Projektrapport udarbejdet af:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektrapport udarbejdet af:"

Transkript

1 Projektrapport udarbejdet af: Eva Nielsen Hanne Birgitte Møller Jakob Luis Edelmann Fenger Mette Henningsen Afleveret torsdag den 17. december 2009 Vejleder: Nikolaj Stegeager Censor: Kristian Langager Østergaard Antal anslag: tegn = 68 normalsider En forandringsproces set i et læringsperspektiv 1

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...4 BEGRUNDELSER FOR PROBLEMFORMULERINGS INDHOLD...6 AFGRÆNSNING I FORHOLD TIL PROBLEMFORMULERINGEN...7 PROBLEMFORMULERING...8 BEGREBSAFKLARING...8 VIDENSBEGREBET...9 LÆRINGSBEGREBET...10 FORANDRINGSBEGREBET...13 INTERVENTION...14 SAMMENFATNING...14 DEL METODE OG DESIGN...15 KONKRETISERING AF PROBLEMFORMULERINGEN...15 VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG...16 EMPIRI PRÆSENTATION...17 CASENS HISTORIK...18 BESKRIVELSE AF METODE TIL ANALYSE AF EMPIRI 1 OG OPGAVENS DESIGN...19 NIKLAS LUHMANN...22 SYSTEMTEORI...22 KONSTRUKTIVISME...22 EPISTEMOLOGISK KONSTRUKTIVISME...23 SYSTEM OG OMVERDEN...24 AUTOPOESIS OG MENING...24 OPERATIONER OG ERKENDELSE...25 IAGTTAGELSE OG BLIND PLET...25 STRUKTUREL KOBLING OG KOMMUNIKATION...26 FORMIDLING AF KOMMUNIKATION...27 PRÆSENTATION AF HASSELAGER SKOLE...27 HASSELAGER SKOLE TO OMVERDENERS IAGTTAGELSER...28 TEAMSAMARBEJDE I FOLKESKOLEN...29 SELVSTYRENDE TEAMS PÅ HASSELAGER SKOLE...30 DEN LÆRENDE ORGANISATION...30 METANOIA - BEVIDSTHEDSÆNDRING...32 SAMMENFATNING - SÅDAN LÆRER MAN I DEN LÆRENDE ORGANISATION...37 DEL En forandringsproces set i et læringsperspektiv 2

3 APPRECIATIVE INQUIRY...38 TEORIENS HISTORISKE BAGGRUND OG SAMMENHÆNG MED ANDRE TEORIER...39 REDEGØRELSE FOR PRINCIPPERNE BAG AI PRINCIPPER I APPRECIATIVE INQUIRY OG DERES ANVENDELSE I 4D-MODEL...41 GRUNDANTAGELSEN OM AT LIVET ER ET MYSTERIUM PRINCIPPER DER VISER TEORIENS FORSTÅELSE AF ORGANISATIONER OG GRUPPER OG UDVIKLING AF DISSE...44 AI ANALYSE...46 INDIVID/RELATION...47 KONSTRUKTIONISME/KONSTRUKTIVISME...47 LEWINS AKTIONSFORSKNING/AI`S AKTIONSFORSKNING...49 MULTIVERS SANDHED/UNIVERS SANDHED...50 SAMMENFATNING...50 PRÆSENTATION AF TUS...51 TUS ANALYSE...52 SPROG / TÆNKNING...53 SAMTALE /REFLEKSION...60 INDIVIDUEL LÆRING / SOCIAL LÆRING...65 INDIVIDUEL LÆRING / ORGANISATORISK LÆRING...70 TEAMSAMARBEJDE/TEAMUDVIKLING...72 SAMMENFATNING...73 DELKONKLUSION...75 DEL METODEN...77 TEAMET...79 KERNEYDELSE...81 TRANSFER...82 DELKONKLUSION...85 DEL KONKLUSION...86 PERSPEKTIVERING...87 LITTERATURLISTE...89 Bilag 1: Slides fra Undervisning mhp. teamudvikling på Hasselager Skole.92 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 3

4 Del 1 Indledning Temaet i dette projekt omhandler hvilke læringsteoretiske overvejelser, der ligger bag en konkret forandringsproces, og hvilke faktorer, der spiller ind, når en forandringsproces ikke har den forventede effekt. Et tema vi synes, er interessant og relevant i forhold til, at denne uddannelse handler om læring og forandringsprocesser. Set i et samfundsperspektiv er temaer omkring lærings og forandringsprocesser centrale, idet vores samfund tilsvarende er karakteriseret af en høj grad af foranderlighed, hvor procedurer og måder at håndtere forskellige udfordringer på, løbende må revurderes. Dette så at sige eksponerer viden om lærings og forandringsprocesser. Selve beskrivelsen af vores samfund kan afspejle denne foranderlighed, via forskellige samfundsbeskrivelser, der har hver sin karakteristik og heraf benævnelse af samfundet. Eksempler på disse kan være: risikosamfund, postmoderne samfund, videns samfund og hyperkomplekst samfund (Rasmussen 2004). Dette udbud af beskrivelser afkræver, at individet løbende må træffe valg og heraf vælge noget frem for noget andet. At træffe valg er dermed også et centralt grundlag for denne opgave. Et grundlæggende valg vi har taget er, at vi i forhold til samfundsbeskrivelsen og måden at træffe valg på, trækker på den tyske systemteoretiker, Niklas Luhmanns 1 teorier for erkendelse. Via denne teori kan temaet om at forstå en konkret forandringsproces på en skole, ses som et system og omverdensforhold. Et system og omverdensforhold mellem en skole og et konsulentfirma, der stod for at gennemføre en konkret forandringsproces. Den pågældende skole var Hasselager Skole i Århus Kommune og konsulentfirmaet var Attractor. Forandringerne i samfundet kan forklares som et omverdenspres, fordi individet løbende skal orientere sig og træffe valg i et samfund, der er foranderligt. Dette omverdenspres gælder også for samfundets organisationer, som en folkeskole er et eksempel på. 1 NL ( ) var tysk sociolog, professor og systemteoretiker ved Bielefeld Universitet. Han var optaget af at udvikle en teori om det sociale og beskrev dette i sit hovedværk Sociale Systeme fra NL ønskede at beskrive sociologiens samlede genstandsområde ved hjælp af sit begrebsapparat i teorien om sociale systemer. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 4

5 Folkeskolen er en del af vores samfund, hvor skolen løbende skal forholde sig til nye tanker og tendenser. Disse strømninger efterlader med tiden synlige spor i folkeskolen. Et omverdenspres, den ikke kan frasige sig, idet det samtidig er med til at udvikle måden, vi holder skole på. Skolen og det omgivende samfund er derfor to forskellige systemer hvor imellem, der er en gensidig afhængighed. De internationale PISA rapporter er et eksempel på, at skolen i højere grad kan opleve et omverdenspres. I PISA rapporten fra 2003 blev den Danske folkeskole, i læsning og matematik, placeret på et trin, der ikke levede op til de forventninger, især den politiske verden i Danmark ønskede. Dette medvirkende til, at folkeskolen siden 2006 (UVM 2009) har skullet forholde sig til nationale tests og elevplaner. I gruppen er vi endvidere to lærere, der bemærker, at der er kommet større fokus på, hvordan elever lærer. Dette har sat sit præg i vores løbende videreuddannelse ved, at vi er blevet præsenteret for et væld af pædagogiske strategier, der har intentionen, at vi kan/skal skabe endnu bedre læring for vores elever. Læringsstile, De mange intelligenser, Portefølje, Fleksible Læringsmiljøer er eksempler på kursusforløb, inden for de seneste år. Fælles for disse pædagogiske-/læringsstrategier er, at de hver især har deres bud på, hvordan elever lærer noget, og hvordan vi som undervisere kan praktisere en undervisning, der understøtter disse bud. Dette tema er dermed også et udtryk for et behov for udvikling. Dette taler professor og skoleforsker Andy Hargreaves (Hargreaves 2002) om, hvor han på makroniveau taler om vidensøkonomi og videnssamfund, når han skal karakterisere, det samfund vi lever i. Et samfund hvor økonomi er baseret på viden og afhængig af, i hvor høj grad medarbejdere, generelt virksomhederne, er i stand til at udvikle nye færdigheder. Igen en tematik der drejer sig som forandring og læring. Det er med andre ord ikke nok, at organisationer er omstillingsparate. De skal opnå et højere trin, der kan betegnes som; at lære at lære (Senge 1999:13). Begrebet Livslang læring er også et udtryk for dette. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 5

6 Opgavens konkrete forandringsproces tager ligeledes udgangspunkt i den forandring, at Hasselager Skolen var organiseret i selvstyrende teams, og at der var behov for at arbejde med at udvikle teamsamarbejdet. Denne forandringsproces blev gennemført via det private konsulentfirma; Attractor. Derfor er det interessant, at undersøge de præmisser, altså hvilke læringsperspektiver, konsulentfirmaet arbejdede ud fra. Her var en af præmisserne, at Attractor arbejdede med inspiration fra begrebet Appreciative Inquiry (AI). Samtidig vil vi også forstå, hvad der kan forklare, at de ønskede intentioner fra konsulentfirmaet ikke fik den ønskede virkning. Både set i forhold til den konkrete forandringsproces og i forhold til forandringsprocesser generelt. Begrundelser for problemformulerings indhold Hanne, en af gruppens medlemmer, var ansat på Hasselager Skole og det er via hendes oplevelse; at forandringsprocessen som et professionelt og veltilrettelagt forløb, aldrig rigtig rodfæstede sig og slog an i forhold til at styrke teamsamarbejdet på skolen der optager vores interesse. Hannes oplevelse præsenteres løbende i opgaven i form af en case. Udover at analysere os frem til Attractors perspektiv på læring, vil vi også undersøge, hvilke faktorer der kan have indflydelse på om en forandringsproces lykkes. Både i forhold til den konkrete forandringsproces, men også at forklare generelle faktorer, som sidste led i problemformuleringen anviser. Attractor Attractor ser vi som et velrenommeret konsulenthus, og derfor er det interessant at se dem i kortene, via et nedslag i noget af deres materiale. Et materiale vi ved, er meget reduceret og herved må vores analyse af Attractor ikke forstås som et udtryk for hele Attractors konsulentvirke. Hertil er vores analysemateriale alt for begrænset. Attractor er et dansk konsulentfirma, der udover konsulentydelser til private og offentlig virksomheder og organisationer også tilbyder kurser og udannelser. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 6

7 Trods firmaets relativt korte historie siden år 2000, er det i dag en af Danmarks største leverandører af coachkurser og proceskonsulentuddannelser. Dette tydeliggøres også ved, at det i 2006 blev kåret som en Gazellevirksomhed i Børsen. I september 2007 blev firmaet en del af Rambøll Mangement Consulting. Firmaets teoretiske fundament har siden start baseret sig på systemteoretisk tænkning. Deres teoretiske fundament ønskes løbende udviklet ved at firmaet har forpligtende samarbejde med universitet og handelshøjskoler. Firmaet er dermed også funderet i en ambition om at skabe bro mellem den akademiske verden og det konkrete og praktiske konsulentarbejde i organisationer (Attractor 2009). I september 2009 fik Attractor certificering fra Undervisningsministeriet, så de i dag kan tilbyde ledelsesuddannelser på diplomniveau. Herved indskriver de sig som en ekstra deltager i det offentlige udannelsessystem, ved også at kunne tilbyde Den offentlige lederuddannelse (DOL). Afgrænsning i forhold til problemformuleringen At undersøge Attractor, er ikke med henblik på, at vurderer om Attractor har lavet et godt eller mindre godt stykke konsulentarbejde, men derimod at blive klogere på at forstå, hvilket perspektiv på læring Attractor repræsenterer. Læringsteoretisk afgrænsning Her har vi valgt ikke at beskæftige os med den psykodynamiske del af læringen, som den kommer til udtryk i Illeris trekant. Vores læringsteoretiske landskab centrerer sig om den kognitive og den sociale dimension (Illeris 2007:39). Dette betyder, at temaer omhandlende motivation, følelser og vilje ikke er inddraget i vores læringsteoretiske landskab. Afgrænsningen er endvidere sat på baggrund af, at Attractor benytter sig af systemteorien og endvidere inspireret af AI. Derfor er det læring set i samspillet mellem individet og dennes sociale omverden, der er vores læringsteoretiske afgrænsning. Vi vil nu præsentere første del af vores case, for at give en forståelse af den konkrete forandringsproces på Hasselager Skole. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 7

8 Jeg sad dengang i skolens udviklingsgruppe kaldet SUG, der sammen med skolens ledelse planlagde skoleudvikling. Jeg sad der, som teamrepræsentant for team 3. Mit team, team 3, samarbejdede omkring syv klasser på 6. og 7. årgang. Vi kørte i en sløjfe mellem 6. og 9. klasse. Vi var 11 personer i teamet, med en fordeling på fem mænd og seks kvinder. I dag er jeg studerende på LFP 7. sem. og kigger tilbage på, hvad der skete dengang til brug for gruppens opgaveskrivning. Attractor arbejdede med skolen i 2004 omkring teamudvikling. Nogle år tidligere blev skolen organiseret i selvstyrende team og havde fungeret som sådan siden. Vi var mange, der syntes, at vi behøvede hjælp til at udvikle vores samarbejde, især i de to team omkring skolens ældste klasser haltede samarbejdet noget. I SUG snakkede vi om det og besluttede at kontakte Attractor, der ellers var dyre i sammenligning med de samarbejdspartnere, vi før havde haft, men vores leder, som var relativt ny, havde hørt meget positivt om dem, og han så lidt anderledes på økonomien end den forrige skoleleder. Min opfattelse var at forandringsprocessen, som et professionelt og veltilrettelagt forløb, aldrig rigtig rodfæstede sig og slog an i forhold til at styrke teamsamarbejdet på skolen. Problemformulering Hvilke perspektiver på læring kan siges at ligge til grund for Attractors intervention på Hasselager Skole? Og hvilke faktorer kan spille ind på, om en forandringsproces i et team lykkes? Begrebsafklaring I det følgende afsnit vil vi give en forklaring, på de centrale begreber vi anvender i opgaven; viden, læring og forandring. Til sidst vil vi yderligere afklare begrebet intervention. Dette gøres, for at sikre, at læseren har samme begrebstanke som forfatterne projektet igennem. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 8

