Projektrapport udarbejdet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport udarbejdet af:"

Transkript

1 Projektrapport udarbejdet af: Eva Nielsen Hanne Birgitte Møller Jakob Luis Edelmann Fenger Mette Henningsen Afleveret torsdag den 17. december 2009 Vejleder: Nikolaj Stegeager Censor: Kristian Langager Østergaard Antal anslag: tegn = 68 normalsider En forandringsproces set i et læringsperspektiv 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...4 BEGRUNDELSER FOR PROBLEMFORMULERINGS INDHOLD...6 AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL PROBLEMFORMULERINGEN...7 PROBLEMFORMULERING...8 BEGREBSAFKLARING...8 VIDENSBEGREBET...9 LÆRINGSBEGREBET...10 FORANDRINGSBEGREBET...13 INTERVENTION...14 SAMMENFATNING...14 DEL METODE OG DESIGN...15 KONKRETISERING AF PROBLEMFORMULERINGEN...15 VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG...16 EMPIRI PRÆSENTATION...17 CASENS HISTORIK...18 BESKRIVELSE AF METODE TIL ANALYSE AF EMPIRI 1 OG OPGAVENS DESIGN...19 NIKLAS LUHMANN...22 SYSTEMTEORI...22 KONSTRUKTIVISME...22 EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME...23 SYSTEM OG OMVERDEN...24 AUTOPOESIS OG MENING...24 OPERATIONER OG ERKENDELSE...25 IAGTTAGELSE OG BLIND PLET...25 STRUKTUREL KOBLING OG KOMMUNIKATION...26 FORMIDLING AF KOMMUNIKATION...27 PRÆSENTATION AF HASSELAGER SKOLE...27 HASSELAGER SKOLE TO OMVERDENERS IAGTTAGELSER...28 TEAMSAMARBEJDE I FOLKESKOLEN...29 SELVSTYRENDE TEAMS PÅ HASSELAGER SKOLE...30 DEN LÆRENDE ORGANISATION...30 METANOIA - BEVIDSTHEDSÆNDRING...32 SAMMENFATNING - SÅDAN LÆRER MAN I DEN LÆRENDE ORGANISATION...37 DEL En forandringsproces set i et læringsperspektiv 2

3 APPRECIATIVE INQUIRY...38 TEORIENS HISTORISKE BAGGRUND OG SAMMENHÆNG MED ANDRE TEORIER...39 REDEGØRELSE FOR PRINCIPPERNE BAG AI PRINCIPPER I APPRECIATIVE INQUIRY OG DERES ANVENDELSE I 4D-MODEL...41 GRUNDANTAGELSEN OM AT LIVET ER ET MYSTERIUM PRINCIPPER DER VISER TEORIENS FORSTÅELSE AF ORGANISATIONER OG GRUPPER OG UDVIKLING AF DISSE...44 AI ANALYSE...46 INDIVID/RELATION...47 KONSTRUKTIONISME/KONSTRUKTIVISME...47 LEWINS AKTIONSFORSKNING/AI`S AKTIONSFORSKNING...49 MULTIVERS SANDHED/UNIVERS SANDHED...50 SAMMENFATNING...50 PRÆSENTATION AF TUS...51 TUS ANALYSE...52 SPROG / TÆNKNING...53 SAMTALE /REFLEKSION...60 INDIVIDUEL LÆRING / SOCIAL LÆRING...65 INDIVIDUEL LÆRING / ORGANISATORISK LÆRING...70 TEAMSAMARBEJDE/TEAMUDVIKLING...72 SAMMENFATNING...73 DELKONKLUSION...75 DEL METODEN...77 TEAMET...79 KERNEYDELSE...81 TRANSFER...82 DELKONKLUSION...85 DEL KONKLUSION...86 PERSPEKTIVERING...87 LITTERATURLISTE...89 Bilag 1: Slides fra Undervisning mhp. teamudvikling på Hasselager Skole.92 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 3

4 Del 1 Indledning Temaet i dette projekt omhandler hvilke læringsteoretiske overvejelser, der ligger bag en konkret forandringsproces, og hvilke faktorer, der spiller ind, når en forandringsproces ikke har den forventede effekt. Et tema vi synes, er interessant og relevant i forhold til, at denne uddannelse handler om læring og forandringsprocesser. Set i et samfundsperspektiv er temaer omkring lærings og forandringsprocesser centrale, idet vores samfund tilsvarende er karakteriseret af en høj grad af foranderlighed, hvor procedurer og måder at håndtere forskellige udfordringer på, løbende må revurderes. Dette så at sige eksponerer viden om lærings og forandringsprocesser. Selve beskrivelsen af vores samfund kan afspejle denne foranderlighed, via forskellige samfundsbeskrivelser, der har hver sin karakteristik og heraf benævnelse af samfundet. Eksempler på disse kan være: risikosamfund, postmoderne samfund, videns samfund og hyperkomplekst samfund (Rasmussen 2004). Dette udbud af beskrivelser afkræver, at individet løbende må træffe valg og heraf vælge noget frem for noget andet. At træffe valg er dermed også et centralt grundlag for denne opgave. Et grundlæggende valg vi har taget er, at vi i forhold til samfundsbeskrivelsen og måden at træffe valg på, trækker på den tyske systemteoretiker, Niklas Luhmanns 1 teorier for erkendelse. Via denne teori kan temaet om at forstå en konkret forandringsproces på en skole, ses som et system og omverdensforhold. Et system og omverdensforhold mellem en skole og et konsulentfirma, der stod for at gennemføre en konkret forandringsproces. Den pågældende skole var Hasselager Skole i Århus Kommune og konsulentfirmaet var Attractor. Forandringerne i samfundet kan forklares som et omverdenspres, fordi individet løbende skal orientere sig og træffe valg i et samfund, der er foranderligt. Dette omverdenspres gælder også for samfundets organisationer, som en folkeskole er et eksempel på. 1 NL ( ) var tysk sociolog, professor og systemteoretiker ved Bielefeld Universitet. Han var optaget af at udvikle en teori om det sociale og beskrev dette i sit hovedværk Sociale Systeme fra NL ønskede at beskrive sociologiens samlede genstandsområde ved hjælp af sit begrebsapparat i teorien om sociale systemer. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 4

5 Folkeskolen er en del af vores samfund, hvor skolen løbende skal forholde sig til nye tanker og tendenser. Disse strømninger efterlader med tiden synlige spor i folkeskolen. Et omverdenspres, den ikke kan frasige sig, idet det samtidig er med til at udvikle måden, vi holder skole på. Skolen og det omgivende samfund er derfor to forskellige systemer hvor imellem, der er en gensidig afhængighed. De internationale PISA rapporter er et eksempel på, at skolen i højere grad kan opleve et omverdenspres. I PISA rapporten fra 2003 blev den Danske folkeskole, i læsning og matematik, placeret på et trin, der ikke levede op til de forventninger, især den politiske verden i Danmark ønskede. Dette medvirkende til, at folkeskolen siden 2006 (UVM 2009) har skullet forholde sig til nationale tests og elevplaner. I gruppen er vi endvidere to lærere, der bemærker, at der er kommet større fokus på, hvordan elever lærer. Dette har sat sit præg i vores løbende videreuddannelse ved, at vi er blevet præsenteret for et væld af pædagogiske strategier, der har intentionen, at vi kan/skal skabe endnu bedre læring for vores elever. Læringsstile, De mange intelligenser, Portefølje, Fleksible Læringsmiljøer er eksempler på kursusforløb, inden for de seneste år. Fælles for disse pædagogiske-/læringsstrategier er, at de hver især har deres bud på, hvordan elever lærer noget, og hvordan vi som undervisere kan praktisere en undervisning, der understøtter disse bud. Dette tema er dermed også et udtryk for et behov for udvikling. Dette taler professor og skoleforsker Andy Hargreaves (Hargreaves 2002) om, hvor han på makroniveau taler om vidensøkonomi og videnssamfund, når han skal karakterisere, det samfund vi lever i. Et samfund hvor økonomi er baseret på viden og afhængig af, i hvor høj grad medarbejdere, generelt virksomhederne, er i stand til at udvikle nye færdigheder. Igen en tematik der drejer sig som forandring og læring. Det er med andre ord ikke nok, at organisationer er omstillingsparate. De skal opnå et højere trin, der kan betegnes som; at lære at lære (Senge 1999:13). Begrebet Livslang læring er også et udtryk for dette. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 5

6 Opgavens konkrete forandringsproces tager ligeledes udgangspunkt i den forandring, at Hasselager Skolen var organiseret i selvstyrende teams, og at der var behov for at arbejde med at udvikle teamsamarbejdet. Denne forandringsproces blev gennemført via det private konsulentfirma; Attractor. Derfor er det interessant, at undersøge de præmisser, altså hvilke læringsperspektiver, konsulentfirmaet arbejdede ud fra. Her var en af præmisserne, at Attractor arbejdede med inspiration fra begrebet Appreciative Inquiry (AI). Samtidig vil vi også forstå, hvad der kan forklare, at de ønskede intentioner fra konsulentfirmaet ikke fik den ønskede virkning. Både set i forhold til den konkrete forandringsproces og i forhold til forandringsprocesser generelt. Begrundelser for problemformulerings indhold Hanne, en af gruppens medlemmer, var ansat på Hasselager Skole og det er via hendes oplevelse; at forandringsprocessen som et professionelt og veltilrettelagt forløb, aldrig rigtig rodfæstede sig og slog an i forhold til at styrke teamsamarbejdet på skolen der optager vores interesse. Hannes oplevelse præsenteres løbende i opgaven i form af en case. Udover at analysere os frem til Attractors perspektiv på læring, vil vi også undersøge, hvilke faktorer der kan have indflydelse på om en forandringsproces lykkes. Både i forhold til den konkrete forandringsproces, men også at forklare generelle faktorer, som sidste led i problemformuleringen anviser. Attractor Attractor ser vi som et velrenommeret konsulenthus, og derfor er det interessant at se dem i kortene, via et nedslag i noget af deres materiale. Et materiale vi ved, er meget reduceret og herved må vores analyse af Attractor ikke forstås som et udtryk for hele Attractors konsulentvirke. Hertil er vores analysemateriale alt for begrænset. Attractor er et dansk konsulentfirma, der udover konsulentydelser til private og offentlig virksomheder og organisationer også tilbyder kurser og udannelser. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 6

7 Trods firmaets relativt korte historie siden år 2000, er det i dag en af Danmarks største leverandører af coachkurser og proceskonsulentuddannelser. Dette tydeliggøres også ved, at det i 2006 blev kåret som en Gazellevirksomhed i Børsen. I september 2007 blev firmaet en del af Rambøll Mangement Consulting. Firmaets teoretiske fundament har siden start baseret sig på systemteoretisk tænkning. Deres teoretiske fundament ønskes løbende udviklet ved at firmaet har forpligtende samarbejde med universitet og handelshøjskoler. Firmaet er dermed også funderet i en ambition om at skabe bro mellem den akademiske verden og det konkrete og praktiske konsulentarbejde i organisationer (Attractor 2009). I september 2009 fik Attractor certificering fra Undervisningsministeriet, så de i dag kan tilbyde ledelsesuddannelser på diplomniveau. Herved indskriver de sig som en ekstra deltager i det offentlige udannelsessystem, ved også at kunne tilbyde Den offentlige lederuddannelse (DOL). Afgrænsning i forhold til problemformuleringen At undersøge Attractor, er ikke med henblik på, at vurderer om Attractor har lavet et godt eller mindre godt stykke konsulentarbejde, men derimod at blive klogere på at forstå, hvilket perspektiv på læring Attractor repræsenterer. Læringsteoretisk afgrænsning Her har vi valgt ikke at beskæftige os med den psykodynamiske del af læringen, som den kommer til udtryk i Illeris trekant. Vores læringsteoretiske landskab centrerer sig om den kognitive og den sociale dimension (Illeris 2007:39). Dette betyder, at temaer omhandlende motivation, følelser og vilje ikke er inddraget i vores læringsteoretiske landskab. Afgrænsningen er endvidere sat på baggrund af, at Attractor benytter sig af systemteorien og endvidere inspireret af AI. Derfor er det læring set i samspillet mellem individet og dennes sociale omverden, der er vores læringsteoretiske afgrænsning. Vi vil nu præsentere første del af vores case, for at give en forståelse af den konkrete forandringsproces på Hasselager Skole. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 7

8 Jeg sad dengang i skolens udviklingsgruppe kaldet SUG, der sammen med skolens ledelse planlagde skoleudvikling. Jeg sad der, som teamrepræsentant for team 3. Mit team, team 3, samarbejdede omkring syv klasser på 6. og 7. årgang. Vi kørte i en sløjfe mellem 6. og 9. klasse. Vi var 11 personer i teamet, med en fordeling på fem mænd og seks kvinder. I dag er jeg studerende på LFP 7. sem. og kigger tilbage på, hvad der skete dengang til brug for gruppens opgaveskrivning. Attractor arbejdede med skolen i 2004 omkring teamudvikling. Nogle år tidligere blev skolen organiseret i selvstyrende team og havde fungeret som sådan siden. Vi var mange, der syntes, at vi behøvede hjælp til at udvikle vores samarbejde, især i de to team omkring skolens ældste klasser haltede samarbejdet noget. I SUG snakkede vi om det og besluttede at kontakte Attractor, der ellers var dyre i sammenligning med de samarbejdspartnere, vi før havde haft, men vores leder, som var relativt ny, havde hørt meget positivt om dem, og han så lidt anderledes på økonomien end den forrige skoleleder. Min opfattelse var at forandringsprocessen, som et professionelt og veltilrettelagt forløb, aldrig rigtig rodfæstede sig og slog an i forhold til at styrke teamsamarbejdet på skolen. Problemformulering Hvilke perspektiver på læring kan siges at ligge til grund for Attractors intervention på Hasselager Skole? Og hvilke faktorer kan spille ind på, om en forandringsproces i et team lykkes? Begrebsafklaring I det følgende afsnit vil vi give en forklaring, på de centrale begreber vi anvender i opgaven; viden, læring og forandring. Til sidst vil vi yderligere afklare begrebet intervention. Dette gøres, for at sikre, at læseren har samme begrebstanke som forfatterne projektet igennem. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 8

9 Vidensbegrebet Den klassiske definition af viden stammer fra Platon 2 og lyder Viden er sand, begrundet overbevisning. Det er filosofferne, der har anvendt megen tid på, at indkredse og definere viden, uden at komme noget endeligt nærmere (Nymark et al. 2003:83). Dette understreger, at viden ikke kan defineres som en entydig størrelse, men at det afhænger af hvem, hvad og hvor der er tale om viden. Ifølge Nymark et. al. er det muligt at definere viden ud fra en hierarkisk sammenhæng, hvor viden er en produktion af data og information, og efterfølgende skaber forståelse. Data Information Viden Forståelse Data registrerer de sanseindtryk individet dagligt udsættes for. Information er, når individet kan skabe orden i de registrerede data og sætte det i system. Information bliver til viden, når individet kan anvende informationerne til at skabe handling eller forandring. Forståelse er når individet besidder en bevidsthed omkring viden, der gør det muligt for individet at anvende den i en bredere sammenhæng (Ibid:85-86). Ud fra ovenstående skematisering af hvornår individet opnår viden, er det ligeledes muligt at se viden som en egenskab, der øges, jo mere den anvendes. Individet opnår rutiner ved brug af viden, og disse rutiner åbner op for muligheden for tilegnelse af ny viden. Modsat er der risiko for, at hvis ikke den tilegnede viden bliver anvendt, har individet en tendens til at glemme, hvordan den skal bruges, individet mister rutinen. Desuden kan individets evne, til at anvende og kapere viden, anses for at være en knap ressource, da det er begrænset, hvor meget ny viden individet kan kaperer. Hvis individet fyldes med for store mængder ny viden, vil denne reduceres til information, og dermed gå et skridt ned af hierarkiet (Ibid:88). 2 Græsk filosof. Grundlægger af Akademiet. Primær kilde til den viden der findes om Sokrates. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 9

10 Når der ses på viden i organisatorisk sammenhæng, vil dette ses som andet og mere end den viden individerne i organisationen besidder. Den organisatoriske viden kan ikke gå tabt, selvom flere af individerne forlader organisationen. Organisationens viden er således andet end summen af individets viden (Ibid:91). Læringsbegrebet Der er mange bud på hvad læring er, hvornår - og hvor det opstår. Vi har i denne opgave valgt at lægge os op ad Illeris brede definition af læring, hvor læring er enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris 2007:15). Illeris har udskilt fire overordnede hovedbetydninger, der samlet er med til at angive, hvordan ordet læring kommer til udtryk i hverdagssammenhæng: (Ibid:14-15) 1) Læring beskrives som et resultat af lærerprocesser hos den enkelte. Her betegnes læringen, som noget der er lært. 2) Læring beskrives som psykiske processer, der er foregået i det enkelte individ. Disse kan hermed føre til ændringer, hvis betydning er angivet i hovedbetydning 1. 3) Læring beskrives, som samspilsprocesser mellem individet og dets sociale omgivelser. Hermed har omgivelserne indirekte eller direkte betydning for de indre læreprocesser, som hovedbetydning 2 anviste. 4) Læring beskrives sjældent alene, men ofte i sammenhæng med undervisning. Uddybet via forståelsen, at der læres via undervisningen. De tre første hovedbetydninger anviser, at læringsbegrebet er sammensat af flere facetter, der i sin helhed giver det mest præcise billede af læring. Hovedbetydning fire giver et godt billede på de fejlantagelser mange gør sig omkring læring, hvilket også sætter læringsbegrebet i perspektiv. Som konsulent kan man ikke være sikker på, at kursisterne tilegner sig den læring der var tilsigtet. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 10

11 Denne grundlæggende beskrivelse af læringsbegrebet vil vi udvide med læringens tre dimensioner; indhold, drivkraft og samspil, og sammenspillet mellem disse. Indholdet; er det der skal læres, og kan blandt andet have karakter af viden, forståelse og færdigheder. Læring har altid både et subjekt og et objekt; nogen der skal lære noget. Denne dimension betegnes også som den kognitive dimension (Illeris 2004:38-42). Drivkraften; er den psykiske eller mentale energi, der er nødvendig, for at en tilegnelses proces kan igangsættes og gennemføres. Energien kan bl.a. ses som motivation, følelser og vilje. Drivkraftsdimensionen betegnes også som den psykodynamiske dimension (ibid.). Samspillet; er det sammenspil der er mellem individet og dens omverden, hvor omverdenen er den ydre sociale og materielle verden, og individet er det specifikke tilfælde der er i fokus. Samspillet kan bl.a. ses som handling, kommunikation og samarbejde (Ibid.). Samspillet mellem ovenstående kan ses som to processer; tilegnelsesprocessen og samspilsprocessen, hvor tilegnelsesprocessen henviser til samspillet mellem indholdet der skal læres og den drivkraft der skal igangsætte og gennemføre læringen. Det der læres, vil altid være præget af det psykiske engagement og omvendt. Ligeledes er samspilsprocessen samspillet mellem individet og den omverden der omgiver individet. Dette er gældende på to niveauer; det nære hvor samspillet udspiller sig i f.eks. en arbejdsgruppe, og det overordnede samfundsniveau, der sætte betingelserne for samspillet (Illeris 2007:38-42). Se grafisk illustration nedenfor. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 11

12 Samfund Indhold - kognition Tilegnelsesprocessen Drivkraft psykodynamisk Samspilsprocessen Samspil Figur 1: Grafisk illustration af Illeris læringstrekant (Illeris 2007:39) Det kan således illustreres, hvordan læringen kan siges at udspille sig i et tre-polet spændingsfelt; mellem kognitive, psykodynamiske og samfundsmæssige synsvinker. Disse tre dimensioner udgør en udelelig helhed og indgår på en integreret måde i læringen. Læringens spændingsfelt Læring kan foregå i forskellige rum, dvs. der er mange situationer, der kan være rammesættende for den læring, der sker. Disse læringsrum eller læringssituationer kan ikke ses isoleret for den enkelte, idet den læring, der finder sted i et bestemt rum, både er påvirket af og igen påvirker læringen i de andre rum, den pågældende indgår i (Illeris 2001:138). I en undervisningssituation er det derfor både faglige, kognitive, og psykologiske processer, der er på spil. Som det også er angivet i vores indledning, må læringen også ses i et samfundsmæssigt perspektiv. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 12

13 Forandringsbegrebet Individet har forskellige reaktioner på en forandringsproces, den kan være politisk, rationel eller følelsesmæssig. Alle tre reaktionsmønstre, kan have et positivt eller negativt afsæt. Dette afhænger oftest af måden, hvorpå forandringen bliver præsenteret. Ligeledes har individets reaktion på forandringen en sammenhæng med, hvilken forandringstype individet er; fareorienterede eller mulighedsorienterede. Hvor først nævnte ofte opfatter en forandring som truende og dermed følere sig som offer for forandringen, vil sidst nævnte ofte opfatte en forandring som en mulighed, for at søge nye udfordringer og nye fordele (Nymark et al. 2003: ). Forandringsprocesser i en virksomhed En forandringsproces i en virksomhed betegnes som et midlertidigt projekt, der iværksættes, for at ændre eller støtte op omkring en organisationsudvikling. En organisationsudvikling betegnes som en kontinuert, fortløbende udvikling (Nymark et al. 2003:206) Succesen af en forandringsproces i en organisation kan udtrykkes via formlen F = K x A hvor F = Forandringseffekten, K = Kvalitet af løsning og A = Accept af forandring. Således kan det siges, at jo højere medarbejders accept af forandringen er, jo større bliver effekten af forandringen (Ibid. 214). Forandringens 4 niveauer Når der ses på forandringsprocesser på organisatorisk plan, er det en kompleks forandring der skal gennemføres, hvilket kan være grunden til, at en forandringsproces kan være længe undervejs. Før der sker forandring på organisatorisk niveau, skal forandringen gennem tre forudgående led i processen. Disse er skitseret i nedenstående figur. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 13

14 Høj Gruppe- /organisationsadfærd SVÆR HEDS GRAD Viden Holdninger Individuel adfærd Lav Kortvarig TID Længerevarende Figur 2: De 4 forandringsniveauer (Nymark et al. 2003:209) De tre første niveauer omhandler forandring på det individuelle plan, og først på fjerde niveau sker der forandringer på organisatorisk niveau. På niveau et, er der fokus på at ændre individets viden, hvilket kan ske gennem undervisning eller lignende. På niveau to er det individets holdninger, der skal ændres, hvilket ofte skal ske over længere tid. På niveau tre ændres individets adfærd, hvilket igen er en længere proces. Udover at ændre holdning, kræver det at disse ændringer, bliver en del af individet, der handler efter de nye ændringer. Først når individerne har ændret adfærd, at det er muligt for gruppe eller organisationen at ændre adfærd. Dette er fjerde niveau. Intervention Ifølge pædagogisk og psykologisk ordbog dækker begrebet intervention i pædagogiske sammenhænge over: - en mellemkomst, indgriben, mægling. Det kan dermed ses som et pædagogisk forhold hvor man ønsker at udvikle personers kompetencer. Dette blandt andet via undervisning, møde, supervision og medarbejdersamtale. Hermed er interventionen et udtryk for en intention om at ville forandre nogen eller noget. Sammenfatning Ud for ovenstående begrebsafklaringer, er det nu muligt at sætte de tre begreber i forlængelse af hinanden, hvor viden er den grundlæggende ingrediens der kan En forandringsproces set i et læringsperspektiv 14

15 føre til læring. Når individet eller organisationen har opnået læring, er det således muligt at opnå forandring, hvor læring er den nødvendige ingrediens. Viden Læring Forandring Figur 3: Sammenhæng mellem viden, læring og forandring. Del 2 Metode og design Vi vil i dette afsnit redegøre for vores metodiske overvejelser i forbindelse med opgaven samt tydeliggøre opgavens design. Konkretisering af problemformuleringen. For at opnå en så kvalificeret besvarelse af vores problemformulering som muligt, vælger vi at stille følgende underspørgsmål. Til første del af problemformuleringen Hvilke perspektiver på læring kan siges at ligge til grund for Attractors intervention på Hasselager Skole? har vi valgt at stille følgende underspørgsmål som hjælp: Hvordan skabes erkendelse i AI? Til anden del af problemformuleringen Og hvilke faktorer kan spille ind på, om en forandringsproces i et team lykkes? har vi valgt at stille følgende underspørgsmål: Hvad i metoden spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i teamet spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i kerneydelse spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i transferbegrebet spiller ind på, om det man har lært, forankres i organisationen? En forandringsproces set i et læringsperspektiv 15

16 Videnskabsteoretisk grundlag Denne opgave mener vi, kan ses som et stykke vidensproduktion. En produktion af en viden om hvilke læringsperspektiver, vi gennem en tekstanalyse ser konsulenthuset Attractor som repræsentanter for, samt hvad der kan ligge til grund for om en forandringsproces i et team lykkes (Andersen 2008:39). Overvejelserne omkring vidensproduktionen omfatter at se opgavens problemfelt, teori, empiri og metode i et sammenhæng. Denne opgave opererer ikke med en vidensproduktion, der efterfølgende kan stå sin prøve via empiriske undersøgelser. Metodisk betyder dette, at vidensproduktionen ikke kan ske fra et absolut indiskutabelt udsigtspunkt, men må ses som et kontingent forhold at et andet perspektiv også kunne være valgt (Dahler 2008:38). Dette må dog ikke forstås som en relativitet, hvor man kan fremkomme med hvad som helst i analysedelene. Det kontingente vilkår forudsætter en tydelig metodisk styring, i form af regler og strukturer, der kan grundlægge det metodiske blik. I denne opgave bliver det metodologiske blik styret, via en epistemologisk konstruktivisme, som den er udviklet af systemteoretikeren Niklas Luhmann. Denne erkendelsesteori repræsenterer en videnskabsteoretisk tilgang, der opererer med kriterier for iagttagelser og dermed kriterier for, hvordan vi kan erkende og skabe viden om vores genstandsfelt. Luhmann har et både avanceret og bredt forfatterskab bag sig. I et senere afsnit, vil vi kort præsentere systemteorien samt centrale begreber i Luhmanns epistemologiske konstruktivisme. Hermed skal præsentationen ses som en afgræsning af Luhmanns teoriudvikling, så det træder frem, at det er teorierne for iagttagelser set i forskellen mellem system og omverden, vi arbejder ud fra. Med præsentationen af vores videnskabsteoretiske fundament for iagttagelse, som det kommer til udtryk i Luhmann epistemologiske konstruktivisme, vil vi redegøre for vores valgte empiri. Teori og empiri skal ses som sammenhængende størrelser eller som gensidige afhængige. Det er på baggrund af vores videnskabsteoretiske grundlag, at vi har udvalgt vores empiri. Ligeledes spiller empirien ind på, hvordan vi kan sige noget om vores genstandsfelt og opgavens problemformulering. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 16

17 Empiri præsentation Vi har i opgaven valgt at anvende tre empiriske materialer: 1. Oprindelige tekster af Cooperrider & Srivastva fra 1987 (Cooperrider 1987) og Cooperrider & Whitney fra 1997 (Cooperrider 1997). Cooperrider og Srivastvas artikel fra 1987 er den første artikel, der blev udgivet efter David Cooperriders Ph D om Appreciative Inquiry (AI). Artiklen regnes for at introducere begrebet til den bredere offentlighed og beskriver AI som en teoretisk metode, til udvikling af organisationer. Cooperrider og Whitneys artikel fra 1997 er udvalgt, fordi den er et udtryk for en mere praksisorienteret iagttagelse af AI, der er opstået hen af vejen. Ved analyse af disse tekster mener vi at komme tæt på de oprindelige definitioner og forklaringer i AI, men også tæt på Attractors syn på hvad AI er. 2. Udviklende samtaler med teams 3 (Thybring 2004), skrevet af daværende konsulent i Attractor Anne Thybring. Denne tekst er valgt, da den var en del af det materiale som lærerne på Hasselager Skole blev præsenteret for ved teaminterventionen. Da teksten er skrevet af en konsulent ved Attractor og under Attractors navn, mener vi at kunne anse Thybring som repræsentant for Attractor. Teksten er oprindeligt fra 2004, hvor også interventionen på Hasselager Skole foregik. Da teksten stadig er tilgængelig på Attractors hjemmeside 4, tyder det på at Attractor stadig finder teksten aktuel. Vi er desuden opmærksomme på, at de metoder Attractor anvendte i 2004 med stor sandsynlighed har ændret sig frem til i dag, hvorfor vi i denne opgave ikke vil finde Attractors nuværende læringsperspektiver, men de læringsperspektiver de arbejdede ud fra i Benævnes fremover som TUS 4 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 17

18 3. Casebeskrivelsen er skrevet af en tidligere ansat lærer, ved Hasselager Skole, der deltog på Attractors kursus. Læren deltog, som teamkoordinator, både i et formøde med Attractor samt på selve kursusforløbet. Casen præsenteres løbende i nærværende opgave, hvorved brudstykker af casen bidrager til at underbygge de aktuelle afsnit. Vi anvender casen til at forstå, hvad der skete i den forandringsproces på Hasselager Skole, som Attractor igangsatte og analyserer, hvad der kan være grunden til hvorvidt en forandringsproces i teamet lykkes. Til at underbygge casen anvender vi desuden de slides 5, som lærergruppen på Hasselager Skole blev undervist ud fra under Attractors intervention. Casens historik Som nævnt i ovenstående afsnit tager opgaven udgangspunkt i en case, fortalt af en tidligere lærer, Hanne, ansat ved Hasselager Skole. Hanne fik af projektgruppen stillet den opgave, frit at fremstille den proces hun oplevede foregik på Hasselager Skole i forbindelse med Attractors besøg samt i tiden efter. Vi har som gruppe ikke stille nogen form for spørgsmål, hverken som opstart eller afklaring. Således er casen udelukkende produceret ud fra Hannes egen opfattelse af hvad der skete på skolen i forbindelse Attractors kursus. Attractor besøgte Hasselager Skole i 2004, men det er først i 2009 Hanne har beskrevet casen, hvilket vil sige, at der er gået 5 år fra forandringsprocessen er gennemført til casen er skrevet. Dette kan have påvirket casens rigtighed, da den oprindelige situation kan have ændret sig i Hannes bevidsthed, således at noget huskes tydeligere end andet, mens noget sandsynligvis er glemt. Vi kunne i opgaven have valgt, at sikre et mere nuanceret billede af Attractors forandringsproces på Hasselager Skole, ved at udføre interviews med andre lærere fra Hasselager skole, der ligeledes var en del af forandringsprocessen med Attractor, men på grund af opgavens begrænsede omfang har vi fravalgt dette. 5 Se bilag 1 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 18

19 Beskrivelse af metode til analyse af empiri 1 og 2 Det er via en analyse af empiri tekst 1 og tekst 2, vi ønsker at producere en viden om de læringsperspektiver vi kan iagttage hos Attractor. For at opnå transparens og dermed gennemskuelighed af vores analyse, har vi valgt at benytte os af en analysemetode, der bygger på en operativ konstruktivistisk hermeneutik. Denne metode er udviklet af Jens Rasmussen, professor i pædagogisksociologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Metoden har reference til hermeneutikken og dens optik om at foretage fortolkninger og finde mening i en tekst. I den operative konstruktivistiske hermeneutik forkaster man tanken om at kunne nå ind til det sande meningsindhold i en tekst. Her er metodespørgsmålet i stedet, at være bevidst om, hvilke iagttagelser, der ligger til grund for, at kunne uddrage informationer i en tekst, i forhold til det mønster, som en tekstforfatter har anvendt. For at komme over denne problematik om ontologisk sikkerhed og modsat, relativisme, hvor alle fortolkninger kan være rigtige, er det den operative konstruktivistiske hermeneutiks mål, at komme frem til metodisk kontrollerede udsagn om meningsindholdet (Rasmussen 2004:329). Metoden åbner derfor op for en analysetilgang, der skaber transparens. Via metoden bliver vi, som fortolkere, bevidste om de iagttagelser, vi ligger til grund for vores fortolkning, vores blinde plet 6, og tilsvarende kan modtageren se, hvad der ligger til grund for fortolkningen. Metoden kræver nemlig iagttagelser på tre niveauer. Disse niveauer har vi valgt at redegøre for i samme afsnit som analysen, hvilket er i opgavens Del 3. Opgavens design I nedenstående figur er det muligt at se en illustration af opgavens opbygning. Med udgangspunkt i figuren, vil de efterfølgende afsnit give læseren et overblik over opgavens opbygning. 6 Denne metafor redegøres for i afsnittet om Luhmann En forandringsproces set i et læringsperspektiv 19

20 Figur 4: Grafisk illustration af opgavens design. Opgaven er delt i 5 hovedafsnit, der indeholder følgende: En forandringsproces set i et læringsperspektiv 20

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky

LÆRING I KLINISK PRAKSIS. Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori. Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky LÆRING I KLINISK PRAKSIS Nogle læringsteoretiske overvejelser med udgangspunkt i systemteori Oplæg ved: Janne Bryde Laugesen og Anne-Dorte Lewinsky SYSTEMTEORI Som afsæt til at tænke læring i klinisk praksis

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet

Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læring, socialisering & uddannelse introduktion til kurset & læringsbegrebet Læringsteori 1 Læring & forandringsprocesser,7.semester Efteråret 2009 Kurset i Læringsteori Lektion 1; 3.09 : Læring, socialisering

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Netværk for fællesskabsagenter

Netværk for fællesskabsagenter Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Et syn på læring

Et syn på læring Et syn på læring Det er måske således, at genuin læring altid har denne mørke side, dette at man ikke fuldt ud ved, hvad man gør. Måske er det læringens kreative aspekt, og måske er det det, der adskiller

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber

Læs mere

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket

Velkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES

PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN WWW.ATTRACTOR.DK/PROCES PROCESKONSULENT- UDDANNELSEN KOM PÅ DANMARKS MEST EFTERTRAGTEDE UDDANNELSE SOM PROCESKONSULENT. HER FÅR DU VIDEN OG INDSIGT, DER ER SKRÆDDERSYET TIL ARBEJDET MED PROCESSER I ORGANISATIONER AF EN HVER ART.

Læs mere

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91.

Indhold. 3.2.4 Organisationskultur... 71 3.2.5 Sammenfatning af caseanalyse... 80. 4 Konklusion 83. 5 Perspektivering 87. 6 Litteraturliste 91. Indhold 1 Introduktion 1 1.1 Indledning............................ 1 1.2 Problemfelt........................... 2 1.3 Problemformulering...................... 15 1.4 Videnskabsteoretiske ståsted.................

Læs mere

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ".. " #

%%% & ' ( ' ' ) * +,-&. ..  # $ %%% ' ' ' ) * +,-. /+.. 0'1 23 $ % ' ' $%% % $ ' ' $ % ' ) '% ' $ )) ' *' ) ) ' ) + Nogle elever lærer bedst med musik i baggrunden. Dette bliver vi nødt til at tage alvorligt i testsituationen. Test

Læs mere

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer

Refleksion børnehøjde. Refleksion i børnehøjde. Af Maria Løvgreen, lærer Refleksion i børnehøjde i Refleksion børnehøjde Af Maria Løvgreen, lærer 6 Denne artikel har fokus på refleksion i børnehøjde. Refleksion har en central placering i vores forståelse af, hvad der sker i

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen

Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen Læsning der lykkes Inklusion af elever med opmærksomhedsforstyrrelser i læse- og skriveundervisningen - Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann UC Sjælland Udgangspunktet For mange elever præsterer

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Udfordringer til undervisningen

Udfordringer til undervisningen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv Redaktion: Mads Hermansen og Elsebeth Jensen Udfordringer til undervisningen i didaktisk perspektiv indgår i serien Læringsarenaer Redaktion: Mads

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgfagspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj

Poul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching

Elevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen

Videndeling. Pit-vejleder uddannelsen Videndeling Pit-vejleder uddannelsen Dorthe Koch 16-04-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Definition af videndeling... 3 Hvilken viden er det relevant at dele?... 3 Hvorfor anvende videndeling

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Professionelle læringsfællesskaber

Professionelle læringsfællesskaber Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling Thomas R. S. Albrechtsen Professionelle læringsfællesskaber teamsamarbejde og undervisningsudvikling

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere