Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE"

Transkript

1 Forskningsrapport ALKOHOLMISBRUGERE MARIE KRUSE, KIM ROSE OLSEN, JANNE TOLSTRUP OG CHRISTIAN MØLLER DAHL RAPPORT UDARBEJDET AF IVØ ANALYSE, COHERE STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET 2015

2 Alle rettigheder forbeholdes centret COHERE. Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser. Syddansk Universitet, Odense og forfatterne, COHERE Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Syddansk Universitet Undersøgelsen er udført efter opdrag fra Lundbeck A/S. For undersøgelsens udformning er alene COHERE ansvarlig. Marie Kruse COHERE Syddansk Universitet Kim Rose Olsen COHERE Syddansk Universitet Janne Schurmann Tolstrup Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Christian Møller Dahl COHERE Syddansk Universitet 1

3 INDHOLD Sammenfatning Indledning Data og metode Data Analyse Resultater... 8 Del 1: Beskrivelse af populationen... 8 Del 2: Udvikling over tid Del 3: Udvalgte patienttyper Diskussion Bilag: Tabeller over typerne Referencer

4 SAMMENFATNING I denne rapport har vi analyseret forholdene for en gruppe mennesker, der har det tilfælles, at de enten har eller har haft et alkoholmisbrug. Enten har de været i farmakologisk behandling (med Antabus eller andre præparater), eller også har de været i psykosocial misbrugsbehandling. Vi har også inkluderet personer, der har været behandlet på et sygehus for sygdomme, der skyldes et langvarigt alkoholmisbrug. De fleste af de personer, der var i farmakologisk eller psykosocial alkoholbehandling i 2008, er ikke i behandling længere i De har heller ikke været indlagt med alkoholrelateret diagnose, og vi siger derfor at de ryger ud af systemet. For alle tre populationer er dem, der ryger ud af systemet, dem, der klarer sig bedst sammenlignet med dem, der fortsætter i behandling. Lidt over 10 % af den samlede population dør i løbet af den analyserede femårige periode. Forud for dødsfaldet var disse 10 % de dårligst stillede inden for hver af de tre populationer. Vi har set på en række sundhedsmæssige og økonomiske faktorer for nogle typiske misbrugere. Generelt er dem, der har været i sygehusbehandling for alkoholrelateret sygdom, væsentligt dårligere stillet end dem, der har været i behandling. Vi har ikke sammenlignet med baggrundsbefolkningen, og vi har været varsomme med at sammenligne de tre populationer, da vi ikke kender deres udgangspunkt. 3

5 1. INDLEDNING Mange danskere har et for stort forbrug af alkohol. Omkring danskere vurderes at have et gennemsnitligt alkoholforbrug, der er over Sundhedsstyrelsens (tidligere) højrisikogrænse på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen (1). Blandt disse estimeres at have et skadeligt alkoholforbrug, og at lide af alkoholafhængighed. I Statens Institut for Folkesundheds opgørelse fra 2008 (1) blev personer med et skadeligt forbrug og personer med alkoholafhængighed beskrevet ved hjælp af data fra befolkningsundersøgelser og registre. Der er et vist overlap mellem de to grupper, som identificeres via selvrapporterede alkoholvaner. Behandling af et skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed kan antage mange forskellige former. Kommuner kan visitere til både offentlige og private tilbud, som varierer i omfang og indhold. Tilbuddene indeholder typisk en psykologisk eller anden form for behandling af afhængighed, ofte kombineret med farmakologisk behandling (2). Den farmakologiske behandling, typisk i form af Antabus, kan også administreres uden for dette regi, enten af patienten selv, den praktiserende læge eller en anden instans. En opgørelse fra Sundhedsstyrelsen fokuserede på de kommunale omkostninger forbundet med personer med et skadeligt forbrug eller afhængighed af alkohol (3). Opgørelsen var afgrænset til personer, der havde behov for behandling af deres misbrug, enten i form af farmakologisk behandling (Antabus (disulfiram), Campral (acamprosat) eller Adepend/Naltrexone (naltrexon)) eller psykosocial behandling på institution, samt personer der havde været i kontakt med et sygehus og der havde fået diagnosen alkoholrelateret sygdom. Sundhedsstyrelsens rapport identificerede populationen på basis af en registerbaseret definition. Her bruger vi den samme definition som i Sundhedsstyrelsens rapport (3), hvilket vil sige, at vi analyserer forholdene for personer med et kendt misbrug af alkohol. Vi skelner ikke mellem skadeligt overforbrug og afhængighed, men derimod mellem typer af misbrugsbehandling og mellem personer i behandling for misbrug og personer med alkoholrelateret sygdom. Vi forventer dog, på baggrund af gennemgangen i en medicinsk teknologivurdering (MTV) fra 2006 (2), at størsteparten af de patienter, der modtager kommunalt betalt alkoholbehandling, og praktisk talt alle, der modtager farmakologisk behandling, er alkoholafhængige. Formålet med denne rapport er at beskrive personer med et kendt misbrug af alkohol og deres baggrundskarakteristika, deres behandlingsmønster, deres forbrug af sundhedsydelser og overførselsindkomster samt deres arbejdsmarkedstilknytning. Dette gøres i en registerbaseret analyse af personer med et kendt misbrug af alkohol. Vi forventer, at et forbrug lige over Sundhedsstyrelsens gamle genstandsgrænser hverken udløser alkoholrelaterede sygdomme eller decideret misbrugsbehandling. Vi bruger derfor ikke begrebet alkoholstorforbrugere om vores undersøgelsespopulation, eftersom en storforbruger er karakteriseret ved at have et forbrug over genstandsgrænserne og dette begreb derfor bliver for bredt dækkende. Vi bruger i stedet betegnelsen alkoholmisbrugere om undersøgelsespopulationen. 4

