Kortlægning. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. April 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning. TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer. April 2012"

Transkript

1 Kortlægning TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer April 2012

2 Kortlægning Side 2 af 32

3 [Indholdsfortegnelse] [Indholdsfortegnelse]... 3 [Indledning]... 4 Baggrund for projektet... 4 Projektets overordnede formål... 5 Projektets organisering... 6 [Kortlægningens formål og design]... 7 Formål med kortlægningen... 7 Design... 7 [Begrebsafklaringer]... 9 Innovation... 9 Læringsarenaer og innovationskompetence InnovationCUBE [Kortlægning af fokuspunkter] Hvordan måler man innovationskompetencer? Hvordan bringer man kursisternes erfaringer i spil og når målene? Hvilke konsekvenser vil det få, at der skabes et innovativt mindset? Hvordan skabes innovation på hold med deltagere fra mange arbejdspladser?.. 16 Hvordan kan man som underviser stå i kaos? [Kortlægning af erfaring] Eksempler på erfaringer Opsamling [Kortlægning af mulige innovative værktøjer til InnovationCUBE] [Opsamling og anbefalinger] Opsamling Anbefalinger Udviklingen af et AMU-Innovationskoncept Didaktisk forståelse af innovationsbegrebet Uddannelsesvinklen Rådgivningsvinklen Uddannelsesforløb for undervisere, konsulenter og uddannelseschefer Konkret forslag til innovationsuddannelse i AMU-regi Anbefalinger i forhold til den videre implementering Bilag 1: Ideer genereret på seminar Bilag 2: Billeder af metaforer og konceptualisering ARGO Forandrer i praksis Kortlægning Side 3 af 32

4 [Indledning] Baggrund for projektet AMU-uddannelserne udfordres i stigende omfang på også at kunne medvirke til at understøtte innovative processer på arbejdspladsniveau, som blandt andet skal understøtte vækst og udvikling. Denne udfordring skal ikke mindst ses i sammenhæng mellem to markante udviklingstendenser på hhv. det samfundsmæssige makroniveau og det arbejdspladsnære mikroniveau. På det samfundsmæssige makroniveau opleves stadig stærkere omskiftninger, hvor eksempelvis et traditionelt sektorområde som industriproduktionen nærmest eksplosivt kommer i vanskeligheder fra den ene dag til den anden, mens andre sektorområder kan opleve en tilsvarende pludselig vækst. Disse udsving er mere og andet end afledt effekt af skiftende konjunkturer, men må i højere grad forstås som resultatet af mere grundlæggende, globale omstruktureringer (som eksempelvis den globale arbejdsdeling). På mikroniveau udfordres den enkelte arbejdsplads på evnen dels til en løbende udvikling af produkter og services og dels til en ligeledes løbende optimering af den daglige drift. Begge disse udviklingstendenser indebærer også markante udfordringer for AMUområdet. Med den skitserede udvikling bliver det således vanskeligt at fastholde en position som en væsentlig arbejdsmarkedspolitisk aktør, hvor såvel den faglige profil som den dominerende pædagogiske metode har fokus på at støtte arbejdspladssiden i dens løbende og gradvise tilpasning til et forholdsvist stabilt marked. Den fleksibilitet, som AMU-uddannelserne med rette har været anerkendt og fremhævet for, synes med andre ord i et vist omfang at forudsætte et arbejdsmarked præget af stabil og forudsigelig udvikling. I forhold til at AMU-uddannelserne fastholder sin position som en central arbejdsmarkedspolitisk aktør, er der behov for at igangsætte et udviklingsarbejde, hvor der fokuseres på at støtte arbejdspladssiden i at forholde sig til markante udviklingstendenser på såvel det samfundsmæssigt makroniveau som det arbejdspladsnære mikroniveau. Kort sagt handler det her om at AMU kvalificeres til også at kunne understøtte innovative processer på arbejdsniveau. Og idet denne støtte primært må have en uddannelseskarakter vil det være naturligt for AMUområdet specifikt at understøtte den tilgang og de metoder, der ligger omkring konceptet medarbejderdreven innovation. Den overordnede intention med dette projekt er at videreudvikle og afprøve innovationsredskabet InnovationCUBE i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Videreudviklingen af konceptet vil bestå i to elementer: Dels at der indtænkes en uddannelsesvinkel i konceptet, og dels at konceptet også vil kunne anvendes af skolesiden i forhold til rådgivning af arbejdspladser omkring innovationsprocesser, hvor uddannelsesdelen naturligt indtænkes. Kortlægning Side 4 af 32

5 Som del af denne konceptudvikling indebærer projektet en intern kvalificering af undervisere og konsulenter; både i forhold til med effekt at kunne anvende det udviklede koncept og med henblik på også at forholde sig innovativt til egen praksis. Projektets innovationselement har dermed såvel et direkte, udadrettet perspektiv rettet mod arbejdspladssiden samt et indirekte, indadvendt perspektiv rettet mod skolesidens egen udvikling. En grundlæggende tese for projektet er derfor, at det næppe vil være muligt for AMU-området at arbejde målrettet med innovative processer på arbejdspladsniveau, hvis dette arbejde ikke også har betydning for skolesidens faglige og didaktiske profil. Projektets overordnede formål Det overordnede formål med projektet er følgende: For det første at videreudvikle og afprøve et innovationskoncept (InnovationCUBE), som allerede har vist sin anvendelsesværdi, som et udviklingsredskab fra strategiske overvejelser til taktiske processer, på arbejdspladsniveau. Videreudviklingen af konceptet, vil bestå i to elementer: Dels at der indtænkes en uddannelsesvinkel i konceptet og dels at konceptet også vil kunne anvendes af skolesiden i forhold til rådgivning af arbejdspladser omkring innovationsprocesser, hvor uddannelsesdelen naturligt indtænkes. For det andet at medvirke til at opbygge et didaktisk beredskab på AMUområdet med henblik på at styrke AMU-målgruppens kompetence til at understøtte innovative udviklingsprocesser på arbejdspladsniveau; primært i form af medarbejderdreven innovation. Et vigtigt fokus her vil være, at denne innovationskompetence ikke alene skal kunne anvendes i forhold til uddannelsesprojekter med eksplicit fokus på netop innovation, men også helt eller delvist skal kunne medvirke til at kvalificere uddannelsesdelen og leverancen på det samlede AMU-udbud. For det tredje at medvirke til at styrke AMU-uddannelsernes position i forhold til innovationsprocesser på arbejdsplads- og medarbejderniveau, således at uddannelseselementet indtænkes som et dynamisk og aktivt element i selve innovationsprocessen og ikke alene fungerer som en overordnet og bagvedliggende rammebetingelse for, at der overhovedet kan arbejdes med innovation og vækst på arbejdspladsniveau. For det fjerde at medvirke til at opbygge en kompetence på AMU-området, som ikke alene retter sig mod at styrke deltagernes innovative kompetence, men også mod at opbygge et innovativt beredskab internt i AMU-systemet gennem etablering af netværk og lignende. Kortlægning Side 5 af 32

6 Projektets organisering Projektet gennemføres i et samarbejde mellem VEU-Center Vestsjælland (Selandia Center for Erhvervsuddannelse), VEU-Center MidtØst samt VEU-Center Østsjælland og Øerne. Selandia - Center for Erhvervsuddannelse fungerer som overordnet ansvarlig og dermed leadpartner - for projektets gennemførelse. Projektets styregruppe består af repræsentation de deltagende VEU-centre og et udvalg af de deltagende lokale skoler. Projektets styregruppe er overordnet ansvarlig for, at projektet gennemføres inden for de tematiske, organisatoriske og ressourcemæssige rammer, som er skitseret med den oprindelige projektbeskrivelse. De primære arbejdsopgaver for projektets styregruppe vil være følgende: Ansvarlig for at der sker en yderligere operationalisering og præcisering af de projektmål, som er skitseret med den oprindelige projektbeskrivelse; primært i et samarbejde med konsulentfirmaet Rambøll Management A/S om udarbejdelse af en såkaldt forandringsteori for projektet. Ansvarlig for nedsættelse af en samlet projektorganisation, som er i overensstemmelse med den organisering, som er skitseret med den oprindelige projektbeskrivelse; herunder udarbejdelse af kommissorium for hver af disse projektaktører. Ansvarlig for at der parallelt med den egentlige projektorganisation desuden udpeges en kontaktperson for hver af de projektdeltagende institutioner. Ansvarlig for at projektet gennemføres inden for de overordnede tematiske og ressourcemæssige rammer, som er beskrevet med den oprindelige projektbeskrivelse. Ansvarlig for at drøfte og kvalitetsgodkende de produkter og services, som løbende udarbejdes med projektet. Initiativtager til at der sker en intern og ekstern formidling af de opnåede projektresultater. Projektets styregruppe refererer til den overordnede projekt-/regnskabsansvarlige hos selandia-ceu. Ivar G. Frederiksen fra VEU-center Vestsjælland (Selandia Center for Erhvervsuddannelse) er udpeget som daglig projektleder og har med reference til styregruppen til opgave at sikre en realisering af styregruppens prioriteringer og beslutninger. Endvidere er der i løbet af marts 2012 nedsat en tværinstitutionel udviklingsgruppe, med repræsentanter fra hvert VEU-center. Udviklingsgruppens besætning tilpasses løbende behovene i forhold til udviklingsprocessen. Indeværende kortlægning er udarbejdet af chefkonsulent Mette Vase, ARGO, og kortlægningsrapporten er godkendt af den daglige projektleder. Kortlægning Side 6 af 32

7 [Kortlægningens formål og design] Formål med kortlægningen Projektet indledes med en mindre kortlægning, hvor der søges input i forhold til følgende spørgsmål: I hvilket omfang bidrager AMU-uddannelser allerede i dag direkte og indirekte til at understøtte innovationsprocesser på virksomhedsplan? I hvilket omfang kan specifikt den læringskompetence, som opnås via AMUuddannelser parallelt med den faglige opkvalificering, understøtte behovet for en supplerende innovationskompetence? I hvilket omfang vil der kunne gøres brug af eksisterende og kendte innovationsredskaber i forhold til det videre udviklingsarbejde i projektet? Hvilke yderligere udviklingsbehov kan der peges på i forhold til i særlig grad at styrke faglærergruppens forudsætninger for også at have et innovationssigte i deres undervisning? Formålet med kortlægningen er at præcisere og prioritere det videre udviklingsarbejde i projektet. Udviklingsarbejdet i fase 2 skal konkret resultere i følgende: 1. En didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i en AMU-sammenhæng 2. Udvikling af et innovationskoncept med inspiration fra InnovationCUBE. Selve konceptet skal suppleres med følgende produkter: Uddannelse a. Forslag til undervisningsplaner for eksisterende AMU-uddannelser b. En generel pædagogisk vejledning c. Konkret forslag til en egentlig innovationsuddannelse i AMU-regi Dialog med arbejdspladser d. Forslag til anvendelse af konceptet til rådgivning af arbejdspladser om at tænke kompetenceudvikling ind i innovationsprocesser Design Kortlægningen har oprindeligt været planlagt som et notat på baggrund af et mindre desk-study, suppleret af 2 fokusgruppeinterviews med skolerepræsentanter (undervisere/uddannelseskonsulenter/ledelsesrepræsentanter) og individuelle interviews med virksomhedsrepræsentanter og øvrige ressourcepersoner repræsenterende de regionale arbejdsmarkeder. Kortlægning Side 7 af 32

8 Styregruppen har besluttet at lave en mere procesuel og kvalitativ kortlægning for at sikre en aktiv inddragelse af projektdeltagerne fra de involverede skoler. Kortlægningen er derfor baseret på data indsamlet på en to-dages kortlægningsworkshop afholdt den januar 2012 med deltagelse af VEUcenterchefer, konsulenter og undervisere. Workshoppen har haft følgende funktioner: Introduktion til diverse begreber Smagsprøver på metoder og værktøjer, dvs. afprøvning i lille skala Refleksion og generering af ideer og relevante fokuspunkter Afdækning af erfaring med innovation og dermed AMU-uddannelserne nuværende bidrag Introduktion til det overordnede koncept for InnovationCUBE og afprøvning af et udvalgt værktøj Drøftelse af muligheder og potentialer for udvikling af innovationskoncepter til AMU med inspiration fra InnovationCUBE Kortlægningen er desuden suppleret med perspektiver på begreber og erfaringer fra diverse centrale dokumenter om innovation i en dansk uddannelseskontekst og teorier om innovation og modeller for innovationsprocesser. Kortlægning Side 8 af 32

9 [Begrebsafklaringer] Innovation Innovation er mere end blot at få en idé eller ville noget nyt. Innovation indeholder også et implementeringsaspekt og har fokus på nye tiltag, der er gennemført i praksis. Oprindeligt er innovation defineret af Joseph A. Schumpeter som en nyskabelse, der tilvejebringer økonomisk værdi 1. I forbindelse med det arbejdsmarked AMU kompetenceudvikler til kan værdi opfattes mere bredt end økonomisk 2. Innovation kan f.eks. have sigte mod nye produkter, nye processer (f.eks. arbejdsgange) eller nye markeder 3. Værdi kan derfor også være mere effektive arbejdsgange, en større kvalitet i den ydelse der leveres, bedre produkter osv. Men slutresultatet af innovation skal være, at det har bibragt merværdi. Innovation kan være mere eller mindre omfattende. Der kan være tale om en innovations proces, hvor der er fokus på at arbejde systematisk med at forbedre f.eks. et eksisterende produkt eller arbejdsgang. Det skaber små men værdifulde forandringer og kaldes inkrementel innovation. Radikal innovation er derimod en mere omfattende innovationsproces, hvor der f.eks. udvikles nye teknologier, værdier og koncepter 4 eller hele grundlaget for f.eks. en branche eller virksomhed på anden vis forandres. Der går en række faser eller elementer igen på tværs af de forskellige notater om og modeller for innovation. Innovation handler derfor groft skitseret om: 1) at definere et indsatsområde 2) få nye ideer 3) skabe koncepter (modeller eller teorier) for de nye tiltag 4) implementere nye tiltag Faserne udvikler sig ikke nødvendigvis lineært men kan flette sig ud og ind, efterhånden som nye tiltag tager form og afprøves, vurderes, redesignes osv. I en AMU-sammenhæng vil det sige, at der er mange steder i processen selve undervisningsforløbet kan stige på eller stå af, hvilket er illustreret gennem nedenstående matrix, der skitserer innovationsfaserne set i forhold til før-underefter AMU-uddannelsen. 1 The Theory of Economic Development, Schumpeter AMU og innovation, Undervisningsministeriet AMU og innovation, Undervisningsministeriet Kreativitet og innovation, Nordisk Ministerråd 2011 Kortlægning Side 9 af 32

10 MODEL FOR INNOVATION I AMU: FØR Styrke skolens afdækning og rådgivning UNDER Styrke undervisernes innovative praksis EFTER Styrke skolens opfølgning og rådgivning Definere indsatsområde Formål med og motivation for Problematik /mulighed afdækkes Model til at definere indsatsområder kompetenceudvikling Analyse af udfordringer Idégenerering Skuffe -projekter Kreativ proces i undervisningen Gode ideer med hjem Konceptualisering Skitser til prototyper eller prøvehandlinger Udvikle prototyper mm. i lokal kontekst Implementering Udvælgelse, vurdering eller prioritering ift. bæredygtighed - Justering - Opskalering - Nye kompetenceudviklingsbehov - Ideer til nyudvikling Modellen viser de forskellige elementer i innovationsprocessen sat ind i de faser, der er i et AMU-forløb; nemlig før-, under- og efter AMU-uddannelsen. Matrixen tydeliggør, at det er relevant at forholde sig til koblingen mellem uddannelse og arbejde, som er de to arenaer deltageren bevæger sig mellem. I forhold til undervisningen drejer det sig for det første om, hvordan elementer kan bringes fra arbejdspladsen ind i undervisningen (f.eks. indsatsområder eller skuffeprojekter) og hvordan elementer kan bringes fra undervisningen tilbage på arbejdspladsen (f.eks. ideer eller prototyper og prøvehandlinger). For det andet drejer det sig om, hvilken pædagogik, dvs. forståelsen af sammenhængen mellem innovation og læring, der fremmer AMU-deltagerens udvikling af en innovative kompetencer, der kan overføres fra uddannelse til arbejde. I forhold til rådgivningen af arbejdspladsen drejer det sig om, hvordan før-og-efter ydelsen, som AMU-systemet kan tilbyde, understøtter innovation. Kortlægning Side 10 af 32

11 Læringsarenaer og innovationskompetence Læringsarenaer består af to dele. Dels den kontekst læringen finder sted i (f.eks. uddannelse eller arbejde) og dels læringsmiljøet, f.eks. i AMU-undervisningen. MODEL FOR DOBBELT BLIK PÅ LÆRINGSARENAER Læringsmiljø TRANSFER Uddannelse Arbejde Modellen viser, at der med begrebet læringsarenaer både kan fokusere på konteksten (cirklerne) og læringsmiljøet. Selve konteksten giver en række rammer, f.eks. mål for selve AMU-uddannelsen og lovgivning omkring AMU-programmet. Læringsmiljøet er det rum, den kultur og de relationer, der opstår blandt de mennesker, der f.eks. deltager i AMU-undervisningen. De fleste tekster om innovation har den pointe til fælles, at innovative kompetencer læres ved at undervise i innovation og ikke ved, at der undervises om innovation. I forbindelse med projektet, skal det afklares, hvad udviklingen af innovative kompetencer skal sigte mod, og hvad at AMU-undervisningen skal kunne bidrage med: 1) At deltagerne udvikler et innovativt mindset 2) At deltagerne får relevant viden og færdigheder (redskaber) 3) At selve undervisningen er baseret på innovative metoder Punkt 1 og 3 går på tværs af brancher og innovationens genstandsfelt (produkt, proces eller marked). Punkt 2 derimod kan forudsætte forskelle eller nuancer, alt efter hvilke jobfunktioner og brancher, de enkelte AMU-deltager beskæftiger sig med. Kortlægning Side 11 af 32

12 InnovationCUBE Kilderne til denne præsentation af InnovationCUBE er bogen Principper for innovation af Bart Huthwaite (2008), samt et oplæg på kortlægningsworkshoppen af Peter Kahr Greve fra 4IMPROVE. InnovationCUBE er et samlet koncept, der indeholder 6 dimensioner eller faser, og for hver fase er der en række procesværktøjer (metodekort). De 6 faser er: 1) Afklaring af nuværende modeller og mål 2) Identificere værdier 3) Identificere spild 4) Udforske muligheder 5) Søge løsninger der optimerer 6) Løbende vurderinger af fremdriften Det samlede koncept anvendes normalt til at skabe radikal innovation, ved at der arbejdes systematisk henover en periode på 2-3 måneder. Afsættet er læring i en arbejdspladskontekst, dvs. det er initiativer igangsat af ledelsen, med arbejdspladsen som omdrejningspunkt og hvor medarbejderne involveres i den innovative proces. Om InnovationCUBE gælder i korthed følgende: InnovationCUBE etablerer en "linse", så virksomheden spotter nye muligheder, samtidig med at den hjælper med at afsløre potentielle høje omkostninger eller problemer med dårlig kvalitet. InnovationCUBE hjælper til at indse, at virksomheden ikke kan løse fundamentale problemer med løsninger, der hører fortiden til. Virksomheden kan ikke skabe nye innovative løsninger ved blot at gentage fortidens mønstre. Der skal noget nyt til, før virksomheden bevæger sig ind på områder, hvor det identificeres, hvad der holder virksomheden fast i forældede tanke- og handlingsmønstre. InnovationCUBE skaber et "fælles fodslag" og fælles sprog mellem alle berørte parter. Interessenterne lærer at arbejde med først at definere og derefter bidrage til løsning af et givet problem. InnovationCUBE giver virksomheden mulighed for at bruge målinger til at forudsige mulige resultater. InnovationCUBE hjælper med kvantitative analyser i alle udviklingsfaserne. Virksomheden får mulighed for at opdage nye muligheder og for på stedet at afdække potentielle risici og spildmuligheder. InnovationCUBE er både en konkret fysisk terning, ligesom den også findes digitalt Kortlægning Side 12 af 32

13 [Kortlægning af fokuspunkter] På kortlægningsworkshoppen har deltagerne gennem innovative metoder genereret fokuspunkter, de definerer som relevante at forholde sig til i det videre udviklingsarbejde. Konkret har de enkelte deltagere formuleret spørgsmål, de er optaget af og brænder for i forhold til projektet (brændende spørgsmål). Dernæst har deltagerne i grupper præsenteret spørgsmålene og på den baggrund dannet fælles kraftfulde spørgsmål 5, der udgør en række fokuspunkter, som projektet kan være med til at udvikle ny viden eller værktøjer i forhold til. Der har endvidere været afviklet en mini akvarieøvelse 6, hvor først konsulenter og dernæst undervisere er blevet stillet en række værdsættende spørgsmål. Formålet har været at bringe forskellige perspektiver i spil på en anerkendende måde både for at identificere, hvad der allerede virker og for at fremkalde fantasier og drømme i forhold til den fremadrettede udvikling. Øvelsen er afrundet med en refleksionsrunde, og de nye temaer der opstod, er blevet formuleret til supplerende kraftfulde spørgsmål. I alt blev der dannet 5 kraftfulde spørgsmål: 1. Hvordan måler man innovationskompetencer? 2. Hvordan bringer man kursisternes erfaringer i spil og når målene? 3. Hvilke konsekvenser vil det få, at der skabes et innovativt mindset? a. for arbejdspladsen b. for uddannelsesinstitutionen 4. Hvordan skabes innovation på hold med deltagere fra mange arbejdspladser? 5. Hvordan kan man som underviser stå i kaos? (dvs. gå væk fra en fast undervisningsplan) Selve processen med at danne de kraftfulde spørgsmål har fungeret eksemplarisk, så deltagerne har arbejdet med og afprøvet innovative metoder. Formålet har derudover været at få projektdeltagerne til at formulere de fokuspunkter, som fra deres perspektiv er betydningsfulde i forhold til det videre udviklingsarbejde. De 5 Kraftfulde spørgsmål er en måde at understøtte strategisk arbejde, og de opbygges ved hjælp af de tre dimensioner konstruktion, omfang og antagelse. Kilde: Innovationspædagogik s. 157, Lotte Darsø, Samfundslitteratur (2011) 6 Akvarieøvelsen er kendetegnet ved, at der konstrueres tale- og lyttepositioner. Det er således kun de deltagere, der inviteres ind i det imaginære akvarium, der må tale. Forskellige målgrupper inviteres på skift ind i akvariet og bagefter samles op med f.eks. en refleksionsrunde. Kortlægning Side 13 af 32

14 kan derfor danne en del af grundlaget for anbefalingerne for en præcisering og prioritering af det videre udviklingsarbejde. Nogle af de forskellige fokuspunkter, som de kraftfulde spørgsmål repræsenterer, har deltagerne arbejdet med på kortlægningsworkshoppen. Både ved at generere ideer (se bilag 1) og arbejde med de første trin til at konceptualisere mulige løsninger (se bilag 2). Der har været tale om meget hurtige processer, og resultaterne er derfor ikke endelige bud på nye tiltag. I nedenstående gennemgås de kraftfulde spørgsmål ved at essensen og pointerne i forhold til fokuspunktet præsenteres efterfulgt af, hvad det peger på af behov for præcisering i forhold til udviklingsarbejdet i projektets fase 2. I det udviklingsarbejde skal der, som tidligere nævnt, udvikles en didaktisk forståelse af selve innovationsbegrebet i AMU samt udvikle et innovationskoncept, der indeholder forslag til undervisningsplaner, en generel pædagogisk vejledning, konkret forslag til en innovationsuddannelse samt koncept for rådgivning af arbejdspladserne. Hvordan måler man innovationskompetencer? Spørgsmålet sætter fokus på, at det er nødvendigt at definere de kompetencer undervisningen sigter mod, f.eks. tilegnelse af innovative værktøjer eller udviklingen af et innovativt mindset. Men spørgsmålet går også videre, fordi det omhandler, hvorvidt eller hvordan man måler, om der er sket en adfærdsændring, når deltagerne vender tilbage til deres arbejdsplads, og om f.eks. nye tiltag realiseres. Gennem arbejdet med det kraftfulde spørgsmål, er der dannet følgende pointer eller ideer, der kan inspirere til det videre arbejde: Forventninger/succeskriterier for det enkelte undervisningsforløb skal stilles op i forhold til målene for uddannelsen Vurdere den nye kompetence i plenum, f.eks. ved at beskrive hvordan deltageren vil bruge nye kompetencer i egen praksis på arbejdspladsen Spørge slutbrugeren eller arbejdsgiveren Følgende er bud på indsatsområder for det videre udviklingsarbejde: Skal den pædagogiske vejledning give anbefalinger i forhold til, hvordan underviseren kan opstille succeskriterier i samarbejde med deltagerne og vurdere og måle deltagernes udvikling af innovative kompetencer? Skal konceptet for rådgivning af arbejdspladserne indeholde en vejledning for eller metode til, hvordan der laves en forventningsafstemning eller opstilles succeskriterier for kompetenceudviklingen? Kortlægning Side 14 af 32

15 Skal der i dette projekt skal bruges ressourcer på at vurdere effekten for slutbrugeren? Og evt. hvor og hvordan der skal udvikles yderligere metoder til dette. Hvordan bringer man kursisternes erfaringer i spil og når målene? Spørgsmålet sætter fokus på rammerne for AMU-undervisningen, hvor der er fastlagte mål, der skal nås på relativt korte forløb. Det peger derfor på behov for didaktiske løsninger eller modeller, som gør det muligt inden for den tidsmæssige ramme både at nå målene og inddrage deltagernes erfaring. Gennem arbejdet med det kraftfulde spørgsmål, er der dannet følgende pointer eller ideer, der kan inspirere til det videre arbejde: Deltagerne skal kunne afprøve i selve undervisningen Behov for værktøjer og metoder til at inddrage erfaringer og skabe innovationshandlinger Deltagere skal beskrive den praksis, som uddannelsens indhold skal anvendes i Præcisering for det videre udviklingsarbejde: Udviklingen af innovationskonceptet skal i valg af værktøjer og metoder understøtte inddragelse af deltagernes konkrete erfaringer Der arbejdes med og afprøves konkrete problemstillinger Hvilke konsekvenser vil det få, at der skabes et innovativt mindset? Spørgsmålet sætter fokus på, at succesfuld innovation giver forandringer, der ikke altid modtages positivt af den enkelte eller i organisationen, hvad enten det er AMU-deltageren/arbejdspladsen eller underviseren/uddannelsesinstitutionen. Gennem arbejdet med det kraftfulde spørgsmål er der dannet følgende pointer eller ideer, der kan inspirere til det videre arbejde: Forventningsafstemning i forhold til hvad deltager og arbejdsplads får med innovationskonceptet AMU skal identificeres med et system, hvor man ikke er i tvivl om, at det er en forandret medarbejder, man modtager som arbejdsplads Underviseren skal lave innovation i forbindelse med forberedelsen Der skal ske en kulturændring, så f.eks. undervisere forbereder sig sammen eller deler viden og ideer Innovationsagenter eller erfa-grupper skal understøtte en kulturforandring, så underviseren ikke står alene i dette udviklingsprojekt Kortlægning Side 15 af 32

16 Præcisering for det videre udviklingsarbejde: Det skal vurderes, hvorvidt der i dette projekt skal bruges ressourcer på at vurdere effekten for slutbrugeren, og evt. hvor og hvordan der skal udvikles yderligere metoder til dette. Konceptet for rådgivning af arbejdspladserne skal indeholde en kort og klar beskrivelse af, hvad arbejdsplads og deltager kan forvente af uddannelsesforløbet De pædagogiske vejledninger skal indeholde en model eller anbefalinger for, hvordan underviseren kan være innovativ i sin forberedelse De lokale implementeringsplaner skal beskrive, hvilke støttestrukturer der er for at skabe en kulturforandring, så de lokale forandringsagenters (trainthe-trainers) indsats understøttes organisatorisk. Kompetenceudviklingsforløbet for underviserne skal også omhandle rollen som forandringsagent (train-the-trainer) Hvordan skabes innovation på hold med deltagere fra mange arbejdspladser? Spørgsmålet sætter fokus på den grundlæggende betingelse ved AMUuddannelserne, at deltager ofte kommer fra forskellige arbejdspladser. Det medfører, at der skal udvikles modeller, der er bæredygtige, når der skal skabes en sammenhæng mellem før-og-efter ydelse eller transfer mellem uddannelse og arbejde, hvor mange forskellige deltagere og arbejdspladser indgår. Gennem arbejdet med det kraftfulde spørgsmål, er der dannet følgende pointer eller ideer, der kan inspirere til det videre arbejde: Deltagernes konkrete arbejdskontekst skal inddrages, eller deltagerne skal kunne relatere til den Konsulent og underviser skal have et fælles billede af målet med kompetenceudviklingen Dialog mellem konsulent og underviser skal sættes i faste rammer, så der er en systematik i forhold til at skabe sammenhæng mellem uddannelse og arbejde Præcisering for det videre udviklingsarbejde: Udviklingen af innovationskonceptet skal tage højde for, at der ofte er forløb med deltagere fra mange forskellige arbejdspladser Den pædagogiske vejledning skal beskrive, hvordan der kan arbejdes med konkrete problemstillinger og skabes en overførsel af ideer m.m. fra uddannelse til arbejde, når der er deltagere fra mange forskellige arbejdspladser Kortlægning Side 16 af 32

17 Innovationskonceptet skal understøtte konsulenterne i at opfange tendenser i arbejdsmarkedets behov, der går på tværs af de enkelte arbejdspladser Det samlede innovationskoncept skal understøtte dialogen mellem underviser og konsulenter Hvordan kan man som underviser stå i kaos? Spørgsmålet sætter fokus på, at underviseren skal indtage en ny rolle, og at deltageren skal indgå i en anden type undervisning, hvor deltageren selv skal producere viden og indgå i en mere aktiv rolle. Samtidig er det innovative læringsmiljø mere procesorienteret, og det kan derfor opleves kaotisk undervejs. Gennem arbejdet med det kraftfulde spørgsmål, er der dannet følgende pointer eller ideer, der kan inspirere til det videre arbejde: Underviseren skal turde give slip og få deltagerne til at agere anderledes Underviseren skal kunne navigere i kaos og have stærke proceskompetencer, f.eks. ved at definere sig selv som læringskonsulent og coach Underviseren skal kunne motivere deltagerne til en aktiv rolle, hvor de selv er med til at finde svarene Underviseren skal have værktøjer til at skabe overblik og struktur i forhold til de innovative processer Underviseren skal være tæt på arbejdsmarkedets behov for at kunne skabe et autentisk innovativt læringsmiljø Underviserne skal i højere grad arbejde i netværk og forberede sig sammen Præcisering for det videre udviklingsarbejde: Innovationskonceptet skal give en klar struktur for underviserens arbejde En del af kompetenceudviklingsforløbet for underviserne skal sigte mod udviklingen af proceskompetencer Den pædagogiske vejledning skal give anbefalinger for, hvordan man motiverer deltagerne til at aktiv deltagelse Det samlede innovationskoncept skal understøtte dialogen mellem underviser og konsulenter om arbejdsmarkedets behov Underviseren skal støttes i at være kulturbærer af forandring internt på uddannelsesinstitutionen Kortlægning Side 17 af 32

18 [Kortlægning af erfaring] Kortlægningen af deltagernes erfaring og innovative praksis er primært baseret på en pejling og drøftelse af deres erfaring i forhold til at arbejde med de faser eller elementer, der indgår i innovation: 1) at definere et indsatsområde 2) få nye ideer 3) skabe koncepter (modeller eller teorier) for de nye tiltag 4) implementere nye tiltag Skolerne har erfaring med at rådgive virksomheder i forhold til at definere indsatsområder eller formål med kompetenceudviklingen. Der er erfaring med, at undervisningen bidrager til at afdække mulige indsatsområder. Men der er et potentiale for, at undervisningen mere systematisk kan bidrage med at definere indsatsområder med henblik på at gøre det til en konsekvent praksis. Det understøttes af, at der på workshoppen kun kom få eksempler inden for temaet. I forhold til idégenerering, er det ikke er en udbredt praksis at inddrage skuffeprojekter 7 i undervisningen. Der er derfor et potentiale i forhold til at arbejde mere systematisk med at inddrage virkelige ideer og problemstillinger i undervisningen. De fleste undervisere oplever, at der opstår nye ideer i forbindelse med undervisningen, men praksis er ikke, at der arbejdes målrettet og systematisk i forhold til idégenerering. Der er et meget stort potentiale ved at etablere en praksis med at skabe koncepter (modeller eller teorier) for nye tiltag både i undervisningen og i forbindelse med rådgivning af arbejdspladserne. Endelig er der i dialogen med arbejdspladsen en relativt udbredt praksis i forhold til at rådgive om implementering. Samtidig er der et stort potentiale i forhold til at arbejde mere målrettet med at vurdere bæredygtigheden af nye tiltag i selve undervisningen. Eksempler på erfaringer I forbindelse med præsentationen af eksemplerne på workshoppen havde deltagerne lettest ved at finde eksempler på, at AMU opfanger nye uddannelsesbehov, og beskrive hvordan uddannelsesinstitutionerne tilpasser sig ændringer pga. ny lovgivning i forhold til AMU-programmet eller ændringer i aktivitetsniveau i forlængelse af f.eks. konjunkturændringer på arbejdsmarkedet. 7 Skuffeprojekter er innovationstiltag, som virksomheder ikke har fået igangsat og som kan være udgangspunkt for et autentisk problem. Kilde: AMU og innovation, Undervisningsministeriet 2011 Kortlægning Side 18 af 32

19 Deltagerne havde sværere ved at finde eksempler om innovation af AMUdeltagernes praksis. På workshoppen blev følgende eksempler præsenteret, som omhandlede innovation af deltagernes praksis. 1) På en AMU-uddannelse om regneark, førte en drøftelse af deltagernes arbejdsgange til, at der blev identificeret et potentiale for at afskaffe en række overflødige arbejdsgange 2) På en AMU-uddannelse om LEAN, blev deltagerne sat til at filme spild i forbindelse med produktionen. Det førte til, at spildet på deres arbejdsplads i samme periode blev reduceret med 50 % 3) Deltagernes arbejde under et AMU-forløb filmes, så det gøres til noget dokumenterbart, der kan fremvises på arbejdspladsen efterfølgende. Det kan danne grundlag for prototyper eller koncepter. 4) Inden for det grønne område blev deltagerne sat til at beskrive deres arbejdsgange. Derefter blev arbejdsgangene analyseret med henblik på at gøre dem mere effektive. 5) AMU-uddannelsen Medarbejderen som deltager i forandringsprocesser har med succes været planlagt eksemplarisk, med en arbejdsmetode deltagerne kan bruge i det daglige arbejde. Deltagerne har arbejdet innovativt ved selv at skulle opstille problemer i forhold til konkrete udfordringer, dernæst prioritere i problemerne for efterfølgende at lave en handlingsplan, der præsenteres for deres leder. 6) I den grundlæggende lederuddannelse (struktur af AMU-uddannelser), er der erfaring med at gøre undervisningen omkring f.eks. medarbejderudviklingssamtaler praksisnær ved at invitere levende mennesker ind til rollespil. Opsamling Afdækningen af deltagernes erfaring viser, at der er behov for metoder og værktøjer til at knytte de forskellige elementer eller faser i innovative processer mere systematisk sammen, særligt i undervisningen. Der er allerede en praksis, hvor AMU-udbyderne har til hensigt at give en uddannelsesleverance, der skaber sammenhæng i ydelsen før-under-og efter selve uddannelsen, men det er ikke sat ind i en innovationssammenhæng. Det tyder derfor på, at der er et udviklingspotentiale inden for temaet innovation i forhold til at udvikle en samlet systematik eller metode. Der er særligt behov for, at et innovationskoncept bidrager til at udvikle AMUsystemets værktøjer til og praksis med at kompetenceudvikle til at skabe koncepter for nye tiltag og rådgive om samme. Deltagerne på kortlægningsworkshoppen peger især på to behov for kompetenceudvikling af underviserne. Dels skal underviserne tættere på Kortlægning Side 19 af 32

20 arbejdsmarkedets behov, og dels skal undervisernes udvikle stærkere kompetencer i forhold til at lede innovationsprocesser. I forlængelse heraf peger underviserne særligt på behovet for at få metoder og værktøjer til at arbejde med innovationsprocesser, samtidig med at der undervises i det faglige. Kortlægning Side 20 af 32

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer

a) Borger- og medarbejdernære hverdagsteknologier b) Stedfortræderteknologier c) Synkrone online læringsmiljøer LUG: Læring Uden Grænser - nye koblinger mellem velfærdsuddannelser, virksomheder, borgere og myndigheder i Region Sjælland (LUG-projektet i daglig tale) Generelt om projektet: Projektet er et partnerskab

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads

Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads Delprojekt: Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads 1. Baggrund Delprojektet Branding af den attraktive kommunale arbejdsplads udspringer af det oprindelige projekt 11 om attraktive arbejdspladser.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer

Innovationsforum. Baggrund og beskrivelse af rammer Innovationsforum Baggrund og beskrivelse af rammer Indhold 1.Strategierne 2.Den lokale udfordring 3.Innovationsforum 4. Innovationsprojekterne 1.1. Strategierne - overordnede Centrale udfordringer : Stigende

Læs mere

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281

2. Ansøgningen vedrører Uddannelse: Erhvervsuddannelser Indsatsområde: EUD6281 Revideret projektansøgning som erstatter ansøgningerne Innovationsagenter der skaber værdi (ansøgt af CPH West) og Innovation i organisationer, undervisning og Det tredje rum (ansøgt af Roskilde Tekniske

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013

1. Opgaveforståelse. Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune. 23. april 2013 23. april 2013 Udarbejdelse og implementering af strategi på beskæftigelsesområdet i Struer Kommune 1. Opgaveforståelse Struer Kommune står i en situation, hvor beskæftigelsesindsatsen er udfordret af

Læs mere

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen? Version 3 Mette Davidsen, projektleder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden Aino Homann Nielsen, projektmedarbejder, HR & Uddannelse, Region Hovedstaden

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Børn og unges læring og trivsel i en global verden

Børn og unges læring og trivsel i en global verden September 2011 Børn og unges læring og trivsel i en global verden 3. Tids- og procesplan I dette afsnit skitseres tids- og procesplanen for projektets fase 1 overordnet. Nedenstående tabel viser måned

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen

Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovativ undervisning inden for vejgodstransport AMU-dialogmøde den 10. juni 2015 Lizzie Mærsk Nielsen Innovation og innovativ undervisning hvad forstår vi ved det? Hvad er din forståelse af begrebet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013

Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 0 Referat af fælles Tovholder- og Styregruppemøde i TUP2012 Vurdering af kunnen mod nye job den 20.11.2013 Selandia, Bredahlsgade 3A, 4200 Slagelse (Tænketanken) kl. 08.30-12.30 Til stede / afbud / fraværende

Læs mere

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen

Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen 22.2.2013 Projektbeskrivelse - Digital forandringsledelse i folkeskolen Denne projektbeskrivelse indeholder beskrivelse af opgaver, processer, tidsplan og milepæle for det arbejde, du har sagt ja til at

Læs mere

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune

2012-2015 2012-2015. Kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling. i Helsingør Kommune 2012-2015 2012-2015 Helsingør Kommunes Strategi for Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune Kompetenceudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse Kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen

Projekt. Projektmandat. Projekttitel: Dokumentation og effektmåling. Projektleder: Henriette Holmskov. Projektejer: Jesper Ulm Jessen Projekt Projektmandat Projekttitel: Dokumentation og effektmåling Projektleder: Henriette Holmskov Projektejer: Jesper Ulm Jessen Den brændende platform: Social- og Handicapcentret har gennem flere år

Læs mere

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde

IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG. Mere samarbejde IF/MI HANDLINGSPLAN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Mere samarbejde 2011-2013 IF/MI handlingsplan for lokale uddannelsesudvalg 2011-2013 Handlingsplanens formål og målsætninger Den fælles IF/MI LUU-handlingsplan

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog

Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV. Oplæg til lokal dialog Anbefalinger til arbejdet med Det gode CV Oplæg til lokal dialog Formål med oplægget Oplægget udspringer af den gennemførte proces om det gode CV, der har involveret et stort antal a-kasser og jobcentre

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER

EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, 20 SAMARBEJDSKOM- MUNER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Notat Dato Maj EVALUERING AF LÆRINGS- KONSULENTERNES TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASE- LINE, SAMARBEJDSKOM- MUNER TOSPROGSINDSATS AFRAPPORTERING AF BASELINE,

Læs mere

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt Kompetencer i University College Lillebælt University College Lillebælt er en institution, hvor viden er den afgørende faktor for eksistensgrundlaget,

Læs mere

Fra festmåltid til hverdagskost

Fra festmåltid til hverdagskost Fra festmåltid til hverdagskost Mange organisationers udfordring i leanarbejde ligger i overgangen fra projektstatus til reel forbedringskultur. Det handler om at gøre arbejdet med forbedringer til en

Læs mere

Uddannelse som virtuel projektleder

Uddannelse som virtuel projektleder Uddannelse som virtuel projektleder Udnytter din virksomhed potentialet i virtuel projektledelse? Nye teknologier tordner frem i virksomheder og giver mulighed for at kommunikere og samarbejde på nye måder.

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF

HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige

Læs mere

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING

HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING Teksam Årsdag Onsdag, den 3. oktober 2012 i Odense Kongrescenter Veje til viden vilje til udvikling Samarbejde om kompetenceudvikling HVORDAN KAN STRATEGISK KOMPETENCEUDVIKLING ANGRIBES I PRAKSIS? Pia

Læs mere

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel

Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser... 1 1. Programprofiler... 3 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer... 3 1.2. Programleder...

Læs mere

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune

Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Sorø, den 7. januar 2011 Inkluderende praksis - et uddannelsesforløb for medarbejdere og ledere i Greve Kommune Formål og baggrund Greve kommune ønsker i de kommende år at sætte fokus på inklusion. Dette

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 01/2012 Kære konference-deltager, Som et

Læs mere

IS IT A BIRD making change for the common good

IS IT A BIRD making change for the common good making change for the common good Kontrakt Kompetenceudvikling af medarbejdere på Horsens Hospital i nudging samt facilitering af prøvehandlinger Ved 27. september 2012 Line Groes, line@isitabird.dk Indhold

Læs mere

Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling. V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse

Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling. V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse Info-møde 09.01.14 om netværksgruppen Fra strategi til handling V. Ellen Vejle, virksomhedsrådgiver strategisk ledelse Virksomhedsrådgiver, Strategisk ledelse Ellen Vejle Faglige kompetencer Strategi-

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship

KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship KIE-modellen Kreativitet, Innovation og Entrepreneurship og ID-modellen Innovationsagenter der rykker! 1. kursusdag den 15. april 2013 Lizzie Mærsk Nielsen KIE-modellen Et pædagogisk-didaktisk værktøj

Læs mere

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden?

Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Har du lederambitioner ser du dig selv som leder i fremtiden? Vil du gerne være blandt fremtidens ledere, der gør en markant forskel og evner at skabe nye og innovative resultater? Vil du øge værdien af

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef.

HR-CHEF uddannelse. Uddannelsen er derfor målrettet personer med ansvar for HR i virksomheden, f.eks. som HR-chef, HR-manager eller personalechef. HR-CHEF uddannelse 4IMPROVE s HR-CHEF uddannelse giver dig adgang til et unikt udviklingsforløb målrettet HR-chefer. Igennem uddannelsen skærpes dit blik for effekten af din måde at agere HR-chef på, og

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER FORÅR 2015 STYRK DIG SELV

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere