Jordbrug og oplevelsesøkonomi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jordbrug og oplevelsesøkonomi"

Transkript

1 Jordbrug og oplevelsesøkonomi Kompetencekrav og uddannelsesbehov knyttet til oplevelsesøkonomi i jordbrug Maj 2011

2

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Formål og baggrund Metode og datakilder Oplevelsesøkonomi og jordbrug Oplevelsesøkonomien Oplevelser i jordbruget Afgrænsning Tendenser og udviklinger Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Arbejdsopgaver og kompetencekrav Innovation - udvikling af produkter og oplevelser Fremstilling og forarbejdning af produkter Administration og ledelse Service Mange kompetencer i spil Uddannelsesdækning Målgrupper for uddannelse Kompetencebehov og de eksisterende uddannelser Rammer for dækning af uddannelsesbehov Erhvervsuddannelser med oplevelsesøkonomi Vigtigste uddannelsesbehov Videre overvejelser om uddannelsesdækning Videre- og efteruddannelse Opmærksomhedspunkter En vækstbranche med store kompetencebehov Innovation skal være en livsstil Professionalisering kan være en vækstdriver Tre forslag til uddannelsesdækning Bilag iii

4

5 1. Indledning Her præsenterer New Insight i samarbejde med Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Analysen er gennemført for Undervisningsministeriet under puljen om central analyse- og prognosevirksomhed inden for erhvervsuddannelsesområdet til de faglige udvalg og sekretariaterne. 1.1 Formål og baggrund Med udgangspunkt i ønsker fra Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser er der for Undervisningsministeriet gennemført en analyse af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Formålet med analysen er at afdække, om der er behov for en ny erhvervsuddannelse, trin eller specialer inden for jordbrugsuddannelserne med særlig fokus på oplevelsesøkonomien. Analysen afdækker, om de oplevelsesøkonomiske aspekter kan dækkes via en udvikling af de allerede eksisterende erhvervsuddannelser på området, eller behovet peger mere i retning af en ny oplevelsesorienteret erhvervsuddannelse. Desuden afdækker analysen karakteren og kravene, der er knyttet til den medarbejderdrevne og/eller brugerdrevne innovation, der ofte vil indgå i produktudviklingen. Analysen afdækker således, om der grundet ændringer i jobfunktionerne er behov for andre og nye kompetencer, og hvordan disse kan uddannelsesdækkes. Baggrunden for analysen skal bl.a. findes i en stigende efterspørgsel fra såvel elever som arbejdsgivere til udvalget omkring elevpladser i virksomheder, som ikke umiddelbart direkte kan relateres til de eksisterende uddannelser, men er virksomheder, der er kendetegnet af oplevelsesøkonomiske elementer. Analysens konklusioner giver grundlag for en vurdering af, om der er behov for en ny uddannelse inden for jordbrugsområdet eller justeringer af de eksisterende uddannelser på området. Ydermere er oplevelsesøkonomien i fokus i debatten om vækst og innovation i Udkantsdanmark. Analysen er blevet til i samarbejde mellem New Insight og sekretariatet for Jordbrugsuddannelser, som bl.a. har medvirket til: Identifikation af respondenter til interview og casebesøg Bidraget med materiale til den indledende desk research Deltaget i fokusgruppe og workshop Desuden har det faglige udvalg for den merkantile uddannelse til eventkoordinator deltaget i analysen bl.a. i workshoppen. Analysen er udarbejdet af Louise Kjeldsen, Mette Louise Pedersen og Martin Liebing Madsen. 1.2 Metode og datakilder Herunder gennemgås kort de datakilder og metoder, som analysen er baseret på. 1

6 1.2.1 Desk research Der er foretaget et studie af eksisterende litteratur om oplevelsesøkonomi og særlig i relation til jordbruget. Materialerne omfatter bl.a. forskningsnotater og afhandlinger, analyser og undersøgelser gennemført af fx videnscentre. Litteraturen bidrager med et overblik over området og den udvikling, som bl.a. jordbrugsområdet har gennemgået mod mere oplevelsesøkonomi Interview med ressourcepersoner Analysen er blevet indledt med interview med ressourcepersoner inden for såvel oplevelsesøkonomi som jordbrug. Interviewene har bidraget med viden omkring tendenserne inden for oplevelsesøkonomien og har også givet indsigt i de forventede fremtidige udviklinger. Endelig er der gennemført enkelte afsluttende interview, som har haft til formål at få verificeret analysens centrale pointer. Der er gennemført interview med syv ressourcepersoner fra bl.a. videnscentre, organisationer, forskningsmiljøer mv. Temaerne for interviewene omfatter bl.a.: Oplevelsesøkonomien generelt og i jordbrug. Det gælder bl.a. forståelse af oplevelsesøkonomien i relation til jordbrug, og koblingen mellem oplevelser og jordbrug. Kendetegn ved jordbrug med oplevelser. Herunder bl.a. karakter af jordbrug og oplevelse samt baggrund for at inddrage oplevelser. Det økonomiske aspekt, herunder hvilke økonomiske aspekter der indgår i såvel etableringen som driften af oplevelser. Det beskæftigelsesmæssige potentiale. Interviewene berører omfanget af job knyttet til oplevelserne i jordbruget Casebesøg Der er foretaget en række casebesøg. Casene er udvalgt, så der er en vis spredning i karakteren af oplevelserne, typen og størrelsen af jordbruget og geografisk placering osv. Tabellen herunder præsenterer kort de besøgte jordbrug, kendetegn og geografisk lokalitet. Tabel 1.1: Oversigt over casene Landsdel Midtjylland Midtjylland Midtjylland Midtjylland Nordjylland Fyn Fyn Kort præsentation af case Konventionelt fuldtidslandbrug, hvor der dyrkes jord og dyr. Der er etableret et mølleri på gården, som maler mel til eget bageri. Foruden brød sælges mel, eget kød og andre produkter i relation til egne råvarer. Konventionelt landbrug med ca. 100 malkekøer. Har bondegårdsferie samt produktion af is af eget mælk. Gårdbutik, hvor eget is og kød samt andre lokale produkter sælges. Økologisk fuldtidslandbrug med dyr og drift af marker. Ved siden af landbruget har gården en række oplevelsesbaserede aktiviteter: ferielejligheder, lejrplads, økologisk skolegård og årlige arrangementer hvor køer sættes på græs. Gartneri. Dyrkningsfællesskab med tre gårde. Foruden produktion af råvarer har de en gårdbutik, hvor de sælger deres varer ligesom der er en lang række aktiviteter på deres hjemmeside, hvor brugere kan finde informationer og viden om deres produkter og madlavning. Fuldtidsjordbrug med dyr og produktion af foder. Desuden en jagtfarm, hvor der arrangeres jagt og guidede ture. Der er også etableret et museum på gården. Konventionelt landbrug der dyrker jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugterne bruges til pluk-selv, salg i egen gårdbutik og til gårdens mosteri. Der forarbejdes desuden frugt fra andre frugtavlere. Bisonfarm med 400 okser. Ved siden af landbruget drives en restaurant og en gårdbutik. Bison-oksen er hovedtemaet i landbruget, gårdbutikken og restauranten, som også danne ramme om selskaber og firmaarrangementer. 2

7 Fyn Fyn Fyn Lolland Lolland Lolland Sønderjylland Storkøbenhavn Vestsjælland Nordsjælland Kilde: New Insight Fuldtidslandbrug knyttet til gods. Der er desuden etableret udlejning af huse på grunden, campingplads og aktiviteter ved søen. Park etableret på en gammel familieejendom, hvor der drives både landbrug og skovbrug. Det er en klatrepark med en alternativ udnyttelse af ejendommens skovareal. Desuden mulighed for overnatning og madlavning i naturen. Konventionelt fuldtidslandbrug med svin. Ved siden af landbruget har de etableret tre fiskesøer, hvor folk fisker, tilbereder fiskene. Der er desuden mulighed for overnatning. Der er rundvisninger på gården og ridning og rideskole. Deltidslandbrug beliggende i Naturpark. På gården er der etableret besøgscenter, gårdbutik og mulighed for at se ørne. Desuden tilbyder gården overnatning, ridning mv. Landbrug med cider og mostproduktion samt bondegårdsferie. Der er etableret en gårdbutik, hvor most og cider sælges. Deltidslandbrug med bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner. Det er også en social virksomhed, hvor unge aktiveres på gården. Hobbylandbrug med et besøgslandbrug med forskellige dyr og bondegårdsferie, hvor alle måltider serveres samt festlokaler og kursusfaciliteter. Socialøkonomisk virksomhed, som kommunen anvender til at løse opgaver inden for beskæftigelse, uddannelse og miljøvenlig naturpleje. Gården driver en økologisk landbrugsproduktion. Aktiviteterne omfatter bl.a. markbrug, naturpleje, dyrehold, grøntsager, gårdbutik, traktørsted, kaperkørsel og kantine. Økologisk fuldtidsjordbrug med kødproduktion og en gårdbutik, hvor kødet sælges. Gården leverer desuden kød og mad til private, kantine, restauranter mv. Fritidslandbrug, der har etableret et besøgslandbrug for institutioner og familier, hvor der også er mulighed for at afholde arrangementer og overnatning. Besøgslandbruget består af almindelige husdyr som geder, får, høns, grise, køer, heste og ænder. Alle virksomhederne undtagen to er blevet besøgt (de to resterende er blevet interviewet over telefonen). Virksomhedsbesøgene har fokuseret på at indsamle viden om dels jordbruget, dels oplevelserne knyttet hertil 1. Casene er udvalgt i tæt samarbejde med Sekretariatet for Jordbrugets Uddannelser. Det viste sig en smule vanskeligere at finde casene end oprindelig forventet. Det var det bl.a., fordi besøgene var henlagt til vinterperioden, hvor flere steder var lukket for gæster. Besøgene er foretaget i perioden december februar Fokusgruppeinterview Der er gennemført et fokusgruppeinterview, hvor udviklingen inden for oplevelsesøkonomien er blevet fremlagt og diskuteret med en række videnspersoner. Jf. ansøgningen skulle der være gennemført to fokusgrupper, men afbud gjorde, at de to blev lagt sammen til en. Ressourcepersonerne i fokusgruppen diskuterede de foreløbige fund og kom med input til udviklingen og betydningen i forhold til (ændrede) kompetencekrav Workshop Der er blevet gennemført en workshop med deltagelse af en række ressourcepersoner. Workshoppen fokuserede på, om der er gab mellem det udbud, der findes og de kompetencebehov, der efterspørges. På workshoppen blev der udviklet forskellige forslag til fremtidig uddannelsesdækning. 1 Se bilag for spørgeramme til casebesøgene. 3

8 4

9 2. Oplevelsesøkonomi og jordbrug I dette kapitel kortlægges den overordnede ramme for oplevelsesøkonomien. Vi afdækker definitioner og forklaringer af begrebet og præciserer, hvordan oplevelsesøkonomien i relation til jordbrugene og uddannelse kan opfattes. 2.1 Oplevelsesøkonomien Oplevelsesøkonomi er betegnelsen for en udvikling, hvor kreative erhverv, kultur og oplevelser har en hovedrolle 2. Der findes en række definitioner på oplevelsesøkonomi. Fælles er, at oplevelser betragtes som kilde til værdiskabelse for virksomheder. Oplevelser tillægger en særlig værdi, idet de stimulerer forbrugeres følelser og sanser og på den måder engagerer og involverer forbrugere i de produkter eller services, som de køber. Erhvervs- og Byggestyrelsen definerer oplevelsesøkonomi som: Økonomisk værdiskabelse, hvor oplevelser udgør en andel af et produkt eller en serviceydelses værdi 3. Det sætter fokus på to hovedgrupper af virksomheder i oplevelsesøkonomien: oplevelseserhvervene og virksomheder i det øvrige erhvervsliv, som anvender oplevelser som kilde til vækst. Oplevelseserhverv er de erhverv, som lever af at sælge oplevelser, og hvor oplevelsen er den primære funktion ved produktet. Det at producere, formidle og kommercialisere oplevelser er kernen for værdiskabelse for virksomhederne i disse erhverv. En central pointe i Erhvervs- og Byggestyrelsens analyse er, at det ikke alene er de kreative erhverv eller oplevelseserhvervene, der er en del af oplevelsesøkonomien, men også det øvrige erhvervsliv. Jon Sundbo underbygger denne pointe, idet han mener, at oplevelser i stigende grad opfattes som noget, der ikke bare leveres i bestemte sektorer som turisme og kultur, men at oplevelser knyttes til services og varer både inden for industrien og servicesektoren. Han definerer oplevelser som tillæg til service og varer. 4 Ved at tilføje en historie eller en fysisk oplevelse til et produkt skaber man et tillæg, der gør varen mere attraktiv. Ifølge Sundbo er det ligeledes en central pointe, at forbrugerne, som følge af en øget materiel velstand, i stadig højere grad efterspørger oplevelser. Det bredere fokus på oplevelser anlægger REG LAB 5 også i deres analyse, som fokuserer på øvrige erhvervs relationer til oplevelsesøkonomi. REG LAB arbejder med begrebet oplevelsesbaseret forretningsudvikling, og det definerer de således: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling er virksomheders anvendelse af oplevelser som strategisk værktøj til at skabe værdi i interne og eksterne aktiviteter og processer. 6 2 Jørgen Ole Bæreholdt og Jon Sundbo (Red.): Oplevelsesøkonomi produktion, forbrug og kultur. Forlaget samfundslitteratur, Vækst via oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Jon Sundbo: Oplevelsesøkonomi og regional udvikling. Erhvervs- og Byggestyrelsens vidensbank, REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,

10 Nedenstående figur illustrerer, hvordan oplevelser kan fungere som økonomiske værdiskabere. Figur 2.1: De led i en værdikæde, hvor oplevelser kan bruges som værdiskaber Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen. Vækst via oplevelser en analyse af Danmark I oplevelsesøkonomien, 2008 Produktet er en oplevelse: det primære produkt/service er en oplevelse som f.eks. en film. Oplevelser integreret i produktet: oplevelsen bygges ind i produktet/serviceydelsen. Oplevelser i HR, organisation og ledelse: oplevelser bruges til at understøtte intern udvikling. Oplevelser i salg og markedsføring: anvendelse af oplevelser i salg f.eks. i form af storytelling, events, produktlancering mv. Oplevelser som tillægsydelse: tillægsydelse til kerneprodukt f.eks. eksklusive tilbud til kunder. Oplevelsen vil nogle gange være et selvstændigt sekundært produkt. På tværs af definitioner er der således enighed om, at oplevelsesøkonomien uanset form og placering bidrager med en særlig værdi til et produkt. Oplevelsesøkonomien tilføjer eller skaber en ekstra værdi til et produkt eller skaber muligheden for at produktliggøre oplevelser, der ellers ingen økonomisk værdi har. I det nedenstående vil vi konkretisere dette yderligere i relation til jordbruget. 2.2 Oplevelser i jordbruget At klappe en gris, malke en ko eller få lov til presse sin egen most - det er alle oplevelser, som findes rundt omkring i danske jordbrug, og som man i større og større grad inddrager i oplevelser til kunderne. 6 REG LAB: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling,

11 I tilknytning til figuren i sidste afsnit kan oplevelserne i jordbruget identificeres i flere forskellige led af værdikæden. Tabellen herunder illustrerer forskellige typer af oplevelser. Typologien er inspireret af Center for Landdistriktsforskning, Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet, som har udarbejdet en typologi over landboturisme. I nedenstående har vi uddybet typologien til at omfatte alle de former for oplevelser, som denne analyse har kortlagt. Tabellen er opdelt i forhold til type af oplevelse og kendetegn ved de lokaliteter, hvor oplevelserne finder steder. Tabel 2.1: Eksempler på oplevelser i jordbruget Kendetegn ved lokaliteten Ikke jordbrugs-relaterede oplevelser (kan fx foregå på et nedlagt jordbrug) Kan foregå på et aktivt jordbrug dog uden kontakt mellem gæst og jordbrug Aktivt jordbrug med indirekte kontakt Aktivt jordbrug men med iscenesat kontakt (dvs. kontakten er arrangeret og demonstrerer hverdagen) Aktivt jordbrug med direkte kontakt Oplevelse Wellness Indkvartering Sport/events Fest Kursus Fiskeri Jagt Naturoplevelser Legeplads Klatrepark Ferieboliger Gæsterne er typisk i kontakt med produkter eller medarbejdere i forbindelse med: Overnatning med måltider Plukke frugt/ blomster Gårdbutik/ stalddørsbutik Bespisning/ gastronomi Bondegårdsferie Besøgslandbrug Fremvisning af dyr, såvel almindelige husdyr som særlige dyr, fx bison, hjorte, vildsvin osv. Følge hverdagen på gården Bondegårdsferie Guidede ture Lokale markeder Indgår i dagligdagsopgaver og aktiviteter: Malkning Høst og evt. forarbejdning Aktiv bondegårdsferie Kilde: New Insight A/S Social farming Som tabellen viser, er oplevelserne i forskellig grad knyttet direkte eller indirekte til jordbruget. Overordnet kan typerne af oplevelser opdeles i oplevelser knyttet til den primære jordbrugsmæssige drift, eller oplevelser udviklet til lokaliteterne, målgruppen eller andet, men som ikke direkte er knyttet til et jordbrug. Figuren herunder viser bredden i oplevelserne. Den illustrerer bredden i de jordbrug, som har oplevelser samt typen af faglig baggrund. Den vandrette akse illustrerer den faglige baggrund blandt (typisk) ejerne af lokaliteten, mens den lodrette akse viser omfanget af ansatte. 7

12 Figur 2.2: Typer af oplevelser fordelt på kendetegn Fuldtidslandbrug med jagt og naturguide Flere ansatte Mølleri Bisonfarm Anden faglig baggrund Jordbrugsfaglig baggrund Hobbylandbrug med besøgsgård Få eller ingen ansatte Økologisk landbrug med bl.a. feriebolig og økologisk skolegård Kilde: New Insight A/S baseret på casebesøg Som eksemplerne viser, er der identificeret såvel cases, hvor ejeren har en jordbrugsfaglig baggrund som cases, hvor dette ikke er tilfældet. I et uddannelsesperspektiv er det som udgangspunkt den første gruppe af ejere/beskæftigede, som er interessante for denne analyse. Eksempel på oplevelsesøkonomi - Frugtplantage og mosteri Der dyrkes jordbær, æbler, pærer og kirsebær. Frugter bruges både til pluk-selv, sælges i gårdbutikken og til mosteriet. De forarbejder selv frugten til most både deres egne frugter og så moster de også for andre frugtavlere. Startede for ti år siden, hvor meningen var, at de ville masseproducere og sælge til distributører. Men de kunder, der altid havde kommet, blev ved med at komme og gårdbutikken er i dag det centrale for stedet. New Insight A/S baseret på casebesøg Kendetegn ved jordbrugene Casebesøgene har vist, at oplevelsesøkonomien er udbredt til mange dele af jordbruget. Der er således både små og store bedrifter, som har oplevelser tilknyttet. De små hobby- og fritidslandbrug har ofte en anden form for erhverv ved siden af selve jordbrugsdriften. Det er typisk det, der ændres, når der udvikles oplevelser. Overordnet kan der identificeres to typer af ejere: Projektmageren typisk har vedkommende ikke en jordbrugsfaglig baggrund, og der er sjældent tale om et traditionelt landbrug, men en lille produktion og få dyr. Det primære er oplevelsen og udviklingen af oplevelserne. Landmanden vedkommende er jordbrugsuddannet. Det konventionelle landbrug/jordbrug har en central rolle. Oplevelser tilføjes for at tjene ekstra eller for at lave noget anderledes i hverdagen. 8

13 Jordbruget som branche er kendetegnet ved en meget høj andel af selvstændige sammenlignet med andre brancher. Hver anden i jordbruget er selvstændig, mens det kun gælder for syv pct. i samtlige brancher. Figur 2.3: Beskæftigede fordelt på typer Fordeling af typer af beskæftigede 100% 90% 80% 70% 48,0 60% 50% 40% 92,8 3,3 30% 20% 10% 0% 48,6 0,2 7,0 Samtlige brancher Jordbruget Branche Selvstændige Medarbejdende ægtefælle Øvrige lønmodtagere Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik, RAS9. Jordbrug er defineret som landbrug, skovbrug og gartneri Arbejdskraft Analysen viser, at inddragelse af oplevelser i jordbruget primært medfører ændrede arbejdsopgaver for den eksisterende arbejdskraft og kun i begrænset omfang fører til egentlig merbeskæftigelse. Dette diskuteres andetsteds i analysen. Eksempel på oplevelsesøkonomi - besøgscenter Bevarings- og besøgscenter med gamle kornsorter, dyr og maskiner mv. Sidste år havde stedet omkring besøgende, hvilket svarer til 230 besøgende pr. uge. Er endvidere ved at starte en historisk frugtplantage og vil gerne have tilknyttet forskellige egnsretter til. New Insight A/S baseret på casebesøg Den type af arbejdskraft, som er tilknyttet, kan imidlertid ændre karakter enten ved at der sker reelle udskiftninger i personalet, eller ved at det eksisterende personale tilegner sig nye kompetencer. Tabellen herunder opstiller centrale jobfunktioner, som er identificeret i oplevelsesøkonomien på jordbrugene. Funktionerne er opdelt i forhold til arbejdsområde. I virkeligheden er jobs altid sammensat af flere forskellige jobfunktioner. 9

14 Tabel 2.2: Jobfunktioner i jordbrug med oplevelsesøkonomi Jordbrugsproduktion Fremstilling Administration Salg og service Landmand Bager Marketing Butiksassistent Dyrepasser Kok Økonom Naturguide / -vejleder Skovassistent Slagter Regnskabsmedarbejder Guide - besøgsgård Jæger Mosterimedarbejder Leder Tjener Frugtavler Mejerist Afrydder Landbrugsmedarbejder Rengøringsassistent Maskinfører Teknisk servicemedarbejder Gartner Dekoratør Skov- og naturtekniker Ufaglærte (bl.a. også deltidsansatte og sæsonansatte) Kilde: New Insight Eksempel på oplevelsesøkonomi - økologisk skolegård Slægtsgård som i 1996 bliver omlagt til økologisk gård. Hovedproduktionen på bondegården er 250 økologiske malkekøer med opdræt. Nu har gården bl.a. økologisk skolegård og ferieboliger. Oplevelserne blev etableret, fordi familieliv med små børn ikke kunne kombineres med, at begge forældre arbejdede med drift af gården. Generelt har gården oplevet vækst der er blevet ansat flere i de sidste par år New Insight A/S baseret på casebesøg Eksempel på oplevelsesøkonomi - fiskesøer Fuldtidsjordbrug med svin. Begge voksne i familien er landbrugsuddannet. På grunden er der tre søer, hvor folk kan komme og fiske og tilberede fiskene. Der er etableret mulighed for overnatning ved søen, og der afholdes forskellige firmaarrangementer. Derud ver har man etableret en rideskole. New Insight A/S baseret på casebesøg Overvejelser om inddragelsen af oplevelsesøkonomi Inddragelse af oplevelsesøkonomi i jordbruget sker af mange forskellige årsager og overvejelser. Fælles er dog, at man etablerer oplevelsen for at tjene penge det kan enten være, fordi man ikke har mulighed for at tjene samme eller flere penge inden for ens traditionelle felt, fordi man ønsker at tjene penge på anden vis eller noget tredje. De mest gængse baggrunde for etablering er bl.a.: Fysisk nedslidning Ønske om at tjene penge på anden vis Ægtefælle ønsker at udnytte mulighederne for nye oplevelser For at fortælle den gode historie - økologi, dyrevelfærd Interesse Etablering af social virksomhed 7 7 Baseret på casebesøgene. 10

15 Økonomien afgjorde oplevelserne Slægtsgård med ca. 100 malkekøer. For ca. ti år siden var der ønske om at udvide bestanden, men de kunne ikke få finansieringen på plads. Derfor valgte de i stedet for at starte bondegårdsferier. I dag har de såvel gårdbutik som eget ismejeri. På gården er der bred enighed om, at hvis de skal udvide igen, så skal det ikke være med flere køer men med flere oplevelser. New Insight A/S baseret på casebesøg 2.3 Afgrænsning I relation til jordbruget afgrænser vi denne analyse fra de oplevelser, der alene er knyttet til en lokalitet, der kan falde inden for jordbruget, men hvor udførelsen af oplevelsen (og/eller de øvrige arbejdsfunktioner på lokaliteten) ikke kræver nogen teknisk-faglige jordbrugsrelaterede kompetencer. Fx overnatninger på nedlagte landbrug eller fritidslandbrug mv., hvor oplevelsen kun er selve overnatningen, og der fx ikke er dyr, natur, produktion eller andet jordbrugsorienteret tilknyttet oplevelsen. Det betyder også, at udbyderen af oplevelserne (typisk ejeren af stedet) gerne skal have en jordbrugsfaglig uddannelse eller realkompetencer, der er knyttet til faget. Denne afgrænsning sker, fordi fokusset i denne analyse er kompetencer i forlængelse af eller som element af jordbrugsuddannelserne. Ligeledes har vi besluttet ikke direkte at inddrage opgaver af mere socialpædagogisk karakter også betegnet som social farming. Det har vi valgt at se bort fra, fordi vores vurdering er, at dette aspekt for det første ikke falder under vores definition af oplevelsesøkonomi, og for det andet fordi det er rettet mod nogle andre kunder, og endelig fordi kompetencekravene her vil være af mere socialpædagogisk karakter sammenligner med kravene til de udvalgte oplevelsesøkonomier. Dog er det centralt at slå fast, at det er et område, hvor der potentielt kan være muligheder for vækst. 2.4 Tendenser og udviklinger Inden for jordbruget er der gennem de senere år kommet fokus på oplevelsesøkonomi og den rolle, som den type af vækstøkonomi kan spille for udviklingen. Det skyldes en række forskellige udviklingstendenser, der har påvirket og stadig påvirker branchen i relation til oplevelsesøkonomien. Nye forbrugsmønstre En af tendenserne er nye forbrugsmønstre og øget velstandsstigning. Velstandsstigningen har ændret forbrugsmønstrene, og der er kommet øget fokus på luksus og oplevelser. Forbrug af produkter skal ikke alene tilfredsstille basisbehov, men de forbruges som et led i personlige strategier for identitetsdannelse. Produkter er i denne sammenhæng karakteriseret ved at skabe en følelsesbestemt relation til kunden ved f.eks. at udtrykke værdier som æstetik, autencitet og historier, der dermed giver mulighed for en højere prisfastsættelse end tilsvarende produkter, 11

16 der kun rummer funktion 8. Autencitet aktualiseres gennem oplevelser, som både kan være baseret på iscenesatte historier eller fysiske oplevelser. En sideløbende bevægelse er, at forbrugere bliver mere bevidste om etiske og værdimæssige aspekter af deres forbrug. Der er et stigende fokus på produkter, der tager hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Økonomisk trængt branche Jordbrugssektoren i Danmark er generelt præget af økonomisk tilbagegang, som bl.a. kommer til udtryk ved, at flere og flere landbrugsbedrifter lægges sammen, og arbejdspladser forsvinder for landdistrikter og landkommuner. Voksende økonomisk pres og begrænsede muligheder for at øge produktiviteten medfører fokus på alternative former for jordbrug. Der er således i disse år mange konventionelle landbrug, der omlægger til økologi og inddrager forskellige oplevelser. Et af de centrale forhold, som påvirker landbruget, er afviklingen af EU-støtten fra afgrøde-støtte til hektar-støtte. Hermed får landmanden en større frihed til at vælge afgrøder og samtidig udsættes landmandens produktion for en større markedsmæssig påvirkning. Landmanden er således ikke længere sikret en minimumspris for produktionen, hvilket sammen med reduktionen af EU-støtten har været med til at forværre den finansielle krise, landbruget som helhed befinder sig i. Denne udvikling understøtter overvejelser om nye og alternative indtjeningsmuligheder 9. I debatten om fremtiden omtales multifunktionalitet i forhold til at anvende areal ofte som en del af løsningen på de udfordringer, som sektoren står overfor. Nogle taler om, at landbrug og landskab bevæger sig ind i en postproduktivistisk æra, hvor offentlig interesse og støtte flyttes fra fødevareproduktion til udvikling af en mere divers erhvervsstruktur, natur og livskvalitet 10. Der er en tendens til, at flere kommuner støtter udviklingen mod lokalsamfund, der specialiserer sig i både forskellige fødevareproduktioner, udvikling af oplevelser forbundet med natur, skov og dyr. Det er en udvikling, hvor både producenter, forbrugere, lokale myndigheder, hoteller, restauranter m.fl. er med i processen og hvor oplevelser i bred forstand indgår som et centralt element. Tabellen herunder viser udviklingen i bedrifter med andre aktiviteter end landbrug. Tabel 2.3: Udvikling i antallet af bedrifter med andre aktiviteter end landbrug Aktiviteter Maskinstation Pelsdyrbrug Landboturisme Håndværk Forarbejdning af landbrugsprodukter Salg af vedvarende energi Gårdbutikker Rideskole Andre sekundære aktiviteter Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, BDF9: Bedrifter med andre aktiviteter end landbrug efter område og aktivitet 8 Vækst i oplevelser en analyse af Danmark i oplevelsesøkonomien. Erhvervs- og Byggestyrelsen, Thessa Jensen: Oplevelsesøkonomi uden kød på, Akademisk Kvarter 10 Nielsen, Nissen og Just: Landboturisme og innovation. Bondegårdsferie som en del af en rural oplevelsesøkonomi? Center for Landdistriktsforskning,

17 Tabellen illustrerer, at der i løbet af en tiårig periode er sket en stigning i antallet af bedrifter med andre aktiviteter. Således er fx antallet af gårdbutikker fordoblet over en periode på ti år. Yderligere ses en stigning i gårde med rideskoler, forarbejdning af landbrugsprodukter og landboturisme. I samme periode er der sket et fald i antallet af bedrifter på omkring 20 pct. 11 Oplevelsesøkonomi som Udkantsdanmarks vækstdriver I de sidste par år har der været et øget fokus på Udkantsdanmark, og på hvordan disse dele af Danmark skal overleve og gerne også skabe vækst. Her bliver der fra flere fronter bl.a. peget på oplevelser knyttet til turisme og jordbrug. I forlængelse heraf peger en analyse af oplevelsesøkonomien på Lolland på, at oplevelsesøkonomi har stadig større potentiale i udkantsområderne, idet disse bliver mindre perifere i takt med bedre transportmuligheder og en mere mobil arbejdsstyrke 12. Anne Lorentzen pointerer, at udkantsområder netop kan få en plads i oplevelsesøkonomien, fordi de repræsenterer noget andet end byerne, nemlig naturlige omgivelser, lokal kultur og ro 13. Netop derfor er der oplevelser, der kun kan finde sted i landlige omgivelser, hvilket gør disse mere attraktive. Fokus på økologi En del af jordbrugene har i forbindelse med omlægning af driften til økologisk drift etableret oplevelser, der skal supplere den økologiske drift. Tabellen herunder viser, at omsætningen af økologiske fødevarer er i markant vækst fra 2004 til 2009 er der sket en stigning på mere end 100 pct. Tabel 2.4: Detailomsætningen af økologiske fødevarer (værdi i kr.) Procentvis stigning 2004 til ,8 Kilde: Udtræk fra Danmarks Statistik, OEKO3: Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter vare og enhed Denne udvikling synes at fortsætte også selv om der pt. er en finanskrise. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer steg med fire procent i Vurderingen er endvidere, at omfanget er undervurderet, idet fx gårdog stalddørssalg ikke er omfattet af undersøgelsen Vækstpotentialet i oplevelsesøkonomi Som ovenstående illustrerer, eksisterer der allerede i dag en lang række af jordbrug med oplevelsesøkonomi, og der er desuden identificeret mange tendenser, som vurderes at have og også fremover vil have en positiv indflydelse på udbredelsen af oplevelsesøkonomien i jordbruget. Men spørgsmålet er, hvorvidt oplevelsesøkonomien skaber vækst i form af (mer)beskæftigelse. Ud fra casene kan det konstateres, at det er relativt begrænset, hvor mange flere ansatte oplevelsesøkonomien har genereret. Dog har det tit med- 11 Udtræk fra Danmarks Statistik: BDF: Bedrifter efter område, type, bedrifter og areal 12 Jørgen Ole Bærenholdt og Hanne Louise Jensen: Oplevelsesarbejde på Lolland, Research paper nr. 1/08, RUC, Anne Lorentzen: The development of the periphery in the experience economy, Aalborg Universitet, Danmarks Statistik: Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 191, 26. april 2011, rettet 11.maj

18 ført beskæftigelse til fx ægtefælle, mens det andre steder har medført ansættelse af medarbejdere med en anden faglig baggrund, fx slagtere. Endelig er det centralt at fastslå, at flere jordbrug giver udtryk for, at oplevelserne har medvirket til, at det har været muligt at videreføre driften af jordbruget. Således har oplevelsesøkonomien været med til at fastholde beskæftigelse i branchen. Et af de springende punkter er, hvorvidt oplevelser kan få et omfang, som kan medføre merbeskæftigelse. Fx giver bondegårdsferier en vis indtægt og tilsvarende arbejdsopgaver, men sæsonen for bondegårdsferier er ofte begrænset til sommerperioden. Mange kæmper med den kritiske masse at få etableret salg og produktion i fx gårdbutikken af en vis størrelse, så de kan ansætte en medarbejder. Mange beskæftigede få med en jordbrugsfaglig uddannelse Fuldtidsland- og skovbrug i tilknytning til gammelt gods. På gods jorde er der huse, som tidligere blev brugt til arbejdere på gården. Disse udlejes nu til gæster. Desuden er der en campingplads tilknyttet, jagtmuligheder samt en ø. På godskontoret er der seks personer ansat primært med administration, men også udvikling af oplevelserne. Der er i sommerperioden en skipper ansat til at sejle turister ud til øen, ligesom de hyrer biologer til at gennemføre guidede ture på øen. De har en skytte ansat og en til at administrere campingpladsen. Der er også tilknyttet en kok til campingpladsen. I højsæsonen er der en række ufaglærte ansat på campingpladsen. New Insight A/S baseret på casebesøg Endelig synes der at være et modsætningsforhold i oplevelsesøkonomien i relation til vækst. Baggrunden for at starte gårdbutik, produktion af egne varer eller rekreative aktiviteter udspringer ofte af et ønske om at være lokalt forankret og tilbyde en individuel og personlig service og kontakt med de besøgende. Hvis aktiviteterne øges, så kan det tætte personlige element forsvinde, og aktiviteterne kan blive til en industri. Det er ofte netop det lokale brand, der sælger og hvornår bliver noget for stort til at være lokalt? Spørgsmålet er ligeledes, om markedet kan fortsætte med at vokse. Det er vanskeligt at give et entydigt svar, men forventningen er, at hvis tendenserne mod fx mere økologi og sundhed fortsætter, så vil der komme flere oplevelser. Omvendt kan der være begrænsninger for antallet af enslydende aktiviteter i et givent lokalområde. I en analyse af uddannelsesbehovet i fødevareerhvervet peger en stor andel af 500 interviewede fødevarevirksomheder på, at sundhedstrenden slår kraftigt igennem både på tværs af branche og virksomhed. 15 Ser man på udviklingen i branchen, er der tegn på såvel vækst som stagnation. Figuren herunder viser udviklingen i andelene af landbrugsbedrifter og bedrifter med andre aktiviteter i en tiårig periode. 15 New Insight: Uddannelsesbehov i fødevareerhvervet,

19 Figur 2.4: Udviklingen i antallet af hhv. bedrifter og bedrifter med andre aktiviteter Index 1998 = /2007 Tid Samlet antal bedrifter Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomi Kilde: New Insight baseret på udtræk fra Danmarks Statistik. Bedrifter med aktiviteter relateret til oplevelsesøkonomien omfatter landboturisme, forarbejdning af landbrugsprodukter, gårdbutikker og rideskole. Figuren illustrerer, at mens antallet landbrugsbedrifterne er faldet siden 1998, er bedrifter med andre aktiviteter vokset. I 1998 udgjorde de ca. 2,5 pct. af samtlige bedrifter, mens de i 2006/2007 udgjorde ca. 5 pct. Bedrifter med andre aktiviteter voksede markant fra 2003 til 2005, hvorefter andelen har været relativ stabil. Ser vi på jordbruget som samlet branche, viser tal fra Danmarks Statistik et fald i antallet af beskæftigede. Fra 2004 og til 2008 er beskæftigelsen faldet med knap Det svarer til et fald på knap ti pct. 15

20

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning

Oplevelsesøkonomi. - definitioner og afgrænsning Oplevelsesøkonomi - definitioner og afgrænsning Bred definition: Økonomisk værdiskabelse baseret på oplevelser, hvor oplevelsens andel af og integration i et produkt eller service kan variere En stadig

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser

GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og. forretningsudvikling i din virksomhed. grønne regionale madoplevelser gro gro GRO er et banebrydende fødevareprojekt, der kan skabe vækst, innovation og forretningsudvikling i din virksomhed grønne regionale madoplevelser Deltagelse kræver at din virksomhed ligger i Region

Læs mere

Brancheanalyse af frisørbranchen

Brancheanalyse af frisørbranchen Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb

Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb 1 of 5 Ansøgningsskema til: Gennemførelse af fokuseret erhvervsserviceforløb 1. Ansøger Oplysninger om ansøger: Navn, adresse, kontaktperson samt øvrige kontaktoplysninger Syddjurs Kommune Lundbergsvej

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier

Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Arbejdsmarkedsforandringer og virksomhedsstrategier Kalle Emil Holst Hansen Ph.d. studerende Kalle.Hansen@ign.ku.dk Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Slide 1 Indhold

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Østjyllands Spisekammer

Østjyllands Spisekammer Østjyllands Spisekammer Udviklingsdelen Et projekt under fødevareindsatsen i Grøn Vækst-programmet 1 1. Titel Projektets titel er Østjyllands Spisekammer udvikling 2. Hvilke nye og forbedrede produkter,

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN 27-01-2015 Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN DAGENS INDHOLD Værditilvækst med udgangspunkt i GÅRDSPLADSEN 1. Intro til os - hvad kan vi gøre for jer!! 2. Markedet

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2004

Landbrugsgazellerne 2004 Landbrugsgazellerne 2004 Hovedsponsorer Landbrugsgazellerne 2004 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget.

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg

Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Region Aalborg Beskæftigelsen i IT-erhvervene i Baggrund og formål IT-erhvervene er blandt de erhvervsområder, der har været størst fokus på de seneste år. Forventninger til og ønske om fortsat vækst og udvikling inden

Læs mere

Efteruddannelsesudvalgets

Efteruddannelsesudvalgets Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen

Læs mere

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum

Programskitse Syddansk Grøn Vækst program. Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Programskitse Syddansk Grøn Vækst program Oplæg til KKR Syddanmark, KKU Syddanmark, Region Syddanmark og Syddansk Vækstforum Særlig pulje til kommuner og regioner Fødevareministeriet har afsat en særlig

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark.

60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. 60 % eko möjligheter för offentligt storhushåll och ekologiskt lantbruk i Danmark. Eko-Mat Centrum 21.nov.2012 v. Phd. kandidat, Dorte Ruge, Aalborg Universitet, Forskningsgruppen Måltidsvidenskab og Folkesundhedsernæring.

Læs mere

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Ny VÆKST i turismen 2.0 - en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020 Juni 2016 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Turisme Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen

Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet. - resumé af analysen Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet - resumé af analysen Februar 2011 Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Hvis

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Fadebursloven Nyborg, april 2013

Fadebursloven Nyborg, april 2013 Fadebursloven Nyborg, april 2013 Kongens Fadebur Kongens Fadebur er et fødevarenetværk etableret af Nyborg Slot for fødevareproducenter, specialiserede fødevareforhandlere og restauranter på Fyn. Mission:

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0

25,0 20,0 15,0 10,0 5,0. Antal gæster Omsætning 0,0 Medlemsanalyse Af Jonas Kjær & Benedikte Rosenbrinck TEMA: Branchens forventninger til 2009 og 2010 HORESTA har valgt gennem i alt fire analyser at sætte fokus på den aktuelle økonomiske afmatning og konsekvenserne

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015

NOTAT. Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 NOTAT 11. september 2015 Huskeliste Oplæg ved B2B erhvervsdage d. 22. september 2015 Indledning Jeg er rigtig glad for at være med her i dag, og glæder mig til at høre, hvor I ser mulighederne for at styrke

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011

Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Virksomheder i spil. 18. maj 2011 Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi Virksomheder i spil 18. maj 2011 1 Hvorfor skal du arbejde med oplevelser? Skil dig ud fra mængden 2 Tre vinkler på oplevelsesøkonomi Oplevelsesøkonomi = Regionaludvikling

Læs mere

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland

Profilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Profilanalyse 2016 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2016... 4 1.1 De lokalt

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER

MANGE JOB INDEN FOR FØDEVARER FAXE Side 1 Resume STABIL UDVIKLING Beskæftigelsesudviklingen i Kommunes private sektor er relativ stabil og de fleste brancher ser ud til at kunne fastholde deres nuværende beskæftigelsesniveau. Det er

Læs mere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere

Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere 29. november 216 ANALYSE Af Jørgen Bang-Petersen Det er blevet sværere at rekruttere medarbejdere Advarselslamperne på det danske arbejdsmarked blinker rødt med udsigten til stigende mangel på arbejdskraft.

Læs mere

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is

Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail. ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Hvem er jeg? Over 20 års erfaring i detail Underdirektør i Netto ISO Supermarked 5 år som fødevarerådgiver Forretningsudvikler Bestyrelsesmedlem Svaneke Is Flere gode fødevarer, tak! Vi skal have vækst

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b

I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b I n s p i r a t i o n s & U d v i k l i n g s f o r l ø b Velkommen til vækstgruppeforløbet vækst via oplevelser Fremtidens konkurrenceparameter i turisme-erhvervet Mange taler om kundeoplevelsen som et

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14)

Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn:fritidsmanagement din fremtid inden for turisme, oplevelse, sport og event (dok 23521/14) Klassetrin: 8.-9. klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1

Læs mere

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK

FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Læs mere

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2

Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Vestjyske Fødevarer og Oplevelser Fase 2 Oplysninger om ansøger Vestjyske Fødevarer og Oplevelser er et projekt under Region Midtjyllands indsats vedrørende profilering af små fødevareproducenter og netværk

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1.

Det økologiske areal: Grafen nedenfor viser udviklingen i det økologiske areal i hektar fra 2007 til 2014 1. Nøgletal for økologi juli 2015 Følgende nøgletal beskrives: Økologisk areal, detailomsætning af økologiske varer, eksport af økologiske varer, foodservice og det økologiske spisemærke. Det økologiske areal:

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet

Konkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om:

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Udmøntning af grønne erhvervsrettede initiativer i 2013-2016 på Erhvervs- og Vækstministeriets område (27. juni 2013) 1 Udmøntning af grønne erhvervsrettede

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg Formål Formålet med bygge- og anlægsstrategi 2015 er at sikre, at Jobcenter Svendborg drager optimal udnyttelse af (job)vækstpotentialet, der vil

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly

Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Vækstmuligheder blandt mindre fødevareproducenter i landdistrikterne via digitale løsninger - Eksemplet The Food Assembly Tomas Vedsmand Partner PhD GEMBA Innovation 2 Indhold 1. Afsættet: Fødevareproduktion

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK

VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >>

Om stalddørssalg. Om stalddørssalg side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik? side 3 >> Hvad må man sælge? side 4 >> Hvis du vil vide mere side 7 >> Når en landmand, biavler, jæger, fisker eller dambruger sælger sine egne uforarbejdede produkter i mindre mængder direkte til den private forbrugers egen husholdning side 2 >> Stalddørssalg eller gårdbutik?

Læs mere

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020

FORKORTET VERSION. Økologisk Handlingsplan 2020 FORKORTET VERSION Økologisk Handlingsplan 2020 1 Forord Interessen for økologi har aldrig været større. Salget af økologiske varer har nået nye højder og øko-begivenheder, som køernes forårsfest og høstmarkeder,

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service

Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service Projektoplæg til Industriens Uddannelser Analyse af AMU-målgruppens kompetencebehov inden for postal facility management og service 15. september 2011 1. Formål og mål med analysen Det er analysens formål

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere