Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark"

Transkript

1 Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign... 2 Brugervejledning til regnearket... 2 Vejledning i brug... 2 Inputdata... 3 Taleksempel DEL 2: INDPASNING AF LAR I OMRÅDER MED AFLØBSSYSTEMER... 4 Eksempler på indpasning af LAR-anlæg med nedsivning... 4 Hændelsen den 2. juli 2011 i København... 4 Dimensionering når både LAR-anlæg og kloaksystemer anvendes i samme opland... 5 Appendix 1: Udformning af særligt store LAR-anlæg... 9 Appendix 2. Notatets tilblivelse... 9 Baggrund På baggrund af den store interesse for etablering af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) har Spildevandskomiteen udarbejdet et regneark til dimensionering af fire typiske typer af LAR-anlæg. Regnearket findes på Spildevandskomiteens hjemmeside (www.ida.dk/svk) og beskrives i nedenstående notat. Spildevandskomiteens rekommandation er, at dette regneark benyttes i stedet for de kurver, der er angivet i Skrift 25. Såfremt LAR anlæg anlægges som supplement til, eller erstatning for, afløbssystemer, anbefales at vælge en dimensionsgivende gentagelsesperiode på mindst 10 år. Såfremt mindre gentagelsesperioder anvendes, skal det godtgøres, at overbelastning ikke medfører skader pga. oversvømmelser i lavereliggende områder. Det skal bemærkes, at værktøjet stilles frit til rådighed for alle som beset og at hverken Spildevandskomiteen eller andre er eller kan gøres ansvarlig for nogen form for tab af fortjeneste, indtægter eller nogen form for indirekte skader, som opstår på grund af eller i forbindelse med notat eller regneark. Der er også et andet formål med dette notat, nemlig at diskutere hvordan LAR-anlæg kan bidrage til at løse hydrauliske problemer i afløbssystemer. Formålet med afløbssystemer er at sikre byens borgere mod sygdom, beskytte værdier mod oversvømmelse og nærrecipienter mod miljøpåvirkning. Afløbssystemer fungerer ved at lede vandet bort fra områder med mennesker. LAR fungerer derimod ved at forsinke vandet i bassiner på eller under jordoverfladen. LAR er udelukkende beregnet til at håndtere regnvand, fordi der er stor hygiejnisk risiko ved at håndtere sanitært spildevand lokalt. Spildevandskomiteen Notat om dimensionering af LAR November 2011

2 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK LAR afløbsteknik eller bydesign Begrebet LAR dækker i det følgende over nedsivning af regnvand, men omfatter principielt alle typer af forsinkelse af regnvand, såsom grønne tage. LAR-anlæg i form af nyanlagte grønne områder i veje eller bebyggelse kan etableres til gavn for byen og mennesker. Hvis LAR anlæg skal bruges på den måde, kan selv ret små anlæg være meget gavnlige. Men hvis de er tænkt som hel eller delvis erstatning for kloakker, skal de også kunne sikre mod oversvømmelser, hvilket medfører store anlæg. I det følgende forudsættes, at LAR-anlægget anlægges for helt at erstatte et afløbssystem til regnvand eller mindske problemer i et eksisterende afløbssystem. I Tabel 1 er angivet typiske størrelser på infiltrationsanlæg, der er store nok til helt at give samme service i forbindelse med oversvømmelse som et typisk afløbssystem. Såfremt man ønsker mere præcise dimensioneringer, skal der gennemføres forsøg til bestemmelse af jordens hydrauliske ledningsevne (K), og regnearket skal anvendes til beregning af anlæggets størrelse. Det er en forudsætning for alle typer af anlæg, at underkanten af anlægget ligger mindst 1-2 m over højeste grundvandspejl. Tabel 1. Sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne, K, og gentagelsesperiode for en traditionel faskine. K angiver vandets hastighed vinkelret væk fra faskinen. Det faktiske volumen bestemmes ved at gange antal mm med det tilknyttede tagareal, hvorved der fremkommer et netto-volumen, der er angivet. Ofte sælges faskiner i 2 kassetter med et samlet volumen på 0,25 m 3, hvorfor det også er angivet, hvor meget tagareal der kan tilknyttes det volumen. For en sammenhæng mellem K og jordtype henvises til regnearket. K T = 10 år 10-3 m/s 10 mm (0,25 m 3 pr 25 m 2 tag) 10-5 m/s 40 mm (0,25 m 3 pr 6,3 m 2 tag) 10-7 m/s >150 mm (0,25 m 3 pr 1,3 m 2 tag) Brugervejledning til regnearket Den hydrologiske metode, som regnearket benytter, er den samme som i Spildevandskomiteens skrift 25 om LAR (Mikkelsen et al, 1995), men der er i regnearket inddraget såvel nye dimensioneringsprincipper (Skrift 27, Harremoës et al, 2005) som nye regndata (Skrift 28, Arnbjerg-Nielsen et al, 2009). Regnearket bruger en statistisk regnrække som beregningsgrundlag, og ikke en virkelig regnserie. Programmet er baseret på Spildevandskomiteens regneark udarbejdet på baggrund af Skrift 28. De anlæg, der kan dimensioneres ved hjælp af regnearket, er faskine, regnbed, grøft og permeabel belægning. Vejledning i brug Ved åbning af regnearket skal man trykke Med markroer, hvis man bliver spurgt. I regnearket anvendes kun fanen Input og resultater, og der skrives kun i søjle B. Her angives grunddata som hydraulisk ledningsevne og årsnedbør (blå skrift) og data som længde og bredde for det anlæg, der skal dimensioneres (rød skrift). For at starte beregning trykkes herefter på knappen Beregn. Resultaterne (længde af faskine, areal af regnbed osv.) fremgår herefter af søjle B. 2

3 Bemærk, at resultaterne kun gælder, når celle F7, F8, F9 eller F10 er grøn forbliver cellen rød, kan programmet ikke nå et gyldigt resultat. I det tilfælde kommer programmet med en advarsel. I Appendix 1 er angivet et regneeksempel. Inputdata Grunddata - blå tal Årsmiddelnedbør: Region: Gentagelsesperiode: Sikkerhedsfaktor: Befæstet areal: Den aktuelle lokale årsmiddelnedbør i mm (ofte mm i Danmark). Se nedbørskort nederst i regnearket. Øst eller vest for Storebælt (der er forskel i regnintensitet). Antal år mellem, at anlægget flyder over, statistisk normalt ikke under 5 år. Består af flere faktorer, der ganges sammen, fx: Klimafaktor: 1,1 (regnen forventes 30% kraftigere inden for 100 år, med en levetid på 30 år giver det 10% forøgelse i levetiden). Modelusikkerhed: 1,0 (hvis K skønnes lavt som anbefalet nedenfor). Øget befæstelsesgrad: 1,0 (hvis befæstelsen forøges, vil der skulle bygges et nyt LAR-anlæg). Sikkerhedsfaktor er dermed normalt 1,1, idet den resterende usikkerhed håndteres ved at vælge en lav hydraulisk ledningsevne. Tag-, vej- og andet befæstet areal tilsluttet LAR-installationen (m²). K: Jordens hydrauliske ledningsevne, K, angiver i m/s, hvor hurtigt vandet siver ned i den aktuelle jord. K varierer meget og bør derfor bestemmes for det område, hvor nedsivningen skal foregå, gerne i form af flere målesteder. Note: Størrelsen af K har meget stor betydning for anlæggets dimension. Det er derfor vigtigt, at den ikke skønnes/måles for høj. Sammenpresning af jorden, f.eks. traktose, kan reducere K meget, så ovenstående vejledende værdier ikke passer. Taleksempel. Faskine Her angives de røde tal, højde, bredde, hulrumsandel og udsivning gennem bund. Udsivning gennem bund bør være 0=Nej, idet bunden ofte stopper til med fine partikler i løbet af nogle år. Programmet udregner herefter længden af faskinen. Faskinen bør dimensioneres som en lang og smal rende-faskine, frem for at samle faskine-elementerne i en samlet klump, det mindsker det samlede nødvendige volumen. Eksempel: Årsmiddelnedbør: 650 mm; Region: 2 (øst); T: 10 år; Sikkerhedsfaktor:1,1; Tagareal: 250 m², Jord: 5x10-6 m/s (meget sandet ler) Faskinens dimension: Bredde: 1 m, Højde: 1,3 m; Hulrum: 0,95; Udsivning gennem bund: nej Resultat: 9,9 m lang faskine Regnbed Regnbedet er en fordybning i terrænet, hvor regnvandet ledes til. Dybden af bedet angives i celle B24 (rød). Planlægges en varierende dybde i bedet, kan gennemsnitsdybden anvendes som tilnærmelse. Planlægges en stor variation i dybden, fx en lav og en dyb del, bør regnbedet regnes som fx to bede, hvor hver del udregnes på grundlag af hver deres del af oplandet. 3

4 Eksempel: Blå data som ovenstående, dybde: 0,5 m Resultat: 22,8 m² Grøft Permeable belægninger Der planlægges en ½ meter dyb grøft, 2 meter i kronekant, samme grunddata som for faskine-eksemplet. Resultat: 24,2 meter længde grøft Der planlægges en parkeringsplads på 400 m² med permeabel belægning. Pladsen tilføres vand fra yderligere 600 m² asfalteret areal.. Ellers samme grunddata som faskine. Resultat: 55 l/m² - svarende til at 53 mm vand skal kunne opstuves i vejkassen under hver m² parkeringsplads. DEL 2: INDPASNING AF LAR I OMRÅDER MED AFLØBSSYSTEMER LAR-anlæg med nedsivning kan etableres som eneste afledning af regnvand. Dette er f.eks. tilfældet i mange nybyggede parcelhusområder, hvor der er krav om, at tagvand nedsives, og at der ikke må kobles afløb eller overløb af regnvand til kloakken. Sådanne anlæg er hidtil blevet dimensioneret til en gentagelsesperiode på to eller fem år. Det giver en dårlig sikring mod oversvømmelser under ekstrem regn, da nedsivningsanlægget hurtigt bliver fyldt op. Anlæggene bør derfor enten være større, eller også skal det sikres, at vandet fra ekstremhændelser ikke giver skader i lavereliggende områder. Spildevandskomiteens rekommandation vedrørende nyanlæg af afløbssystemer er, at de mindst skal kunne håndtere en 5 års hændelse. Der anvendes endvidere en række sikkerhedsfaktorer, der gør, at afløbssystemer i praksis i gennemsnit kan håndtere hændelser med en gentagelsesperiode på år uden overbelastninger. LAR-anlæg bør give samme sikring mod oversvømmelse, og derfor anbefales det, at anvende en gentagelsesperiode på mindst 10 år ved dimensionering af nye faskiner. LAR-anlæg med nedsivning kan også etableres som et supplement til det eksisterende kloaksystem i områder, hvor kloakkens kapacitet er blevet for lille som følge af en forøgelse af nedbørens intensitet og af størrelsen af det befæstede areal, der er sluttet til kloakken. Dette kan f.eks. ske ved at afskære tagnedløb fra kloakken og lede dem til LAR-anlæg med nedsivning. I dette tilfælde vil LAR-anlægget også blive fyldt op under ekstrem regn, og et overløb vil herefter belaste kloakken. Da kloakken ikke er beregnet til at modtage dette vand mere, er der en forøget risiko for oversvømmelse. Mens LAR-anlæg vil have en positiv effekt på vandmiljøet i recipienterne uanset størrelse, vil de kun kunne mindske risikoen for oversvømmelse, såfremt de dimensioneres, som om der slet ikke var et kloaksystem i området. Eksempler på indpasning af LAR-anlæg med nedsivning Hændelsen den 2. juli 2011 i København Først et eksempel for at vise, at LAR-anlæg og kloakker fungerer helt forskelligt. Vi tager udgangspunkt i hændelsen i København den 2. juli 2011, som blev målt på bl.a. regnmåleren på Kløvermarksvej. På figur 1 er vist, hvor kraftig nedbøren var, målt som mm regn per 10 minutter. 4

5 25 Nedbør, Kløvermarken, 2. juli 2011 Nedbør og afstrømning (mm/10 minutter) :19 16:48 17:16 17:45 18:14 18:43 19:12 19:40 20:09 Figur 1. Kloakker håndterer de blå vandmængder ved at sende dem videre til renseanlæg, vandløb og havet, mens LAR-anlæg håndterer de grønne vandmængder ved at holde dem tilbage i lokalområderne. Linjerne er angivet for hhv. et LAR-anlæg med lille nedsivningskapacitet og for et kloaksystem for et meget stort opland. På figuren er også vist, hvordan et ideelt LAR-anlæg og et ideelt kloaksystem opfører sig. Det blå område (kloakken) er begrænset af en øvre intensitet, som er konstant hele hændelsen, mens det grønne område (LAR anlæg) er begrænset af et volumen. Indtil LAR-anlægget er fyldt, kan selv meget intense regnvejr indeholdes i anlægget; derefter virker anlægget overhovedet ikke. Begge systemer er alt for små til den voldsomme hændelse, hvilket siger mere om hændelsens størrelse end om de tekniske systemer. Dimensionering når både LAR-anlæg og kloaksystemer anvendes i samme opland Som det er vist i figur 1, virker LAR-anlæg og kloakker vidt forskelligt. Derfor er det heller ikke let altid at forudsige, hvad der sker, når man kombinerer de to typer af anlæg. I praksis vil de nogle gange supplere hinanden, mens de i andre tilfælde ikke hjælper hinanden, fordi det vand, LAR-anlægget holder tilbage, ellers for længst ville have forladt området, der måske oversvømmes. Figur 2 viser det principielle problem. Baseret på datidens oplysninger om befæstede oplande og nedbør har man bestemt en dimensionsgivende hændelse for afstrømmet nedbør, vist som den blå kurve. På grund af byudvikling, flere befæstede arealer og kraftigere nedbør kommer der nu mere vand, sådan at den dimensionsgivende afstrømning nu følger den røde kurve. Kloakken er blevet for lille. Man kan derfor f.eks. vælge at udvide kloakkens kapacitet eller etablere LAR-anlæg. Det vigtige er, at hvis man etablere LAR-anlæg, skal de kunne indeholde alt det vand der ellers ville afstrømme til kloakken indtil kloakkens kapacitet er stor nok til at indeholde resten af hændelsen; ellers er LAR anlægget ikke til gavn. Det samme gælder naturligvis kloakken. Det kræver avancerede modeller at finde præcist dette volumen; det er derfor det anbefales at dimensionere LAR-anlæg, som om der slet ikke er noget afløbssystem. Det giver et lidt større LAR-anlæg end de avancerede modeller vil give mulighed for, men ikke væsentligt større. Fordi nedbør er så varierende, kan det være svært at finde ud af, hvornår kloakken er stor nok igen til at indeholde resten af vandet. Derfor et lidt mere realistisk, men også sværere eksempel, baseret på en konkret villavej og tre regnhændelser, der alle er store, men hver på deres måde. Oplandet og de tre hændelser er vist i figur 3. 5

6 Enten ny kloak-kapacitet Kloakkens kapacitet Vandføring Eller nødvendig LAR kapacitet Tid Figur 2. Princip for, hvad der sker når kloakkerne er blevet for små som følge af byudvikling eller ændret nedbør. Husene, vejen og kloakken blev anlagt omkring 1975, så kloakken burde være velfungerende. Men ud- og tilbygninger på husene og flere belægninger har gjort, at kloakken nu er for lille. I alt er der et befæstet areal, der er 17 % større end oprindeligt. For nemheds skyld antages det, at kloakken er anlagt, så den lige præcist kan føre den oprindeligt dimensionsgivende regnmængde. Befæstelsesgraden er lav, og undergrunden består af sandet ler (K = 1*10-6 m/s). For at vise vigtigheden af LAR-anlæggets størrelse anvendes 3 dimensioneringsprincipper: Faskine 1: En producentanbefaling på 2 kassetter (0,25 m 3 pr 29 m 2 tag) Faskine 2: Et krav om tilbageholdelse af 95% af årsmiddelnedbøren Faskine 3: Et krav om en gentagelsesperiode på 10 år incl. anbefalede sikkerhedsfaktorer 40 m 9 m 40 m Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 39 Hus 40 vej incl fortov, pilen angiver strømningsretning 400 m Nedbør (mm/10 minutter) store hændelser 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16: mm / 0 mm mm / 24 mm mm / 31 mm Figur 3. Oplandet der regnes på er en lidt forsimplet villavej med 40 huse, se figuren til venstre. Til højre vises tre typiske ekstreme regn, en kort sommerbyge (H1, 29/5-1988), en lang lavintens efterårsregn (H2, 26/9-1991) og en noget større sommerbyge (H3, 6/8-2001). Hændelserne er målt på Kløvermarkens regnmåler. De angivne mm for hver hændelse angiver hvor meget nedbør der er registreret hhv. det foregående døgn og de sidste 5 døgn. 6

7 Tabel 2. Beregningsmæssige forudsætninger vedrørende befæstelsesgrad. Pr hus Samlet for oplandet Befæstet areal, vej 90 m 2 0,36 ha Befæstet areal, boliger, ved anlæg 200 m 2 0,80 ha Befæstet areal, boliger, nu 250 m 2 1,00 ha Samlet areal 890 m 2 3,56 ha Befæstelsesgrad, ved anlæg 0,33 0,33 Befæstelsesgrad, nu 0,38 0,38 På figur 4 er vist afstrømningen fra hver af hændelserne. Som det fremgår af figuren, er der masser af kapacitet i kloakken til vandet ved hændelse H3. Såfremt der ikke er plads i LAR-anlægget, vil vandet blot løbe på overfladen, indtil det finder vej ind i kloakken længere nede ad vejen. Der er således ikke fare for oversvømmelse fra hændelse H3. Både hændelse H1 og H2 medfører overbelastning af kloakken. For disse to hændelser undersøges derfor påvirkningen af at nedsive via faskiner med størrelser som angivet ovenfor. Det skal bemærkes, at der i dag anbefales at bygge større kloakker end tidligere. Kloakkens kapacitet ville ved brug af Spildevandskomiteens skrifter i dag kunne føre mindst 230 l/s, vel at mærke baseret på befæstelsesgraderne ved udstykningen i Dermed ville afløbssystemet kunne håndtere alle tre regnhændelser uden at blive overbelastet. 250 Afstrømning fra de 3 hændelser 200 Kloakkens kapacitet Afstrømning (l/s) :00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 H1, nu H2, nu H3, nu Figur 4. Afstrømningen fra hver af de tre hændelser. De to hændelser er forskellige på den måde, at H1 er en kort hændelse, der kommer efter en lang tørvejrsperiode, mens H3 kommer efter en regnfuld periode, hvor der falder i alt 31 mm nedbør i dagene op til den kraftige hændelse. På figur 5 er afstrømningen angivet for de to hændelser for hhv. statussituationen samt med de tre strategier for at etablere faskiner. Som det fremgår, vil faskinerne i nogle tilfælde blive fyldt, hvorefter afstrømningen vil foregå, som om der ikke er etableret faskiner. For hændelse 1 har der været en lang tørvejrsperiode, som gør, at alle tre faskiner er tørre inden hændelsen starter. Det er kun faskinetype 1, der bliver fyldt og derfor holder op med at holde vand tilbage. Det sker på et tidspunkt, hvor spidsen af afstrømningen er overstået. Dermed virker alle tre faskinetyper efter hensigten, dvs. at de dæmper afstrømningen, så kloaksystemet ikke bliver overbelastet mere. 7

8 For hændelse 3 er både faskinetype 1 og 2 derimod fyldte længe inden den maksimale afstrømning, og de virker derfor ikke dæmpende på afstrømningen. Den hurtige fyldning skyldes delvist, at det har regnet i dagene op til hændelse 3, og faskinerne derfor er delvist fyldte. Det er med stjerne markeret, hvornår faskinerne ville være fyldte, hvis faskinerne havde været tomme fra start (hhv. F1* og F2*). For hændelse 3 er det dermed kun faskinetype 3, der virker dæmpende på den maksimale afstrømning. 250 Hændelse 1 med og uden faskiner Hændelse 3 med og uden faskiner F1 fyldt F2* Afstrømning (l/s) Afstrømning (l/s) F2 fyldt F1 fyldt F1* 0 00:00 00:30 01:00 01:30 H1 nu H1 nu incl F1 H1 nu incl F2 H1 nu incl F :00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 H3 nu H3 nu incl F1 H3 nu incl F2 H3 nu incl F3 Figur 5. Afstrømning med og uden de tre typer af faskiner. I nogle situationer fyldes faskinerne, hvorefter de mister deres funktion, og vandet fra parcellerne tilledes det almindelige kloaksystem via overfaldene eller nødoverløb. Det er på figurerne angivet, hvornår de enkelte faskiner fyldes.. De tre hændelser er typiske kraftige hændelser, der vil overbelaste LAR-anlæg og/eller afløbssystemer. I praksis kræver det en gennemregning med en lang historisk regnserie, hvor alle typer af regnhændelser forekommer i rette hyppigheder at finde det optimale samspil mellem faskinerne og kloakkerne og dermed bestemme, hvor store LAR-anlæggene skal være. I ovenstående eksempel tages udgangspunkt i, at afløbssystemet oprindeligt var dimensioneret til at håndtere alt regnvand og blot er blevet for lille, fordi der er sket en fortætning af oplandet. Hvis kloaksystemet fra starten kun er dimensioneret til at håndtere vejvand (eller hvis også vejvandet nedsives), er der en langt større sårbarhed overfor LAR-anlæggenes størrelse. Da vil alle tre hændelsestyper kunne medføre oversvømmelse, såfremt LAR-anlæggene ikke dimensioneres til at beskytte mod oversvømmelse. Specielt for hændelse 3 er det meget tydeligt, at der er alvorlige konsekvenser af at lave LAR-anlægget for lille. 8

9 Appendix 1: Udformning af særligt store LAR-anlæg I områder med eksisterende kloak er det muligt at udforme og dimensionere LAR-anlæg, så de i samspil med kloakken kan håndtere ekstreme regnhændelser, f.eks. op til en gentagelsesperiode på 100 år. Det kan ske ved at udføre LAR-anlægget som en kombination af et nedsivningsanlæg til normalregn og et forsinkelsesbassin til ekstrem regn. Sådanne løsninger kan ikke umiddelbart dimensioneres ved hjælp af regnearket, men princippet skitseres nedenfor. Figur 6. LAR-anlæg med kombineret nedsivning, afledning og forsinkelse. Normalnedbør opsamles i faskinens nedre magasin og nedsives. Kraftigere regn afledes til kloak med en forsinkelse, der sikrer, at kloakkens kapacitet bliver fuldt udnyttet, mens ekstreme regnhændelser opstuves i faskinens øvre magasin. I praksis udformes anlægget, så den nederste del af faskinen afvandes ved nedsivning. Den øverste del af faskinen tjener som forsinkelsesbassin med afledning til kloak. For at kunne håndtere ekstreme regnhændelser dimensioneres afløbet fra forsinkelsesvolumenet, så det svarer til kloakkens mindste afstrømningskapacitet i oplandet, typisk liter pr. sekund pr ha. Forsinkelsesvolumenet vil derfor stå tomt, indtil den ekstreme hændelse indtræffer, så denne kan magasineres. Appendix 2. Notatets tilblivelse Notatet er udarbejdet af Thomas Aabling, Søren Gabriel og Karsten Arnbjerg-Nielsen på baggrund af en opgavebeskrivelse fra Spildevandskomiteen. Notatet er efterfølgende blevet kommenteret af Regnudvalget og Udvalget vedrørende det separate regnvand, hvorefter det er godkendt af Spildevandskomiteens forretningsudvalg. 9

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg

Dimensionering af LAR-anlæg Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog

Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog Hydrauliske forudsætninger LAR-metodekatalog INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HYDRAULISK DIMENSIONERING... 3 1.1 PRINCIPPER FOR LAR-METODER... 3 1.1.1 Nedsivning... 4 1.1.2 Fordampning og anvendelse af regnvand...

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Bilag 7 Afløbskoefficient

Bilag 7 Afløbskoefficient Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Nedbørskarakteristika. Designkarakteristika. Oplandskarakteristika

Nedbørskarakteristika. Designkarakteristika. Oplandskarakteristika Nedbørskarakteristika Årsmiddelnedbør (mm) - se figur nederst 700 mm Region (Region Vest = 1, Region Øst =2) 1 Designkarakteristika Gentagelsesperiode (år) 10 år Sikkerhedsfaktor (klima, fremtidig udbygning,

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR

KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR Hvad skyldes oversvømmelserne omkring Andekær? Terrænforholdene Store befæstede flader (hårde overflader) og ingen kloakering For meget og for hurtig tilstrømning

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by

IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Regnudvalget IDA 7. februar 2017 Oversvømmelse af København, den Blå/Grønne by Fortidens, nutidens og fremtidens nedbør. Dimensionering af afstrømningssystemer i et klima der varierer Indhold Højintens

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM INDHOLDSFORTEGNELSE Beregningsforudsætninger 3 Opland I, II, III og IV. 4 Opland V 6 Opland VI 9 TÅRNBY KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN

Læs mere

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Udgave: 01.03.2007 Revision: 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og baggrund... 3 1.1 Generelt...

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016

DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016 Notat 15.145 - DB Thorsager Silkeborg, den 29. januar 2016 Emne: Vandforvningsstrategi for regnvand, Dette notat omhandler en kort redegørelse for håndtering af regnvand ved følgende 3 scenarier: 1. Normalregn

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Vejledning Sådan laver du en faskine

Vejledning Sådan laver du en faskine Natur og Miljø Vejledning Sådan laver du en faskine November 2011 1 Hvorfor er det en god ide at nedsive regnvand? Regnvand, som siver ned gennem jorden, bliver til grundvand, og vi henter vort drikkevand

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING

Teknisk notat. Hillerød Forsyning Vurdering af regnserier. : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca. Vedlagt : Kopi til : 1 INDLEDNING Teknisk notat Granskoven 8 6 Danmark T +45 448 66 F www.grontmij.dk CVR-nr. 485 Forsyning Vurdering af regnserier. februar Projekt:.747.5 Udarbejdet Kontrolleret : Camilla Hagbarth og Alvaro Fonseca :

Læs mere

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG

BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Vandgennemtrængelige belægninger

Vandgennemtrængelige belægninger Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge Forslag Vindinge Øst Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 2 1.1 Grundlag for tillægget 2 1.2 Omfang af tillægget 2 1.3 Lovgrundlag

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR »Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR Jan Jeppesen Markeds- og udviklingschef, klimatilpasning ATV Vintermøde 2015 D. 11. marts 2015, Vingstedcentret »Baggrund for LAR-model Behov for at

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg

Bilag 2. Forklaring til skemaerne for: - Oplande. - Udløb. - Renseanlæg Bilag 2 Forklaring til skemaerne for: - Oplande - Udløb - Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby

Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Frederikshavn Kommune Center for Teknik & Miljø Aalborgvej 93 9300 Sæby Ansøgning om tilladelse til udledning af overfladevand (tagvand, vejvand og vand fra øvrige befæstede arealer), jf. 28 i lovbekendtgørelse

Læs mere

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer.

BILAG A. Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. BILAG A Skemaforklaring til: Oplandsskemaer. Udløbsskemaer. Renseanlægsskemaer. 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til: Oplandsareal, kloakeringstype, personækvivalentbelastning

Læs mere

Anvendelse og afledning af

Anvendelse og afledning af Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere