Oplæg til evaluering af den grønne afgiftspakke fra 1995

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til evaluering af den grønne afgiftspakke fra 1995"

Transkript

1 Oplæg til evaluering af den grønne afgiftspakke fra 1995 udarbejdet for Energistyrelsen af Peter Helby seniorforsker Institutionen för miljö- och energisystem Lunds universitet København, september 1996

2 2 1. Forord. Dette oplæg er udarbejdet i første halvår 1996 efter kontrakt mellem Energistyrelsen og forfatteren. Arbejdet er udført uafhængigt af forfatterens ansættelse på Lunds universitet, hvor Institutionen för miljö- och energisystem har bevilget frihed i fornøden udstrækning. Oplæggets indhold er udtryk for forfatterens standpunkt, som kan afvige fra Energistyrelsens. Forfatteren kan alene redegøre for egne opfattelser. Henvendelser vedrørende myndighedernes planlægning af evalueringen bedes rettet til Energistyrelsen. Under arbejdet har forfatteren modtaget betydelig faglig støtte fra Energistyrelsen, hvor mange medarbejdere har bidraget med synspunkter og engageret sig i diskussioner. Dette stimulerende arbejdsmiljø har været til stor glæde for forfatteren. Peter Helby Tlf ; fax Postboks 2261, 1025 København K. Eller i Lund: Tlf ; fax IMES, Gerdagatan 13, S Lund Kontakt til Energistyrelsen i denne sag: Fuldmægtig Knud Skadborg Energistyrelsens 16. kontor Tlf Amaliegade 44, 1256 København K

3 3 2. Sammenfatning. I 1995 vedtog Folketinget en lovpakke som skal reducere erhvervslivets bidrag til den danske CO 2 -udledning. 1 I den forbindelse, og senere i Energi 21, blev der lovet en evaluering i Dette oplæg er et forslag til, hvilke problemstillinger denne evaluering bør fokusere på, og hvordan en række konkrete arbejdsopgaver kan struktureres og detailbeskrives. Energipolitisk baner pakken nye veje. Erhvervspolitisk udtrykker den en vanskelig balancegang. I offentligheden er den kontroversiel. I udlandet følges den med betydelig interesse. På den baggrund anbefales en relativt dybtgående evaluering, som både opgør resultater, analyserer problemer, og peger på udviklingsmuligheder. Der lægges især vægt på en grundig evaluering af indsatsen over for erhverv med energiintensive processer. Det er på dette område, der er flest fornyelser i virkemidlerne, størst usikkerhed om resultaterne, og mest frygt for skadevirkninger. Der lægges op til en faglig prioritering af følgende problemstillinger: - opgørelse af CO 2 -resultat og samfundsøkonomiske omkostninger ved de forskellige virkemidler, - vurdering af om virkemidlerne har tilstrækkelig bredde, eller satser for selektivt på bestemte tilgange til energibesparelse, - vurdering af om der opnås tilstrækkeligt langsigtede og dynamiske effekter, - vurdering af hvor godt virkemidlerne er tilpasset markedets funktion og det interne beslutningsrationale i virksomhederne, - analyse af virkningerne på konkurrenceevnen, især set fra de enkelte virksomheders og branchers synspunkt, - sammenligning af de forskellige virkemidlers samfundsøkonomiske omkostningseffektivitet. Arbejdet foreslås disponeret omkring tre indsatsområder: - virksomheder der kun har rumvarme og lette processer - industrivirksomheder med tunge processer - væksthusgartnerier Med denne disponering opnås en problemorienteret tilgang, hvis primære fokus ikke er de enkelte virkemidler, men de enkelte erhverv som ønskes påvirket. Oplægget er fokuseret på CO 2 -politikken og på de "store" virkemidler. Således lægges der ikke op til en evaluering af SO 2 -indsatsen på nuværende tidspunkt. 1. Gennemgang af den samlede pakke findes i bemærkningerne til L209, fremsat 6. april En oversigt findes også i: Regeringen: Erhvervene og energien, Finansministeriet, april 1995, samt i en tilsvarende engelsksproget oversigt: Energy Tax on Industry in Denmark, Ministry of Finance, December 1995.

4 4 3. Indholdsfortegnelse. 1. Forord Sammenfatning Indholdsfortegnelse Den kommende beslutningssituation Energi EU-rammebetingelser Tunge processer Investeringstilskud Centrale problemstillinger Fagligt udgangspunkt CO 2 -resultatet CO 2 -resultatets udstrækning i tid Virkemidlernes kvalitet Indsatsens bredde i forhold til sparemulighederne Virkemidlernes dynamiske effekter Administrativ styring versus markedsstyring Overensstemmelse med virksomhedernes beslutningsrationalitet Omkostninger Hvad omfatter de samfundsmæssige omkostninger? Afgiftsdifferentiering Investeringstilskud Vurdering af free rider effektens betydning Omkostninger ved aftaler Konkurrenceevnen Bivirkninger af tilbageførslen Strukturering og prioritering Opdeling på indsatsområder Prioritering af indsatsområder og problemstillinger Strukturen i evalueringen af det enkelte indsatsområde Metodisk og statistisk grundlag Ajourføring af pakkens beregningsforudsætninger Problemstilling Opgaven Gennemførelse Udvikling af normer til vurdering af investeringstilskud Problemstilling Opgaven Gennemførelse Etablering af statistisk grundlag vedrørende investeringstilskud Problemstilling Opgaven Gennemførelse

5 8. Energilette processer og rumvarme Virksomhedernes reaktion på pakken Problemstilling Opgaven Gennemførelse Differentiering af afgifterne mellem let proces og rumvarme Problemstilling Opgaven Gennemførelse Tilskud til individuelle investeringsprojekter Problemstilling Opgaven Gennemførelse Samlet vurdering af indsatsen over for virksomheder uden tunge processer Problemstilling Opgaven Gennemførelse Industri med tunge processer Proceslisten Problemstilling Opgaven Gennemførelse Afgiftsniveauet Problemstilling Opgaven Gennemførelse Aftalekonceptets implementering og resultater Problemstilling Opgavens dele Virksomhedsundersøgelsen generel vurdering af CO 2 -resultat og samfundsmæssige omkostninger ved aftaleforanstaltninger uden tilskud Gennemførelse Sammenligning af afgifter og aftaler som virkemidler til teknologisk fornyelse af tunge processer Problemstilling Opgaven Gennemførelse Virkemidler i forhold til det byggeindustrielle kompleks Problemstilling Opgaven Gennemførelse Udviklingen i energiforbruget til tunge industrielle processer Problemstilling Opgaven Gennemførelse

6 9.7. Samlet vurdering af indsatsen over for industrivirksomheder med tunge processer Problemstilling Opgaven Gennemførelse Væksthusgartnerierne De nuværende virkemidler, set i lyset af fælles CO 2 -afgifter i EU, og af kravene til en økonomisk bæredygtig struktur i erhvervet Problemstilling Opgaven Gennemførelse Samlet vurdering af indsatsen over for væksthusgartnerierne Opgaven Gennemførelse Tværgående emner Standardløsninger Problemstilling Opgaven Gennemførelse Tilbageførsel af afgifter til erhvervslivet Problemstilling Opgaven Gennemførelse Sammenfatning og konklusion Opgaven Gennemførelse Fremlæggelse af evalueringens resultater Rapportering af de enkelte opgaver Slutrapport Supplerende fremlæggelse Problemstilling Opgaven Gennemførelse Bilag: Oversigt over resurse-forbrug til de enkelte opgaver Bilag: Oversigt over afleveringsfrister for de enkelte opgaver Bilag: Pakkens bredde i forhold til erhvervslivets muligheder for energieffektivisering

7 7 4. Den kommende beslutningssituation. En evaluering har normalt sin plads i en beslutningscyklus, som illustreret i denne figur: beslutning evaluering implementering Også den aktuelle evaluering indgår i en sådan cyklus. Den er ikke blot en opfølgning på beslutninger taget i 1995, men lige så vel et input til en ny beslutningssituation i For at have bedst mulig værdi som input må evalueringen tilrettelægges ud fra en forståelse af den kommende beslutningssituation, og ud fra en vurdering af hvilken viden der vil kunne nyttiggøres i denne situation. Dagsordenen for en revision i 1998 bestemmes ikke blot af de opnåede resultater, men også af den almene politiske og økonomiske situation, hvori energipolitikken skal fungere. Dagsordenen vil blive præget af, om andre lande viser tendens til at følge samme energipolitiske spor som Danmark, om det går godt eller skidt for dansk økonomi, og af den parlamentariske situation efter et folketingsvalg. Evalueringen bør tilrettelægges, så den kan nyttiggøres uanset hvordan disse forhold udvikler sig. Derfor er det vigtigt, at evalueringen ikke blot vurderer det opnåede resultat, men også diskuterer den måde resultatet er opnået, og bidrager til overvejelse af alternativer og udviklingsmuligheder Energi 21. Regeringen beskriver i Energi 21 evalueringsopgaven i følgende beslutningsmæssige sammenhæng: "Målsætningen for den grønne afgiftspakke var, at erhvervslivet skulle bidrage til en nedsættelse af de samlede CO 2 -udledninger med ca. 4% i år 2005 i forhold til udledningerne i Det indgik endvidere i grundlaget for vedtagelsen, at der i 1998 gennemføres en evaluering af pakkens virkemidler i forhold til målet. Hvis det viser sig, at målsætningen ikke kan opfyldes, vil regeringen træffe beslutning om de nødvendige virkemidler. Dette skal ske under hensyntagen til erhvervslivets

8 8 konkurrenceevne" 2 For at fungere i denne sammenhæng, må evalueringen omfatte følgende: - en vurdering af, om målsætningen vil blive opfyldt. - en vurdering af, om pakkens virkemidler er omkostningseffektive i forhold til målet. - en vurdering af, om der sker uhensigtsmæssige belastninger af erhvervslivets konkurrenceevne. - en vurdering af, om de hidtidige erfaringer giver grundlag for revision af virkemidlerne. Fra et fagligt standpunkt forekommer den fastsatte evalueringsfrist at være lovlig kort, dersom alle ambitioner med evalueringen skal opfyldes. Især må det fremhæves at evalueringen kun kan bygge på data for 1996 og 1997 og derfor ikke vil kunne give noget endeligt svar vedrørende pakkens CO 2 -virkning. Evalueringen bør dog kunne forbedre de skøn der lå til grund for pakkens gennemførelse. En evaluering foretaget alene på grundlag af data for 1996 vil være fagligt utilfredsstillende. For at få 1997 med i datagrundlaget må det anbefales, at evalueringen først afsluttes i efteråret 1998, og at revision af pakken dermed henlægges til Da der forventes folketingsvalg i 1998, forekommer det i øvrigt tvivlsomt om en revision faktisk ville kunne gennemføres dette år. Usikkerhed om pakkens kvantitative virkning, hindrer ikke at det frem til 1998 vil være muligt at udføre væsentlige kvalitative evalueringer, f.eks. undersøgelser af pakkens praktiske gennemførelse, af virksomheders reaktioner på pakken, af virkemidlernes hensigtsmæssighed i forhold til målet, af konkurrencemæssige problemer i de enkelte brancher, og af mulige alternativer til pakkens virkemidler EU-rammebetingelser. EU-kommissionen angiver i sin godkendelsesskrivelse 3 en række forudsætninger som er lagt til grund for pakkens godkendelse, og som antageligt vil være ramme- 2. Energi 21. Regeringens energihandlingsplan Miljø- og Energiministeriet, København 1996, s Europa-kommissionen, Generalsekretariatet: Skrivelse af til Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union, angående statsstøttesag nr. N 459/95, Danmark, j.nr. SG(95) D/11907.

9 betingelser også for fremtidige danske beslutninger. Kommissionen anmoder om en årlig indberetning om refusions- og godtgørelsesordningerne, ændringer af proceslisten 4, og tilskudsordningens anvendelse Tunge processer. Kommissionens godkendelsesforudsætninger vedrører for en stor dels vedkommende de tunge processer, for hvilke det bl.a. forudsættes: - at refusion og godtgørelse af afgifter til energiintensive virksomheder uden aftale, er degressiv, hvilket i kommissionens terminologi betyder: indskrænkes over tid. - at aftaleordningen har en tilsvarende degressiv effekt, derved at de investeringsomkostninger som aftalerne pålægger virksomhederne, stiger i takt med stigningen i CO 2 -afgiften. - at refusion og godtgørelse er en nødvendig "second-best" løsning, for at Danmark kan gå foran med CO 2 -afgift uden alvorligt at skade energitunge erhvervs konkurrenceevne. - at refusion og godtgørelse af CO 2 -afgiften ikke stiller danske virksomheder gunstigere, end konkurrerende virksomheder i andre EU-lande der på egen hånd indfører CO 2 -afgift. - at virksomheder der modtager refusion og godtgørelse af afgift, ikke netto modtager en økonomisk fordel gennem pakken, derved at de får mere tilbageført end de betaler. - at aftalerne forpligter virksomhederne til omfattende investeringer i energieffektivisering, under myndighedernes tætte kontrol. - at de danske myndigheder faktisk kræver tilbagebetaling fra virksomheder der ikke opfylder sine forpligtelser under aftalerne. - at proceslisten revideres årligt, for at tage højde for den seneste udvikling som kunne berettige tilføjelser eller begrænsninger. For at understøtte en beslutningsproces som fører til virkemidler der fortsat kan godkendes i EU, bør evalueringen for de tunge processers vedkommende omfatte følgende: - vurdering af ordningernes degressive karakter, samt analyse af hensigtsmæssige måder at videreføre denne. - vurdering af den konkurrencemæssige nødvendighed og de konkurrencemæssige følger af pakkens virkemidler. - vurdering af om de aftalte investeringer har "omfattende omfang". Dersom EU-kommissionen holder fast ved kravet om, at ordningerne skal være degressive, lægger dette visse bindinger på beslutningssituationen i Det vil i så fald være nødvendigt at revidere ordningerne i en retning, som på den ene eller anden måde indskrænker de begunstigelser, som i øjeblikket gives til tunge processer. Ved evalueringen bør der derfor lægge vægt på at afdække metoder til 9 4. En årlig redegørelse for proceslisten fritagelser og behov for revision af disse, skal også af skatteministeren forelægges Folketinget, jvf. bemærkningerne til lovforslag L209 af 6. april 1995, s. 20.

10 at videreføre den degressive udvikling, uden at bringe konkurrenceevne og beskæftigelse alvorligt i fare Investeringstilskud. Herudover gør EU-kommissionen visse generelle forudsætninger vedrørende tilskudsordningen, bl.a.: - at tilskud alene gives til investeringer som virksomheder ikke ville have gennemført uden støtten, idet tilbagebetalingsperioden er for lang. - at tilskudsordningen respekterer proportionalitetsprincippet, idet støtteprocenten fastsættes under hensyn til de miljømæssige fordele. 10

11 11 5. Centrale problemstillinger Fagligt udgangspunkt. Til grund for pakkens udarbejdelse og vedtagelse lå et omfattende analytisk arbejde fra embedsværket, hvor også styrken og svaghederne ved forskellige virkemidler blev diskuteret. 5 Pakken er på mange punkter et gennemtænkt kompromis mellem den teoretisk set bedste udformning af virkemidlerne, og en række restriktioner som måtte tages i betragtning. Set i dette lys fremtræder pakken som et flot stykke administrativt og politisk håndværk, som har bragt dansk energipolitik et væsentligt skridt fremad. Evalueringen bør imidlertid ikke dvæle ved denne bedrift, men bør fremdrage svaghederne ved pakken og synliggøre de omkostninger, som følger af alle kompromiserne. Der er næppe mange af disse svagheder og omkostninger, som vil være "nye" opdagelser. En del er allerede tydeligt påpeget i embedsmandsrapporten. Andre har givetvis været erkendt af forskellige aktører under pakkens udarbejdelse og vedtagelse. Evalueringen bør imidlertid dels styrke den kollektive hukommelse, så den oprindelige erkendelse af pakkens svagheder og omkostninger opfriskes og udbredes. Dels bør evalueringen udnytte, at der nu foreligger et vedtaget resultat som er under implementering. Nogle problemer kan bedre erkendes og overskues i denne situation, end under det lovforberedende arbejde. Endelig bør evalueringen udnytte de erkendelsesmuligheder, som opstår gennem større distance til sagen. Ved at se på sagen udefra, uden at være belastet af en erindring om pakkens tilblivelse og de mange overvejelser i den forbindelse, kan evalueringen sandsynligvis fremdrage problemer, som ikke eller kun uklart har været erkendt af de administrative og politiske aktører. Evalueringen har et politisk/administrativ udgangspunkt i form af de målsætninger, som er beskrevet i afsnit 4. En evaluering kan imidlertid ikke bygge alene på sådanne målsætninger, men må også have et fagligt udgangspunkt, som indebærer en bestemt forståelse af virkeligheden og mulighederne for at ændre den. Dette oplægs faglige udgangspunkt kan formuleres med følgende teser: 1. Langsigtethed. 5. "Grønne afgifter og erhvervene. Midtvejsrapport fra embedsmandsudvalget om grønne afgifter og erhvervene", Finansministeriet, april 1994.

12 Reduktion af erhvervslivets CO 2 -udledning er en langsigtet opgave. Det er ikke et enkelt årtis udledning af CO 2, som skaber en fare for klimaforandringer, men derimod den akkumulerede udledning gennem mange årtier. Hvis faren for klimaforandringer skal afværges, er der brug for et egentligt kursskifte hvor rige lande som Danmark vedvarende presser deres CO 2 -udledning nedad, således at den år for år bliver mindre, formentlig gennem hele det kommende århundrede. Dette indebærer at forskellige virkemidler ikke nødvendigvis er lige gode, blot fordi de giver samme CO 2 -reduktion i år Virkemidler som kun giver en kortvarig reduktion, men ikke bidrager til et kursskifte, er fra denne faglige synsvinkel i grunden værdiløse, selvom de formelt set bidrager til den politiske målsætning om 20% CO 2 -reduktion i år Omvendt kan virkemidler med en dynamisk langsigtet virkning have en energipolitisk værdi, som betydeligt overstiger deres kortsigtede bidrag til CO 2 -reduktion. 2. Omkostningseffektivitet. Der er grænser for samfundets evne og vilje til at betale for CO 2 -reduktion. For at opnå størst mulig CO 2 -reduktion, må indsatsen derfor tilrettelægges så den er omkostningseffektiv. Omkostningerne kan afhænge væsentligt af hvordan reduktionen gennemføres, og dermed af de valgte virkemidler. Derfor er det en vigtig opgave at pege på omstændigheder som forøger omkostningerne ud over det nødvendige, og at pege på veje til at reducere omkostningerne ved erhvervslivets CO 2 -reduktion. 3. Alsidighed. For at gøre erhvervslivets CO 2 -reduktion omkostningseffektiv, må energipolitikken rette sig alsidigt mod erhvervslivets muligheder for CO 2 -reduktion. I forbindelse med de enkelte produktionsprocesser findes der både teknologiske og organisatoriske løsninger. På virksomhedsniveau kan man både arbejde med procesog produktudvikling. Virksomheder kan motiveres til at anvende mindre energiintensive råvarer. Slutforbrugere kan motiveres til at vælge mindre energiintensive produkter. Man kan fremme generelle strukturomlægninger i erhvervslivet som fører til vækst i de mindre energiintensive brancher fremfor de energiintensive. Dersom det samlede sæt af virkemidler ikke retter sig alsidigt mod disse muligheder, må man forvente at CO 2 -resultaterne bliver dyrere end nødvendigt. 4. Bæredygtighed. En del CO 2 -resultater kan opnås med velkendte tekniske og organisatoriske løsninger og med beskedne modifikationer af processer og produkter. Efterhånden opbruges disse løsninger dog, eller bliver uforholdsmæssigt dyre at videreføre (eksempelvis isolering). På længere sigt er samfundets evne til at gennemføre CO 2 -reduktion derfor afhængig af virkelige nyskabelser, både hvad angår processer og produkter. Indsatsen for CO 2 -reduktion er kun bæredygtig, hvis den frembringer sådanne nyskabelser i samme tempo som den opbruger de velkendte sparemuligheder. Hvis dette ikke sker, vil den på et tidspunkt støde på en mur hvor yderligere resultater er meget vanskelige at opnå eller alt for dyre. 5. Virksomhedsorientering. 12

13 Det er fra virksomhederne, initiativet skal komme til de konkrete energibesparelser. Der findes næppe nogen virkemidler, der kan forbigå dette led. Virkemidlerne fungerer altså kun derved at de formår at påvirke virksomhederne. I en markedsøkonomi er virksomhedernes vigtigste mål normalt at tjene penge. Med dette for øje, anbefales det moderne virksomheder, at de bør have en klart defineret forretningsidé, som indebærer en stærk fokusering af deres opmærksomhed på det de er gode til. Det anbefales også virksomhederne at tage vare på deres fleksibilitet, bl.a. ved at undgå at binde for store resurser i initiativer og investeringer, som ikke er nødvendige for udviklingen af deres kerneområde. Energipolitikkens virkemidler har bedst chance for effekt, hvis de spiller positivt sammen med sådanne grundlæggende principper for moderne erhvervsvirksomhed. Hvis de går på tværs af den rationalitet der er indbygget i virksomhederne i en markedsøkonomi, kan de næppe blive særligt effektive. I de seneste år er det blevet almindeligt, at virksomheder på eget initiativ søger at udvikle sig i "grøn" retning. Dette er ikke udtryk for en nedprioritering af det økonomiske resultat, men for erkendelse af, at netop en "grøn" profil kan være en vigtig forudsætning for at opretholde indtjeningsevnen. Denne tendens indebærer nye muligheder for energipolitikken, som bør udnyttes ved tilrettelæggelsen af virkemidlerne CO 2 -resultatet Til grund for pakkens vedtagelse, lå en prognose over den danske CO 2 -udledning fra 1988 til 2005, som forudsagde en reduktion på 15%. Over for denne prognose stod den nationale målsætning om 20% reduktion. Udgangspunktet var således en 5% manko. 6 Pakken tilsigtede at dække denne manko med følgende foranstaltninger: 7 Afgift på rumvarme -0,8 % Afgift på procesenergi -0,8 % Aftaler og investeringstilskud -1,8 % SO 2 -afgift -1,0 % Brændstofafgift på fly og færger -0,2 % I alt -4,6 % I udgangspunktet var der således omtrentlig overensstemmelse mellem prognose og beslutning. Spørgsmålet er, om der stadig vil være en sådan overensstemmelse i Både 6. "Grønne afgifter og erhvervene. Midtvejsrapport fra embedsmandsudvalget om grønne afgifter og erhvervene", Finansministeriet, april 1994, s "Grønne afgifter og erhvervene. Oplæg til regeringen", Finansministeriet, februar 1995, s "Erhvervene og energien", Regeringen, april 1995, s. 16. Lovforslag L 209, 6. april 1995, s. 13.

14 prognosen og forventningerne til pakkens virkninger bygger på usikre forudsætninger. Prognosens forudsætning er en CO 2 -reduktion i energiforsyningen på 30%, som opnås ved øget effektivitet og et ændret valg af energikilder. Dette giver plads til en stigning i energiforbruget på 10%, uden at CO 2 -målet overtrædes. Nationalproduktet (målt som BFI) forventes imidlertid at stige med 35%. For et holde CO 2 -målet er det således nødvendigt med en reduktion af nationalproduktets energiintensitet svarende til 25%. Heraf forventes 15% at komme "af sig selv", dels (10%) i kraft af en løbende teknisk udvikling, dels (5%) fordi visse former for energianvendelse, bl.a. boligopvarmningen, ikke følger med nationalproduktets vækst. Under disse antagelser tilbagestår således et udækket behov for energibesparelse på 10%. Heraf forventes 5% at blive fremprovokeret udefra gennem en stigende international oliepris. De øvrige 5% dækkes af pakkens incitamenter til energibesparelse i erhvervslivet. Nogle af disse forudsætninger synes allerede at skride. Nationalproduktet vokser hurtigere end forudsat. Oliepriserne viser ikke den forudsatte tendens til stigning. Alene disse faktorer kan let skabe en manko på 5-10%. Pakken er samtidig på visse punkter svækket i sin gennemførelse. Brændstofafgiften på fly og færger er bortfaldet. Lempelserne i CO 2 -afgiften er udbredt til flere "tunge processer" end oprindeligt forudsat. Desuden hersker der betydelig usikkerhed om effekten af pakkens virkemidler. Den største usikkerhed vedrører aftalernes effekt. Der er således behov for en gennemgående justering af de skøn der lå til grund for pakken. Justeringen bør omfatte, både den manko som pakken skulle udfylde, og de resultater som forventes fra pakken. Ganske vist er det ikke på forhånd givet, at en større manko vil føre til ønske om en øget indsats netop i erhvervslivet. Mankoens størrelse vil dog præge den beslutningssituation, hvori evalueringen skal bruges. Hvis mankoen er stor, har beslutningstagerne behov for at vide hvorvidt og hvordan skruen kan strammes på erhvervsområdet uden at det gør alt for ondt. Hvis der ingen manko er, vil beslutningstagerne snarere fokusere på, om pakkens virkemidler kan justeres så de bliver mere fleksible, mindre bureaukratiske og mindre belastende for erhvervslivet. Evalueringen bør indeholde et godt beslutningsgrundlag til begge situationer, men vægtningen af materialet, ikke mindst i sammenfatning og anbefalinger, bør afhænge af hvordan målopfyldelsen ser ud for den samlede CO 2 -politik CO 2 -resultatets udstrækning i tid. Den årlige CO 2 -reduktion som opnås gennem pakkens virkemidler, kan være af kortere eller længere varighed. Den nuværende indsats må ses som del af et langt sejt træk, der kan strække sig over et århundrede. Derfor anvendes her betegnelsen "kortvarige" om resultater med en varighed på 5-10 år, og betegnelsen "langvarige" om resultater med permanent karakter eller i hvert fald væsentlige virknin-

15 ger ud over 10 år. Med denne terminologi passer begrebet kortvarig nogenlunde med perspektivet til år 2005, mens begrebet langvarig dækker perspektivet i Energi 21 og derudover. Investeringstilskuddene må forventes at have relativt kortvarig virkning. De går typisk til forbedring af produktionsudstyr som allerede har en del af sin levetid bag sig. Hvis man antager, at maskiner er i brug år før de udskiftes, og at den energimæssige renovering sker omtrent midt i deres livsforløb, vil tilskuddene eksempelvis kun have effekt i 5-8 år. Investeringstilskud, som gives til særligt energieffektivt nyt udstyr, vil have længere varighed. Det er derfor muligt at sådanne tilskud bør foretrækkes fremfor tilskud til eksisterende anlæg. CO 2 -afgifterne må forventes at have en permanent virkning, da de videreføres på ubestemt tid. Umiddelbart må man dog antage at virkningen kommer senere, end for investeringstilskuddene. Mange virksomheder betaler formentlig i første omgang simpelthen de højere afgifter, og gør først hen ad vejen en indsats for at nedbringe energiforbruget. Dette er en ulempe hvis man fokuserer på hurtige CO 2 - resultater. På længere sigt er denne adfærd formentlig en fordel, fordi besparelsesforanstaltningerne på mere fleksibel måde integreres med andre omlægninger i virksomheden, således at de samfundsmæssige omkostninger ved CO 2 - reduktionen bliver mindre. En særlig effekt ved CO 2 -afgifter er deres mulighed for at fremkalde reaktioner baseret på forventninger. Antageligt reagerer virksomhederne allerede nu, f.eks. i deres investeringer, på det kommende afgiftsniveau som gælder fra år Når virksomhederne ved at afgifterne stiger, er det rationelt at reagere på disse fremtidige forhold, når man foretager langsigtede dispositioner. Man kan fristes til at sige, at virkningen (besparelsen) derved kommer før årsagen (afgifterne). Denne effekt kan man dog kun stole på, hvis virksomhederne føler sig sikre i deres forventninger. Hvis der er politisk usikkerhed om, hvor høje afgifterne virkeligt bliver, vil det ikke i samme grad være rationelt for virksomhederne at foruddiskontere disse afgifter. CO 2 -resultatet afhænger altså ikke kun af den faktiske afgiftsbelastning som man indfører, men også af de forventninger man ad politisk vej formår at fremkalde hos virksomhederne. Denne fremskyndelse af CO 2 -resultatet gennem forventningsbaseret adfærd, kan til en vis grad afveje den forsinkelse som er nævnt ovenfor. Aftalerne har både elementer med kort- og langvarig virkning. De konkrete investeringstiltag som aftales, vil have relativt kortvarig virkning, ligesom investeringstilskud. Etablering af energiledelse, og herunder indkøbspolitik, vil derimod næppe give store kortsigtede resultater, men snarere virke på langt sigt. Til gengæld kan energiledelse blive et af de mest langsigtede virkemidler, hvis virksomheder for alvor tager ideen til sig. Hvis de ikke gør det, vil virkningen hurtigt gå tabt. Evalueringen bør, foruden en kvantitativ beskrivelse af her-og-nu resultaterne, give en kvalitativ redegørelse for de enkelte virkemidlers udstrækning i tid. Evalueringen bør indeholde en diskussion af, hvordan tyngden i indsatsen gradvis kan flyttes fra virkemidler med relativt kortvarig virkning til virkemidler med 15

16 16 langvarig virkning Virkemidlernes kvalitet. Virkemidlernes kvalitet må vurderes i lyset af de langsigtede energipolitiske målsætninger. Spørgsmålet er, hvor godt virkemidlerne er tilrettelagt i forhold til de principielle muligheder og betingelser for at påvirke energieffektiviteten i erhvervslivet. Dette spørgsmål har flere vinkler, og skal behandles under disse rubrikker: - indsatsens bredde i forhold til sparemulighederne, - virkemidlernes dynamiske effekter, - administrativ styring versus markedsstyring, - overensstemmelse med virksomhedernes beslutningsrationalitet Indsatsens bredde i forhold til sparemulighederne. På et mikro-niveau, virksomhedsniveauet, findes en række mulige tilgange til energibesparelse: (a) Produktudvikling, som indebærer at man med et mindre energiforbrug kan skabe produkter der lever op til aftagernes ønsker. Dette kan eventuelt ske i samarbejde med aftagerne, som også kan ændre deres produktspecifikationer. (b) Procesudvikling, som indebærer at man udvikler mindre energikrævende metoder til fremstilling af et givet produkt. (c) Energieffektivisering af de nuværende processer gennem renovering af eksisterende produktionsanlæg. (d) Energieffektivisering af de nuværende processer ved etablering af nye anlæg, enten direkte til udførelse af den pågældende produktion eller til forsyning med energi (kraftvarme). (e) Energieffektivisering af de nuværende processer gennem bedre organisation. (Eksempelvis kan der være tale om bedre koordinering mellem salg og produktion, reduktion af stilstandstider og spild, overflytning af en større del af produktionen til det mest energieffektive udstyr, bedre tilpasning til klimatiske forhold, eller bedre vedligeholdelse.) (f) Energieffektivisering af de nuværende processer gennem bedre kvalitet i arbejdet. (Eksempelvis kan dette være større opmærksomhed omkring energispild, bedre overvågning, mere præcis styring, eller mere omhyggelig vedligeholdelse.) På et meso-niveau, der omfatter relationer mellem virksomheder, findes yderligere tilgange til energibesparelse: (g) Markedsudvikling som fremmer udbredelsen af komponenter og udstyr, der er særligt energieffektive.

17 (h) Omlægning af virksomhedernes input til mindre energiintensive råvarer og halvfabrikata. (i) Forbedring af samspillet mellem leverandører og aftagere, med henblik på at begrænse energiforbruget i forbindelse med transport, omstilling af produktionen, for høje/lave kvalitetskrav, spild m.m. På et makro-niveau, der omfatter den samlede erhvervsstruktur, findes også muligheder for energibesparelse eller CO 2 -reduktion: (j) Drejning af forbrugernes efterspørgsel, og dermed produktionen, i retning af mindre energiintensive ydelser. (k) Indenlandsk relokalisering af produktion til områder med optimale energimæssige betingelser, f.eks. nærhed til fjernvarme eller naturgas, eller for gartneriernes vedkommende placering i de mest solrige dele af landet. (l) Relokalisering af produktion til andre lande med bedre naturforudsætninger for produktionen (eksempelvis sydeuropæiske lande med sol og varme til gartnerierne) eller med overskud af vedvarende energikilder (eksempelvis Island med overskud af billig vandkraft). Når man betragter pakkens enkelte virkemidler er det meget forskelligt, hvor bredt de dækker dette spektrum af muligheder. Lidt forenklet er deres bredde sammenfattet i nedenstående skema. Til sammenligning er anført en kolonne med ikkedifferentierede afgifter. 17 Den grønne pakkes virkemidler Ens- Invest. Andre Energi- Differen- artede tilskud tilskud medarb. Aftaler tierede afgifter (bek. 864) (bek. 864) (bek. 598) (bek. 863) afgifter MIKRO-NIVEAU (a) Produktudvikling x x x (b) Procesudvikling x x x (c) Renovering af eksisterende anlæg beløb over ca kr. xx xx x x beløb under ca kr. xx x x (d) Etablering af nye produktionsanlæg til mere effektiv energiproduktion xx (x) x x til mere effektiv energianvendelse (x) x x x (e) Bedre organisation (x) x x x (f) Bedre arbejdskvalitet (x) (x) x x x MESO-NIVEAU (g) Markedsudvikling x x x (h) Ændrede inputs (x) (x) x (i) Bedre samspil x x MAKRO-NIVEAU (j) Drejning af forbruget (x) x (k) Indenlandsk relokalisering (x) x (l) Udenlandsk relokalisering (x) x x markerer at virkemidlerne er aktive på det pågældende område xx markerer en særligt intensiv aktivitet (x) markerer en særligt begrænset aktivitet

18 18 I skemaet er til sammenligning anført En mere udførlig version af ovenstående skema findes som bilag (afsnit 16.). Skemaet forenkler i nogen grad, hvad der gælder i en åben økonomi. De fleste virkemidlers effektivitet hæmmes således af, at danske virksomheder fungerer på et verdensmarked, hvor kun nogle få lande satser virkeligt kraftigt på energieffektivisering. Dette fører f.eks. til, at danske virksomheder og forbrugere står over for et begrænset udbud af energieffektivt produktionsudstyr og teknologiske løsninger, og at virksomhederne selv har begrænset incitament til udvikling heraf. Den politiske debat forud for pakkens vedtagelse giver ikke indtryk af, at man har været særligt opmærksom på disse forskelle i virkemidlernes bredde. Især når afgifter er sammenlignet med andre virkemidler, har der været tendens til at overse, at de alternative virkemidler savner den bredde i deres virkning som afgifter har. En snæver indsats vil som regel være en dyr indsats. Det er svært at finde nogen rationel grund til at indsatsen er koncentreret så stærkt på område (d), som det faktisk er tilfældet. Der er ingen grund til at tro, at de mest omkostningseffektive muligheder for energieffektivisering skulle findes netop på dette område. Evalueringen bør nøjere analysere, om pakkens kombination af virkemidler er hensigtsmæssig i forhold til det spektrum af indsatsfelter som er beskrevet ovenfor Virkemidlernes dynamiske effekter Set på længere sigt er det ønskeligt at energieffektiviseringen bliver en fremadskridende proces, hvor det ene skridt baner vej for det næste. Produkt- og markedsudvikling er gode eksempler på sådanne dynamiske udviklingsprocesser. Nye produkter skaber et nyt marked, som dels giver impulser til yderligere produktudvikling, dels skaber en indtjening som kan tilføre resurser til denne produktudvikling. Den ene teknologiske fornyelse af et produkt åbner ofte vejen for andre teknologiske fornyelser. I hele denne proces skabes organisationer, som er innovationsorienterede og opbygger kompetence til stadig fornyelse. Noget af indsatsen for energieffektivisering synes at have denne dynamiske karakter. Afgifterne må således forventes at skabe et stærkere fokus på energiforbruget i virksomhederne, og dermed en generel søgen efter veje til energibesparelse, som igen skaber et marked for nye løsninger, og en opbygning af kompetence i mange dele af erhvervslivet. Dynamikken i denne proces kan dog svækkes i takt med at energieffektiviteten forbedres, således at virksomhederne igen bliver tilbøjelige til at se bort fra energiomkostningerne. Dynamikken opretholdes derfor bedst ved en kontinuerlig forhøjelse af afgifterne, så niveauet i det mindste holder takt med den stedfundne effektivisering (indtil energieffektiviteten eventuelt når det ønskede, langsigtet bæredygtige niveau). Tilskud og aftaler kan også have dynamiske effekter, f.eks. hvis man via tilskud fremmer udviklingen af bestemte teknologier, og samtidig via aftaler kræver at

19 disse teknologier anvendes i praksis. Et andet eksempel kan være tilskuddene til ansættelse af energimedarbejdere som kan bidrage til, at virksomhederne opdager at der er penge at tjene på energieffektivisering, og derfor udvikler rutiner og kompetence til at gå videre ad denne vej. I mange tilfælde må man dog tvivle på at tilskuddene virker særligt dynamiske. Tilskud til renovering af eksisterende produktionsanlæg, fremmer en industri og en konsulentbranche som kan levere renoveringsløsninger, men har næppe nogen væsentlig virkning på hverken udbud eller efterspørgsel af nyt energieffektivt produktionsudstyr. Man kan i nogle tilfælde endog frygte, at de tilskudsformer som i øjeblikket dominerer, kan virke konserverende på erhvervslivet. Ved at give tilskud til investeringer i renovering og kraftvarme øger man den kapital, som er bundet i eksisterende energiintensive anlæg, og dermed skaber man økonomiske barrierer for en senere afvikling, relokalisering eller grundlæggende fornyelse af disse anlæg. Tilskud til industriel kraftvarme kan være en sovepude for virksomhederne, som får billig varme og derfor ikke behøver spare. Evalueringen bør analysere, om pakkens virkemidler har konserverende virkninger der kan hæmme den langsigtede udvikling mod energieffektivitet, om der er dynamiske aspekter ved virkemidlerne som kan styrkes, samt endelig hvordan pakkens samlede virkninger kan forskydes fra det konserverende til det dynamiske Administrativ styring versus markedsstyring. Dynamikken i den danske energisektors udvikling udspringer i høj grad fra den politiske sfære, fra samspillet mellem politikere, folkelige bevægelser, forskere og centraladministration. Markedskræfter alene kunne ikke have skabt denne udvikling, selvom de på visse tidspunkter og områder har vist stor dynamik. Markedskræfternes dynamik var f.eks. tydelig under den energieffektivisering i erhvervslivet som fulgte efter den sidste oliekrise. Et andet eksempel er off-shore aktiviteternes og vindkraftteknologiens udvikling trods betydelig politisk/administrativ skepsis. Netop det forhold, at dynamikken i energisektoren i væsentlig grad udspringer fra den politiske sfære, forklarer formentlig også hvorfor der i dansk energipolitik synes at være en spontan tendens til også at satse på politisk/administrative virkemidler. Det er dog ikke sikkert, at erhvervslivets energieffektivitet fremmes bedst med sådanne virkemidler. Tværtimod er det ofte erfaringen, at erhvervslivet reagerer mest dynamisk på markedsmæssige virkemidler. Som illustration af dette skal her kortfattet illustreres to modeller for implementering, fra idé til praktisk anvendelse af en ny energibesparende proces. Modellerne gælder en situation, hvor implementeringen kræver udvikling af nyt produktionsudstyr, og hvor denne udvikling varetages af traditionelle leverandører af udstyr, som derefter leverer til de virksomheder som udfører den pågældende proces.

20 Den første model illustrerer en proces hvor administrationen (og eventuelt også Folketinget) spiller en central rolle for satsningen på en given ny teknologi. Drivkraften i modellen er myndighedernes beslutninger og fordeling af støttemidler, og modellen drives således af et administrativt push: 20 Forskning Produk tion af nyt udstyr Anven delse af nyt udstyr Centralad ministra tion Folke ting idé / opdagelse informatio n / lobby aktivite t idé / opdagelse informatio n / lobby aktivite t opmærksomhed info rmation ad mi nistrativ bearbejdelse be slutni ng b eslutni ng om støtte penge/hjemmel b eslutni ng o m udvikling penge udviklings arbejde teknologisk løsning informatio n / lobby aktivite t opmærksomhed ad mi nistrativ bearbejdelse implementering påbegyndes peng e/regle r b eslutni ng om støtte in vestering CO 2-red uktion

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger

Den ændrede energimærkningsordning for bygninger N OTAT 7. oktober 2010 J.nr. Ref. re Energieffektivisering og internationalt samarbejde Den ændrede energimærkningsordning for bygninger 1 Indledning I 2008 blev der gennemført en samlet evaluering af

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Juni 2015 Energibesparelser i private virksomheder Indledning I 2009 udarbejdede IDA et scenarie for, hvordan Danmark i 2050 kan reducere sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015

Nyt fra Energistyrelsen. Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Nyt fra Energistyrelsen Tina Sommer Kristensen ERFA-træf Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Opfyldelse af sparemålet Omkostninger Hvad viser evalueringen? Aktiviteter og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade

Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Energihandlingsplan for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Departementet i Niels Juelsgade Indholdsfortegnelse 1 SAMMENFATNING 3 2 GRUNDLAG FOR HANDLINGSPLANEN 4 2.1 Udsnit af cirkulærets

Læs mere

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering

A F G Ø R E L S E. over afgørelse af 1. maj 2000 fra om ophævelse af promsaftale om energieffektivisering ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 1. december 2000 J.nr. 97-151-0024 HJD A F G Ø R E L S E Klage fra over afgørelse af 1. maj 2000

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet. N O T AT 17. september 2012, rev 17. oktober 2012, rev 17 jan 2013, rev 6 feb 2013, rev 1 marts 2013 J.nr. Ref. Mra, Hdu Klimaplan Skærpede energikrav til nye vinduer 1. Beskrivelse af virkemidlet I bygningsreglementet

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 07.01.2002 KOM(2001) 809 endelig Forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af Danmark til i overensstemmelse med artikel 8, stk. 4, i direktiv

Læs mere

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets

Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets Træningsmodul4. EPC intermediate & advanced markets EPC Support Strategi Project Transparense Motivationsfaktorer Indeklima og miljø Garanteret forbedring af indeklima i Reduceret miljøpåvirkning Finansiering

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter? Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder Hvad er det europæiske charter? Det europæiske charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder er et praktisk ledelsesværktøj,

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015

Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016. Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Status for energiselskabernes energispareindsats og rammerne fra 2016 Tina Sommer Kristensen DGC Gastekniske Dage Maj 2015 Indhold Status for energiselskabernes energispareindsats Evalueringen resultater

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA.

ELENA-ordningen i korte træk ELENA er en forkortelse for European Local Energy Assistance. Den europæiske Investeringsbank administrerer ELENA. Dato: 9. maj 2011 Bilag til Fælles regional-kommunal ansøgning om ELENAstøtte til at forberede investeringer i energibesparelser Forkortet dansk version af ELENA-ansøgningen ELENA-ordningen i korte træk

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond

Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 DK - 1216 København K NAH@evm.dk København, den 29. september 2014 Høringssvar vedr. forslag til Lov om Danmarks Grønne Investeringsfond Hermed følger

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler

Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Arbejde og sundhed - mulige virkemidler Oplæg for Forebyggelseskommission D. 21. august 2008 Seniorforsker, Ph.D. Plan for oplægget Hvorfor er arbejdspladsen interessant i et forebyggelsesperspektiv Noget

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser

Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser N O T AT 29. februar 2012 J.nr. 3401/1001-4027 Ref. Belastning af erhverv og industri fra finansieringen af Vores energi med billiggørelser Der er fremlagt en række billiggørelser, der mindsker finansieringsbehovet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning

Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning Indkøbs- og udbudspolitik Roskilde Forsyning 2013 Formål Det overordnede mål med Roskilde Forsynings A/S indkøbs- og udbudspolitik er at skabe rammerne for, hvordan Roskilde Forsyning A/S og underliggende

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

ENERGI & KOMMUNIKATION

ENERGI & KOMMUNIKATION ENERGI & KOMMUNIKATION Et kursusforløb i effektiv energiledelse og handlekraftig kommunikation KURSUSDAGE Modul 1: 23/10-2013 Modul 2: 27/11-2013 Modul 3: 22/1-2014 Modul 4: 19/2-2014 Modul 5: Individuel

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014

Energistyrelsens indlæg. 26. februar 2014 Energistyrelsens indlæg 26. februar 2014 Energistyrelsen Insourcing af sekretariatet i 2013 Susanne Roed Civilingeniør i bygningsdesign Ansat i Energistyrelsen Energikonsulent for både enfamilie og flerfamilie/erhverv

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen

Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik. Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Energieffektivitet i Bygninger Dansk energipolitik Ulla Vestergaard Rasmussen Energistyrelsen Oplæggets indhold De energipolitiske udfordringer Bygningsområdet status i DK Energimærkning af bygninger Den

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tilskud til energioptimering

Tilskud til energioptimering Tilskud til energioptimering Præsentation Peter Jonsson, Maskinmester, 48 år. Kommer fra SE Big Blue, som er SE s energirådgivningsselskab Baggrund er over 20 års erfaring med ledelse af tekniske afdelinger

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport

Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Partnerskabspuljer til fremme af el og gas til transport Indkaldelse af ansøgninger 2015 September 2015 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Tlf 33 92 67 00 Fax 33 11 47 43 E-mail: ens@ens.dk

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Viden, vækst og vilje Iværksætteri

Viden, vækst og vilje Iværksætteri Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet

Læs mere

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group

KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET

Læs mere

Genforhandling af energisparaftalen

Genforhandling af energisparaftalen Genforhandling af energisparaftalen Overordnede fra evalueringen konklusioner Deloittes evaluering af energispareindsatsen viser samlet at set, at de(energiselskaberne) i betydelig det er en velfungerende

Læs mere