Nyborg Len konge og lensmand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyborg Len konge og lensmand"

Transkript

1 Nyborg Len konge og lensmand Af Erland Porsmose I en tid, hvor der kunne gå dage og uger før en besked nåede fra den ene ende af landet til den anden, var det naturligvis afgørende nødvendigt, at kongen kunne støtte sin magt på et stærkt og loyalt net af lokale embedsmænd; og da tiderne var så urolige, som tilfældet var, måtte disse embedsmænd råde over et forsvarsanlæg og militære stridskræfter, der gjorde det muligt at modstå fejder, oprør eller måske egentlige militære angreb i hvert fald nogle dage indtil hjælpen kunne nå frem. Endelig var en vis militær styrke jo en forudsætning for at kunne varetage de politimæssige funktioner i området. Atter under hensyntagen til de vanskelige transportforhold var det yderst hensigtsmæssigt, ja nødvendigt, at der kunne rådes over fødevarer, byggematerialer, penge m.v. på stedet, at der med andre ord var knyttet landbrug, skovbrug, skatter og afgifter til det lokale embedsværk. Nok til at opretholde mandskab og administration, og selvfølgelig også gerne et overskud, der kunne stilles til rådighed for kongen og f.eks. bruges til underhold af konge og hof på de utallige rejser rundt i landet. Borge og Len På denne vis opstod da lensvæsenet i Danmark i lighed med forholdene andetsteds i middelalderens Europa. Lensmanden blev knyttet til kongen gennem en personlig troskabsed, hvor han svor at tjene kongen af al magt, herunder selvfølgelig at stille lensborgen og lenets militære magt ubetinget til kongens rådighed. Kongeriget Danmark blev med variationer igennem århundrederne inddelt i såkaldte hovedlen, hver med et ansvarsområde dækkende et eller flere herreder. Udover disse fandtes en række mindre godslen, hvor kongen bortforlenede indtægterne fra et antal gårde til adelige han ønskede at begunstige. For naturligvis blev lensmændene hentet fra adelens rækker. Adelen var som stand en militær krigerkaste, som samuraierne i Japan, der var bundet ved troskabsed til landets fyrster, og som sådan i stand til at løfte de nødvendige politimæssige og militære opgaver. De store hovedlen var eftertragtede som forleninger. Det gav prestige og store indtægtsmuligheder at sidde som lensherre på et af rigets store slotslen. Af samme grund var det gerne fremtrædende højadelsslægter med sæde i landets rigsråd eller andre vigtige embedsfunktioner i regeringen, der blev tilgodeset med hovedlenene, medens den menige adel, som det hed, måtte tage til takke med mindre eller slet intet len. En vis personlig velstand regnedes også som en nødvendig forudsætning for at kunne bestride en sådan post. Standardforventningen var, at man på stedet traf beslutning og udførte opgaven, under hensyntagen til at ramme kongens bedste, eller hvis man fejlede da selv at stå til regnskab derfor - hvilket jo krævede en økonomisk formåen. Lensmanden havde med andre ord som regel tillige store personlige godser, og da han samtidigt kunne være forlenet med flere hovedlen, var det ingenlunde givet, at lensmanden selv opholdt sig mere eller mindre permanent på lensborgen. I det daglige har det været lensmandens foged, der var lokalbefolkningens repræsentant for kongemagten. Tjenestelen og Fadeburslen Også dengang fattedes riget regelmæssigt penge, og det hændte derfor jævnligt, at en lang række af hovedlenene blev sat i pant for at skaffe penge her og nu til kongemagtens formål, ikke mindst til

2 underhold af lejetropper i forbindelse med de talrige krige. Det kan være svært for os at forstå, men i virkeligheden var det hermed samtlige lenets indtægter og de hertil knyttede offentlige opgaver inden for politi- og retsvæsen, der blev privatiseret, indtil pantet atter blev indløst. Men der var også i øvrigt stor forskel på de vilkår, der blev budt den enkelte lensmand. Set fra højadelens synspunkt var især tjenestelenene attråværdige. Her beholdt lensmanden selv alle indtægter fra lenet (og bestred naturligvis også de nødvendige udgifter), mod at stille et vist antal ryttere til rådighed for kongens hær. Så var der afgiftslenene, hvor lensmanden tillige var pålagt en fast forpagtningsafgift, der skulle udredes af lenets overskud, og endelig var der regnskabslenene, hvor lensmanden skulle aflægge fuldt og helt regnskab for lenets indtægter og udgifter med en påfølgende meget nøjeregnende revision fra Rentekammerets (finansministeriets) side. Lensmanden var her på fast løn, såkaldt genant, og lenet sagdes at ligge til kongens fadebur, eftersom det fuldt og helt var en del af centraladministrationens råderum. Hvor mange og hvilke len, der bortforlenedes på hvilke vilkår var en del af den idelige tovtrækning mellem kongen og adelen. Danmark var et valgkongedømme, og hver ny konge skulle underskrive en fyrstekontrakt en såkaldt håndfæstning for at blive valgt, og striden om lenene var en fast ingrediens. I dette spil udgjorde højadelens og bispernes kontrol med landets slotte og borge, med slotslovene som det hed, en vigtig trumf ved forhandlingerne, og den skulle jo nødig glide dem af hænde siden når først kongen var valgt! I 1513 måtte Christian d. 2 således acceptere en håndfæstning, der indebar at han modtog slotslovene af rigsrådet, og at forleninger kun måtte ske til rigets egen adel, og at slotslovene ved kongens død atter skulle tilfalde rigsrådet inden en ny konge kunne vælges. Lensmændenes loyalitet var således i rigsrådets optik kun udlejet til kongen i dennes embedsperiode. Kongerne forsøgte naturligt nok jævnligt at binde lensmændene også til tronfølgeren at holde slotslovene til tronfølgerens hånd, og naturligvis lå der i de reelle magtforhold, i den konkrete udvælgelse af lensmændene, i udfærdigelsen af lensbrevet og i kontrakten mellem konge og lensmand rige muligheder for at stække rigsrådets magt. At holde de mytiske slotslove til sin hånd var simpelthen symbolet på den verdslige magt i riget. Ja ikke blot symbolet. Hovedlenene med deres borge var selve nøglen til kontrollen med riget indtil militærteknologien omkring 1600 reducerede borgene til nyttesløse antikviteter i militær henseende. Ladegård, fæstebønder og selvejerbønder. Hverdagen på lensborgene var anderledes udramatisk. Til hver borg hørte en stor ladegård, hvor ladefogedens folk dyrkede korn, malkede køer, opfedede stude og svin, passede humlehave og urtehave osv. Nyborg Slots ladegård, der lå ved Ladegårdssøen omtrent ½ km nordvest for slottet, var et anseligt landbrug, der i 1664 opgjordes til 128 tdr. hartkorn. Det vurderedes, at der kunne sås 197 tdr. rug eller bygsæd til slottet og hertil 120 tdr. havresæd, men hertil kom meget betydelige enge nok til et afkast på 437 læs hø, og skove til 2087 svins olden. En betydelig avlsgård altså, svarende til et dusin normalstore bondegårde, eller temmelig præcis lige så meget landbrugsjord, som der hørte til Holckenhavn. Selvfølgelig skulle der også bruges hoveribønder til kronens stordrift, først og fremmest fra de to tilgrænsende landsbyer Hjulby og Regstrup. Hele Regstrup by med 12 gårde og 110 tdr. hartkorn lå i 1664 samlet til Nyborg Slot ligesom den havde gjort siden middelalderen, og de 9 gårde var nu i 1664 pænt egaliserede, gjort lige store på grund og afgifter. I 1537 nævnes landsbyen som Rextrop hvilket taget for pålydende- skulle være Konge-torp, og det var den jo også! I Hjulby hørte 14 gårde til slottet også disse klart regulerede. Den ene lå som en enkeltgård ude i skoven og lød navnet Bavnegård, og som navnet antyder varslede netop denne gård slottets undergang som

3 storlandbrug. Ud mod kysten var anlagt en lille fiskerlandsby, Agetved. Til slottet var naturligvis også knyttet fiskere for at skaffe friske fisk. Ligesom på en privat herregård var der herudover knyttet et større fæstegods til lenet, med den specialitet, at det ikke blot var kronens fæstegårde men også selvejergårdene i lensområdet, der betalte afgifter og ydede hoveri til slottet. På denne vis havde et hovedlen ofte bøndergårde eller mere at administrere og opkræve afgifter af, herunder især landgilden, der i gennemsnit udgjorde 5-6 tønder korn om året pr gård, foruden smør, penge, gæs, høns etc. Og Nyborg Len havde et bemærkelsesværdigt stort godstiliggende langt det største på Fyn. Ved reformationen i 1536 var der fem hovedlen på Fyn centreret om borgene Næsbyhoved (ved Odense), Rugård (ved Morud), Hindsgavl (ved Middelfart), Hagenskov (ved Assens) og endelig Nyborg, men Nyborg var således det eneste sted, hvor by, borg og len var ét, og også på anden vis var Nyborg et særtilfælde. Under Nyborg Lens tillagte gods hørte da 410 bøndergårde, medens det næststørste var Næsbyhoved Len med 270 gårde 1, og endda voksede Nyborg Len markant i de kommende år da flere herreder lagdes under lenet. Nyborg Lens faste kerne udgjordes af Vindinge og Gudme herreder, men i løbet af 1500-tallet udvidedes lenet med Hindsholm mod nord samt Sallinge og Sunds herreder mod syd. Guvernør på Østfyn Som offentlig myndighedsperson var lensmanden forløberen for amtmanden med vidtstrakte beføjelser inden for politi- og domsmyndighed, skattevæsen og alt øvrigt vedrørende rigets finanser i lokalområdet. Lensmanden sørgede for at retsforfølge forbrydelser, eksekvere domme og oppebære bødeindtægter. Ligesom han i øvrigt skulle sørge for udøvelsen af den kongelige myndighed ved at forkynde love og befalinger og føre dem ud i livet, beskikke duelige mænd som herredsfogeder og i det hele taget kontrollere de underordnede myndighedspersoners embedsførelse. Endelig skulle Storebæltstolden oppebæres af lensmanden i Nyborg. Lensmanden var således en uhyre vigtig person i lokalområdet, en art vicekonge eller guvernør i sit tillagte område; og i Nyborg var der det særlige, at lensmandens bolig og kontor lå på slottet faktisk i fløjen ud mod byens nuværende torv. Lensmanden var således en del af byens liv i modsætning til de øvrige hovedlen på Fyn. Og sådan har det øjensynlig været siden byen voksede frem i borgens læ vel i årtierne omkring år Hertil kom så, at kongens skatter jo med forskellige undtagelser - skulle opkræves af samtlige gårde i det underlagte område, og at kronens forsvarsbehov gjorde det muligt og nødvendigt at udskrive hoveri til rigets bedste af samtlige gårde i lenet og af og til i et endnu større område særligt når et stort fæstningsbyggeri krævede utallige hænder og bærebøre. Ved enevældens indførelse i 1660 talte Nyborg Lens fem herreder i alt 3152 af Fyns 7234 gårde, svarende til 44%, eller altså stortset halvdelen af Fyn. Næst størst var stadig Næsbyhoved (nu Odensegård) Len med 1858 af øens gårde i sine herreder, svarende til 26% 2. Nyborg Len var således absolut det dominerende på Fyn, og i hele perioden fra 1500 til 1660 fungerede Nyborg da også logisk nok som regnskabslen og hørte altså direkte under kongens fadebur 3. Også indtægtsmæssigt hævdede Nyborg sin særstatus. I et register over Rigens Indtægt og Udgift fra 1608 angives indtægten af Nyborg Slot til daler, medens Odensegård løb op i daler 4. Konge og lensmand Nok var Danehoffernes tid forbi efter 1413, hvor Kong Erik af Pommern afholdt det sidste. Det blev husket længe! Under kupagtige omstændigheder dømtes hertugdømmet Slesvig som forbrudt len tilbage under den danske krone. Det må have gibbet i mange lensmænd. Nyborg Slot var fortsat vigtigt for kong Erik, og her indsatte han sin tro mand Sten Basse som lensmand. Forholdet blev

4 understreget i 1438, da Sten Basse blev afløst af den udpegede tronfølger Hertug Bugislav en fætter til den barnløse Kong Erik. I de følgende år gennemtvinger Rigsrådet imidlertid et kongeskifte, og hertug Bugislav blev aldrig konge. Slottet fungerede i de følgende år fortsat som lejlighedsvis opholdssted for kongen, og den centrale beliggenhed udnyttedes til afholdelse af rigsrådsmøder mv. En ny storhedstid indvarsledes i 1476, da den udvalgte kong Hans tog ophold på slottet og fungerede som konge og lensmand under ét frem til På Nyborg Slot fødtes i 1481 sønnen Christian (II). Oprøret mod denne i sandhed Danmarks mest markante renæssance-skikkelse bragte hans farbror, hertug Frederik af Gottorp til magten som Kong Frederik I. Men fyrsten var ikke meget for at forlade sit elskede Gottorp Slot, så som et kompromis blev det foreslået af Rigsrådet, at Nyborg kunne udnævnes som rigets hovedstad, og i givet fald burde Nyborg Len da udvides, så hele Fyn kom under lenet som en del af kongens private fadebur proviant måtte der til. Der blev da også sat markante ombygningsarbejder i gang på Nyborg Slot under Frederik I, men den storstilede hovedstadsplan blev dog ikke realiseret. Efter Grevens Fejde tiltrådte sønnen Christian III som konge en fætter til den nu fængslede Christian II. Borgerkrigen var i frisk erindring, opgøret med den katolske kirke og reformationens indførelse ligeså måske var det alligevel ikke så dårlig en ide med Nyborg som residensstad. Christian rejste med flid rundt i riget og manifesterede sin magt, og Nyborg lå jo meget centralt. Det blev Christian III mere end nogen anden konge, der kom til at sætte sit præg på slottet, der udvidedes til det dobbelte, samtidig med at hele byen befæstedes og gjordes til en af landets betydeligste fæstninger, og det af en konge, der i den grad havde opmærksomheden henledt på en sparsommelig økonomi. Meningen var klar nok. Christian III brugte flittigt sit nyrestaurerede residensslot. I 1550 opholdt han sig således på Nyborg Slot fra 2. januar til 17. februar, og igen fra 27 september til 12. januar Og igen fra 24. januar til 25. februar Og vel at mærke var det ikke blot kongen, men tillige hofsinderne og kancelliet, der flyttede ind. Periodernes kancellibreve er således daterede i Nyborg. Også i de følgende år blev det til halve års ophold i Nyborg, fra november 1552 til april 1553, og fra oktober 1554 til april 1555 kan vi mon læse herudaf, at det nyrestaurerede slot var komfortabelt til vinterophold, skønt det for en nutidig betragtning kan synes umuligt. I hvert fald har kongen, hoffet og ministrene været velkendte ansigter i Nyborgs gadebillede i disse år. En malende beskrivelse af kong Christians forhold til Nyborg findes 70 år senere i den stedlige præsts indberetning til antikvaren Ole Worm. Han beretter om slottets restaurering, om reguleringen af byens gader, og om rydningen af huse ved anlæggelsen af turneringspladsen ret uden for slottet. Turneringsspil måtte der til i et fyrsteligt miljø, og jagt naturligvis, også en dyrehave havde kongen ladet indrette; men langt det største arbejde var dog voldene: Salig og lovlig ihukommelse kong Christian den Tredje lod kaste voldene om Nyborg, hvilket stod i arbejde udi 18 år, udi salig Frantz Brockenhuses tid, da han var lensmand på Nyborg, over hvilken fornævnte vold salig og velbyrdige Jesper Stampe var befalingsmand. Årsagen til samme vold var først, at hans Majestæt føler sig såre vel tilpas af denne sunde luft, som (Gud ske lov) her er, og derfor tilbehagede det hans Nåde heller at holde hus her end noget andet sted i riget. For det andet at hans Majestæt kunne have en liden befæstning og værge her midt i riget. For det tredje, at her blev også holdt Herredage i Nyborg, fordi den lå så midt i riget. Så er byen næsten omlagt med volde, og slottet skulle i lige måde have været omvoldet, havde Gud allermægtigst nådelig og længere sparet den fromme konge. {note?] Kong Christian døde i februar 1559, men også sønnen Frederik II havde i de første år stor interesse i Nyborg Slot. Vi finder kongen og kancelliet i Nyborg fra 6. november 1559 til 1. januar 1560 og igen fra 7 februar til 10. marts 1560 bl.a. med afholdelsen af et mægtigt fastelavnsgilde og et dobbelt adelsbryllup på programmet.

5 Men herefter var det København og Nordsjælland, der tegnede billedet. Regeringen ekspanderede og kancelliet blev stationært. Det sidste længerevarende ophold af Frederik II på Nyborg Slot blev fra 4. november til 29. december 1564 rejsekongedømmets tid var ovre, ligesom riddertiden var det! Meget symbolsk blev turneringspladsen ved slottet overdraget til brug som byens torv. Tiden som residensstad var ovre, skønt kongerne naturligvis regelmæssigt besøgte stedet på gennemrejse. Residensstadens endeligt nedprioriteringen af lenet Opgivelsen af residensstaden Nyborg kan umiddelbart aflæses i kronens godspolitik. Reformationen i 1536 havde gennem inddragelsen af den katolske kirkes store gods medført en fordobling af kronens bøndergods på Fyn. Inklusive selvejergårdene ejede kronen i 1537 godt og vel halvdelen af øens gårde, eller mere præcist 50-55%. I Nyborg Lens område var der ganske mange sogne, hvor kronen ejede halvdelen eller endog (næsten) alle gårde. Kun i et område nord for Fåborg stod adelen meget stærkt. Under Frederik II gennemførtes en meget aktiv mageskifte-politik. Ved utallige byttehandler med adelen samlede kronen sine besiddelser, ikke mindst på Nordsjælland og omkring Kolding, medens Fyn som helhed blev nedprioriteret. I 1660 var kronens andel af de fynske bøndergårde således nået ned på 34 %, og som kortet viser var det især Nyborg Lens område, der blev ofret til adelen, hvis herregårde blev altdominerende på Sydøstfyn kun omkring Nyborg Slot holdt kronen fast i sine besiddelser. (ILL Kronens bøndergårde ca og 1660, Den regulerede Landsby s. 318 og 305). Samlet viser disse dispositioner klart, at Nyborg Len var under hastig nedprioritering; ikke mindst ved sammenligning med udviklingen omkring Odense, hvor det mægtige katolske kloster- og bispegods nidkært blev holdt samlet. Nyborg Slot og Len var helt tydeligt på vej mod et blot og bart regionalt centrum, og beslutningen synes taget omkring Lensmændene, fogederne og arbejdsfolkene. Var kongerne således på vej bort fra Nyborg Slot, så var der dog stadig et lensslot og en lensmand tilbage. I det daglige var det jo lensmanden, eller rettere dennes foged, der tegnede kongens myndighed på stedet. I kraft af slottets betydning for kongemagten var det oftest betydelige og pålidelige riddere, der sad inde med slotsloven og lensmandsværdigheden på slottet. I de første årtier af 1400-tallet sidder Erik af Pommerns tro støtte, den mægtige godssamler, ridder og rigsråd Sten Basse på Nyborg Slot. Han afløses i 1438 af hertug Bugislav, der atter viger pladsen til Hr. Claus, ridder og rigsråd og ud af den mægtige fynske adelsslægt Rønnow. Fra 1476 er det den udvalgte konge, Hans, der selv tager ophold på Nyborg Slot. Fra 1484 er lensmanden så Jørgen Marsvin ligeledes af en mægtig fynsk adelsslægt. Fra 1500 til 1660 træffer vi lensmænd af slægterne v. Mehlen, Brockenhus, Gøye, Viffert, Rosenkrantz, Ulfeldt, Kaas og Krag de fleste med private herregårde i nærheden af Nyborg. Især må slægten Brockenhus fremhæves med i alt tre lensmænd i perioden. Længst sad Laurits Brockenhus ( , til Egeskov), hans svigersøn Jakob Ulfeldt ( , rigens kansler, ejer af bl.a. Ulfeldsholm (Holckenhavn) og Egeskov) og Mogens Kaas ( ). Flere af lensmændene var bekendte som hårde hunde. Laurids Brockenhus, der var søn af rigsmarsken Frantz Brockenhus, dræbte som 19-årig en kvinde i København men slap med en stor bøde for forseelsen. Siden spærrede han datteren inde på Egeskov Slot ovenpå et kærlighedsbarn udenfor ægteskab. Mogens Kaas havde ikke høje tanker om selvejerbønderne i Nyborg Len. I 1649 beskrev han hvorledes de fremkommer undertiden fulde og meget ubeskedne, så at man må revse dem undertiden med tårn (dvs. indespærring) eller anden straf en natstid 5.

6 I Jacob Ulfelds tid blev der gennemført flere synsforretninger af slottets bygninger og lokaler, ligesom regnskabsmaterialet afslører en del om, hvem og hvor mange der var knyttet fast til slottet. Selv fik Jacob Ulfeldt en årlig genant på 400 daler samt en resultatløn-bonus på den halve part af de uvisse indtægter, som bl.a. udgjordes af opkrævede bøder sagefald, og således ansporede til en nidkær indsats på kronens vegne. Der blev i Ulfeldts tid opført nye stalde, ligesom lensmandens bolig i slottets østfløj blev renoveret. Det var i det hele taget en rimelig standsmæssig bolig med tilhørende læsekammer, badstue og ølkælder, foruden naturligvis skrivestue til administrationen, og et kammer til slotsfogeden. I regnskaberne kan identificeres mindst 27 ansatte. Det antages da også, at der i 1600-tallet i gennemsnit var fastansat en personer på et slot. Til lensmandens administration på Nyborg Slot var bl.a. ansat en skriver, en underskriver, to skriverdrenge, en skrivertjener og en postrider. Herudover kom naturligvis alle de håndværkere etc. som tid efter anden udførte arbejder på slottet. Eksempelvis rejste smede og slagtere svinesnidere rundt imellem slotte og herregårde og udførte deres opgaver. I 1623 fik slagterne nok at bestille, da det blev bestemt, at oldensvinene fra alle de fem fynske hovedlen skulle drives til Nyborg Slot, slagtes der og kødet siden udskibes fra byens havn 6. Heldigvis hørte der også et lille slagtehus på fem fag (ca. 25 m²) til slottet. Til alt ikke-faglært arbejde indkaldtes hoveribønder og husmænd. Det kunne selvfølgelig være lenets egne fæstebønder og selvejergårde, men til større arbejder, herunder selvfølgelig ikke mindst de kæmpemæssige fæstningsarbejder, hvor al jorden skulle flyttes ved håndkraft, var det regelen, at alle bønder i lenet også på de private godser kunne udskrives til arbejdet. Ja selv bønder fra Langeland har måttet tage turen til Nyborgs volde! men det havde nu også karakter af en lille straffeekspedition. Præstegården i Snøde på Nordlangeland var på størrelse med en mindre herregård og faktisk hørte der også 7 fæstegårde under præstegården, og også disse skulle yde hoveri dog meget moderat, blot ½ snes dage om året. Omkring 1550 var præsten i Snøde Hr. Anders Kjeldsen imidlertid blevet gammel og skrøbelig, og hans 7 hovbønder blev modvillige og opsætsige, og lod ham vente både 8 og 9 dage, når han tilsagde dem til hovarbejde. I sin kvide henvendte præsten sig til lensmanden, rigsmarsk Frantz Brockenhus (der både besad Tranekær og Nyborg len), og overdrog sine fæstebønders hovarbejde til kronen for sin tid. Meningen var selvfølgelig, at lensmanden skulle lære hovbønderne lydighed, og det viste den strenge rigsmarsk sig da også i stand til bl.a. ved at lade de 7 hovbønder tage turen til befæstningen ved Nyborg og lade dem arbejde der en uge på egen kost frem for en dag hos præsten. Og snart efter endte sagen da også lykkeligt (?), da de kære Snøde-bønder vendte ydmygt tilbage som præstens hovbønder 7. Frantz Brockenhus var i det hele taget en højt betroet mand i Christian d. 3.s regering, og det var ham, der i 1550erne havde ledelsen af befæstningsarbejderne ved Nyborg Slot. I Kancelliets Brevbøger er der jævnlige ordrer om, at oversende penge til rigsmarskens befæstningsarbejder, og det er ligeledes ham, der skal sørge for at sende toldvagt skibe på patrulje i Storebælt og organisere et effektivt postvæsen. Foruden naturligvis at gøre klar til de kongelige besøg eksempelvis når kongen i maj 1558 lader meddele, at han med det allerførste vil komme til Nyborg Slot for at holde retterting. Kongens retterting var datidens højesteret. Udgifterne til bygge-og fæstningsarbejder var betydelige, så der måtte spares, hvor spares kunne. I december 1558 får rigsmarsken således besked om, at hans andet len Tranekær Slot skulle forsegles, eller rettere slotsporten tilslås, således at kun de nødvendige ladegårdsfolk blev tilbage kanonskytset og andet af værdi skulle føres til Nyborg Slot.

7 Under den nye konge, Frederik II, blev sparsommeligheden knap så agtet en dyd, og lensmanden på Nyborg Slot blev pålagt at tage mod en række åbenbart veltjente mænd, der skulle have klæde, føde og løn på livstid. Fastelavnsfesten 1560 Vinteren , hvor den nye konge opholdt sig på Nyborg Slot, resulterede i en hel strøm af åbne breve fra kancelliet. Bønderne blev pålagt at indfinde sig på Nyborg Slot med hø, lam, gæs, høns, æg til hoffets underhold men dog således, at slotsskriveren straks skulle betale dem for de tvungne leverancer. I februar 1560 ville kongen lade afholde et adeligt dobbeltbryllup ved et kæmpe gæstebud på Fastelavns Søndag (25. feb.). Også her måtte bønderne levere lam, ænder, høns og æg men bondeøl ville man dog ikke risikere. I stedet blev tolderen i Ribe pålagt at fremskaffe 96 tønder godt hamborgerøl til festen. På samme vis blev der hentet okser fra Sjælland og sukkerkonfekt fra København. Men et festligt bord måtte man jo også have, og nok var slottet jo velforsynet, men alligevel. Heldigvis kunne de fynske byer pålægges at møde med det nødvendige udstyr, og dertil mandskab til at betjene det og holde rede på herlighederne. Odense måtte således levere 22 kedler i størrelser op til 3 tønder hver, dertil 200 tinfade, 150 tintallerkener, 150 tinsaltsirkener, 24 par lysestager, 200 bordduge (bådfe overduge og underduge), og 12 herresenge med alt tilbehør! Fåborg kunne nøjes med 50 duge, men herudover æbler og pærer i tøndevis og så fremdeles. I sandhed blev det et gæstebud som hele øen kom til at deltage i, på den ene eller anden måde. Storebælts Kronborg I de første år var Frederik II levende optaget af byen og dens muligheder. I maj 1560 bliver der beskikket en særlig tolder med kontor på Korsbrødregården til at opkræve told af de fremmede skibe, der gik igennem bæltet. Der bliver fremstillet en solid toldkiste med 3 solide låse, og tolderen skal hver lørdag aften aflægge regnskab for lensmanden. I marts 1563 bliver det indskærpet, at også danske skibe skal stryge for Nyborg og fremvise deres papirer således at fremmed gods ikke kunne indsmugles på danske skibe. Tydeligvis var Nyborg og Nyborg Slot ved at udvikle sig til Storebælts svar på Helsingør og Kronborg, og den kongelige toldkiste blev givetvis også her vogtet med stor nidkærhed. I april 1564 blev hele adelen på Fyn sammenkaldt af kongen til et møde på Nyborg Slot men der er noget symptomatisk heri. Nyborg var i færd med at blive degraderet fra et nationalt til et regionalt administrativt center. Fremover blev det i højere grad lensmændene og deres fogeder, der tegnede slottet i byens bevidsthed. En bestukket lensfoged Også mellem lensmanden og fogeden kunne der naturligvis opstå kontroverser, og det kunne faktisk have kostet Jens Thygesen livet, da lensmanden Laurids Brockenhus i 1582 opdagede, at han og kronen var blevet snydt. Miseren skyldtes en borger i Kerteminde, Anders Mortensen, som skulle have været retsforfulgt på Kerteminde Byting. Lenets foged var da også mødt frem på tinge, men da Anders Mortensen forinden havde smurt ham med et beløb på 4 daler, så trådte Jens Thygesen frem på Kerteminde Byting og forklarede forsamlingen, at han nu var nået frem til den opfattelse, at sagen ikke burde forfølges yderligere. Ja han foragtede sagen, og mente aldrig han havde forfulgt en tåbeligere sag. Anders Mortensen har givetvis været af samme opfattelse, og dermed kunne sagen jo være endt til alle parters tilfredshed.

8 Uheldigvis kom Laurids Brockenhus nogle måneder efter i tanke om sagen (og måske den halve part af bøden, der burde være tilfaldet lensmanden i bonus-løn), og tog følgelig sagen op igen, men denne gang med Jens Thygesen selv som det primære mål. På Fynbo Landsting blev Jens Thygesen dømt for at have været utro mod kongen, hvorfor han kunne dømmes fra sin hals. Laurids Brockenhus havde dog fornuftigvis ladet sig nøje med at afkræve Jens Thygesen en bøde på 300 daler - omtrent svarende til lensmandens årlige genant - en bøde, hvoraf halvdelen vel burde tilfalde lensmandens personlige kasse. Jens Thygesen var rystet, men indankede alligevel sagen for kongens retterting datidens højesteret bestående af rigsrådsmedlemmer og undertiden under forsæde af kongen selv. Men ak, dommen blev blot yderligere skærpet. Jens Thygesen blev fradømt alt, hvad han ejede, skulle miste gods og penge efter sin yderste formue. Livet fik han dog lov at beholde 8. Fra lensmand til amtmand enevældens embedsapparat Efter svenskekrigens kaos der jo ikke mindst ramte Nyborg Slot hårdt med plyndringer og hærværk stod den tidligere så mægtige krigerkaste, adelen, så svagt, at kong Frederik III benyttede sig af lejligheden til at indføre enevælden. Ved reformationen i 1536 havde man afskaffet (den katolske) bispe-titlen og indført den knap så mundrette stillingsbetegnelse superintendent. Den kom nu aldrig rigtig til at slå an så småt vendte bispetitlen tilbage. Anderledes held havde man nu med at afskaffe lensmand -værdigheden, der mere end noget andet havde været et symbol på højadelens og rigsrådets dominerende magtstilling. Nu blev lenene til amter, og den kongelige embedsmand fik titel af amtmand men i geografisk henseende var alt ved det gamle. Fyn var fortsat inddelt i Odense, Rugård, Hindsgavl, Assens (Hagenskov) og Nyborg Amt med det sidste som det absolut største. Amtmanden flyttede ned i byen, og overlod det forfaldne slot til sin videre skæbne. Langt senere flyttedes amtsadministrationen til Svendborg, og nu er også Svendborg Amt og siden Fyns Amt en saga blot. Fra ladegård til privat herregård Anderledes realiteter var der jo i den store ladegård og det trods alt store krongods, der stadig var tilbage i omegnen af Nyborg. Men kronen var i stor gæld ovenpå krigen, og fremover satsede man i højere grad på at beskatte hele bøndergodset frem for at leve af sit eget. Med andre ord blev efterkrigsårene et rent ophørsudsalg omkring Nyborg. Eksempelvis afhændede kronen i gårde i Flødstrup sogn for at dække gæld til rådmand Jens Madsen i Nyborg. Han lagde straks de tre gårde i den lille landsby Risinge sammen til hovedgården af samme navn og fik i 1664 erhvervet yderligere 7 gårde af krongodset i den nye hovedgårds nabolag. Anderledes format var der over den entreprenante amtsforvalter Claus Rasch, der virkelig blev Nyborg en dyr mand. I 1669 købte han kronens fæstegård Bavnegård, nord for Hjulby. Den blev så omdøbt til Raschenberg, og kunne hurtigt leve op til navnet. I 1675 tilkøbtes hovedparcellen af Nyborg Slots ladegårdsjord, og et hurtigt ekspanderende bøndergods stammede ligeledes fra krongodssalgene. Raschenberg blev hurtigt en af de mest betydelige ejendomme på Fyn med 177 fæstegårde og -huse i 1770, hvortil kom patronatsret til Bovense, Ullerslev, Avnslev og Flødstrup sogne og et nyoprettet hospital ved Avnslev kirke. I 1771 blev godset købt af Gregers Juel, der opførte ny hovedbygning og ændrede navnet til Juelsberg. I mangt og meget er Juelsberg således den direkte arvtager efter Nyborg Slots ladegård, og dermed forklaringen på, at Juelsbergs jorder rækker helt ind til og faktisk delvis omkranser købstadens jord. På denne vis rækker arven fra Nyborg Len også meget direkte ind i nutidens dispositionsmuligheder.

9 Noter 1 Erland Porsmose: Den regulerede Landsby, 1981, s Porsmose 1981, s Thelma Jexlev: Lensregnskaberne, 1978, s.61 4 Meddelelser fra Rentekammeret, bd. II Politikens Danmarkshistorie, bd. 7, 1970, s Charlotte Dreyer Skov: Kongens Slot Nyborg, , speciale 1996, passim. 7 V. Lütken: Bidrag til Langelands Historie. 1909, s.120ff. 8 Erland Porsmose: Kerteminde Bys Historie. Bd 1, 2000 s. 105 f.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Efter Grevens Fejde (1534-1536) gennemførte Christian 3. (1503-1559) reformationen i Danmark ved recessen (loven) af 30. oktober 1536. Reformationen var overgangen

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til.

Spørgsmål 1.1 Giv en begrundet redegørelse for de skattemæssige konsekvenser for Børge Buhl, som det angivne begivenhedsforløb giver anledning til. 2 Opgave 1 Anders Arnt drev selvstændig, personlig virksomhed omfattende køb og salg af kostbare antikviteter, herunder især møbler og kunstgenstande fra 1800-tallet. Anders Arnt samarbejdede med Børge

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974.

Ryegård. Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegård Broen over til holmen, hvor Ryegaard hovedbygning har ligget til den blev revet ned i 1974. Ryegaard ligger i smukke omgivelser vest for Rye landsby og gårdens jorde strækker sig mod vest til og

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

En kongelig by. Nyborgs særstatus. Af Eva Becher

En kongelig by. Nyborgs særstatus. Af Eva Becher En kongelig by Af Eva Becher Placeringen af en kongeborg ved Storebælt var overvejende af strategisk og militærpolitisk betydning. Omkring borgen voksede en lille by op med kirke og huse, med havn og boder.

Læs mere

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz

Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Godsernes betydning for fæstebønderne Side 1 af 5 Godsernes betydning for fæstebønderne Ulrich Alster Klug, 2011, dannebrog@dk-yeoman.dk, www.dannebrog.biz Indledning En jorddrot er en godsejer, hovedgårdsejer

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1

Civilproces Reeksamen sommer 2011. Opgave 1 Opgave 1 Fritz og Olga Schmidt, der boede i Tyskland, købte i 2010 et helårshus i Sønderborg. Baggrunden herfor var, at Olga Schmidt gennem nogle år havde arbejdet på Als, og familien ville nu flytte dertil.

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 27 1 Sammenfatning er

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

DAISY eksempler på søgning

DAISY eksempler på søgning side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden

Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden - 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013

Slægtsforskning. Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Slægt- og Lokalhistorisk forening Djursland Serptember 2013 Slægtsforskning Tirsdag d. 10. sep.: kursus Tirsdag d. 17. sep.: kursus Torsdag d. 19. sep. klubmøde 13-16 Tirsdag d. 24. sep.:

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

ÅRSMØDE PÅ EGESKOV 2013. Egeskov Slot danner traditionen tro rammen om årsmødet. (Arkivfoto: Vagn I. Pertl)

ÅRSMØDE PÅ EGESKOV 2013. Egeskov Slot danner traditionen tro rammen om årsmødet. (Arkivfoto: Vagn I. Pertl) Egeskov Slot danner traditionen tro rammen om årsmødet. (Arkivfoto: Vagn I. Pertl) Kartoffel-årsmøde på Egeskov 09-01-2013 14:20:00 Anders Kurt Simonsen Der skal blandt andet findes en ny kartoffelambassadør

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk.

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Det første vi i den nye bestyrelsen skulle tage fat på var at få færdig gjort den låne omlægning som den gamle bestyrelse havde påbegyndt. Fordi

Læs mere

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, "Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive;

Kong Hans. han var så brat at svare: 1. Konning Hans han sidder på København, Skal jeg ind til Misen i år, han lader de lønnebrev skrive; Kong Hans 1. Konning Hans han sidder på København, han lader de lønnebrev skrive; han var så brat at svare: "Skal jeg ind til Misen i år, jeg kan ikke ene fare." sender han dem til Nørrejylland Erik Ottesøn

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15. ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66

MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15. ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66 MIDDELFART RESORT ÅRHUS Perlen ved Fænø Sund MIDDELFART Oddevejen 8 5500 Middelfart Tlf. +45 63 40 19 06 Fax +45 64 41 32 15 ODENSE middelfart@kursuscentre.dk www.ferieresort.dk CVR: 34 73 93 66 KØBENHAVN

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

En ny dialogkultur i det offentlige

En ny dialogkultur i det offentlige En ny dialogkultur i det offentlige Kort historisk rids Kongeloven fra 1665 frigør embedsstanden fra adelen. Der indførtes et meritokratisk princip, hvor embedsmænd ikke indsattes efter blod og byrd men

Læs mere