6 2. DATA OG METODE Alkoholmisbrugere undersøges i en registerbaseret analyse i to trin. Indledningsvis udvælges en population af kendte alkoholmisbrugere, og i andet trin analyseres denne population. 2.1 DATA Vi har et datamateriale defineret ad tre veje. Udtrækket består af 1. Personer, der er registreret i Lægemiddeldatabasen (4) med et forbrug af ATC N07BB (Midler mod alkoholafhængighed, omfattende indholdsstofferne disulfiram, acamprosat, naltrexon, med produktnavne: Antabus, Campral, Naltrexon/Adepend) i ATC-gruppen inkluderer også calciumcarbamid, der dog ikke figurerede med et registreret forbrug if. medstat.dk. ATC-gruppen inkluderer lægemidler, der enten påvirker alkoholafhængighed eller fremkalder en ubehagelig reaktion på alkoholindtagelse. Det formodes, at disse lægemidler nærmest udelukkende ordineres til patienter med alkoholafhængighed. 2. Personer, der er registreret i den Nationale Alkoholbehandlingsdatabase for 2008, dvs. personer, der har været i behandling for alkoholmisbrug. Behandlingen kan finde sted i offentligt eller privat regi, men sker efter kommunal visitation. Det er frivilligt at indberette privatbetalt alkoholbehandling til databasen, og omfanget heraf er derfor ukendt. Alkoholbehandling generelt er beskrevet i Sundhedsstyrelsens MTV fra 2006 (2) og omfatter typisk farmakologisk behandling i kombination med en psykosocial indsats, evt. en psykosocial indsats alene. De psykosociale indsatser, der indgår i den kommunalt betalte alkoholbehandling, omfatter familiebehandling, individuel behandling og gruppebehandling. 3. Personer, der har været i kontakt med somatisk eller psykiatrisk sygehusvæsen (5, 6) i 2008 og i den forbindelse har fået en alkoholrelateret diagnose. I boksen på næste side fremgår, hvilke diagnoser vi har defineret som alkoholrelaterede. Populationen deles op efter følgende kriterier: A: Personer, der i 2008 fik farmakologisk behandling (eksklusive dem, der også var i kommunalt betalt behandling). Denne gruppe deles yderligere op efter, om deres første recept inden for ATC-gruppen i 2008 var på Antabus eller et af de andre præparater. B: Personer, der var i psykosocial behandling i C: Personer, der har fået stillet en alkoholrelateret diagnose på et sygehus i 2008, men som ikke har modtaget hverken farmakologisk eller psykosocial behandling i Population C afgrænses tillige på alder, så nyfødte børn af misbrugere ikke medregnes. 5

7 Alkoholrelaterede diagnoser, der er anvendt til at definere population C (kan både være aktions-, bi- eller tillægsdiagnoser): E24.4, Alkoholinduceret pseudo-cushings syndrom G31.2, Degenerative forandringer i nervesystemet forårsaget af alkohol G62.1, Alkoholisk polyneuropati G72.1, Alkoholisk myopati I42.6, Alkoholisk kardiomyopati K29.2, Alkoholisk gastritis K70, Alkoholisk leversygdom K85.2, Akut alkoholisk pankreatitis K86.0, Kronisk alkoholisk pankreatitis O35.4, Svangerskab med alkoholisk fosterskade P04.3, Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt Q86.0, Føtalt alkoholsyndrom F10, Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol T51, Forgiftning med alkohol Kilde: (3) 2.2 ANALYSE Selve analysen er delt op i tre. Indledningsvis beskrives populationen i 2008 ud fra nogle centrale baggrundskarakteristika: alder, køn, uddannelsesniveau osv. Populationen er delt op i subpopulationerne A, B og C. Population A deles op i grupperne AX (Antabus) og AY (andre præparater inden for ATC-gruppe N07BB), hvor det afgøres hvilken ud fra den første recept afhentet i Opdelingen af population A beskrives nærmere nedenfor. Population B deles også yderligere op, efter om behandlingen alene er psykosocial, eller om der også indgår farmakologisk behandling. Denne opdeling har vi foretaget for udvalgte tabeller. Population C adskiller sig fra de andre populationer ved at personer, der er i behandling på sygehus for alkoholrelateret sygdom, ikke nødvendigvis har et erkendt misbrug eller et ønske om behandling herfor. Population C er defineret ved, at en læge har stillet en diagnose, der afspejler, at sygdommen er alkoholrelateret. I modsætning hertil vil personer, der indløser en recept på Antabus/Campral/naltrexon (herefter: farmakologisk behandling), eller personer i psykosocial misbrugsbehandling, have erkendt et misbrug og handlet på et ønske om at gøre noget ved det. Til beskrivelse af baggrundkarakteristika bruges følgende registre: Befolkningsregisteret (7) Indkomstregisteret Beskæftigelsesoplysninger (8) Uddannelsesregisteret (9) I analysens del 2 følges de tre populationer over en femårig periode. Her er fokus på behandling af alkoholmisbrug eller symptomer på misbrug. Fx ser vi på, hvordan det går population A (personer i farmakologisk behandling i 2008) i de følgende år: Hvor mange forbliver i farmakologisk behandling, hvor mange kommer i psykosocial behandling, hvor mange indlægges 6

8 med en alkoholrelateret diagnose, hvor mange dør, og hvor mange kan ikke findes efter nogle af definitionerne på alkoholmisbrug? Den sidstnævnte gruppe, personer der blev identificeret som misbrugere i 2008, men som i de senere år ikke kan identificeres efter nogen af definitionerne (vi definerer dem som dem, der ryger ud af systemet ), er der ikke en entydig forklaring på. Udviklingen kan skyldes, at den pågældende på anden vis har reduceret sit forbrug af alkohol og derfor ikke har behov for farmakologisk eller kommunalt betalt behandling, men det kan også skyldes, at personen ikke ønsker behandlingen og øger sit forbrug, dog uden at blive indlagt. Til del 2 anvendes, ud over de registre vi har brugt til populationsudvælgelse, også dødsårsagsregisteret (10). Del 2 af analysen bruges således til at identificere nogle typiske forløb. I del 3 beskrives nogle af disse forløb. I hver af populationerne ser vi på de to hyppigst forekommende forløb samt de døde. For hvert af disse forløb beskrives udviklingen i en række outcomes: Forbrug af sundhedsydelser fordelt på undergrupper, fx forbrug af antidepressiva, arbejdsmarkedstilknytning og overførselsindkomster. Vi giver en kort beskrivelse af den typiske misbruger inden for hvert af forløbene og illustrerer udviklingen fra 2008 til 2012 i tidsseriediagrammer. Til del 3 anvendes følgende registre: Landspatientregisteret, somatik og psykiatri Sygesikringsregisteret (11) Lægemiddeldatabasen Beskæftigelsesoplysninger (8) Kontanthjælp Sygedagpenge 7

9 3. RESULTATER DEL 1: BESKRIVELSE AF POPULATIONEN Første del af resultatafsnittet beskriver hele analysepopulationen i I Tabel 1 vises nogle overordnede baggrundskarakteristika for de tre populationer. Population A og B er delt op på underpopulationer. Tabel 1. De tre populationer i 2008 og udvalgte baggrundskarakteristika A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Gennemsnitlig alder 49,8 50,7 45,6 47,3 44,9 48,0 Procent mænd 68,7 62,3 70,5 65,6 65,3 67,9 Procent folkepensionister 27,2 27,4 15,0 18,8 33,8 25,9 Procent i arbejde 42,3 40,0 41,0 44,7 21,2 38,1 Procent der bor alene 54,8 54,3 67,5 60,2 74,3 61,1 Procent med kontakt til behandlingspsykiatrien 17,7 26,5 26,6 32,2 70,2 30,9 De to delpopulationer, der modtager en form for behandling, minder meget om hinanden i deres karakteristika i Gruppen af individer, der har modtaget sygehusbehandling pga. alkoholrelateret diagnose, skiller sig ud ved at have den laveste alder, men de fleste folkepensionister og de færreste i beskæftigelse. Der er markant flere i denne gruppe, som bor alene, om end det er langt over halvdelen i alle grupperne, der bor alene. 70 % af population C har i 2008 haft kontakt til behandlingspsykiatrien. Denne forskel er stor, men det er ikke overraskende, at gruppe C ligger højere end de øvrige grupper, idet sygehuskontakt er udvælgelseskriteriet for denne gruppe. Aldersfordelingen for populationerne er vist i Tabel 2: 8

10 Tabel 2. Alder A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Under 18, % år, % år, % år, % år, % år, % år, % år, % Der er flere unge i population C, dvs. dem der har modtaget sygehusbehandling for alkoholrelaterede diagnoser. Der er også flere ældre i denne gruppe, der generelt har en anden alderssammensætning end de øvrige grupper. Der er flere ældre i farmakologisk behandling end i psykosocial behandling. Generelt ser den psykosociale behandling ud til at være afgrænset til personer i den erhvervsaktive alder. Tabel 3. Uddannelsesniveau A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Ufaglært, % 40,8 31,8 39,1 35,6 49,5 41,6 Gymnasial, % 4,0 5,6 5,3 5,2 5,4 4,6 Erhvervsuddannelse, % 36,4 32,7 35,4 38,1 26,8 34,4 Kort videregående, % 2,5 5,7 2,8 3,2 2,0 2,6 Mellemlang videregående, % 9,5 13,3 9,6 11,3 7,0 9,3 Lang videregående, % 3,5 7,8 2,7 3,7 2,3 3,3 Ukendt, % 3,3 3,1 5,1 2,8 7,0 4,3 I Tabel 3 er vist fordelingen af uddannelsesniveauet blandt de tre populationer. Også her skiller population C sig ud med et lavere uddannelsesniveau. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tabellen viser den højest fuldførte uddannelse, og at de meget unge (som der er flere af i population C) endnu ikke har gennemført en uddannelse. Omkring 40 % af alle alkoholmisbrugerne har ingen uddannelse, og godt en tredjedel har en erhvervsuddannelse. Blandt personer i behandling (farmakologisk eller psykosocial) er der en tendens til, at personer med videregående uddannelser oftere vælger andre præparater end Antabus samt vælger kombinationen af farmakologisk og psykosocial behandling fremfor psykosocial behandling alene. Det omvendte er tilfældet for personer uden uddannelse. 9

11 Tabel 4. Socioøkonomisk status i 2008 A: Antabus A: Ikke Antabus B: Psykosocial behandling alene B: Psykosocial og farmakologisk behandling C: Personer med misbrugsrelateret diagnose i LPR 2008 Hele populationen Antal Kontanthjælp, % 6,4 8,6 23,4 14,5 15,5 11,6 Førtidspension, % 27,2 27,4 15,0 18,8 33,7 25,9 Arbejdsløs, % 3,6 4,6 8,6 9,0 4,6 5,1 Folkepension/ efterløn, % 15,3 13,6 5,8 8,0 11,2 12,4 I beskæftigelse, % 42,3 40,0 41,0 44,7 21,2 38,1 Studerende/ andet, % 5,1 5,7 6,2 4,9 13,8 7,0 NOTE: Der er i alt 60 børn under 15 i populationen, disse er med under andet. Stort set alle børnene er i population C. I Tabel 4 er vist den socioøkonomiske status, eller den primære arbejdsstilling, i 2008 for de fire populationer. Der er mange førtidspensionister i population A og C, mens personer i psykosocial behandling hyppigere end de andre grupper er på kontanthjælp, studerer eller har uoplyst arbejdsstilling (kategorien andet ). Personer, der modtager både farmakologisk og psykosocial behandling, og personer i behandling med Antabus har den største andel i beskæftigelse. DEL 2: UDVIKLING OVER TID Del 2 beskriver, hvordan populationen har udviklet sig i forhold til alkoholbehandling. Figur 1. Population AX (Antabus) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 10

12 Blandt dem, der i 2008 fik Antabus, er kun godt en fjerdedel i farmakologisk behandling alene i Godt 3 % er i psykosocial behandling, og denne andel er størst i 2009, dvs. året efter. Godt 5 % har været i sygehusbehandling for alkoholrelaterede sygdomme, og 11,6 % er døde i perioden Over halvdelen er ude af systemet i 2012, dvs. de er ikke i behandling og har ikke været på sygehuset. Der er ikke nævneværdige forskelle på udviklingen hos de individer, der i 2008 fik Antabus og dem, der fik anden farmakologisk behandling. Den sidstnævnte gruppe ses af Figur 2. Figur 2. Population AY (Ikke Antabus) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 0 % I Figur 3 ses udviklingen for den del af population B, som er defineret ved alene at have været i psykosocial behandling i Denne gruppe falder i høj grad ud af behandlingssystemet. Knap 20 % af dem, der modtog psykosocial behandling i 2008, er i enten psykosocial behandling eller farmakologisk behandling i 2012 med en nogenlunde lige fordeling af de to. 11 % er døde, og ca. 60 % har ikke været i kontakt med systemet i

13 Figur 3. Population B (undtagen dem, der også var i farmakologisk behandling) og udviklingen frem til 2012, procent Figur 4 viser udviklingen for de personer, der i 2008 var i både psykosocial og farmakologisk behandling. Som for dem, der alene modtog psykosocial behandling i 2008, sker der et fald i antallet af personer i psykosocial behandling, dog ikke helt så hurtigt. Over en femtedel af population AB er i farmakologisk behandling i I øvrigt ligner population AB (Figur 4) population B (Figur 3). Figur 4. Population AB (dem, der både var i psykosocial og farmakologisk behandling i 2008) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I psykosocial behandling I farmakologisk behandling alene 12

14 I Figur 5 ser vi på de personer, der havde en alkoholrelateret sygehuskontakt i 2008, og som ikke ved definitionen af populationen modtog nogen former for behandling. Figur 5. Population C (kun alkoholrelateret sygehuskontakt, ingen farmakologisk eller anden behandling i 2008) og udviklingen frem til 2012, procent 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Død Ikke i behandling og ikke sygehuskontakt I anden behandling I farmakologisk behandling alene Ikke i behandling men med sygehuskontakt for alkoholrelateret sygdom I denne gruppe er det langt over halvdelen, der ikke modtager psykosocial behandling eller farmakologisk behandling eller har sygehuskontakt på grund af alkoholrelaterede diagnoser i Knap 18 % dør i perioden Det kunne se ud, som om en mindre del (knap en ottendedel) af de personer, der indlægges i 2008, efterfølgende påbegynder et farmakologisk eller psykosocialt behandlingsforløb, men at mange ikke vedbliver at være i behandling. En del af disse vil dog have været i behandling tidligere. DEL 3: UDVALGTE PATIENTTYPER POPULATION AX I population AX, som er dem der fik antabusbehandling i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type AX1: Personer i antabusbehandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i Type AX2: Personer i antabusbehandling i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type AX3: Personer i antabusbehandling i 2008, der dør i perioden

15 Type AX1 Personer i antabusbehandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i 2012 Der er personer i denne gruppe, og den typiske person er en 51-årig mand af dansk oprindelse. Han bor alene, selvom næsten halvdelen (44 %) af denne gruppe bor sammen med en partner i 2008, og lidt færre (42 %) i Han har primært kontakt til det somatiske sygehusvæsen, overvejende som ambulante besøg. Han har et stabilt højt lægemiddelforbrug på kr. årligt, og han er også forbruger af antidepressiv medicin. Han modtager sandsynligvis førtidspension, og mindre end en tredjedel af denne gruppe er i beskæftigelse. Hans årsindkomst efter skat ligger på omkring kr. Type AX1 er beskrevet i detaljer i Tabel 5 i bilaget. Type AX2 Personer i antabusbehandling i 2008 som ryger ud af systemet Der er personer i denne gruppe. Også her er den typiske person en mand af dansk oprindelse. Han er knap 48 år og bor i 2008 enten alene (51 %) eller med en partner. I 2012 bor lidt flere (55 %) alene. Hans gennemsnitlige indkomst er ca kr. i 2012, hvilket er på niveau med type AX1. Herudover klarer han sig bedre end type AX1, hans sundhedsomkostninger er væsentligt lavere, og hans arbejdsmarkedstilknytning er markant bedre. Type AX2 er beskrevet i detaljer i Tabel 6 i bilaget. Type AX3 Personer i antabusbehandling i 2008, der dør i perioden Af den samlede population i farmakologisk behandling er der 2.445, der dør i analyseperioden. Den gennemsnitlige døde er en enlig dansk mand, der i 2008 var 57 år. Han var på førtidspension eller folkepension/efterløn og havde meget høje sundhedsomkostninger, mens han levede. Hans gennemsnitlige indkomst var godt kr. i 2011, hvilket er meget lavt. Type AX3 er beskrevet i detaljer i Tabel 7 i bilaget. POPULATION AY I population AY, som er dem der fik anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type AY1: Personer i farmakologisk behandling i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i Type AY2: Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt på sygehus med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type AY3: Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, der dør i perioden Type AY1 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som stadig er i farmakologisk behandling i 2012 Der er 194 personer i denne gruppe. Igen er der typisk tale om en ca. 50-årig mand af dansk oprindelse, der bor alene. Han er på førtidspension og har meget høje sundhedsomkostninger. Hans indkomst er højere, men han ligner på de fleste andre parametre type AX1. Type AY1 er yderligere beskrevet i Tabel 8 i bilaget. 14

16 Type AY2 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008, som ryger ud af systemet Denne 50-årige danske mand bor muligvis med en partner (50,9 %). Hans sundhedsomkostninger er lavere end AY1 s, men højere end AX2 s. Hans indkomst er højere end nogen af de andre typer i population A. Der er 493 personer i denne gruppe, som er yderligere beskrevet i Tabel 9 i bilaget. Type AY3 Personer i anden farmakologisk behandling end Antabus i 2008 der dør i perioden Type AY3 omfatter 143 personer. Den typiske AY3 er en 54-årig dansk mand, der bor alene. Han er på førtidspension og har meget høje sundhedsomkostninger. Hans indkomst er meget lav. Dog skal man være opmærksom på, at denne gruppe er meget lille, og fx negative indkomster kan trække gennemsnittet uforholdsmæssigt meget ned (som det ses i 2008). Man skal være varsom med at fortolke på gennemsnitsberegninger baseret på en så lille gruppe. AY3 er yderligere beskrevet i Tabel i bilaget. POPULATION B I population B, som er dem, der fik psykosocial misbrugsbehandling i 2008, har vi set nærmere på udviklingen for følgende tre typer: Type B1: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, som i 2012 er i farmakologisk behandling. Type B2: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, som i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i perioden. Type B3: Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der dør i perioden Type B1 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008 der i 2012 er i farmakologisk behandling Type B1 er også en enlig dansk mand. Han er knap 48 år, og det er ret usandsynligt, at han bor med en partner kun en tredjedel af denne gruppe var gift eller samlevende i Han var på arbejdsmarkedet i 2008, mens han fik psykosocial behandling, men kommer i løbet af perioden på førtidspension. I bilagets Tabel er type B1 beskrevet i detaljer. Type B2 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der ryger ud af systemet I denne population er der personer. Den typiske B2 er som i de andre grupper en dansk mand, der bor alene. Han er yngre end de andre, 45 år, og har færre kontakter til sygehusvæsenet. Han har en relativ god tilknytning til arbejdsmarkedet, som dog falder i løbet af perioden. I 2012 er godt en tredjedel i denne gruppe i arbejde, og godt en femtedel er på førtidspension. B2 har en relativ lav indkomst i forhold til de andre typer samt i betragtning af, at han har en bedre arbejdsmarkedstilknytning. B2 er beskrevet i detaljer i Tabel 12 i bilaget. 15

17 Type B3 Personer i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, der dør i perioden Blandt alle dem, der var i psykosocial misbrugsbehandling i 2008, er der 761, som dør. Den typiske døde er også en enlig dansk mand med høje sundhedsomkostninger og dårlig arbejdsmarkedstilknytning. Type B3 er beskrevet i Tabel i bilaget. POPULATION C I population C, som er de personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, har vi set nærmere på følgende tre typer: Type C1: Personer, der i både 2008 og 2012 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom. Type C2: Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, og i 2012 er ude af systemet, dvs. de modtager ikke psykosocial behandling/farmakologisk behandling i 2012 eller har været indlagt med alkoholrelateret sygdom i Type C3: Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, som dør i perioden Type C1 Personer, der både i 2008 og 2012 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom Der er af denne type, der som de fleste andre typer er domineret af enlige danske mænd. For C1 er andelen af mænd dog over 70 %, og kun knap 18 % er gift eller samlevende i C1 har meget høje sundhedsomkostninger, både i form af lægemidler og sygehusomkostninger. Hans indkomst er lav og han er på førtidspension. Han er knap 47 år gammel. Det ses af Tabel i bilaget at C1 har meget høje sundhedsomkostninger i hele perioden, dog lidt lavere i årene Type C2 Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, men som ryger ud af systemet Type C2 er en knap 44-årig dansk mand, der bor alene. I løbet af perioden får han mindre og mindre kontakt til sundhedsvæsenet. Han har en svag og faldende tilknytning til arbejdsmarkedet, og en relativ lav indkomst. I sammenligning med de andre typer ændrer hans socioøkonomiske forhold sig ikke meget i perioden. Type C2 er beskrevet i Tabel 15 i bilaget. Type C3 Personer, der i 2008 var i sygehusbehandling for en alkoholrelateret sygdom, og som dør i perioden Type C3, som er dem fra population C, der er døde i perioden (i alt 3.020), minder i karakteristika om de personer, der var i behandling (psykosocial eller farmakologisk) i 2008, og som døde. Der er igen tale om en enlig dansk mand, og han har også i sammenligning med de øvrige døde meget høje sundhedsomkostninger. Han er med næsten 50 % sandsynlighed førtidspensionist. Han er 54,6 år gammel i Tabel 16 i bilaget beskriver type C3. 16

