Publikationen kan købes i boghandelen eller hos. STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen kan købes i boghandelen eller hos. STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K"

Transkript

1

2 Publikationen kan købes i boghandelen eller hos STATENS INFORMATION Postboks 1103,1009 København K ISBN (bd. 1-2) Schultz Grafisk A/S In bet

3 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3.1. Bilag 3.2. Bilag 3.3. Bilag 3.4. Bilag 3.5. Bilag 4 Bilag 5 Beskrivelse af de nuværende fredstidskatastrofeberedskaber Beskrivelse af de nuværende krigstidsberedskaber Katastrofeberedskab i Sverige Redningsuddannelser i Sverige Sammenlægning af brandvæsen og civilforsvar i Sverige Katastrofeberedskab i Vesttyskland Katastrofeberedskab i Holland Analyse af et fremtidigt katastrofeberedskab Udtalelser fra berørte organisationer, myndigheder m.v.

4

5 Bilag 1 August 1991 BESKRIVELSE AF DE NUVÆRENDE FREDSTIDSKATASTROFEBEREDSKABER. De eksisterende beredskaber mod fredstidsulykker og -katastrofer er i princippet bygget op efter en model, hvor brandvæsenet har ansvaret for bekæmpelse af brande (eksplosioner og farlige stoffer) og politiet for opretholdelse af ro og orden. Ansvaret for de øvrige beredskabsopgaver er som udgangspunkt placeret således, at beredskabsopgaven ligger i naturlig forlængelse af den pågældende myndigheds ordinære opgave. Beredskaberne har udviklet sig i takt med de nye opgaver, som den teknologiske og øvrige samfundsudvikling har resulteret i f.eks. etableringen af atomkraftværker, virksomheder, der anvender farlige stoffer i deres produktionsprocesser og lokaliseringsmønstret med øget behov for transport af mennesker og varer med deraf følgende øget belastning og krav til transportsektoren. De nye beredskabsopgaver er enten blevet placeret hos de myndigheder, som har ansvaret for opgaver, som beredskabet er en naturlig udløber af - eksempelvis kan nævnes Miljøstyrelsen og dens ansvar for bekæmpelse af havforurening - eller hos eksisterende gamle væsner/myndigheder, der traditionelt har løst opgaver af lignende karakter eller opgaver, som ofte vil forekomme sammen med nye beredskabsopgaver - som eksempel kan nævnes placeringen af beredskabet mod uheld med farlige stoffer på landjorden hos brandvæsnerne. Når det beskrevne system kan være vanskeligt at få øje på, så hænger det bl.a. sammen med det forhold, at det er vanskeligt at afgøre, hvilke beredskabsopgaver, der er en naturlig udløber af en myndigheds ordinære opgave, og hvilke beredskabsopgaver, der hører naturligt sammen med andre beredskabsopgaver. Forholdet

6 2 kompliceres yderligere af, at den myndighed, der har ansvaret for en beredskabsopgave, ofte løser den ved hjælp af andre myndigheders personel og materiel. Som eksempel kan igen nævnes Miljøstyrelsens havforureningsberedskab, hvor rensningsopgaverne primært udføres af civilforsvarskorpset og søværnet under Miljøstyrelsens ledelse og med Miljøstyrelsens materiel (der til dels er placeret på CF-korpsets kaserner). BRANDBEREDSKAB Opgaver Formålet med brandberedskabet er at slukke brande samt at redde mennesker, dyr og værdier. I henhold til brandlovens 1 påhviler det enhver primærkommune at opretholde et brandvæsen, som inden for kommunens grænser er i stand til at yde et forsvarligt rednings- og slukningsarbejde. Alarmering Brandvæsenet alarmeres ved at ringe 000 via det offentlige telefonnet til alarmeringscentralerne, som landet over er placeret på en række større døgnbemandede politistationer. Dog er alarmeringscentralen for det Storkøbenhavnske område (København og Frederiksberg kommuner, Københavns amt samt dele af Frederiksborg amt) placeret på Hovedbrandstationen i København. Opbygning I det primære brandberedskab indgår: - De kommunale brandvæsner - Falcks Redningskorps A/S - Civilforsvarskorpset - De frivillige brandværn - Politiet

7 3 Primærkommunernes forpligtelse til at opretholde et forsvarligt brandvæsen kan gennemføres ved, at kommunen enten opretter eget brandvæsen eller, i medfør af brandlovens S 6 med et andet kommunalt eller privat brandvæsen eller med Civilforsvarsstyrelsen/CF-korpset indgår en aftale om, at den pågældende organisation, som entreprenør udfører rednings- og slukningsarbejdet ved brand i kommunen. 173 (i 1991) af landets primærkommuner har i medfør af denne paragraf i brandloven indgået kontrakt med Falcks Redningskorps A/S om brandslukning. 94 primærkommuner har eget kommunalt brandvæsen eller har indgået aftale med et andet kommunalt brandvæsen om brandslukning. I 10 kommuner varetages brandvæsnet af et kommunalt brandvæsen i samarbejde med Falcks Redningskorps A/S. 4 kommuner på Bornholm har indgået en aftale med Civilforsvarskorpset om brandslukning, medens brandslukningen i Sønderjylland overvejende varetages af frivillige brandværn. Det drejer sig om 21 kommuner. Landets brandvæsner er fordelt på 225 brandstationer, hvoraf hovedparten (187) er bemandet med deltidsansatte brandfolk. 21 stationer bemandes med heltidsansatte, medens 17 bemandes med både deltids- og heltidsansatte brandfolk. Første indsatsberedskab, som består af et slukningstog (2-3 køretøjer bemandet med en holdleder og mindst 5 mand), skal afgå fra brandstationen senest 5 min. efter alarmeringen. Såfremt første indsatsberedskab ikke er tilstrækkeligt til at bekæmpe den pågældende brand, skal den ansvarlige på brandstedet tilkalde yderligere assistance fra eget brandvæsen, et nabobrandvæsen (andet kommunalt eller privat brandvæsen eller CF-korpsets udrykningsvagt), og såfremt denne styrke heller ikke er tilstrækkelig til at bekæmpe branden, tilkaldes supplerende styrker fra Civilforsvarskorpset. Den døgnbemandede udrykningsvagt på hver af CF-korpsets kaserner består af 2 befalingsmænd og 14 menige.

8 4 CF-korpset skal i henhold til civilforsvarslovens S 1/ stk. 2, i fredstid yde bistand i katastrofetilfælde og under andre forhold, der gør offentlig indgriben nødvendig. Civilforsvarskorpset honorerer ligesom øvrige dele af det beskrevne brandberedskab kravet om udrykning inden for 5 min., men afstanden til brandstedet vil ofte være længere, idet Civilforsvarskorpsets 6 udrykningspligtige afdelinger har en stor geografisk spredning. Kasernerne er beliggende i Thisted, Herning, Haderslev, Hillerød, Næstved og Allinge. Endelig kan der rekvireres assistance fra det kommunale civilforsvar (S 18, stk. 2-kommuner) - dvs. kommuner med bymæssig bebyggelse - eller fra det militære forsvar. Disse muligheder anvendes meget sjældent, og kun når alle de andre beskrevne muligheder er udtømte. I forbindelse med brande har politiet, jfr. retsplejelovens S 108 og brandlovens S 23, ansvaret for opretholdelse af ro og orden samt for at træffe alle de for den offentlige sikkerhed nødvendige foranstaltninger, herunder eventuel afspærring, alarmering og evakuering af befolkningen. Samarbejde, ledelse og kompetence Ledelsen i forbindelse med en brand kan inddeles i henholdsvis den tekniske indsatsledelse og den koordinerende ledelse. Den tekniske indsatsledelse - der drejer sig om ledelsen af selve indsatsen - varetages af brandinspektøren eller dennes stedfortræder, jfr. brandlovens S 22. Brandinspektøren udøver ledelsen gennem holdlederne for de fremmødte styrker. Det er brandinspektøren, der træffer beslutning om behovet for at tilkalde assistance. Den samlede indsats - uden for selve indsatsstedet ved større ulykker, der ikke har karakter af områdeskader - koordineres af politiet, jfr. retsplejelovens S 108, ligesom politiet forestår afspærring omkring brandstedet og informerer pressen og pårørende.

9 5 Ressourcer Personale Det primære brandberedskab (brandlovens 1). På landsplan er der ca fuldtidsansatte (januar 1991) brandmænd (heraf ca kommunale og 350 ved Falck) og ca deltidsansatte, (heraf kommunale og ved Falck), samt frivillige i de sønderjyske brandværn. Civi1forsvarskorpset. Hver af de 6 kaserner med udrykningsvagt har 14 menige og 2 befalingsmænd i 5-minutters beredskab. På landsplan kan CFkorpset indsætte ca. 650 værnepligtige, idet hver af CF-korpsets 6 kaserner med udrykningsvagt til stadighed har ca. 130 værnepligtige til uddannelse. Hver kaserne råder desuden over ca. 18 værnepligtige befalingsmænd, hvorved den samlede styrke, CFkorpset vil kunne mønstre, udgør ca. 750 mand incl. førere af mandskabet. Kommunalt civilforsvar Det kommunale civilforsvar vil på landsplan kunne indsætte ca fastansatte og frivillige samt et antal K-værnepligtige, som frivilligt har indgået aftale om at indgå i det fredsmæssige beredskab. Politi Politiets døgnbemandede politistationer fungerer som alarmeringscentraler bortset fra i det storkøbenhavnske område. Politistyrken er på ca polititjenestemænd. Herudover han politiet i særlige katastrofetilfælde indsætte et antal frivillige med kontrakt fra politiets CF-ordenskorps.

10 6 Materiel. Den enkelte primærkommunes brandberedskab er dimensioneret i forhold til kommunens indbyggertal. Brandberedskabet opgøres i antal slukningstog, som består af 2-3 køretøjer, hvoraf det ene er en automobilsprøjte. På landsplan findes der 311 slukningstog, heraf råder Falck over 144 (januar 1991). Civil forsvarskorpset. I det umiddelbare udrykningsberedskab indgår ved hver CFkaserne en automobilsprøjte, en slangegruppevogn og en pionervogn. Hver afdeling råder over to slukningstog. Herudover råder CF-korpset over store mængder supplerende slukningsmateriel, skumslukningsudstyr, tankvogne, pumper, slanger m.v. Aktivitet i 1988 og 1989 I 1989 var der brande og i 1990 var der Civilforsvarskorpset blev i 1989 tilkaldt til assistance i 91 tilfælde af brand og i 1990 til 90 tilfælde af brand. Inden for rammerne af kontrakten med de Bornholmske kommuner er Bornholmske CF-kolonne rykket ud til 33 brande i Politiet foretog i 1989 i alt udrykninger til brandundersøgelser. Uddannelsen Det primære brandberedskab (Dette afsnit efterfølges af en mere detaljeret beskrivelse af branduddannelserne m.v.). Uddannelseskravene til det primære brandberedskab fremgår af Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 29. september 1988 om uddannelse af brandvæsnernes personale.

11 7 Uddannelsen af menigt brandmandskab består af et obligatorisk grundkursus, som skal gennemgås forud for eller umiddelbart efter ansættelsen som brandmand. Dette kursus kan suppleres af et eller flere suppleringskurser efter Statens Brandinspektions bestemmelser, såsom pumpe- og stigekursus, kursus i brug af trykluftapparater og kursus i indsats ved uheld med farlige stoffer. Tidligst et år efter ansættelsen skal det menige brandmandskab gennemgå brandmandskursus, og holdledere skal herefter gennemgå befalingsmandskursus. Holdlederne, som indgår i indsatsledervagten, skal tillige gennemgå et indsatslederkursus. Brandinspektøren skal foruden befalingsmandskursus gennemgå brandinspektørkursus. Grundkursus, suppleringskursus og brandmandskursus gennemføres lokalt efter forskrifter udsendt af Statens Brandinspektion. Uddannelserne kan enten foregå i den enkelte kommunes brandvæsen eller som lokal fællesuddannelse, dvs., at flere kommunale brandvæsner afvikler uddannelsen sammen. Udgifterne til disse uddannelser afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen (Falck). Befalingsmandskursus finder sted ved Statens Brandskole i Virum, Civilforsvarets tekniske Skole i Tinglev og Århus Civilforsvar, Brandskolen. Brandinspektørkursus og indsatslederkursus afholdes ved Statens Brandskole i Virum. Kursusudgifterne afholdes af staten, medens udgifterne til ophold, forplejning, rejseudgifter og løn under uddannelse i alle tilfælde afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen (Falck). Udover de ovenfor nævnte uddannelser skal personale, der indgår i brandberedskabet i kommunerne hvert år deltage i mindst 12 øvelser af mindst 2 timers varighed. Udgifterne hertil afholdes af vedkommende kommune eller private brandvæsen. Brandvæsnets uddannelsessystem fremgår af nedenstående figur. Københavns brandvæsen forestår uddannelsen af egne brandmænd. Uddannelsen er generelt længere og mere omfattende end den ovenfor beskrevne uddannelse.

12

13 9 Civilforsvarskorpset CF-korpset har sit eget uddannelsessystem for såvel menige som befalingsmænd. Uddannelsesforløbet for menige og værnepligtige befalingsmænd (delingsførere) består af en 2 måneders grunduddannelse, hvor de værnepligtige indgår som hjælpere i udrykningsvagten samt 4 måneders funktionsuddannelse i f. eks. brand- og redningstjeneste, herunder deltagelse i øvelser. Uddannelsesforløbet er skitseret i nedenstående figur. Lederuddannelsen af faste befalingsmænd (tjenestemænd) i CFkorpset foregår på Civilforsvarskorpsets Befalingsmandsskole. Befalingsmandsgrunduddannelsen, der varer 30 måneder (2 1/2 år) omfatter bl.a. 200 timers brandtjeneste (slukningsteknik, brandtjeneste, indsatsledertjeneste, røgdykkertjeneste m.v.) og omfatter befalingsmandskurset på Statens Brandskole.

14 10 Politiet Den teoretiske uddannelse af politifolk foregår på Politiskolen og på regionale vedligeholdelseskurser. Grunduddannelsen indledes med et 8 måneders teoretisk kursus på Politiskolen, 11 måneders praktisk uddannelse i en af de Storkøbenhavnske politikredse, og endnu et 8 måneders teoretisk kursus på Politiskolen. (Kurset afsluttes med eksamen). Herefter indføres praktisk tjeneste på en politistation og sluttelig 9 måneders tjeneste i Københavns Politis beredskabsafdeling. På politiskolen indgår ca. 200 timers beredskabsundervisning om blandt andet polititaktik, førstehjælp, og brandbekæmpelse. Videreuddannelse af "menige" ordenspolititjenestemænd består af et 2 ugers vedligeholdelseskursus på Politiskolen og tilbud om specialkurser bl.a. om transport af farlige stoffer, miljøsager, sekretariats- og anklagevirksomhed. Regionalt afholdes der med 3-5 års interval 1 uges vedligeholdelseskursus for "menige" ordens- og kriminalpolitifolk og taktiske vedligeholdelseskurser for mellemledere. Lederuddannelsen er opdelt i 3 moduler - forberedende lederkursus, taktisk lederkursus og lederkursus I-II. Ud over det interne uddannelsesforløb gennemgår en række politimænd særlige kurser inden for civilforsvaret og forsvaret, herunder hjemmeværnet. Disse kurser retter sig primært mod løsning af politiets krigsmæssige opgaver.

15 11 REDNINGS- OG AMBULANCEBEREDSKAB Opgaver Formålet med redningsberedskabet er at befri fastklemte eller indespærrede samt give livreddende førstehjælp, indtil lægelig behandling kan iværksættes. Ambulanceberedskabets opgave er at transportere akut syge og tilskadekomne til behandling på et sygehus- Redningsberedskabet arbejder snævert sammen med ambulanceberedskabet - og ofte med indsats af det samme personel og de samme ressourcer. Derfor er beredskaberne beskrevet under ét. Alarmering Redningsberedskabet alarmeres som brandberedskabet ved at kalde 000 over det offentlige telefonnet. Opbygning Rednings- og ambulanceberedskabet består af: - Brandvæsnernes redningstjeneste - Falcks Redningskorps - Civilforsvarskorpset - Politiet I henhold til brandlovens S 1 har enhver kommune ansvaret for at opretholde et brandvæsen, som kan yde et forsvarligt sluknings- og redningsarbejde. Som led i amtskommunernes ansvar for sygehusvæsnet indgår ifølge sygehuslovens S forpligtelsen til vederlagsfrit at transportere syge og tilskadekomne til sygehus. Falcks Redningskorps varetager på entreprenørbasis hovedparten af landets ambulanceberedskaber. København og Frederiksberg har dog kommunalt ambulanceberedskab. Gentofte og Roskilde kommuner har ambulanceberedskab efter aftale med henholdsvis København og Roskilde amter.

16 12 I henhold til Civilforsvarslovens S 1# stk. 2, skal civilforsvaret i fredstid yde bistand i katastrofetilfælde, og i kraft heraf indgår civilforsvarskorpset i redningsberedskabet. Endvidere er det fastlagt, at kommuner med bymæssig bebyggede områder (S 18, stk. 2-kommuner) skal have en redningstjeneste, hvis primære funktion er indsats i krigstilfælde. Der findes ingen regler for redningstjenesternes dimensionering og materiel. Politiets opgaver og ressourcer i rednings- og ambulanceberedskabet er identiske med dem, der er beskrevet i afsnittet om brandberedskabet. Samarbejde, ledelse og kompetence Den tekniske ledelse af redningstjenesten varetages af brandinspektøren ved brand, eksplosion, uheld med farlige stoffer, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands og skibsulykker ved kaj. Ledelsesforholdet er fastlagt i instruks for brandinspektører. Den samlede indsats - uden for selve indsatsstedet ved større ulykker, der ikke har karakter af områdeskader - koordineres af politiet, jfr. retsplejelovens S 108, ligesom politiet forestår afspærring omkring skadestedet og informerer pressen og pårørende. Ved mindre ulykker, hvor der udelukkende er tilkaldt ambulancer, forestår ambulanceberedskabet (dvs. i hovedparten af landet Falck Redningskorps) alene indsatsen. Ressourcer På landsplan er der 144 ambulancestationer - heraf er de 129 Falck-stationer. Der findes i alt 564 ambulanceberedskaber. CF-korpset har 6 kaserner med udrykningspligt, hvor der forefindes store mængder avanceret let og tungt redningsudstyr.

17 13 Personale Da såvel de kommunale og private brandvaeseners (Falck) redningstjeneste som CF-korpsets er en integreret del af brandberedskabet henvises til afsnittet om brandberedskabet. Materiel Falck råder over 536 ambulancer (pr ) samt et større antal sygetransport- og redningsvogne. De kommunale brandvæsner råder over: København: Frederiksberg: Gentofte: Roskilde: 12 ambulancer 2 ambulander 7 ambulancer 7 ambulancer Uddannelse Som led i uddannelsen til brandmand indgår uddannelse i redning, jfr. afsnittet om uddannelse. Personalet i Falcks Redningskorps uddannes i redning på Landtransportskolen. Redningstjeneste bestående af "katastrofeførstehjælp", "betjening af redningsmateriel", "arbejde på skadested" samt "transport af tilskadekomne" indgår i grunduddannelsen af værnepligtige i civilforsvaret. Herudover indgår der i funktionsuddannelsen undervisning i "samarbejde i redning". Lederuddannelsen i brandvæsnerne og i civilforsvaret omfatter "ledelse i redning". Assistancer I 1989 udførte det akutte ambulanceberedskab i København udrykninger. Gentofte udførte 3849 udrykninger og Roskilde kørsler. Falcks Redningskorps udførte udrykninger i

18 14 BEREDSKABET FOR UHELD MED FARLIGE STOFFER PÅ LANDJORDEN. Opgaver Formålet med beredskabet er indsats ved uheld med farlige stoffer på landjorden. (Ved uheld med farlige stoffer til søs henvises til Sø- og Flyredningsberedskabet). Ved farlige stoffer forstås i denne sammenhæng flydende, luftformige eller faste stoffer, der i den konkrete situation er til fare for omgivelserne, f.eks. miljøet eller færdselssikkerheden. Ved uheld forstås ethvert spild eller udslip af farligt stof i forbindelse med fremstilling, opbevaring, transport eller anvendelse af det pågældende stof. Alarmering Brandvæsenet, der varetager indsatsen, alarmeres ved at ringe 000 via det offentlige telefonnet. Der henvises i øvrigt til afsnittet vedrørende alarmering af brandberedskabet. Opbygning I indsatsberedskabet indgår: - De kommunale brandvæsener. - Falcks Redningskorps A/S. - Civilforsvarskorpset. - De frivillige brandværn. - Politiet. Beredskabet er fastlagt i samarbejde mellem Statens Brandinspektion, Civilforsvarsstyrelsen, Falcks Redningskorps A/S og Miljøstyrelsen, jfr. Miljøstyrelsens vejledning nr. 8/74. (Vejledningen er for tiden under revision i Justitsministeriet).

19 15 Indsatsberedskabet ved uheld med farlige stoffer er opbygget i 3 trin: Trin 1 findes på alle landets brandstationer. Det omfatter en automobilsprøjte, suppleret med lettere opsamlings- og tætningsmateriel samt personlig udrustning for mandskabet. Trin 2 findes på ca. 50 brandstationer og Civilforsvarskorpsets 6 kaserner, geografisk fordelt over hele landet. Trin 2 omfatter en automobilsprøjte samt sværere opsamlings- og tætningsmateriel, forskelligt specialudstyr og personlig udrustning for mandskabet. Trin 3 findes på Civilforsvarets kaserner og omfatter fortrinsvis tungt specialudstyr. Med hensyn til antallet af brandstationer og Civilforsvarskorpsets kaserner henvises til afsnittet om brandberedskabet. Ved melding om uheld med farlige stoffer skal der fra nærmeste brandstation som minimum afsendes Trin 1 bemandet med en holdleder og 5 mand samt vagthavende indsatsleder. Såfremt indsatslederen skønner, at Trin 1 beredskabet ikke er i stand til at løse opgaven, skal Trin 2 og eventuelt Trin 3 tilkaldes. Til brug for indsatsen er indsatslederen i besiddelse af nødvendigt informationsmateriale, udarbejdet af Statens Brandinspektion, beregnet til indsats i forbindelse med de normalt forekommende uheld. Ved større uheld eller ved uheld med farlige stoffer, der ikke er omhandlet af det af brandinspektionen udarbejdede materiale, kan indsatslederen henvende sig til Kemikalieberedskabsvagten, der bemandet med personel fra Statens Brandinspektion og Civilforsvarsstyrelsens Analytisk-kemiske Laboratorium. Laboratoriet stiller endvidere faciliteter og eksperter til rådighed for indsatslederen i fornødent omfang. Der henvises til afsnittet om rådgivningsberedskabet. Endelig kan oplysninger om stoffers farlighed fås hos en række offentlige myndigheder, som f.eks. Giftinformationscentralen på Rigshospitalet, Arbejdsmedicinsk Klinik.

20 16 Samarbejde, ledelse og kompetence Ledelsen i forbindelse med uheld med farlige stoffer på landjorden svarer til ledelsesforholdene ved brandberedskabet, hvorfor der henvises til afsnittet herom. Det er således brandinspektøren eller dennes stedfortræder, der varetager den tekniske indsatsledelse. Uddannelse Såvel brandmænd som civilforsvarspersonel og politi gennemgår en uddannelse i indsats ved uheld med farlige stoffer. Uddannelsen af personalet i brandvæsenet i indsats ved uheld med farlige stoffer indgår som led i den brandmæssige uddannelse. Indsatslederne gennemgår et særligt indsatslederkursus. Værnepligtige i CF-korpset undervises i forureningsberedskab, herunder olie- og kemikalieberedskab, særlige farer på skadestedet, personlig beskyttelse m.v. Befalingsmændene gennemgår den tidligere omtalte udrykningsvagtuddannelse, som bl.a. omfatter kursus om uheld med farlige stoffer. Ressourcer Der henvises til afsnittet med beskrivelse af brandberedskabets ressourcer. Derudover indgår som oven for nævnt Kemikaiieberedskabsvagten samt Civilforsvarsstyrelsens Analytisk-Kemiske laboratorium i beredskabet ved uheld med farlige stoffer. Der rådes over udstyr og ekspertise til udtagning og identifikation af prøver. Aktiviteter Antallet af uheld med farlige stoffer, hvor brandvæsenet blev tilkaldt, var i og i Heraf blev Civilforsvarskorpset tilkaldt i henholdsvis 17 og 29 tilfælde.

21 17 NUKLEART BEREDSKAB Opgaver Formålet med det nukleare beredskab er at opretholde en daglig overvågning for at kunne erkende - eller modtage varsling om - atomkraftulykker samt at iværksætte foranstaltninger til beskyttelse af befolkningen i tilfælde af radioaktivt udslip. Alarmering Radiotjenesten på Politigården i København er på døgnbasis internationalt kontaktpunkt og alarmcentral for det nukleare beredskab. Civilforsvarsstyrelsen har en døgnvagtordning med en vagthavende beredskabsleder. Alarm meddeles til Civilforsvarsstyrelsens vagthavende beredskabsleder via Radiotjenesten på Politigården. Civilforsvarsstyrelsens vagthavende beredskabsleder træffer beslutning om aktivering af beredskabet. Opbygning Efter kgl. resolution af 13. november 1987 har Indenrigsministeriet ansvaret for atomberedskabet. Civilforsvarsstyrelsen har ansvaret for at udarbejde en nuklear beredskabsplan. Det nukleare beredskab bygger i overvejende grad på de beredskaber, der allerede er opbygget til indsats i tilfælde af katastrofer i fredstid. Organiseringen af det nukleare beredskab fremgår af nedenstående figur.

22 18

23 19 Samarbejde, ledelse og kompetence Civilforsvarsstyrelsen forestår ledelsen af atomberedskabet under ansvar over for Indenrigsministeriet. Civilforsvarsstyrelsen varetager ansvaret for den operative og den koordinerende ledelse. Ved aktivering af beredskabet etableres en central beredskabsledelse, der udover Civilforsvarsstyrelsen består af repræsentanter fra Rigspolitichefen, Forsvarskommandoen, Sundhedsstyrelsen (Statens Institut for Strålehygiejne) samt Danmarks Meterologiske Institut. Der knyttes endvidere journalistiske medarbejdere fra Danmarks Radios Nyheds- og aktualitetsafdeling og Ritzaus Bureau til beredskabsledelsen. Den centrale beredskabsledelse er i hovedsagen besluttende og koordinerende med hensyn til, at varsling og gennemførelse af de eventuelt nødvendige og tilstrækkelige beskyttelses- og kontrolforanstaltninger iværksættes rettidigt og på hensigtsmæssig måde. Beredskabsledelsen varetager endvidere informationsvirksomheden over for befolkningen samt danske og udenlandske myndigheder. Til daglig overvågning af dansk område mod radioaktiv forurening har Civilforsvarsstyrelsen etableret et permanent målesystem med 11 målestationer, jævnt fordelt over hele landet. Måleresultaterne rapporteres automatisk én gang i timen til Forskningscenter Risø, hvor de databehandles. Alarm meddeles gennem politiets radiotjeneste til Civilforsvarsstyrelsens vagthavende beredskabsleder. På baggrund af en bedømmelse af situationen iværksætter vagthavende beredskabsleder et af følgende beredskabstrin: - informationsberedskab (laveste trin) - stabsberedskab (mellemste trin) - havariberedskab (højeste trin)

24 20 Når beredskabet er etableret, gennemfører civilforsvarskorpset på døgnbasis målinger af den aktuelle ioniserende stråling. Det kommunale civilforsvar kan efter aftale udføre lokale strålingsmålinger. Forsvaret foretager luftbårne strålingsmålinger med helikoptere fra SAR-beredskabet (Search and Rescue). Søværnets Operative Kommando formidler meddelelser og advarsler til skibsfarten via Lyngby Radio og foretager regulering af skibstrafikken i danske farvande. Statens Institut for Strålehygiejne og Forskningscenter Risø gennemfører kontrolmålinger af den ioniserende stråling Danmarks Meteorologiske Institut leverer løbende oplysninger om vejrforholdene og foretager beregninger til belysning af udbredelsen af det radioaktive udslip. Den centrale beredskabsledelse har ansvaret for at iværksætte beskyttelsesforanstaltningen "gå inden døre" - eventuelt derefter evakuering. Beslutningen træffes på baggrund af danske og udenlandske måleresultater og meteorologiske forhold. Politiet gennemfører varslingen af befolkningen med civilforsvarets stationære sirener og egne mobile højtalervogne samtidig med, at Danmarks Radio udsender information og vejledninger. Politiet har ansvaret for - på ordre fra den centrale beredskabsledelse - at gennemføre evakuering og adgangsbegrænsning. Det kommunale civilforsvar har ansvaret for indkvartering og forplejning af evakuenter. Ressourcer Som det fremgår af ovenstående gennemgang er det nukleare beredskab i princippet en overbygning på de øvrige beredskaber. Når beredskabet aktiveres, etablerer den centrale beredskabsledelse sig. Hvis det skønnes nødvendigt, planlægges det regionale beredskab etableret i civilforsvarets regionskommandocentraler.

25 21 Materiel Civilforsvarskorpsets 6 udrykningspligtige kolonner kan udsende op til 60 sporehold. Heraf kan ca. halvdelen udsendes umiddelbart, dvs. inden for 5 minutter. Ved de kommunale civilforsvar er der i alt udlagt 850 A- forureningsmålere. Der er endvidere placeret dosimetre på 20 politistationer. Uddannelse Civilforsvarsstyrelsens vagthavende beredskabsleder er enten teknisk specialist i nukleare forhold fra Tilsynet med Nukleare Anlæg, som er placeret i Civilforsvarsstyrelsen, eller en operativt erfaren kolonnechef i Civilforsvarsstyrelsen med specialviden om nukleare beredskabers etablering og funktion. Alle værnepligtige i civilforsvaret deltager i et AC-grundkursus af 8 timers varighed og et udvidet kursus af 16 timers varighed. Desuden gennemgår alle, der udtages til delingsførere, et specialkursus på 60 timer, hvori indgår AC-tjeneste (AC = viden om (A) Atom og (C) kemiske våben). De faste befalingsmænd gennemgår et instruktørkursus i ACtjeneste på 14 dage med henblik på at kunne undervise værnepligtige. Derefter gennemgår de et AC-officerskursus af 3 ugers varighed og sluttelig indgår AC-tjeneste i indsatslederkursus som såvel befalingsmænd i brandvæsenet, som civilforsvarskorpset deltager i.

26 22 HAVFORURENINGSBEREDSKABET. Opgaver Formålet med havforureningsberedskabet er at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af havterritoriet. Alarmering I tilfælde af havforurening kontaktes vagthavende i Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen sørger via Søværnets Operative Kommando (SOK) for alarmering af andre berørte myndigheder. Myndigheder Havforureningsberedskabet udføres i henhold til loven om beskyttelse af havmiljøet af: - Miljøstyrelsen - Forsvaret - Civilforsvarskorpset og - Andre myndigheder som Miljøstyrelsen bemyndiger dertil (bl.a. kommuner og amtskommuner). Samarbejde, ledelse og kompetence Miljøstyrelsen forestår den tekniske ledelse af indsatsen og træffer beslutning om, hvorvidt en bekæmpelsesaktion skal iværksættes og hvilke bekæmpelsesmetoder, der skal anvendes. På vegne af Miljøstyrelsen kan SOK varetage den koordinerende ledelse af indsatsen, dvs. modtage og videresende information til de involverede myndigheder og rekvirere fornøden assistance. Det er Miljøstyrelsens vagthavende, der træffer beslutning om behovet for assistance, mens alarmeringen foretages af SOK.

27 23 Ved forureningsbekæmpelse på det åbne hav kan assistance rekvireres hos Søværnet, Farvandsvæsnet, Fiskeriministeriet m.v., mens forureningsbekæmpelse i kystnære områder - hvor skibe ikke kan indsættes - normalt foretages af Civilforsvarskorpset. Forureningsbekæmpelsen på strande og i havne er normalt et kommunalt anliggende. Ressourcer Personale Miljøstyrelsen (søværnet). Miljøstyrelsens skibe og andet materiel bemandes af personel fra søværnet med op til 56 mand. CF-korpset CF-korpsets standardudrykninger ved olie- og kemikalieudslip består af 2 befalingsmand og 12 menige. I princippet kan hver af CF-korpsets udrykningspligtige kaserner stille med ca. 130 mand til at forestå forureningsbekæmpelse. Materiel Miljøstyrelsens materiel består af: - 7 specialfartøjer - 5 arbejdsfartøjer - 3 ikke selvfremdrevne oliepramme - bekæmpelsesmateriel (flydespærringer, olieoptagere m.v.) samt - beskyttelses- og sporemateriel.

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

ammunition, sprængstoffer og gasser

ammunition, sprængstoffer og gasser ISBN nr.: 87-91106-26-5 Vare nr.:16 20 34 2. udgave 2. oplag, 2006 Tryk: PrintDivision Layout: Søren Sørensen s Tegnestue Branchevejledning i sikker håndtering af ammunition, sprængstoffer og gasser 1

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Indhold af beredskabsplan

Indhold af beredskabsplan BEREDSKABSPLAN Indhold af beredskabsplan 1. Kort om beredskabsplaner. s. 2 2. Generel ansvarsfordeling. s. 2 3. Generel handling i beredskabssituationer. s. 3 4. splan ved akut forurening af kildeplads.

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden

Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden Beredskabsplan 2014 Beredskabsplan Foreningen Fantasiverden Dokumentet indeholder de retningslinjer der skal følges, i forbindelse med opstående ulykker, tilskadekomst, kriser eller under kriselignende

Læs mere

Beredskabschefens beretning

Beredskabschefens beretning Foto: Fotogruppen Tønder Brandvæsen Tønder Brandvæsen ÅRSBERETNING 2010 Beredskabschefens beretning Hermed den første udgave af Tønder Brandvæsens beretning for 2010. Det er meningen, at beretningen skal

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved ulykker på Marselisborg Lystbådehavn Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Udarbejdet af Miljø- og Sikkerhedsudvalget, Marselisborg

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Almindelig hjælp til politiet, LPU 1, 1033 Lovpligtig uddannelse, modul 1, 1000 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Formålet med uddannelsen er, at kursisten som enkeltmand

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg

Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationer til den overordnede beredskabsplan fra: Vissenbjerg-Bred Vandværk Glasvænget 26 5492 Vissenbjerg Informationerne er udarbejdet d.01/03/2009 og sidst revideret d.14/05/2014 Informationerne

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen:

Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Repetitionsspørgsmål inden start på Holdlederuddannelsen: Nedenstående spørgsmål er udarbejdet med henblik på at kommende deltagere på Holdlederuddannelsen har mulighed for at teste viden og fagligt niveau

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel

Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Fuldtidsbrandvæsenet i Danmark med Københavns Brandvæsen som eksempel Af: Overingeniør Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF og Kulturchef Frederik Madsen, Falck 5. juni 2012 Introduktion til brandvæsnet i Danmark

Læs mere

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted:

Orienteringssamtale (samtaleskema) Andet sted: HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST 410-100 Orienteringssamtale (samtaleskema) Navn: Samtale afholdt den / 20 Adresse på ansøgning kontrolleret med sundhedskort. På ansøgers: Bopæl Andet sted: Du har søgt optagelse

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Beredskabsplan for xx vandværk

Beredskabsplan for xx vandværk Beredskabsplan for xx vandværk Planen omfatter følgende kapitler: 1. Vurdering af krisen/forureningen 2. Hedensted Kommunes beredskab 3. Ekstern telefonliste 4. Intern telefonliste 5. Alarmering udover

Læs mere

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både

Beredskabsplan. for indsats ved uheld på Ry Marina. Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Beredskabsplan for indsats ved uheld på Ry Marina Ved brand, drukneulykker, personskader, forureningsulykker og synkende både Indhold: 1. Formål 2. Alarmering 3. Brand 4. Drukneulykker 5. Personskader

Læs mere

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål...

Beredskabsplan. Fjerritslev Vand a.m.b.a. 9690 Fjerritslev. www.fjerritslevvand.dk. Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... Beredskabsplan Fjerritslev Vand a.m.b.a. www.fjerritslevvand.dk Indholdsfortegnelse Fjerritslev Vand... 1. Indledning... 1.1 Formål... 1.2 Lovgrundlag... 2. Forsyningsområde... 2.1 Nødforsyning... Muligheder

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV

Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV Beredskabsplan for Påbegyndte Livsfarlige Og Voldelige handlinger PLOV I henhold til Lov om elevers og studerendes Undervisningsmiljø er danske institutioner i dag bl.a. med baggrund i de tragiske skoleskyderier

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en kommune

Statsforvaltningens brev til en kommune Statsforvaltningens brev til en kommune 03-09- 2010 Esbjerg Kommune har den 16. august 2010 søgt statsforvaltningen om dispensation fra reglerne om offentligt udbud vedrørende salg af del af ejendommen

Læs mere

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv.

Ad pkt. 2.2. Den anvendte lokale blanket/rapport, alternativer til detentionsanbringelse, statistik mv. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 9. november 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen i Tårnby. I rapporten anmodede jeg om udtalelser mv. vedrørende nærmere angivne

Læs mere

Beredskabsplan. Milnersvej 48

Beredskabsplan. Milnersvej 48 Beredskabsplan Milnersvej 48 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab Forsvarsministeriet og dets myndigheders evaluering af indsatsen i forbindelse med tsunamikatastrofen i Sydøstasien i perioden fra den 26. december 2004 til den 10. januar 2005. Forsvarsministeriets første

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S

BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBY VANDVÆRK I/S 2014 2 BEREDSKABSPLAN FOR RØRBY-ÅRBYS VANDVÆRK I/S Planlægningsgrundlag for beredskabsplanen: Beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992. Lov om vandforsyning,

Læs mere

Sundhedsberedskabet i Grønland

Sundhedsberedskabet i Grønland Sundhedsberedskabet i Grønland ved afdelingschef, Direktoratet for Sundhed Disposition 1) Lidt fakta om Grønland. 2) Beredskabskommissionen 3) Sundhedsberedskabet. 4) Centrale katastrofeledelse. 5) SAR

Læs mere

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje Jeg glæder mig rigtig meget til nu at komme i praktik og bruge de værktøjer, vi har fået og ikke mindst til at få lov at styre nogle operative indsatser. Læs mere om uddannelsen på www.brs.dk Katastrofeberedskabet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL

BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL BETÆNKNING OM UDDANNELSE AF BRAND- VÆSENERNES PERSONEL Afgivet af det af justitsministeriet den 4. april 1963 nedsatte udvalg. BETÆNKNING NR. 356 1964 Ju OO-64-bet INDHOLD. Indledning.. 1 Afsnit 1. Brandvæsenets

Læs mere

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015

Beredskabsplan for. Solbjerg Vandværk 2015 Beredskabsplan for Solbjerg Vandværk 2015 1 Beredskabsplan for Solbjerg vandværk...4 Telefonliste...5 Kontaktperson...5 Alarmcentral/Beredskab...5 Blå blink/vagthavende...5 Politi...5 Kalundborg kommune...5

Læs mere

SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst

SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst SIKKERHEDSRAPPORT Oil Storage ApS Gasværksvej 49, 9220 Aalborg Øst Version: 2. af 23 den november 2011 Udarbejdet: Christoffer Kold Mortensen, Skanda A/S Kontrolleret: Asbjørn Karlsson, Samtank A/S Godkendt:

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4

Beredskabsplan. Peder Oxes Alle 4 Beredskabsplan Peder Oxes Alle 4 INSTRUKS VED BRAND Alarmér 1. Tryk på et af de røde brandtryk på væggen. Brandtrykket er et internt varslingsanlæg og brandvæsnet alarmeres ikke direkte. 2. Ring til alarmcentralen

Læs mere

Beredskabsplan, brand og evakuering

Beredskabsplan, brand og evakuering Beredskabsplan, brand og evakuering Plejeboligerne Bronzealdervej September 2011 Side 1 Forord Denne delplan er gældende for plejeboligerne på Bronzealdervej og indgår som en del af Odder kommunes samlede

Læs mere

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation

Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Syddansk Universitet Beredskabsplan for Institut for Sprog og Kommunikation Indholdsfortegnelse Intro... 2 1. I tilfælde af brand... 3 2. I tilfælde

Læs mere

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE

RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE RISIKOBASERET DIMENSIONERING AF BRAND- OG REDNINGSBEREDSKABET INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 2 1.1 Om rapporten...2 2 Sammenfatning og konklusion... 4 3 Risikoanalyse... 7 3.1

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling

Falck Kursus Giv dine medarbejdere mulighed for individuel udvikling Vil du vide mere? Ring til Falck på telefon 7010 2031-2 Falck Erhverv, Trindsøvej 4-10, 8000 Århus C, E-mail: erhverv@falck.dk www.falck.dk/erhverv www.prinfodjurs.dk Tel. +45 86 48 36 33 Falck Kursus

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Introduktionsuddannelse

Introduktionsuddannelse Introduktionsuddannelse Beredskabsstyrelsen Hedehusene 1. Beredskabsstyrelsen organisation og opgave 2. Den Frivillige Indsatsstyrke 3. Uniformsbestemmelser 4. Special- og funktionsenheder 5. Fysisk træning

Læs mere

Nedenstående er lektionsplanen for uddannelsen TRAFFIC OFFICIAL.

Nedenstående er lektionsplanen for uddannelsen TRAFFIC OFFICIAL. Nedenstående er lektionsplanen for uddannelsen TRAFFIC OFFICIAL. OBS! Der vil hele tiden blive tilføjet nye informationer til uddannelsen så som sted, tid etc. - se løbende her på siden. Lektions nummer

Læs mere

BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010

BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010 BEREDSKABSPLAN FOR VUC ÅRHUS 2010 Indhold 1. Formål og distribution... 2 2. Oversigt over opsamlingssted ved evakuering og placering af udrykningskøretøjer... 3 3. Alarmering/livstruende Instruks Generel...

Læs mere

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK

Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Værd at vide om mobiltelefoni til søs KOMMUNIKATION & STEDBESTEMMELSE TIL SØS WWW.SOESPORT.DK Formål Formålet med denne brochure er at beskrive mobiltelefonens muligheder og begrænsninger ved anvendelse

Læs mere

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER. Redegørelse for overvejelser og forslag vedr. udlevering og opbevaring af våben og ammunition til hjemmeværnsmedlemmer. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN 4. februar 2002 REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE

Læs mere

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Bilag 2: Evakueringsplan Område SYD Dato: april 2009 Revideret: Juli 2012 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Toftevang Plejecenter, Silkeborgvej

Læs mere

Optioner til serviceniveau

Optioner til serviceniveau I forbindelse med udarbejdelse af supplerende materiale til beskrivelse af konsekvenserne ved model A, er eventuelle alternative besparelsesmuligheder, som kan medvirke til at modificere modellen afdækket

Læs mere

Rednings- beredskabsplan

Rednings- beredskabsplan Rednings- beredskabsplan Hedensted Kommune 2013 Forord... 3 Beredskabsplanens opbygning... 4 1. Indledning... 5 1.1. Formål... 5 1.2 Opgaver... 5 1.3. Ansvar... 5 1.4. Gyldighedsområde... 5 1.5. Generelle

Læs mere

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad?

Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? Arbejdernes Byggeforening Bygningsbrand - hvem gør hvad? NÅR DET BRÆNDER: GØR FØLGENDE I NÆVNTE RÆKKEFØLGE: 1. Sørg omgående for at tilkalde hjælp. Ring 112. Tilkendegiv klart adressen hvor det brænder,

Læs mere

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge:

Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: Brand- og alarmeringsinstruks Hvad gør man hvis det brænder? Personalets opgaver i tilfælde af brand, nævnt i prioriteret rækkefølge: 1. Evakuer 2. Alarmer på 112 3. Bekæmp branden 4. Underret Bygningsafdelingen

Læs mere

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen.

Det er den enkelte skole/institution, der har ansvaret for udarbejdelsen af sikkerhedsinstruksen. Retningslinjer for skoler og institutioner under Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i Københavns Kommune ifm. de nye sejladsregler fra Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen har den 1. oktober 2012 udsendt

Læs mere

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET

Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Orientering om uddannelsen til Automatiktekniker og Elektronikfagtekniker i SØVÆRNET Generelt om tjenesten. Den tekniske udvikling i verden står ikke stille, vi er faktisk i en rivende udvikling. Ofte

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen

Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015. Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan Område Nord Dato: Juni 2009 Revideret: Febr. 2015 Ansvarlig for ajourføring af evakueringsplanen: Lokallederen / Distriktslederen Evakueringsplan for: Malmhøj, Malmhøj 1, Vinderslev, 8620

Læs mere

Rådet for Større Badesikkerhed. Revideret oplag Udsendt marts 2014

Rådet for Større Badesikkerhed. Revideret oplag Udsendt marts 2014 Rådet for Større Badesikkerhed Revideret oplag Udsendt marts 2014 Rådet for Større Badesikkerhed er en almennyttig og humanitær organisation Rådets for Større Badesikkerheds overordnede vision er at det

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation? Får du nok ud

Læs mere

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK

MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer for Sorø Akademis Skole Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? 16 kajakker, 12 kanoer og 2 robåde 1. Identifikation af rederen Skriv navn

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07

RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)

Læs mere

Betænkning. civilforsvar og brandvæsen m. v.

Betænkning. civilforsvar og brandvæsen m. v. Betænkning om civilforsvar og brandvæsen m. v. Afgivet af det af indenrigsministeriet den 29. september 1977 nedsatte udvalg BETÆNKNING NR. 860 KØBENHAVN 1979 trykt på genbrugspapir ISBN 87-503-2815-8

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Bekendtgørelse af beredskabsloven

Bekendtgørelse af beredskabsloven LBK nr 137 af 01/03/2004 Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 293 af 30.

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB

RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB FREDERIKSSUND-HALSNÆS BRAND- & REDNINGSBEREDSKAB RESSOURCEKATALOG DET SUPPLERENDE FRIVILLIGE BEREDSKAB Opslagsværk over opgaver der kan der hentes støtte til, samt materiel, køretøjer og personel der kan rekvireres, fra Frederikssund-Halsnæs Brand- og

Læs mere

BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave

BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB. - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. 2. udgave BILAG TIL HÅNDBOG OM SUNDHEDSBEREDSKAB - en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning 2007 2. udgave Bilag til Håndbog om sundhedsberedskab - en vejledning om sundhedsberedskabsplanlægning Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Beredskabsplan for XXXX Vandværk

Beredskabsplan for XXXX Vandværk Beredskabsplan for XXXX Vandværk Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en beredskabsplan? 2. Hvordan sker alarmeringen? 3. Telefonlister vandværkets bestyrelse, driftspersonale, håndværkere, materiel 4. Telefonliste

Læs mere

Første MFP-flotille er nu operativ

Første MFP-flotille er nu operativ jemmeværnet - Første MFP-flotille er nu operativ af 5 21-08-2014 14:50 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Første MFP-flotille er nu operativ Første MFP-flotille er nu

Læs mere

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende:

Ad punkt 2.2. Jeg skal herefter meddele følgende: FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 10. april 2001 afgav jeg en opfølgningsrapport (nr. 1) om min inspektion den 21. marts 2000 af detentionen i Roskilde. I rapporten bad jeg Politimesteren i Roskilde og Justitsministeriet

Læs mere