Nyborg Len konge og lensmand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyborg Len konge og lensmand"

Transkript

1 Nyborg Len konge og lensmand Af Erland Porsmose I en tid, hvor der kunne gå dage og uger før en besked nåede fra den ene ende af landet til den anden, var det naturligvis afgørende nødvendigt, at kongen kunne støtte sin magt på et stærkt og loyalt net af lokale embedsmænd; og da tiderne var så urolige, som tilfældet var, måtte disse embedsmænd råde over et forsvarsanlæg og militære stridskræfter, der gjorde det muligt at modstå fejder, oprør eller måske egentlige militære angreb i hvert fald nogle dage indtil hjælpen kunne nå frem. Endelig var en vis militær styrke jo en forudsætning for at kunne varetage de politimæssige funktioner i området. Atter under hensyntagen til de vanskelige transportforhold var det yderst hensigtsmæssigt, ja nødvendigt, at der kunne rådes over fødevarer, byggematerialer, penge m.v. på stedet, at der med andre ord var knyttet landbrug, skovbrug, skatter og afgifter til det lokale embedsværk. Nok til at opretholde mandskab og administration, og selvfølgelig også gerne et overskud, der kunne stilles til rådighed for kongen og f.eks. bruges til underhold af konge og hof på de utallige rejser rundt i landet. Borge og Len På denne vis opstod da lensvæsenet i Danmark i lighed med forholdene andetsteds i middelalderens Europa. Lensmanden blev knyttet til kongen gennem en personlig troskabsed, hvor han svor at tjene kongen af al magt, herunder selvfølgelig at stille lensborgen og lenets militære magt ubetinget til kongens rådighed. Kongeriget Danmark blev med variationer igennem århundrederne inddelt i såkaldte hovedlen, hver med et ansvarsområde dækkende et eller flere herreder. Udover disse fandtes en række mindre godslen, hvor kongen bortforlenede indtægterne fra et antal gårde til adelige han ønskede at begunstige. For naturligvis blev lensmændene hentet fra adelens rækker. Adelen var som stand en militær krigerkaste, som samuraierne i Japan, der var bundet ved troskabsed til landets fyrster, og som sådan i stand til at løfte de nødvendige politimæssige og militære opgaver. De store hovedlen var eftertragtede som forleninger. Det gav prestige og store indtægtsmuligheder at sidde som lensherre på et af rigets store slotslen. Af samme grund var det gerne fremtrædende højadelsslægter med sæde i landets rigsråd eller andre vigtige embedsfunktioner i regeringen, der blev tilgodeset med hovedlenene, medens den menige adel, som det hed, måtte tage til takke med mindre eller slet intet len. En vis personlig velstand regnedes også som en nødvendig forudsætning for at kunne bestride en sådan post. Standardforventningen var, at man på stedet traf beslutning og udførte opgaven, under hensyntagen til at ramme kongens bedste, eller hvis man fejlede da selv at stå til regnskab derfor - hvilket jo krævede en økonomisk formåen. Lensmanden havde med andre ord som regel tillige store personlige godser, og da han samtidigt kunne være forlenet med flere hovedlen, var det ingenlunde givet, at lensmanden selv opholdt sig mere eller mindre permanent på lensborgen. I det daglige har det været lensmandens foged, der var lokalbefolkningens repræsentant for kongemagten. Tjenestelen og Fadeburslen Også dengang fattedes riget regelmæssigt penge, og det hændte derfor jævnligt, at en lang række af hovedlenene blev sat i pant for at skaffe penge her og nu til kongemagtens formål, ikke mindst til

2 underhold af lejetropper i forbindelse med de talrige krige. Det kan være svært for os at forstå, men i virkeligheden var det hermed samtlige lenets indtægter og de hertil knyttede offentlige opgaver inden for politi- og retsvæsen, der blev privatiseret, indtil pantet atter blev indløst. Men der var også i øvrigt stor forskel på de vilkår, der blev budt den enkelte lensmand. Set fra højadelens synspunkt var især tjenestelenene attråværdige. Her beholdt lensmanden selv alle indtægter fra lenet (og bestred naturligvis også de nødvendige udgifter), mod at stille et vist antal ryttere til rådighed for kongens hær. Så var der afgiftslenene, hvor lensmanden tillige var pålagt en fast forpagtningsafgift, der skulle udredes af lenets overskud, og endelig var der regnskabslenene, hvor lensmanden skulle aflægge fuldt og helt regnskab for lenets indtægter og udgifter med en påfølgende meget nøjeregnende revision fra Rentekammerets (finansministeriets) side. Lensmanden var her på fast løn, såkaldt genant, og lenet sagdes at ligge til kongens fadebur, eftersom det fuldt og helt var en del af centraladministrationens råderum. Hvor mange og hvilke len, der bortforlenedes på hvilke vilkår var en del af den idelige tovtrækning mellem kongen og adelen. Danmark var et valgkongedømme, og hver ny konge skulle underskrive en fyrstekontrakt en såkaldt håndfæstning for at blive valgt, og striden om lenene var en fast ingrediens. I dette spil udgjorde højadelens og bispernes kontrol med landets slotte og borge, med slotslovene som det hed, en vigtig trumf ved forhandlingerne, og den skulle jo nødig glide dem af hænde siden når først kongen var valgt! I 1513 måtte Christian d. 2 således acceptere en håndfæstning, der indebar at han modtog slotslovene af rigsrådet, og at forleninger kun måtte ske til rigets egen adel, og at slotslovene ved kongens død atter skulle tilfalde rigsrådet inden en ny konge kunne vælges. Lensmændenes loyalitet var således i rigsrådets optik kun udlejet til kongen i dennes embedsperiode. Kongerne forsøgte naturligt nok jævnligt at binde lensmændene også til tronfølgeren at holde slotslovene til tronfølgerens hånd, og naturligvis lå der i de reelle magtforhold, i den konkrete udvælgelse af lensmændene, i udfærdigelsen af lensbrevet og i kontrakten mellem konge og lensmand rige muligheder for at stække rigsrådets magt. At holde de mytiske slotslove til sin hånd var simpelthen symbolet på den verdslige magt i riget. Ja ikke blot symbolet. Hovedlenene med deres borge var selve nøglen til kontrollen med riget indtil militærteknologien omkring 1600 reducerede borgene til nyttesløse antikviteter i militær henseende. Ladegård, fæstebønder og selvejerbønder. Hverdagen på lensborgene var anderledes udramatisk. Til hver borg hørte en stor ladegård, hvor ladefogedens folk dyrkede korn, malkede køer, opfedede stude og svin, passede humlehave og urtehave osv. Nyborg Slots ladegård, der lå ved Ladegårdssøen omtrent ½ km nordvest for slottet, var et anseligt landbrug, der i 1664 opgjordes til 128 tdr. hartkorn. Det vurderedes, at der kunne sås 197 tdr. rug eller bygsæd til slottet og hertil 120 tdr. havresæd, men hertil kom meget betydelige enge nok til et afkast på 437 læs hø, og skove til 2087 svins olden. En betydelig avlsgård altså, svarende til et dusin normalstore bondegårde, eller temmelig præcis lige så meget landbrugsjord, som der hørte til Holckenhavn. Selvfølgelig skulle der også bruges hoveribønder til kronens stordrift, først og fremmest fra de to tilgrænsende landsbyer Hjulby og Regstrup. Hele Regstrup by med 12 gårde og 110 tdr. hartkorn lå i 1664 samlet til Nyborg Slot ligesom den havde gjort siden middelalderen, og de 9 gårde var nu i 1664 pænt egaliserede, gjort lige store på grund og afgifter. I 1537 nævnes landsbyen som Rextrop hvilket taget for pålydende- skulle være Konge-torp, og det var den jo også! I Hjulby hørte 14 gårde til slottet også disse klart regulerede. Den ene lå som en enkeltgård ude i skoven og lød navnet Bavnegård, og som navnet antyder varslede netop denne gård slottets undergang som

3 storlandbrug. Ud mod kysten var anlagt en lille fiskerlandsby, Agetved. Til slottet var naturligvis også knyttet fiskere for at skaffe friske fisk. Ligesom på en privat herregård var der herudover knyttet et større fæstegods til lenet, med den specialitet, at det ikke blot var kronens fæstegårde men også selvejergårdene i lensområdet, der betalte afgifter og ydede hoveri til slottet. På denne vis havde et hovedlen ofte bøndergårde eller mere at administrere og opkræve afgifter af, herunder især landgilden, der i gennemsnit udgjorde 5-6 tønder korn om året pr gård, foruden smør, penge, gæs, høns etc. Og Nyborg Len havde et bemærkelsesværdigt stort godstiliggende langt det største på Fyn. Ved reformationen i 1536 var der fem hovedlen på Fyn centreret om borgene Næsbyhoved (ved Odense), Rugård (ved Morud), Hindsgavl (ved Middelfart), Hagenskov (ved Assens) og endelig Nyborg, men Nyborg var således det eneste sted, hvor by, borg og len var ét, og også på anden vis var Nyborg et særtilfælde. Under Nyborg Lens tillagte gods hørte da 410 bøndergårde, medens det næststørste var Næsbyhoved Len med 270 gårde 1, og endda voksede Nyborg Len markant i de kommende år da flere herreder lagdes under lenet. Nyborg Lens faste kerne udgjordes af Vindinge og Gudme herreder, men i løbet af 1500-tallet udvidedes lenet med Hindsholm mod nord samt Sallinge og Sunds herreder mod syd. Guvernør på Østfyn Som offentlig myndighedsperson var lensmanden forløberen for amtmanden med vidtstrakte beføjelser inden for politi- og domsmyndighed, skattevæsen og alt øvrigt vedrørende rigets finanser i lokalområdet. Lensmanden sørgede for at retsforfølge forbrydelser, eksekvere domme og oppebære bødeindtægter. Ligesom han i øvrigt skulle sørge for udøvelsen af den kongelige myndighed ved at forkynde love og befalinger og føre dem ud i livet, beskikke duelige mænd som herredsfogeder og i det hele taget kontrollere de underordnede myndighedspersoners embedsførelse. Endelig skulle Storebæltstolden oppebæres af lensmanden i Nyborg. Lensmanden var således en uhyre vigtig person i lokalområdet, en art vicekonge eller guvernør i sit tillagte område; og i Nyborg var der det særlige, at lensmandens bolig og kontor lå på slottet faktisk i fløjen ud mod byens nuværende torv. Lensmanden var således en del af byens liv i modsætning til de øvrige hovedlen på Fyn. Og sådan har det øjensynlig været siden byen voksede frem i borgens læ vel i årtierne omkring år Hertil kom så, at kongens skatter jo med forskellige undtagelser - skulle opkræves af samtlige gårde i det underlagte område, og at kronens forsvarsbehov gjorde det muligt og nødvendigt at udskrive hoveri til rigets bedste af samtlige gårde i lenet og af og til i et endnu større område særligt når et stort fæstningsbyggeri krævede utallige hænder og bærebøre. Ved enevældens indførelse i 1660 talte Nyborg Lens fem herreder i alt 3152 af Fyns 7234 gårde, svarende til 44%, eller altså stortset halvdelen af Fyn. Næst størst var stadig Næsbyhoved (nu Odensegård) Len med 1858 af øens gårde i sine herreder, svarende til 26% 2. Nyborg Len var således absolut det dominerende på Fyn, og i hele perioden fra 1500 til 1660 fungerede Nyborg da også logisk nok som regnskabslen og hørte altså direkte under kongens fadebur 3. Også indtægtsmæssigt hævdede Nyborg sin særstatus. I et register over Rigens Indtægt og Udgift fra 1608 angives indtægten af Nyborg Slot til daler, medens Odensegård løb op i daler 4. Konge og lensmand Nok var Danehoffernes tid forbi efter 1413, hvor Kong Erik af Pommern afholdt det sidste. Det blev husket længe! Under kupagtige omstændigheder dømtes hertugdømmet Slesvig som forbrudt len tilbage under den danske krone. Det må have gibbet i mange lensmænd. Nyborg Slot var fortsat vigtigt for kong Erik, og her indsatte han sin tro mand Sten Basse som lensmand. Forholdet blev

4 understreget i 1438, da Sten Basse blev afløst af den udpegede tronfølger Hertug Bugislav en fætter til den barnløse Kong Erik. I de følgende år gennemtvinger Rigsrådet imidlertid et kongeskifte, og hertug Bugislav blev aldrig konge. Slottet fungerede i de følgende år fortsat som lejlighedsvis opholdssted for kongen, og den centrale beliggenhed udnyttedes til afholdelse af rigsrådsmøder mv. En ny storhedstid indvarsledes i 1476, da den udvalgte kong Hans tog ophold på slottet og fungerede som konge og lensmand under ét frem til På Nyborg Slot fødtes i 1481 sønnen Christian (II). Oprøret mod denne i sandhed Danmarks mest markante renæssance-skikkelse bragte hans farbror, hertug Frederik af Gottorp til magten som Kong Frederik I. Men fyrsten var ikke meget for at forlade sit elskede Gottorp Slot, så som et kompromis blev det foreslået af Rigsrådet, at Nyborg kunne udnævnes som rigets hovedstad, og i givet fald burde Nyborg Len da udvides, så hele Fyn kom under lenet som en del af kongens private fadebur proviant måtte der til. Der blev da også sat markante ombygningsarbejder i gang på Nyborg Slot under Frederik I, men den storstilede hovedstadsplan blev dog ikke realiseret. Efter Grevens Fejde tiltrådte sønnen Christian III som konge en fætter til den nu fængslede Christian II. Borgerkrigen var i frisk erindring, opgøret med den katolske kirke og reformationens indførelse ligeså måske var det alligevel ikke så dårlig en ide med Nyborg som residensstad. Christian rejste med flid rundt i riget og manifesterede sin magt, og Nyborg lå jo meget centralt. Det blev Christian III mere end nogen anden konge, der kom til at sætte sit præg på slottet, der udvidedes til det dobbelte, samtidig med at hele byen befæstedes og gjordes til en af landets betydeligste fæstninger, og det af en konge, der i den grad havde opmærksomheden henledt på en sparsommelig økonomi. Meningen var klar nok. Christian III brugte flittigt sit nyrestaurerede residensslot. I 1550 opholdt han sig således på Nyborg Slot fra 2. januar til 17. februar, og igen fra 27 september til 12. januar Og igen fra 24. januar til 25. februar Og vel at mærke var det ikke blot kongen, men tillige hofsinderne og kancelliet, der flyttede ind. Periodernes kancellibreve er således daterede i Nyborg. Også i de følgende år blev det til halve års ophold i Nyborg, fra november 1552 til april 1553, og fra oktober 1554 til april 1555 kan vi mon læse herudaf, at det nyrestaurerede slot var komfortabelt til vinterophold, skønt det for en nutidig betragtning kan synes umuligt. I hvert fald har kongen, hoffet og ministrene været velkendte ansigter i Nyborgs gadebillede i disse år. En malende beskrivelse af kong Christians forhold til Nyborg findes 70 år senere i den stedlige præsts indberetning til antikvaren Ole Worm. Han beretter om slottets restaurering, om reguleringen af byens gader, og om rydningen af huse ved anlæggelsen af turneringspladsen ret uden for slottet. Turneringsspil måtte der til i et fyrsteligt miljø, og jagt naturligvis, også en dyrehave havde kongen ladet indrette; men langt det største arbejde var dog voldene: Salig og lovlig ihukommelse kong Christian den Tredje lod kaste voldene om Nyborg, hvilket stod i arbejde udi 18 år, udi salig Frantz Brockenhuses tid, da han var lensmand på Nyborg, over hvilken fornævnte vold salig og velbyrdige Jesper Stampe var befalingsmand. Årsagen til samme vold var først, at hans Majestæt føler sig såre vel tilpas af denne sunde luft, som (Gud ske lov) her er, og derfor tilbehagede det hans Nåde heller at holde hus her end noget andet sted i riget. For det andet at hans Majestæt kunne have en liden befæstning og værge her midt i riget. For det tredje, at her blev også holdt Herredage i Nyborg, fordi den lå så midt i riget. Så er byen næsten omlagt med volde, og slottet skulle i lige måde have været omvoldet, havde Gud allermægtigst nådelig og længere sparet den fromme konge. {note?] Kong Christian døde i februar 1559, men også sønnen Frederik II havde i de første år stor interesse i Nyborg Slot. Vi finder kongen og kancelliet i Nyborg fra 6. november 1559 til 1. januar 1560 og igen fra 7 februar til 10. marts 1560 bl.a. med afholdelsen af et mægtigt fastelavnsgilde og et dobbelt adelsbryllup på programmet.

5 Men herefter var det København og Nordsjælland, der tegnede billedet. Regeringen ekspanderede og kancelliet blev stationært. Det sidste længerevarende ophold af Frederik II på Nyborg Slot blev fra 4. november til 29. december 1564 rejsekongedømmets tid var ovre, ligesom riddertiden var det! Meget symbolsk blev turneringspladsen ved slottet overdraget til brug som byens torv. Tiden som residensstad var ovre, skønt kongerne naturligvis regelmæssigt besøgte stedet på gennemrejse. Residensstadens endeligt nedprioriteringen af lenet Opgivelsen af residensstaden Nyborg kan umiddelbart aflæses i kronens godspolitik. Reformationen i 1536 havde gennem inddragelsen af den katolske kirkes store gods medført en fordobling af kronens bøndergods på Fyn. Inklusive selvejergårdene ejede kronen i 1537 godt og vel halvdelen af øens gårde, eller mere præcist 50-55%. I Nyborg Lens område var der ganske mange sogne, hvor kronen ejede halvdelen eller endog (næsten) alle gårde. Kun i et område nord for Fåborg stod adelen meget stærkt. Under Frederik II gennemførtes en meget aktiv mageskifte-politik. Ved utallige byttehandler med adelen samlede kronen sine besiddelser, ikke mindst på Nordsjælland og omkring Kolding, medens Fyn som helhed blev nedprioriteret. I 1660 var kronens andel af de fynske bøndergårde således nået ned på 34 %, og som kortet viser var det især Nyborg Lens område, der blev ofret til adelen, hvis herregårde blev altdominerende på Sydøstfyn kun omkring Nyborg Slot holdt kronen fast i sine besiddelser. (ILL Kronens bøndergårde ca og 1660, Den regulerede Landsby s. 318 og 305). Samlet viser disse dispositioner klart, at Nyborg Len var under hastig nedprioritering; ikke mindst ved sammenligning med udviklingen omkring Odense, hvor det mægtige katolske kloster- og bispegods nidkært blev holdt samlet. Nyborg Slot og Len var helt tydeligt på vej mod et blot og bart regionalt centrum, og beslutningen synes taget omkring Lensmændene, fogederne og arbejdsfolkene. Var kongerne således på vej bort fra Nyborg Slot, så var der dog stadig et lensslot og en lensmand tilbage. I det daglige var det jo lensmanden, eller rettere dennes foged, der tegnede kongens myndighed på stedet. I kraft af slottets betydning for kongemagten var det oftest betydelige og pålidelige riddere, der sad inde med slotsloven og lensmandsværdigheden på slottet. I de første årtier af 1400-tallet sidder Erik af Pommerns tro støtte, den mægtige godssamler, ridder og rigsråd Sten Basse på Nyborg Slot. Han afløses i 1438 af hertug Bugislav, der atter viger pladsen til Hr. Claus, ridder og rigsråd og ud af den mægtige fynske adelsslægt Rønnow. Fra 1476 er det den udvalgte konge, Hans, der selv tager ophold på Nyborg Slot. Fra 1484 er lensmanden så Jørgen Marsvin ligeledes af en mægtig fynsk adelsslægt. Fra 1500 til 1660 træffer vi lensmænd af slægterne v. Mehlen, Brockenhus, Gøye, Viffert, Rosenkrantz, Ulfeldt, Kaas og Krag de fleste med private herregårde i nærheden af Nyborg. Især må slægten Brockenhus fremhæves med i alt tre lensmænd i perioden. Længst sad Laurits Brockenhus ( , til Egeskov), hans svigersøn Jakob Ulfeldt ( , rigens kansler, ejer af bl.a. Ulfeldsholm (Holckenhavn) og Egeskov) og Mogens Kaas ( ). Flere af lensmændene var bekendte som hårde hunde. Laurids Brockenhus, der var søn af rigsmarsken Frantz Brockenhus, dræbte som 19-årig en kvinde i København men slap med en stor bøde for forseelsen. Siden spærrede han datteren inde på Egeskov Slot ovenpå et kærlighedsbarn udenfor ægteskab. Mogens Kaas havde ikke høje tanker om selvejerbønderne i Nyborg Len. I 1649 beskrev han hvorledes de fremkommer undertiden fulde og meget ubeskedne, så at man må revse dem undertiden med tårn (dvs. indespærring) eller anden straf en natstid 5.

6 I Jacob Ulfelds tid blev der gennemført flere synsforretninger af slottets bygninger og lokaler, ligesom regnskabsmaterialet afslører en del om, hvem og hvor mange der var knyttet fast til slottet. Selv fik Jacob Ulfeldt en årlig genant på 400 daler samt en resultatløn-bonus på den halve part af de uvisse indtægter, som bl.a. udgjordes af opkrævede bøder sagefald, og således ansporede til en nidkær indsats på kronens vegne. Der blev i Ulfeldts tid opført nye stalde, ligesom lensmandens bolig i slottets østfløj blev renoveret. Det var i det hele taget en rimelig standsmæssig bolig med tilhørende læsekammer, badstue og ølkælder, foruden naturligvis skrivestue til administrationen, og et kammer til slotsfogeden. I regnskaberne kan identificeres mindst 27 ansatte. Det antages da også, at der i 1600-tallet i gennemsnit var fastansat en personer på et slot. Til lensmandens administration på Nyborg Slot var bl.a. ansat en skriver, en underskriver, to skriverdrenge, en skrivertjener og en postrider. Herudover kom naturligvis alle de håndværkere etc. som tid efter anden udførte arbejder på slottet. Eksempelvis rejste smede og slagtere svinesnidere rundt imellem slotte og herregårde og udførte deres opgaver. I 1623 fik slagterne nok at bestille, da det blev bestemt, at oldensvinene fra alle de fem fynske hovedlen skulle drives til Nyborg Slot, slagtes der og kødet siden udskibes fra byens havn 6. Heldigvis hørte der også et lille slagtehus på fem fag (ca. 25 m²) til slottet. Til alt ikke-faglært arbejde indkaldtes hoveribønder og husmænd. Det kunne selvfølgelig være lenets egne fæstebønder og selvejergårde, men til større arbejder, herunder selvfølgelig ikke mindst de kæmpemæssige fæstningsarbejder, hvor al jorden skulle flyttes ved håndkraft, var det regelen, at alle bønder i lenet også på de private godser kunne udskrives til arbejdet. Ja selv bønder fra Langeland har måttet tage turen til Nyborgs volde! men det havde nu også karakter af en lille straffeekspedition. Præstegården i Snøde på Nordlangeland var på størrelse med en mindre herregård og faktisk hørte der også 7 fæstegårde under præstegården, og også disse skulle yde hoveri dog meget moderat, blot ½ snes dage om året. Omkring 1550 var præsten i Snøde Hr. Anders Kjeldsen imidlertid blevet gammel og skrøbelig, og hans 7 hovbønder blev modvillige og opsætsige, og lod ham vente både 8 og 9 dage, når han tilsagde dem til hovarbejde. I sin kvide henvendte præsten sig til lensmanden, rigsmarsk Frantz Brockenhus (der både besad Tranekær og Nyborg len), og overdrog sine fæstebønders hovarbejde til kronen for sin tid. Meningen var selvfølgelig, at lensmanden skulle lære hovbønderne lydighed, og det viste den strenge rigsmarsk sig da også i stand til bl.a. ved at lade de 7 hovbønder tage turen til befæstningen ved Nyborg og lade dem arbejde der en uge på egen kost frem for en dag hos præsten. Og snart efter endte sagen da også lykkeligt (?), da de kære Snøde-bønder vendte ydmygt tilbage som præstens hovbønder 7. Frantz Brockenhus var i det hele taget en højt betroet mand i Christian d. 3.s regering, og det var ham, der i 1550erne havde ledelsen af befæstningsarbejderne ved Nyborg Slot. I Kancelliets Brevbøger er der jævnlige ordrer om, at oversende penge til rigsmarskens befæstningsarbejder, og det er ligeledes ham, der skal sørge for at sende toldvagt skibe på patrulje i Storebælt og organisere et effektivt postvæsen. Foruden naturligvis at gøre klar til de kongelige besøg eksempelvis når kongen i maj 1558 lader meddele, at han med det allerførste vil komme til Nyborg Slot for at holde retterting. Kongens retterting var datidens højesteret. Udgifterne til bygge-og fæstningsarbejder var betydelige, så der måtte spares, hvor spares kunne. I december 1558 får rigsmarsken således besked om, at hans andet len Tranekær Slot skulle forsegles, eller rettere slotsporten tilslås, således at kun de nødvendige ladegårdsfolk blev tilbage kanonskytset og andet af værdi skulle føres til Nyborg Slot.

7 Under den nye konge, Frederik II, blev sparsommeligheden knap så agtet en dyd, og lensmanden på Nyborg Slot blev pålagt at tage mod en række åbenbart veltjente mænd, der skulle have klæde, føde og løn på livstid. Fastelavnsfesten 1560 Vinteren , hvor den nye konge opholdt sig på Nyborg Slot, resulterede i en hel strøm af åbne breve fra kancelliet. Bønderne blev pålagt at indfinde sig på Nyborg Slot med hø, lam, gæs, høns, æg til hoffets underhold men dog således, at slotsskriveren straks skulle betale dem for de tvungne leverancer. I februar 1560 ville kongen lade afholde et adeligt dobbeltbryllup ved et kæmpe gæstebud på Fastelavns Søndag (25. feb.). Også her måtte bønderne levere lam, ænder, høns og æg men bondeøl ville man dog ikke risikere. I stedet blev tolderen i Ribe pålagt at fremskaffe 96 tønder godt hamborgerøl til festen. På samme vis blev der hentet okser fra Sjælland og sukkerkonfekt fra København. Men et festligt bord måtte man jo også have, og nok var slottet jo velforsynet, men alligevel. Heldigvis kunne de fynske byer pålægges at møde med det nødvendige udstyr, og dertil mandskab til at betjene det og holde rede på herlighederne. Odense måtte således levere 22 kedler i størrelser op til 3 tønder hver, dertil 200 tinfade, 150 tintallerkener, 150 tinsaltsirkener, 24 par lysestager, 200 bordduge (bådfe overduge og underduge), og 12 herresenge med alt tilbehør! Fåborg kunne nøjes med 50 duge, men herudover æbler og pærer i tøndevis og så fremdeles. I sandhed blev det et gæstebud som hele øen kom til at deltage i, på den ene eller anden måde. Storebælts Kronborg I de første år var Frederik II levende optaget af byen og dens muligheder. I maj 1560 bliver der beskikket en særlig tolder med kontor på Korsbrødregården til at opkræve told af de fremmede skibe, der gik igennem bæltet. Der bliver fremstillet en solid toldkiste med 3 solide låse, og tolderen skal hver lørdag aften aflægge regnskab for lensmanden. I marts 1563 bliver det indskærpet, at også danske skibe skal stryge for Nyborg og fremvise deres papirer således at fremmed gods ikke kunne indsmugles på danske skibe. Tydeligvis var Nyborg og Nyborg Slot ved at udvikle sig til Storebælts svar på Helsingør og Kronborg, og den kongelige toldkiste blev givetvis også her vogtet med stor nidkærhed. I april 1564 blev hele adelen på Fyn sammenkaldt af kongen til et møde på Nyborg Slot men der er noget symptomatisk heri. Nyborg var i færd med at blive degraderet fra et nationalt til et regionalt administrativt center. Fremover blev det i højere grad lensmændene og deres fogeder, der tegnede slottet i byens bevidsthed. En bestukket lensfoged Også mellem lensmanden og fogeden kunne der naturligvis opstå kontroverser, og det kunne faktisk have kostet Jens Thygesen livet, da lensmanden Laurids Brockenhus i 1582 opdagede, at han og kronen var blevet snydt. Miseren skyldtes en borger i Kerteminde, Anders Mortensen, som skulle have været retsforfulgt på Kerteminde Byting. Lenets foged var da også mødt frem på tinge, men da Anders Mortensen forinden havde smurt ham med et beløb på 4 daler, så trådte Jens Thygesen frem på Kerteminde Byting og forklarede forsamlingen, at han nu var nået frem til den opfattelse, at sagen ikke burde forfølges yderligere. Ja han foragtede sagen, og mente aldrig han havde forfulgt en tåbeligere sag. Anders Mortensen har givetvis været af samme opfattelse, og dermed kunne sagen jo være endt til alle parters tilfredshed.

8 Uheldigvis kom Laurids Brockenhus nogle måneder efter i tanke om sagen (og måske den halve part af bøden, der burde være tilfaldet lensmanden i bonus-løn), og tog følgelig sagen op igen, men denne gang med Jens Thygesen selv som det primære mål. På Fynbo Landsting blev Jens Thygesen dømt for at have været utro mod kongen, hvorfor han kunne dømmes fra sin hals. Laurids Brockenhus havde dog fornuftigvis ladet sig nøje med at afkræve Jens Thygesen en bøde på 300 daler - omtrent svarende til lensmandens årlige genant - en bøde, hvoraf halvdelen vel burde tilfalde lensmandens personlige kasse. Jens Thygesen var rystet, men indankede alligevel sagen for kongens retterting datidens højesteret bestående af rigsrådsmedlemmer og undertiden under forsæde af kongen selv. Men ak, dommen blev blot yderligere skærpet. Jens Thygesen blev fradømt alt, hvad han ejede, skulle miste gods og penge efter sin yderste formue. Livet fik han dog lov at beholde 8. Fra lensmand til amtmand enevældens embedsapparat Efter svenskekrigens kaos der jo ikke mindst ramte Nyborg Slot hårdt med plyndringer og hærværk stod den tidligere så mægtige krigerkaste, adelen, så svagt, at kong Frederik III benyttede sig af lejligheden til at indføre enevælden. Ved reformationen i 1536 havde man afskaffet (den katolske) bispe-titlen og indført den knap så mundrette stillingsbetegnelse superintendent. Den kom nu aldrig rigtig til at slå an så småt vendte bispetitlen tilbage. Anderledes held havde man nu med at afskaffe lensmand -værdigheden, der mere end noget andet havde været et symbol på højadelens og rigsrådets dominerende magtstilling. Nu blev lenene til amter, og den kongelige embedsmand fik titel af amtmand men i geografisk henseende var alt ved det gamle. Fyn var fortsat inddelt i Odense, Rugård, Hindsgavl, Assens (Hagenskov) og Nyborg Amt med det sidste som det absolut største. Amtmanden flyttede ned i byen, og overlod det forfaldne slot til sin videre skæbne. Langt senere flyttedes amtsadministrationen til Svendborg, og nu er også Svendborg Amt og siden Fyns Amt en saga blot. Fra ladegård til privat herregård Anderledes realiteter var der jo i den store ladegård og det trods alt store krongods, der stadig var tilbage i omegnen af Nyborg. Men kronen var i stor gæld ovenpå krigen, og fremover satsede man i højere grad på at beskatte hele bøndergodset frem for at leve af sit eget. Med andre ord blev efterkrigsårene et rent ophørsudsalg omkring Nyborg. Eksempelvis afhændede kronen i gårde i Flødstrup sogn for at dække gæld til rådmand Jens Madsen i Nyborg. Han lagde straks de tre gårde i den lille landsby Risinge sammen til hovedgården af samme navn og fik i 1664 erhvervet yderligere 7 gårde af krongodset i den nye hovedgårds nabolag. Anderledes format var der over den entreprenante amtsforvalter Claus Rasch, der virkelig blev Nyborg en dyr mand. I 1669 købte han kronens fæstegård Bavnegård, nord for Hjulby. Den blev så omdøbt til Raschenberg, og kunne hurtigt leve op til navnet. I 1675 tilkøbtes hovedparcellen af Nyborg Slots ladegårdsjord, og et hurtigt ekspanderende bøndergods stammede ligeledes fra krongodssalgene. Raschenberg blev hurtigt en af de mest betydelige ejendomme på Fyn med 177 fæstegårde og -huse i 1770, hvortil kom patronatsret til Bovense, Ullerslev, Avnslev og Flødstrup sogne og et nyoprettet hospital ved Avnslev kirke. I 1771 blev godset købt af Gregers Juel, der opførte ny hovedbygning og ændrede navnet til Juelsberg. I mangt og meget er Juelsberg således den direkte arvtager efter Nyborg Slots ladegård, og dermed forklaringen på, at Juelsbergs jorder rækker helt ind til og faktisk delvis omkranser købstadens jord. På denne vis rækker arven fra Nyborg Len også meget direkte ind i nutidens dispositionsmuligheder.

9 Noter 1 Erland Porsmose: Den regulerede Landsby, 1981, s Porsmose 1981, s Thelma Jexlev: Lensregnskaberne, 1978, s.61 4 Meddelelser fra Rentekammeret, bd. II Politikens Danmarkshistorie, bd. 7, 1970, s Charlotte Dreyer Skov: Kongens Slot Nyborg, , speciale 1996, passim. 7 V. Lütken: Bidrag til Langelands Historie. 1909, s.120ff. 8 Erland Porsmose: Kerteminde Bys Historie. Bd 1, 2000 s. 105 f.

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen

Slesvigske godser. Carsten Porskrog Rasmussen Slesvigske godser Carsten Porskrog Rasmussen Indledningsforelæsning ved forsvaret af disputatsen Rentegods og hovedgårdsdrift. Godsstrukturer og godsdrift i hertugdømmet Slesvig 1524-1770 den 26. september

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Generation XI Ane nr. 2500/2501

Generation XI Ane nr. 2500/2501 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Mads Nielsen og Apelone -datter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Niels Madsen & -datter Ane nr. 5000/5001 Mads Nielsen og Apelone

Læs mere

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen?

Klassesamtale om begreberne slægt og familie. Hvad betyder de for eleverne i dag og hvad betød de i middelalderen? ABSALON OG HANS TID PÅ 8 LEKTIONER Lektion Indhold Mine noter 1. lektion Udvalgte aktiviteter som foreslået under I gang med forløbet Drøftelse af mål og undervisningsaktiviteter. 2. lektion Magtens mænd

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres

Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres Nu har jeg det! jublede Harm. Tyrfing! Det dødbringende sværd! Jeg har det her i min højre hånd! De tre blodsøstre kom jagende gennem luften på deres magre krikker. Harm var i spidsen. Hun holdt Tyrfing

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.

HARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne

1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 1 Slægtsforskeren og fæstebønderne 2014 Ulrich Alster Klug www.dannebrog.biz/godser - ulrich@dannebrog.biz 1.1 Ordet fæstebonde - at fæste betyder at knytte til eller underlægge, forpligte. Så en fæstebonde

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Opgavehæfte Valdemar Atterdag

Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgavehæfte Valdemar Atterdag Opgave 1 Skriv navnene på borgene. Placer navnene: Varbjerg Nyborg Lund Gurre Roskilde Vordingborg Sønderborg Ålholm Nykøbing F. Kalundborg København Ribe Helsingborg Aalborg

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 11.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. 07-08-2016 side 1 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Lukas 7,36-50 Jeg tror at vi mennesker ofte bliver angrebet af comparatitis. Jeg kunne ikke finde et godt dansk ord til denne lidelse,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28.

Bruger Side Prædiken til 2.s.i fasten Prædiken til 2.søndag i fasten Tekst. Matt. 15,21-28. Bruger Side 1 12-03-2017 Prædiken til 2.søndag i fasten 2017. Tekst. Matt. 15,21-28. Først. Hvor stærkt er et reb? Jeg har fået hængt et reb op her. Hvad kan det bære? Foreslå at vi hænger et barn op i

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev /

9.s.e.trin. I Horne 9.00, Strellev / Før jeg blev rigtig udlært præst var jeg engang sammen med en flok kommende præster på tur til det, der dengang hed Horsens Statsfængsel. Vi skulle tale med en indsat om, hvad han brugte kirken i fængslet

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Studie 12 Menigheden 68

Studie 12 Menigheden 68 Studie 12 Menigheden 68 Åbent spørgsmål Enten/eller Er formålet med menigheden at støtte medlemmernes åndelige vækst, eller at tjene samfundet i kristen kærlighed? Set fra dit synspunkt, hvilken ville

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os

I Aastrup: 747: Lysets engel 291: Du, som går ud fra den levende Gud 331: Uberørt at byen travlhed 321: O kristelighed 29: Spænd over os 5. søndag efter trinitatis Læsninger: Jer 1, 4-9 1. Pet 2, 4-10 Matt 16, 13-26 Salmer: Kære jer Salmerne til søndag bliver: I Vonsbæk: 747: Lysets engel 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7: Sov sødt barnlille

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3

Bibelgnask. kasperbergholt.dk/jesus. Bibelgnask. Ruth 3 Bibelgnask Ruth 3 Erobringen af Jeriko Erobring af Kana ans land Josva dør Introduktion til Dommerbogen Kana anæernes religion var Israels største fjende Folket vender sig fra Gud Periode med fred +400

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet Hebræerbrevet Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering Indledning Forfatter: ukendt

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn].

K E N D E L S E. Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. København, den 27. september 2016 Sagsnr. 2016-859/HCH 6. advokatkreds K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har [advokat A] på vegne af [klager] klaget over [indklagede], [bynavn]. Klagens tema:

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger

Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Arbejdsopgaver til Christian 4. som tronfølger Da Christian 4. var 19 år gammel blev han kronet til konge af Danmark-Norge. Inden han blev konge skulle han som prins lære en masse ting. Han skulle have

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Contails på en dybblå sommerhimmel det er da smukt Haderslev den 8. juni 2018 i bragende solskin. Vi var sat stævne

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning:

Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: Folkeviser Folkeviserne er på én og samme tid både episk, lyrisk og dramatisk digtning: i det episke bliver selve historien fortalt det dramatiske ligger i replikkerne omkvædet angiver stemningen og har

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017

23. søndag efter trinitatis 19. november 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Hvad Guds er Evangelium: Matt. 22,15-22 Salmer: 745, 367, 448; 728, 266 Her er en 20'er. [Vis en 20 krone-mønt frem!] I ved hvordan den ser ud, selv om I ikke kan se den ordentligt

Læs mere

Temadage 13.-15. oktober 2014

Temadage 13.-15. oktober 2014 Temadage 13.-15. oktober 2014 Østfyns Produktionsskole Marslev Byvej 35-65 32 46 OO en skole i virksomhed - en virksomhed i skolen Temadage: Vi vil gerne have lov til at invitere dig og dine kammerater

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder

Perfekt beliggenhed i Jylland tæt ved mange spændende seværdigheder. Zleep Hotel Kolding. Introduktion. Hotellet tilbyder Zleep Hotel Kolding Introduktion Tag på ferie på Zleep Hotel Kolding og bo centralt i Danmark. Hotellet er lyst og hyggeligt indrettet, og ligger centralt i Kolding. Oplev designbyen Kolding eller tag

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129

Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få

Læs mere

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade

Korntvisten. Eggertzes gård lå på hjørnet af Kindhestegade/Møllegade Korntvisten 28.04.2013 I marts 1659 blev Abel Schrøder og Næstveds andre snedkere befalet til at reparerer byens pramme, det ville de få 80 sølvdl. for. Det var Palmesøndag og snedkerne ønskede at vente

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere