10 milliarder planeter som Jorden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10 milliarder planeter som Jorden"

Transkript

1 16 10 milliarder planeter som Jorden Forfatter Uffe Gråe Jørgensen, lektor, Niels Bohr Institutet og Center for Stjerne- og Planetdannelse, Københavns Universitet En kunstners indtryk af en jordlignende exoplanet, der kredser om stjernen HD Planeten er observeret med 3,6-meter teleskopet ved ESO s La Silla Observatorium. Planeten er ca. 3,6 gange så stor som Jorden, og den befinder sig i en afstand af stjernen, hvor flydende vand i princippet kan eksistere.. Illustration: ESO/M. Kornmesser

2 TEMA EXSPLOPLANETER OG LIV 17 Vi ved i dag, at Universet vrimler med planeter. Og vi ved, at mange af disse planeter fi ndes i afstande fra deres moderstjerner, der i princippet kan gøre dem beboelige. I denne temaartikel fortæller Uffe Gråe Jørgensen om, hvordan man opdager exoplaneterne. hvor er beboerne? For godt 400 år siden blev den italienske munk Giordano Bruno blev frygtelig upopulær ved at skrive at»... de utallige verdener i universet ikke er mindre beboede end vores egen Jord«. Omtrent 2000 år tidligere havde Democritus tænkt næsten det samme ved at påstulere at»..der er uendeligt mange verdener, nogle med sole og måner og andre uden«. Andre, som fx Platon, holdt på, at Jorden var unik. For både Democritus, Platon og Bruno var det ren spekulation, men i dag kender vi svaret. Alene i vores galakse, Mælkevejen, er der 10 milliarder planeter, der har nogenlunde samme størrelse som vores egen Jord, og kredser i en bane omkring deres stjerne, der giver dem nogenlunde samme temperatur som Jorden. Og så er der mere end 100 milliarder andre galakser i bare den synlige del af universet. Om kun få år vil vi være i stand til at måle, om der er liv på de nærmeste af de mange planeter. Hvis livets opståen er en almindelighed hver gang vi har en planet som Jorden, og hvis det bare i en uendelig lille brøkdel af gangene udvikler sig til mere avancerede former, så må Mælkevejen være et kriblende og krablende virvar. Fermi-paradokset I 1950 forudsagde den italiensk-amerikanske atomfysiker Enrico Fermi, at menneskeheden ville brede sig over hele Mælkevejen i løbet af kun 5 millioner år, hvis vi forsatte med den ekspansionstrang og nysgerrighed, der havde bragt os ud af Afrika, rundt om hele kloden, og videre til Månen og snart Mars i løbet af mindre end år. De fleste af de 10 milliarder stjerner i Mælkevejen, der omkredses af en jordlignende planet, er mere end en milliard år ældre end Jorden. Så hvis bare én eneste af de potentielt mange livsformer bare en havde udviklet sig til en art som vores egen med en tilsvarende teknologisk formåen og ekspansionstrang, så burde det med Fermis forudsigelse in mente have været rumvæsner, der koloniserede Jordens kontinenter. Men det var det ikke. Det var mennesker, opstået og udviklet på Jorden, der bredte sig over kloden hvorfor? Det spørgsmål har vi siden Fermis tid kaldt Fermiparadokset. I dag ved vi, at der er kolossalt mange jordlignende planeter i Mælkevejen. Så det gør spørgsmålet endnu mere paradoksalt end Fermi formentlig nogen sinde var klar over. Hvorfor vrimler det ikke med rumvæsner her på Jorden? Hvor bliver de af? På sporet af exoplaneter Det er mindre end to årtier siden, at forskere for første gang kunne påvise en planet kredsende omkring en anden stjerne en exoplanet. De første mange exoplaneter afslørede sig selv ved deres træk i den stjerne, de kredser om. I dag kan man ved hjælp af meget nøjagtige spektrografer måle, om en stjerne trækkes periodisk frem og tilbage med en hastighed så lille som en skildpaddes gang (dvs. ca. 1km/t). Men det er kun lige akkurat nok til at påvise store planeter som Neptun og Jupiter. Effekten af vores egen Jord ville forsvinde på støjniveau, og måske endda drukne i signalet fra stjerneatmosfærens egne konvektionsbevægelser. Kun i ultrasmå baner kan metoden afsløre planeter af Jordstørrelse, som fx den, man lige har fundet kredsende om vores nærmeste nabostjerne, Alfa Centauri, kun 4 lysår herfra. I de første år var det denne radialhastigheds- eller Dopplerteknik, der afslørede næsten alle de planeter, man fandt, og dem, man fandt, var meget ulig planeterne i vores eget solsystem. En af de mest overraskende konklusioner fra radialhastighedsmålingerne er, at mindre end 10 % af de stjerner, man har studeret, har en stor gasplanet som Jupiter eller Saturn. Og man finder den næsten aldrig derude, hvor Jupiter og Saturn kredser i vores eget solsystem, men i stedet i en bane, der minder mere om Jordens. I vores eget solsystem er de Jordlignende planeter (Merkur, Venus, Jorden og Mars) relativt små, fordi temperaturen i de områder, hvor de blev dannet, var så høj, at kun mineraler og metaller (der er sjældne i Universet) kunne samle sig til faste stoffer. Kun ved Jupiters bane og endnu længere ude var forholdene sådan, at store gasplaneter kunne dannes. Det er almindelig accepteret, at de store exoplaneter som radialhastighedsmålingerne afslører, må være dannet

3 18 TEMA EKSPLOPLANETER OG LIV i store baner ligesom Jupiter og Saturn, men dernæst er drevet indad i systemet. Det er ikke i detaljer forstået, hvorfor de er drevet indad, og hvorfor det ikke skete i vores eget solsystem. Men det må have noget at gøre med vekselvirkningen mellem de nydannede planeter og den skive af støv og gas, de dannedes i. Et mylder af planeter I dag opdages de fleste nye exoplaneter ikke længere fra radialhastighedsmålinger, men fra Kepler- satellittens transitmålinger. Her afsløres exoplaneterne, når de bevæger sig ind foran den stjerne, de kredser om, og derved periodisk formørker lyset fra stjernen. Allerede i det første års målinger har Kepler-data afsløret flere nye planeter end alle andre metoder og instrumenter tilsammen de sidste snart 20 år. De nuværende data viser primært planeter fra noget større end Jorden og op til Jupiter-størrelse, i baner så små som Merkurs eller mindre; altså en type planeter, vi slet ikke kender fra vores eget solsystem. Der er mange flere middelstore planeter end rigtig store i Keplers data. Og når man tager højde for den bedre følsomhed for store planeter end små, peger de statistiske analyser på, at der må være ca. 50 gange så mange Jord-størrelse planeter som der er Jupiter-størrelse planeter i kredsløb om Keplerstjernerne. En meget vigtig, måske den allervigtigste, konklusion fra Kepler indtil nu, er, at den store overvægt af små planeter er uafhængig af hvilket baneinterval, man analyserer (inden for de baner, man har kunnet analysere hidtil naturligvis). Det er vigtigt, fordi det giver os et fingerpeg om, hvor mange Jord-størrelse planeter, vi skal forvente i rigtige jordlignende baner. Altså der, hvor vi tror de andre må bo eller vi selv kunne flytte ud. Mikrolinse-teknikken En tredje hovedmetode, der i de seneste år har givet vigtige statistiske resultater, er den såkaldte mikrolinseteknik. Her analyserer man, hvordan lyset fra fjerntliggende stjerner ændrer sig, hvis en nærmereliggende stjerne glider ind mellem os og baggrundsstjernen. Umiddelbart kunne man fristes til at tro, at de to stjerner ville formørke hinanden. Men som så meget andet, der har med relativitetsteorien at gøre, sker der det omvendte. Jo tættere de to stjerner kommer hinanden på himlen, jo mere forstærker forgrundsstjernen lyset fra baggrundsstjernen. For at finde planeter med mikrolinsemetoden er det nødvendigt at have et passende teleskop til rådighed over lange perioder. I 2003 bevilgede det danske Mikrolinseteknikken Fjern stjerne Lys Forreste stjerne Planet Observation på Jorden Antal gange lysere end normalt Antal observationsdage A B A. Den første observerede ændring af lyset (fra den fjerne stjerne) som passerer den forreste stjerne. B. Jordlignende-planet. Når planeten passerer, sker der en ekstra forstærkning af lyset - et bump på kurven. Hvis en fjern og en nærmere liggende stjerne glider næsten lige ind foran hinanden, set fra Jorden, vil tyngdefeltet fra den nærmeste stjerne forstærke lyset fra den fjerne stjerne. Forgrundsstjernen vil virke som en linse. Mens de to stjerner passerer hinanden på himlen vil lyset fra den fjerne stjerne derfor vokse, indtil de er

4 TEMA EXSPLOPLANETER OG LIV 19 forskningsråd os penge til at bruge de sidste tre år af det nedlægningsberammede danske halvanden meter teleskop i Chile til at søge efter mikrolinseplaneter selvom Einstein havde forestillet sig, at det ikke kunne lade sig gøre. Og i 2006 kunne vi annoncere opdagelsen af den suverænt mest jordlignende exoplanet, man nogen sinde havde set. Det er en planet på ca. fem gange Jordens masse i en bane svarende til asteroiderne i vores eget solsystem. I dag er kikkerten blevet gennemmoderniseret, og kikkerten deltager som en del af et større internationalt samarbejde i eftersøgningen af mikrolinseplaneter fem måneder om året. I samarbejde med astronomer i Aarhus, der søger forståelse af stjernernes svingninger, er vi nu i gang med opbygningen af et globalt netværk af hypermoderne små teleskoper (SONG), der ved hjælp af mikrolinse-metoden på meget effektiv vis vil kunne afsløre effekten af exoplaneter så små som Mars og måske endda endnu mindre. Hvordan ser et typisk planetsystem ud? Tilsammen kan de tre metoder fortælle os både, hvor mange store og hvor mange små planeter, der er som funktion af baneradius. Det gør det muligt at drage mindst fire meget vigtige konklusioner, som man for bare et år siden stadig kun kunne gisne om: 1 Kun få stjerner har kæmpeplaneter som Jupiter og Saturn, og når de er der, er de næsten altid i meget mindre baner, 2 på alle baneafstande ud til Jupiter-lignende baner er der mange flere små planeter end store, 3 tilsammen er der flere exoplaneter end der er stjerner på himlen, og 4 ca. hver tiende stjerne på himlen har en planet af størrelse og temperatur nogenlunde som Jorden. Samlet viser metoderne, at et standard-planetsystem i Mælkevejen i gennemsnit har en til to planeter i jord-størrelse i en bane væsentligt mindre end Merkurs, yderligere en eller to i det terrestriske område, og nogle gange en i en lidt større bane. Statistikken over jord-størrelse-planeterne er egentlig kun holdbar ned til omkring fem gange jordens masse. Om vores egne terrestriske planeter er atypisk små er derfor endnu uvidst, ligesom det også kan diskuteres, om der typisk er 3, 4 eller 5 jord-størrelse-planeter i et standard solsystem. Men hovedkonklusionen er alligevel klar: Et standard planetsystem består af få planeter ca. som Jordens størrelse, halvdelen er i ultrasmå baner, og systemet har ingen gasplaneter. DK's teleskop En ring af teleskoper ved ESOs La Silla observatorium i Chile. Den danske halanden meter kikkert blev åbnet i Herfra leder vi efter mikrolinseplaneter i den halvdelen af året hvor Mælkevejen er synlig. I den anden halvdel af året bruges teleskopet nu af Tjekkiske astronomer. Foto: ESO Antal exoplaneter større end Neptun 90 Exoplanet.eu Baneradius i astronomiske enheder Antallet af exoplaneter som funktion af baneradius, opdaget med radialhastigheds-teknikken. Næsten alle planeterne ligger i baner som de jordlignende planeter i vores eget solsystem (eller mindre). Kun planeter større end Neptun er medtaget i diagrammet. Hvis også de små exoplaneter var med ville fordelingen være endnu mere ekstrem. tættest på hinanden, for derefter at aftage igen. Hvis der kredser en planet om forgrundsstjernen kan den give en ekstra forstærkelse af lyset, som afslører planetens masse og baneafstand fra stjernen. I 2005 opdagede vi et lille bump, der viste sig at være fra den mest jordlignende exoplanet man på det tidspunkt havde set. Det var Albert Einstein, der oprindelig beskrev fænomenet gravitationel mikrolinsning i en artikel i Science i Da de to stjerner skal ekstremt tæt på hinanden for at virke som et linsesystem, mente Einstein, at man næppe nogensinde i praksis ville komme til at observere fænomenet. Men der tog han heldigvis fejl. Planetstørrelse i jord-masser 0,01 0, Periode: 3 dage 30 dage 1 år 10 år 100 år SONG Gas-planeter Mikrolinseteknikken Radialhastighedsmålinger (doppler) Beboelig zone Merkur Venus Jorden Mars Jupiter Brune dværge Transitmålinger Saturn Is-giganter Neptun Uranus Beboelige faste planeter Ikke-beboelige faste planeter 0,01 0, Baneradius i astronomiske Enheder Figuren illustrerer, at de tre metoder til at finde exoplaneter med, som omtales i artiklen (radialhastigheds-, transit- og mikrolinseteknikkerne), er følsomme for exoplaneter med forskellig masse og i forskellig baneradius. Metoderne komplementerer derfor hinanden godt. Tilsammen giver de os et overblik over, hvor mange exoplaneter, der findes af forskellige typer. Med de kommende SONG-teleskoper vil vi kunne nå analoger til alle planeterne i vores eget solsystem (undtagen Merkur).

5 20 KORT TEMA NYT EKSPLOPLANETER OG LIV Solsystemet er specielt Det er tankevækkende, at vores eget solsystem altså på ingen måde er specielt ved netop Jordens eksistens. Men derimod dels ved at mangle planeter af jordstørrelse i ekstremt små baner (hvor årets længde er bare fx 5 døgn), og dels ved, at have hele fi re kæmpeplaneter ude i det område, hvor de faktisk forventes at været dannet. Kan forklaringen på Fermi-paradokset være, at livets udvikling kræver ikke bare en Jord som vores, men hele den specielle konfi guration af planeter som vores solsystem har? Er det derfor, vi bor netop her, og ikke i et tilfældigt andet exoplanetsystem? Jeg skal undlade at gætte på, hvordan solsystemets planetdemografi kan have haft haft indflydelse på vores eksistens. Men nogle teorier forudsiger, at kun med en meget heldig timing af det gaskollaps, der førte til dannelsen af Jupiter og Saturn, vil vi have haft vand på Jorden. Måske er det et af mange heldige sammentræf, som skal spille sammen for at livet kan opstå og gennem tilpas stabile forhold over geologiske tisdsskalaer udvikles til en teknologisk civilisation med nysgerrighed overfor naturens fysiske sammensætning og virke. Kan det være muligt, at menneskeheden, med alle de mangler, vi nok synes den har, virkelig udgør Mælkevejens supercivilisation? Og er det virkelig vores skæbne at kolonisere 10 milliarder bebolige exoplaneter i Mælkevejen over de næste 5 millioner år? Eller er der en snubletråd i argumentationen? Er der liv derude? 14 Europæiske lande har over de seneste år været igennem planlægningsfasen af det der forhåbentligt omkring 2023 skal ende med at blive verdens største kikkert; European Extremely Large Telescope, E-ELT med sit næsten 40 meter store spejl. Et af de videnskabelige hovedmål for designet har været at teleskopet skal kunne afgøre, om der er liv på jordlignende exoplaneter omkring de nærmeste stjerner, altså besvare spørgsmålet har vi levende naboer? Hvis vi om få år finder exoplaneter, der bærer spor af biologi, vil vi med kendt teknologi kunne sende et hørbart radiosignal derop. Hvis planetens organismer har teknologisk interesse og har bygget radiomodtagere af en kvalitet mindst som vores, vil vi få år senere kunne modtage et svar eller have dem på besøg. Inden vi eventuelt sender den første hilsen skal vi som menneskehed have besluttet, om vi hellere skal lade som om, vi ikke er her. Det kan blive den mest skæbnesvangre beslutning for vores fremtidige eksistens, som mennesket nogen sinde har taget, og måske endda en forhindring for vores første spæde skridt til koloniseringen af Mælkevejen. Læs mere Kennet B. W. Harpsøe, Jagten på Jordlignende planeter med gravitationel mikrolinsning, Kvant 23.årgang nr 2, side 22-25, org her kan man læse mere om vores gruppe og de metoder vi bruger til at lede efter exoplaneter, og man kan gennem sæsonen følge vores observationer online mere information om SONG teleskoperne og -netværket. sciencexplorer/foredrag/ uffe_graa_joergensen/ video/ foredrag om hvorfor astronomer mener vandet på Jorden kan være noget ganske unikt ELT-teleskopet Det fælleseuropæiske ELT-teleskop vil blive det første, som kan måle, om der er liv på jordlignende planeter omkring andre stjerner. Med sit 40 meter store spejl vil det kunne optage et spektrum, der vil kunne vise om en exoplanets atmosfære er i kemisk ligevægt (som vores livløse naboplaneter Mars og Venus) eller er ude af kemisk ligevægt (som Jordens atmosfære) på grund af stadigt udslip af metan og ilt til luften fra levende organismer. Illustration: ESO

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Modul 11-13: Afstande i Universet

Modul 11-13: Afstande i Universet Modul 11-13 Modul 11-13: Afstande i Universet Rumstationen ISS Billedet her viser Den Internationale Rumstation (ISS) i sin bane rundt om Jorden, idet den passerer Gibraltar-strædet med Spanien på højre

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

. Verdensbilledets udvikling

. Verdensbilledets udvikling . Verdensbilledets udvikling Vores viden om Solsystemets indretning er resultatet af mange hundrede års arbejde med at observere himlen og opstille teorier. Stjernerne flytter sig ligesom Solen 15' på

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Aktuel NATURVIDENSKAB

Aktuel NATURVIDENSKAB Aktuel NATURVIDENSKAB 6 DECEMBER 2012 FORSKNING ERKENDELSE TEKNOLOGI Pris kr. 50,00 TEMA: Exoplaneter 10 milliarder planeter som Jorden Er der liv derude? VERDENS STØRSTE BAKTERIER ABELPRISEN: KOMBINATORIK

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 4. til 7. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573.

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012

Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Det levende univers 1. udgave, 1. oplag 2012 Nyt Teknisk Forlag 2012 Forlagsredaktør: Karen Agerbæk, ka@ef.dk Omslag: Stig Bing Omslagsfotos: ESO (forsiden), NASA (bagsiden) Fotos: se liste side 255 Tegninger:

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen Transit af XO-2b Udarbejdet af: Kasper Lind Jensen Jonas Bregnhøj Nielsen Lars Fogt Paulsen Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 XO-2b... 4 Beskrivelse af observationer... 4 Datareduktion... 5 Diskussion...

Læs mere

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet

Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Modul 7-10 Modul 7-10: Rumfart og afstande i Universet Kort rids af rumfartens historie Den første astronaut i rummet var Juri Gagarin, men længe før hans rumfærd var der mange, der forestillede sig, at

Læs mere

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen

Linseteleskopet. Et billigt alternativ - Unge forskere 2015. Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Linseteleskopet Et billigt alternativ - Unge forskere 2015 Af: Thorbjørn Ledet Maagaard og Lukas Balderlou Jensen Abstract Formål: Formålet med projektet er at bygge billige linseteleskoper, der ville

Læs mere

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet

Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet Trigonometri og afstandsbestemmelse i Solsystemet RT1: fstandsberegning (Fra katederet) 5 RT2: Bold og Glob 6 OT1:Bestemmelse af Jordens radius 9 OT2:Modelafhængighed 11 OT3:fstanden til Månen 12 OT4:Månens

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder

Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Side 1 Til læreren Verdensbilleder Historisk astronomi verdensbilleder Alle kulturer har til enhver tid forsøgt at forstå indretningen af deres omgivelser. Hvor lurer farerne, og hvor uddeler naturen gaver.

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB

TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen

Læs mere

OPGAVER TIL KAPITEL 1

OPGAVER TIL KAPITEL 1 OPGAVER TIL KAPITEL 1 Opgave 1.1 Jordens afstand fra Solen er 149,6 millioner km. a) Beregn Jordens fart i sin bane om Solen, idet vi antager, at banen er en cirkel. Neptun har en afstand fra Solen på

Læs mere

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet

Verdensbilleder og moderne naturvidenskab. Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet Verdensbilleder og moderne naturvidenskab Peter Øhrstrøm Aalborg Universitet 1 2 Teisme Deisme Naturalismen Nihilismen Eksistentialismen Panteisme New Age 3 Fokus på Kaj Munks rolle 1920ernes danske åndskamp

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Venus relative størrelse og fase

Venus relative størrelse og fase Venus relative størrelse og fase Steffen Grøndahl Planeten Venus er værd at studere i teleskop. Med blot en forstørrelse på 20-30 gange, kan man se, at Venus ikke er punktformet og at den ligesom Månen

Læs mere

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Hubble relationen Øvelsesvejledning Hubble relationen Øvelsesvejledning Matematik/fysik samarbejde Henning Fisker Langkjer Til øvelsen benyttes en computer med CLEA-programmet Hubble Redshift Distance Relation. Galakserne i Universet bevæger

Læs mere

Astrometri fra antikken til i dag

Astrometri fra antikken til i dag Astrometri fra antikken til i dag Af Erik Høg Der er hidtil kun opsendt en eneste astrometrisk satellit, Hipparcos, og dens observationer fra 1989-93 betød et kvantespring med hensyn til nøjagtighed og

Læs mere

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET

FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG B ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold Sol, Måne og stjerner 6 Himlen er over os Solsystemet 1 Jorden og Månen 16 Formørkelser og tidevand 0 Cafe Kosmos: Truslen fra rummet 4 Magnetisme

Læs mere

Et bachelorprojekt om roterende vand

Et bachelorprojekt om roterende vand Et heldigt tilfælde Niels Bohr Institute University of Copenhagen 9 November 2007 Oversigt 1 1 1 2 Tilfældighed Efteråret 2004 Kryptering med kaotiske kredsløb Sandriller Mogens Høgh Jensen, NBI Clive

Læs mere

PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE

PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE Side 1 PÅ VEJ TIL MARS UNDERVISNINGSMATERIALE Forord Hensigten med På vej til Mars er at opnå et tværfagligt funderet undervisningsforløb med bl.a. matematik, natur/teknik, historie og dansk som mulige

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING

HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HF DAGEN 2012 EN SÆRLIG DAG FOR SÆRLIGE STUDERENDE FLOW I SPROG STREET ART ATRONOMI: STJERNERNES FYSIK FIND DIT FILMSPROG HF-FODBOLDTURNERING HIPHOP-DANSEWORKSHOP HF i Aarhus er noget ganske særligt! Sammensætningen

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE

BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE BKOOL LANCERER ONE, DEN MEST PRISBILLIGE HOMETRAINER MED PROGRESSIV MODSTANDSKURVE Med autentisk cykelfornemmelse og indbygget simulator Madrid den 4. august 2015. Teknologifirmaet Bkool, der laver interaktive

Læs mere

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys...

Indhold. Elektromagnetisk stråling... 3. Udforskning af rummet... 13. Besøg på Planetariet... 24. Produktfremstilling beskriv dit lys... Indhold Modul 1-2:... 3 Elektromagnetisk stråling... 3 Modul 1 - Elektromagnetiske bølger... 4 Bølgelængder og frekvenser... 4 Modul 2 Stjerners lys, temperatur og farver... 8 Stråling fra solen... 8 Lys

Læs mere

Jordens mærkelige følgesvende

Jordens mærkelige følgesvende Jordens mærkelige følgesvende opdagelsen af Jordens første trojanske asteroide Af Tobias Cornelius Hinse, Korea Astronomy and Space Science Institute og René Michelsen Blandt Solsystemets utallige asteroider,

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Galaksearkæologi for amatører Janauar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

Universet bliver mørkere og mørkere

Universet bliver mørkere og mørkere Universet bliver mørkere og mørkere Af Signe Riemer-Sørensen, School of Physics and Mathematics, University of Queensland og Tamara Davis, School of Physics and Mathematics, University of Queensland samt

Læs mere

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14

Årsplan, Natur/teknik 4. klasse 2013-14 Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om natur og teknik, som har værdi i det daglige liv.

Læs mere

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl.

Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Forsøg og opgaver til astronomi - 5.-6. kl. Kære lærere og elever. Her er nogle idéer til øvelser og opgaver I kan lave i forbindelse med undervisning i astronomi. De fleste øvelser er lettet at udføre,

Læs mere

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole

Fagbeskrivelse for Fysik/kemi. Aabenraa friskole Fagbeskrivelse for Fysik/kemi på Aabenraa friskole Grundlæggende tanker og formål Fysik og Kemi på Aabenraa Friskole 9. klasse 8. klasse 5. og 6. klasse 7. klasse Overordnet beskrivelse og formål: Formålsbeskrivelse:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Brorfelde Schmidt teleskop Tag med på en tur til observatorierne i Rundetårn og Brorfelde. Se side 3 April 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole

Læs mere

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN

Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Eksamensspørgsmål til Fysik C eksamen forår 2013, VUC-Vest, GRN Der er 24 timers forberedelse, dvs. man trækker et spørgsmål dagen før eksamensdagen og har så mindst 24 timer at forberede sig i. Selve

Læs mere

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

En landmåler i himlen

En landmåler i himlen En landmåler i himlen Af Erik Høg, Niels Bohr Institutet Erindringer om 50 år med astrometrien, der begyndte ved en høstak syd for Holbæk og førte til bygning af to satellitter. Et videnskabeligt højdepunkt

Læs mere

Om at finde bedste rette linie med Excel

Om at finde bedste rette linie med Excel Om at finde bedste rette linie med Excel Det er en vigtig og interessant opgave at beskrive fænomener i naturen eller i samfundet matematisk. Dels for at få en forståelse af sammenhængende indenfor det

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

DE DYNAMISKE STJERNER

DE DYNAMISKE STJERNER Dorthe Agerkvist og Mathias Egholm OPGAVER TIL Hans Kjeldsen og Torben Arentoft DE DYNAMISKE STJERNER Fysik i det 21. århundrede FYSIKFORLAGET 2009 1 Kapitel 1 Opgave 1.1 4 3 a) Rumfanget af en kugle er

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013.

Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. Stjernekammeret på Bellahøj Skole Københavns kommunes Skoleplanetarium. Statistik over undervisning i Stjernekammeret i skoleåret 2012/2013. 122 hold fra Københavns Kommune blev undervist i Stjernekammeret

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Forslag til undervisningsforløb i astronomi

Forslag til undervisningsforløb i astronomi Forslag til undervisningsforløb i astronomi 1. Din plads i Danmark og på Jorden (første dobbeltlektion) a. Verdenshjørner b. Breddegrad, længdegrad, Nordpolen, Sydpolen, ækvator 2. Tiden (anden dobbeltlektion)

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia Fy/hi opgave pa Svendborg Gymnasium og HF På SG har vi i slutningen af 1.g en mulighed for at lave en mindre skriftlig opgave i historie i samarbejde med et andet af klassens fag. Formålet med

Læs mere

Maj 2015 - Årgang 3 - Nr. 5 MEDARBEJDER BLADET. Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt!

Maj 2015 - Årgang 3 - Nr. 5 MEDARBEJDER BLADET. Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt! Maj 2015 - Årgang 3 - Nr. 5 MEDARBEJDER BLADET Center for beskyttet beskæftigelse - hvor din stemme bliver hørt! Indhold Maj 2015 MEDARBEJDER BLADET I maj-nummeret af medarbejderbladet kan du læse om:

Læs mere

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten

Kikkertoptik. Kikkertoptik. Kikkertteknologi. Optiske specifikationer. Kikkertegenskaber. At købe en kikkert. Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Kikkertoptik Kikkertteknologi Optiske specifikationer Kikkertegenskaber At købe en kikkert Rengøring af kikkerten Kikkertoptik Generel beskrivelse: En kikkert er et optisk præcisionsinstrument,

Læs mere

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS

INVITATION. graphic art & communication. dalhoff group ApS INVITATION Præsentation Mit navn er Henning Dalhoff og jeg har mere end 25 års erfaring som grafisk designer og illustrator og har igennem årene opbygget stor erfaring med at udvikle grafiske løsninger

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Positive takter på boligmarkedet

Positive takter på boligmarkedet NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.

Læs mere

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave]

Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2. Bjørn Felsager September 2012. [Fjerde udgave] Statistik med TI-Nspire CAS version 3.2 Bjørn Felsager September 2012 [Fjerde udgave] Indholdsfortegnelse Forord Beskrivende statistik 1 Grundlæggende TI-Nspire CAS-teknikker... 4 1.2 Lister og regneark...

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 261 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent F Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. maj 2015 Medfører

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Gæt et tal Søren Eilers

Gæt et tal Søren Eilers 22 Gæt et tal Søren Eilers Et gæt En aften midt i oktober faldt jeg på nettet over en konkurrence afholdt af radioprogrammet Detektor på P om at gætte det tal mellem 0 og 00, der var halvdelen af gennemsnittet

Læs mere

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop

Cosmic Mirror. Interaktivt Årshoroskop Cosmic Mirror Interaktivt Årshoroskop Denne horoskoptydning er et tilbehør til ARGUS astrologiprogrammet, der kan udskrive en forudsigelse for det kommende år og /eller for et antal måneder efter eget

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

Modul 1-2: Astronauten Andreas

Modul 1-2: Astronauten Andreas Modul 1-2 Modul 1-2: Astronauten Andreas Forestil dig at komme ud i rummet og bo på et hotel, der hele tiden drejer rundt om Jorden. Sådan bliver det for Andreas Mogensen, når han den 1. september 2015

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

European Extremely Large Telescope

European Extremely Large Telescope European Extremely Large Telescope En kunstners opfattelse af E-ELT. Dette revolutionerende nye jordbaserede teleskop vil have et stort hovedspejl med en diameter på 40 meter og vil blive det største optiske/nær-infrarøde

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet

Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet 12. maj 214 Lave renter understøtter polariseringen på boligmarkedet Polariseringen på det danske boligmarked tog til i 213, hvor handelsaktiviteten lå langt under normalt i mange områder af landet, mens

Læs mere

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab

DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. www.dm.dk/naturvidenskab DM dit naturlige valg som cand.scient. DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende inden for

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER De lyse nætter - godt vi har Månen Juni 2008 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand/Webmaster:

Læs mere