9 Vidensbegrebet Den klassiske definition af viden stammer fra Platon 2 og lyder Viden er sand, begrundet overbevisning. Det er filosofferne, der har anvendt megen tid på, at indkredse og definere viden, uden at komme noget endeligt nærmere (Nymark et al. 2003:83). Dette understreger, at viden ikke kan defineres som en entydig størrelse, men at det afhænger af hvem, hvad og hvor der er tale om viden. Ifølge Nymark et. al. er det muligt at definere viden ud fra en hierarkisk sammenhæng, hvor viden er en produktion af data og information, og efterfølgende skaber forståelse. Data Information Viden Forståelse Data registrerer de sanseindtryk individet dagligt udsættes for. Information er, når individet kan skabe orden i de registrerede data og sætte det i system. Information bliver til viden, når individet kan anvende informationerne til at skabe handling eller forandring. Forståelse er når individet besidder en bevidsthed omkring viden, der gør det muligt for individet at anvende den i en bredere sammenhæng (Ibid:85-86). Ud fra ovenstående skematisering af hvornår individet opnår viden, er det ligeledes muligt at se viden som en egenskab, der øges, jo mere den anvendes. Individet opnår rutiner ved brug af viden, og disse rutiner åbner op for muligheden for tilegnelse af ny viden. Modsat er der risiko for, at hvis ikke den tilegnede viden bliver anvendt, har individet en tendens til at glemme, hvordan den skal bruges, individet mister rutinen. Desuden kan individets evne, til at anvende og kapere viden, anses for at være en knap ressource, da det er begrænset, hvor meget ny viden individet kan kaperer. Hvis individet fyldes med for store mængder ny viden, vil denne reduceres til information, og dermed gå et skridt ned af hierarkiet (Ibid:88). 2 Græsk filosof. Grundlægger af Akademiet. Primær kilde til den viden der findes om Sokrates. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 9

10 Når der ses på viden i organisatorisk sammenhæng, vil dette ses som andet og mere end den viden individerne i organisationen besidder. Den organisatoriske viden kan ikke gå tabt, selvom flere af individerne forlader organisationen. Organisationens viden er således andet end summen af individets viden (Ibid:91). Læringsbegrebet Der er mange bud på hvad læring er, hvornår - og hvor det opstår. Vi har i denne opgave valgt at lægge os op ad Illeris brede definition af læring, hvor læring er enhver proces, der hos levende organismer fører til en varig kapacitetsændring, og som ikke kun skyldes glemsel, biologisk modning eller aldring (Illeris 2007:15). Illeris har udskilt fire overordnede hovedbetydninger, der samlet er med til at angive, hvordan ordet læring kommer til udtryk i hverdagssammenhæng: (Ibid:14-15) 1) Læring beskrives som et resultat af lærerprocesser hos den enkelte. Her betegnes læringen, som noget der er lært. 2) Læring beskrives som psykiske processer, der er foregået i det enkelte individ. Disse kan hermed føre til ændringer, hvis betydning er angivet i hovedbetydning 1. 3) Læring beskrives, som samspilsprocesser mellem individet og dets sociale omgivelser. Hermed har omgivelserne indirekte eller direkte betydning for de indre læreprocesser, som hovedbetydning 2 anviste. 4) Læring beskrives sjældent alene, men ofte i sammenhæng med undervisning. Uddybet via forståelsen, at der læres via undervisningen. De tre første hovedbetydninger anviser, at læringsbegrebet er sammensat af flere facetter, der i sin helhed giver det mest præcise billede af læring. Hovedbetydning fire giver et godt billede på de fejlantagelser mange gør sig omkring læring, hvilket også sætter læringsbegrebet i perspektiv. Som konsulent kan man ikke være sikker på, at kursisterne tilegner sig den læring der var tilsigtet. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 10

11 Denne grundlæggende beskrivelse af læringsbegrebet vil vi udvide med læringens tre dimensioner; indhold, drivkraft og samspil, og sammenspillet mellem disse. Indholdet; er det der skal læres, og kan blandt andet have karakter af viden, forståelse og færdigheder. Læring har altid både et subjekt og et objekt; nogen der skal lære noget. Denne dimension betegnes også som den kognitive dimension (Illeris 2004:38-42). Drivkraften; er den psykiske eller mentale energi, der er nødvendig, for at en tilegnelses proces kan igangsættes og gennemføres. Energien kan bl.a. ses som motivation, følelser og vilje. Drivkraftsdimensionen betegnes også som den psykodynamiske dimension (ibid.). Samspillet; er det sammenspil der er mellem individet og dens omverden, hvor omverdenen er den ydre sociale og materielle verden, og individet er det specifikke tilfælde der er i fokus. Samspillet kan bl.a. ses som handling, kommunikation og samarbejde (Ibid.). Samspillet mellem ovenstående kan ses som to processer; tilegnelsesprocessen og samspilsprocessen, hvor tilegnelsesprocessen henviser til samspillet mellem indholdet der skal læres og den drivkraft der skal igangsætte og gennemføre læringen. Det der læres, vil altid være præget af det psykiske engagement og omvendt. Ligeledes er samspilsprocessen samspillet mellem individet og den omverden der omgiver individet. Dette er gældende på to niveauer; det nære hvor samspillet udspiller sig i f.eks. en arbejdsgruppe, og det overordnede samfundsniveau, der sætte betingelserne for samspillet (Illeris 2007:38-42). Se grafisk illustration nedenfor. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 11

12 Samfund Indhold - kognition Tilegnelsesprocessen Drivkraft psykodynamisk Samspilsprocessen Samspil Figur 1: Grafisk illustration af Illeris læringstrekant (Illeris 2007:39) Det kan således illustreres, hvordan læringen kan siges at udspille sig i et tre-polet spændingsfelt; mellem kognitive, psykodynamiske og samfundsmæssige synsvinker. Disse tre dimensioner udgør en udelelig helhed og indgår på en integreret måde i læringen. Læringens spændingsfelt Læring kan foregå i forskellige rum, dvs. der er mange situationer, der kan være rammesættende for den læring, der sker. Disse læringsrum eller læringssituationer kan ikke ses isoleret for den enkelte, idet den læring, der finder sted i et bestemt rum, både er påvirket af og igen påvirker læringen i de andre rum, den pågældende indgår i (Illeris 2001:138). I en undervisningssituation er det derfor både faglige, kognitive, og psykologiske processer, der er på spil. Som det også er angivet i vores indledning, må læringen også ses i et samfundsmæssigt perspektiv. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 12

13 Forandringsbegrebet Individet har forskellige reaktioner på en forandringsproces, den kan være politisk, rationel eller følelsesmæssig. Alle tre reaktionsmønstre, kan have et positivt eller negativt afsæt. Dette afhænger oftest af måden, hvorpå forandringen bliver præsenteret. Ligeledes har individets reaktion på forandringen en sammenhæng med, hvilken forandringstype individet er; fareorienterede eller mulighedsorienterede. Hvor først nævnte ofte opfatter en forandring som truende og dermed følere sig som offer for forandringen, vil sidst nævnte ofte opfatte en forandring som en mulighed, for at søge nye udfordringer og nye fordele (Nymark et al. 2003: ). Forandringsprocesser i en virksomhed En forandringsproces i en virksomhed betegnes som et midlertidigt projekt, der iværksættes, for at ændre eller støtte op omkring en organisationsudvikling. En organisationsudvikling betegnes som en kontinuert, fortløbende udvikling (Nymark et al. 2003:206) Succesen af en forandringsproces i en organisation kan udtrykkes via formlen F = K x A hvor F = Forandringseffekten, K = Kvalitet af løsning og A = Accept af forandring. Således kan det siges, at jo højere medarbejders accept af forandringen er, jo større bliver effekten af forandringen (Ibid. 214). Forandringens 4 niveauer Når der ses på forandringsprocesser på organisatorisk plan, er det en kompleks forandring der skal gennemføres, hvilket kan være grunden til, at en forandringsproces kan være længe undervejs. Før der sker forandring på organisatorisk niveau, skal forandringen gennem tre forudgående led i processen. Disse er skitseret i nedenstående figur. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 13

14 Høj Gruppe- /organisationsadfærd SVÆR HEDS GRAD Viden Holdninger Individuel adfærd Lav Kortvarig TID Længerevarende Figur 2: De 4 forandringsniveauer (Nymark et al. 2003:209) De tre første niveauer omhandler forandring på det individuelle plan, og først på fjerde niveau sker der forandringer på organisatorisk niveau. På niveau et, er der fokus på at ændre individets viden, hvilket kan ske gennem undervisning eller lignende. På niveau to er det individets holdninger, der skal ændres, hvilket ofte skal ske over længere tid. På niveau tre ændres individets adfærd, hvilket igen er en længere proces. Udover at ændre holdning, kræver det at disse ændringer, bliver en del af individet, der handler efter de nye ændringer. Først når individerne har ændret adfærd, at det er muligt for gruppe eller organisationen at ændre adfærd. Dette er fjerde niveau. Intervention Ifølge pædagogisk og psykologisk ordbog dækker begrebet intervention i pædagogiske sammenhænge over: - en mellemkomst, indgriben, mægling. Det kan dermed ses som et pædagogisk forhold hvor man ønsker at udvikle personers kompetencer. Dette blandt andet via undervisning, møde, supervision og medarbejdersamtale. Hermed er interventionen et udtryk for en intention om at ville forandre nogen eller noget. Sammenfatning Ud for ovenstående begrebsafklaringer, er det nu muligt at sætte de tre begreber i forlængelse af hinanden, hvor viden er den grundlæggende ingrediens der kan En forandringsproces set i et læringsperspektiv 14

15 føre til læring. Når individet eller organisationen har opnået læring, er det således muligt at opnå forandring, hvor læring er den nødvendige ingrediens. Viden Læring Forandring Figur 3: Sammenhæng mellem viden, læring og forandring. Del 2 Metode og design Vi vil i dette afsnit redegøre for vores metodiske overvejelser i forbindelse med opgaven samt tydeliggøre opgavens design. Konkretisering af problemformuleringen. For at opnå en så kvalificeret besvarelse af vores problemformulering som muligt, vælger vi at stille følgende underspørgsmål. Til første del af problemformuleringen Hvilke perspektiver på læring kan siges at ligge til grund for Attractors intervention på Hasselager Skole? har vi valgt at stille følgende underspørgsmål som hjælp: Hvordan skabes erkendelse i AI? Til anden del af problemformuleringen Og hvilke faktorer kan spille ind på, om en forandringsproces i et team lykkes? har vi valgt at stille følgende underspørgsmål: Hvad i metoden spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i teamet spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i kerneydelse spiller ind på forandringsprocessen? Hvad i transferbegrebet spiller ind på, om det man har lært, forankres i organisationen? En forandringsproces set i et læringsperspektiv 15

16 Videnskabsteoretisk grundlag Denne opgave mener vi, kan ses som et stykke vidensproduktion. En produktion af en viden om hvilke læringsperspektiver, vi gennem en tekstanalyse ser konsulenthuset Attractor som repræsentanter for, samt hvad der kan ligge til grund for om en forandringsproces i et team lykkes (Andersen 2008:39). Overvejelserne omkring vidensproduktionen omfatter at se opgavens problemfelt, teori, empiri og metode i et sammenhæng. Denne opgave opererer ikke med en vidensproduktion, der efterfølgende kan stå sin prøve via empiriske undersøgelser. Metodisk betyder dette, at vidensproduktionen ikke kan ske fra et absolut indiskutabelt udsigtspunkt, men må ses som et kontingent forhold at et andet perspektiv også kunne være valgt (Dahler 2008:38). Dette må dog ikke forstås som en relativitet, hvor man kan fremkomme med hvad som helst i analysedelene. Det kontingente vilkår forudsætter en tydelig metodisk styring, i form af regler og strukturer, der kan grundlægge det metodiske blik. I denne opgave bliver det metodologiske blik styret, via en epistemologisk konstruktivisme, som den er udviklet af systemteoretikeren Niklas Luhmann. Denne erkendelsesteori repræsenterer en videnskabsteoretisk tilgang, der opererer med kriterier for iagttagelser og dermed kriterier for, hvordan vi kan erkende og skabe viden om vores genstandsfelt. Luhmann har et både avanceret og bredt forfatterskab bag sig. I et senere afsnit, vil vi kort præsentere systemteorien samt centrale begreber i Luhmanns epistemologiske konstruktivisme. Hermed skal præsentationen ses som en afgræsning af Luhmanns teoriudvikling, så det træder frem, at det er teorierne for iagttagelser set i forskellen mellem system og omverden, vi arbejder ud fra. Med præsentationen af vores videnskabsteoretiske fundament for iagttagelse, som det kommer til udtryk i Luhmann epistemologiske konstruktivisme, vil vi redegøre for vores valgte empiri. Teori og empiri skal ses som sammenhængende størrelser eller som gensidige afhængige. Det er på baggrund af vores videnskabsteoretiske grundlag, at vi har udvalgt vores empiri. Ligeledes spiller empirien ind på, hvordan vi kan sige noget om vores genstandsfelt og opgavens problemformulering. En forandringsproces set i et læringsperspektiv 16

17 Empiri præsentation Vi har i opgaven valgt at anvende tre empiriske materialer: 1. Oprindelige tekster af Cooperrider & Srivastva fra 1987 (Cooperrider 1987) og Cooperrider & Whitney fra 1997 (Cooperrider 1997). Cooperrider og Srivastvas artikel fra 1987 er den første artikel, der blev udgivet efter David Cooperriders Ph D om Appreciative Inquiry (AI). Artiklen regnes for at introducere begrebet til den bredere offentlighed og beskriver AI som en teoretisk metode, til udvikling af organisationer. Cooperrider og Whitneys artikel fra 1997 er udvalgt, fordi den er et udtryk for en mere praksisorienteret iagttagelse af AI, der er opstået hen af vejen. Ved analyse af disse tekster mener vi at komme tæt på de oprindelige definitioner og forklaringer i AI, men også tæt på Attractors syn på hvad AI er. 2. Udviklende samtaler med teams 3 (Thybring 2004), skrevet af daværende konsulent i Attractor Anne Thybring. Denne tekst er valgt, da den var en del af det materiale som lærerne på Hasselager Skole blev præsenteret for ved teaminterventionen. Da teksten er skrevet af en konsulent ved Attractor og under Attractors navn, mener vi at kunne anse Thybring som repræsentant for Attractor. Teksten er oprindeligt fra 2004, hvor også interventionen på Hasselager Skole foregik. Da teksten stadig er tilgængelig på Attractors hjemmeside 4, tyder det på at Attractor stadig finder teksten aktuel. Vi er desuden opmærksomme på, at de metoder Attractor anvendte i 2004 med stor sandsynlighed har ændret sig frem til i dag, hvorfor vi i denne opgave ikke vil finde Attractors nuværende læringsperspektiver, men de læringsperspektiver de arbejdede ud fra i Benævnes fremover som TUS 4 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 17

18 3. Casebeskrivelsen er skrevet af en tidligere ansat lærer, ved Hasselager Skole, der deltog på Attractors kursus. Læren deltog, som teamkoordinator, både i et formøde med Attractor samt på selve kursusforløbet. Casen præsenteres løbende i nærværende opgave, hvorved brudstykker af casen bidrager til at underbygge de aktuelle afsnit. Vi anvender casen til at forstå, hvad der skete i den forandringsproces på Hasselager Skole, som Attractor igangsatte og analyserer, hvad der kan være grunden til hvorvidt en forandringsproces i teamet lykkes. Til at underbygge casen anvender vi desuden de slides 5, som lærergruppen på Hasselager Skole blev undervist ud fra under Attractors intervention. Casens historik Som nævnt i ovenstående afsnit tager opgaven udgangspunkt i en case, fortalt af en tidligere lærer, Hanne, ansat ved Hasselager Skole. Hanne fik af projektgruppen stillet den opgave, frit at fremstille den proces hun oplevede foregik på Hasselager Skole i forbindelse med Attractors besøg samt i tiden efter. Vi har som gruppe ikke stille nogen form for spørgsmål, hverken som opstart eller afklaring. Således er casen udelukkende produceret ud fra Hannes egen opfattelse af hvad der skete på skolen i forbindelse Attractors kursus. Attractor besøgte Hasselager Skole i 2004, men det er først i 2009 Hanne har beskrevet casen, hvilket vil sige, at der er gået 5 år fra forandringsprocessen er gennemført til casen er skrevet. Dette kan have påvirket casens rigtighed, da den oprindelige situation kan have ændret sig i Hannes bevidsthed, således at noget huskes tydeligere end andet, mens noget sandsynligvis er glemt. Vi kunne i opgaven have valgt, at sikre et mere nuanceret billede af Attractors forandringsproces på Hasselager Skole, ved at udføre interviews med andre lærere fra Hasselager skole, der ligeledes var en del af forandringsprocessen med Attractor, men på grund af opgavens begrænsede omfang har vi fravalgt dette. 5 Se bilag 1 En forandringsproces set i et læringsperspektiv 18

19 Beskrivelse af metode til analyse af empiri 1 og 2 Det er via en analyse af empiri tekst 1 og tekst 2, vi ønsker at producere en viden om de læringsperspektiver vi kan iagttage hos Attractor. For at opnå transparens og dermed gennemskuelighed af vores analyse, har vi valgt at benytte os af en analysemetode, der bygger på en operativ konstruktivistisk hermeneutik. Denne metode er udviklet af Jens Rasmussen, professor i pædagogisksociologi på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet. Metoden har reference til hermeneutikken og dens optik om at foretage fortolkninger og finde mening i en tekst. I den operative konstruktivistiske hermeneutik forkaster man tanken om at kunne nå ind til det sande meningsindhold i en tekst. Her er metodespørgsmålet i stedet, at være bevidst om, hvilke iagttagelser, der ligger til grund for, at kunne uddrage informationer i en tekst, i forhold til det mønster, som en tekstforfatter har anvendt. For at komme over denne problematik om ontologisk sikkerhed og modsat, relativisme, hvor alle fortolkninger kan være rigtige, er det den operative konstruktivistiske hermeneutiks mål, at komme frem til metodisk kontrollerede udsagn om meningsindholdet (Rasmussen 2004:329). Metoden åbner derfor op for en analysetilgang, der skaber transparens. Via metoden bliver vi, som fortolkere, bevidste om de iagttagelser, vi ligger til grund for vores fortolkning, vores blinde plet 6, og tilsvarende kan modtageren se, hvad der ligger til grund for fortolkningen. Metoden kræver nemlig iagttagelser på tre niveauer. Disse niveauer har vi valgt at redegøre for i samme afsnit som analysen, hvilket er i opgavens Del 3. Opgavens design I nedenstående figur er det muligt at se en illustration af opgavens opbygning. Med udgangspunkt i figuren, vil de efterfølgende afsnit give læseren et overblik over opgavens opbygning. 6 Denne metafor redegøres for i afsnittet om Luhmann En forandringsproces set i et læringsperspektiv 19

20 Figur 4: Grafisk illustration af opgavens design. Opgaven er delt i 5 hovedafsnit, der indeholder følgende: En forandringsproces set i et læringsperspektiv 20

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Systemisk valgfagspakke på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU - henvender sig til alle, der arbejder med mennesker og sociale processer.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård

Gladsaxe Kommunes SATS-projekt. Rummelige og kompetente skolemiljøer. Projektbeskrivelse. Skole: Egegård Gladsaxe Kommunes SATS-projekt Rummelige og kompetente skolemiljøer Projektbeskrivelse Skole: Egegård Indsendes til forvaltningen senest 1. april 2009 1 1. Skolens overordnede programteori (mål og sammenhænge)

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014

Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 1 Oversigt over ryk-ud-kurser i Frivillignet forår 2014 Workshop om dilemmaer og konflikter i arbejdet som frivillig, s. 1 Interkulturel forståelse, s. 2 Sådan kan du støtte før-skole-børns sproglige udvikling,

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden

Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Introduktion til Humberto Maturanas begrebsverden Artiklen introducerer læseren til en række af de begreber den chilenske biolog Humberto Maturana bruger til at forklare, hvordan levende systemer danner

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (Kbh hold) og

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid

Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Skoleledelse af forandringsprocesser i en brydningstid Af Gert Dremark, Jørgen Gjengedal Madsen, Carsten Hornstrup og Thomas Johansen Januar 2014 Vi giver i denne artikel et bud på, hvordan man som skoleledelse

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Forandring, udvikling og Innovation

Forandring, udvikling og Innovation Velkommen til modul 4b af DOL modulet: Forandring, udvikling og Innovation Undervisere: Randi Juul-Olsen Dorte Venø Jakobsen 15. November 2012 Velkomst og sang Dagsorden for i dag Dagens program og logbøger

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen

Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Netværk for Yngre Planlæggere 28. februar 2005 Invitation til kursus i Ressourcebaserede metoder i byplanlægningen Vil du være med til at sætte nye standarder for planlægning i Danmark og eksperimentere

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent

Innovativ faglighed. en introduktion til Otto Scharmers Teori U. Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Innovativ faglighed en introduktion til Otto Scharmers Teori U Af Michael Breum Jakobsen, chefkonsulent Hvad er den særlige pædagogiske faglighed man som lærer skal besidde, hvis man vil være en innovativ

Læs mere

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse

Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Forstå forandringen en forudsætning for succesfuld forandringsledelse Vil man sikre, at de forandringer, man står i spidsen for, får den ønskede effekt, må man først og fremmest forstå, hvad man skal lede

Læs mere

PKU - Proceskonsulentuddannelsen

PKU - Proceskonsulentuddannelsen PKU - Proceskonsulentuddannelsen Valgmodulspakke med systemisk toning på diplomniveau Proceskonsulentuddannelsen fra Go Proces - i daglig tale PKU udbydes i samarbejde med UCC i København (hold i København)

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område

Bilag 4. Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur 11-12-2006 Bilag 4 Delrapport vedr. udviklingsperspektiver for ikke-akademiske område Indholdsfortegnelse Indledning 2 Reformarbejdet

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning.

Sygeplejerskeuddannelsen. Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Sygeplejerskeuddannelsen Opgavetyper og akademiske fremstillingsformer i opgaveskrivning. Teoretisk undervisning. August 2010 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indhold og formål... 3 2.0 Generelt om professionsbacheloruddannelsen...

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

Rambøll Management Consulting Attractor

Rambøll Management Consulting Attractor Maj Britt Andreasen, Thomas Bonderup, Finn Borch, Thomas Gerstrøm, Per Møller Janniche, Dorthe Jensen, Trille Frodelund Lykke, Søren Moldrup, Asbjørn Molly, Hanne Vibeke Moltke, Kim Martin Nielsen og Pernille

Læs mere

PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER

PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER PROJEKTLEDELSE og KONSULENTROLLER Bent Ulrikkeholm Diakon, konsulent og freelance journalist Undervisningsplan Hvad kendetegner en konsulent? Kommer ind udefra Kompetencer Kan have forskellige roller Er

Læs mere

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk.

Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Relationsarbejde - Et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med Camilla Dahl, cand. psyk. Lotte Enøe 2010/2011 Sindet er ikke en æske, som skal fyldes, men en flamme der skal tændes Konfutse En fortsættelse

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft

SMAG OG LÆRING. Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft SMAG OG LÆRING Internat LO skolen den 9. december Karen Wistoft Saturday, December 13, 2014 Karen Wistoft december 2014 2 Oplæggets indhold A. SMAGforLIVET B. Baggrund og pædagogiske forskelle C. Læringsområdet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Forskning i Social Kapital

Forskning i Social Kapital Forskning i Social Kapital Oplæg ved NFA s Gå-hjem-møde 21. oktober 2014 Vilhelm Borg Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Oversigt Definition Hvorfor er det vigtigt for arbejdspladsen

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold.

Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen. Indhold. Mindfulness hos familierådgivningen i Ikast Brande kommune - 20 socialrådgivere og 5 HK - Hanne Nørskov er leder af Familierådgivningen Indhold. 1. Indledning v. Hanne Nørskov 2. Målinger opsummeret 3.

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Systemisk proceskonsulent uddannelse

Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulent uddannelse Systemisk proceskonsulentuddannelse for konsulenter i DUF s medlemsorganisationer. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem DUF, Dansk Ungdoms Fællesråd, og konsulentfirmaet

Læs mere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere

PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere PKU V - Proceskonsulentuddannelsen for vejledere Systemisk valgfagspakke på diplomniveau PKU V er en særlig proceskonsulentuddannelse til vejledere. Det er uddannelsen, du tager, når du vil udfordre din

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation

Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation Paradoksale vilkår i tværfaglig kommunikation En systemteoretisk analyse af betydningen af forældres, fysioterapeuters, læreres og socialrådgiveres selvforståelse af deres rolleudøvelse i forhold til tværfagligt

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere