Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk Afdeling i Hospitalsenheden Vest er samlet på. Ortopædkirurgisk Afdeling består af: Afsnit O normeret til 39 sengepladser. Sengene er fordelt mellem Hoftebrudsenheden ca. 16 senge, Alloplastikenheden ca. 15 senge og Studieafsnittet 8 senge. (antal senge justeres løbende op og ned) Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forskningsafsnit for muskel- og skeletsygdomme Afdelingen ledes af en ledende overlæge og en ledende oversygeplejerske. De varetager den overordnede ledelse af Ortopædkirurgisk Afdeling og samarbejder med ledelsen i Hospitalsenheden Vest. Afsnit O og Ambulatoriet ledes af hver sin afdelingssygeplejerske. Forskningsafsnittet ledes af en læge. Kontaktpersoner og kliniske vejledere for sygeplejestuderende: Anne-Mette Høgedal Tlf Mail: Anne-Mette.Hoegedal@vest.rm.dk Anette Sønderby Tlf Mail: Anette.Soenderby@vest.rm.dk Britta Pape (Studieafsnittet) Tlf Mail: britta.pape@vest.rm.dk Hjemmeside: Adresse: Ortopædkirurgisk Afdeling Lægårdvej 12, 7500 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sengeafsnit O har et tæt samarbejde med Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Akutafdelingen, Operations- og intensiv afdeling med opvågningsafsnit, Røntgen, Terapiafdelingen og Karkirugisk Afdeling med henblik på sikring af gode patientforløb. Ortopædkirurgisk Ambulatorium varetager forundersøgelse, behandling og kontrol af patienter før og efter indlæggelse eller skadestuebehandling. Akutafdelingen modtager alle akutte patienter. De fleste akutte patienter modtages på Regionshospitalet Herning. Efter diagnostisering og en behandlingsplan, som kræver indlæggelse overflyttes de ortopædkirurgiske patienter til Afsnit O. Akutte patienter med Oktober 2012 Side 1 af 18

2 tydelig symptomer på en hoftenær fraktur kan indlægges direkte via Akutafdelingen/modtagelsen på. Operations- og intensiv afdeling med opvågningsafsnit varetager den perioperative fase af patientforløbet samt hvis nogle patienter har behov for intensiv behandling. Røntgen varetager de diagnostiske undersøgelser der ligger til grund for at kan stille en diagnose. Terapiafdelingen varetager via ergoterapeuterne og fysioterapeuterne hjælpemidler og genoptræning. Karkirurgisk Afdelingen i Viborg varetager behandling af patienter med karkirurgiske problemstillinger og hvis de ikke kan tilbyde patienten mere behandling bliver patienten indlagt på Afsnit O til sårbehandling og evt. operativ behandling/amputation. Det gode patientforløb er også afhængig af samarbejdet med alle kliniske serviceafdelinger og serviceafdelinger (f.eks. Køkkenet, Biokemisk Afsnit, Apoteket) Både før og ved planlægning af udskrivelse samarbejder vi med primær sektor (hjemmeplejen) i hele Region Midtjylland, dog mest i Hospitalsenheden Vests optageområde. Ved særlige behov samarbejdes med bl.a. diætist, diabetessygeplejerske og intensivsygeplejerske fra mobilt akut team (MAT) Derudover samarbejder vi med de forskellige uddannelsesinstitutioner for sygeplejestuderende, radiografstuderende, medicinstuderende, SOSU assistent elever, falckredder elever og erhvervspraktikanter (folkeskole og gymnasiale uddannelser). Normeringen i Afsnit O reguleres løbende, men fordelingen i plejepersonalet er ca. 85% sygeplejersker og ca. 15% social&sundhedsassistenter. Udover dette er der tilknyttet faste hospitalsserviceassistenter og en portør. Stuegang afholdes dagligt som tværfaglig konference med deltagelse af plejepersonale, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter (se hjemmesiden for uddybende beskrivelser af de tværfaglige konferencer). Afsnittet har sygeplejestuderende på forskellige niveauer gennem hele uddannelsen samt social- og sundhedsassistentelever. I perioder også redderelever og radiografstuderende. De sygeplejestuderende tilknyttes Afsnit O i Hoftebrudsenheden eller Alloplastikenheden. Der kan arrangeres studiebesøg til Ambulatoriet, Forskningsafsnittet, Røntgen og ASA/modtagelsen. Studerende og elever opfordres til at se hinanden som læringsressourcer i det daglige og der arrangeres fælles pauser og tværfaglig undervisning mm. Der er et velegnet fælles studierum med tilhørende computere og litteratur, hvor der er mulighed for ro til refleksion, fordybelse og andre uddannelsesaktiviteter. Afsnittet har et veluddannet, engageret og uddannelsesminded personale. Uddannelse bliver prioriteret højt og derfor har de fleste af det faste plejepersonale været på kursus i daglig vejledning og resten skal hurtigst muligt. Studerende og elever er en naturlig del af hverdagen på Afsnit O. Studieafsnittet fungerer adskilt fra det øvrige sengeafsnit. Til studieafsnittet er der tilknyttet faste vejledere inden for fagene sygepleje, fysioterapi, ergoterapi og medicin. Der er tilrettelagt 14 dages tværfaglige forløb for disse faggrupper i den sidste del af uddannelserne. Oktober 2012 Side 2 af 18

3 Patientkategorier/borgerkategorier I Hospitalsenheden Vest er Afsnit O ene optager af nedenstående patientkategorier og det medfører at vi er højt specialiserede indenfor specialet. Dette er bl.a. medvirkende årsag til at afsnit O er blandt landets førende indenfor knæ- og hoftealloplastikoperationer samt patienter med hoftenære frakturer. Afsnit O modtager såvel planlagte som akutte patienter. Den ortopædkirurgiske sygepleje stiller krav om en bred faglig viden og kundskaber indenfor både medicinsk og kirurgisk sygepleje, da mange af patienterne har konkurrerende lidelser, som spiller ind på indlæggelsesforløbet ligesom komplikationer kan opstå undervejs. Afsnit O er delt i tre enheder. De tre enheder modtager følgende patienter: Hoftebrudsenheden: Patienter med hoftenærer frakturer Patienter til smertebehandling og mobilisering ved afkræftelse af hoftenær fraktur Patienter til amputation af underekstremiteter Patienter med sår som kræver indlæggelse Alloplastikenheden: Patienter til knæ- og hoftealloplastikoperation Traumepatienter Patienter med luksationer Patienter med infektioner efter alloplastikker Dagkirurgiske patienter Studieafsnittet: (2 ugers særskilt tværfagligt forløb for modul 11/12 studerende) Patienter med knæ- og hoftealloplastikoperation Patienter med håndledsfrakturer og seneskader Dagkirurgiske patienter Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I Afsnit O er der fokus på at sikre patienterne den bedst mulige pleje og behandling. Kompleksiteten af den enkelte patients pleje og behov varierer meget og heraf også de kliniske problemstillinger. Nedenstående er et billede af hvilke kliniske problemstillinger der er centrale i Afsnit O: Grundlæggende sygepleje Sygepleje til patienter præ- og postoperativt Sygepleje til patienter med præ- og postoperative smerter Sygepleje til immobiliserede og tryktruede patienter Sygepleje til patienter med operationssår og andre sår Sygepleje til patienter med respiratoriske problemer Sygepleje til patienter med cirkulatoriske problemer Oktober 2012 Side 3 af 18

4 Sygepleje til patienter med udskillelsesproblemer Sygepleje til patienter med kognitive dysfunktioner (fx demens og delir) Sygepleje til patienter med psykiske problemstillinger i forbindelse med den aktuelle operation sygepleje med fokus på forebyggelse af postoperative komplikationer sygepleje med fokus på mobilisering, lejring og forflytningsteknikker Sygepleje med fokus på ernæring Sygepleje med fokus på hygiejne og afbrydelse af smitteveje Sygepleje med fokus på egenomsorg og autonomi Sygepleje med fokus på mestring Sygepleje med fokus på vejledning, information og undervisning af patienter og pårørende Sygepleje ved indlæggelser og udskrivelser samt samarbejde med pårørende og tværsektorielle samarbejdspartnere Typiske kliniske sygeplejeopgaver Ortopædkirurgisk sygepleje er kompleks og meget alsidig. Der er derfor rig mulighed for at komme omkring alle aspekter i patientperspektivet og sygeplejeperspektivet på det aktuelle niveau i uddannelsen. Mange af områderne har modul 4 studerende mulighed for at kommer omkring, men niveauet kommer an på kompetencer i forhold til forudsætninger og teoretisk viden. På modul 4 er fokus på patientperspektivet og på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer fra at formidle sygepleje, at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. På modul 11 er fokus på patientperspektivet og på at udføre og at formidle, men der indgår også elementer fra at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. På modul 12 er der særlig fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje udover patientperspektivet og på at udføre og at formidle. Patientperspektivet At inddrage, reflektere og handle i forhold til: patientens livshistorie, levevilkår, værdier og sociale relationer/netværk patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til sundhed og sygdom. patientens oplevelser af pleje- og behandlingsforløb på tværs af afdelinger og sektorer (mest modul 11 og 12). Sygeplejeperspektivet At udføre sygepleje Observere patienternes opfyldelse af fysiologiske grundlæggende behov (aktivitet, ernæring, hud og slimhinder, respiration, cirkulation, temperaturregulering, smerter, sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer og seksualitet), psykiske tilstand og sociale vilkår Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje, herunder vægtningen mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje under hensyn til kompetencer Oktober 2012 Side 4 af 18

5 Identificere sygeplejebehov, opstille mål, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter/ anvende sygeplejeprocessen Støtte patienten i forhold til reaktioner på sygdom og lidelse Anvende hygiejniske principper og retningslinjer i sygepleje Etablere, fastholde og afslutte relationer til patienter og pårørende. Anvende observations- og vurderingsredskaber på det kliniske undervisningssted f.eks. 1. Måling af blodtryk (BT), respirationsfrekvens (RF), puls, saturation (SAT), temperatur (TP), blodsukker, observationer af patientens bevidsthedsniveau og patientens almentilstand. 2. Observation af forbinding, forbindskift og sårbehandling 3. Ernæringsscreening incl. vejning af patient 4. Væske og kostregistrering incl. vejledning af patient ift. optimering af ernæringsindtag 5. Tryksårsscreening og decubitusprofylakse 6. Smertevurdering med f.eks. VAS Varetage praktiske og instrumentelle sygeplejehandlinger med anvendelse af relevant teknologi, herunder it-værktøjer f.eks. 1. Modtagelse af patient til indlæggelse akut og elektivt incl. dataindsamling/anamneseoptagelse 2. Klargøring af patienten til operation 3. Modtagelse af patient efter operation 4. Postoperativ sygepleje 5. Servering af mad og væske 6. Anlæggelse, tømning af urinpose og seponering af kateter i urinvejene 7. Blærescanning og engangskateteration ved manglende vandladning 8. Anlæggelse, observation og seponering af perifer venekanyle (PVK) (mest modul 11 og 12) 9. Mobilisering af patienter incl. vejledning i overholdelse af evt. restriktioner 10. Hjælp til personlig hygiejne under hensyntagen til den enkeltes ressourcer og behov 11. Planlægning af udskrivelse i samarbejde med patient, pårørende og evt. primær sektor 12. Medicinadministration og vejledning af patient i medicin (mest modul 11 og 12) 13. Dokumentation af udført sygepleje og fremadrettede handlinger/planer i elektronisk patientjournal (EPJ) Varetage uddelegerede opgaver knyttet til diagnostiske undersøgelser, behandling og medicinadministration under hensyn til kompetencer Varetage professionel kommunikation og etablere og afvikle relationer til patienten og pårørende under hensyn til kompetencer Varetage sygeplejehandlinger knyttet til psykosociale problemstillinger (mest modul 11 og 12) Varetage sygeplejehandlinger knyttet til eksistentielle og religiøse aspekter (mest modul 11 og 12) Identificere og handle på etiske dilemmaer og uhensigtsmæssige magtrelationer (mest modul 11 og 12) Anvende nationale og lokale strategier, standarder, metoder, kliniske retningslinjer etc. At formidle sygepleje Oktober 2012 Side 5 af 18

6 Informere og vejlede om aspekter knyttet til patientens sundheds- og sygdomstilstand og behov for sygepleje Dokumentere indsamlede data samt planlagt og udført sygepleje i EPJ Fremlægge patientforløb og sygeplejefaglige problemstillinger ved tværfaglig morgenkonference og middagskonference, herunder anvende fagsprog. Informere og vejlede om helbredsmæssige aspekter samt mestring af aktuelle eller kroniske helbredsproblemer (mest modul 11 og 12) Informere og vejlede om handlemuligheder i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse af sygdom, herunder eventuelt inddrage digitale ressourcer (mest modul 11 og 12) Anvende velfærdsteknologi i formidling af sygepleje (mest modul 11 og 12) Informere om diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, herunder medicinadministration (mest modul 11 og 12) At lede sygepleje Planlægge og koordinere sammenhængende patientforløb internt og på tværs af sektorer og afdelinger under hensyn til kompetencer Samarbejde mono- og tværprofessionelt om kontinuitet i patientforløb internt og på tværs af afdelinger og sektorer samt evaluere dette under hensyn til kompetencer Medvirke til at patientsikkerhed varetages Evaluere patientforløb og afklare specifikke og generelle problemstillinger med mono- og tværfaglige samarbejdspartnere under hensyn til kompetencer Anvende relevante informationsteknologiske hjælperedskaber. Samarbejde med koordinator om plan for patienter og plejeressourcer (mest modul 11 og 12) Prioritere, koordinere og delegere sygeplejeopgaver for en gruppe af patienter, herunder inddrage sundhedsøkonomiske og organisatoriske overvejelser (mest modul 11 og 12) Lede rapportsituationer, konferencer eller andre fora, hvor pleje og/eller behandling af egne patienter/temaer drøftes (mest modul 11 og 12) Lede eget seminar (mest modul 11 og 12) At udvikle sygepleje Begrunde vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Inddrage metoder og standarder i udøvelse af sygepleje. Deltage i implementering af udviklings- og forskningsarbejde herunder være f.eks. dataindsamler til forskellige udviklingsprojekter og forskningsprojekter i Afsnit O Identificere sygeplejefaglige udviklingsbehov (mest modul 11 og 12) Afdække barrierer for implementering af nye sygeplejefaglige tiltag (mest modul 11 og 12) Typiske patientforløb/borgerforløb De indlagte patienter i afsnit O kan kategoriseres efter følgende: Alloplastikenheden / Det tværfaglige studieafsnit Elektive patientforløb: Knæ- og hoftealloplastikpatienter: Denne patientkategori har ofte et forløb med Oktober 2012 Side 6 af 18

7 tiltagende smerter i knæ eller hofte på grund af progredierende artrose. De henvises via egen læge til ambulatoriet, hvor det vurderes om operation er indikeret. De indstilles herefter til operation og indlæggelse i afsnit O. Patienterne indbydes til informationsdag i ugen op til operationen, hvor de modtager information om indlæggelsesforløbet af sygeplejersker, læger og terapeuter fra afsnittet. Patientkategorien følger et optimeret forløb og indlæggelsestiden varierer mellem ca. en til tre dage. Sygeplejen hertil er kompleks dels på grund af den korte indlæggelsestid. Det være sig præ- og postoperativt, i forhold til kvalme, smerter, mobilisering, blødning, kontakt til og koordinering med den primære sektor og tværfaglige samarbejdspartnere, rehabilitering, højt formidling- og undervisningsniveau i forhold til patienterne m.m. Akutte/ subakutte patientforløb: Patienter der har været udsat for et traume, hvor knogle- og bevægeapperatet er mest beskadiget. Ulykken kan f.eks. være sket ved trafikulykker, ulykker på arbejdspladsen eller i hjemmet. Det er ofte høj energi traumer. Disse patienter indlægges via ASA på Regionshospitalet Herning og overflyttes til Afsnit O når der er lavet en behandlingsplan. Det er meget individuelle forløb afhængig af hvilke skader der er sket og sygeplejen hertil bærer præg af dette. Eksempler herpå kan være: Smertebehandling, ernæring, mobilisering, sårpleje, i.v behandling, udskillelser, lejring, personlig hygiejne, autonomi og egenomsorg. Endvidere er psykisk pleje og formidling og undervisning, både til patient og pårørende også meget vigtige aspekter i sygeplejen. Patienter med håndledsfrakturer og seneskader hvor operation er påkrævet: Patienterne er oftest diagnosticeret af lægerne på ASA, oftest efter henvisning af egen læge efter fald. Der er af lægen vurderet, at operation er påkrævet for at bruddets stilling og derved funktion af håndleddet gøres bedst muligt. Patienterne indlægges herefter i afsnit O, hvor de som regel udskrives samme eller efterfølgende dag til videre opfølgning i ambulatoriet. Sygeplejerskernes arbejde hertil bærer præg af højt informations og undervisningsniveau, smertebehandling, koordinering med ortopædkirugisk ambulatorium og evt. den primære sektor m.m. Patienter med infektioner efter tidligere isættelse af knæ- eller hoftealloplastik. Af forskellige årsager er der gået infektion i cicatricen og/eller omkring protesen, således at indlæggelse med antibiotisk behandling er uundgåeligt. Indlæggelsesperioden kan variere meget afhængig af infektionens kompleksitet. Patienterne er oftest selvhjulpne, men den længerevarende indlæggelse og uvisheden om forløbet er en stor psykisk belastning for den enkelte og sygeplejen til disse type patienter handler meget herom. Endvidere færdigheder såsom CVK-pleje, observationer i forbindelse med antibiotika m.m. Patienter med luksationer som tidligere har fået isat en hoftealloplastik. Af forskellige årsager er protesen lukseret og en reponering i fuld anæstesi er nødvendig. Patienterne kan oftest gå hjem samme eller efterfølgende dag. Dagkirurgiske patientforløb: Patienter med carpaltunnelsyndrom, dupuytrens kontraktur, kikkertundersøgelse af knæled, hånded, fod og ankeloperationer. Disse patientkategorier har forløb med f.eks. Oktober 2012 Side 7 af 18

8 smerter, nedsat sensibilitet, bevægelighed og funktion pga. f.eks. sportsskader, andre traumer, genetisk arvelighed og overbelastning. De henvises af egen læge til ortopædkirurgisk ambulatorium hvor en speciallæge i ortopædi vurderer om operation er indikeret. De indstilles herefter til operation til dagkirurgiske forløb med indlæggelse i studieafsnittet eller alloplastikenheden. Sygeplejen hertil er kompleks pga. den korte indlæggelsestid. Patienterne følger et optimeret forløb med 3-4 timers indlæggelse. Sygeplejerskens arbejde kræver højt formidlings- og undervisningsniveau i forhold til patienterne, smertebehandling, tværfagligt samarbejde med læge og ergoterapeut, koordinering med ortopædkirurgisk ambulatorium og evt. den primære sektor. Hoftebrudsenheden Akutte/subakutte patientforløb: Patienter med hoftenære frakturer: Patienterne indlægges efter at have pådraget sig en hoftenær fraktur i forbindelse med fald. Det kan være fald i hjemmet, på fortove, til motion eller lignende. Oftest sker frakturen på baggrund af et lav energi traume og den til grund liggende årsag er for det meste osteoporose. Af samme grund er patienterne derfor oftest ældre kvinder. De opereres så hurtigt som muligt og indgår efterfølgende i et optimeret forløb, hvor der er et tæt samarbejde med plejepersonale, læger, terapeuter og tværsektorielle samarbejdspartnere. Indlæggelsestiden for denne patientkategori er ca. tre til ni dage. Sygeplejen bærer bl.a. præg af den enkelte patients eventuelle konkurrerende lidelser, præ- og postoperativ pleje, smerter, kvalme, ernæring, mobilisering og rehabilitering, egenomsorg, autonomi, formidling og undervisning, tværsektorielt samarbejde, kontakt til pårørende samt psykisk pleje. Patienter der ved fald har slået hoften uden der er en fraktur. Disse patienter kan have behov for indlæggelse til smertebehandling og mobilisering / konservativ behandling. De kan også have behov for planlægning af mere hjemmehjælp i hjemmet inden udskrivelse. Patienter med amputation af underekstremiteter: Den udløsende årsag til amputation er oftest senkomplikationer til diabetes eller ateriesklerose og deraf opstået iskæmi i underekstremiter. Patienterne har oftest været igennem et langt forløb med sår som er forsøgt ophelet via kontakt med hjemmesygeplejerske, sårambulatorie og karkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg. Ved indlæggelse i afsnittet undersøges hvilket niveau amputationen kan foretages på for at resultatet bliver så godt så muligt i forhold til patienten. Efter amputationen gennemgår patienterne et forløb, hvor der er et tæt samarbejde med plejepersonalet, læger, terapeuter og tværsektorielle samarbejdspartnere. Indlæggelsestiden varierer fra patient til patient og svinger mellem seks og fjorten dage. Sygeplejen til disse patienter spænder bredt og omhandler bl.a. smertebehandling (epiduralt som peroralt), ernæring, mobilisering, præ- og postoperativ pleje, sårpleje, sygepleje i forhold til konkurrerende lidelser. Endvidere er ændret kropsopfattelse og psykisk pleje også meget vigtige aspekter i sygeplejen. Patienter med sår som kræver indlæggelse. Der kan være til revision under anæstesi, opstart af VAC behandling eller gennemførelse af larvebehandling. Disse patienter følges tæt af sårlæge og Ortopædkirurgisk Ambulatorie. Indlæggelsestiden varierer afhængig af behov for sårbehandling. Oktober 2012 Side 8 af 18

9 Metoder i klinisk praksis Der arbejdes ud fra tildelt patientpleje. Det betyder at plejepersonalet får tildelt patient/flere patienter fra starten af vagten og varetager alt sygepleje omkring sin egen/egne patienter. Den studerende tilknyttes ligeledes egne patienter i samarbejde med plejepersonalet. Anvendte metoder: Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Kliniske metoder til vurdering af patienters psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I arbejdet for at sikre patienterne den optimale pleje og behandling arbejdes der kontinuerligt med Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Der udarbejdes standard- og procedurebeskrivelser ud fra referenceprogrammer og kliniske retningslinjer. Der er løbende forsknings- og udviklingsområder i afsnittet, som plejepersonalet er medvirkende i. Som studerende vil du også blive inddraget som f.eks. dataindsamler. Forskningsafsnit for muskel- og skeletsygdomme har bl.a. gennemført projekterne: Optimerede forløb for knæ- og hoftealloplastikpatienter. Projektet startede ud i 2005 og har siden slutningen af 2006 fungeret som standardforløb i afsnittet. Optimerede forløb for hoftenære frakturer. Projektet startede ud i efteråret 2007 og har siden slutningen af 2008 fungeret som standardforløb i afsnittet. Der arbejdes fortsat på at forbedre og udvikle forløbet. Publikationer og ph.d afhandlinger ses på ikationer Ortopædkirurgisk Afdeling har deltaget i forskningsprojektet: Opfattelser af smerteerfaringer blandt patienter samt sygeplejerskers håndtering heraf - set i et køns- og aldersperspektiv i sammenhæng med operation". Læs mere på Oktober 2012 Side 9 af 18

10 Aktuelt arbejdes der også på optimering af det tværfaglige læringsrum mellem studerende og elever på Afsnit O. Vejlederne arbejder på at fremme de tværfaglige læringsmuligheder i hverdagen og har derudover gennemført uger med særlig fokus på det tværfaglige samarbejde mellem studerende. Dette udviklingsarbejde vil fortsætte. Projektbeskrivelse for tværfagligt projekt kan ses hos klinisk vejleder. Ligeledes arbejdes med implementering af Model for praktisk færdighedsudøvelse i vejledningen af studerende og elever. Aktuelle forskningsprojekter kan ses på: %c3%a6rende+forskningsprojekter Derudover arbejdes der kontinuerligt med: Kontaktpersonprincippet Tildelt patientpleje Optimering af stuegangsform Tværfaglig konference Dokumentation af sygeplejen ud fra sygeplejeprocessen Sufficient ernæring vha. screening og kostregistrering NIP-projekt vedr. hoftenære frakturer Forebyggelse af tryksår Patientsikkerhed Sikker medicinering Smertebehandling Der er i afsnittet ressourcepersoner, hvis opgave er at være opdateret om og implementere nyeste viden indenfor det pågældende område. Liste over ressourcepersoner ses på opslagstavle i konferencerummet. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Gældende for studerende tilknyttet Hoftebrudsenheden og Alloplastikenheden: Vejledningen af studerende varetages af daglige vejledere og kliniske vejledere. Der er to kliniske vejledere til overordnet at varetage, koordinere og sikre kvaliteten af den kliniske undervisning og vejledning i Ortopædkirurgisk Afdeling. De deltager i ERFA møder og temadage med øvrige kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. De kliniske vejledere samarbejder med de kliniske sygeplejelærere og er Ortopædkirurgisk Afdelings nærmeste kontaktperson i forhold til VIA University College,. Der er en klinisk vejleder tilknyttet Alloplastikenheden og en klinisk vejleder tilknyttet Hoftebrudsenheden. De studerende tilknyttes hver sin kliniske vejleder. Den kliniske vejleder har 6 timer pr. studerende pr. uge alt incl. De kliniske vejledere tager så vidt muligt udgangspunkt i den enkeltes læringsstil og drøfter herud fra den kliniske periodes tilrettelæggelse med hver studerende. Der er gennem hele den kliniske periode et tæt samarbejde med den kliniske vejleder, hvor personlig og faglig udvikling, et trygt læringsmiljø og engagement i egen læring er nøgleord. Oktober 2012 Side 10 af 18

11 For at koordinere og integrere den teoretiske og den kliniske undervisning tager studiemulighederne udgangspunkt i de ortopædkirurgiske patientforløb og læringsmålene for det pågældende modul. Den kliniske periode kan ud fra ovennævnte ses i tre faser: Første fase indeholder introduktion til afdelingen, personalet, opgaverne knyttet til afdelingens patienter og studiebesøg. Anden fase er baseret på øvelse og en vis rutine med opgaverne. Tredje fase arbejdes der hovedsageligt selvstændigt med opgaverne. Den studerendes læring foregår i en proces, der finder sted i en kombination af læring på flere forskellige måder og den kliniske vejleder medvirker til at støtte denne proces med udgangspunkt i den enkelte studerende. Under hele klinikken vil den kliniske vejleder således, sammen med den studerende, organisere og planlægge forløbet ud fra målrettede og situationsbestemte læringssituationer opstået i praksis. Den studerende tilknyttes egen patient/ egne patienter sammen med kontaktspl. Der er ligeledes fokus på brug af medstuderende til at fremme egen og andres læring. Den studerende skal gerne blive en del af praksisfælleskabet på Afsnit O. Den studerende opfordres derfor til at deltage i fælles opgaver og rutiner incl. holde pause sammen med personalet. Den studerende opfordres til at deltage aktivt i faglige drøftelser, refleksioner og udviklingstiltag. Vejledningen af den studerende sker i et samarbejde mellem den studerende, plejepersonalet/daglige vejledere/ad hoc vejledere/kontaktspl og klinisk vejleder. Studieplansdrøftelse mellem den kliniske vejleder og den studerende foregår inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Dato for studieplansdrøftelse sendes til den studerende før studiestart. Den studerende møder velforberedt og skal bl.a. have gjort sig tanker ift. de aktuelle læringsmål. Hvordan skal målene forstås og hvordan vil du komme omkring målene på Afsnit O? Derudover skal eportfolio være ajourført dvs. den uddannelsesmæssig præsentation incl. aktulle faglige niveau og i den individuelle kliniske studieplan have udfyldt overordnede tanker og overordnet plan for perioden samt gerne have lavet udkast til fordeling af fokusområder i ugeplanerne. Der planlægges vejledningsseancer i plejen med klinisk vejleder. Den kliniske vejleder har fokus på før-, under- og/eller efter vejledning samt reflekterende spørgsmål. Gerne med udgangspunkt i den enkelte studerendes læringsstil. Det forventes at den studerende selv er opmærksom på at udnytte disse vejledningsseancer bedst mulig ved at planlægge opgaver der er aktuelle for læringsudbyttet og læringsstil. Tiderne for vejledningsseancer med klinisk vejleder er kendt ca. 1 uge før. Der planlægges ugentlig vejledning på kontor med den studerende og klinisk vejleder. (se særskilt ark på hjemmesiden) Det er formativ evaluering dvs. fremadrettet og udviklingsorienteret. Her evalueres ugens forløb, så den studerende bliver bevidst om egne kundskaber, færdigheder, egen læreproces og læringsudbytte. Derefter aftales fremadrettet hvad den studerende skal arbejde videre med og kommende fokusområder aftales. Der Oktober 2012 Side 11 af 18

12 planlægges hvordan der tages hensyn til den enkeltes læringsstil og ugeplanen udfyldes færdig. Den studerende møder velforberedt. Den studerende medbringer opdateret eportfolio, overvejelser om hvad den studerende har lært i ugens løb, evaluering af ugen og et udkast til næste uges ugeplan. Ugeplanen hænges efterfølgende op på afdelingens opslagstavle. Der afholdes midtvejs- og slutevaluering som er summativ evaluering. Datoerne aftales til studieplansdrøftelse. Midtvejsevaluering: Den studerende skriver sin evaluering af første del af perioden incl. hvor langt hun er kommet med de enkelte læringsmål ind i eventuel slutevaluering i den individuelle kliniske studieplan. Her skrives også plan for den sidste del af perioden. Det skrevne gennemgås og drøftes med klinisk vejleder. Efterfølgende underskriver klinisk vejleder det aftalte. Slutevaluering: Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende har afsluttet sin eportforlio med slutevaluering og beskrivelse af aktuelle faglige niveau. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema fra skolen og en evaluering til afdelingen. På modul 11 og 12 er et fokusområde en af de første uger farmakologi og medicinadministration. Formålet er, at den studerende efterfølgende selvstændig kan varetage og beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper med fokus på patientsikkerhed (se særskilt ark på hjemmesiden). Der tilbydes studiebesøg i Ortopædkirurgisk Ambulatorium, Modtagelsen og i Røntgen. Hvor det er relevant aftales studiebesøg i Forskningsafsnittet. Datoer aftales til studieplansdrøftelse. Den studerende må ligeledes følge en patient til operation på operationsstuen og opvågning, samt til andre undersøgelser efter aftale. Se særskilt ark for beskrivelse af studiebesøgene på hjemmesiden. Modulet har indbygget en fastlagt og en planlagt studieaktivitet og afsluttes med en intern klinisk prøve. Se modulbeskrivelsen og afsnittet Bestemmelser vedrørende studieaktivitet Den studerendes mødetider tilrettelægges i samarbejde med den kliniske vejleder og plan/fordeling hænger i fælles studierum. Det er mange læringsmuligheder hele døgnet alle dage på Ortopædkirurgisk Afdeling. Derfor er det en selvfølge at den studerende studerer i dagvagt, aftenvagt, weekendvagt og evt. nattevagt for at komme omkring de forskellige læringsmuligheder og døgnrytmen i patientforløbene. Den studerendes mødetider planlægges ift. læringsmuligheder og muligheder for vejledning. Gældende for det tværfaglige studieafsnit Der er en klinisk vejleder til overordnet at varetage, koordinere og sikre kvaliteten af den kliniske undervisning og vejledning for sygeplejestuderende i det tværfaglige studieafsnit. Den kliniske vejleder deltager i ERFA møder og temadage med øvrige kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. De kliniske vejledere samarbejder med de kliniske sygeplejelærere og er Ortopædkirurgisk Afdelings nærmeste kontaktperson i forhold til VIA University College,. Oktober 2012 Side 12 af 18

13 Der er derudover 4 sygeplejersker fastansat i det tværfaglige studieafsnit, som alle er uddannet kliniske vejledere. For at koordinere og integrere den teoretisk og den kliniske undervisning tager studiemulighederne udgangspunkt i udvalgte ortopædkirurgiske patientforløb samt læringsmuligheder i det tværfaglige studieafsnit udarbejdet af Arbejdsgruppen fra samarbejdsgruppen mellem studieafsnittet og de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser i VIA University College,, der tager udgangspunkt i de 5 sundhedsfaglige roller for de sundhedsfaglige uddannelser. Læringsmuligheder.pdf De studerende tilknyttes et tværfagligt team bestående af medicin-, fysio- og ergoterapeutstuderende. Den studerendes læring foregår i en proces, der finder sted i en kombination af læring på flere forskellige måder og den kliniske vejleder medvirker til at støtte denne proces med udgangspunkt i den enkelte studerende. I klinikken vil den kliniske vejleder, sammen med den studerende, organisere og planlægge forløbet ud fra målrettede og situationsbestemte læringssituationer opstået i praksis. Refleksionsprocesser anvendes både mono- og tværfagligt i forbindelse med det daglige arbejde. Evaluering og feedback gives af den kliniske vejleder, kliniske vejledere fra de andre faggrupper og de faste sygeplejersker der arbejder i studieafsnittet. Den studerende introduceres til det tværfaglige studieafsnit af sygeplejerskeuddannelsen VIA University College,. Den studerende modtager en mail med mødetider for forløbet i det tværfaglige studieafsnit af uddannelseskonsulenten i det tværfaglige studieafsnit, Flemming Jacobsen. Den kliniske vejleders funktion i det tværfaglige studieafsnit: Sikre at den studerende introduceres til den kliniske undervisning i studieafsnittet. Tilrettelægge den studerende kliniske periode i samarbejde med den studerende med udgangspunkt i modulbeskrivelsen for 11 eller 12 modul og den individuelle kliniske studieplan I samarbejde med den studerende at udvælge læringssituationer ud fra de aktuelle muligheder Vejledning af den studerende, herunder før-, under- og eftervejledning Rådgive og vejlede det øvrige personale i uddannelsesmæssige spørgsmål. Forventninger til den studerende Forventninger til studerende tilknyttet Alloplastikenheden og Hoftebrudsenheden: Forventninger til studerende inden start af klinisk undervisningsperiode: Præsentation med billede sendes til klinisk vejleder. Skriv gerne personlige og faglige erfaringer samt forventninger til perioden. Bruges til at hænge på personalets opslagstavle. Oktober 2012 Side 13 af 18

14 Have læst modulbeskrivelsen Have læst generel klinisk studieplan for Ortopædkirurgisk Afdeling Have læst relevant materiale på hjemmesiden: /studerende,+elever+og+praktikanter/sygeplejestuderende Have skrevet sine forventninger til perioden ned Have opdateret sin eportfolio og inviteret klinisk vejleder Svare på mail og stille evt. spørgsmål til klinisk vejleder Forventninger til studerende undervejs i den kliniske undervisningsperiode: Betragte hver dag på afsnittet som en enestående mulighed for at lære Kende sit læringsfokus og selv være aktiv, positiv og opsøgende for læringsmuligheder (bruge ugeplanen aktivt) Selv være aktiv i samarbejdet med daglig vejleder incl. læringsfokus, afklare rollefordeling, evaluering og plan for den enkelte dag Deltage positivt i praksisfællesskabet Se og bruge medstuderende og elever som læringsressourcer Tage ansvar for studieaktiviteterne Overholde indgåede aftaler Hænge den aktuelle ugeplan op på opslagstavlen, så den er tydelig for alle Være forberedt til vejledning i plejen og vejledning på kontor med klinisk vejleder. Se særskilt ark Være aktiv i evaluering af læringsudbytte, læreproces og opnået kompetenceniveau Evaluere og udvikle på vejledningstilbuddene Syge- og raskmelde sig hurtigst muligt til Alloplastikenheden/Hoftebrudsenheden Læse litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgive og formidle viden fra selvvalgt litteratur Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler Dokumentere læst litteratur i den individuelle studieplan Samarbejde med klinisk vejleder og se klinisk vejleder som en hjælper i læreprocessen Forventninger til den studerende tilknyttet det tværfaglige studieafsnit Have læst modulbeskrivelsen Have læst generel klinisk studieplan for Ortopædkirurgisk Afdeling/Det tværfaglige studieafsnit Have læst relevant materiale på hjemmesiden: %c3%a6rfagligt+studieafsnit Positiv tilgang i praksisfællesskabet med de forskelligheder I kommer med Forholde sig åben for nye læringsmuligheder og arbejdsmetoder Medvirke til at evaluere og give feedback i eget tværfaglige team Ansvar for egen uddannelse Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Anne-Mette Høgedal Tilknyttet Alloplastikenheden. Oktober 2012 Side 14 af 18

15 Sygeplejefaglige kompetencer: Uddannet som sygeplejerske fra Ringkøbing Amts Sygeplejeskole, nov Suppleringsuddannelse til professionsbachelor i sygepleje, maj 2003 M32 (almen medicinsk afd.), Lemvig Sygehus, feb O2 (Ortopædkirurgisk afd.), Sygehus, marts-juli 2003 M2 (Lungemedicinsk afd.), Sygehus, aug.-dec O (Ortopædkirurgisk afd.), Sygehus, jan Pædagogiske kompetencer: Fungeret som klinisk vejleder i barselsvikariat: Ortopædkirurgisk klinik,, sep august 2007 Fast klinisk vejleder fra september 2008 på Ortopædkirurgisk Afdeling, Er i gang med sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk vejledning og sundhedsformidling Anette Sønderby Tilknyttet Hoftebrudsenheden. Sygeplejefaglige kompetencer: Uddannet som sygeplejerske fra Ringkøbing Amts Sygeplejeskole, maj 2002 Suppleringsuddannelse til professionsbachelor i sygepleje, maj 2003 Primærsygeplejerske i Herning kommune, juni- nov 2002 Basisygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afd. T2, Regionshospitalet Herning fra dec Sygeplejerske med klinisk vejleder funktion, Ortopædkirurgisk Afdeling fra feb Pædagogiske kompetencer: Klinisk vejleder fra februar 2008 på Ortopædkirurgisk Afdeling, først på Regionshospitalet Herning og fra marts 2011 på Fuld sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk vejledning og sundhedsformidling, afsluttet sommer 2011 Kursus i coachende kommunikation, april 2010 Underviser i kursus i daglig vejledning fra Fagansvarlig for erhvervspraktikanterne fra de gymnasiale uddannelser fra Britta Pape. Tilknyttet det tværfaglige studieafsnit. Sygeplejefaglige kompetencer: Uddannet som sygeplejerske fra Vestsjællands Amts Sygeplejeskole, november 1996 Sygeplejerske på Ortopædkirurgisk afd. O, fra dec dec.1999 Pædagogiske kompetencer Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion, Ortopædkirurgisk afd. O, Regionshospitalet jan aug Oktober 2012 Side 15 af 18

16 Sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion i det tværfaglige studieafsnit, Ortopædkirurgisk afd. O, regionshospitalet aug Sundhedsfaglig diplomuddannelse 2008 Ledelsesmæssige kompetencer: Specialeansvarlig sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion i det tværfaglige studieafsnit, ortopædkirurgisk afd. O, Grundlæggende lederuddannelse, UCH uddannelsescenter 2010 Værdibaseret lederuddannelse, UCH uddannelsescenter 2011 Kursus i Good Clinical Practice (GCP) for projektpersonale Projektansvarlig for forskningsprojekter i afdelingen fra: skeletsygdomme, Ortopædkirurgisk afd.,. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Læst litteratur skrives i den individuelle kliniske studieplan. Se aktuel pensumliste på erende,+elever+og+praktikanter/sygeplejestuderende/introduktionsmateriale Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Gældende for studerende tilknyttet Hoftebrudsenheden/ Alloplastikenheden: At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen se nedenfor) Deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse (se nedenfor) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio Anvender og ajourfører de relevante elementer i e-portfolio. Skal deltage i klinisk undervisning minimum gennemsnitlig 30 timer pr. uge Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Se modulbeskrivelse og nedenstående. Oktober 2012 Side 16 af 18

17 Beskrivelser af lokale aftaler ift. studieaktiviteter og intern klinisk prøve: Planlagt studieaktivitet: Seminar Et seminar er en læringsmetode med gruppebaseret refleksion. På seminaret diskuteres og nuanceres patientforløb, tema, praksissituation, sygeplejefaglig problemstilling, etisk dilemma mv. udvalgt af den studerende. Den studerendes valg skal afspejle tema og læringsudbytte for det aktuelle modul. I refleksionerne inddrages praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. I seminaret deltager sygeplejestuderende på samme niveau fra Afsnit O, klinisk vejleder, underviseren fra sygeplejeskolen og evt. andre sygeplejersker og studerende. Seminaret afvikles på klinisk vejleder kontor eller i konferencerummet Dato for seminar aftales til studieplansdrøftelse, afvikles før Udvikling af klinisk sygepleje Se derudover bilag 2 i modulbeskrivelsen Planlagt studieaktivitet: Udvikling af klinisk sygepleje Se beskrivelse af denne studieaktivitet i bilag 3 i modulbeskrivelsen Fremlægningen foregår i konferencerummet, hvor andre studerende, klinisk vejleder og så mange som mulig af afdelingens plejepersonale deltager. Den/de studerende er ordstyrer og skal medtænke didaktiske overvejelser i fremlægningen I Intern klinisk prøve Modul 11: Kompleks klinisk virksomhed Prøven er en individuel klinisk prøve i sygepleje og er beskrevet i bilag 1 i modulbeskrivelsen. Den interne prøve afvikles inden for de sidste to uger af den kliniske undervisningsperiode. Dato og tidspunkt aftales mellem de involverede parter i starten af den kliniske undervisningsperiode. Før prøven afvikles spørgetime og en prøve prøve efter aftale med klinisk vejleder. Udgangspunktet for prøven er en eller flere patienter valgt af den kliniske vejleder. Om muligt gøres den studerende bekendt med valget af patienter dagen før prøven. Typisk vil første delprøve forløbe over 2-3 timer. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig. Oktober 2012 Side 17 af 18

18 Ortopædkirurgisk Afdeling,, Oktober 2012, klinisk vejleder Anette Sønderby. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Oktober 2012 Side 18 af 18