18 4. DISKUSSION Vi har i denne analyse valgt ikke at sammenligne med baggrundsbefolkningen. Det betyder også, at vi i realiteten ikke ved, hvad vi kan forvente i forhold til civilstand, årlig disponibel indkomst mv. Om end vi ikke har set på dette i en analytisk sammenhæng, er det tydeligt, at hele populationen af misbrugere adskiller sig fra baggrundsbefolkningen på en række afgørende punkter: De bor alene (dvs. de er ikke gift eller samlevende), de har en svag arbejdsmarkedstilknytning, de har meget kontakt til sundhedsvæsenet og har en lav årsindkomst. Alt dette gælder for hele den analyserede population, der i øvrigt har et overvældende flertal af mænd. Inden for hver af delpopulationerne har vi set på udviklingen og analyseret tre typiske udviklinger. I hver af delpopulationerne er det at ryge ud af systemet den hyppigst forekommende udvikling. Vi ved ikke præcis, hvad dette indebærer, men noget kunne tyde på, at de, der ryger ud af systemet klarer sig bedre end de, der ikke gør. Det er klart, at med et så forholdsvis lille tidsvindue, som vi har analyseret her, er det svært at beskrive langtidskonsekvenserne af misbrugsbehandling. Behandling med Antabus er forholdsvis udbredt. Vores population A indeholder også personer, der modtager andre præparater, men Antabus udgør langt størsteparten (godt 95 %). Vores analyse af udviklingen tyder på, at en del alkoholmisbrugere forbliver i antabusbehandling i mange år. Dette kan ses som tegn på, at patienterne ikke helbredes for deres alkoholafhængighed, men blot holder sig ædru ved medikamentel hjælp. En grundigere sammenligning mellem de tre populationer, end vi har foretaget her, forudsætter, at der kan korrigeres for forskelle mellem grupperne ved baseline, dvs. året før behandling. Fx kunne noget tyde på, at nogle af A erne tidligere har været B er. Det har vi ikke haft data til at analysere i denne undersøgelse. Vores deskriptive statistik tyder på, at der er nogle forskelle, især på personer i behandling (population A/B) og population C, men også mellem A og B indbyrdes. Et udvidet datasæt med flere års observationer vil give mulighed for at gå et spadestik dybere i forskellene på især population A og population B. 17

19 BILAG: TABELLER OVER TYPERNE Tabel 5. Udviklingen for type AX1 (personer, der var i antabusbehandling i 2008, og stadig er i farmakologisk behandling i 2012). N=5.932 Variabel Gennemsnitsalder, år 51,3 Procent mænd 67,6 Procent af dansk oprindelse 97,2 Procent der bor med partner 44,0 41,5 Procent med indlæggelser, somatik 23,6 22,8 24,0 24,6 27,1 Procent med indlæggelser, psykiatri 9,4 9,5 8,6 8,0 8,8 somatik 52,6 56,1 56,8 56,8 58,6 psykiatri 17,3 14,0 13,4 13,7 13,5 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 12,4 10,0 9,0 9,7 9,5 Antal indløste recepter per person 35,8 36,2 38,5 41,5 43,9 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 50,9 51,4 52,0 52,0 52,4 Procent i beskæftigelse 37,1 32,8 29,8 28,1 25,8 sygedagpenge i løbet af året 15,5 14,5 12,9 11,3 10,0 kontanthjælp 8,8 8,7 7,9 7,6 7,4 førtidspension 35,9 36,7 37,2 37,6 37,8 Procent på folkepension/efterløn 16,8 18,9 21,5 23,6 26,6 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 39,7 36,9 34,0 32,0 29,8 18

20 Tabel 6. Type AX2 (personer der var i antabusbehandling i 2008, men som ryger ud af systemet, og hverken er i misbrugsbehandling eller har haft alkoholrelaterede sygehuskontakter i 2012). N= Variabel Gennemsnitsalder, år 47,8 Procent mænd 69,4 Procent af dansk oprindelse 95,7 Procent der bor med partner 49,0 44,6 Procent med indlæggelser, somatik 22,2 20,6 19,8 19,5 18,0 Procent med indlæggelser, psykiatri 7,5 5,8 4,6 3,5 2,1 somatik 52,8 54,0 53,3 53,6 53,6 psykiatri 13,5 10,4 8,4 7,5 5,0 sygehusomkostninger, kr Procent med sygehuskontakt for psykotisk lidelse 8,0 6,1 5,0 4,8 3,4 Antal indløste recepter per person 23,9 23,8 24,9 26,1 26,7 lægemiddelomkostninger, kr Procent med recept på antidepressiv medicin 41,4 39,1 37,6 35,8 33,4 Procent i beskæftigelse 50,5 43,1 39,0 37,7 36,4 sygedagpenge i løbet af året 21,5 19,3 16,8 15,5 13,0 kontanthjælp 13,3 15,0 14,7 14,1 13,4 førtidspension 21,0 21,9 23,0 23,9 24,7 Procent på folkepension/efterløn 12,8 14,7 16,9 18,9 20,8 Gennemsnitlig indkomst, kr., under 30 år år over 60 år Gennemsnitlig kontanthjælp, kr., under 30 år år over 60 år Procent på arbejdsmarkedet (beskæftigede+arbejdsløse) 54,4 50,0 46,3 44,0 42,3 19

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 GLOSTRUP KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE

Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE Kommunerapport OMKOSTNINGER TIL ALKOHOLOVERFORBRUG, NR. 3 VARDE KOMMUNE 2016 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug, nr. 3 Sundhedsstyrelsen 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug

KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug 2013 KOMMUNERAPPORT Omkostninger til alkoholoverforbrug Sundhedsstyrelsen 2013 Elektronisk ISBN 978-87-7104-461-4 Analyse og manuskript: Jakob Kjellberg

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

A N A LYSE. Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af storforbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse storforbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND

SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND 13. oktober 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen, direkte tlf. 33557721/30687095 Resumé: SOCIAL ULIGHED I BEFOLKNINGENS SUNDHEDSTILSTAND Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig

Læs mere

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes

Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning

Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 1. Introduktion og sammenfatning Formålet med nærværende analyse er at belyse offentligt

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015

Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet. Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015 Få borgere med multisygdom på arbejdsmarkedet Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 I denne analyse ses på danskere med udvalgte kroniske sygdomme, som lever med flere af disse kroniske sygdomme

Læs mere

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug

Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen. Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug Jakob Kjellberg og Camilla Aavang Poulsen Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholoverforbrug kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Dokumentation af serviceopgave

Dokumentation af serviceopgave Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, medfinanciering i sundhedsvæsenet og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1

Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer

Læs mere

De fælles psykiatriske patienter

De fælles psykiatriske patienter Marie Kruse og Camilla Dürke Tybring De fælles psykiatriske patienter Beskrivelse af omfang og karakteristika for de psykiatriske patienter, der har behov for både regionale og kommunale ydelser De fælles

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

N OTAT. De kommunale indsatser

N OTAT. De kommunale indsatser N OTAT De kommunale indsatser Formålet med analysen er at bidrage med viden om mulighederne for at skabe synergi mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatsen for de borgere, der er i kontakt med

Læs mere

Ansøgning til sundhedspuljen 2014.

Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Ansøgning til sundhedspuljen 2014. Der ansøges hermed om midler til tidlig opsporing af og støtte ved skadeligt forbrug af alkohol Sundhedsskolen i Norddjurs har i forbindelse med at der er blevet rettet

Læs mere

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning. KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag til analysen: Sammenhæng mellem udvalgte sundhedsydelser og stilknytning KL Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 - Dokumentation Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM er anvendt

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere

Læs mere

P S Y K ISK SYGE BORGERES

P S Y K ISK SYGE BORGERES A N A LYSE AF KRONISK OG P S Y K ISK SYGE BORGERES T I LKNYTNING TIL A R B EJDSMARKEDET Den 29. april 2013 Ref THP/JPN Indhold Indhold... 1 1. Baggrund... 2 2. Resumé... 4 3. Formål, afgrænsning og læsevejledning...

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2

KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 KOMMUNALE OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OVERFORBRUG AF ALKOHOL NR. 2 en registerbaseret analyse af kommunerens meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Aalborg 260214 ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE -

ÅRSRAPPORT 2008 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - ÅRSRAPPORT 28 - OM BEHANDLING AF STOFBRUGERE FRA HVIDOVRE KOMMUNE - Årsrapporten er baseret på løbende registrering og dokumentation i KABS Klientregistreringssystem. Rapporten er udarbejdet af KABS Administration

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Mange unge mænd mistede deres job under krisen Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Spørgeskema til dig, som vil tabe dig Opstart: Del 2 Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Støtteskema ved etablering af kontakt med vægtstopperen Dette skema har dels til formål at indhente oplysninger

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Førtidspensionisters helbred

Førtidspensionisters helbred s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge

Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012. Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Nordisk Rusmiddelseminar København 29-31. august 2012 Hvad er de kommunale omkostninger til alkoholoverforbrug? Mia Fischerman Afdelingslæge Kommunernes ansvar på alkoholområdet Ansvar for forebyggelse

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Klientundersøgelsen 2011

Klientundersøgelsen 2011 Klientundersøgelsen 2011 Delrapport om unge klienter Af Susanne Clausen Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret December 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Baggrund for rapporten...

Læs mere

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet

Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet A N A LYSE Analyse af forbrug af sundhedsydelser i primærsektoren blandt borgere på og uden for arbejdsmarkedet Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse forbrug af sundhedsydelser

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere