Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke

Transkript

1 12. trin. II 14. august 2016 Toreby 9, Sundkirken 10 Salmer: 5 O havde jeg dog Den signede I underværkers Herren strækker Herre Jesus vi er Bøj, O Talsmand Sov sødt v. 7-8 Velsign os 523 Min nåde 42 Bøn: Vor Gud og Far Lad vore hjerter løbe over med den godhed du har plantet i os. Amen Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (Matt. 12, 31-42) Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med ja, mon ikke Er man ovenud lykkelig og begejstret måske netop hjemvendt fra en varm og god og

2 oplevelsesrig ferie så må man bare fortælle om det Dem man møder får nemt - uanset om de ønsker det eller ej en længere beretning om alle de lyksaligheder som har lagret sig i hjerte og sind. Ordene vælter frem, de presser sig på og vil gerne ud. Nu er det så ikke altid at vi strømmer over af glæde og godhed. Der lukkes også mange grimme ord og slet tale ud af munden på os mennesker. Til tider kan det føles velbegrundet, fordi tilværelsen vitterlig er fuld af dårligdomme og besværligheder. Andre gange er det somom vi bare gribes af det negative, og kun kan komme i tanke om dårlige ting, og så overdænger vi omverdenen med brok og klage. 2

3 En lille fjer kan let blive til fem høns, særlig når vi er i sladderverdenen. En lille dum ting kan komme til at fylde alt for meget. En sådan sladderagtig kone, der brugte megen energi på at bagtale andre kom engang til sin katolske skriftefader hun havde muligvis fortrudt et eller andet hun havde sagt. Præsten pålagde hende en noget mærkværdig bodsøvelse. Altså noget hun skulle gøre for at bøde på det hun havde gjort. Han påbød hende at gå hjem og sprætte en pude op og sprede fjerene ud på gaden og så komme tilbage. Og konen gjorde, hvad hun var blevet pålagt. Hun sprættede puden op og hældte fjerene ud i vinden, hvor de straks fløj af sted som et underligt sommersnevejr. Imens gik konen tilbage til præsten og meddelte at hun havde gjort som han sagde. Så pålagde han hende en ny opgave: 3

4 Nu skal du samle alle fjerene sammen igen sagde han. Og konen måtte selvfølgelig svare: Det kan ikke lade sig gøre, de er spredt for alle vinde Da svarede præsten tilbage til hende: Det er præcis det samme med dine onde ord om andre. De kan ikke trækkes tilbage. Hvad du har ødelagt, kan ikke gøres godt igen En fjer kan blive til fem høns. De ord der er sagt kan vi ikke trække tilbage. De spreder sig som en ukontrollerbar steppebrand. Vores tunge har stor magt. Og eftersom der bor både godt og ondt i vores hjerter, kan der komme både ondt og godt ud af vores mund. Det er værd at tænke på og tage sig i agt for. Selvom det kan virke spontant og uoverlagt, så har vi også selv mulighed for at holde snor i det der slipper ud. 4

5 Emil fra Lønneberg er et godt eksempel på hvordan hjertet nogen gange løber over på en uhensigtsmæssig måde. En dag, hvor Emil, i den anledning sidder i sit værksted, sidder lille Ida, hans søster uden for døren og holder ham ved selskab gennem en sprække i døren. Emils far, Anton Svendsen, får øje på Ida ved døren og lister sig nærmere for at se og høre, hvad der sker. Og så opdager han at lille Ida, som mest af alt ligner en engel, står og siger det ene velvoksne bandeord efter det andet. Anton Svendsen farer med sit hidsige temperament hen og flår Ida til side og døren til værkstedet op og rusker i Emil, mens han råber: Lærer du din lillesøster at bande Nej svarer Emil jeg lærer hende bare alle de ord, hun IKKE må sige Hvordan ved vi, hvad vi skal tage os i agt for? Hvordan ved vi hvilke snak og tale som skader omverdenen? 5

6 Hvis man skal holde sig fra det onde, må man jo vide hvad det onde er. Ofte ved vi vist ganske godt, hvad det onde er, alligevel kan vi have svært ved at holde os fra det. Det onde er bla vores ord, når vi taler imod hinanden, og når vi taler imod Gud og Jesu godhed. Onde ord kan sprede sig som fjer i vinden, og er de først sluppet ud, så kan vi ikke længere kontrollere hvad der sker med dem. Den synd og den ondskab der knytter sig til vores tale kan have ganske omfattende konsekvenser. Løsagtig tale, praleri, tomme ord, løgn og sladder ødelægger vores liv med hinanden. Når vi går bag ryggen og bagtaler hinanden, så skaber vi afstand og mistro. Når vi taler blasfemisk mod Gud og når de tomme ord får lov at råde, så skader vi fællesskabet. 6

7 Det er som om det onde nogen gange er mere tiltrækkende end det gode. Vi bør tage os i agt for det og når og hvis hjertet alligevel løber over med det der ikke er godt; når det går op for os, hvad vi gjort, da må vi bede Gud og mennesker om tilgivelse. Tilgivelse og forsoning er svaret på ondskaben, også den ondskab, der kommer ud af munden på os. Vi kan ikke selv overvinde ondskaben, tungen kan være svær at styre og når onde, tomme og sårende ord alligevel finder vej ud i verden, da har vi brug for en kærlig og barmhjertig Gud. Al synd og bespottelse skal tilgives de ord, er ikke tomme ord, det er derimod det glædelige budskab som kan favne vores og verdens ondskab. 7

8 Det er håbet om frihed og nye muligheder, på trods af den tale og de ord, der aldrig skulle være sagt. Alt skal tilgives bortset fra de ord der taler mod Helligånden - Hvad den undtagelse går ud på, har kristne spekuleret meget over i tidens løb. At bespotte Helligånden er at afvise at Guds gode Ånd er god, eller når vi sætter spørgsmålstegn ved det gode og ikke tør tro på det. Hvis vi kalder det gode for det onde, da kan vi ikke få del i godheden. Hvis vi ikke vil tro på tilgivelsens mulighed, så bliver der ingen tilgivelse for os. Gud tvinger ingen ind i sin godhed, han viser vej til tilgivelsen, men den, der ikke vil være med, er ikke med. Døren ER åben, alle kan være med Opstandelsen i Kristus har åbnet vej ud af verdens ondskab. 8

9 Guds godhed findes, tilgivelsen findes, gode og livgivende ord findes. En kærlig hilsen og en bøn blæser ikke som løse fjer i vinden. De er de ringe der spreder sig i vandet, når man kaster en sten. Ringene breder sig til fjerne kyster. Vi skal finde hjertets godhed og tage den frem, vi skal lade det gode blomstre og sætte frugt i vores liv. Kristi overvindelse af død og ondskab skal nemlig være det, som viser vej til Guds godhed og tilgivelse også for os. Amen 9