Skolen i årets løb. Af M. Blaksteen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolen i årets løb. Af M. Blaksteen"

Transkript

1 Skolen i årets løb Af M. Blaksteen Der er denne gang tale om et tilbageblik over 2 års uddannelsesdebat. I 1991 afsluttedes et mærkeligt (og uhyggeligt) fænomen i nyere dansk pædagogisk arbejde. I flere år havde pædagogerne ved nogle amtskommunale institutioner for psykisk handicappede med tilsyneladende succes benyttet staveplader som et middel til at lade de handicappede komme i kontakt med omverdenen - vel at mærke med»håndstøtte«fra en pædagogs side. Den handicappede sad altså med en staveplade foran sig og søgte at forme ord ved at pege på vekslende bogstaver. mens pædagogen støttede vedkommendes hånd for at give tryghed. Budskaberne fra de handicappede kredsede i nogen grad om sexuelle forhold, og i enkelte tilfælde medførte de sågar, at forældre til handicappede blev afhentet af politi og stillet for retten som anklaget for incest. Sagen fik efterhånden så megen offentlig opmærksomhed knyttet til sig, at der måtte nedsættes en forskergruppe til at undersøge staveaktiviteterne. Det viste sig naturligvis, at den handicappede ikke kunne vælge korrekt mellem bogstaverne, når der stilledes en skærm foran pædagogen, så at denne ikke kunne se med. Sagen afsluttedes på en for pædagogerne nem måde, idet forskergruppen fastslog, at undersøgelsen ikke kunne sige noget om, hvorvidt der var tale om bevidst fup eller ej - men hvis det var ubevidst, måtte det føre til den konklusion, at pædagogerne selv var ude af stand til at skelne en mulig ægte staveevne hos en klient fra en illusorisk oplevelse af en stavning, der ikke hidrørte fra klienten, men fra pædagogen selv. ' En mere lødig del af periodens uddannelsesdebat er gået på spørgsmålet, om sammenhængene i vort uddannelsessystem egentlig er så sammenhængende, som det ville være ønskeligt. Har vi mon haft den helt store succes med mange års bestræbelser på at lave en slags socialpolitik gennem uddannelsespolitik? Målet var, at det skulle være muligt at give mange flere af vore børn og unge lige muligheder for at få uddannelser, der kan føre til nogle interessante og gode jobs. Vore børn har ikke i alle tilfælde de iboende boglige evner, som en række erhvervsfaglige ungdomsuddannelser i stigende grad synes at forudsætte. Det er meget komplicerede problemer, der rejser sig omkring det enkelte barns muligheder i spændingsfeltet mellem barnets evner og ønsker, grundskolens imødekommende undervisning og dens sammenhænge med de efterfølgende uddannelsers evi. mindre smidighed. Undervisningsminister Bertel Haarder arbejder sig i en i flere henseender interessant kronik dybt ind på spørgsmålet og påpeger, at organisationernes særinteresser her og der har skabt for mange unødige spærringer ved at opbygge og fastholde unødvendige formelle uddannelseskrav.' Han går så vidt som til at hævde, at man målbevidst bør satse på at friholde store dele af arbejdsmarkedet for formelle uddan- 79

2 nelseskrav! Det er nok sat lovlig hårdt op, men større imødekommenhed må kunne vises over for dem, der ikke er særlig begavede hverken bogligt eller praktisk, men gerne vil- og må have en menneskelig ret dertil - indføres i et arbejdsområde, der er deres. Og i sammenhæng hermed må der kunne gives en imødekommende skoling til personlig og social videreudvikling. I denne sammenhæng kan det vel også være aktuelt at hævde, at grundskolens arbejde måske i for høj grad forventes at blive lagt til rette blot som en forberedelse for de gymnasiale uddannelser og ikke i tilsu'ækkelig grad med respekt for egne væsentlige opgaver, bl.a. dannelse og udvikling af små mennesker. Specielt det traditionelle gymnasium står som det store mål for børnefamilierne. Det virker stadig med en næsten magnetisk tiltrækning, fordi det jo er den gyldne indfaldsport til de højeste uddannelser, og dermed giver det eleven (og familien) særlig prestige. Og dog får ca. 10% af alle studenter og HF'ere overhovedet ingen efterfølgende uddannelse, og mindst et tilsvarende antal går senere i gang med en lærlingeuddannelse eller tilsvarende. Vi har vist nået et rigelig højt procenttal af unge, der vælger gymnasiet. De tidligere nævnte»iige muligheder«er i rimelig grad blevet opfyldt, og der bør blive bedre tid til at tænke mere på dem, der absolut ikke har forudsætninger for en opstigen i de højere uddannelser. Grundskolen skal ikke blot være en forberedelse til de gymnasiale uddannelser i bred forstand. Den har en grundlæggende, almenmenneskelig opgave i at danne og udvikle barnet som individ og som aktiv part i sociale sammenhænge. Men den skal også give børnene viden i de traditionelle skolefag og lære dem at arbejde med denne viden. Den opgave skal den ikke fraskrive sig. De gymnasiale uddannelser må så vise sig i stand til at kunne overtage de unge med en realistisk viden om deres fagli ge niveau og kunne arbejde videre på dette grundlag. Dette behov for viden om faglig»kvalitet«var årsagen til, at undervisningsminister Bertel Haarder i I 988 startede et indholds- og kvalitetsudviklingsprojekt (KUP), der via en række faglige udvalg skulle vurdere samtlige fagniveauer på samtlige uddannelsestrin. Udvalgene skulle afsluttende give en vurdering af bl.a. overensstemmelserne mellem uddannelsestrinene, men også antyde, hvordan noget evt. kunne blive bedre. Mange af disse rapporter er udkommet nu i Undervisningsministeriets regi. Når denne del af arbejdet er helt afs luttet, vil ministeriet få til opgave at lave en opfølgningsplan, der skal gøre rede for, hvad der kan gøres for at forbedre den samlede undervisningskvalitct. Jævnsides hermed har Undervisningsministeriet etableret en mulighed for, al enkeltskoler frivilligt kan anmode om en lokal evaluering med ministeriets hjælp. Skolen skal i givet fald meddele, hvilke særlige intentioner og ønsker, man har. Der aftales så et fl erdages besøg af et antal konsulenter m.n. Efter besøget giver disse udtryk for deres vurderinger og anbefaler måske visse ændringer. Et sådant samarbejde vil formodentlig kunne virke stimulerende på en skoles dagligdag, men der er sandsynligvis en risiko for, at ministeriet en dag må sige stop af ressourcemæssige årsager, og så er markedet forberedt for smarte firmaer. Der har i de senere år vist sig et stigende behov for uddannelse af skoleledere på de forskellige niveauer af uddannelsesinstitutioner.' En umiddelbar årsag er den til- 80

3 tagende decentralisering, dvs. udlægning af beføjelser. Skolelederne er blevet chefer. Nogle Sektorer har i forvejen en egentlig, grundlæggende lederuddannelse, f.eks. folkeskolen (på Den kommunale Højskole), men med det stigende antal beføjelser føles der alligevel behov for f.eks. lokale kursus. Her har private firmaer i nogen grad opdaget nye markeder. Kurserne opleves vel næsten altid som spændende, men nu og da fornemmes alligevel en mangel af praktiske erfaringer hos den, der skal lære fra sig. Der skal gives»åndelig ballast«af teoretikere, men der skal også gives "kontanter«af en, der har samlet års erfaring i tilsvarende (eller næsten tilsvarende) sti lling. Skolelederen er ikke blot leder af en pædagogisk institution, men har også det reelle ansvar for dens økonomiske, kontormæssige, juridiske og personalemæssige funktioner. Mange ledelsesfunktioner kan uddelegeres, men lederen skal bevare et aktivt greb om helheden og erkende, at alle ledelsesopgaverne er ligeværdige. Folkeskolens 4-årige udviklingsprogram afsluttet I foråret 1987 behandlede Folketinget et forslag fra Ol e Vig Jensen (Det Radikale Venstre) om et udviklingsprogram for folkeskolen.' Det var koncentreret i 7 punkter, der kort kan gengives: l. Folkeskolen må også, i samarbejde med beboerne, fun gere som et lokalt kulturcenter med fælles aktiviteter på tværs af generationerne. 2. Undervisningen skal give børnene mulighed for at afprøve og udvikle praktiske evner og anlæg, arbejde med teoretisk stof og udfolde sig musisk og kulturelt. 3. Klasselærerfunktionen skal styrkes. 4. Nye samarbejdsformer inden for skolen samt mellem denne og lokalsamfundet skal styrkes. 5. Eksisterende opsplitning i skole-, fritids- og socialforvaltning skal søges afløst af en samlet forvaltning for børn og unge. 6. Lærerseminarierne skal udvikles til pædagogiske centre, der kan støtte et områdes skoler i deres udvikling. 7. Den enkelte skole skal have større frihed til at anvende budgetterede midler. Formålet var at skabe et erfaringsgrundlag for en kommende større reform af folkeskoleloven, og udviklingsprogrammet skulle løbe over 4 år ( ) med en samlet ekstra bevilling på i alt 400 mio. kr. Forslaget blev vedtaget d. 26. maj 1987, idet alene Fremskridtspartiet stemte imod. 5 Som overordnet styrende organ blev nedsat et Folkeskolens Udviklingsråd med skoledirektør Birgit Darr som formand. De nye muligheder for økonomi sk og anden støtte blev modtaget med glæde af landets folkeskoler. Mange beskrev de nye veje, man ønskede at gå, og der blev søgt om fornøden godkendelse. I alt 8.25 I udviklingsarbejder - fordelt på skoler i 262 kommuner - blev det ti l i løbet af de 4 år. Ikke alle forsøg eller udviklingsarbej der var vel lige omfattende, ej heller lige væsentlige, men Folketingets umiddelbare 81

4 opbakning omkring udviklingsprogrammet satte skred i mange planer, som man rundt om havde gået og eksperimenteret med i det stille. Folkeskolen var ikke ukendt med forsøg, - også i årene forud havde der kunnet opnås en vis økonomisk og faglig støtte fra Undervisningsministeriet, og mange kommuner havde selv stillet fornødne midler til rådighed. Men nu oplevedes en vilje til bevægelse mod et klart mål: en omfattende modernisering af folkeskolen først i 90erne. Mindre venlige debattører har dog også påpeget, at netop i begyndte elevtallet at falde så stærkt, at dette i forbindelse med strammere økonomi i kommunerne førte til et stigende antal afskedigelser, og at godkendte udviklingsarbejder netop kunne sinke denne udvikling. Der er sandsynligvis noget om det, men det gør jo næppe arbejderne mindre værdifulde. Udviklingsarbejderne blev fra centralt hold delt op i emneområder, øg der nedsattes i alt 25 evaluerings grupper til at vurdere og beskrive hver sit område. Deres rapporter udkom omkring nytår 1992, og de er absolut ikke skabt over samme skabelon, nogle synes farvede af forhåndsholdninger, andre synes tydeligt at bestræbe sig på en næsten farveløs fremlæggelse. Der er megen interessant læsning deri: noget, man må forholde sig kritisk til - andet, man pludselig kommer til at se ud fra en ny synsvinkel, - noget, hvortil man siger, at det i nogen grad må være personligt farvet. I nogle sættes der masser af spørgsmålstegn, i andre overhovedet ingen. Man skal ikke forvente ved læsningen at få at vide, hvordan dele af en kommende folkeskolereform så skal se ud. De 25 rapporters indhold vil forhåbentlig af de ansvarlige politikere blev vurderet og gennemtænkt, inden den ventede lovreform kommer sider blev det til. Det er en ret så anselig stabel. Fra udviklingsrådets side havde man derfor planlagt en samlende rapport som afslutning, hvilket dog nok kom bag på undervisningsministeren, der allerede havde udarbejdet et forslag til ændring af folkeskoleloven. Da han sjældent er i bekneb for at finde på friske betegnelser, omtalte han den straks som»drøvtyggerrapporten«. Dens korrekte navn er:»folkeskolen. Visioner og konsekvenser«. Den udsendtes den 24. april 1992 og er absolut læservenlig og læseværdig. Den er som sådan en fornem indgang til de 25 mere specialiserede rapporter. I den stilles masser af vurderinger og klar viden til rådighed for læseren, og der peges på styrker og svagheder i den danske folkeskole. Spændende er det så, om den samlede, enorme indsats fra læreres og forskeres side bliver brugt efter hensigten: at skabe et erfarings- og videngrundlag for en reform af folkeskoleloven - eller om det i udstrakt grad bliver politiske ideologier, der danner grundlaget. Det er allerede nævnt, at undervisningsministeren faktisk havde fremsat sit lovforslag, inden»folkeskolen.visioner og konsekvenser«overhovedet forelå. Om dette forslags skæbne kan læses i næste afsnit. I sig selv er»drøvtyggerrapporten«(eller de 25 øvrige) ikke eksakte forslag til elementer i kommende lovændringer. Derimod fremsatte udviklingsrådets formand, skoledirektør Birgit Darr, på et pressemøde i maj 1992 på et enigt råds vegne en uddannelsespolitisk udtalelse. Heri formuleredes i passende brede vendinger en række anbefalinger til Folketingets videre arbejde med at skabe en reform af folkeskoleloven. 6 82

5 Ny folkeskolelov? I samlingen måtte Folketinget behandle hele 5 sager, der klart drejede sig om en kommende reform af folkeskoleloven. Under alle de pågældende debatter fremgik det faktisk klart, at en ny folkeskolelov tidligst ville kunne være en kendsgerning i løbet af efteråret Forinden skal der diskuteres, samtales og forhandles - i Folketinget og på konferencer m.v. for medlemmerne m.fl. Det fremgik tydeligt, at den kommende lovændring oplevedes som en særdeles væsentlig handling. De fem sager var: I. Forespørgsel:»Vil ministeren tage skridt til at ændre folkeskolens afsluttende prøver, så disse bliver et reelt udtryk for den enkelte elevs udbytte af undervisningen i folkeskolens fag?«(fremsat af Jette Pors, CD). I Folketingets møde den 14. november 1991 begrundede Jette Pors (CD) forslaget med, at prøvesystemet i folkeskolens afgangsklasser var for diffust: der var 2 undervisningsniveauer i 9. kl., men kun l prøveniveau, og i IO. kl. kunne eleven vælge at gentage 9. -klasseprøven eller at gå op til den udvidede afgangsprøve. Hun fandt, at prøveformerne i det hele taget var så»grynede«, at ingen kunne forstå meningen. Den efterfølgende debat gav udtryk for et bredt ønske om fornyelse af karakterag prøvesystemet, men ikke ud fra samme grundholdning. Det vedtoges, at der hurtigt skulle afholdes en konference om evalueringsformer på baggrund af forskning og udviklingsarbejde 7 2. Beslutningsforslag:»Om opfølgning af udviklingsprogrammet for folkeskolen og skolen som lokalt kulturcenter«(fremsat af Ole Vig Jensen, RV). Dette forslag behandledes sammen med: 3. Beslutningsforslag:»Om et program for videreudvikling og internationalisering af folkeskolen«(fremsat af Hanne Thanning Jacobsen, SF, m.fl.). Førstebehandlingen fandt sted den 22. januar Undervisningsminister Bertel Haarder accepterede, at det ville være en god ide at skabe lovhjemmel til, at kulturcenterforsøgene kunne fortsætte under en ny folkeskolelov. Han var tillige enig i, at en skole skulle have mulighed for at opdele undervisningsstoffet i bredere fagområder (tværfaglig undervisning). Han var også enig med SF om, at der via lov skulle indføres, hvad man kunne kalde et videreudviklingsråd for folkeskolen, men han var ikke sikker på, at der skulle eksperter og forskere med i det. De, der står for det praktiske, bør måske ikke også sidde og træffe afgørelser vedrørende det indholdsmæssige! Han appellerede til fælles ydmyghed om målet: at skabe fremtidens skole. Pernille Forchammer (S) understregede, at man skulle afvente beskrivelsen af de ca forsøg og på det grundlag arbejde med en virkelig reform af folkeskoleloven for øje. Hun fastholdt, at indhold og organiscring af undervisningen skulle være sammenlignelig fra skole til skole, så at man fortsat kunne tale om en folkeskoleuddanneise. Hun støttede ideen om, at undervisningen skulle foreslås samlet i bredere 83

6 fagområder - ellers ville folkeskolen bl.a. ikke kunne rumme de mange nye områder, der trænger sig på: miljø, teknologi, EF, medier m. v. Eva Møller (KP) ønskede kontakten til det omgivende samfund styrket. Hun understregede, at klasselærerfunktionen var et af den danske folkeskoles bedste særpræg. Lysholm Christensen (KRF) var skeptisk over for tanken om bredere fagområder og så hellere, at man gik den modsatte vej. Han kunne ellers stort set tilslutte sig tankerne i de to forslag. Ole Vig Jensen (RV) sagde med henvisning til en bemærkning fra undervisningsministeren, at formålet med klassens time nok ikke var helt opfyldt, men ideerne og intentionerne bag indførelsen af den var jo stadig gældende. Han mente, at klassens time skulle fjernes i sin nuværende form, men tiden dertil skulle bevares i tilknytning til en styrket klasselærerfunktion. Debatten gav stort set forventninger om et godt samarbejde om den kommende lovrefonn. 4. Beslutningsforslag:»Om nedsættelse af en folkeskolekommission«(fremsat af Pernille Forchhammer, S, m.fl.). Førstebehandlingen fandt sted i Folketingets møde den 27. februar Undervisningsminister Bertel Haarder fandt ikke, at det kunne være nødvendigt at nedsætte en kommission for at sikre Folketinget en grundig debat og et sikkert beslutningsgrundlag for vedtagelsen af en reform af folkeskoleloven. Debatten var jo allerede godt i gang. Helle Degn (S) sagde bl.a., at ministerens udspil dagen før (om lovforslaget, se nr. 5) havde været skuffende. Hun ønskede med beslutningsforslaget at samle udviklingsrådets arbejde op. Der var meget, der trængte til en grundig viderebehandling, inden en ny lov kunne vedtages. Den gennemgående holdning i Folketinget var imidlertid, at der ikke skulle bruges tid på et kommissionsarbejde. Når nu yderligere den sammenfattende rapport (»drøvtyggerrapporten«) udkom, så ville der være materiale nok til en vurdering og stillingtagen. 5. Lovforslag:»Forslag til lov om folkeskolen«(fremsat af undervisningsminister Bertel Haarder, V). Undervisningsministeren fremlagde sig forslag i Folketinget den 26. februar '0 Væsentlige ændringer i forhold til den gældende lover: a. plukændringer af formålsparagraffen, b. yderligere beføjelser og ansvar til den enkelte skole, c. muligheder for aktivitetssamarbejde mellem en skole og dens lokalsamfund (kultureentertanken), d. 4/6/8-modellen for fremmedsprog: engelsk som obligatorisk fag fra 4. kl., tysk som obligatorisk tilbud fra 6. kl. og fransk som evt. valgfag fra 8. k!. (kan dog tilbydes fra 6. kl.), 84

7 e. i nogle fag på klassetrin skal eleverne vælge mellem 2 undervisningsmål (niveauer) og kan efterfølgende vælge at indstille sig til enten folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens udvidede afgangsprøve efter såvel 9. som IO. kl., f. mulighed for at benytte karakterer i alle fag på klassetrin og ikke - som nu - blot i prøvefagene, g. en kommunalbestyrelse skal fremover have afskedigelsesretten vedr. såvel ledere som lærere, og h. nedsættelse af et permanent folkeskoleråd som rådgivende for ministeren. Forslagets første behandling fandt sted den 12. marts " Allerede på daværende tidspunkt var det nok en kendsgerning for alle interesserede, at en lov ikke ville kunne nå at blive vedtaget i folketingssamlingen Det enorme materiale fra udviklingsrådet krævede forberedelsestid, og partiernes meninger og ønsker var for forskellige. Det satte sig spor i en henholdende debat. Pernille Forchhammer (S) forsøgte i hovedtræk at redegøre for forskellen mellem ministerens forslag og Socialdemokratiets tanker. Hun sagde bl.a.:»hvis ministeren mener, at dette forslag imødekommer vores ønsker om f.eks. anden evaluering, bredere fagområder, international og teknologisk dimension og undervisning, så er jeg glad for, at lovforslaget kun er en prøveballon (l), og at vi får chancen igen til oktober med et nyt forslag udarbejdet på baggrund af forårets og sommerens drøftelser. For det er klart, at ministeren ikke har lyttet til de signaler, Socialdemokratiet er kommet med.«hun sluttede med at sige, at det var nødvendigt at få talt sammen og at få afklaret nogle af begreberne, hvis der skulle sikres en fremadrettet, tidssvarende og forbedret folkeskole på et stabilt og bredt politisk flertal. Eva Møller (KP) mindede om, at hendes parti i sin tid ikke kunne stemme for den nugældende folkeskolelov, men hun mente, at det eksisterende lovforslag var så klar en forbedring, at Det Konservati ve Folkeparti kunne støtte det. Også Anders Mølgaard (V) kunne på sit partis vegne støtte forslaget. Han nævnte bl.a., at man i Venstre mente, at de unge skulle tages alvorligt, og derfor var han positiv over for den øgede adgang til at give karakterer i flere fag i de ældste klasser. Hanne Thanning Jacobsen (SF) fandt, at ændringerne i formålsparagraffen var en meget stor diskussion værd i det kommende arbejde. Hun kunne bl.a. ikke acceptere, at»elevernes alsidige udvikling«var erstattet af»den enkelte elevs personlige udvik Iing«, eller at»åndsfrihed«var erstattet af»frihed«. Hun fandt i øvrigt, at klassens time var væsentlig, og at undervisningen burde organiseres i bredere sammenhænge. Køpke Christensen (FP) gav udtryk for, at forslaget tilsyneladende - omend langsomt - bevægede sig i den rigtige retning, hvor brugerne bliver sat i centrum. Fremskridtspartiet havde dog gerne set, at ministeren i højere grad havde kigget på rammevilkårene: hvordan skolen skal styres og finansieres. Skolens problemer var ikke et resultat af manglende ressourcer - tværtimod, men markedskræfterne var sat ud af spillet på skoleområdet. Han ønskede frit skolevalg og finansiering afhængig af antal elever. Jette Pors (CD) kunne til gengæld ikke lide, at ministeren helt bevidst i lovforslaget søgte at fremelske forskelligheden mellem skolerne, og hun spurgte, om det virkelig var meningen, at folkeskolen skulle gøres til friskoler. Hun ønskede i 85

8 øvrigt, at der kom bestemmelser om skolebiblioleker med i loven - de hørte naturligt hjemme der. Ole Vig Jensen (RV) frygtede, at forslaget genindførte sorteringsskolen. Det ville være en uafviselig følge af niveaudelingen og af eksamens- og prøveforløbet, kombineret med det eksisterende karaktersystem. Lysholm Christensen (KRF) kunne ikke se, at enhedsskolen ville blive smadret med det foreliggende forslag. Han gav klan udtryk for, at det for Kristeligt Folkeparti kunne blive et kardinalpunkt at få ændret i formålsparagraffen. Det, der stod der, var såmænd godt nok, men der skulle tilføjes en forpligtelse til formidling af kristne kulturværdier. Det måtte være slut med den værdineutrale skole. Undervisningsminister Bertel Haarder oplevede debatten som et udtryk for behov og ønsker om at få talt grundigt sammen, inden man skred til endelig stillingtagen. Han bemærkede:»... Jeg oplever tværtimod en debat, der helt i folkestyrets ånd og i overensstemmelse med FOlketingets forretningsorden handler om de overordnede retningslinjer, og hvor partierne minsandten stik mod, hvad der er almindeligt, koncentrerer sig om, hvad man mener er vigtigt, - hvad man selv vil, - i stedet for at hakke og pille i små detaljer i regeringens forslag.«sådan kunne det så også tolkes, men et er sikkert: der fornemmedes behov for tid, samtaler og afklaring. Måske kommer der et helt nyt lovforslag ud af sommerens kontakter og overvejelser, og det ville vel egentli g heller ikke være noget dårligt resultat - hvem ved? Vinterens og forårets debat uden for Folketinget har vedrørende undervisningsmi ni sterens lovforslag især drejet sig om: - ændringer i formålsparagraffen: er de nye ord og formålsbeskrivel ser bedre eller dårligere end de hidtidige?" - 4/6/8-modellen i sprog: en frygt for, at fransk glider helt ud, og at forslaget i hvert fald er et brud med tanker bag gymnasiereformen," og - det øgede antal prøveniveauer efter 9. kl. og frygt for et stigende antal karakterer i øvrigt. '4 Det er helt åbenbart 3 ømme emner, og et 4. kan vel føjes til: tværfaglighed kontra opstramning af de traditionelle fag. l et par af udviklingsrådets rapporter vurderes forsøg med tværfagl ig undervisning i perioder (»Helhedsskolen«og»Praksis på tværs«), og netop i denne forsommer er hæfte nr. 17 i KUP-serien udkommet. Det bærer titlen»fag og kvalitet i folkeskolen«. Det er i sine vurderinger ikke ubetinget på linje med de 2 nævnte rapporter. Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen ) sommeren 1987 nedsatte undervisningsminister Bertel Haarder efter Folketingets ønske et udvalg til forberedel se af ændringer i læreruddannelsen." Det afgav sin betænkning i juni 1990, " og heri stilles bl.a. følgende»overordnede«forslag: - læreruddannelsen skal fortsat være 4-årig og give kompetence lil hele skoleforløbet ( enhedslæreruddannelse), 86

9 - det enkelte seminarium skal have større beføjelser til at tilrettelægge indhold og form, - det faglige niveau skal styrkes ved, at de studerende som hidtil skal have 2 linjefag, men med højere timetal, og - det voksenpædagogiske kursus skal udvides på grund af den større betydning, som voksenundervisning vil få i fremtiden. I løbet af efteråret 1990 lod undervisningsministeren så sit lovforslag udarbejde. Dette fulgte (naturligvis) ikke udvalgets betænkning på alle områder, men dog i hovedtræk. I de almindelige bemærkninger til lovforslaget skrev ministeren bl.a.: - bestemmelser om uddannelsens struktur og indhold følger i alt væsentligt betænkmngen, - bestemmelserne om selve uddannelsen er mindre detaljeret end i gældende lov. Ministeren kan fastsætte generelle bestemmelser om prøver og anden bedømmelse, - gældende bestemmelser om et lovfæstet seminarieråd opretholdes ikke, - der gi ves rektorerne klare lederbeføjelser, - der etableres bestyrelser med betydelig kompetence, - gældende bestemmelser om lærerråd og studerendes råd erstattes af mere fleksible bestemmelser om lokal rådgivning, - hidtidige bestemmelser om øvelsesskoler forenkles (der skal ikke længere være en fast øvelsesskole knyttet til et seminarium), og - seminarierne skal i højere grad inddrages i ef ter- og videreuddannelse af folkeskolelærere. Undervisningsministeren fremsatte sit»forslag til lov om uddannelse af lærere til folkeskolen«i Folketinget den 30. januar 1991, og l. behandling fandt sted den 7. februar " Pernille Forchhammer (S) fandt det uacceptabelt, at der ikke klart var formuleret nogle demokratiske rettigheder for medarbejdergrupperne og de studerende, og hun sagde, at Socialdemokratiet ønskede, at Seminarierådet skulle bibeholdes i en eller anden form. Det var nødvendigt med et centralt organ til at diskutere udvikling og til at rådgive ministeren. Hun var ikke tilfreds med liberaliseringen af praktikken, men ønskede stadig, at begrebet øvelsesskoler skulle bibeholdes. Hun nævnte, at de foreslåede suppleringskurser i linjefag nok var en god ide, men vel egentlig overflødige. Hun kunne meddele, at partiet til sin tid ville prøve at præge de kornende bekendtgørelser og dermed indholdsprioriteringen. Eva Møller (KF) var tilfreds med forslaget som helhed og også med den større fleksibilitet og frihed, der ville ligge i tilrettelæggelsen af praktikken. Anders Mølgaard (V) kunne gå ind for forslaget i sin helhed. Hanne Thanning Jacobsen (SF) kritiserede ministeren for at overlade de helt afgørende bestemmelser om indhold, regler og eksamensformer til sig selv. Hun fandt, at der i det hele taget var for mange ministerbeføjelser i forslaget, og at de reelt bevirkede, at der ville være mulighed for en central styring, der kunne sætte uddannelsen år tilbage. Hun mindede ministeren om SFs holdning til styrelse af uddannelses- 87

10 institutioner og betonede, at netop i læreruddannelsen ville det være afgørende vigtigt, at de studerende som en del af deres kvalificering var aktive i beslutningsprocesserne. Køpke Christensen (FP) konstaterede, at forslaget om ændring af læreruddannelsen ikke var nogen revolution, og han kunne derfor ikke have store indvendinger. Jette Pors (CD) kunne udmærket acceptere, at der ikke længere skulle satses på faste øvelsesskoler, og hun havde endda gerne set, at gamle tiders krav om et halvt år»på græs«blev genindført. Ole Vig Jensen (RV) kunne også støtte forslaget, som han ikke kunne betegne som nogen egentlig reform, men dog som en række forbedringer af principiel og praktisk art. Han ønskede, at man i uddannelsesudvalget skulle se lidt nærmere på de praktisk-musiske fag for om muligt at styrke dem, da de jo havde det vanskeligt i folkeskolen. Også han var tilhænger af den smidigere praktikordning, der var foreslået. På sit partis vegne måtte han sige, at når man kendte resultatet af det forsøgsag udviklingsarbejde, der var i gang i folkeskolen, og derefter fik gennemført en reform af folkeskoleloven, så kunne der nemt vise sig behov for en egentlig, mere gennemgribende reform af læreruddannelsen. Lysholm Christensen (KRF) var ikke sikker på, at det i det hele taget var nødvendigt med denne store lovændring. Han mindede om, at Folketinget i 1985 ønskede et udvalgsarbejde iværksat med henblik på en gennemgribende ændring af læreruddannelsesloven. Det ønske kunne ikke siges at være opfyldt med det foreliggende forslag, - der var ikke noget særlig gennemgribende i det. Han ville egentlig ikke tro, at loven ville få nogen lang levetid. Han mente, at der manglede en international dimension i den, en mulighed for at afvikle en del af studiet i udlandet f.eks. Undervisningsminister Bertel Haarder var ikke enig i vurderingerne af, om det var en stor eller lille milepæl, der blev sat, eller om der snart måtte komme en større ændring. I modsætning lil Lysholm Christensen ville han tro, at loven ville kunne holde i en snes år eller længere, for de nævnte fremtidsønsker om international kontakt kunne meget nemt rummes inden for dens rammer. Han mente også, at loven var så rummelig, at faglige problemer eller ønsker, som flere ordførere havde givet udtryk for, kunne klares. Hvis blot de faglige mål, der var stillet op i diverse fagbekendtgørelser, blev nået, var der jo næsten ingen ende på, hvor meget der kunne samarbejdes og integreres. Til Pernille Forchhammers bemærkning om, at suppleringskurser i linjefag vel egentlig var overflødige, mindede han om de øgede valgmuligheder både i gymnasiet og i HF. Det betød, at linjefagsstuderende kunne have vidt forskellige forudsætninger. Så vendte han sig til de angreb, der var rejst vedrørende ministerbemyndigelser, og han foreslog, at der blev lavet en studiekreds til at bryde nye veje for begrænsning af bemyndigelser. Han var vokset op i en højskoletradition og ville helst, at der slet ikke var nogle regler. Hvad angik praktikordningen var han helt åben over for ordninger som et halvt år»på græs«, følordninger, og hvad man ellers kunne finde på - det emne skulle dyrkes i den kommende tid. Han erklærede som afslutning, at han var enig i adskillige af indvendingerne, og at han ville være særdeles åben i de kommende forhandlinger, men det ville faktisk blive svært at finde på noget bedre. 88

11 Lovforslaget fik sin 2. behandling i Folketinget den 27. maj '" Pernille Forchhammer (S) udtrykte glæde over, at det var lykkedes at få gennemført forbedringer. Således ville medarbejdere og studerende nu få ret til at danne deres egne råd uanset en bestyrelses holdning, og de to råd var sikret plads som tilforordnede i bestyrelserne. Det var også godt, at der skulle være et Seminarieråd som rådgivende for ministeren om alle lovens forhold, og som havde til hovedformål at sikre, at der fortsat ville være tale om en læreruddannelse. Hun fandt, at der var fundet fornuftige løsninger på mange spørgsmål. Også Hanne Thanning Jacobsen (SF) kunne glæde sig over, at loven nu ville kunne vedtages i fuld enighed. Jette Pors (CD) var tilfreds med, at ministeren også fremover ville have det overordnede ansvar for fastsættelse af de faglige mål. Ole Vig Jensen (RV) konstaterede, at lovforslaget var forbedret på en række punkter, og ville støtte det videre frem. Undervisningsminister Bertel Haarder sagde om praktikken, at han fandt, at Folketinget var landet et fornuftigt sted. Et flertal har ønsket, at ministeren skal overveje mulighederne for at styrke den og herunder evt. indføre et element af lønnet praktik i en eller anden form. Tredie behandling fandt sted den 31. maj 1991, hvor det endelige forslag vedtoges enstemmigt. Det skal nævnes, at den detaljerede»bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen«kom den 15. april 1992, men i tiden forinden var der nogen politisk uro, fordi især Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti med henvisning til forliget ved lovens vedtagelse måtte forlange, at der i bekendtgørelsen klart sikredes de studerende ret til at være medbestemmende ved undervisningens organisation, indhold og tilrettelæggelse. Det blev imødekommet. Nævnes kan også, at arbejdet med reformen har medført nogen debat i faglige kredse om, at læreruddannelsesloven burde have afventet denne reform, eller i hvert fald efterfølgende måtte tilpasses. Det ville måske være heldigt, at en læreruddannelseslov kom umiddelbart efter en omfattende folkeskolereform. På den anden side: loven synes ret smidig i sin indholdsformulering, og via ministerbeføjelserne skulle den kunne række vidt. Lov om uddannelse af pædagoger Næsten samtidig med, at behandlingen af forslag til lov om læreruddannelse fandt sted i Folketinget, behandledes også forslag til lov om uddannelse af pædagoger. Der var også i betydelig grad sammenfald mellem væsentlige standpunkter: styrelsesregler og ministerbeføjelser. I februar 1990 havde undervisningsministeren nedsat et udvalg, der skulle udarbejde forslag til en fremtidig struktur for en fælles pædagoguddannelse. Baggrunden var et konstateret behov for øget tleksibilitet og omstillingsparathed hos den pædagogiske arbejdskraft - et behov, der bl.a. skyldtes de mange ændringer og nye struk- 89

12 turer, der i disse år skabes i de offentlige forvaltningsområder. Udvalget havde i enighed afgivet betænkning i november samme år." Undervisningsminister Bertel Haarder fulgte betænkningen op og fremsatte sit lovforslag i Folketinget den 6. marts 1991." Han fremhævede ved den lejlighed bl.a., at forslaget: - skulle gøre de studerende kvalificerede til at varetage pædagogiske arbejdsopgaver på tværs af foranstaltningsformer og institutionstyper, - forlængede uddannelsen med Ih år til3 1 h år, - medførte, at hovedparten af praktikken blev lønnet praktik, - medførte nedsættelse af råd, der repræsenterede medarbejdere og studerende, og som skulle være rådgivende for seminariets ledelse, og - gaven årlig besparelse på SO mio. kr., fordi øvelsespraktik med SU ville blive omlagt til lønnet praktik. Forslagets l. behandling i Folketinget fandt sted den 14. marts 1991." Else Marie Mortensen (S) mente, at det skinnede klart igennem, at ministerens interesse i forslaget var besparelsen på SO mio. kr. Socialdemokratiet ville dog kæmpe for at holde fast i de principielle uddannelsespolitiske perspektiver. Hun var enig i tanken om at sammenlægge de 3 pædagoguddannelser til en fælles uddannelse, fordi det ville give øget fleksibilitet og omstillingsparathed. Hun hævdede, at den styringsmæssige del led under den sædvanlige skavank: de demokratiske indflydelseskanaler for medarbejdere og studerende var for svagt formulerede. John Vinther (KP) fandt det meget positivt, at det var lykkedes at forlænge uddannelsen med Ih år. Væsentligt for ham var det, at 3 uddannelser nu kunne lægges sammen til l - det kunne hindre blindgyder. Anders Mølgaard (V) fandt, at det var et gode, at forslaget åbnede mulighed for at tilrettelægge særlige uddannelsestilbud til de mange medhjælpere, der havde stor praktisk erfaring, men ingen pædagogisk uddannelse. Hanne Thanning Jacobsen (SF) håbede, at Folketinget snarest ville gøre noget ved det problem, at 213 af dem, der arbejdede på børneområdet, var uden uddannelse. Hun havde betænkeligheder med hensyn til sammensætningen af de regionale praktikpladsudvalg - hvorfor var seminarierne ikke med, og hvordan sikredes det nødvendige antal praktikpladser, når der skulle spares i kommunerne? Heller ikke hun var tilfreds med styrelsesreglerne, som var ministerens sædvanlige model: en stærk bestyrelse på bekostning af medarbejdere og studerende. Hun var utryg ved de mange bestemmelser om ministerbemyndigelser og beklagede i den forbindelse nedlæggelsen af Seminarierådet. Niels Højland (FP) fandt lejlighed til at understrege, at børnepasningsområdet i første række var forældrenes, men han ville dog se positivt på forslaget. Jette Pors (CD) mente, at forslaget ville give uddannelserne et kvalificeret løft og være til gavn for brugerne af den pædagogiske arbejdskraft, og hun fandt det helt i orden med den forlængede studietid. Hun håbede på en fornuftig løsning for de mange ikke-uddannede pædagogmedhjælpere, og hun fandt det i orden, at seminarierne blev centralt placerede i ef ter- og videreuddannelse. 90

13 Ole Vig Jensen (RV) udtrykte også glæde over samlingen af børnehave-, fritidsag socialpædagoguddannelserne til en fælles uddannelse. Det ville kunne fremme omstillingsbestræbelserne inden for de kommunale sektorer. Han påpegede det gode i, at forslaget lagde op til meritoverførsel til gavn for mennesker, som har erfaringer og andre kvalifikationer, men ikke den formelle uddannelse. Lysholm Christensen (KRF) ønskede personligt, at forældre kunne få reel valgfrihed med hensyn til, om de ønskede, at børnene blev passet hjemme eller på institution, men han understregede, at pædagoger udførte et yderst betydningsfuldt arbejde. Han fandt, at den lønnede praktik i princippet var rigtig, men den burde ikke få til følge, at der kunne afskediges fast personale. Også han ønskede, at der blev skaffet en uddannelse til de mange pædagogmedhjælpere. Undervisningsminister Bertel Haarder understregede, at betænkningen, der var afgivet i enighed, næsten var som en bibel for ham, for den sikrede sammenhængen i alle forbedringerne, og han kunne derfor love, at han ikke som minister ville gå og lave om på noget bagefter. Forslagets 2. behandling fandt sted den 24. maj 1991." Frank Jensen (S) syntes, at man nu på værdig vis havde fået drøftet de uddannelsesmæssige perspektiver og derved opnået væsentlige ændringer. Der var nu enighed om, at medarbejderne og de studerende på et seminarium skulle nedsætte hver sit råd, og at der skulle nedsættes et landsdækkende seminarieråd. Ved 3. behandling den 27. maj 1991 vedtoges det ændrede forslag enstemmigt. Det skal nævnes, at Hanne Thanning Jacobsen fik sit ønske fra l. behandling opfyldt: seminariernes rektorer er blevet tilforordnede de regionale praktikpladsudvalg. Blandet gods Skolemuseum. I Folketinget stillede Qvist Jørgensen (S) den 18. december 1991 føl gende spørgsmål til undervisningsministeren:»vil ministeren overveje at arbejde på at oprette et dansk skolemuseum med permanente og vekslende udstillinger om den historiske udvikling i den danske folkeskole, dens pædagogik og fysiske rammer?" Undervisningsminister Bertel Haarder fandt tanken spændende og ville give projektet sin fulde moralske støtte. Ministeriet kunne dog ikke afse midler dertil. Han ville dog gerne være med til, at der f.eks. af tipsmidlerne blev givet et mindre tilskud. Friskoler og private grundskoler. Det skal kort nævnes, at undervisningsminister Bertel Haarder den 8. maj 1991 i Folketinget fremsatte forslag til ny lov om friskoler og private grundskoler." Forslaget blev vedtaget få uger senere. Ændringerne vedrørte alene nye tilskudsregler, men samtidig samledes alle lovbestemmelser om frie grundskoler i en lov. 91

14 Noter: 1.»Weekendavisen«, nr. 26, J »Politiken«, 4. juni »Uddannelse», nr. l, Undervisningsministeriet Se»Uddannelseshistorie 1987«, p , Selskabet for Dansk Skolehistorie. 5. Se»Uddanne1seshistorie 1988«, p , Selskabet for Dansk Skolehistorie. 6.»Folkeskolen«, nr. 23, »Fortryk af Folketingets forhandlinger, «, sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, «, sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, «, sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, «, sp II.»Fortryk af Folketingets forhandlinger, «, sp ). 12.»Folkeskolen«, nr. l, »Politiken«, den 17. januar ),Folkeskolen«, nr. I O, Se "Uddannelseshistorie 1988«, p , Selskabet for Dansk Skolehistorie. 16. Betænkning nr. 1199/1990:»En ny læreruddannelsek 17.»Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. samling)«, sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. samling)«, sp Betænkning nr. 1213/1990: ),En Fælles Pædagoguddannelse«. 20.»Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. samling)«, sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. sam1ing)«sp »Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. samling)«, sp ),Fortryk af Folketingets forhandlinger, (2. samling)«sp

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler Til lovforslag nr. L 64 Folketinget 2010-11 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 14. december 2010 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler 1. Udvalgsarbejdet

Læs mere

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven 2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 117 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget Svar på samrådsspørgsmål

Læs mere

Folketingets sammensætning

Folketingets sammensætning Til lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

Læs mere

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog

Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove

Betænkning. Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove Skatteudvalget L 121 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 121 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 19. april 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige

Læs mere

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL EN NY PÆDAGOGUDDANNELSE Side 1 af 5 Undervisningsministeriet Uddannelsesstyrelsen. Juridisk kontor for erhvervsrettede uddannelser Vester Voldgade 123, 1552 København V Att. Fuldmægtig Kirsten Lippert Den 4. februar2005 HØRINGSSVAR

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik

21. oktober 2007 EM 2007/37 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg. vedrørende. Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik 21. oktober 2007 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg vedrørende Forslag til landstingslov om Ilisimatusarfik Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Kultur- og Uddannelsesudvalg

Læs mere

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (10. klasse målrettes elever, som har behov for yderligere faglig kvalificering og uddannelsesafklaring for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse)

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsordenen for Folketinget Beslutningsforslag nr. B 20 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. november 2014 af Mogens Lykketoft (S), Bertel Haarder (V), Pia Kjærsgaard (DF), Lone Loklindt (RV), Per Clausen (EL), Kristian Jensen (V),

Læs mere

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale. Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået

Læs mere

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat

Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Lovforslag om de gymnasiale uddannelser er nu fremsat Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling har nu fremsat lovforslag om de gymnasiale uddannelser med forventet vedtagelse ultimo december 2016.

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser.

med kulturskoler og billedkunstneriske grundkurser. 2009/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 23. oktober 2009 af Mogens Jensen (S), Pernille Frahm (SF), Johs. Poulsen (RV) og Per Clausen

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 196 - Bilag 28 Offentligt Til lovforslag nr. L 196 Folketinget 2006-07 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 29. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Til lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Socialudvalget den 16. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg)

Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) Med forslaget til Lov om ændring af lov om social service (Målretning af de forebyggende hjemmebesøg) I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015, som senest ændret ved lov

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning

Skolens evaluering af den samlede undervisning Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Forskning, 2013-14 L 17 Bilag 1 Offentligt Notat Kommenteret høringsoversigt til lovforslag om ændring af lov om onshøjskoler for videregående uddannelser og lov om Danmarks institut og om

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Indstilling. Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 15. september 2011 Friere rammer for placering af fag på lavere klassetrin samt adgang for lærere til at varetage undervisningsopgaver i børnehaveklassen

Læs mere

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning.

2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts Tillægsbetænkning. 2008/1 TBL 154 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. marts 2009 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af navneloven 2008/1 BTL 107 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. april 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af navneloven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen

Forslag til folketingsbeslutning om internationalisering af folkeskolen 2010/1 BSF 97 (Gældende) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. marts 2011 af Christine Antorini (S), Leif Lahn Jensen (S), Pernille Vigsø Bagge (SF), Nanna

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]

Tillægsbetænkning. Forslag til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen [af undervisningsministeren (Bertel Haarder)] Uddannelsesudvalget L 220 - Bilag 16 Offentligt Til lovforslag nr. L 220 Folketinget 2005-06 Tillægsbetænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 30. maj 2006 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform

NYHEDSBREV. Februar 2007 Blad 668. Kvalitetsreform Februar 2007 Blad 668 Kvalitetsreform BKF er inviteret til Regeringens tredje møde om kvalitetsreformen, der har fokus på mål og evaluering og som afholdes på Bornholm d. 8. februar. Læs BKF`s bidrag til

Læs mere

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

11. oktober 2016 EM2016/43 & FM2016/43 EM2016/125 & FM2016/125 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. 11. oktober 2016 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges at tage initiativ til opprioritering

Læs mere

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg.

Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Høringssvar i forbindelse med Kommunalbestyrelsens forslag til skolestrukturændringer i Faaborg. Faaborg d. 30.7.2015 I forbindelse med den politiske beslutning om at nedlægge og omstrukturere Sund-/ og

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar.

3. at sagen herefter fremsendes til endelig politisk behandling sammen med de indkomne høringssvar. Styrelsesvedtægt J.nr.: 17.01.00.A21 Sagsnr.: 14/2086 ANBEFALING: Skoleafdelingen anbefaler: 1. at udkast til en ny styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet og SFO i Dragør Kommune sendes i høring i skolebestyrelserne,

Læs mere

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012.

2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012. 2012/1 TBL 53 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 14. december 2012 Tillægsbetænkning over Forslag

Læs mere

Konkrete bemærkninger:

Konkrete bemærkninger: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Departementet Vedrørende sags.nr.: 16/09939 Den 23. september 2016 Høring over udkast til lov om de gymnasiale uddannelser Ministeriet har med brev af

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning.

2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december Betænkning. 2009/1 BTL 59 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 8. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde

Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Udtalelse fra tilsynsførende for Karrebæksminde Privatskole, Kirkebakken 8, 4736 Karrebæksminde Skolekode 280813 Tilsynsførende Klaus Eusebius Jakobsen, rektor emeritus. Undervisningen på Karrebæksminde

Læs mere

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser

Beskrivelse af procedure for oprettelse af sommerkurser til med henblik optagelse ved erhvervsuddannelser Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Beskrivelse af procedure for oprettelse

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform

NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens

Læs mere

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste?

Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? Hvordan får vi erstattet løse ansættelser med faste? DM Dansk Magisterforening Et værktøj til DM Offentligs tillidsrepræsentanter til medlemsdiskussion og til forhandling med ledelsen 1 Materialet søger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 10 Offentligt Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. december 2005 3. udkast Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008.

2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008. 2008/1 TBL 37 (Gældende) Udskriftsdato: 22. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 5. november 2008 Tillægsbetænkning over Forslag til

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

Arbejdet med studieordninger

Arbejdet med studieordninger Arbejdet med studieordninger For at sikre de studerendes rettigheder og konstant hjælpe med at skabe den bedst mulige læreruddannelse er det nødvendigt løbende at have fokus på studieordningens kvalitet.

Læs mere

2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni Betænkning.

2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni Betænkning. 2007/2 BTB 100 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 4. juni 2008 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler Pkt.nr. 2 Behandling af høringssvar på Vision og Mål 20042010 409240 Indstilling: Skoleforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolerne og organisationerne drøftes 2. at udvalget

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Retsudvalget den 20. maj 2010 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen

Læs mere

Sagsfremstilling Perioderegnskabet fremlægges for bestyrelsen til drøftelse

Sagsfremstilling Perioderegnskabet fremlægges for bestyrelsen til drøftelse MG Maribo Gymnasium Referat af Bestyrelsesmøde 12.12.2011, kl. 1619 Deltagere: Hans Stige, Vibeke Grave, Henrik Andreasen, Ellen Sørensen, Leise Buhl, Rasmine A. Rasmussen, Andreas Abildtrup, Lars Jørgensen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.]

Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011. Betænkning. over. [af Bjarne Laustsen (S) m.fl.] Til beslutningsforslag nr. B 120 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 24. maj 2011 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg

3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg 3. maj 2012 Almindingsvej 35, 3720 Åkirkeby Telefon 56 97 40 77 alm@bhhs.dk Bornholms Regionskommune Det lokale Beskæftigelsesudvalg www.bhhs.dk Projekt højskoleophold for unge med uddannelsesperspektiv.

Læs mere

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag

Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om tidligere ansøgning vedrørende spansk og arabisk som tilbudsfag 27-08-2013 Sagsnr. 2013-0186367

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 21-02-2013 02-04-2013 53-13 5200306-12 Status: Gældende Principafgørelse personkreds - magtanvendelse - flytning - samtykke

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere