Jordbrug og oplevelsesøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbrug og oplevelsesøkonomi"

Transkript

1 Jordbrug og oplevelsesøkonomi Kompetencekrav og uddannelsesbehov knyttet til oplevelsesøkonomi i jordbrug Maj 2011

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og baggrund Metode og datakilder Oplevelsesøkonomi og jordbrug Oplevelsesøkonomien Oplevelser i jordbruget Afgrænsning Tendenser og udviklinger Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Arbejdsopgaver og kompetencekrav Innovation - udvikling af produkter og oplevelser Fremstilling og forarbejdning af produkter Administration og ledelse Service Mange kompetencer i spil Uddannelsesdækning Målgrupper for uddannelse Kompetencebehov og de eksisterende uddannelser Rammer for dækning af uddannelsesbehov Erhvervsuddannelser med oplevelsesøkonomi Vigtigste uddannelsesbehov Videre overvejelser om uddannelsesdækning Videre- og efteruddannelse Opmærksomhedspunkter En vækstbranche med store kompetencebehov Innovation skal være en livsstil Professionalisering kan være en vækstdriver Tre forslag til uddannelsesdækning Bilag iii

4

5 1. Indledning Her præsenterer New Insight i samarbejde med Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Analysen er gennemført for Undervisningsministeriet under puljen om central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelsesområdet til de faglige udvalg og sekretariaterne. 1.1 Formål og baggrund Med udgangspunkt i ønsker fra Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser er der for Undervisningsministeriet gennemført en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Formålet med analysen er at afdække, om der er behov for en ny erhvervsuddannelse, trin eller specialer inden for jordbrugsuddannelserne med særlig fokus på oplevelsesøkonomien. Analysen afdækker, om de oplevelsesøkonomiske aspekter kan dækkes via en udvikling af de allerede eksisterende erhvervsuddannelser på området, eller behovet peger mere i retning af en ny oplevelsesorienteret erhvervsuddannelse. Desuden afdækker analysen karakteren og kravene, der er knyttet til den medarbejderdrevne og/eller brugerdrevne innovation, der ofte vil indgå i produktudviklingen. Analysen afdækker således, om der grundet ændringer i jobfunktionerne er behov for andre og nye kompetencer, og hvordan disse kan uddannelsesdækkes. Baggrunden for analysen skal bl.a. findes i en stigende efterspørgsel fra såvel elever som arbejdsgivere til udvalget omkring elevpladser i virksomheder, som ikke umiddelbart direkte kan relateres til de eksisterende uddannelser, men er virksomheder, der er kendetegnet af oplevelsesøkonomiske elementer. Analysens konklusioner giver grundlag for en vurdering af, om der er behov for en ny uddannelse inden for jordbrugsområdet eller justeringer af de eksisterende uddannelser på området. Ydermere er oplevelsesøkonomien i fokus i debatten om vækst og innovation i Udkantsdanmark. Analysen er blevet til i samarbejde mellem New Insight og sekretariatet for Jordbrugsuddannelser, som bl.a. har medvirket til: Identifikation af respondenter til interview og casebesøg Bidraget med materiale til den indledende desk research Deltaget i fokusgruppe og workshop Desuden har det faglige udvalg for den merkantile uddannelse til eventkoordinator deltaget i analysen bl.a. i workshoppen. Analysen er udarbejdet af Louise Kjeldsen, Mette Louise Pedersen og Martin Liebing Madsen. 1.2 Metode og datakilder Herunder gennemgås kort de datakilder og metoder, som analysen er baseret på. 1

6 1.2.1 Desk research Der er foretaget et studie af eksisterende litteratur om oplevelsesøkonomi og særlig i relation til jordbruget. Materialerne omfatter bl.a. forskningsnotater og afhandlinger, analyser og undersøgelser gennemført af fx videnscentre. Litteraturen bidrager med et overblik over området og den udvikling, som bl.a. jordbrugsområdet har gennemgået mod mere oplevelsesøkonomi Interview med ressourcepersoner Analysen er blevet indledt med interview med ressourcepersoner inden for såvel oplevelsesøkonomi som jordbrug. Interviewene har bidraget med viden omkring tendenserne inden for oplevelsesøkonomien og har også givet indsigt i de forventede fremtidige udviklinger. Endelig er der gennemført enkelte afsluttende interview, som har haft til formål at få verificeret analysens centrale pointer. Der er gennemført interview med syv ressourcepersoner fra bl.a. videnscentre, organisationer, forskningsmiljøer mv. Temaerne for interviewene omfatter bl.a.: Oplevelsesøkonomien generelt og i jordbrug. Det gælder bl.a. forståelse af oplevelsesøkonomien i relation til jordbrug, og koblingen mellem oplevelser og jordbrug. Kendetegn ved jordbrug med oplevelser. Herunder bl.a. karakter af jordbrug og oplevelse samt baggrund for at inddrage oplevelser. Det økonomiske aspekt, herunder hvilke økonomiske aspekter der indgår i såvel etableringen som driften af oplevelser. Det beskæftigelsesmæssige potentiale. Interviewene berører omfanget af job knyttet til oplevelserne i jordbruget Casebesøg Der er foretaget en række casebesøg. Casene er udvalgt, så der er en vis spredning i karakteren af oplevelserne, typen og størrelsen af jordbruget og geografisk placering osv. Tabellen herunder præsenterer kort de besøgte jordbrug, kendetegn og geografisk lokalitet. Tabel 1.1: Oversigt over casene Landsdel Midtjylland Midtjylland Midtjylland Midtjylland Nordjylland Fyn Fyn Kort præsentation af case Konventionelt fuldtidslandbrug, hvor der dyrkes jord og dyr. Der er etableret et mølleri på gården, som maler mel til eget bageri. Foruden brød sælges mel, eget kød og andre produkter i relation til egne råvarer. Konventionelt landbrug med ca. 100 malkekøer. Har bondegårdsferie samt produktion af is af eget mælk. Gårdbutik, hvor eget is og kød samt andre lokale produkter sælges. Økologisk fuldtidslandbrug med dyr og drift af marker. Ved siden af landbruget har gården en række oplevelsesbaserede aktiviteter: ferielejligheder, lejrplads, økologisk skolegård og årlige arrangementer hvor køer sættes på græs. Gartneri. Dyrkningsfællesskab med tre gårde. Foruden produktion af råvarer har de en gårdbutik, hvor de sælger deres varer ligesom der er en lang række aktiviteter på deres hjemmeside, hvor brugere kan finde informationer og viden om deres produkter og madlavning. Fuldtidsjordbrug med dyr og produktion af foder. Desuden en jagtfarm, hvor der arrangeres jagt og guidede ture. Der er også etableret et museum på gården. Konventionelt landbrug der dyrker jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugterne bruges til pluk-selv, salg i egen gårdbutik og til gårdens mosteri. Der forarbejdes desuden frugt fra andre frugtavlere. Bisonfarm med 400 okser. Ved siden af landbruget drives en restaurant og en gårdbutik. Bison-oksen er hovedtemaet i landbruget, gårdbutikken og restauranten, som også danne ramme om selskaber og firmaarrangementer. 2

7 Fyn Fyn Fyn Lolland Lolland Lolland Sønderjylland Storkøbenhavn Vestsjælland Nordsjælland Kilde: New Insight Fuldtidslandbrug knyttet til gods. Der er desuden etableret udlejning af huse på grunden, campingplads og aktiviteter ved søen. Park etableret på en gammel familieejendom, hvor der drives både landbrug og skovbrug. Det er en klatrepark med en alternativ udnyttelse af ejendommens skovareal. Desuden mulighed for overnatning og madlavning i naturen. Konventionelt fuldtidslandbrug med svin. Ved siden af landbruget har de etableret tre fiskesøer, hvor folk fisker, tilbereder fiskene. Der er desuden mulighed for overnatning. Der er rundvisninger på gården og ridning og rideskole. Deltidslandbrug beliggende i Naturpark. På gården er der etableret besøgscenter, gårdbutik og mulighed for at se ørne. Desuden tilbyder gården overnatning, ridning mv. Landbrug med cider og mostproduktion samt bondegårdsferie. Der er etableret en gårdbutik, hvor most og cider sælges. Deltidslandbrug med bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner. Det er også en social virksomhed, hvor unge aktiveres på gården. Hobbylandbrug med et besøgslandbrug med forskellige dyr og bondegårdsferie, hvor alle måltider serveres samt festlokaler og kursusfaciliteter. Socialøkonomisk virksomhed, som kommunen anvender til at løse opgaver inden for beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje. Gården driver en økologisk landbrugsproduktion. Aktiviteterne omfatter bl.a. markbrug, naturpleje, dyrehold, grøntsager, gårdbutik, traktørsted, kaperkørsel og kantine. Økologisk fuldtidsjordbrug med kødproduktion og en gårdbutik, hvor kødet sælges. Gården leverer desuden kød og mad til private, kantine, restauranter mv. Fritidslandbrug, der har etableret et besøgslandbrug for institutioner og familier, hvor der også er mulighed for at afholde arrangementer og overnatning. Besøgslandbruget består af almindelige husdyr som geder, får, høns, grise, køer, heste og ænder. Alle virksomhederne undtagen to er blevet besøgt (de to resterende er blevet interviewet over telefonen). Virksomhedsbesøgene har fokuseret på at indsamle viden om dels jordbruget, dels oplevelserne knyttet hertil 1. Casene er udvalgt i tæt samarbejde med Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser. Det viste sig en smule vanskeligere at finde casene end oprindelig forventet. Det var det bl.a., fordi besøgene var henlagt til vinterperioden, hvor flere steder var lukket for gæster. Besøgene er foretaget i perioden december februar Fokusgruppeinterview Der er gennemført et fokusgruppeinterview, hvor udviklingen inden for oplevelsesøkonomien er blevet fremlagt og diskuteret med en række videnspersoner. Jf. ansøgningen skulle der være gennemført to fokusgrupper, men afbud gjorde, at de to blev lagt sammen til en. Ressourcepersonerne i fokusgruppen diskuterede de foreløbige fund og kom med input til udviklingen og betydningen i forhold til (ændrede) kompetencekrav Workshop Der er blevet gennemført en workshop med deltagelse af en række ressourcepersoner. Workshoppen fokuserede på, om der er gab mellem det udbud, der findes og de kompetencebehov, der efterspørges. På workshoppen blev der udviklet forskellige forslag til fremtidig uddannelsesdækning. 1 Se bilag for spørgeramme til casebesøgene. 3

8 4

9 2. Oplevelsesøkonomi og jordbrug I dette kapitel kortlægges den overordnede ramme for oplevelsesøkonomien. Vi afdækker definitioner og forklaringer af begrebet og præciserer, hvordan oplevelsesøkonomien i relation til jordbrugene og uddannelse kan opfattes. 2.1 Oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomi er betegnelsen for en udvikling, hvor kreative erhverv, kultur og oplevelser har en hovedrolle 2. Der findes en række definitioner på oplevelsesøkonomi. Fælles er, at oplevelser betragtes som kilde til værdiskabelse for virksomheder. Oplevelser tillægger en særlig værdi, idet de stimulerer forbrugeres følelser og sanser og på den måder engagerer og involverer forbrugere i de produkter eller services, som de køber. Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer oplevelsesøkonomi som: Økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi 3. Det sætter fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhverv er de erhverv, som lever af at sælge oplevelser, og hvor oplevelsen er den primære funktion ved produktet. Det at producere, formidle og kommercialisere oplevelser er kernen for værdiskabelse for virksomhederne i disse erhverv. En central pointe i Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse er, at det ikke alene er de kreative erhverv eller oplevelseserhvervene, der er en del af oplevelsesøkonomien, men også det øvrige erhvervsliv. Jon Sundbo underbygger denne pointe, idet han mener, at oplevelser i stigende grad opfattes som noget, der ikke bare leveres i bestemte sektorer som turisme og kultur, men at oplevelser knyttes til services og varer både inden for industrien og servicesektoren. Han definerer oplevelser som tillæg til service og varer. 4 Ved at tilføje en historie eller en fysisk oplevelse til et produkt skaber man et tillæg, der gør varen mere attraktiv. Ifølge Sundbo er det ligeledes en central pointe, at forbrugerne, som følge af en øget materiel velstand, i stadig højere grad efterspørger oplevelser. Det bredere fokus på oplevelser anlægger REG LAB 5 også i deres analyse, som fokuserer på øvrige erhvervs relationer til oplevelsesøkonomi. REG LAB arbejder med begrebet oplevelsesbaseret forretningsudvikling, og det definerer de således: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er virksomheders anvendelse af oplevelser som strategisk værktøj til at skabe værdi i interne og eksterne aktiviteter og processer. 6 2 Jørgen Ole Bæreholdt og Jon Sundbo (Red.): Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug og kultur. Forlaget samfundslitteratur, Vækst via oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Jon Sundbo: Oplevelsesøkonomi og regional udvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsens vidensbank, REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,

10 Nedenstående figur illustrerer, hvordan oplevelser kan fungere som økonomiske værdiskabere. Figur 2.1: De led i en værdikæde, hvor oplevelser kan bruges som værdiskaber Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vækst via oplevelser en analyse af Danmark I oplevelsesøkonomien, 2008 Produktet er en oplevelse: det primære produkt/service er en oplevelse som f.eks. en film. Oplevelser integreret i produktet: oplevelsen bygges ind i produktet/serviceydelsen. Oplevelser i HR, organisation og ledelse: oplevelser bruges til at understøtte intern udvikling. Oplevelser i salg og markedsføring: anvendelse af oplevelser i salg f.eks. i form af storytelling, events, produktlancering mv. Oplevelser som tillægsydelse: tillægsydelse til kerneprodukt f.eks. eksklusive tilbud til kunder. Oplevelsen vil nogle gange være et selvstændigt sekundært produkt. På tværs af definitioner er der således enighed om, at oplevelsesøkonomien uanset form og placering bidrager med en særlig værdi til et produkt. Oplevelsesøkonomien tilføjer eller skaber en ekstra værdi til et produkt eller skaber muligheden for at produktliggøre oplevelser, der ellers ingen økonomisk værdi har. I det nedenstående vil vi konkretisere dette yderligere i relation til jordbruget. 2.2 Oplevelser i jordbruget At klappe en gris, malke en ko eller få lov til presse sin egen most - det er alle oplevelser, som findes rundt omkring i danske jordbrug, og som man i større og større grad inddrager i oplevelser til kunderne. 6 REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,

11 I tilknytning til figuren i sidste afsnit kan oplevelserne i jordbruget identificeres i flere forskellige led af værdikæden. Tabellen herunder illustrerer forskellige typer af oplevelser. Typologien er inspireret af Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet, som har udarbejdet en typologi over landboturisme. I nedenstående har vi uddybet typologien til at omfatte alle de former for oplevelser, som denne analyse har kortlagt. Tabellen er opdelt i forhold til type af oplevelse og kendetegn ved de lokaliteter, hvor oplevelserne finder steder. Tabel 2.1: Eksempler på oplevelser i jordbruget Kendetegn ved lokaliteten Ikke jordbrugs-relaterede oplevelser (kan fx foregå på et nedlagt jordbrug) Kan foregå på et aktivt jordbrug dog uden kontakt mellem gæst og jordbrug Aktivt jordbrug med indirekte kontakt Aktivt jordbrug men med iscenesat kontakt (dvs. kontakten er arrangeret og demonstrerer hverdagen) Aktivt jordbrug med direkte kontakt Oplevelse Wellness Indkvartering Sport/events Fest Kursus Fiskeri Jagt Naturoplevelser Legeplads Klatrepark Ferieboliger Gæsterne er typisk i kontakt med produkter eller medarbejdere i forbindelse med: Overnatning med måltider Plukke frugt/ blomster Gårdbutik/ stalddørsbutik Bespisning/ gastronomi Bondegårdsferie Besøgslandbrug Fremvisning af dyr, såvel almindelige husdyr som særlige dyr, fx bison, hjorte, vildsvin osv. Følge hverdagen på gården Bondegårdsferie Guidede ture Lokale markeder Indgår i dagligdagsopgaver og aktiviteter: Malkning Høst og evt. forarbejdning Aktiv bondegårdsferie Kilde: New Insight A/S Social farming Som tabellen viser, er oplevelserne i forskellig grad knyttet direkte eller indirekte til jordbruget. Overordnet kan typerne af oplevelser opdeles i oplevelser knyttet til den primære jordbrugsmæssige drift, eller oplevelser udviklet til lokaliteterne, målgruppen eller andet, men som ikke direkte er knyttet til et jordbrug. Figuren herunder viser bredden i oplevelserne. Den illustrerer bredden i de jordbrug, som har oplevelser samt typen af faglig baggrund. Den vandrette akse illustrerer den faglige baggrund blandt (typisk) ejerne af lokaliteten, mens den lodrette akse viser omfanget af ansatte. 7

12 Figur 2.2: Typer af oplevelser fordelt på kendetegn Fuldtidslandbrug med jagt og naturguide Flere ansatte Mølleri Bisonfarm Anden faglig baggrund Jordbrugsfaglig baggrund Hobbylandbrug med besøgsgård Få eller ingen ansatte Økologisk landbrug med bl.a. feriebolig og økologisk skolegård Kilde: New Insight A/S baseret på casebesøg Som eksemplerne viser, er der identificeret såvel cases, hvor ejeren har en jordbrugsfaglig baggrund som cases, hvor dette ikke er tilfældet. I et uddannelsesperspektiv er det som udgangspunkt den første gruppe af ejere/beskæftigede, som er interessante for denne analyse. Eksempel på oplevelsesøkonomi - Frugtplantage og mosteri Der dyrkes jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugter bruges både til pluk-selv, sælges i gårdbutikken og til mosteriet. De forarbejder selv frugten til most både deres egne frugter og så moster de også for andre frugtavlere. Startede for ti år siden, hvor meningen var, at de ville masseproducere og sælge til distributører. Men de kunder, der altid havde kommet, blev ved med at komme og gårdbutikken er i dag det centrale for stedet. New Insight A/S baseret på casebesøg Kendetegn ved jordbrugene Casebesøgene har vist, at oplevelsesøkonomien er udbredt til mange dele af jordbruget. Der er således både små og store bedrifter, som har oplevelser tilknyttet. De små hobby- og fritidslandbrug har ofte en anden form for erhverv ved siden af selve jordbrugsdriften. Det er typisk det, der ændres, når der udvikles oplevelser. Overordnet kan der identificeres to typer af ejere: Projektmageren typisk har vedkommende ikke en jordbrugsfaglig baggrund, og der er sjældent tale om et traditionelt landbrug, men en lille produktion og få dyr. Det primære er oplevelsen og udviklingen af oplevelserne. Landmanden vedkommende er jordbrugsuddannet. Det konventionelle landbrug/jordbrug har en central rolle. Oplevelser tilføjes for at tjene ekstra eller for at lave noget anderledes i hverdagen. 8

13 Jordbruget som branche er kendetegnet ved en meget høj andel af selvstændige sammenlignet med andre brancher. Hver anden i jordbruget er selvstændig, mens det kun gælder for syv pct. i samtlige brancher. Figur 2.3: Beskæftigede fordelt på typer Fordeling af typer af beskæftigede 100% 90% 80% 70% 48,0 60% 50% 40% 92,8 3,3 30% 20% 10% 0% 48,6 0,2 7,0 Samtlige brancher Jordbruget Branche Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Øvrige lønmodtagere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, RAS9. Jordbrug er defineret som landbrug, skovbrug og gartneri Arbejdskraft Analysen viser, at inddragelse af oplevelser i jordbruget primært medfører ændrede arbejdsopgaver for den eksisterende arbejdskraft og kun i begrænset omfang fører til egentlig merbeskæftigelse. Dette diskuteres andetsteds i analysen. Eksempel på oplevelsesøkonomi - besøgscenter Bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner mv. Sidste år havde stedet omkring besøgende, hvilket svarer til 230 besøgende pr. uge. Er endvidere ved at starte en historisk frugtplantage og vil gerne have tilknyttet forskellige egnsretter til. New Insight A/S baseret på casebesøg Den type af arbejdskraft, som er tilknyttet, kan imidlertid ændre karakter enten ved at der sker reelle udskiftninger i personalet, eller ved at det eksisterende personale tilegner sig nye kompetencer. Tabellen herunder opstiller centrale jobfunktioner, som er identificeret i oplevelsesøkonomien på jordbrugene. Funktionerne er opdelt i forhold til arbejdsområde. I virkeligheden er jobs altid sammensat af flere forskellige jobfunktioner. 9

14 Tabel 2.2: Jobfunktioner i jordbrug med oplevelsesøkonomi Jordbrugsproduktion Fremstilling Administration Salg og service Landmand Bager Marketing Butiksassistent Dyrepasser Kok Økonom Naturguide / -vejleder Skovassistent Slagter Regnskabsmedarbejder Guide - besøgsgård Jæger Mosterimedarbejder Leder Tjener Frugtavler Mejerist Afrydder Landbrugsmedarbejder Rengøringsassistent Maskinfører Teknisk servicemedarbejder Gartner Dekoratør Skov- og naturtekniker Ufaglærte (bl.a. også deltidsansatte og sæsonansatte) Kilde: New Insight Eksempel på oplevelsesøkonomi - økologisk skolegård Slægtsgård som i 1996 bliver omlagt til økologisk gård. Hovedproduktionen på bondegården er 250 økologiske malkekøer med opdræt. Nu har gården bl.a. økologisk skolegård og ferieboliger. Oplevelserne blev etableret, fordi familieliv med små børn ikke kunne kombineres med, at begge forældre arbejdede med drift af gården. Generelt har gården oplevet vækst der er blevet ansat flere i de sidste par år New Insight A/S baseret på casebesøg Eksempel på oplevelsesøkonomi - fiskesøer Fuldtidsjordbrug med svin. Begge voksne i familien er landbrugsuddannet. På grunden er der tre søer, hvor folk kan komme og fiske og tilberede fiskene. Der er etableret mulighed for overnatning ved søen, og der afholdes forskellige firmaarrangementer. Derud ver har man etableret en rideskole. New Insight A/S baseret på casebesøg Overvejelser om inddragelsen af oplevelsesøkonomi Inddragelse af oplevelsesøkonomi i jordbruget sker af mange forskellige årsager og overvejelser. Fælles er dog, at man etablerer oplevelsen for at tjene penge det kan enten være, fordi man ikke har mulighed for at tjene samme eller flere penge inden for ens traditionelle felt, fordi man ønsker at tjene penge på anden vis eller noget tredje. De mest gængse baggrunde for etablering er bl.a.: Fysisk nedslidning Ønske om at tjene penge på anden vis Ægtefælle ønsker at udnytte mulighederne for nye oplevelser For at fortælle den gode historie - økologi, dyrevelfærd Interesse Etablering af social virksomhed 7 7 Baseret på casebesøgene. 10

15 Økonomien afgjorde oplevelserne Slægtsgård med ca. 100 malkekøer. For ca. ti år siden var der ønske om at udvide bestanden, men de kunne ikke få finansieringen på plads. Derfor valgte de i stedet for at starte bondegårdsferier. I dag har de såvel gårdbutik som eget ismejeri. På gården er der bred enighed om, at hvis de skal udvide igen, så skal det ikke være med flere køer men med flere oplevelser. New Insight A/S baseret på casebesøg 2.3 Afgrænsning I relation til jordbruget afgrænser vi denne analyse fra de oplevelser, der alene er knyttet til en lokalitet, der kan falde inden for jordbruget, men hvor udførelsen af oplevelsen (og/eller de øvrige arbejdsfunktioner på lokaliteten) ikke kræver nogen teknisk-faglige jordbrugsrelaterede kompetencer. Fx overnatninger på nedlagte landbrug eller fritidslandbrug mv., hvor oplevelsen kun er selve overnatningen, og der fx ikke er dyr, natur, produktion eller andet jordbrugsorienteret tilknyttet oplevelsen. Det betyder også, at udbyderen af oplevelserne (typisk ejeren af stedet) gerne skal have en jordbrugsfaglig uddannelse eller realkompetencer, der er knyttet til faget. Denne afgrænsning sker, fordi fokusset i denne analyse er kompetencer i forlængelse af eller som element af jordbrugsuddannelserne. Ligeledes har vi besluttet ikke direkte at inddrage opgaver af mere socialpædagogisk karakter også betegnet som social farming. Det har vi valgt at se bort fra, fordi vores vurdering er, at dette aspekt for det første ikke falder under vores definition af oplevelsesøkonomi, og for det andet fordi det er rettet mod nogle andre kunder, og endelig fordi kompetencekravene her vil være af mere socialpædagogisk karakter sammenligner med kravene til de udvalgte oplevelsesøkonomier. Dog er det centralt at slå fast, at det er et område, hvor der potentielt kan være muligheder for vækst. 2.4 Tendenser og udviklinger Inden for jordbruget er der gennem de senere år kommet fokus på oplevelsesøkonomi og den rolle, som den type af vækstøkonomi kan spille for udviklingen. Det skyldes en række forskellige udviklingstendenser, der har påvirket og stadig påvirker branchen i relation til oplevelsesøkonomien. Nye forbrugsmønstre En af tendenserne er nye forbrugsmønstre og øget velstandsstigning. Velstandsstigningen har ændret forbrugsmønstrene, og der er kommet øget fokus på luksus og oplevelser. Forbrug af produkter skal ikke alene tilfredsstille basisbehov, men de forbruges som et led i personlige strategier for identitetsdannelse. Produkter er i denne sammenhæng karakteriseret ved at skabe en følelsesbestemt relation til kunden ved f.eks. at udtrykke værdier som æstetik, autencitet og historier, der dermed giver mulighed for en højere prisfastsættelse end tilsvarende produkter, 11

16 der kun rummer funktion 8. Autencitet aktualiseres gennem oplevelser, som både kan være baseret på iscenesatte historier eller fysiske oplevelser. En sideløbende bevægelse er, at forbrugere bliver mere bevidste om etiske og værdimæssige aspekter af deres forbrug. Der er et stigende fokus på produkter, der tager hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Økonomisk trængt branche Jordbrugssektoren i Danmark er generelt præget af økonomisk tilbagegang, som bl.a. kommer til udtryk ved, at flere og flere landbrugsbedrifter lægges sammen, og arbejdspladser forsvinder for landdistrikter og landkommuner. Voksende økonomisk pres og begrænsede muligheder for at øge produktiviteten medfører fokus på alternative former for jordbrug. Der er således i disse år mange konventionelle landbrug, der omlægger til økologi og inddrager forskellige oplevelser. Et af de centrale forhold, som påvirker landbruget, er afviklingen af EU-støtten fra afgrøde-støtte til hektar-støtte. Hermed får landmanden en større frihed til at vælge afgrøder og samtidig udsættes landmandens produktion for en større markedsmæssig påvirkning. Landmanden er således ikke længere sikret en minimumspris for produktionen, hvilket sammen med reduktionen af EU-støtten har været med til at forværre den finansielle krise, landbruget som helhed befinder sig i. Denne udvikling understøtter overvejelser om nye og alternative indtjeningsmuligheder 9. I debatten om fremtiden omtales multifunktionalitet i forhold til at anvende areal ofte som en del af løsningen på de udfordringer, som sektoren står overfor. Nogle taler om, at landbrug og landskab bevæger sig ind i en postproduktivistisk æra, hvor offentlig interesse og støtte flyttes fra fødevareproduktion til udvikling af en mere divers erhvervsstruktur, natur og livskvalitet 10. Der er en tendens til, at flere kommuner støtter udviklingen mod lokalsamfund, der specialiserer sig i både forskellige fødevareproduktioner, udvikling af oplevelser forbundet med natur, skov og dyr. Det er en udvikling, hvor både producenter, forbrugere, lokale myndigheder, hoteller, restauranter m.fl. er med i processen og hvor oplevelser i bred forstand indgår som et centralt element. Tabellen herunder viser udviklingen i bedrifter med andre aktiviteter end landbrug. Tabel 2.3: Udvikling i antallet af bedrifter med andre aktiviteter end landbrug Aktiviteter Maskinstation Pelsdyrbrug Landboturisme Håndværk Forarbejdning af landbrugsprodukter Salg af vedvarende energi Gårdbutikker Rideskole Andre sekundære aktiviteter Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, BDF9: Bedrifter med andre aktiviteter end landbrug efter område og aktivitet 8 Vækst i oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Thessa Jensen: Oplevelsesøkonomi uden kød på, Akademisk Kvarter 10 Nielsen, Nissen og Just: Landboturisme og innovation. Bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi? Center for Landdistriktsforskning,

17 Tabellen illustrerer, at der i løbet af en tiårig periode er sket en stigning i antallet af bedrifter med andre aktiviteter. Således er fx antallet af gårdbutikker fordoblet over en periode på ti år. Yderligere ses en stigning i gårde med rideskoler, forarbejdning af landbrugsprodukter og landboturisme. I samme periode er der sket et fald i antallet af bedrifter på omkring 20 pct. 11 Oplevelsesøkonomi som Udkantsdanmarks vækstdriver I de sidste par år har der været et øget fokus på Udkantsdanmark, og på hvordan disse dele af Danmark skal overleve og gerne også skabe vækst. Her bliver der fra flere fronter bl.a. peget på oplevelser knyttet til turisme og jordbrug. I forlængelse heraf peger en analyse af oplevelsesøkonomien på Lolland på, at oplevelsesøkonomi har stadig større potentiale i udkantsområderne, idet disse bliver mindre perifere i takt med bedre transportmuligheder og en mere mobil arbejdsstyrke 12. Anne Lorentzen pointerer, at udkantsområder netop kan få en plads i oplevelsesøkonomien, fordi de repræsenterer noget andet end byerne, nemlig naturlige omgivelser, lokal kultur og ro 13. Netop derfor er der oplevelser, der kun kan finde sted i landlige omgivelser, hvilket gør disse mere attraktive. Fokus på økologi En del af jordbrugene har i forbindelse med omlægning af driften til økologisk drift etableret oplevelser, der skal supplere den økologiske drift. Tabellen herunder viser, at omsætningen af økologiske fødevarer er i markant vækst fra 2004 til 2009 er der sket en stigning på mere end 100 pct. Tabel 2.4: Detailomsætningen af økologiske fødevarer (værdi i kr.) Procentvis stigning 2004 til ,8 Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, OEKO3: Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter vare og enhed Denne udvikling synes at fortsætte også selv om der pt. er en finanskrise. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer steg med fire procent i Vurderingen er endvidere, at omfanget er undervurderet, idet fx gårdog stalddørssalg ikke er omfattet af undersøgelsen Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Som ovenstående illustrerer, eksisterer der allerede i dag en lang række af jordbrug med oplevelsesøkonomi, og der er desuden identificeret mange tendenser, som vurderes at have og også fremover vil have en positiv indflydelse på udbredelsen af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Men spørgsmålet er, hvorvidt oplevelsesøkonomien skaber vækst i form af (mer)beskæftigelse. Ud fra casene kan det konstateres, at det er relativt begrænset, hvor mange flere ansatte oplevelsesøkonomien har genereret. Dog har det tit med- 11 Udtræk fra Danmarks Statistik: BDF: Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal 12 Jørgen Ole Bærenholdt og Hanne Louise Jensen: Oplevelsesarbejde på Lolland, Research paper nr. 1/08, RUC, Anne Lorentzen: The development of the periphery in the experience economy, Aalborg Universitet, Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 191, 26. april 2011, rettet 11.maj

18 ført beskæftigelse til fx ægtefælle, mens det andre steder har medført ansættelse af medarbejdere med en anden faglig baggrund, fx slagtere. Endelig er det centralt at fastslå, at flere jordbrug giver udtryk for, at oplevelserne har medvirket til, at det har været muligt at videreføre driften af jordbruget. Således har oplevelsesøkonomien været med til at fastholde beskæftigelse i branchen. Et af de springende punkter er, hvorvidt oplevelser kan få et omfang, som kan medføre merbeskæftigelse. Fx giver bondegårdsferier en vis indtægt og tilsvarende arbejdsopgaver, men sæsonen for bondegårdsferier er ofte begrænset til sommerperioden. Mange kæmper med den kritiske masse at få etableret salg og produktion i fx gårdbutikken af en vis størrelse, så de kan ansætte en medarbejder. Mange beskæftigede få med en jordbrugsfaglig uddannelse Fuldtidsland- og skovbrug i tilknytning til gammelt gods. På gods jorde er der huse, som tidligere blev brugt til arbejdere på gården. Disse udlejes nu til gæster. Desuden er der en campingplads tilknyttet, jagtmuligheder samt en ø. På godskontoret er der seks personer ansat primært med administration, men også udvikling af oplevelserne. Der er i sommerperioden en skipper ansat til at sejle turister ud til øen, ligesom de hyrer biologer til at gennemføre guidede ture på øen. De har en skytte ansat og en til at administrere campingpladsen. Der er også tilknyttet en kok til campingpladsen. I højsæsonen er der en række ufaglærte ansat på campingpladsen. New Insight A/S baseret på casebesøg Endelig synes der at være et modsætningsforhold i oplevelsesøkonomien i relation til vækst. Baggrunden for at starte gårdbutik, produktion af egne varer eller rekreative aktiviteter udspringer ofte af et ønske om at være lokalt forankret og tilbyde en individuel og personlig service og kontakt med de besøgende. Hvis aktiviteterne øges, så kan det tætte personlige element forsvinde, og aktiviteterne kan blive til en industri. Det er ofte netop det lokale brand, der sælger og hvornår bliver noget for stort til at være lokalt? Spørgsmålet er ligeledes, om markedet kan fortsætte med at vokse. Det er vanskeligt at give et entydigt svar, men forventningen er, at hvis tendenserne mod fx mere økologi og sundhed fortsætter, så vil der komme flere oplevelser. Omvendt kan der være begrænsninger for antallet af enslydende aktiviteter i et givent lokalområde. I en analyse af uddannelsesbehovet i fødevareerhvervet peger en stor andel af 500 interviewede fødevarevirksomheder på, at sundhedstrenden slår kraftigt igennem både på tværs af branche og virksomhed. 15 Ser man på udviklingen i branchen, er der tegn på såvel vækst som stagnation. Figuren herunder viser udviklingen i andelene af landbrugsbedrifter og bedrifter med andre aktiviteter i en tiårig periode. 15 New Insight: Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet,

19 Figur 2.4: Udviklingen i antallet af hhv. bedrifter og bedrifter med andre aktiviteter Index 1998 = /2007 Tid Samlet antal bedrifter Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomi Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik. Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomien omfatter landboturisme, forarbejdning af landbrugsprodukter, gårdbutikker og rideskole. Figuren illustrerer, at mens antallet landbrugsbedrifterne er faldet siden 1998, er bedrifter med andre aktiviteter vokset. I 1998 udgjorde de ca. 2,5 pct. af samtlige bedrifter, mens de i 2006/2007 udgjorde ca. 5 pct. Bedrifter med andre aktiviteter voksede markant fra 2003 til 2005, hvorefter andelen har været relativ stabil. Ser vi på jordbruget som samlet branche, viser tal fra Danmarks Statistik et fald i antallet af beskæftigede. Fra 2004 og til 2008 er beskæftigelsen faldet med knap Det svarer til et fald på knap ti pct. 15

20

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Projekt. Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces

Projekt. Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces Projekt Fra Clutter til Cluster Vigtige elementer til en innovativ udviklingsproces Mål Fra Clutter til Cluster har omsat klyngeteorier til praksis indenfor landbrugsbranchen i Region Sjælland. Denne folder

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Smagsoplevelser. vejen til vækst

Smagsoplevelser. vejen til vækst Smagsoplevelser vejen til vækst INGREDIENSLISTE: Helle Bjerg Hellesøe Uddannet Cand. Mag i historie og kommunikation Baggrund blandt andet hos: Dansk Fødevare Forum Kokkelandsholdet RelationMedia Midtjysk

Læs mere

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed

RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i. -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs aktiviteter i Fødevareprojektet om Mad og måltider i Region Sjælland -unikke oplevelser baseret på sundhed, kvalitet og bæredygtighed RUCs udgangspunkt Oplevelsesøkonomi Viden Stort innovationspotentiale

Læs mere

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste

Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Isabella Vores konkurrenter skal vide, at vi er de bedste Frøene til det, vi i dag kender som Isabella A/S, blev sået i 50 erne af den visionære Søren Odgaard. Fra en mindre detailbutik i Vejle lavede

Læs mere

Om herregårde med bredde og dybde

Om herregårde med bredde og dybde Om herregårde med bredde og dybde Bygningsarv og matkultur Breidablikk-seminarene, 27. september 2013 v/ Peter Tom-Petersen, Land og Udvikling, København Hvem og hvad er Land og Udvikling? Peter Tom-Petersen,

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014

Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling. Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Vækst i den midtjyske turisme og forretningsbaseret oplevelsesudvikling Jens Hausted Midtjysk Turisme 15. maj 2014 Ny vækst i turismen. - platform Fokus på FORRETNINGEN TURISME Omsætning Beskæftigelse

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde Anna Porse Nielsen, Manto A/S Indhold Kort om Manto & jeg & oplevelsesøkonomi Udfordringerne Den turismemæssige værdikæde Formål, baggrund og eksempler

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Elke og Hermann Lorenzen

Elke og Hermann Lorenzen Naturmælk Elke og Hermann Lorenzen En gård i Lundsgaarde Om gården: 1985 startede Elke og Hermann på Lundsgaard, de overtog gården efter Hermanns far. Gården har en historie der går helt tilbage til 1400-tallet.

Læs mere

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune

Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer. Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune Bygge og anlæg Detailhandel Erhvervsservice Fødevarer Vækststrategi 2014-2020 For Nordfyns Kommune 13-06-2013 Indhold 1. Fokusering af Nordfyns vækststrategi... 3 2. Situationsanalyse... 5 3. Gode erhvervsmæssige

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland

Uddannelse. sektorrapport. FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland sektorrapport 2012 FremKom 2: Kompetenceudfordringer i Nordjylland Uddannelse I FremKom samarbejder en række aktører fra uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet om at afdække og diskutere fremtidens

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer

Leverandøren skal bidrage til at styrke indsatsen for fortsat at højne mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune ved: Behov Mål Kompetencer Bilag 4: Oplæg til overordnede mål, behov og krav til leverandørens kompetencer i den kommende aftale for udvikling af mad- og måltidskulturen i Københavns Kommune Nedenfor listes på baggrund af et tværgående

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang

Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur. Formål og tilgang Resumé Demoprojekt 5: Region Sjælland Vækstprogram for Turismevirksomheder Kyst og Kultur Fonden Østdansk Turisme Maike Friede Hens maike@visiteastdenmark.com Formål og tilgang * At skabe vækst i de deltagende

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser

DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser Den 25. oktober 2011 DI: Øget fokus på omkostninger koster danske arbejdspladser En ny undersøgelse fra DI viser, at omkring hver fjerde virksomhed har oprettet arbejdspladser i udlandet de seneste to

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september

583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september PRESSEMEDDELELSE 4. oktober 2010 Ny analyse fra Experian: 583 konkurser og 1.666 nye selskaber i september I løbet af september er 583 virksomheder gået konkurs. Det er en stigning på 19,5 pct. sammenlignet

Læs mere

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering

Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering Uddan nelse Uddannelses- Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering FORORD Elevens vej fra grundskole til uddannelse og job skal ses som en sammenhængende læreproces, der støttes af både skole og vejledning.

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Konkursanalyse Marts 2013

Konkursanalyse Marts 2013 Indhold: Regionale konkurser Branche opdelt Løbende gennemsnit Geografisk opdelt Om Experian Kontaktinformationer Branchedefinitioner Kommentarer til regionale konkurser Der har i ts måned 20 været 483

Læs mere

Cykelturismens økonomiske betydning

Cykelturismens økonomiske betydning Cykelturismens økonomiske betydning - for Danmark 2008 - Af Ditte Møller Munch/Temaprojektleder Aktiv Danmark Indhold Definition af en cykelturist Turistomsætning og døgnforbrug for cykelturister Overnatningsform

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen

Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Til: Holkegårdfonden Att.: Formand Dorte Mette Jensen Jeg anmoder ved fremsendelse af nærværende materiale om et lån fra Holkegårdfonden på 525.000 kr. Formålet med lånet er at sikre ressourcer til at

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune

Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere