Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Transkript

1 PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er her, vi kigger fremad. Kigger ud over dagligdagens gøremål, og tør drømme om et mere retfærdigt samfund. Solidaritet. Fællesskab. Frihed. Man kan vænne sig til meget. Efter seks år har vi nu snart vænnet os til, at Anders Fogh er Statsminister. Og man har nærmest også vænnet sig til, at Pia Kjærsgaard er regeringens stærke dame. Vi er efterhånden blevet så galvaniseret, at vi ikke længere tager notits af det, når Dansk Folkeparti kommer med deres rå udtalelser om indvandrere og muslimer. Et parti, hvis folketingsmedlemmer kalder andre mennesker for kræftsvulster, kan man vente hvad som helst fra. Men det ligger gift ud for den nødvendige integration. Vi trænger til en ny regering. I fagbevægelsen ser vi med stor bedrøvelse på den Radikale faneflugt fra oppositionens rækker. Hvordan kan det være, at det parti, der sammen med Socialdemokraterne skabte så store resultater for det danske samfund i 1990 erne, nu pludselig er i tvivl om de vil samarbejde med de borgerlige eller til venstre i salen? De Radikale skylder vælgerne et klart svar: Hvis Marianne Jelved ikke selv kan blive Statsminister, vil de så pege på Anders Fogh eller Helle Thorning. Jeg håber, at de Radikale vender tilbage til det samarbejde, der siden Staunings tid har været den stærkeste akse i forandringen af Danmark fra et fattigt landbrugsland til et rigt velfærdssamfund. På den faglige front har foråret stået i Overenskomsternes tegn. I påskedagene fik vi de sidste overenskomster på det private arbejdsmarked på plads. Over 99% indgik selvstændige forlig på deres egne områder. Alle kom med hjem også dem hvor arbejdsgiverne havde endog meget svært ved at komme til lommerne. Rengøringen, tekstil, vaskerier, sukker- bage og tobaksindustrien alle områder med mange kvinder med en relativ lav løn Her viste fællesskabet at det nytter at løfte i flok lønmodtager har nu fået nye 3 årige overenskomster. Et flertal af medlemmerne har stemt ja! Vores udgangspunkt var klart: Vi ville have del i den lønfest, der har været på direktionsgangen længe! Og det fik vi! Vi har fået et resultat, som er det bedste i nyere tid, og som samtidig giver mulighed for at holde fast i den høje beskæftigelse. Vi har opnået rimelige lønstigninger, der giver lønmodtagerne væsentlig flere penge mellem hænderne, også når prisstigningerne er trukket fra. En gennemsnitlig LO-lønmodtager på normallønsområdet kan se frem til en samlet lønstigning på over kr. Og på mindstelønsområdet er det nu gang i de lokale

2 lønforhandlinger her er det tillidsrepræsentanterne der skal forhandle stigningerne hjem. Også her tyder de første meldinger på store kontante forbedringer. Vi har også opnået ret til to ugers selvvalgt efteruddannelse med løn om året. Det giver vores medlemmer en rigtig god mulighed for at kvalificere sig til morgendagens job. Og det betyder, at medlemmerne ikke længere skal stå med hatten i hånden hos arbejdsgiverne og bede om lov til at få efteruddannelse. Nu kan de selv bestemme. Det er en rettighed, der er til at tage og føle på! Vi arbejder for, at danske lønmodtagere kommer ind i globaliseringen på første klasse! Løn og efteruddannelse er to mærkbare forbedringer i de nye overenskomster men også tre ugers ekstra barsel med løn til mænd, flere penge, højere pension er resultater der skal fremhæves. Overenskomstresultatet 2007 Viser med al ønskelig tydelighed, at LO-fagbevægelsen skaber resultater for den enkelte, og at det er værd at kæmpe sammen for at få en overenskomst. Tillidsfolkenes store engagement i hverdagen på arbejdspladsen er hele fundamentet på vores side af bordet. Derfor er det flot, at der nu sættes ekstra ind i forhold til at give de mere end valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentanter bedre vilkår og at der skal arbejdes på, at der kommer endnu flere til. Jeg synes virkelig, vi som fagbevægelse kan være stolte af os selv, og med god samvittighed kan fortælle, at det gør en forskel, når LO-fagbevægelsen er med. Vi skal med stor styrke bruge det budskab til at gøre reklame for os selv. Mange af vores kolleger rundt omkring i verden må stadig leve på et eksistensminimum uden rettigheder og uden muligheder for at forbedre deres vilkår. Og hvis de forsøger at skabe bedre forhold for sig selv og deres kollegaer, bliver de truet med fængsel og forfølgelse eller ganske enkelt slået ihjel. Derfor er international solidaritet en uomgængelig del af fagbevægelsens grundlag. Det er vores løftestang for vores kolleger rundt omkring i Verden. I dag, første maj, står vi sammen med alle vores kolleger rundt omkring i verden, der oplever forfølgelse og undertrykkelse i kampen for rettigheder, som vi tager for givet. Derfor har LO-fagbevægelsen startet en landsdækkende solidaritetsindsamling: Gør Noget. Det handler om, at børn, unge, kvinder og faglige aktive med en beskeden indsats fra danske lønmodtagere får mulighed for at komme videre i deres liv og få en mere tålelig tilværelse. Indsamlingen kulminerer i dag med indsamlinger på 1. maj møderne landet over. Og jeg skal opfordre til, at I støtter indsamlingen og viser at vores solidaritet rækker ud over landegrænserne Regeringens synderegister i arbejdsmiljøet er langt som et ondt år. Derfor har LO-fagbevægelsen gang på gang kritiseret regeringens arbejdsmiljøpolitik. Efter næsten fem år mærkede vi endelig nogle sprækker i Claus Hjort Frederiksens panser af foragt for arbejdsmiljøarbejdet. I velfærdsforliget sikrede Socialdemokraterne en Forebyggelsesfond med en kapital på 3 milliarder kroner - penge, som øremærkes til konkrete projekter og aktiviteter til at forebygge den fysiske og psykiske nedslidning, der i alt for høj grad resulterer i at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet før tid. 2

3 Hverdagen på de danske arbejdspladser er efterhånden blevet så travl og presset at stadig flere lønmodtagere bukker under, og går ned med stress. Ved siden af problemerne med stress og fysisk nedslidning, må vi desværre konstatere at en række af fortidens synder fortsat bliver ved at dukke op. Jeg tænker selvfølgelig på de alvorlige problemer med asbest, der i den senere tid er dukket op i S-tog, skibe og sportshaller - et problem, som mange troede, at vi havde løst i firserne, hvor det lykkedes at få et forbud mod brug af ny asbest. Nu skal vi have gjort op med den asbest. Vi vil ikke finde os i, at man spiller russisk roulette med lønmodtagernes liv. Nu skal vi have et Asbestfrit Danmark. Hellere i dag end i morgen. Det betyder også, at alle asbestofre skal have mulighed for, at få erstatning med tilbagevirkende kraft. Vi vil også sætte særlig fokus på arbejdsulykkerne blandt unge mennesker. Men intet er mere ulykkeligt, end når et ungt menneske på tærsklen til et langt og spændende arbejdsliv rammes af en tragisk ulykke. Det skal vi af al magt forhindre. Vi har god grund til at påpege at virksomhederne slet ikke er klar over den udfordring de står over for i forhold til det at have unge mennesker ansat. Det står i skærende kontrast til det faktum, at de unge har dobbelt så stor risiko for at blive udsat for en ulykke som deres kolleger. Virksomhederne skal i langt højere grad forpligtes til at inddrage unges arbejdsmiljø i deres arbejdspladsvurderinger. Hvis de ikke selv kan finde ud af det, må hammeren falde fra myndighedens side. Arbejdsmiljøet har og skal fortsat have topprioritet! Regeringen har siden november sidste år opført et stort anlagt mediestunt om en kvalitetsreform. Derfor tog LO Anders Fogh på ordet, og foreslog trepartsdrøftelser om en udviklingsog rekrutteringsplan i den offentlige sektor. Vores udgangspunkt er, at vi ikke vil tage medansvar for de massive besparelser, som regeringen har gennemført i den offentlige sektor. Her står Anders Fogh og hans kampfæller til ansvar overfor vælgerne og ingen andre. Og der skal heller ikke være tvivl om, at vi i LO vil bruge alle vores kræfter på at forklare danskerne om de massive konsekvenser som denne regerings ansvarsløse sparepolitik har medført for ældreplejen, børnepasningen og sundhedssystemet - og ikke mindst for de rammer som de offentligt ansatte arbejder under. Deres arbejdsmiljø er mange steder så ringe at folk slides ned både psykisk og fysisk Det truer vores velfærd LO er gået ind i trepartsdrøftelserne med ét klart sigte: At skabe bedre forhold for medarbejderne. Og medvirke til at skabe rammerne for at styrke den enkelte ansattes muligheder for at få indflydelse på sin egen arbejdsdag. God service og gode forhold for medarbejderne er to sider af samme sag. Derfor er investeringer i bedre arbejdsforhold for de offentligt ansatte også investeringer i bedre service til alle danskere. 3

4 Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. Der mangler tømrere, malere og social- og sundhedsassistenter i forskellige dele af landet. Aviserne skriver om jobfest, og om at LO-lønmodtagerne sidder bedre i det end for år tilbage. Med al den jubel skulle man jo tro, at der slet ikke var behov for fagbevægelsen længere. At tingene nu bare kører af sig selv. Så vidt er vi dog ikke kommet endnu. For med de ændrede forhold på arbejdsmarkedet er der dukket nye opgaver op, som tillidsrepræsentanter på arbejdspladserne og fagforeningerne må tage hånd om. Efterspørgslen på arbejdskraft har blandt andet betydet mange udenlandske håndværkere giver en hånd med i industrien og byggeriet. Og det er godt, at vi kan holde dampen oppe, og at der er mennesker der vælger at rejse fra deres land og familier for at udfylde et job hos os. Det er en stor beslutning at træffe, og vi skylder de mennesker at blive behandlet med respekt, mens de er hos os. Derfor er det uacceptabelt, at nogle arbejdsgivere udnytter det manglende kendskab til reglerne på det danske arbejdsmarked til at omgå overenskomsterne og underbetale de udenlandske medarbejdere. Eller til at opfinde alle mulige selskabskonstruktioner for at fuske sig uden om den danske lovgivning alene for at spare et par håndører. Derfor har vi i fagbevægelsen forstærket vores opsøgende arbejde. Vi skal være ude på arbejdspladserne for at komme de plattenslagere og humbugmagere til livs, der groft udnytter de udlændinge, der er arbejder i Danmark. De oplevelser har sat en tyk streg under det vi godt vidste i forvejen: De gode vilkår på det danske arbejdsmarked - den danske model er ikke noget der blot er kommet af sig selv - eller som består, hvis vi ikke værner om de værdier, den er bygget op omkring. Derfor er det en trussel for selve vores samfundsmodel, når en del i disse år forlader LO-fagbevægelsen til fordel for de såkaldt gule fagforeninger. Man lokker lønmodtagerne med billige priser, og bygger videre på myten om at hele den danske model bare er kommet af sig selv. Men sammenhold betaler sig! Vi skal forklare, hver enkelt lønmodtager, hvorfor det kan betale sig at være med i en fagforening. - at vi her sammen gennem direkte forhandlinger indgår overenskomster med arbejdsgiverne. Frem for discount modellen, der nasser på de resultater, som vi har forhandlet hjem, og i værste fald slet ikke kan hjælpe hvis medlemmerne ryger ud i problemer på arbejdspladsen. Vi må også sikre, at kommende generationer forstår og forsvarer de resultater, vi opnår ved at stå sammen. 4

5 Selvom individualismen er på fremmarch så står vores fællesskab stadig stærkt. For LO handler det om, at der skal skabes arbejdspladser, så alle danske lønmodtagere kan få et udviklende job. Det handler om, at alle lønmodtageres kvalifikationer skal udvikles, så de ikke bliver ladt i stikken i forhold til ændringer på arbejdsmarkedet. Og derfor er voksen- og efteruddannelse en fantastisk god investering. Også i en højkonjunktur hvor ledigheden er den laveste i mange årtier. Fremtiden kommer af sig selv det gør en god arbejdsplads med plads til efteruddannelse ikke. Vores samfundsopbygning med en stor og solid fagbevægelse har givet et af de rigeste lande i verden. Vi bliver brugt som forbillede i EU og den øvrige verden. Men vi kan skabe endnu bedre muligheder for almindelige mennesker - og bekæmpe den stigende ulighed. Der mangler noget for at give Danmark det afgørende løft. Noget vi først kan afslutte ved folketingsvalget Noget der kræver en stærk opposition og en befolkning der ikke vil finde sig i ringere velfærd vi skal have en ny regering - ud med Fogh! Fortsat god 1. Maj. 5