige kompetencer, der supplerer hinanden. Medarbejdere kan ansættes på baggrund af deres reelle kompetencer i form af faglighed/ekspertise og engagement. Herved adskiller de sig især fra offentlige institutioner, hvor en bestemt uddannelsesesbaggrund ofte er en betingelse for at få job. Medarbejdernes forskellige baggrund giver grobund for nye og anderledes ideer og kom- binationer og indebærer desuden, at institutionen automatisk får et meget bredt og alsidigt netværk Eksempel: Daghøjskolernes medarbejdergruppe består groft sagt af 1/3 akademikere, 1/3 med mellemlang ud- dannelse og 1/3 med ingen eller erhvervsfaglig uddannelse ofte suppleret med en diplomuddannel- se. Realkompetenceniveauet er generelt meget højt. Fagligt og med hensyn til erfaringsbaggrund spænder medarbejdergruppen meget vidt og ledere/medarbejdere giver ofte udtryk for, at forskellig- heden er en inspirationskilde og en innovationsmotor. Medarbejdernes netværk til kommuner, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger, frivillige organisati- oner og virksomheder udgør bl.a. et vidensnetværk og et rekrutteringsgrundlag for bestyrelserne og bruges til eks. at skaffe praktikpladser og udvikle nye tilbud. Regulering Struktur Den frie selvejende institution er ofte helt selvdefineret, når bortses fra de almene regler. Det har op- lagte styrker, men også nogle svagheder f.eks. mht. identitet, muligheder for relevant konsulentstøtte og samarbejdsmuligheder i forhold til virksomheder af lignende karakter. 3

4 Hvis socialøkonomisk innovation skal fremmes, så er der behov for at det offentlige understøtter dan- nelsen af strukturer for grupper af socialøkonomiske virksomheder som giver dem god adgang til ek- sempelvis et tydeligere brand samt relevante samarbejdsmuligheder i forhold til konsulentstøtte, ideudveksling, udviklingsarbejde, arbejdsgiverrolle mv. uden at begrænse deres fleksibilitet. Dette sker allerede i et vist omfang gennem forskellige konsulentordninger mv. men der er mange, der falder udenfor opstillede tildelingskriterier. Områder, der i et eller andet omfang er afgrænset ved lov, er formodentlig bedst stillet her. Socialøkonomisk innovation kan endvidere understøttes gennem fritagelse for forskellige afgifter. Momsreglerne udgør i dag direkte en barriere for smidigt projektsamarbejde mellem virksomheder, der beskæftiger sig med opgaver, der er fritaget for moms. Regulering af markedsvilkår Den frie selvejende institution er en virksomhedsform, som potentielt fuldt ud er egent til at agere på markedsvilkår. EU- udbudsreglerne og den deraf afledte konkurrencelovgivning er dermed et vigtigt rammevilkår for de selvejende institutioner, der typisk løser opgaver for det offentlige mod betaling. Velfærdsydelser er typisk ikke underlagt de generelle EU- udbudsregler, men er undtaget herfra i hen- hold til bilag IIb. Men det er under alle omstændigheder et krav, at der skal være gennemsigtighed i økonomiske aftaler mellem offentlige myndigheder og andre aktører, således at andre interesserede aktører har mulighed for at byde på opgaven via udfordringsretten. Konkurrencelovgivningen fra 2007 fastsætter, at denne gennemsigtighed kan opnås enten gennem licitation eller gennem offentliggørelse af indgåede aftaler (annonceringspligt). 1 Udbudsreglerne giver som udgangspunkt gode muligheder for at vægte kvalitative og økonomiske hensyn i forhold til hinanden. I praksis vægtes de økonomiske forhold dog ofte højest i egentlige licita- tioner. Det gælder eks. Arbejdsmarkedsstyrelsens licitationer, men det gælder også hyppigt for kom- munernes udbud. Det er dog ikke et indbygget vilkår for licitationer. En licitation er imidlertid under alle omstændigheder en meget ressourcekrævende procedure, både for myndigheder og for andre aktører. Formelle fejl i ansøgningen, som er uden betydning for opgave- løsningen, kan betyde, at man bliver udelukket. Dette er en særlig belastning for mindre aktører hvilket en stor del af de frie selvejende institutioner og andre socialøkonomiske virksomheder er. 1 Ved licitation udbyder kommunen en nærmere beskrevet opgave, som alle interesserede kan byde på, og hvor den eller de, der lever bedst op til de på forhånd opstillede kriterier, vinder og får en aftale om løsning af opgaven. Når det gælder en række velfærdsydelser kan kommunen i stedet indgå en kontrakt med en eller flere aktører om løsning af en opgave på vilkår som i princippet er beskrevet på samme måde som ved licitation. Kontrakten skal offentliggøres i henhold til den såkaldte annonceringspligt, så andre kan få fuld indsigt i kontraktens vilkår. Kommunen kan også opfylde annonceringspligten ved at opstille og annoncere en kvalifikationsliste. Det indebærer at kommunen indgår kontrakter med alle aktører, der opfylder nogle nærmere definerede krav. Kommunen kan kombinere de to modeller. Andre aktører kan qua gennemsigtigheden bruge udfordringsretten til at byde på opgaven. 4

5 Hvis udbuddet oven i købet lægger ensidig vægt på prisbillighed og/eller afgrænser opgaven meget snævert, kan det være vanskeligt for mindre aktører at konkurrere med kapitalstærke landsdækkende virksomheder, ligesom det kan være vanskeligt afgive et tilbud, der er meningsfuldt i forhold til opga- veløsningen, hvis man insisterer på at fastholde den faglige kvalitet og bruge sine særlige kompeten- cer hvilket jo nærmest pr. definition er den selvejende institutions eksistensberettigelse. En fornuftigt gennemført licitation, der balancerer hensyn til økonomi og kvalitet/kvalifikationer, kan imidlertid give den pågældende myndighed et godt overblik over relevante aktører. Den anden strategi, annoncering af indgåede kontrakter og/eller anvendelse af kvalifikationsliste, in- debærer typisk men ikke nødvendigvis større fokus på kvaliteten og kontinuiteten i opgaveløsnin- gen. Proceduren kan derudover være enklere og mere fleksibel end ved licitation. Det vil typisk være en fordel for mindre og lokalt forankrede selvejende institutioner/socialøkonomiske virksomheder. En del kommuner anvender de to strategier, så de supplerer hinanden. De gennemfører en licitation med nogle års mellemrum for at få et overblik over aktuelle relevante aktører og teste prisniveauet. Imellem licitationerne fornyer de aftalerne på annonceringsvilkår, hvilket indebærer, at proceduren kan forenkles. Nye aktører kan også trækkes ind på annonceringsvilkår undervejs. Randers Kommune er et eksempel på en kommune, der har udliciteret aktiveringsopgaver og efterfølgende har fornyet indgåede aftaler flere gange med anvendelse af annoncering. Hvis selvejende institutioner og socialøkonomiske virksomheder skal have mulighed for at tilbyde fleksible alternative opgaveløsninger, herunder opgaveløsninger der er baseret på ekspertise i forhold til særlige målgrupper, så er det vigtigt at offentlige myndigheder er opmærksomme på at balancere prishensyn over for kvalitets- /kvalifikationshensyn, herunder i et vist omfang også hensynet til konti- nuitet, ved indgåelse af aftaler. Endvidere, at man er opmærksom på at anvende strategier for gen- nemsigtighed, som ikke gør det umuligt for mindre og lokalt forankrede aktører at være med. Det kan ske ved at anvende annoncering af kontrakter eller kvalifikationsliste i stedet for egentlig licitation, eller ved at kombinere de to strategier eller anvende dem parallelt. Opgaverne må endvidere formuleres så tilpas bredt, at det giver plads for kvalitativt forskellige løs- ninger. Eksempler: Daghøjskoleformen er et eksempel på en fri alternativ selvejende institution, der nok er reguleret ved lov (Folkeoplysningsloven), men reguleringen er begrænset til et enkelt kapitel, bestående af én para- graf og skolerne eksisterer mere eller mindre på markedsvilkår. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde tilskud til og godkende oprettelse af en daghøj- skole. Betingelserne er at: Daghøjskolen er en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en kommunalbestyrelse. Daghøjskolens formål er at tilbyde undervisning med folkeoplysende eller beskæftigelses- fremmende sigte tilrettelagt for voksne. Tilskuddet anvendes alene til daghøjskolens virksomhed efter formålet Kommunen fører tilsyn med daghøjskolens virksomhed for at sikre at tilskudsbetingelserne er opfyldt. 5

6 Ved daghøjskolens ophør skal overskydende midler anvendes til lignende formål. Kommunal- bestyrelsen skal godkende anvendelsen. Dette summariske regelsæt sigter på at give kommunerne mulighed for at yde tilskud til daghøjskole- virksomhed, uden at komme i konflikt med kommunalfuldmagten. Det giver endvidere daghøjskolen nogle fordele i form af fritagelse for lønsumsafgift mv. Men ikke mindst har lovgivningen medvirket til at fastholde en betydende fælles identitet for daghøjskolerne, hvilket har muliggjort fælles konsulent- og udviklingsarbejde samt samarbejde om løn- og ansættelsesvilkår, der er tilpasset virksomhedens karakter. Et eksempel på en barriere i forbindelse med afgifter er følgende: En selvejende institution, der ikke er momsregistreret fordi kerneydelsen er momsfritaget, ønsker at frikøbe en medarbejder fra en anden tilsvarende institution i en kortere periode, eks. til en konsulentopgave i forbindelse med et udvik- lingsprojekt. Ifølge en afgørelse fra landsskatteretten er et sådant frikøb momspligtigt hvilket bety- der at det er 25% dyrere for den selvejende institution at frikøbe en medarbejder til en konsulentop- gave end at ansætte vedkommende i egen virksomhed og det er 25% dyrere end det ville være for en momsregistreret virksomhed eller for en kommune. Disse momsregler er en barriere for innovativt samarbejde mellem selvejende institutioner, der ikke er momsregistrerede fordi kerneydelsen er momsfri. Et eksempel på et stort set forbilledligt udbud er Århus Kommunes udbud af aktiveringsindsatsen i efteråret 2007, hvor der blev lagt stor vægt på den kvalitative side og relevant erfaring, både i ud- budsmaterialet og i udvælgelsen. Økonomien blev styret ved at angive en maksimumbetaling for en aktiveringsuge på 25 timer i udbudsmaterialet. Alle de lokale daghøjskoler fik rammeaftaler, baseret på deres respektive ekspertise. Et eksempel på et udbud, hvor såvel den økonomiske ramme som opgaveformuleringen var så snæver, at daghøjskolerne oplevede det som meget vanskeligt at afgive et fagligt forsvarligt tilbud ift. ledige med faglige, personlige og sociale problemer, er udbuddet af aktivering i København i foråret Daghøjskolerne fik ikke en rammeaftale med den begrundelse, at andre tilbud var billigere. To daghøj- skoler med anerkende ekspertiser i forhold til politisk prioriterede målgrupper måtte på den bag- grund lukke. Marked De rammebetingelser for socialøkonomiske iværksættere, der vedrører regulering af markedet for of- fentlige velfærdsopgaver, er belyst ovenfor under afsnittet om regulering. Under dette punkt vil vi pe- ge på andre betydende rammebetingelser, som fortrinsvis handler om betydningen af, at socialøko- nomiske iværksættere prioriteres politisk som relevante aktører på markedet for offentlige velfærds- opgaver. Frie alternative selvejende institutioner og lignende aktører med basis i civilsamfundet oplever gene- relt, at der ikke er tilstrækkelig politisk opmærksomhed på dem som et aktiv i forhold til løsning af vel- færdsopgaver og som et alternativ til såvel offentlig som kommerciel opgaveløsning. Undervisningsministeriet tænker mest i basale selvejende institutioner. Arbejdsmarkedsstyrelsen orienterer sig meget mod egentlige private aktører. Integrationsministeriet og Velfærdsministeriet indtænker de frivillige, men er til gengæld stærkt ori- enterede mod nytænkende projekter, med det resultat at kortvarige, men meget velhavende, projek- 6

7 ter ofte slår kontinuiteten i indsatsen i stykker i lokalområdet og ødelægger grundlaget for socialøko- nomiske aktører på lidt længere sigt. En del af løsningen i forhold til at skabe klare markedsvilkår kan være en tydelig national politisk prio- ritering af, at frie selvejende institutioner/socialøkonomiske iværksættere indtænkes og inddrages i opgaveløsningen. Der er behov for, at offentlige myndigheder på nationalt og lokalt plan skaber sig et overblik over relevante aktører i forbindelse med politiske initiativer og at man aktivt tager stilling til, om der er socialøkonomiske iværksættere, der med fordel kan inddrages. I forbindelse med projekter skal det aktivt overvejes, hvordan en langsigtet drift af opgaven kan tæn- kes finansieret. Eksempel: Dansk Folkeoplysning Samråd foreslår ift. det igangværende arbejde i Folkeoplysningsudvalget, at der på såvel nationalt som lokalt plan skal nedsættes folkeoplysningsudvalg, der med jævne mellemrum skal udarbejde strategiplaner for samspillet mellem henholdsvis staten og kommunen på den ene side og civilsamfundet på den anden side i løsningen af væsentlige samfundsopgaver. En sådan løsning kunne være med til at sikre, at socialøkonomiske aktører er med i billedet som branche, når der tages beslutninger, der vedrører markedet for forskellige velfærdsydelser. Kapital: Der er behov for startkapital for selvejende institutioner/socialøkonomiske virksomheder, eks. via of- fentlige garantier. Det gælder også startkapital til nye initiativer, som snarere end projektfinansiering kan bruges til at starte initiativer, der er selvbærende på lidt længere sigt. Selvejende institutioner kan ikke udbetale overskud til private investorer, men finansiering af dele af virksomheden gennem sponsorater eksisterer og vil formodentlig kunne udvides. Her kan det formo- dentlig være af betydning, hvis begrebet socialøkonomisk virksomhed tydeliggøres gennem lovgivning herom. Eksempel: Apples finansiering af Kaos- piloternes Mouse House i Århus. Apples forretningsmæssige interesse handlede ikke om at opnå direkte afkast af investeringen, men om at profilere sig i en sammenhæng, der er attraktiv i forhold til Apples produkter. 3. Sammenfatning/konklusioner Den selvejende institution udgør på mange måder en juridisk selskabsform, der danner en hen- sigtsmæssig ramme for socialøkonomisk iværksætteri. Især på felterne kultur og kompetencer er dette tydeligt. Der er behov for øget opmærksomhed på, at det offentliges håndtering af aftaler med andre aktø- rer om løsning af velfærdsopgaver foregår på en sådan måde, at der gives plads for både store og små, kommercielle og ikke- kommericielle aktører. Kun ved også at tage hensyn til de særlige vil- kår, der gør sig gældende for lokalt forankrede socialøkonomiske virksomheder kan der sikres maksimal fleksibilitet i opgaveløsningen. Det kunne tale for en lovgivning a la den engelske, således at selvejende institutioner udskilles af den almindelige fondslovgivning, og integreres i en egentlig lov om socialøkonomiske institutioner og virksomheder. Det ville skærpe opmærksomheden på sektorens særkende og særlige potentia- 7

8 le i forhold til løsning af velfærdsopgaver og det ville formodentlig kunne indebære et klarere markedsgrundlag for sociale iværksættere. Der er samtidig brug for at se på behov for ændrede regler for moms mv. Der er behov for at det offentlige støtter strukturer, der giver socialøkonomiske institutioner og virksomheder adgang til for eksempel relevant konsulentbistand og fælles udviklingsarbejde. Det kan ske på forskellige måder, for eksempel gennem bredt definerede konsulentstøtteordninger el- ler i visse tilfælde ved at etablere en lovgivningsmæssig ramme for virksomheder, der løser opga- ver af en bestemt karakter. Daghøjskoleforeningen står gerne til rådighed med uddybning og konkrete eksempler. Randi Jensen sekretariatsleder oktober

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel

Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Gør fleksuddannelsen mere fleksibel Oppositionspartierne (S, SF, R og Ehl) foreslår sammen, at der etableres en fleksuddannelse for unge mellem 15 og 25 år. De folkeoplysende skoleformer hilser forslaget

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. Til 2. [Præcisering af kommunalbestyrelsens tilbud om en ungdomsuddannelse til unge med særlige behov] Til 3. Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 13 Offentligt Sagsnr.: 147.354.121 Til Lovforslag nr. L 196 Af undervisningsministeren, tiltrådt af Æ n d r i n g s f o r s l a g Til 2 1) I stk. 1, 1. pkt., udgår:»,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?

N O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem

Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. kontor BILAG TIL MØDE I: BESK 28.08.2006, pkt. 1 Notat Guide om udbudsreglerne mv. i det nye beskæftigelsessystem I. Indledning 8. juni 2006 I forbindelse med det nye beskæftigelsessystem

Læs mere

Principper for god fondspraksis

Principper for god fondspraksis Principper for god fondspraksis 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 14-15 16-17 16-17 18-19 20-21 22-23 Indledning Baggrund Hvem er omfattet Principper for god fondspraksis for uddelingsvirksomheden PRINCIP

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab

EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab EU s udbudsdirektiver fokus skal tilbage på det gode købmandskab KL og Danske Regioners mærkesager EU-Kommissionen har igangsat en revidering af EU s udbudsregler. Det er tiltrængt. For der er behov for

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner

Læs mere

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE

IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE IDé + INITIATIV = INDFLYDELSE VELKOMMEN I FRIE BØRNEHAVER OG FRITIDSHJEM Denne pjece er til dig, som er ny forælder i en af Frie Børnehaver og Fritidshjems tilknyttede selvejende eller private institutioner.

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Skab bedre forhold for folkeoplysningen

Skab bedre forhold for folkeoplysningen Skab bedre forhold for folkeoplysningen Sådan varetager du folkeoplysningens interesser i din kommune Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) Gammel Kongevej 39 E, 2. tv. DK-1610 København V +45 3315 1466 dfs@dfs.dk

Læs mere

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge.

Kapitel 28 Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge. Til: Skoleudvalget Vedrørende etablering og drift af private tilbud for målgrupper, der svarer til målgrupperne i Furesø Kommunes Klub 789 og Ungehusene Uddrag af Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE Skal I være en forening, fond eller selvejende institution? Udskrevet: 2016 Indhold Skal I være en forening, fond eller selvejende institution?............................... 3 2 Guide Skal I være

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner

Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Bilag 1 Notat vedrørende grundlæggende udbudsretlige emner Efter aftale med Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) gennemgås hermed en række grundlæggende udbudsretlige emner, der vurderes at være væsentlige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi

Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel. Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Motivation og læring i arbejdsliv et reflekteret praksiseksempel Fredag d. 4. juni 2010, Lars René Petersen, direktør, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi fra fundraising til forretning Voice

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Lederhåndbog side 9.2.1 Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af folkeoplysningsloven, der bl.a. giver aftenskolerne mulighed

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Lemvig Kommunes Foreningsportal Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE

STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE STRATEGI FOR FREMME AF SOCIALØKONOMI I HORSENS KOMMUNE 2016-2020 Forsidebillede: SundhedsCaféen, Dansk Integrationsnet en del af Dansk flygtninge hjælp, Horsens Sundhedshus. Horsens Havn 2 VI VIL SOCIALØKONOMI

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet

Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet Notat om jura og andre forhold i forbindelse med anvendelse af anden aktør på beskæftigelsesområdet 1. Lovgrundlag for inddragelse af anden aktør i beskæftigelsesindsatsen I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011

Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond

Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Velkommen til: Et arbejdsmarked for alle med EU s Socialfond Vingsted, 27. maj 2015 Det kan vi med Socialfonden Anders Hoffmann, Vejle, 27. maj 2015 Hvorfor investerer EU i social inklusion? Finans- og

Læs mere

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag:

Til bestyrelsen. 12. august 2005 CBJ/kfm. Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt 7. Sag: Til bestyrelsen Ledelsessekretariatet Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 1000 Fax 6550 1090 www.sdu.dk 12. august 2005 CBJ/kfm Indstilling til bestyrelsesmødet den 23. august 2005, dagsordenens punkt

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID

2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID 2. DEN SELVEJENDE DAGINSTITUTION HVORDAN DEN VIRKER OG DENS FREMTID For at forstå, hvordan den selvejende daginstitution virker, er det nødvendigt at starte med at se på dagtilbudsloven. Landets kommuner

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

December Udbudspolitik

December Udbudspolitik December 2013 Udbudspolitik 1. Indledning Udbudspolitikken beskriver de overordnede rammer for at gennemføre udbud af såvel varer og tjenesteydelser som bygge- og anlægsopgaver. Udbudspolitikken supplerer

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Djøfs forslag til. principper for udlicitering

Djøfs forslag til. principper for udlicitering Djøfs forslag til principper for udlicitering April 2015 Djøf arbejder for vækst Som faglig organisation har Djøf en klar politisk dagsorden. Den handler om at sikre vækst. Et samfund i vækst skaber flere

Læs mere

Kommunale udbud på tandplejeområdet

Kommunale udbud på tandplejeområdet Kommunale udbud på tandplejeområdet Billundkursus 2014 10. januar 2014 1 Udbudsportalen i KL? Videnscenter Målgruppe: principielt alle, der har med OPS at gøre www.udbudsportalen.dk Sekretariat forankret

Læs mere

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Sociale og socialøkonomiske virksomheder -Resultater og vilkår Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør Opkvalificerer og beskæftiger

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Baggrundsinformation

Baggrundsinformation Baggrundsinformation KOM STÆRKT FRA START Kompetence og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Indholdsfortegnelse Side

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen

Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP. Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Den udbudsretlige udfordring ved partnering - og OPP Marianne K. Larsen Konkurrencestyrelsen Oversigt Regelgrundlag Partnering som samarbejdsform Grænsefladen til OPP Typer af partneringsamarbejde Udfordringer

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder tilmeld også din virksomhed Hvad er InterForce? InterForce har sigte på at udbrede forståelsen for forsvarets behov for at benytte sig af de mange

Læs mere

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser

Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Initialer: peh Sag: 306-2010-23455 Dok.: 306-2010-289257 Oprettet: 14. december 2010 Udbudspolitik for varer og tjenesteydelser Baggrund Odsherred Kommunes overordnede udbudsstrategi sætter fokus på, hvordan

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler

Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Inatsisartutlov nr. 24 af 18. november 2010 om folkehøjskoler Formål 1. Folkehøjskolerne tilbyder elever almendannende undervisning med sigte på folkelig oplysning af bred, almen og demokratisk karakter

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder

Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Det socialøkonomiske potentiale - bliv klædt på til at spotte sociale iværksættere og socialøkonomiske vækstvirksomheder Århus 20. januar 2011 Susan Redder Bruun, Center for Socialøkonomi Center for Socialøkonomi

Læs mere

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton

Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Boligsocial årskonference 12 - socialøkonomien set indefra! Place de Bleu en case! v. Trine Alette Panton Place de Bleu designer, producerer og sælger bl.a. boliginteriør, håndlavet i hjertet af Cph Opkvalificerer

Læs mere

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR

RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 J.nr. 173691 RETLIGE RAMMER FOR KØB AF YDELSE, HHV. STØTTE TIL EN EKSTERN AKTØR 1. BAGGRUND Socialforvaltningen, Københavns

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune

Udbudsstrategi 2010. Slagelse Kommune Udbudsstrategi 2010 Slagelse Kommune Side 1 Baggrund og det lovmæssige grundlag Kommunestyrelseslovens 62 b fortæller, at Byrådet skal udarbejde en udbudsstrategi, som skal indeholde en vurdering af, på

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. November 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om AF s inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen November 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om AF s inddragelse

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget 2012.12.05 og Kommunalbestyrelsen 2012.12.19 Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde 1. Indledning Hensigten med servicelovens 18

Læs mere

Notat om folkeoplysende forening

Notat om folkeoplysende forening Dato 09-10-2014 Dok.nr. 133518/14 Sagsnr. 12/3624 Ref. 44085 Notat om folkeoplysende forening Retsregler: Bekendtgørelse 2011-12-12 nr. 1251 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen

Bekendtgørelse om tilskud fra dyrevelfærdspuljen BEK nr 1158 af 05/10/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 11. oktober 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-8630-000007 Senere

Læs mere

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst

Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Strategi for etablering af Socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune 2015-2020 - Vejen til mere rummelighed, livskvalitet og vækst Forestil dig en virksomhed, der tjener penge på almindelige markedsvilkår

Læs mere

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang:

Skanderborg Kommune foretager indkøb og udbud efter følgende grundprincipper, som skal inddrages hver gang: Formål Indkøbs- og udbudspolitikken fastlægger de overordnede rammer for indkøb og udbud i Skanderborg Kommune. Politikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb og udbud i hele organisationen og medvirke

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008

Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Velfærdsministeriet J.nr. 2008-3296 9. december 2008 Information om udfordringsretten I samarbejde med KL og Danske Regioner gennemfører regeringen nu en udfordringsret. Udfordringsretten betyder, at de

Læs mere

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor.

Opførelsen af Køge Park udbydes som én samlet totalentreprisekontrakt, jf. nedenfor. Advokatpartnerselskab Henrik Puggaard Advokat J.nr. 289785-3-1-GTH BILAG 9 TIL GRUNDKØBSAFTALEN Regler for gennemførelse af udbud af totalentreprisekontrakt 1. Udbudsforpligtelsen Til opfyldelse af Grundkøbsaftalens

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab

Version. PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for Faaborg-Midtfyn som fællesskab Version PROJEKTBESKRIVELSE Strategi for som fællesskab Projektbeskrivelse Projekt: Strategi for som fællesskab Projektejer: Direktionen Dato: Maj 2014 Baggrund for projektet: I er der et politisk ønske

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer

Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer Samarbejde, konsortier og netværk Workshop om juridiske og økonomiske udfordringer v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Holmegaard, 15. marts 2012 Agenda Opstart af samarbejdet Afgivelse af

Læs mere

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020

STRATEGI. Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 STRATEGI Strategi for socialøkonomiske virksomheder 2016-2020 Forord Baggrund Vækstudvalget drøftede på deres møde d. 3. februar 2015 socialøkonomiske virksomheder i forhold til at understøtte indsatsen

Læs mere

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune.

Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske virksomheder i Esbjerg Kommune. Sct. Knuds Allé 7. 6740 Bramming Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 16. februar 2015 Sagsbehandler Susanne Oldenborg Telefon direkte 76 16 91 33 Notat Strategi- og handleplan for fremme af socialøkonomiske

Læs mere

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN

EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN EGNSTEATERAFTALE VEDR. HAMLETSCENEN 1. Aftaleparter Den selvejende institution HamletScenen (herefter kaldt teatret) Kronborg 13 3000 Helsingør CVR: 31 36 05 87 Og Helsingør Kommune (herefter kaldt kommunen)

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget.

NOTAT. Økonomi- og Erhvervsministeriet har pr. 21. marts 2011 modtaget 33 høringssvar, hvoraf 8 har haft bemærkninger til forslaget. NOTAT 23. marts 2011 11/00060-20 /cni-dep Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ændring af Vækstfondens formål samt tilpasning af vækstkautionsordningen) 1. Indledning

Læs mere