Arbejdsmarkedsudvalget Beslutningsprotokol

Transkript

1 Arbejdsmarkedsudvalget Beslutningsprotokol :00 D116 Afbud fra: Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif: wwwsilkeborgkommunedk

2 Indholdsfortegnelse 1 (Offentlig) Godkendelse af dagsordenen3 2 (Offentlig) Orientering om ansøgning om kombinerede ungdomsuddannelser4 3 (Offentlig) Godkendelse af beskæftigelsespolitik (Offentlig) Godkendelse af ophør af Jobcentrets kompetencegaranti for forsikrede ledige8 5 (Offentlig) Beslutning af retningslinjer for etableringsstøtte til nyankomne flygtninge 11 6 (Offentlig) Drøftelse af svar fra undervisningsministeren vedrørende forsørgelse under skolepraktik14 7 (Offentlig) Drøftelse af Udvalgets arbejde16 8 (Offentlig) Registrering af socialøkonomiske virksomheder17 9 (Offentlig) Risikoanalyse på bevilling 61, 66, 67 og (Offentlig) Orientering om analyse af unge kontanthjælpsmodtageres boligsituation (Offentlig) Orientering om måling af borgertilfredshed i Jobcenter Silkeborg23 12 (Offentlig) Orientering 25 Side 2

3 1 (Offentlig) Godkendelse af dagsordenen Sagsbehandler: SagsID: EMN Resume Godkendelse af dagsordenen Indstilling Job og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender dagsordenen Beslutning Godkendt Ej til stede, Sagen Side 3

4 2 (Offentlig) Orientering om ansøgning om kombinerede ungdomsuddannelser Sagsbehandler: Dr15236 SagsID: EMN Resume Institutionssamarbejdet KUU MidtVest ansøger om godkendelse til at udbyde de nye kombinerede ungdomsuddannelser, der blev indført som led i reformen af erhvervsuddannelserne Arbejdsmarkedsudvalget orienteres om samarbejdet og ansøgningen Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Til efterretning Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Reformen af erhvervsuddannelserne indførte en ny uddannelsestype - Den kombinerede ungdomsuddannelse som er en toårig uddannelse for unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse Uddannelsen målrettes mulighed for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked og kan desuden give grundlag for at fortsætte i kompetencegivende uddannelse Uddannelsen sammensættes lokalt inden for en række erhvervstemaer, hvor der forventes beskæftigelsesmuligheder for de unge Ungdommens Uddannelsesvejledning afgør, om ansøgeren er i målgruppen for uddannelsen Den kombinerede ungdomsuddannelse bliver udbudt fra august 2015 med et samlet optag på 2500 unge i hele landet, fordelt på 20 geografiske udbudsområder som hvert er tildelt et antal pladser Desuden er udbudsområderne sammensat ud fra, at der er et tilstrækkeligt elevgrundlag, og at der ikke er for lang transportafstand for den unge Silkeborg Kommune indgår i Side 4

5 udbudsområde med Rinkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande kommuner og i dette udbudsområde er der fastlagt 101 pladser Institutionssamarbejdet KUU MidtVest ansøger om godkendelse til at udbyde de kombinerede uddannelser i de fire kommuners område KUU MidtVest omfatter Silkeborg Produktionshøjskole (tovholderinstitutionen) Produktionsskolen i Herning Kommune ProMidt Ringkøbing-Skjern Produktionsskole Handelsskolen, Silkeborg Business College Herning HF & VUC Social-og Sundhedsskolen i Silkeborg, Social & Sundhedsskolen i Herning Teknisk Skole Silkeborg, Th Langs HF & VUC, Silkeborg UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Samarbejdet bygger på de gode erfaringer, som er høstet fra Garantiskole-samarbejdet KUU MidtVest søger om at udbyde uddannelser inden for følgende erhvervstemaer: Byg og Bolig med 49 pladser Børn, Unge og ældre med 11 pladser Mad og sundhed med 8 pladser Turisme, kultur og fritid med 17 pladser Innovation og Produktudvikling med 16 pladser Temaerne og fordelingen af pladser er valgt på baggrund af en lang række undersøgelser om arbejdsmarkedet i området og drøftelser med erhvervslivet, faglige organisationer, beskæftigelsesregionen, jobcentre mv om behovet for fremtidig arbejdskraft inden for forskellige brancheområder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) har deltaget i opbygningen af institutionssamarbejdet, så deres erfaringer om målgruppens behov også har bidraget til valg af erhvervstemaer og uddannelser UU-leder Erik Rohde orienterer om KUU MidtVest og ansøgningen på mødet Bilag Ansøgning om godkendelse af udbud af kombinerede ungdomsuddannelser Side 5

6 3 (Offentlig) Godkendelse af beskæftigelsespolitik 2015 Sagsbehandler: Dr15236 SagsID: EMN Resume Silkeborg Kommunes hidtidige beskæftigelsespolitik udløb i 2014 Derfor har Arbejdsmarkedsudvalget udarbejdet en ny beskæftigelsespolitik, som beskriver de beskæftigelsespolitiske fokusområder i perioden Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Byrådet godkender beskæftigelsespolitik Beslutning Indstillingen anbefales Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Silkeborg Kommunes hidtidige beskæftigelsespolitik udløb i 2014 I efteråret 2014 har Arbejdsmarkedsudvalget derfor udviklet forslag til en ny politik for perioden Forslaget til ny beskæftigelsespolitik bygger på fem fokusområder, der skal sikre en aktiv beskæftigelsesindsats: Borgerne skal hurtigst muligt være i stand til at forsørge sig selv Virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger Der skal være plads til alle på arbejdsmarkedet De unge skal sikres uddannelse og job Et fælles ansvar, opgaven skal løftes i samarbejde Arbejdsmarkedsudvalget har lagt vægt på, at beskæftigelsespolitikken blev skabt med bred inddragelse af kommunens mange samarbejdsparter på beskæftigelsesområdet Desuden ønsker Udvalget, at beskæftigelsespolitikken bevarer de gode elementer fra den hidtidige politik samtidig Side 6

7 med, at den bliver justeret og opdateret de nødvendige steder, bla med baggrund i reformerne på beskæftigelsesområdet Arbejdsmarkedsudvalget bad derfor borgere, faglige organisationer/akasser, ErhvervSilkeborg og konkrete virksomheder, ungdomsuddannelserne, praktiserende læger og relevante afdelinger i kommunen om at vurdere den hidtidige politik og give forslag til, hvad en ny politik burde suppleres med Kommentarerne fra samarbejdsparterne er indarbejdet i forslaget Politikken har også været i høring i Børne- og Ungeudvalget, Sundheds- og Forebyggelsesudvalget og Ældre- og Handicapudvalget på deres møder i december 2014 De tre udvalg bakker op om forslaget til ny beskæftigelsespolitik med følgende bemærkninger: Børne- og Ungeudvalget vil være opmærksom på muligheder for at iværksætte indsatser og skabe effekter på tværs af sektorerne Sundheds- og Forebyggelsesudvalget peger på, at socialt udsatte og sindslidende i særlig grad har behov for det rummelige arbejdsmarked, herunder muligheden for at blive ansat i socialøkonomiske virksomheder Ældre- og Handicapudvalget ser gerne, at Arbejdsmarkedsudvalget sætter særlig fokus på skabelsen af det rummelige arbejdsmarked og deltager gerne i drøftelser herom Udvalget ønsker, at virksomheder, der tager et særligt socialt ansvar, anerkendes Arbejdsmarkedsudvalget tænker kommentarerne ind i arbejdet med at udmønte beskæftigelsespolitikken Borgerinddragelse Alle borgere er blevet inviteret til at kommentere og stille forslag til beskæftigelsespolitikken via kommunens hjemmeside Bilag Beskæftigelsespolitik , 2 udkast Side 7

8 4 (Offentlig) Godkendelse af ophør af Jobcentrets kompetencegaranti for forsikrede ledige Sagsbehandler: Dr15236 SagsID: EMN Resume Beskæftigelsesreformen for de forsikrede ledige sætter fokus på uddannelse som vej til varig beskæftigelse og omfatter en række nye uddannelsesmuligheder for borgerne, som langt hen ad vejen ligner de nuværende muligheder i Silkeborg Kommune Job- og Borgerserviceafdelingen foreslår derfor, at Jobcentrets nuværende kompetencegaranti ophører og at Jobcentret fremover bevilger uddannelse ud fra reformens intentioner og muligheder Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender ophør af Jobcentrets nuværende model for kompetencegaranti for forsikrede ledige at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Jobcentret fremover bevilger uddannelse til forsikrede ledige ud fra reformens intentioner og muligheder Beslutning Udsat Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Siden december 2012 har Jobcenter Silkeborg tilbudt borgere med mindst 6 måneders ledighed en kompetencegaranti Garantien blev bla indført for at skabe bedre muligheder for, at ledige kan bruge uddannelse som vej til beskæftigelse Kernen i kompetencegarantien er, at borgerne selv kan vælge et uddannelsesforløb og få denne finansieret i op til 12 måneder Valgmuligheden omfatter alle offentligt godkendte uddannelser og private forløb op til kr Retningslinjerne for kompetencegarantien er senest justeret og politisk godkendt i Arbejdsmarkedsudvalget i oktober 2013 Side 8

9 Forliget om en reform af beskæftigelsesindsatsen fra den 18 juni 2014 har opkvalificering af forsikrede ledige gennem jobrettet uddannelse som et centralt element, specielt for de ufaglærte, kortuddannede og ledige med forældede uddannelser Reformen og den udmøntende lovgivning indfører en række konkrete uddannelsesmuligheder for de forsikrede ledige, som langt hen ad vejen stiller de ledige med samme muligheder som i Silkeborg Konkret indfører beskæftigelsesreformen: Ny ordning med ret til seks ugers jobrettet uddannelse målrettet ledige med færrest kompetencer Ordningen erstatter den nuværende ordning med seks ugers selvvalgt uddannelse Regionale uddannelsespuljer på 100 millioner kroner årligt til korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb målrettet områder med konkrete jobåbninger De nye regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) beslutter, hvilke uddannelser puljen omfatter og det forventes, at de udmelder uddannelserne ca 1 april 2015 Pulje på 150 millioner kroner årligt til uddannelsesløft Ufaglærte over 30 år får mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80 procent af den maksimale dagpengesats De ledige får mulighed for at låne op til den hidtidige dagpengesats Voksenlærlingeordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede Ufaglærte ledige og ledige med en forældet uddannelse kan benytte ordningen efter to måneders ledighed Øvrige ledige skal vente til efter 12 måneders ledighed Styrkede muligheder for læse-, skrive- og regnekurser Ledige uden uddannelse tilbydes læse-, skrive og regnekurser af jobcentret, hvis den ledige efterspørger det, og en læse-, skrive- og regnetest viser behov for det Ufaglærte ledige over 30 år får ret til at få foretaget en realkompetencevurdering Forskellen mellem kompetencegaranti og reformens uddannelseselementer På nogle måder stilles de forsikrede ledige generelt set med færre muligheder og på andre måder med bedre muligheder, når kompetencegarantien sammenlignes med reformen Kompetencegarantien indeholder en bred adgang for alle forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere - til uddannelsestilbud, hvor begrænsningen er et prisloft på kr for private forløb Reformens omfatter også en bred vifte af uddannelsesmuligheder Uddannelsestilbuddene er dog mere jobrettede og målrettes særligt de ledige med ingen, korte eller forældede kompetencer og uddannelser Reformen har desuden som intention, at uddannelse målrettes virksomhedernes behov ved at give de ledige specifikke kompetencer, som virksomhederne efterspørger Det gøres bla ved at indføre ordninger og puljer, som indeholder konkrete uddannelser inden for områder, hvor der eksisterer eller forventes snarlige jobåbninger Reformens jobrettede tilbud og tilbud om uddannelsesløft gennem erhvervsuddannelse kan gives allerede fra 1 ledighedsdag, og behøver altså ikke afvente 6 måneders ledighed som i kompetencegarantien Set i lyset af dagpengeperioden på 2 år er det en fordel, at borgerne kan komme hurtigt i gang med opkvalificerende forløb Ny finansieringsmodel Side 9

10 Reformen indfører et incitament for kommunerne til at bruge ordinære uddannelser og benytte sig af puljeordningerne For ordinære uddannelsesforløb er der generelt 50 % statsrefusion, mens refusion for den øvrige vejledning og opkvalificering helt fjernes Øvrig vejledning og opkvalificering kan feks være private kurser, jobsøgningsforløb mv Kommunerne kan få dækket 80 % af driftsudgifterne til køb af uddannelsesforløb under den regionale pulje og får 100 % refusion - frem til til forløb under puljen til erhvervsuddannelse Overgangsordning Reformens uddannelseselementer indføres fra 1 januar 2015 til 1 juli 2015 Hvis Arbejdsmarkedsudvalget godkender ophør af kompetencegarantien for de forsikrede ledige, bevilges uddannelse i stedet ud fra reformens intentioner og muligheder Job- og Borgerserviceafdelingen foreslår, at reformens intentioner også følges på de områder, hvor de nye muligheder først er lovgældende og sat i drift til sommer, herunder den regionale uddannelsespulje Det vil bla sige, at uddannelse som udgangspunkt bevilges som korterevarende jobrettede forløb inden for områder med jobåbninger og ud fra en individuel vurdering ift den enkelte lediges behov og ønsker Side 10

11 5 (Offentlig) Beslutning af retningslinjer for etableringsstøtte til nyankomne flygtninge Sagsbehandler: Dr16052 SagsID: EMN Resume Arbejdsmarkedsudvalget beslutter retningslinjer for etableringsstøtte til nyankomne flygtninge Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, At Arbejdsmarkedsudvalget beslutter retningslinjer for etableringsstøtte til nyankomne flygtninge Beslutning Arbejdmarkedsudvalgets foreslår følgende retningslinjer: Integrationsteamets forslag til retningslinjer for etableringsstøtte følges med den tilføjelse at familier/enlige får udleveret en computer Der gives tilbud om at hente en brugt repareret cykel hos Kirkens Korshær til ca 500 kr for familer/enlige Udvalget vil gerne bidrage til at udarbejde et forslag til at understøtte ensomme enlige mænd Forslaget forelægges Integrationsrådets til høring Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Ifølge integrationsloven skal kommunerne boligplacere nyankomne flygtninge og eventuelle familier, hvilket også betyder forpligtelse til at støtte anskaffelse af nødvendige materielle ting, der er påkrævet for at etablere et hjem Rådgivnings- og analysefirmaet LG Insight har i samarbejde med Nyhedsbrevet A4 undersøgt kommunernes retningslinjer og praksis i forhold til støtte til etablering af hjem for nyankomne flygtninge og eventuelle familier Formålet med undersøgelsen har været at skabe opmærksomhed omkring de standarder, som kommunerne tilbyder og undersøgelsen peger samtidig på, hvilke ting, de forskellige kommuner giver støtte til Side 11

12 Undersøgelsen viste, at der er stor forskel på etableringsbeløbet; hvor nogle kommuner giver 3000 kr og andre kr pr familie, lander gennemsnittet på kr pr familie Nogle kommuner anser computer, tv med tv-pakker, forsikringspakker mv som et nødvendigt grundlag Andre kommuner giver kun til basisting som møbler, gryder, evt køleskab mv Mange af kommunerne der deltog 81 i undersøgelsen efterspørger retningslinjer, så forskellen mellem kommunerne ikke er så stor Undersøgelsen viser, at Silkeborg Kommune ligger nogenlunde midt i undersøgelsen, men den giver også anledning til, at Silkeborg Kommune kigger på de retningslinjer, som benyttes og som er lavet for en del år siden Dengang modtog borgerne starthjælp og ikke kontanthjælp som i dag Integrationsteamet i Socialsektionen, der sidder med opgaven omkring etableringsydelse, har udarbejdet et forslag til reviderede retningslinjer for etableringsydelsen til flygtninge og eventuelle familier i Silkeborg Kommune Borgerne modtager kontanthjælp, som er tildelt ved deres ankomst Etableringsydelsen skal bruges til at få skabt rammerne om et hjem for en familie Ved modtagelse af etableringsydelsen informeres borgeren (oftest faderen i familien) om, at der er tale om et engangsbeløb, hvad formålet med beløbet er, og borgeren skriver under på at orienteringen er givet Der følges ikke op på, om beløbet bruges efter forskrifterne Beløbets størrelse følger ældre retningslinjer Takster for etablering er således: Ægtepar/samlevende kr Enlig med barn 7000 kr Enlig uden barn 7000 kr Ung over 18 år, der bor hjemme 3000 kr Barn over 2 år 2500 kr Barn under 2 år 1500 kr Udover de nævnte beløb gives et fast beløb på 2313 kr til køkkenudstyr pr husstand Integrationsteamets vurdering er, at beløbet grundlæggende er dækkende for det basale udstyr til at etablere en familie i Danmark Som basalt udstyr regnes: møbler og fjernsyn, ligesom tøj, fodtøj og lignende også skal dækkes af beløbet, hvis ikke det medbringes Forsikringer betragtes som en løbende udgift, som skal afholdes af kontanthjælpen Integrationsteamet foreslår følgende ændringer i retningslinjer for etableringsstøtten i Silkeborg Kommune: At beløbet til børn under 2 år hæves til 3000 kr At alle familier/enlige bør modtage en computer ved modtagelsen for at understøtte Silkeborg Kommunes digitaliseringsstrategi Alternativt hæves beløbet for voksne tilsvarende, så der er råd til indkøb af en computer At udbetaling af etableringsbeløbet først sker, når borgeren har et eksisterende hjem Indtil da placeres beløbet på administration, for at undgå at beløbet er brugt inden det har været muligt at begynde at indrette hjemmet Side 12

13 Udover myndighedsopgaven i Integrationsteamet har Socialsektionen i Støtte- og Vejledningsafdelingen et team med 5 integrationsvejledere, der hjælper flygtningefamilier med børn under 18 år i gang med tilværelsen i Silkeborg Kommune Integrationsvejlederne hjælper blandt andet familierne med det praktiske i at få oprettet en bankkonto, få kontakt til lokale idrætsforeninger og med at få købt møbler og de øvrige basale fornødenheder, så pengene rækker længst muligt Denne mulighed for støtte og vejledning gælder ikke for enlige flygtninge Bilag Survey Etableringsgrundlag LG Insight Side 13

14 6 (Offentlig) Drøftelse af svar fra undervisningsministeren vedrørende forsørgelse under skolepraktik Sagsbehandler: Dr15236 SagsID: EMN Resume I november 2014 henvendte Arbejdsmarkedsudvalget sig til beskæftigelsesministeren med opfordring til økonomisk sidestilling mellem forsørgere i skolepraktik og forsørgere, der modtager feks SU eller uddannelseshjælp Emnet hører under Undervisningsministeren og undervisningsminister Christine Antorini har sendt svarbrev, som Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter svaret fra undervisningsministeren Beslutning Drøftet Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3 november 2014 drøftede Udvalget skolepraktikydelse til elever, som er forsørgere Drøftelsen tog afsæt i, at forsørgere i skolepraktik ikke sidestilles økonomisk med forsørgere, der modtager feks SU eller uddannelseshjælp Udvalget besluttede at sende et brev til beskæftigelsesministeren med opfordring om at ændre reglerne, så forsørgere i skolepraktik ligestilles med forsørgere, der modtager SU, mens de er i uddannelse Brevet er vedlagt som bilag Skolepraktik hører under undervisningsministerens område, og undervisningsminister Christine Antorini har sendt svarbrev til Arbejdsmarkedsudvalget Svarbrevet er vedlagt som bilag Side 14

15 Undervisningsministeren svarer bla, at hun ikke ser grundlag for at imødekomme opfordringen om at ændre i skolepraktikydelsen til forsørgere Bla fordi der som led i kontanthjælpsreformen er indført et supplerende børnetilskud med henblik på en højere grad af økonomisk sidestilling af bla skolepraktikelever med SU-modtagere Arbejdsmarkedsudvalget var opmærksom på denne mulighed i forbindelse med henvendelsen til ministeren, men selv om eleven kan modtage disse ydelser, bringer det ikke elevens indtægt op på samme niveau som en SU-modtager med børn Ministeren nævner også muligheden for, at elever i skolepraktik kan også opnå støtte fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) til feks værktøj og befordring Ministeren svarer også, at der er forskel mellem størrelsen på skolepraktikydelsen og lønnen til elever, som kommer i en ordinær praktik på en virksomhed Den forskel skal motivere skolepraktikeleverne til at være aktivt søgende efter en praktikplads på en virksomhed, fordi skolepraktik kun er tiltænkt som en kortere periode, hvor eleverne og skolerne aktivt arbejder på at finde praktikpladser til eleverne i virksomhederne Bilag Brev fra Christine Antorini Brev til beskæftigelsesministeren om skolepraktikydelse til forsørgere Side 15

16 7 (Offentlig) Drøftelse af Udvalgets arbejde Sagsbehandler: Dr15236 SagsID: EMN Resume Arbejdsmarkedsudvalget drøfter arbejdet i 2014 og fokusområder i 2015 Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Udvalgets arbejde i 2014 og fokusområder i 2015 Beslutning Drøftet Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Job- og Borgerserviceafdelingen ønsker at bidrage til, at Arbejdsmarkedsudvalget oplever gode forudsætninger for at gennemføre Udvalgets politiske arbejde Derfor foreslår afdelingen, at Udvalget drøfter arbejdet i 2014 for at skabe endnu bedre rammer for det videre arbejde i 2015 Drøftelsen kan feks tage afsæt i: Oplever Udvalget at få relevante sager på dagsordenen? Er sagerne belyst og beskrevet godt nok? Er den øvrige servicering af Udvalget god nok? Desuden kan Udvalget drøfte emner for det politiske arbejde i 2015 Indtil videre har Udvalget peget på tre fokusområder: Alle unge skal i uddannelse, bekæmpelse af langtidsledighed og virksomhederne skal have den arbejdskraft de efterspørger Side 16

17 8 (Offentlig) Registrering af socialøkonomiske virksomheder Sagsbehandler: SagsID: EMN Resume Folketinget har vedtaget en lov om registrering af socialøkonomiske virksomheder For at en virksomhed kan få status af at være socialøkonomisk, skal den opfylde en række krav, blandt andet, at den er uafhængig af det offentlige Disse vedtagne krav stemmer i det store hele overens med Silkeborg Kommunes lokale definition, der tidligere er vedtaget Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, at Byrådet tager orienteringen til efterretning godkender, at Silkeborg Kommunes lokale definition bortfalder Beslutning Indstillingen anbefales Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder blev vedtaget den 25 juni 2014 med det formål at indføre en registreringsordning for virksomheder, der kan danne grundlag for en fælles identitet Registreringsordningen muliggør, at virksomheder, som lever op til visse standarder for deres virksomhedsdrift og transparens, kan benytte betegnelsen registreret socialøkonomisk virksomhed i deres navn og markedsføring, via en eneret til denne betegnelse Der knytter sig en række krav til virksomheder, der ønsker at registrere sig som socialøkonomiske virksomheder For at en virksomhed kan registreres skal den blandt andet: Have et socialt formål Være erhvervsdrivende Være uafhængig af det offentlige Være inddragende og ansvarlig i sit virke Side 17

18 Have en social håndtering af sit overskud I bilaget til dette dagsordenspunkt kan den fulde lovtekst læses I forhold til hvordan man bør tolke det tredje punkt; uafhængighed af det offentlige, har Job- og Borgerserviceafdelingen rådført sig med Vækstcenter for Socialøkonomiske Virksomheder Vækstcentret præciserer, at med uafhængighed af det offentlige menes uafhængighed i forhold til ejerskab og indflydelse på de beslutninger, der træffes om virksomhedens virke Mange socialøkonomiske virksomheder har det offentlige som en meget betydningsfuld kunde, hvilket på sin vis medfører en form for afhængighed i forhold til indtjening og eksistens Dette vil dog ikke have nogen betydning for virksomhedens mulighed for at registrere sig som socialøkonomisk Kun i de tilfælde, hvor en socialøkonomisk virksomhed feks har én kommune som sin eneste kunde, kan der være tale om et grænsetilfælde, hvor det vil være op til en konkret vurdering, om uafhængigheden og dermed muligheden for fortsat registrering er til stede Erhvervsstyrelsen er registreringsmyndighed i henhold til denne lov, og det er derfor Erhvervsstyrelsen, der foretager vurderingen af, om en virksomhed lever op til betingelserne, herunder vurderer, om uafhængigheden er til stede Silkeborg Kommune har i dag en lokalt vedtaget definition på en socialøkonomisk virksomhed Der er ikke tydelige forskelle mellem denne definition og kravene til registrerede socialøkonomiske virksomheder ifølge den nye lov Det er derfor en mulighed, at Byrådet beslutter, at den lokale definition bortfalder, for fremover at benytte sig af kravene i registreringsordningen Bilag Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder Side 18

19 9 (Offentlig) Risikoanalyse på bevilling 61, 66, 67 og 69 Sagsbehandler: Dr22807 SagsID: EMN Resume Der er udarbejdet en risikoanalyse for 2015 for bevilling 61, 66, 67 og 69 Analysen der er behæftet med meget stor usikkerhed, peger samlet på et mindreforbrug i størrelsesorden af 30 miokr Indstilling Job- og borgerservicechef Michael Maaløe indstiller at arbejdsmarkedsudvalget tager risikoanalysen til efterretning Beslutning Til efterretning Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Der er foretaget en gennemgang af budgetforudsætningerne for budget 2015 med henblik på at identificere områder, hvor Silkeborg Kommune har en risiko for budgetafvigelser 1000 kr Budget 2015 Forventet regnskab 2015 Sandsynlighed [meget høj, høj osv] Bevilling Høj sandsynlighed Bevilling Høj sandsynlighed Bevilling Moderat sandsynlighed Bevilling Væsentlighed [0-1 mio kr, 1-5 mio kr osv] Afvigelse på 0-1 mio kr Afvigelse på 5-10 mio kr Afvigelse på mere end 15 mio kr Beskæftigelsesområdet er præget af en lang række af reformer Reformerne betyder, at der er væsentlige usikkerheder i de prognoser der bliver udarbejdet for ledighedstallene og ydelserne til Side 19

20 borgerne En af de annoncerede reformer omhandler refusionerne på beskæftigelsesområdet, og samlet er denne prognose derfor behæftet med meget stor usikkerhed Mer- eller mindreforbrug forventes alt overvejende reguleret gennem Beskæftigelsetilskud og Budgetgaranti Der henvises til de enkelte bilag, for en mere detaljeret gennemgang af de enkelte bevillinger Økonomi De fire bevillinger inden for beskæftigelsesområdet viser samlet et mindreforbrug på kr Budgettets størrelse er reguleret gennem Beskæftigelsestilskud og Budgetgaranti, hvorfor mindreforbruget må påregnes reguleret Bilag Risikoanalyse bevilling 61 Risikoanalyse bevilling 66 Risikoanalyse bevilling 67 Risikoanalyse bevilling 69 Side 20

21 10 (Offentlig) Orientering om analyse af unge kontanthjælpsmodtageres boligsituation Sagsbehandler: Dr16052 SagsID: EMN Resume På baggrund af kontanthjælpsreformens økonomiske konsekvenser for unge på uddannelseshjælp har Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i løbet af 2014 drøftet problemets omfang i Silkeborg Kommune Job- og Borgerserviceafdelingen har derfor bestilt en analyse af de unges situation og strategier hos KORA Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, At Arbejdsmarkedsudvalget tager orientering om analysen til efterretning Beslutning Til efterretning Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Med kontanthjælpsreformen har en større gruppe unge borgere oplevet en reducering i deres ydelse Som uddannelsesparat eller åbenlyst uddannelsesparat modtager de unge ikke længere kontanthjælp, men den noget lavere uddannelseshjælp Det har vakt bekymring for, hvorvidt de unge vil være i stand til at beholde deres boliger og om det evt vil betyde en stigning i boligløse unge Desuden kan en ustabil boligsituation have betydning for de unges mulighed for at gennemføre en uddannelse KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har gennemført en spørgeskemaundersøgelse som grundlag for en analyse af de unges handlinger i forlængelse af reformen Analysen giver svar på, hvad de unge gør for at løse de økonomiske problematikker, som de kan opleve som følge af at overgå fra kontanthjælp til uddannelseshjælp I forlængelse af analysen kan der igangsættes aktiviteter, der ud fra en empowerment-tankegang kan øge de unges handlekapacitet, også fremadrettet Side 21

22 Resultatet af analysen peger på, at 62 % af de unge mener, at de har økonomiske problemer I denne gruppe har 88 % gjort noget for at nedbringe udgifterne Samlet set har 70 % af de unge gjort noget konkret for at nedbringe deres udgifter 31 % af dem vurderer, at de forskellige tiltag er tilstrækkelige til, at de kan have en stabil bolig-situation 46 % mener ikke, at de er tilstrækkelige, mens 24 % er i tvivl De unge har primært anvendt disse strategier: Bruger færre penge på tøj, mad, fritidsaktiviteter, mad, elektronik, transport og rejser (90 %) Låner penge (21 %) Flytter hjem til forældre (18 %) Flytter sammen med en kæreste (11 %) De fleste har fremadrettet planer om, at: finde et job (57 %) bruge færre penge på tøj, fritidsaktiviteter, elektronik, mad, rejser og transport (53 %) starte på en uddannelse (39 %) flytte i en billigere bolig (13 %) På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen er der identificeret fire arketyper af unge, der har forskellige strategier i forhold til at håndtere deres boligsituation: 1 De passive: uddannelsesparate unge med psykiske problemstillinger og et langt ledighedsforløb 2 De spareivrige: yngre uddannelsesparate med et kort ledighedsforløb 3 De kortvarige: åbenlyst uddannelsesparate kvinder 4 De handlende: gældsplagede unge mænd, med stærkt netværk Rapporten drøftes i Ungekoordinationsudvalget, Jobcentrets kontanthjælpsafdeling og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) med henblik på mulige handlinger og indsatser, og forslag til konkrete handlingsmuligheder præsenteres for Arbejdsmarkedsudvalget i løbet af foråret Borgerinddragelse Borgerne er inddraget gennem spørgeskemaundersøgelsen, hvor alle unge i målgruppen, som har været i kontakt med Ungeguiden i spørgeperioden er blevet opfordret til at udfylde spørgeskemaet Yderligere tre unge fra målgruppen har været involveret i udformningen af spørgeskemaet gennem kvalitative interviews Økonomi Ungekoordinationsudvalget har bevilget kr til at dække udgifterne til analysen Bilag Unge på uddannelseshjælp i Silkeborg Kommune Side 22

23 11 (Offentlig) Orientering om måling af borgertilfredshed i Jobcenter Silkeborg Sagsbehandler: Dr16052 SagsID: EMN Resume I efteråret 2014 har Jobcenter Silkeborg foretaget en spørgeskemaundersøgelse af borgernes tilfredshed med deres forløb i Jobcentret Indstilling Job- og Borgerservicechefen indstiller, At Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Til efterretning Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Side 23

24 I Beskæftigelsesplan 2014 har Arbejdsmarkedsudvalget vedtaget et lokalt mål, der lyder: Helhed i beskæftigelsesindsatsen på tværs af områder og ydelser En stor målgruppe af borgerne i Jobcentret har kontakt til flere områder i og uden for kommunen Samtidig skifter en stor gruppe af borgere mellem ydelsesgrupperne på Jobcentret Jobcentret ønsker at optimere borgerens oplevelse af sammenhæng i indsatsen, og en optimal brug af ressourcer og kompetencer i arbejdet på tværs Konkret er målsætningen, at 80 % af borgerne skal være tilfredse med oplevelsen af sammenhæng Formålet med undersøgelsen har været: at vurdere, om Jobcentrets afdelinger lever op til målet om, at 80 % af borgerne skal være tilfredse med oplevelsen af sammenhæng i indsatsen at undersøge borgernes tilfredshed med samarbejdet generelt at få input til videreudvikling og kvalificeringen af Jobcenterets samarbejde med borgerne Jobcenter Silkeborg har derfor i samarbejde med Staben, Job og Borgerservice, gennemført en måling af tilfredsheden blandt de borgere, der i løbet af 4 uger henvendte sig i Jobcentret Målingen er foregået ved, at borgerne er blevet opfordret til at udfylde et spørgeskema, det kunne enten foregå i Jobcentret, via smartphone eller hjemme på egen pc/tablet 133 borgere har gennemført besvarelsen Undersøgelsen viser, at 79 % af de borgere, der har deltaget i undersøgelsen har oplevet sammenhæng i deres forløb i høj eller nogen grad 87 % føler sig i høj eller nogen grad godt behandlet i Jobcentret, mens 59 % er meget tilfreds eller tilfreds med Jobcentrets indsats 57 % har oplevet, at deres forløb i Jobcentret i høj eller nogen grad har hjulpet dem tættere på job eller uddannelse Borgerinddragelse Borgerne har været inddraget i undersøgelsen i flere trin Først har en håndfuld borgere deltaget i en kvalificering af spørgeskemaet, og derefter er alle borgere, der har henvendt sig fysisk i Jobcentret i de fire uger undersøgelsen har varet, blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen Bilag Analyse Side 24

25 12 (Offentlig) Orientering Sagsbehandler: SagsID: EMN Resume Orientering Indstilling Job og Borgerservicechefen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter orienteringen Beslutning Ingenting Ej til stede, Sagen Beskrivelse af sagen Her skrives indstillingen Side 25