Referat af LUU AMU møde den 9. marts 2015 (kl )

Transkript

1 side 1 Referat af LUU AMU møde den 9. marts 2015 (kl ) Inviterede: Irene Frederiksen, Silkeborg Kommune Jonna Christiansen, Skanderborg Kommune (AFBUD) Lone Smedegaard, FOA Susanne Døssing, FOA (AFBUD) Jytte Flyvbjerg Kristiansen, FOA (AFBUD) Bo Von Qualen, TR på Baunebjerg (AFBUD) Anette Holmgaard Grønfeldt, Silkeborg Kommune (AFBUD) Laura Jensen, Silkeborg Kommune (AFBUD) Susanne Klausen, FOA (AFBUD) Carsten Andersen, Sektionsleder Handicap, Silkeborg Kommune Eva Bak (ny deltager i stedet for Bodil Rønne) dagtilbudsområdet, Silkeborg Kommune (AFBUD) John Larsen, Reddernes Landsklub (AFBUD) Lone Kolbæk, Somatisk område, Region Midt (AFBUD) Ulla Westergaard Frederiksen, Jobcenter Silkeborg (AFBUD) Bente Strager, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (AFBUD) Karen Brix Roed, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Afbud) Kim Madsen, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (AFBUD) Lise Knokgård, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Jørgen Ørnskov, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Mette Gamborg, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Anne Katrine Valeur, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Lone Smedegaard er mødeleder da Jonna Christiansen er syg. 1. Godkendelse af referat af 19. november 2014 Referat fra 19. nov. blev godkendt. 2. Godkendelse af dagsorden Dagsorden er godkendt. 3. Orientering fra formand Jonna Christiansen Punkt 3 udgår da Jonna Christiansen er syg. 4. Orientering fra næstformand Lone Smedegaard Vi er i gang med at give tilbud til plejehjemsassistenter sammen med Social og Sundhedsskolen Silkeborg - plejehjemsassistenterne ved, at nu er det nu.

2 side 2 Der er sendt brev ud til 102 sygehjælpere enten her eller Herning Herning har praktikpladser indenfor psykiatriområdet. De har 10 ledige pladser og der er ingen ledige psykiatripladser i Silkeborg. Denne gruppe er lidt svære at få fat i, så det er også sendt til FOA Herning og Viborg. Lone Smedegaard siger, at Jette Lauman ved kommunen siger, at alle skal have fri til at tage uddannelse. Lise Knokgård: vi kan også udbyde kurserne om aftenen, men så tager det lang tid inden de er færdige. Deltagerne er lidt forvirret fordi de har en individuel plan, så det er ikke den samme uddannelse som f.eks. deres kolleger. Alle har taget imod tilbuddet til plejehjemsassistenter på nær af 3-4 stykker. Lise: kan man bruge kompetencefonden til at søge penge til forløbet, det er jo en individuel plan, under åben uddannelse. Lone det er en mulighed, men jobrotation er også en mulighed. 5. Bordet rundt Carsten Andersen, specialiseringsstrategi, der er 3 åbne dialogmøder for at se om de fora vil kaste noget op som ikke er kendt i forvejen. Forventes politisk forhandling aug-sep, hvad skal sættes i værk for at følge projektet til dørs. Lone Smedegaard: så kan der komme meget uddannelse? Carsten Andersen: ja især indenfor autist området. Vi er presset indenfor praktikområdet grundet omlægning indenfor de pædagog studerendes, så i efteråret kommer der et dobbelt antal af studerende. Irene Frederiksen: Jeg har været til møde i PASS vedr. ordinær uddannelse. Det forventes, at der kommer mange der skal kompetenceafklares, det vil tage ½-10 dage. Det er ikke afklaret om de er ansat, inden de skal i gang med uddannelse. Irene Frederiksen: dem der søger på ordinær uddannelse og har gået på grundforløbet er meget afklarede og uddannelsesparate. Jørgen Ørnskov: Vi har en udfordring ifh. RKV - at få det lavet så det er brugbart det er svært at få det op at køre. Lise Knokgård: Mange er interesseret i RKV, vi har fået nogle midler til at blive endnu bedre, så vi sammen med arbejdsgiver og FOA kan lave en plan. Kim Madsen: Det er også svært fordi man ikke bare kan shoppe mellem skolerne, men det er ikke altid muligt fordi der ikke er elever nok til et hold. Det er en svaghed at skolerne ikke udbyder det samme, det tager ikke samme tid. Der er et netværk skolerne imellem så man forsøger at lave RKV på samme måde.

3 side 3 Men det er svært at afklare personlige kompetencer. Irene Frederiksen: Når vi optager elever skal de kunne de personlige kompetencer. Lise Knokgård: I forbindelse med vurdering af plejehjemsassistenter har vi opdaget, at de har det svært med at udfylde skemaer indenfor de bløde områder. Jørgen Ørnskov: Vi er ved at være færdige med Sølund projektet og det er gået rigtig godt efter næsten et års uddannelse, og tilbagemeldinger der er på over 9 hvilket er rigtig flot. Men det har været hårdt, de ufaglærte har været udfordret i at blive studerende, men også udfordret af arbejdsgiverens rolle. Nogle deltagere vil have mere f.eks. pædagoguddannelse. Vi er færdige med en kursusrække for Silkeborg kommune indenfor Mediepædagogik. Der er et gennemsnit på 9,2 det kan ikke gøres bedre. Dagplejeuddannelsen Vi holder møder om hvordan det kan finansieres, rotation er i mellemtiden blevet forringet, og der er ikke så mange ledige, så vi ser efter andre muligheder. Vi regner med at starte op til 1. sep Kurser indenfor familieplejen. Barnets reform bliver ikke efterlevet, så der er ikke så mange på kurserne. Lise Knokgård: Vi har kørt et Update kursus for SSH, som er vurderet til 9,5 som er rigtig flot. De er glade for forløbet. Vi starter op i Skanderborg med Update kurser for SSH. Lone Smedegaard: Når vi har slået søm i for SSH skal vi videre med SSA. Lise Knokgaard i forhold til handikap og psykiatri Vi kunne lave nogle tilbud indenfor Habilitering pakker som kan understøtte 4-6 ugers amu som mange kunne vælge imellem. Carsten Andersen: Det nye plejehjem Marienlund, her bliver der mere fokus på det somatiske. 6. Fremlæggelse og drøftelse af udkast til ny forretningsorden for LUU efteruddannelse Kim Madsen: Resultat af sidste møde blev at vi skulle se på forretningsordenen, vi har nedsat en gruppe med Lone Smedegaard, Jonna Christiansen og jeg. Gruppen er kommet frem til følgende:

4 side 4 Der skal strammes op med mødefrekvens og valg af formand og næstformand, og kun 8 medlemmer og 3 tilforordnede fra skolen, vi vil gerne sikre at alle fagforbund er med. Udkastet blev gennemgået. Lone Smedegaard: Billedet af fremmødet i dag og sidste gang viser man er nød til at gøre noget. Irene Frederiksen: Vi kan også blive mere skarpe når udvalget er mindre. Udkastet indstilles til godkendelse, vi ønsker at høre om dem der ikke har deltaget kan godkende, så dem der ikke har deltaget, skal aktivt skrive ja, hvis de kan godkende, inden 1. april Skolen skriver ud til de manglende deltagere og beder dem tilkendegive om de kan godkende den foreslåede forretningsorden. 7. Aktivitet og udviklingstendenser på arbejdsmarkedet (EPOS). Kim Madsen: Der er udsendt det som epos sender ud 1 gang årligt, hvor de tager temperaturen på hvordan det går. Det sammenskriver de så fra de 17 uddannelses institutioner og sender til ministeriet, til brug for den kommende finanslov. Andre skoler forventer en nedgang, men den bekymring har vi ikke, 48 årselever sidste år, og vi forventer en lille stigning i år og også en lille stigning til Der er lagt op til at det ikke skal være så stramt med AMU fremover. Irene Frederiksen: Jeg er ikke så optimistisk da der skal spares, og der er ansættelsesstop. Med reformen går vi efter en nyuddannet dygtig SSA, i stedet for en SSH. Det er svært at lægge kurser på lavt uddannede, man kommer ikke op på niveau med SSA. SSA skal efteruddannes i fremtiden. Men der er ikke så mange SSA som SSH. Lone Smedegaard: Der er så mange SSH derude der stadig skal opkvalificeres. Lise Knokgård: Vi kan opkvalificere SSH til SSA. Irene Frederiksen: De skal specialiseres dem der er ansatte. Irene Frederiksen: Vi bør anerkende SSH for det niveau de er på, i stedet for at presse dem hele tiden. Carsten Andersen: Lederuddannelse, grundlæggende giver det ects point? Lise Knokgård: Vi kan opkvalificere dem så de kan søge ind på diplomuddannelse. 8. Indmelding af behov for nye uddannelser (EPOS) Kim Madsen: Det er en generel mulighed vi har, hvis vi mangler nye uddannelsestyper kan vi altid foreslå EPOS det. Irene Frederiksen: Nogen gange er AMU ufleksibelt det er godt med splitforløb hvor det også foregår i praksis for så kan hverdagen bedre hænge sammen. Lone Smedegaard: Men samtidig er det godt, at hvis det er et langt forløb f.eks. Update det er mere tydeligt at man er afsted på uddannelse.

5 side 5 9. General status på aktiviteter og forventninger til 2015 se bordet rundt pkt Vision og mission for efteruddannelsen Lise Knokgård: Vores vision er at være strategiske samarbejdspartner indenfor SOSU, det pædagogiske samt handicap og psykiatri området strategisk kompetenceudvikling sammen med praksis. Vi vil fortsat netværke indenfor vores områder. Vi vil stadig have en tæt kontakt med vores samarbejdspartnere. Sparre med kunderne om forventninger. Holde partnerskaber i topform, så vi hele tiden er gearet til det. Irene Frederiksen: Hvad med samarbejde med private udbydere? Lise Knokgård: Dem har vi også kontakt til og er i tæt samarbejde med. Lise Knokgaard: Vi arbejder med DDH som lige pt. har kurser ved os. Irene Frederiksen: DDH er dygtige til at uddanne elever. 11. Underviserkompetencer ifm. Efteruddannelsesaktiviteter. Jonna Christiansens punkt flyttes til næste møde 12. Orientering om ny udbudsrunde vedr. udbudsret til erhvervsuddannelser ultimo 2015/primo Kim Madsen: de ordinære uddannelser er i udbud til efteråret, så man i 2016 er klar til at sige hvad man ønsker at udbyde. Vi ved ikke indenfor AMU hvornår det er det kan de ikke svare på endnu. Sygeplejefaglige kurser indenfor det præhospitale vil vi gerne have lov til at udbyde. Beslutter vi at vi ønsker at gå efter nye koder, skal vi have tilsagn fra arbejdsgiver, at vi ønsker det. Betændt med nye områder da det kan være en kamp mellem uddannelserne. Så det er ikke så let. Hvad vil vi gerne udbyde fremadrettet? Dapuc underviser meget i IDV, da der ikke er relevante koder indenfor AMU, derfor ser vi gerne nye koder for det sygeplejefaglige indenfor det præhospitale Paradokset er, at der betales ind til AMU koder, men at koderne ikke passer til området. 13. Ny aftale mellem FOA og KL vedr. uddannelse af ufaglærte generel drøftelse af forventninger vedr. dette Kim Madsen: Drøftelse om mulighed for ufaglært til faglært. Lone Smedegaard: Udkastet blev nedstemt så tilbage til forhandling.

6 side 6 Mange omsorgshjælpere og dagplejere vil miste mange løntrin med den nye aftale, så pædagogisk sektor har forkastet forslaget. Er man er ansat i 2 år som ufaglært skal man tilbydes uddannelse, men dem har vi ikke mange af indenfor SOSU området. Men indenfor det pædagogiske område er der mange. Voksenelev stiger fra løntrin 11 til løntrin 14 ifølge udkastet. Der var en diskussion på mødet omkring det, at gøre det offentligt kendt, hvad en PA elev egentlig kan. 14. Evt. Ingen punkter.

7 Udklip fra Nyhedsbrev 4/dec.13 Bilag 1. Samarbejdet mellem de lokale uddannelsesudvalg og EPOS EPOS har som mål at udvikle samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg. Et godt samarbejde mellem de lokale uddannelsesudvalg og EPOS vil medvirke til at sikre brugen og udbyttet af EPOS uddannelser. Samarbejdet mellem de lokale udvalg og EPOS har indtil nu bestået i, at de lokale udvalg har bidraget til den arbejdsmarkedspolitiske redegørelse med vurderinger af aktiviteten, udviklingstendenser på arbejdsmarkedet og forslag til nye uddannelser. EPOS har hvert år holdt en konference for medlemmerne af de lokale udvalg. EPOS vil i 2014 lægge op til et endnu tættere samarbejde. EPOS har besluttet at invitere de lokale udvalg til regionale dialogmøder i september Fremover vil EPOS veksle mellem at afholde regionale dialogmøder i de lige år og afholde en fælles konference i de ulige år. EPOS har valgt denne model for både at få udbytte af, at dialogmøderne giver bedre rammer for den direkte dialog mellem medlemmerne af de lokale udvalg og EPOS, og at konferenceformen fortsat vil være et godt fælles forum til at gå mere i dybden med nogle af de centrale og aktuelle udviklingstendenser. Dialogmøderne vil blive holdt tre steder i landet i uge 37 (8. til 12. september) med deltagelse af repræsentanter for EPOS-udvalg og underudvalg. Det er medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg, der bliver inviteret. Det forventes at dialogmøderne vil vare omkring 2½ time. Der vil blive lagt op til drøftelse af emner med generel relevans for AMU området og emner, der relaterer sig til udviklingen på jobområderne inden for det pædagogiske område og social- & sundhedsområdet. EPOS beslutning om at holde dialogmøder betyder en tilpasning af årshjulet for kontakten mellem de lokale udvalg og EPOS.

8 Samarbejdet vil derfor forløbe på følgende måde: Januar April Maj EPOS skriver til de lokale udvalg, om deres vurdering af aktivitetsudviklingen, vurderingen af udviklingen på arbejdsmarkedet De lokale udvalg indsender deres svar til EPOS, som drøfter indmeldingerne. EPOS udsender invitationer til de regionale dialogmøder sammen med en opsummering af de lokale udvalgs indmeldinger og oplysning om de temaer, som EPOS ønsker at drøfte med de lokale udvalg. September Oktober Der afholdes tre regionale dialogmøder i de lige år og en konference i de ulige år, hvor temaerne er bestemt af indmeldingerne fra de lokale udvalg. På grundlag af indmeldingerne fra de lokale udvalg og dialogen med udvalgene udarbejder EPOS den arbejdsmarkedspolitiske redegørelse. Indmeldinger om forslag til nye uddannelser Januar EPOS skriver til de lokale uddannelsesudvalg om forslag til nye uddannelser 1. juni Sidste frist for indmelding af nye uddannelser til EPOS

9 Dato: Navn på den udbyder (godkendte institution) LUU er nedsat af: Estimat for AMU- aktiviteten på EPOS-området i 2016 Det lokale uddannelsesudvalg forventer, at aktiviteten i 2016 vil være omtrent (antal årselever): _61 Aktiviteten i 2015 forventes i årselever: 56 Aktiviteten i 2014 udgjorde i årselever: 48 Begrundelse for overordnet udviklingstendens for skolens AMU-aktivitet på EPOS område Hvilke tendenser i behovsudviklingen forventer det lokale uddannelsesudvalg vil føre til et faldende, stigende eller uændret aktivitetsniveau? (Min. 5 linjer, max. 1½ side): I beskrivelsen vil vi bede jer om at være opmærksomme på, hvordan udviklingen ser ud inden for de forskellige jobområder, som I er i kontakt med. Nedenstående punkter kan være til inspiration i udformningen af beskrivelsen: 1) Beskæftigelsesudvikling - herunder flaskehalsproblematikker og rekrutteringsudfordringer 2) Bevægelser inden for målgruppen - herunder ændringer i andelen af faglærte og ufaglærte medarbejdere 3) Udvikling i forhold til opgaveflytning - herunder hvordan det har betydning for kompetencekrav til målgruppen 4) Den teknologiske udvikling - i det omfang det har betydning for kompetencekrav til målgruppen 5) Ændringer i organisering inden for jobområderne - herunder arbejdsorganisering, f.eks. teamorganisering 6) Arbejdet med at fremme brugen af AMU-uddannelserne - herunder udviklingstendenser i anvendelsen af AMU-uddannelserne hos aftagerne 7) Andet

10 Social- og Sundhedsskolen har stor fokus på de arbejdsmarkedspolitiske forhold. Social- og Sundhedsskolen har stor opmærksomhed på, hvordan vi kan koordinere vores udbud regionalt og nationalt for at understøtte de lediges beskæftigelsesmuligheder samt give den fornødne opkvalificering til de ansatte i praksis, så de kan klare de udfordringer de bliver stillet overfor i et stadig større og komplekst arbejdsfelt. Social- og Sundhedsskolen ser ikke et faldende aktivitetsniveau, men derimod en stigende tendens til opkvalificering og kompetenceløft for større grupper af ansatte i praksis. Bla. Fylder update af SSH ere meget. Men Social- og Sundhedsskolen ser samtidigt med bekymring på, hvad der sker når update forløbene er over vil der så blive en form for vakuum efterfølgende eller kan vi være så heldige at en ny stor gruppe skal opkvalificeres? Det giver god mening at lave de store og længere varende opkvalificeringsforløb, og det giver god mening for både skole og aftager. Ad1: Beskæftigelsesudvikling: Social- og Sundhedsskolen ser en tendens til at flere bliver opkvalificeret, og at flere virksomheder arbejder med opkvalificeringen fra ufaglært til faglært. Desværre ser det ud til, at de ledige er fanget i systemet grundet de nye regler for 6 ugers selvvalgt og positivlisten. Det har været svært for A-kasser og skoler at gennemskue hvorledes de nye forløb kan sammensættes, og de ledige er kommet i klemme, i det deres valg bliver bundet op på en pakke og ikke i samme grad som tidligere har graden af individuelt kompetenceløft over sig. Ydermere mangler der pakker henvendt til personer som ønsker at snuse til et nyt område. Langt de fleste pakker er sat sammen så de henvender sig til ledige, der allerede har uddannelse indenfor området. De nye regler for rotationsydelse er en tydelig forringelse, som gør, at arbejdsgiverne ikke umiddelbart er så glade for at opkvalificere ufaglærte til faglærte som tidligere. Heldigvis er behovet for opkvalificering stort, så der tænkes i andre baner, men det er blevet en økonomisk udfordring for praksis. Ad2 og Ad3: Bevægelser indenfor målgruppen samt udvikling i forhold til opgaveflytning: Der sker en stor opgaveglidning både indenfor SSH og SSA. SSH overtager opgaver for SSA og SSA overtager opgaver fra sygeplejersker. Der er mangler i sygeplejerelaterede AMU koder f.eks. instrumentel sygepleje. Ligeledes mangler der sygeplejefaglige AMU koder, som kan benyttes indenfor det præhospitale område, hvor skolen grundet sin præhospitale historik stadig afvikler mange IDV kurser. Disse kurser kunne ligeså godt ligge i AMU regi. Derudover har Social- og Sundhedsskolen oplevet en stor efterspørgsel for opkvalificering af plejehjemsassistenter til SSA. Det er et ønske fra arbejdsgiverne at støtte op om den faglige og personlige udvikling af medarbejdere bredt indenfor både SOSU og det pædagogiske område, da de ansattes kompetencer ikke står mål med hverdagens opgaver. Social- og Sundhedsskolen ser også at flere PA ere søger mod pædagoguddannelsernes kompetencer, og ønsker at styrke deres faglighed. Desværre har det pædagogiske område været mere berørt af organisationsændringer og massive besparelser, og dermed har Social- og Sundhedsskolen ikke haft sammen aktivitetsstigning på det pædagogiske område som på SOSU området. To områder især søger stadig efter fodfæste efter reformer og strukturelle ændringer; nemlig daginstitutionerne og familieplejen. Indenfor især familieplejen har de omfattende ændringer ved indførelsen af det sociale tilsyn, betydet en voldsom reduktion af såvel grunduddannelserne og efteruddannelsesaktiviteterne, så meget at Social- og Sundhedsskolen er bekymrede for om kommunerne rent faktisk lever op til intentionerne i Barnets Reform. Dagplejeområdet ser yderst interessant ud i den kommende tid, og Social- og Sundhedsskolen håber på at få sat en stor dagpleje uddannelse i gang i slutningen af 2015 i samarbejde med FOA, Jobcenter og skolens samarbejdskommuner. Social- og Sundhedsskolen ser generelt en velvilje til at benytte AMU systemet til kompetenceløft, og den økonomiske gevinst ved at vælge AMU er en vigtig faktor. Dog oplever Social- og Sundhedsskolen stadig, at AMU grundet sin manglende fleksibilitet ikke altid er det foretrukne valg, og derfor køber samarbejdspartnere gerne specielt tilrettede forløb målrettet specifikke forhold i medarbejdernes hverdag, som ikke kan rummes i en AMU kode. AMU er åbent for alle, men hvis niveauet er for højt /for specifikt målrettet en aftager, så giver det bedre mening for en arbejdsgiver at lave betalte, individuelle forløb og ikke købe en pakke i en AMU kode.

11 Ad4: Den teknologiske udvikling: Social- og Sundhedsskolen ser stadig større krav til medarbejdernes kunnen i forhold til velfærdsteknologi i arbejdshverdagen. Brugen af velfærdsteknologi og f.eks. ipads i børneinstitutioner stiller ikke blot krav til medarbejdernes kompetencer, men også til etiske og moralske overvejelser i forhold til borgernes selvbestemmelse, integritet, sårbarhed og værdighed samt til overvejelser omkring muligheder, udfordringer og rammer for anvendelse af teknologi i det pædagogiske arbejde i forhold til børns udvikling og læring. Vi har eksempelvis netop gennemført et længere uddannelsesforløb for og med Daginstitutionerne i Silkeborg Kommune netop om implementering af mediepædagogisk arbejde i daginstitutionerne. Forløbet er sammensat for at kunne matche de krav og forventninger der er om at kunne integrere og gøre medier til en naturlig del af hverdagen, og dermed er forløbet en eksekvering af en del af den IT-strategi Børne- og Ungeudvalget har lagt for området. Ad5: Ændringer i organisering indenfor jobområderne: Som ovenfor anført at der en stigende tendens til specialisering bredt indenfor vores områder. Der sker en stigende specialisering på tværs af teams. I det pædagogiske område arbejdes der meget med klynger af institutioner med fælles leder. Også her oplever Social- og Sundhedsskolen, at der er eksperter i den enkelte klynge, som så kan mobiliseres i de andre klynger efter behov. At arbejde på tværs af klynger og af teams samt at have specialister tilknyttet enkelte enheder stiller også krav til den enkelte medarbejders organisatoriske forståelse, evne til ledelse og selvledelse og udfordrer opfattelsen af at høre til på en arbejdsplads. Ledelse handler bl.a. om at italesætte visioner, konkretisere værdier og skabe en kultur hvor dette er muligt, derfor ser vi et stadigt stigende behov for at kunne tilbyde Den grundlæggende Lederuddannelse (GLU) til ledere, teamledere og afdelingsledere indenfor vores arbejdsområde. Vi ser det som en forældet opfattelse af ledelse at disse koder (fortsat) er placeret i HAKL og at vi ikke kan udbyde GLU målrettet vores område. Det giver, for os, ingen mening at vores faglige forståelse, indgående kendskab til praksis, vores organisatoriske forståelse og vores kendskab til de administrative krav og rutiner ikke kan bringes i spil og indgå i en GLU målrettet vore områder. Social- og Sundhedsskolen vil igen gerne stille uddannelseskonsulent til rådighed til udvikling af sådan et efteruddannelsesforløb i vores Efteruddannelsesudvalg. Ad6: Arbejdet med at fremme brugen af AMU uddannelserne: Som ovenfor anført, så afvikler Social- og Sundhedsskolen mange kompetenceløft i AMU regi. Desværre er afdelingen nødt til at erkende, at ikke alt kan lykkes i AMU. Den manglende fleksibilitet er en stor hindring, og ydermere må vi også erkende, at udviklingen af nye AMU koder ikke altid følger med tiden og de krav der stilles ud fra de arbejdsmarkedspolitiske forhold. De nye tendenser som fx TOBS og TOKS (tidlig opsporing af basale sygdomme og tidlig opsporing af kritisk sygedom) kan ikke umiddelbart rummes i en AMU kode. Derfor bliver disse forløb stadig lavet i IDV. Det kan undre os, at et system som arbejdsgiverne og arbejdstagere gerne betaler penge til ikke i højere grad er i stand til at rumme de nye tendenser, være mere fleksibelt og tilgodese de behov som findes for, dels at få udviklet nye AMU koder til både AMU systemet og aftagernes fordel, dels at omstillingsparatheden og udviklingshastigheden øges markant. Vi aner en begyndende utilfredshed fra arbejdsgivernes side på netop disse områder. Det er et ønske fra Social- og Sundhedsskolen, at det kan blive muligt at have modul-opdelte AMU koder. Nogle AMU mål er meget lange, og til tider har en aftager netop ikke brug for hele længden på et AMU mål, men kun enkelte dele. Dette ville kunne give mere fleksibilitet i systemet og i brugen af AMU. Endelig oplever Social- og Sundhedsskolen også, at selve gennemførelsen af AMU forløb går godt, men at det der går forud for selve forløbet og opfølgningen og implementeringen halter bagefter. Der findes efterhånden omfattende forskning på området som netop peger på vigtigheden af at virksomhederne forbereder løftet og en, forholdsvis hurtig, opfølgning. Sker dette ikke er kompetenceløftet ofte tabt. Det kunne være fordelagtigt, hvis AMU systemet gav mulighed for en form for aktionslæring imellem forløb. Dermed kunne AMU bedre kvalitetssikres, og det kunne sikres, at flere forløb blev afviklet i AMU og ikke tilkøbt som konsulentbistand efterfølgende.