Jordbrug og oplevelsesøkonomi
|
|
- Sofia Mortensen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jordbrug og oplevelsesøkonomi Kompetencekrav og uddannelsesbehov knyttet til oplevelsesøkonomi i jordbrug Maj 2011
2
3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og baggrund Metode og datakilder Oplevelsesøkonomi og jordbrug Oplevelsesøkonomien Oplevelser i jordbruget Afgrænsning Tendenser og udviklinger Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Arbejdsopgaver og kompetencekrav Innovation - udvikling af produkter og oplevelser Fremstilling og forarbejdning af produkter Administration og ledelse Service Mange kompetencer i spil Uddannelsesdækning Målgrupper for uddannelse Kompetencebehov og de eksisterende uddannelser Rammer for dækning af uddannelsesbehov Erhvervsuddannelser med oplevelsesøkonomi Vigtigste uddannelsesbehov Videre overvejelser om uddannelsesdækning Videre- og efteruddannelse Opmærksomhedspunkter En vækstbranche med store kompetencebehov Innovation skal være en livsstil Professionalisering kan være en vækstdriver Tre forslag til uddannelsesdækning Bilag iii
4
5 1. Indledning Her præsenterer New Insight i samarbejde med Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Analysen er gennemført for Undervisningsministeriet under puljen om central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelsesområdet til de faglige udvalg og sekretariaterne. 1.1 Formål og baggrund Med udgangspunkt i ønsker fra Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser er der for Undervisningsministeriet gennemført en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Formålet med analysen er at afdække, om der er behov for en ny erhvervsuddannelse, trin eller specialer inden for jordbrugsuddannelserne med særlig fokus på oplevelsesøkonomien. Analysen afdækker, om de oplevelsesøkonomiske aspekter kan dækkes via en udvikling af de allerede eksisterende erhvervsuddannelser på området, eller behovet peger mere i retning af en ny oplevelsesorienteret erhvervsuddannelse. Desuden afdækker analysen karakteren og kravene, der er knyttet til den medarbejderdrevne og/eller brugerdrevne innovation, der ofte vil indgå i produktudviklingen. Analysen afdækker således, om der grundet ændringer i jobfunktionerne er behov for andre og nye kompetencer, og hvordan disse kan uddannelsesdækkes. Baggrunden for analysen skal bl.a. findes i en stigende efterspørgsel fra såvel elever som arbejdsgivere til udvalget omkring elevpladser i virksomheder, som ikke umiddelbart direkte kan relateres til de eksisterende uddannelser, men er virksomheder, der er kendetegnet af oplevelsesøkonomiske elementer. Analysens konklusioner giver grundlag for en vurdering af, om der er behov for en ny uddannelse inden for jordbrugsområdet eller justeringer af de eksisterende uddannelser på området. Ydermere er oplevelsesøkonomien i fokus i debatten om vækst og innovation i Udkantsdanmark. Analysen er blevet til i samarbejde mellem New Insight og sekretariatet for Jordbrugsuddannelser, som bl.a. har medvirket til: Identifikation af respondenter til interview og casebesøg Bidraget med materiale til den indledende desk research Deltaget i fokusgruppe og workshop Desuden har det faglige udvalg for den merkantile uddannelse til eventkoordinator deltaget i analysen bl.a. i workshoppen. Analysen er udarbejdet af Louise Kjeldsen, Mette Louise Pedersen og Martin Liebing Madsen. 1.2 Metode og datakilder Herunder gennemgås kort de datakilder og metoder, som analysen er baseret på. 1
6 1.2.1 Desk research Der er foretaget et studie af eksisterende litteratur om oplevelsesøkonomi og særlig i relation til jordbruget. Materialerne omfatter bl.a. forskningsnotater og afhandlinger, analyser og undersøgelser gennemført af fx videnscentre. Litteraturen bidrager med et overblik over området og den udvikling, som bl.a. jordbrugsområdet har gennemgået mod mere oplevelsesøkonomi Interview med ressourcepersoner Analysen er blevet indledt med interview med ressourcepersoner inden for såvel oplevelsesøkonomi som jordbrug. Interviewene har bidraget med viden omkring tendenserne inden for oplevelsesøkonomien og har også givet indsigt i de forventede fremtidige udviklinger. Endelig er der gennemført enkelte afsluttende interview, som har haft til formål at få verificeret analysens centrale pointer. Der er gennemført interview med syv ressourcepersoner fra bl.a. videnscentre, organisationer, forskningsmiljøer mv. Temaerne for interviewene omfatter bl.a.: Oplevelsesøkonomien generelt og i jordbrug. Det gælder bl.a. forståelse af oplevelsesøkonomien i relation til jordbrug, og koblingen mellem oplevelser og jordbrug. Kendetegn ved jordbrug med oplevelser. Herunder bl.a. karakter af jordbrug og oplevelse samt baggrund for at inddrage oplevelser. Det økonomiske aspekt, herunder hvilke økonomiske aspekter der indgår i såvel etableringen som driften af oplevelser. Det beskæftigelsesmæssige potentiale. Interviewene berører omfanget af job knyttet til oplevelserne i jordbruget Casebesøg Der er foretaget en række casebesøg. Casene er udvalgt, så der er en vis spredning i karakteren af oplevelserne, typen og størrelsen af jordbruget og geografisk placering osv. Tabellen herunder præsenterer kort de besøgte jordbrug, kendetegn og geografisk lokalitet. Tabel 1.1: Oversigt over casene Landsdel Midtjylland Midtjylland Midtjylland Midtjylland Nordjylland Fyn Fyn Kort præsentation af case Konventionelt fuldtidslandbrug, hvor der dyrkes jord og dyr. Der er etableret et mølleri på gården, som maler mel til eget bageri. Foruden brød sælges mel, eget kød og andre produkter i relation til egne råvarer. Konventionelt landbrug med ca. 100 malkekøer. Har bondegårdsferie samt produktion af is af eget mælk. Gårdbutik, hvor eget is og kød samt andre lokale produkter sælges. Økologisk fuldtidslandbrug med dyr og drift af marker. Ved siden af landbruget har gården en række oplevelsesbaserede aktiviteter: ferielejligheder, lejrplads, økologisk skolegård og årlige arrangementer hvor køer sættes på græs. Gartneri. Dyrkningsfællesskab med tre gårde. Foruden produktion af råvarer har de en gårdbutik, hvor de sælger deres varer ligesom der er en lang række aktiviteter på deres hjemmeside, hvor brugere kan finde informationer og viden om deres produkter og madlavning. Fuldtidsjordbrug med dyr og produktion af foder. Desuden en jagtfarm, hvor der arrangeres jagt og guidede ture. Der er også etableret et museum på gården. Konventionelt landbrug der dyrker jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugterne bruges til pluk-selv, salg i egen gårdbutik og til gårdens mosteri. Der forarbejdes desuden frugt fra andre frugtavlere. Bisonfarm med 400 okser. Ved siden af landbruget drives en restaurant og en gårdbutik. Bison-oksen er hovedtemaet i landbruget, gårdbutikken og restauranten, som også danne ramme om selskaber og firmaarrangementer. 2
7 Fyn Fyn Fyn Lolland Lolland Lolland Sønderjylland Storkøbenhavn Vestsjælland Nordsjælland Kilde: New Insight Fuldtidslandbrug knyttet til gods. Der er desuden etableret udlejning af huse på grunden, campingplads og aktiviteter ved søen. Park etableret på en gammel familieejendom, hvor der drives både landbrug og skovbrug. Det er en klatrepark med en alternativ udnyttelse af ejendommens skovareal. Desuden mulighed for overnatning og madlavning i naturen. Konventionelt fuldtidslandbrug med svin. Ved siden af landbruget har de etableret tre fiskesøer, hvor folk fisker, tilbereder fiskene. Der er desuden mulighed for overnatning. Der er rundvisninger på gården og ridning og rideskole. Deltidslandbrug beliggende i Naturpark. På gården er der etableret besøgscenter, gårdbutik og mulighed for at se ørne. Desuden tilbyder gården overnatning, ridning mv. Landbrug med cider og mostproduktion samt bondegårdsferie. Der er etableret en gårdbutik, hvor most og cider sælges. Deltidslandbrug med bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner. Det er også en social virksomhed, hvor unge aktiveres på gården. Hobbylandbrug med et besøgslandbrug med forskellige dyr og bondegårdsferie, hvor alle måltider serveres samt festlokaler og kursusfaciliteter. Socialøkonomisk virksomhed, som kommunen anvender til at løse opgaver inden for beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje. Gården driver en økologisk landbrugsproduktion. Aktiviteterne omfatter bl.a. markbrug, naturpleje, dyrehold, grøntsager, gårdbutik, traktørsted, kaperkørsel og kantine. Økologisk fuldtidsjordbrug med kødproduktion og en gårdbutik, hvor kødet sælges. Gården leverer desuden kød og mad til private, kantine, restauranter mv. Fritidslandbrug, der har etableret et besøgslandbrug for institutioner og familier, hvor der også er mulighed for at afholde arrangementer og overnatning. Besøgslandbruget består af almindelige husdyr som geder, får, høns, grise, køer, heste og ænder. Alle virksomhederne undtagen to er blevet besøgt (de to resterende er blevet interviewet over telefonen). Virksomhedsbesøgene har fokuseret på at indsamle viden om dels jordbruget, dels oplevelserne knyttet hertil 1. Casene er udvalgt i tæt samarbejde med Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser. Det viste sig en smule vanskeligere at finde casene end oprindelig forventet. Det var det bl.a., fordi besøgene var henlagt til vinterperioden, hvor flere steder var lukket for gæster. Besøgene er foretaget i perioden december februar Fokusgruppeinterview Der er gennemført et fokusgruppeinterview, hvor udviklingen inden for oplevelsesøkonomien er blevet fremlagt og diskuteret med en række videnspersoner. Jf. ansøgningen skulle der være gennemført to fokusgrupper, men afbud gjorde, at de to blev lagt sammen til en. Ressourcepersonerne i fokusgruppen diskuterede de foreløbige fund og kom med input til udviklingen og betydningen i forhold til (ændrede) kompetencekrav Workshop Der er blevet gennemført en workshop med deltagelse af en række ressourcepersoner. Workshoppen fokuserede på, om der er gab mellem det udbud, der findes og de kompetencebehov, der efterspørges. På workshoppen blev der udviklet forskellige forslag til fremtidig uddannelsesdækning. 1 Se bilag for spørgeramme til casebesøgene. 3
8 4
9 2. Oplevelsesøkonomi og jordbrug I dette kapitel kortlægges den overordnede ramme for oplevelsesøkonomien. Vi afdækker definitioner og forklaringer af begrebet og præciserer, hvordan oplevelsesøkonomien i relation til jordbrugene og uddannelse kan opfattes. 2.1 Oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomi er betegnelsen for en udvikling, hvor kreative erhverv, kultur og oplevelser har en hovedrolle 2. Der findes en række definitioner på oplevelsesøkonomi. Fælles er, at oplevelser betragtes som kilde til værdiskabelse for virksomheder. Oplevelser tillægger en særlig værdi, idet de stimulerer forbrugeres følelser og sanser og på den måder engagerer og involverer forbrugere i de produkter eller services, som de køber. Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer oplevelsesøkonomi som: Økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi 3. Det sætter fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhverv er de erhverv, som lever af at sælge oplevelser, og hvor oplevelsen er den primære funktion ved produktet. Det at producere, formidle og kommercialisere oplevelser er kernen for værdiskabelse for virksomhederne i disse erhverv. En central pointe i Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse er, at det ikke alene er de kreative erhverv eller oplevelseserhvervene, der er en del af oplevelsesøkonomien, men også det øvrige erhvervsliv. Jon Sundbo underbygger denne pointe, idet han mener, at oplevelser i stigende grad opfattes som noget, der ikke bare leveres i bestemte sektorer som turisme og kultur, men at oplevelser knyttes til services og varer både inden for industrien og servicesektoren. Han definerer oplevelser som tillæg til service og varer. 4 Ved at tilføje en historie eller en fysisk oplevelse til et produkt skaber man et tillæg, der gør varen mere attraktiv. Ifølge Sundbo er det ligeledes en central pointe, at forbrugerne, som følge af en øget materiel velstand, i stadig højere grad efterspørger oplevelser. Det bredere fokus på oplevelser anlægger REG LAB 5 også i deres analyse, som fokuserer på øvrige erhvervs relationer til oplevelsesøkonomi. REG LAB arbejder med begrebet oplevelsesbaseret forretningsudvikling, og det definerer de således: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er virksomheders anvendelse af oplevelser som strategisk værktøj til at skabe værdi i interne og eksterne aktiviteter og processer. 6 2 Jørgen Ole Bæreholdt og Jon Sundbo (Red.): Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug og kultur. Forlaget samfundslitteratur, Vækst via oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Jon Sundbo: Oplevelsesøkonomi og regional udvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsens vidensbank, REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,
10 Nedenstående figur illustrerer, hvordan oplevelser kan fungere som økonomiske værdiskabere. Figur 2.1: De led i en værdikæde, hvor oplevelser kan bruges som værdiskaber Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vækst via oplevelser en analyse af Danmark I oplevelsesøkonomien, 2008 Produktet er en oplevelse: det primære produkt/service er en oplevelse som f.eks. en film. Oplevelser integreret i produktet: oplevelsen bygges ind i produktet/serviceydelsen. Oplevelser i HR, organisation og ledelse: oplevelser bruges til at understøtte intern udvikling. Oplevelser i salg og markedsføring: anvendelse af oplevelser i salg f.eks. i form af storytelling, events, produktlancering mv. Oplevelser som tillægsydelse: tillægsydelse til kerneprodukt f.eks. eksklusive tilbud til kunder. Oplevelsen vil nogle gange være et selvstændigt sekundært produkt. På tværs af definitioner er der således enighed om, at oplevelsesøkonomien uanset form og placering bidrager med en særlig værdi til et produkt. Oplevelsesøkonomien tilføjer eller skaber en ekstra værdi til et produkt eller skaber muligheden for at produktliggøre oplevelser, der ellers ingen økonomisk værdi har. I det nedenstående vil vi konkretisere dette yderligere i relation til jordbruget. 2.2 Oplevelser i jordbruget At klappe en gris, malke en ko eller få lov til presse sin egen most - det er alle oplevelser, som findes rundt omkring i danske jordbrug, og som man i større og større grad inddrager i oplevelser til kunderne. 6 REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,
11 I tilknytning til figuren i sidste afsnit kan oplevelserne i jordbruget identificeres i flere forskellige led af værdikæden. Tabellen herunder illustrerer forskellige typer af oplevelser. Typologien er inspireret af Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet, som har udarbejdet en typologi over landboturisme. I nedenstående har vi uddybet typologien til at omfatte alle de former for oplevelser, som denne analyse har kortlagt. Tabellen er opdelt i forhold til type af oplevelse og kendetegn ved de lokaliteter, hvor oplevelserne finder steder. Tabel 2.1: Eksempler på oplevelser i jordbruget Kendetegn ved lokaliteten Ikke jordbrugs-relaterede oplevelser (kan fx foregå på et nedlagt jordbrug) Kan foregå på et aktivt jordbrug dog uden kontakt mellem gæst og jordbrug Aktivt jordbrug med indirekte kontakt Aktivt jordbrug men med iscenesat kontakt (dvs. kontakten er arrangeret og demonstrerer hverdagen) Aktivt jordbrug med direkte kontakt Oplevelse Wellness Indkvartering Sport/events Fest Kursus Fiskeri Jagt Naturoplevelser Legeplads Klatrepark Ferieboliger Gæsterne er typisk i kontakt med produkter eller medarbejdere i forbindelse med: Overnatning med måltider Plukke frugt/ blomster Gårdbutik/ stalddørsbutik Bespisning/ gastronomi Bondegårdsferie Besøgslandbrug Fremvisning af dyr, såvel almindelige husdyr som særlige dyr, fx bison, hjorte, vildsvin osv. Følge hverdagen på gården Bondegårdsferie Guidede ture Lokale markeder Indgår i dagligdagsopgaver og aktiviteter: Malkning Høst og evt. forarbejdning Aktiv bondegårdsferie Kilde: New Insight A/S Social farming Som tabellen viser, er oplevelserne i forskellig grad knyttet direkte eller indirekte til jordbruget. Overordnet kan typerne af oplevelser opdeles i oplevelser knyttet til den primære jordbrugsmæssige drift, eller oplevelser udviklet til lokaliteterne, målgruppen eller andet, men som ikke direkte er knyttet til et jordbrug. Figuren herunder viser bredden i oplevelserne. Den illustrerer bredden i de jordbrug, som har oplevelser samt typen af faglig baggrund. Den vandrette akse illustrerer den faglige baggrund blandt (typisk) ejerne af lokaliteten, mens den lodrette akse viser omfanget af ansatte. 7
12 Figur 2.2: Typer af oplevelser fordelt på kendetegn Fuldtidslandbrug med jagt og naturguide Flere ansatte Mølleri Bisonfarm Anden faglig baggrund Jordbrugsfaglig baggrund Hobbylandbrug med besøgsgård Få eller ingen ansatte Økologisk landbrug med bl.a. feriebolig og økologisk skolegård Kilde: New Insight A/S baseret på casebesøg Som eksemplerne viser, er der identificeret såvel cases, hvor ejeren har en jordbrugsfaglig baggrund som cases, hvor dette ikke er tilfældet. I et uddannelsesperspektiv er det som udgangspunkt den første gruppe af ejere/beskæftigede, som er interessante for denne analyse. Eksempel på oplevelsesøkonomi - Frugtplantage og mosteri Der dyrkes jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugter bruges både til pluk-selv, sælges i gårdbutikken og til mosteriet. De forarbejder selv frugten til most både deres egne frugter og så moster de også for andre frugtavlere. Startede for ti år siden, hvor meningen var, at de ville masseproducere og sælge til distributører. Men de kunder, der altid havde kommet, blev ved med at komme og gårdbutikken er i dag det centrale for stedet. New Insight A/S baseret på casebesøg Kendetegn ved jordbrugene Casebesøgene har vist, at oplevelsesøkonomien er udbredt til mange dele af jordbruget. Der er således både små og store bedrifter, som har oplevelser tilknyttet. De små hobby- og fritidslandbrug har ofte en anden form for erhverv ved siden af selve jordbrugsdriften. Det er typisk det, der ændres, når der udvikles oplevelser. Overordnet kan der identificeres to typer af ejere: Projektmageren typisk har vedkommende ikke en jordbrugsfaglig baggrund, og der er sjældent tale om et traditionelt landbrug, men en lille produktion og få dyr. Det primære er oplevelsen og udviklingen af oplevelserne. Landmanden vedkommende er jordbrugsuddannet. Det konventionelle landbrug/jordbrug har en central rolle. Oplevelser tilføjes for at tjene ekstra eller for at lave noget anderledes i hverdagen. 8
13 Jordbruget som branche er kendetegnet ved en meget høj andel af selvstændige sammenlignet med andre brancher. Hver anden i jordbruget er selvstændig, mens det kun gælder for syv pct. i samtlige brancher. Figur 2.3: Beskæftigede fordelt på typer Fordeling af typer af beskæftigede 100% 90% 80% 70% 48,0 60% 50% 40% 92,8 3,3 30% 20% 10% 0% 48,6 0,2 7,0 Samtlige brancher Jordbruget Branche Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Øvrige lønmodtagere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, RAS9. Jordbrug er defineret som landbrug, skovbrug og gartneri Arbejdskraft Analysen viser, at inddragelse af oplevelser i jordbruget primært medfører ændrede arbejdsopgaver for den eksisterende arbejdskraft og kun i begrænset omfang fører til egentlig merbeskæftigelse. Dette diskuteres andetsteds i analysen. Eksempel på oplevelsesøkonomi - besøgscenter Bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner mv. Sidste år havde stedet omkring besøgende, hvilket svarer til 230 besøgende pr. uge. Er endvidere ved at starte en historisk frugtplantage og vil gerne have tilknyttet forskellige egnsretter til. New Insight A/S baseret på casebesøg Den type af arbejdskraft, som er tilknyttet, kan imidlertid ændre karakter enten ved at der sker reelle udskiftninger i personalet, eller ved at det eksisterende personale tilegner sig nye kompetencer. Tabellen herunder opstiller centrale jobfunktioner, som er identificeret i oplevelsesøkonomien på jordbrugene. Funktionerne er opdelt i forhold til arbejdsområde. I virkeligheden er jobs altid sammensat af flere forskellige jobfunktioner. 9
14 Tabel 2.2: Jobfunktioner i jordbrug med oplevelsesøkonomi Jordbrugsproduktion Fremstilling Administration Salg og service Landmand Bager Marketing Butiksassistent Dyrepasser Kok Økonom Naturguide / -vejleder Skovassistent Slagter Regnskabsmedarbejder Guide - besøgsgård Jæger Mosterimedarbejder Leder Tjener Frugtavler Mejerist Afrydder Landbrugsmedarbejder Rengøringsassistent Maskinfører Teknisk servicemedarbejder Gartner Dekoratør Skov- og naturtekniker Ufaglærte (bl.a. også deltidsansatte og sæsonansatte) Kilde: New Insight Eksempel på oplevelsesøkonomi - økologisk skolegård Slægtsgård som i 1996 bliver omlagt til økologisk gård. Hovedproduktionen på bondegården er 250 økologiske malkekøer med opdræt. Nu har gården bl.a. økologisk skolegård og ferieboliger. Oplevelserne blev etableret, fordi familieliv med små børn ikke kunne kombineres med, at begge forældre arbejdede med drift af gården. Generelt har gården oplevet vækst der er blevet ansat flere i de sidste par år New Insight A/S baseret på casebesøg Eksempel på oplevelsesøkonomi - fiskesøer Fuldtidsjordbrug med svin. Begge voksne i familien er landbrugsuddannet. På grunden er der tre søer, hvor folk kan komme og fiske og tilberede fiskene. Der er etableret mulighed for overnatning ved søen, og der afholdes forskellige firmaarrangementer. Derud ver har man etableret en rideskole. New Insight A/S baseret på casebesøg Overvejelser om inddragelsen af oplevelsesøkonomi Inddragelse af oplevelsesøkonomi i jordbruget sker af mange forskellige årsager og overvejelser. Fælles er dog, at man etablerer oplevelsen for at tjene penge det kan enten være, fordi man ikke har mulighed for at tjene samme eller flere penge inden for ens traditionelle felt, fordi man ønsker at tjene penge på anden vis eller noget tredje. De mest gængse baggrunde for etablering er bl.a.: Fysisk nedslidning Ønske om at tjene penge på anden vis Ægtefælle ønsker at udnytte mulighederne for nye oplevelser For at fortælle den gode historie - økologi, dyrevelfærd Interesse Etablering af social virksomhed 7 7 Baseret på casebesøgene. 10
15 Økonomien afgjorde oplevelserne Slægtsgård med ca. 100 malkekøer. For ca. ti år siden var der ønske om at udvide bestanden, men de kunne ikke få finansieringen på plads. Derfor valgte de i stedet for at starte bondegårdsferier. I dag har de såvel gårdbutik som eget ismejeri. På gården er der bred enighed om, at hvis de skal udvide igen, så skal det ikke være med flere køer men med flere oplevelser. New Insight A/S baseret på casebesøg 2.3 Afgrænsning I relation til jordbruget afgrænser vi denne analyse fra de oplevelser, der alene er knyttet til en lokalitet, der kan falde inden for jordbruget, men hvor udførelsen af oplevelsen (og/eller de øvrige arbejdsfunktioner på lokaliteten) ikke kræver nogen teknisk-faglige jordbrugsrelaterede kompetencer. Fx overnatninger på nedlagte landbrug eller fritidslandbrug mv., hvor oplevelsen kun er selve overnatningen, og der fx ikke er dyr, natur, produktion eller andet jordbrugsorienteret tilknyttet oplevelsen. Det betyder også, at udbyderen af oplevelserne (typisk ejeren af stedet) gerne skal have en jordbrugsfaglig uddannelse eller realkompetencer, der er knyttet til faget. Denne afgrænsning sker, fordi fokusset i denne analyse er kompetencer i forlængelse af eller som element af jordbrugsuddannelserne. Ligeledes har vi besluttet ikke direkte at inddrage opgaver af mere socialpædagogisk karakter også betegnet som social farming. Det har vi valgt at se bort fra, fordi vores vurdering er, at dette aspekt for det første ikke falder under vores definition af oplevelsesøkonomi, og for det andet fordi det er rettet mod nogle andre kunder, og endelig fordi kompetencekravene her vil være af mere socialpædagogisk karakter sammenligner med kravene til de udvalgte oplevelsesøkonomier. Dog er det centralt at slå fast, at det er et område, hvor der potentielt kan være muligheder for vækst. 2.4 Tendenser og udviklinger Inden for jordbruget er der gennem de senere år kommet fokus på oplevelsesøkonomi og den rolle, som den type af vækstøkonomi kan spille for udviklingen. Det skyldes en række forskellige udviklingstendenser, der har påvirket og stadig påvirker branchen i relation til oplevelsesøkonomien. Nye forbrugsmønstre En af tendenserne er nye forbrugsmønstre og øget velstandsstigning. Velstandsstigningen har ændret forbrugsmønstrene, og der er kommet øget fokus på luksus og oplevelser. Forbrug af produkter skal ikke alene tilfredsstille basisbehov, men de forbruges som et led i personlige strategier for identitetsdannelse. Produkter er i denne sammenhæng karakteriseret ved at skabe en følelsesbestemt relation til kunden ved f.eks. at udtrykke værdier som æstetik, autencitet og historier, der dermed giver mulighed for en højere prisfastsættelse end tilsvarende produkter, 11
16 der kun rummer funktion 8. Autencitet aktualiseres gennem oplevelser, som både kan være baseret på iscenesatte historier eller fysiske oplevelser. En sideløbende bevægelse er, at forbrugere bliver mere bevidste om etiske og værdimæssige aspekter af deres forbrug. Der er et stigende fokus på produkter, der tager hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Økonomisk trængt branche Jordbrugssektoren i Danmark er generelt præget af økonomisk tilbagegang, som bl.a. kommer til udtryk ved, at flere og flere landbrugsbedrifter lægges sammen, og arbejdspladser forsvinder for landdistrikter og landkommuner. Voksende økonomisk pres og begrænsede muligheder for at øge produktiviteten medfører fokus på alternative former for jordbrug. Der er således i disse år mange konventionelle landbrug, der omlægger til økologi og inddrager forskellige oplevelser. Et af de centrale forhold, som påvirker landbruget, er afviklingen af EU-støtten fra afgrøde-støtte til hektar-støtte. Hermed får landmanden en større frihed til at vælge afgrøder og samtidig udsættes landmandens produktion for en større markedsmæssig påvirkning. Landmanden er således ikke længere sikret en minimumspris for produktionen, hvilket sammen med reduktionen af EU-støtten har været med til at forværre den finansielle krise, landbruget som helhed befinder sig i. Denne udvikling understøtter overvejelser om nye og alternative indtjeningsmuligheder 9. I debatten om fremtiden omtales multifunktionalitet i forhold til at anvende areal ofte som en del af løsningen på de udfordringer, som sektoren står overfor. Nogle taler om, at landbrug og landskab bevæger sig ind i en postproduktivistisk æra, hvor offentlig interesse og støtte flyttes fra fødevareproduktion til udvikling af en mere divers erhvervsstruktur, natur og livskvalitet 10. Der er en tendens til, at flere kommuner støtter udviklingen mod lokalsamfund, der specialiserer sig i både forskellige fødevareproduktioner, udvikling af oplevelser forbundet med natur, skov og dyr. Det er en udvikling, hvor både producenter, forbrugere, lokale myndigheder, hoteller, restauranter m.fl. er med i processen og hvor oplevelser i bred forstand indgår som et centralt element. Tabellen herunder viser udviklingen i bedrifter med andre aktiviteter end landbrug. Tabel 2.3: Udvikling i antallet af bedrifter med andre aktiviteter end landbrug Aktiviteter Maskinstation Pelsdyrbrug Landboturisme Håndværk Forarbejdning af landbrugsprodukter Salg af vedvarende energi Gårdbutikker Rideskole Andre sekundære aktiviteter Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, BDF9: Bedrifter med andre aktiviteter end landbrug efter område og aktivitet 8 Vækst i oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Thessa Jensen: Oplevelsesøkonomi uden kød på, Akademisk Kvarter 10 Nielsen, Nissen og Just: Landboturisme og innovation. Bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi? Center for Landdistriktsforskning,
17 Tabellen illustrerer, at der i løbet af en tiårig periode er sket en stigning i antallet af bedrifter med andre aktiviteter. Således er fx antallet af gårdbutikker fordoblet over en periode på ti år. Yderligere ses en stigning i gårde med rideskoler, forarbejdning af landbrugsprodukter og landboturisme. I samme periode er der sket et fald i antallet af bedrifter på omkring 20 pct. 11 Oplevelsesøkonomi som Udkantsdanmarks vækstdriver I de sidste par år har der været et øget fokus på Udkantsdanmark, og på hvordan disse dele af Danmark skal overleve og gerne også skabe vækst. Her bliver der fra flere fronter bl.a. peget på oplevelser knyttet til turisme og jordbrug. I forlængelse heraf peger en analyse af oplevelsesøkonomien på Lolland på, at oplevelsesøkonomi har stadig større potentiale i udkantsområderne, idet disse bliver mindre perifere i takt med bedre transportmuligheder og en mere mobil arbejdsstyrke 12. Anne Lorentzen pointerer, at udkantsområder netop kan få en plads i oplevelsesøkonomien, fordi de repræsenterer noget andet end byerne, nemlig naturlige omgivelser, lokal kultur og ro 13. Netop derfor er der oplevelser, der kun kan finde sted i landlige omgivelser, hvilket gør disse mere attraktive. Fokus på økologi En del af jordbrugene har i forbindelse med omlægning af driften til økologisk drift etableret oplevelser, der skal supplere den økologiske drift. Tabellen herunder viser, at omsætningen af økologiske fødevarer er i markant vækst fra 2004 til 2009 er der sket en stigning på mere end 100 pct. Tabel 2.4: Detailomsætningen af økologiske fødevarer (værdi i kr.) Procentvis stigning 2004 til ,8 Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, OEKO3: Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter vare og enhed Denne udvikling synes at fortsætte også selv om der pt. er en finanskrise. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer steg med fire procent i Vurderingen er endvidere, at omfanget er undervurderet, idet fx gårdog stalddørssalg ikke er omfattet af undersøgelsen Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Som ovenstående illustrerer, eksisterer der allerede i dag en lang række af jordbrug med oplevelsesøkonomi, og der er desuden identificeret mange tendenser, som vurderes at have og også fremover vil have en positiv indflydelse på udbredelsen af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Men spørgsmålet er, hvorvidt oplevelsesøkonomien skaber vækst i form af (mer)beskæftigelse. Ud fra casene kan det konstateres, at det er relativt begrænset, hvor mange flere ansatte oplevelsesøkonomien har genereret. Dog har det tit med- 11 Udtræk fra Danmarks Statistik: BDF: Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal 12 Jørgen Ole Bærenholdt og Hanne Louise Jensen: Oplevelsesarbejde på Lolland, Research paper nr. 1/08, RUC, Anne Lorentzen: The development of the periphery in the experience economy, Aalborg Universitet, Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 191, 26. april 2011, rettet 11.maj
18 ført beskæftigelse til fx ægtefælle, mens det andre steder har medført ansættelse af medarbejdere med en anden faglig baggrund, fx slagtere. Endelig er det centralt at fastslå, at flere jordbrug giver udtryk for, at oplevelserne har medvirket til, at det har været muligt at videreføre driften af jordbruget. Således har oplevelsesøkonomien været med til at fastholde beskæftigelse i branchen. Et af de springende punkter er, hvorvidt oplevelser kan få et omfang, som kan medføre merbeskæftigelse. Fx giver bondegårdsferier en vis indtægt og tilsvarende arbejdsopgaver, men sæsonen for bondegårdsferier er ofte begrænset til sommerperioden. Mange kæmper med den kritiske masse at få etableret salg og produktion i fx gårdbutikken af en vis størrelse, så de kan ansætte en medarbejder. Mange beskæftigede få med en jordbrugsfaglig uddannelse Fuldtidsland- og skovbrug i tilknytning til gammelt gods. På gods jorde er der huse, som tidligere blev brugt til arbejdere på gården. Disse udlejes nu til gæster. Desuden er der en campingplads tilknyttet, jagtmuligheder samt en ø. På godskontoret er der seks personer ansat primært med administration, men også udvikling af oplevelserne. Der er i sommerperioden en skipper ansat til at sejle turister ud til øen, ligesom de hyrer biologer til at gennemføre guidede ture på øen. De har en skytte ansat og en til at administrere campingpladsen. Der er også tilknyttet en kok til campingpladsen. I højsæsonen er der en række ufaglærte ansat på campingpladsen. New Insight A/S baseret på casebesøg Endelig synes der at være et modsætningsforhold i oplevelsesøkonomien i relation til vækst. Baggrunden for at starte gårdbutik, produktion af egne varer eller rekreative aktiviteter udspringer ofte af et ønske om at være lokalt forankret og tilbyde en individuel og personlig service og kontakt med de besøgende. Hvis aktiviteterne øges, så kan det tætte personlige element forsvinde, og aktiviteterne kan blive til en industri. Det er ofte netop det lokale brand, der sælger og hvornår bliver noget for stort til at være lokalt? Spørgsmålet er ligeledes, om markedet kan fortsætte med at vokse. Det er vanskeligt at give et entydigt svar, men forventningen er, at hvis tendenserne mod fx mere økologi og sundhed fortsætter, så vil der komme flere oplevelser. Omvendt kan der være begrænsninger for antallet af enslydende aktiviteter i et givent lokalområde. I en analyse af uddannelsesbehovet i fødevareerhvervet peger en stor andel af 500 interviewede fødevarevirksomheder på, at sundhedstrenden slår kraftigt igennem både på tværs af branche og virksomhed. 15 Ser man på udviklingen i branchen, er der tegn på såvel vækst som stagnation. Figuren herunder viser udviklingen i andelene af landbrugsbedrifter og bedrifter med andre aktiviteter i en tiårig periode. 15 New Insight: Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet,
19 Figur 2.4: Udviklingen i antallet af hhv. bedrifter og bedrifter med andre aktiviteter Index 1998 = /2007 Tid Samlet antal bedrifter Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomi Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik. Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomien omfatter landboturisme, forarbejdning af landbrugsprodukter, gårdbutikker og rideskole. Figuren illustrerer, at mens antallet landbrugsbedrifterne er faldet siden 1998, er bedrifter med andre aktiviteter vokset. I 1998 udgjorde de ca. 2,5 pct. af samtlige bedrifter, mens de i 2006/2007 udgjorde ca. 5 pct. Bedrifter med andre aktiviteter voksede markant fra 2003 til 2005, hvorefter andelen har været relativ stabil. Ser vi på jordbruget som samlet branche, viser tal fra Danmarks Statistik et fald i antallet af beskæftigede. Fra 2004 og til 2008 er beskæftigelsen faldet med knap Det svarer til et fald på knap ti pct. 15
20
Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning
Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer
Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret
Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012
Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive
Brancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb
1 of 5 Ansøgningsskema til: Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb 1. Ansøger Oplysninger om ansøger: Navn, adresse, kontaktperson samt øvrige kontaktoplysninger Syddjurs Kommune Lundbergsvej
GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser
gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region
Forpagtning af nød og lyst
Juni 2017 Forpagtning af nød og lyst Baggrund Landbruget har siden starten af 80 erne oplevet en støt stigning i arealet af forpagtet jord. Notatet gengiver den hidtidige udvikling, den forventede udvikling
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION
Marts 215 VIRKSOMHEDERNE KAN FÅ MERE UD AF DERES INNOVATION AF CHEFKONSULENT HANNE MERETE LASSEN HAML@DI.DK Mange danske virksomheder arbejder med innovation for at styrke deres konkurrenceevne og indtjening.
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI
Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som
Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen
Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske
En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med
Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier
Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI
UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden
Østjyllands Spisekammer
Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid. Udkast til temaer og formål samt arbejdsform
Disruptionrådet Partnerskab for Danmarks fremtid Udkast til temaer og formål samt arbejdsform Overordnede temaer til drøftelse i partnerskabet Nye teknologier og forretningsmodeller Fremtidens kompetencer
Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet
Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver
Fadebursloven Nyborg, april 2013
Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:
kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15
kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid
AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og
Strategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Jagter det gode liv på landet
36 INTERVIEWS Jagter det gode liv på landet Der er ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark. Deltidslandbruget i Danmark er kendetegnet ved en mangfoldighed i bedriftstyper, skabt gennem en bredde i deltidslandmandens
Efteruddannelsesudvalgets
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Landbrugsgazellerne 2004
Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.
Løsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Diskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0
Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne
Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN
27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015
Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum
Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig
Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg
Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden
Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020
Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen
Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.
60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland
Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING
MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV
Fakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Fakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte
Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse
Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.
NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015
NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke
SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008
Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is
Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011
Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling
Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme
Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine
Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen
Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis
Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag
Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.
Strategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007
Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september
Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet
Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse
AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V
Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020
1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,
MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER
FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE. Kristian Skov
INVESTORER I DANSK LANDBRUG - HVAD ER PERSPEKTIVERNE Kristian Skov FORMÅL MED ARBEJDSPAKKEN Effekten af arbejdspakken skal være at opnå en yderligere styrkelse af vækstpotentialet, der i et samfundsmæssigt
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere
29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.
INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA
INVITATION TIL FORSKNINGENS DØGN 2017 I AABENRAA Sønderjyske Fødevarer kvalitet og sundhed Aabenraa Kommune ønsker at styrke kendskabet til og skabe ny viden om sønderjyske fødevarer. Derfor sætter vi
VORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer. Vi arbejder for turismen
Turisme og fødevarer i en bornholmsk kontekst muligheder og potentialer Vi arbejder for turismen www.bornholm.info/erhverv Hvad gør vi/hvor er vi Vi har 75 fødevareproducerende virksomheder på Bornholm.
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:
Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark
Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER
Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14)
Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14) Klassetrin: 8.-9. klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1
Dimittendundersøgelsen (2015)
Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Store kommunale forskelle i iværksætteri
5. oktober 217 217:12 Store kommunale forskelle i iværksætteri Af Christina Juul Steengaard, Anne Kaag Andersen, Michael Drescher og Elias Stapput Knudsen Fremkomst af nye firmaer er med til at skabe job,
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor
Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2
Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk
Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.
Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:
Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren
DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt
Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en
socialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
VIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af
VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan
VEU-centre kontrakter 2014-2015 Mål- og indikatorplan revideret november 2014 1 Indholdsfortegnelse 1. Gennemgang af indsatsområder, resultatmål og indikatorer Indsatsområde 1, indikator 1-5 Indsatsområde
Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet
Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING
STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.
ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy
1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen
DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser
Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to
I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b
I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et
Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg
Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil