Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006"

Transkript

1 Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 2006 Kom og hjælp os med at lave en god sundhedspolitik deltag i borgermødet den 15. juni, lyder det fra formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Elsebeth En ny sundhedspolitik for Odder Kommune skal have opbakning fra borgerne. Derfor indkalder det nyligt nedsatte Forebyggelses- og Sundhedsudvalg til borgermøde torsdag den 15. juni kl på Odder Park Hotel. - Vi vil gerne inddrage borgerne i arbejdet med at få formuleret en ny sundhedspolitik for Odder Kommune, og vi håber at rigtig mange vil møde frem på borgermødet og deltage i diskussionen. - Jeg er sikker på, at der blandt borgerne, i foreningerne, på arbejdspladserne osv. er rigtig mange gode ideer til hvad en sundhedspolitik kan indeholde, siger formanden for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget, Elsebeth Oplæg og cafédebat Borgermødet falder to dele. Første del består af korte foredrag fra to eksperter på sundhedsområdet, som deltagerne kan lade sig inspirere af i den efterfølgende debat, der er planlagt som cafédebat, altså hvor deltagerne spredes ud på mange mindre borde. De to foredragsholdere er Finn Breinholt Larsen fra Afdelingen for sundhedsfremme i Århus Amt og Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Finn Breinholts indlæg har fået titlen "Hvordan får Odder Kommune en sundhedspolitik, der virker? - Fra sundhedspolitik til bedre folkesundhed, og Kjeld Møller Pedersen vil tale om Kommunernes sundhedspolitiske rolle efter kommunalreformen. Oplæggene handler om, hvad der virker, hvad der kan betale sig og vil indeholde konkrete eksempler på hvordan man kan gribe de nye opgave an. Foreninger og organisationer inviteres Alle kan deltage i borgermødet. Odder Kommune vil dog særskilt invitere repræsentanter fra en række relevante foreninger og organisationer, fx patientforeninger, idrætsforeninger m.fl. Byrådsmedlemmerne deltager også i borgermødet. - Jeg glæder mig personligt til at høre om vellykkede projekter på arbejdspladser og institutioner og i det hele taget få serveret et hav af friske ideer, som vi politikere kan arbejde videre med, siger Elsebeth Trin 2 på vejen mod en sundhedspolitik Borgermødet skal ses som Trin 2 i byrådets bestræbelser på at få formuleret en sundhedspolitik Det første trin var et temamøde, som byrådet holdt mandag den 8. maj i Pakhuset, hvor politikerne havde mulighed for selv at pejle sig lidt ind på hvad sundhed er, og hvordan kommunen kan spille en aktiv rolle mht. forebyggelse og sundhed. De ideer og tanker, der kommer på bordet på borgermødet, vil indgå i Forebyggelsesog Sundhedsudvalgets videre arbejde med at formulere et udkast til sundhedspolitik, som senere skal vedtages i byrådet. Maj Borgermøde om sundhedspolitik torsdag den 15. juni 1 Sundhed koster penge 2 Nul huller i skolebørnenes tænder 3 Vi er forberedt til mere genoptræning 4 Her er de nye opgaver 4-5 Det bliver et langt sejt træk 5 Byrådet skal vedtage sundhedspolitik 6 Hvad er sundhed? Hvad er forebyggelse? Sundhed koster penge Kommunerne skal betale for borgernes sygehusindlæggelser En af virkningerne af kommunalreformen er, at amterne nedlægges. Ansvaret for sygehusene overgår til regionerne. En anden konsekvens af reformen er, at kommunerne skal være med til at betale for driften af regionens sygehuse. Sammenlagt skal kommunerne betale 20 % af de nye regioners sundhedsudgifter. Fremover skal Odder Kommune betale 1000 kr. om året pr. indbygger til Region Midtjylland. Dette kaldes grundbidraget, og med de nuværende indbyggere, skal Odder Kommune betale ca. 21,4 mio. kr. i Derudover skal Odder Kommune betale for de ydelser, som kommunens borgere modtager på regionens sygehuse. I praksis betyder dette, at kommunen vil få en regning hver gang en borger bliver indlagt eller behandlet på et sygehus. En sygehusindlæggelse koster fx 4000 kr. uanset hvor længe borgeren er indlagt, og uanset hvilke opera- Fortsættes næste side Tema: Sundhed Denne udgave af Kommune Nyt handler om forebyggelse og sundhed, og er tænkt som et oplæg til borgermødet den 15. juni. Hel eller delvis gengivelse af indlæg i Kommune-Nyt er tilladt med tydelig kildegengivelse Odder Kommune

2 Nul huller i skolebørnenes tænder Næsten hver tredje elev i Odder Kommune har aldrig haft huller i deres blivende tænder, når de går ud af skolen. Flere og flere elever i Odder Kommune forlader skolen uden nogensinde at have haft huller i de blivende tænder. For nogle år siden var det omkring hver femte elev, der aldrig var blevet boret hos tandplejen. Nu er det tæt på at være hver tredje, der som årig kan forlade Folkeskolen med et bredt smil og sige: Nul huller! Nu på landsgennemsnittet - Især de seneste to år er det gået rigtig meget fremad med tandsundheden hos de 17-årige. Efter at tandplejen i Odder i nogle år lå et godt stykke under landsgennemsnittet, så ligger vi nu på et niveau, der svarer til landsgennemsnittet, siger Marit Jøssing, lederen af Odder Kommunale Tandpleje. - Forklaringen på de gode resultater er dels, at alle børn Marit Jøssing: Tandsundheden bliver stadig bedre blandt skolebørnene i Odder Kommune. i dag bruger tandpasta med fluor, dels en høj bevidsthed om mundhygiejne, og endelig at den kommunale tandpleje har oparbejdet nogle gode metoder til at finde og standse caries-angreb på et meget tidligt stadie. - Vi lærer børnene at holde tænderne rene, og vi pensler med fluor. Begyndende afkalkning af tændernes tyggeflader kan vi standse med en forsegling. 61% af de nye skolebørn har ingen huller Tandpleje handler til vis grad om at afhjælpe allerede opståede skader, men som det fremgår, lykkes det at holde flere og flere børn fuldstændig fri for cariesangreb. - Vi, som arbejder i tandplejen, bygger videre på det forebyggende arbejde, som for alvor blev indledt omkring Dengang havde næsten alle børn huller i tænderne, når de begyndte i skolen. I dag møder 61 % af de nye skolebørn op uden huller! Marit Jøssing kan med flere tal dokumentere, at tandsundheden bliver stadig bedre: I 1999 og 2000 var en 17-årig, som forlod skolen, i gennemsnit blevet behandlet for 6,6 huller. Tallene for 2004 og 2005 var faldet til under 4,5 huller. Forældrene bliver inddraget - Det er en vigtig inspiration for os, at vi kan måle vores resultater. Derfor har vi hele tiden fokus på en aktiv forebyggende indsats. Tidligere bestod den i høj grad af undervisning af børn i større grupper, men i den senere tid har den bevæget sig i retning af en mere individuel vejledning, hvor børnenes forældre bliver inddraget. Vi forventer os rigtig gode resultater af denne forebyggelsesindsats, slutter Marit Jøssing. Antallet af unge, der forlader Folkeskolen uden at have haft huller i tænderne stiger og stiger. Antallet af tænder, der bliver behandlet, falder og falder. Sundhed koster penge (fortsat fra forsiden) tioner eller behandlinger den pågældende gennemgår. For andre ydelser, fx lægebesøg, genoptræning på sygehus, ambulante behandlinger mv., skal kommunen betale pr. ydelse, dog med et loft over udgiftens størrelse. Fx koster fjernelse af polypper 8200 kr., men kommunens andel er sat til max kr. Et besøg hos læge eller speciallæge koster kommunen hhv. 10 og 30 pct. af grundhonoraret. Disse penge er udelukkende et mellemværende mellem kommunerne og regionen. Borgere, der skal indlægges eller behandles, skal altså ikke have pungen op af lommen. Regeringen har indført denne betaling for at tilskynde kommunerne til at lave forebyggende arbejde, så sygehusindlæggelser/behandlinger kan undgås eller udskydes. 2. Maj 2006 Kommune-Nyt

3 Vi er forberedt til mere genoptræning Odder Kommunes genoptræningscenter har 12 års ekspertise på genoptræningsområdet. Selv om Odder Kommune fra nytår overtager ansvaret for genoptræning af patienter, der er udskrevet fra sygehuse, er det ikke en opgave, som kommunen er uforberedt på. I 12 år har kommunen nemlig haft et genoptræningscenter, der i alle årene har haft til huse på Odder kommunes Sundhedscenter i Ørting. Odder har reelt været foregangskommune på genoptræningsområdet, idet mange kommuner har kopieret Odder Kommunes måde at opbygge et center på. Døgnpladser og ambulant behandling Genoptræningscentret i Ørting har plads til seks brugere på døgnbasis, og derudover fungerer centret som ambulant genoptræningscenter med i snit brugere om ugen. Der trænes dels i lokalerne i Ørting, dels i borgerens hjem, afhængig af behovet. De ansatte arbejder i tværfaglige teams ud fra en helhedsorienteret behandlingsfilosofi. Udgangspunktet for genoptræningen er brugernes daglige gøremål. Denne træning suppleres med intensiv træning i træningslokalet, hvor der er motionscykler, små trampoliner, ribber og barrer og mange andre maskiner Her er de nye opgaver Her er en oversigt over de opgaver på sundhedsområdet, som Odder Kommune overtager pr. 1. januar 2007: Genoptræning efter indlæggelse - ambulant genoptræning af sygehuspatienter, der har været behandlet/indlagt for bl.a. skader eller brud, visse rygpatienter, visse lungemedicinske patienter, patienter med knogleskørhed m.fl (Kommunen overtager genoptræning af ukomplicerede tilfælde, mens genoptræning i mere specielle tilfælde foregår på sygehusene dog for kommunens regning) Forebyggelse og sundhedsfremme - borgerrettet forebyggelse (forebygge sygdom og ulykker) - patientrettet forebyggelse (rehabilitering og genoptræning) Den specialiserede tandpleje (sindslidende, udviklingshæmmede) - patienter visiteres af den kommunale tandpleje, der i hvert tilfælde beslutter, hvor behandling skal ske (kommunal, privat eller regional specialklinik) Hjælpemidler - efter servicelovens 97, 98 og 99: Briller, kontaktlinser som følge af sygdom, arm- og benproteser, høreapparater, forbrugsgoder, biler - Desuden rådgivning om hjælpemidler Behandling af alkohol- og stofmisbrug - det er endnu uafklaret, om opgaven løses af kommunen alene eller i samarbejde med andre kommuner til genoptræning af muskelstyrken. Medarbejderne tager også i svømmehallen med brugere, som kan have gavn af dét. Endelig har centret et computerrum, hvor apopleksiramte ved hjælp af særlig software kan træne genkendelse af tal og ord på skærm. Vi er godt forberedte - Vi er godt forberedte til opgaven, fordi vi gennem de seneste 12 år har oparbejdet stor ekspertise på området. Derfor vil borgerne ikke kunne mærke nogen forskel i forhold til den nuværende ordning, siger Ulla Reintoft Henriksen, leder af Odder kommunes Sundhedscenter. Læs om sundhed på OdderNettet På OdderNettet kan du læse mere om Odder Kommunes arbejde med sundhed og forebyggelse. Kommunens genoptræningscenter har hidtil mest beskæftiget sig med ældre patienter, men fremover skal genoptræningscentret også tage sig af yngre patientgrupper. - Rent træningsmæssigt kan vi sagtens klare de yngre patientgrupper. Men der vil i mange tilfælde være brug for en anderledes opfølgning end hos ældre patienter, og på det felt har vi brug for at opkvalificere vores viden, siger Ulla Reintoft Henriksen. Center flytter ind på sygehuset Kommunens genoptræningscenter flytter til efteråret fra centret i Ørting ind i helt nyistandsatte lokaler på Odder Sygehus, hvor centret bliver nærmeste nabo til amtets genoptræningsafdeling G5, som efter nytår overtages af Region Midtjylland. - Det er en flytning vi forventer os meget af. De to genoptræningsafdelinger forbliver selvstændige i hhv. regionens og kommunens regi, men der vil blive et udstrakt samarbejde, som jeg tror vil blive til gavn for både ansatte og borgerne i Odder, lyder det fra Ulla Reintoft Henriksen. Du vil bla. kunne finde information om arbejdet i det nye Forebyggelses- og sundhedsudvalg. Du kan læse den nuværende sundhedsaftale mellem Odder Kommune og Århus Amt og om arbejdet med at lave en ny sundhedsaftale med regionen. Du kan også downloade en folder, der beskriver de nuværende sundhedstilbud i Odder Kommune. Du finder informationerne ved at gå ind under Sundhed & Omsorg og finde menupunktet 'Sundhed i Odder Kommune'. Kommune-Nyt Maj

4 Det bli'r et langt, sejt træk! Arbejdet i det nye Forebyggelses- og Sundhedsudvalg giver ikke resultater nu og her. Arbejdet skal ses i et langsigtet perspektiv, siger udvalgets formand, byrådsmedlem Elsebeth En af følgerne af kommunalreformen, er at kommunerne fra 1. januar 2007 overtager ansvaret for forebyggelse og sundhed. Det betyder bl.a., at kommunerne overtager ansvaret for genoptræning af borgere, der har været indlagt på et sygehus. Et langsigtet perspektiv Odder Byråd har nedsat et Forebyggelses- og Sundhedsudvalg, som dels skal formulere kommunens fremtidige sundhedspolitik, dels komme med forslag til konkrete tiltag. - Jeg forestiller mig ikke, at vi kan lave revolutioner nu og her. Vores arbejde skal ses i et langsigtet perspektiv, siger udvalgets formand, byrådsmedlem Elsebeth Bertelsen (Soc.dem). Med afsæt i hvad Odder Kommune allerede gør i dag, skal vi kigge ind i fremtiden og finde ud af, om der er noget, vi kan gøre bedre og måske billigere. Vi skal tænke i helheder, på tværs af udvalg og organisationer. Vi skal fastlægge rammerne for en sund levevis for borgerne. Vi skal lære af andres erfaringer og gøre brug af den viden, der er til rådighed for os. Alle kommuner er jo i gang med at tænke forebyggelse, og der forskes, undersøges og analyseres som aldrig før. Eksempelvis har man i Horsens Kommune gennem en årrække arbejdet ud fra Sund By -principperne, og jeg er overbevist om, at vi kan lære af deres erfaringer, tilføjer Elsebeth Forebyggelse er diffust Opgaven med at forebygge er lidt diffus, erkender Elsebeth - Forebyggelse handler om alt fra spædbørn til meget gamle mennesker. Vi skal skelne mellem den borgerrettede forebyggelse, der har til formål at undgå at sygdomme opstår, og den patientrettede indsats, der skal medvirke til at hindre, at en sygdom Nyt udvalg er tværgående Forebyggelses- og Sundhedsudvalget skal udarbejde oplæg til byrådet om den nye sundhedspolitik. Udvalget består dels af politikere, dels af medarbejdere fra forvaltningen og dels repræsentanter for forskellige interessegrupper, som fx praktiserende læger, Ældrerådet og Folkeoplysningsudvalget. Udvalgets sammensætning: Navn Parti/Org./Institution Elsebeth Bertelsen (formand) Soc.dem Hanne Broe - Teknisk Udvalg Miljølisten Hanne Thvilum - Det sociale Udvalg Venstre Lars Grønlund - Udv. f. Underv. og Kultur Soc.dem Bente Tofte Praktiserende læger Else Marie Lerche Ældrerådet Anna Marie Christensen Folkeoplysningsudvalget Kirstine Markvorsen Ældrechef Anne Stenbæk Visitationschef Britta Kempel Arbejdsmarkedsafdelingen Ulla Reintoft Odder Sundhedscenter Marianne Sloth Sundhedsplejen Marit Jøssing Tandplejen udvikler sig yderligere, og gøre borgeren i stand til at handle aktivt. Vi ved jo godt, hvad vi bliver syge af: tobak, alkohol, overvægt og usund kost, og hvis vi skal nå resultater, skal vi motivere borgerne til at lave om på deres vaner - og hvordan gør vi bedst det? Når det kommer til stykket handler det jo om, at borgerne selv skal yde en indsats for at få et bedre liv. Ofte ændrer folk først vaner, når de er blevet ramt af en sygdom, men hvis vi kan påvirke nogle til at ændre deres vaner for at undgå at blive syge, så er vi godt på vej. Tilbud skal gøres synlige - Én af måderne, er at gøre de tilbud vi har, synlige overfor borgerne. Men det er også vigtigt, at alle de muligheder som foreningslivet tilbyder, og som er med til at gøre livet sjovere (og sundere), er lette at finde. Vi har mange muligheder for at påvirke sundheden i positiv retning på børne- og ungdomsområdet, fx ved at sætte endnu mere fokus på kost og bevægelse i daginstitutionerne og skoler. Vi kan medvirke til, at udearealerne på institutionerne er så indbydende som mulige. Én at vores ældreinstitutioner gennemførte medarbejdersamtaler gennem en gå tur i stedet for at sidde på kontoret, en fantastik god ide, synes jeg. Sådan er der sikkert rigtig mange ideer til, hvad vi konkret kan går i gang med. Udvalget vi se meget nøje på både positive og negative erfaringer, og ud fra disse skal vi tilrettelægge den fremtidige indsats - helst ude at løfte pegefingeren Elsebeth Bertelsen, formand for Forebyggelses- og Sundhedsudvalget Det sunde valg skal gøres til det lette valg Det handler i virkeligheden om at gøre det sunde valg til det lette valg, mener Elsebeth Jeg tænker her først og fremmest på sund kost, hvor vi på det lokale plan kan gøre en indsats. Det er fx let at købe chips, is og slik næsten overalt, også i vores haller, men det er straks vanskeligere, hvis man vil købe lidt frugt og grønt - det hænger jo ikke sammen. - Sundhed er også tilgængelig i mere fysisk forstand. Vi har en smuk natur, og der er allehånde muligheder for at bruge skove og stier, i landskabet til noget fornuftigt. Det skal være nemt at finde de gode stier og vandreruter - fx. hjertestien i Odder. Vi skal tænke flere cykelstier ind i vores planlægning, og i det hele taget gøre det lettere at vælge bevægelse frem for inaktivitet. Men igen er det udgangspunktet, at borgerne selv skal gøre en indsats. På et mere overordnet plan, kunne jeg ønske mig, at de sunde varer også var billigere varer. 4. Maj 2006 Kommune-Nyt

5 Sundhedsprofil Et af problemerne i det fremtidige forebyggelsesarbejde er, at regeringen ikke har givet kommunerne en pose penge til at løse opgaven. Kommunerne skal altså forebygge med de midler, man allerede har. Det er en dark horse i kommunalreformen, at kommunerne fra 1. januar skal betale en afgift til regionen, når en borger bliver indlagt på et sygehus. Her er det en naturlig motivation for kommunerne at forebygge i en grad, så deres indbyggere ikke skal indlægges så ofte, og især arbejde for at undgå genindlæggelser. Det handler om at finde bedre og billigere løsninger, så alle får glæde af det. - Derfor skal vi med afsæt i den viden vi allerede har, og med den viden vi får fra sundhedsprofilen i slutningen af året få skabt os et billede af, hvilke særlige sygdomme vi kan sætte ind imod. Inddrage borgerne Elsebeth Bertelsen tilføjer, at hun forestiller sig, at Forebyggelses- og sundhedsudvalget efter behov kan inddrage andre grupper end dem, der allerede sidder i udvalget. - Der foregår fx et vigtigt forebyggelsesarbejde i idrætsforeningerne, som vi kan lære noget af, og måske udvikle. Men også arbejdspladserne i kommunen har en stor rolle at spille. Hvordan håndterer man alkohol, røg og kost de enkelte steder? Hvilke rammer giver man sine medarbejdere for at leve et sundt liv og for at begrænse sygefravær? Det skal vi selvfølgelig drøfte med arbejdsmarkedets parter. En af opgaverne for udvalget bliver at formulere en vision for sundheds- og forebyggelsesarbejdet i Odder Kommune. I den forbindelse vil borgermødet den 15. juni fungere som afsæt for formuleringen af en sundhedspolitik for Odder Kommune, siger Elsebeth Byrådet skal vedtage en sundhedspolitik De nye opgaver handler især om forebyggelse og genoptræning. Derfor skal politikerne have formuleret en ny sundhedspolitik for Odder Kommune. Arbejdet er godt i gang. Hvad kan Odder Kommune gøre for at give borgerne et sundere liv.? Hvordan tilrettelægger vi en fornuftig forebyggelse? Og hvad er forebyggelse i det hele taget? Disse store spørgsmål skal byrådet forsøge at give svar på i det arbejde, der nu er indledt med at formulere kommunens nye sundhedspolitik. Cafémøde om sundhed Arbejdet gik reelt i gang ved et temamøde mandag den 8. maj. Her mødtes byrådspolitikerne i Café Pakhuset, hvor de i små grupper arbejdede sig hen i retning af at give nogle foreløbige bud på fremtidens sundhedsarbejde. Debatten i grupperne viste, at politikerne meget er indstillet på at ville tænke på tværs. Tænk sundhed ind i planlægningen lød et udsagn. Vi skal tænke i helheder, på tværs i kommunen, lød et andet, mens der også blev udtrykt stor vilje til samarbejde med praktiserende læger og frivillige sociale organisationer og patientforeninger. Flere pegede på vigtigheden af at arbejde med målrettet forebyggelse blandt børn, hvilket stemmer godt overens med de holdninger, politikerne gav udtryk for på et seminar i marts måned, hvor de bl.a. pegede på begrebet kvalitet for byrådets fremtidige arbejde. Kvalitet i børnelivet hedder et af de fokusområder, som politikerne gerne vil arbejde med. Dette fokusområde skal også omhandle sundhed. Institutioner og skole osv. skal på banen, lød et af udsagnene. Næste skridt: Et borgermøde Det næste skridt i retning af at formulere en sundhedspolitik er en aktiv inddragelse af Politikere i koncentreret diskussion om de nye sundshedsopgaver. borgerne. Det sker på et borgermøde torsdag den 15. juni på Odder Parkhotel. Her vil borgerne få mulighed for at komme med deres bud på de samme spørgsmål, som politikerne har arbejdet med. Derefter går det nyligt nedsatte Forebyggelses- og Sundhedsudvalg i gang med at formulere sundhedspolitikken, som senere skal vedtages i byrådet. Kommune-Nyt Maj

6 Hvad er sundhed? Sundhed er glæden ved og lysten til at leve og evnen til at kunne håndtere hverdagslivets mangfoldige udfordringer og situationer. Sundhed er altså mere end fravær af sygdom og livsstilsproblemer. Med andre ord er der forskel på at være rask og at være sund. Sundhed er at have en oplevelse af sammenhæng i tilværelsen, dvs. en følelse af begribelighed (verden er ordnet, sammenhængende og til at forstå), håndterbarhed (handlekraft og de nødvendige ressourcer hertil) og meningsfuldhed (livets problemer og udfordringer er værd at investere energi i for den enkelte). Sundhed fremmes gennem måden, man lever på. Hvad er forebyggelse? Forebyggelse er tiltag og aktiviteter, der søger at forhindre at sygdomme, ulykker og psykosociale problemer opstår og udvikles. Med andre ord handler forebyggelse om at minimere risici, hindre risikoadfærd og hæmme risikofaktorer. Forebyggelse kan deles op i borgerrettet forebyggelse og patientrettet forebyggelse. Borgerrettet forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. Patientrettet forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at hindre komplikationer og tilbagefald. Hvad er sundhedsfremme? Sundhedsfremme er tiltag og aktiviteter, der fremmer den enkeltes sundhed. Sundhedsfremme har fokus på hvad der holder folk raske, frem for hvad der gør dem syge. Der er fokus på at give muligheder og ressourcer. Sundhedsfremme er dermed tiltag der øger folks oplevelse af sammenhæng i tilværelsen. Sundhedsfremme foregår ikke kun i sundhedssektoren, men i høj grad også indenfor børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet, socialområdet samt teknik- og miljøområdet. Endvidere kan sundhedsfremme foregå i såvel professionelle rammer som blandt borgerne. Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfremme og forebyggelse er to forskellige ting, med en indbyrdes sammenhæng. Forebyggelse handler om at undgå uønskværdige tilstande og sundhedsfremme handler om at opnå ønskværdige tilstande. Forebyggelse handler om at minimere risici, sundhedsfremme om at give muligheder og ressourcer. Når man arbejder forebyggende, er det altså vigtigt også at arbejde sundhedsfremmende. Hvad er rehabilitering? Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Dvs. i rehabilitering indgår elementer af såvel forebyggelse som sundhedsfremme. Kilder til definitionerne: Jensen, Torben K. & Tommy J. Johnsen, 2001: Sundhedsfremme i teori og praksis. Rehabiliteringsforum, Danmark & Marselisborgcentret, 2004: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet rehabilitering i Danmark. Sundhedsstyrelsen, 2005a: Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, 2005b: Sundhed i Kommunen nye opgaver og muligheder. Nyhedsbrev for ansatte i Odder Kommune Redaktion: Roald Kramer Tlf Maj 2006 Kommune-Nyt

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet R A P P O R T Strategi for sundhedsfremme og forebyggelsesområdet SUNDHEDSCENTER VEST MAJ 2013 S t r a t e g i f o r s u n d h e d s f r e m m e o g f o r e b y g g e l s e S i d e 2 I N D H O L D S F

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 14. januar 2008 Lokale: Mødelokale 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: 13.15-14.45 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/66 Institutionsbesøg...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune

Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Foreløbig skitse af indhold i et Center for Sundhed i Svendborg Kommune Baggrund Forventningerne og behovene for kommunale tilbud der kan styrke borgerens evne til at håndtere egen sundhed er steget de

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab

Handicappolitik 2013-16. Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab Handicappolitik 2013-16 Politik om lige rettigheder, fællesskab og medborgerskab 1 Indhold Forord... 3 Vision... 4 Indledning... 5 Værdier og principper... 6 FN s handicapkonvention... 8 Mål for handicappolitikken...

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1

Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Forebyggelse og sundhedsfremme side 1 Indhold 4.85 Kommunal tandpleje... 2 4.88 Sundhedsfremme og forebyggelse... 5 4.89 Sundhedstjenesten... 7 5.33 Forebyggende hjemmebesøg... 9 5.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent

Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Hvor kom rehabilitering fra i forhold til arbejdsmarkedsområdet? Anette Larsen Socialfaglig konsulent Arbejdsrettet rehabilitering Reform af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft januar 2013,

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget

Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget Forslag til nye tiltag og reduktioner (1,5% puljen) I hele 1.000 kr. - 2016 priser 2016 2017 2018 2019 Sundheds- og Psykiatriudvalget Reduktionsforslag 1 Forlængelse af statusundersøgelsesintervallet -150-150

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen

Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen Ansøgning til Sundhedsstyrelsens projekt Alkoholforebyggelse i kommunen I forbindelse med kommunalreformen er Silkeborg Kommune blevet stillet overfor nye udfordringer på alkoholområdet. Dels har kommunen

Læs mere

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE

Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE Det fælles grundlag Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats GENTOFTE KOMMUNE 2 Titel: Det fælles grundlag. Pixi for den fremtidige socialpsykiatriske indsats. Planen er godkendt af Socialudvalget

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi

Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale

Læs mere