Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark"

Transkript

1 Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign... 2 Brugervejledning til regnearket... 2 Vejledning i brug... 2 Inputdata... 3 Taleksempel DEL 2: INDPASNING AF LAR I OMRÅDER MED AFLØBSSYSTEMER... 4 Eksempler på indpasning af LAR-anlæg med nedsivning... 4 Hændelsen den 2. juli 2011 i København... 4 Dimensionering når både LAR-anlæg og kloaksystemer anvendes i samme opland... 5 Appendix 1: Udformning af særligt store LAR-anlæg... 9 Appendix 2. Notatets tilblivelse... 9 Baggrund På baggrund af den store interesse for etablering af anlæg til Lokal Afledning af Regnvand (LAR) har Spildevandskomiteen udarbejdet et regneark til dimensionering af fire typiske typer af LAR-anlæg. Regnearket findes på Spildevandskomiteens hjemmeside (www.ida.dk/svk) og beskrives i nedenstående notat. Spildevandskomiteens rekommandation er, at dette regneark benyttes i stedet for de kurver, der er angivet i Skrift 25. Såfremt LAR anlæg anlægges som supplement til, eller erstatning for, afløbssystemer, anbefales at vælge en dimensionsgivende gentagelsesperiode på mindst 10 år. Såfremt mindre gentagelsesperioder anvendes, skal det godtgøres, at overbelastning ikke medfører skader pga. oversvømmelser i lavereliggende områder. Det skal bemærkes, at værktøjet stilles frit til rådighed for alle som beset og at hverken Spildevandskomiteen eller andre er eller kan gøres ansvarlig for nogen form for tab af fortjeneste, indtægter eller nogen form for indirekte skader, som opstår på grund af eller i forbindelse med notat eller regneark. Der er også et andet formål med dette notat, nemlig at diskutere hvordan LAR-anlæg kan bidrage til at løse hydrauliske problemer i afløbssystemer. Formålet med afløbssystemer er at sikre byens borgere mod sygdom, beskytte værdier mod oversvømmelse og nærrecipienter mod miljøpåvirkning. Afløbssystemer fungerer ved at lede vandet bort fra områder med mennesker. LAR fungerer derimod ved at forsinke vandet i bassiner på eller under jordoverfladen. LAR er udelukkende beregnet til at håndtere regnvand, fordi der er stor hygiejnisk risiko ved at håndtere sanitært spildevand lokalt. Spildevandskomiteen Notat om dimensionering af LAR November 2011

2 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK LAR afløbsteknik eller bydesign Begrebet LAR dækker i det følgende over nedsivning af regnvand, men omfatter principielt alle typer af forsinkelse af regnvand, såsom grønne tage. LAR-anlæg i form af nyanlagte grønne områder i veje eller bebyggelse kan etableres til gavn for byen og mennesker. Hvis LAR anlæg skal bruges på den måde, kan selv ret små anlæg være meget gavnlige. Men hvis de er tænkt som hel eller delvis erstatning for kloakker, skal de også kunne sikre mod oversvømmelser, hvilket medfører store anlæg. I det følgende forudsættes, at LAR-anlægget anlægges for helt at erstatte et afløbssystem til regnvand eller mindske problemer i et eksisterende afløbssystem. I Tabel 1 er angivet typiske størrelser på infiltrationsanlæg, der er store nok til helt at give samme service i forbindelse med oversvømmelse som et typisk afløbssystem. Såfremt man ønsker mere præcise dimensioneringer, skal der gennemføres forsøg til bestemmelse af jordens hydrauliske ledningsevne (K), og regnearket skal anvendes til beregning af anlæggets størrelse. Det er en forudsætning for alle typer af anlæg, at underkanten af anlægget ligger mindst 1-2 m over højeste grundvandspejl. Tabel 1. Sammenhæng mellem hydraulisk ledningsevne, K, og gentagelsesperiode for en traditionel faskine. K angiver vandets hastighed vinkelret væk fra faskinen. Det faktiske volumen bestemmes ved at gange antal mm med det tilknyttede tagareal, hvorved der fremkommer et netto-volumen, der er angivet. Ofte sælges faskiner i 2 kassetter med et samlet volumen på 0,25 m 3, hvorfor det også er angivet, hvor meget tagareal der kan tilknyttes det volumen. For en sammenhæng mellem K og jordtype henvises til regnearket. K T = 10 år 10-3 m/s 10 mm (0,25 m 3 pr 25 m 2 tag) 10-5 m/s 40 mm (0,25 m 3 pr 6,3 m 2 tag) 10-7 m/s >150 mm (0,25 m 3 pr 1,3 m 2 tag) Brugervejledning til regnearket Den hydrologiske metode, som regnearket benytter, er den samme som i Spildevandskomiteens skrift 25 om LAR (Mikkelsen et al, 1995), men der er i regnearket inddraget såvel nye dimensioneringsprincipper (Skrift 27, Harremoës et al, 2005) som nye regndata (Skrift 28, Arnbjerg-Nielsen et al, 2009). Regnearket bruger en statistisk regnrække som beregningsgrundlag, og ikke en virkelig regnserie. Programmet er baseret på Spildevandskomiteens regneark udarbejdet på baggrund af Skrift 28. De anlæg, der kan dimensioneres ved hjælp af regnearket, er faskine, regnbed, grøft og permeabel belægning. Vejledning i brug Ved åbning af regnearket skal man trykke Med markroer, hvis man bliver spurgt. I regnearket anvendes kun fanen Input og resultater, og der skrives kun i søjle B. Her angives grunddata som hydraulisk ledningsevne og årsnedbør (blå skrift) og data som længde og bredde for det anlæg, der skal dimensioneres (rød skrift). For at starte beregning trykkes herefter på knappen Beregn. Resultaterne (længde af faskine, areal af regnbed osv.) fremgår herefter af søjle B. 2

3 Bemærk, at resultaterne kun gælder, når celle F7, F8, F9 eller F10 er grøn forbliver cellen rød, kan programmet ikke nå et gyldigt resultat. I det tilfælde kommer programmet med en advarsel. I Appendix 1 er angivet et regneeksempel. Inputdata Grunddata - blå tal Årsmiddelnedbør: Region: Gentagelsesperiode: Sikkerhedsfaktor: Befæstet areal: Den aktuelle lokale årsmiddelnedbør i mm (ofte mm i Danmark). Se nedbørskort nederst i regnearket. Øst eller vest for Storebælt (der er forskel i regnintensitet). Antal år mellem, at anlægget flyder over, statistisk normalt ikke under 5 år. Består af flere faktorer, der ganges sammen, fx: Klimafaktor: 1,1 (regnen forventes 30% kraftigere inden for 100 år, med en levetid på 30 år giver det 10% forøgelse i levetiden). Modelusikkerhed: 1,0 (hvis K skønnes lavt som anbefalet nedenfor). Øget befæstelsesgrad: 1,0 (hvis befæstelsen forøges, vil der skulle bygges et nyt LAR-anlæg). Sikkerhedsfaktor er dermed normalt 1,1, idet den resterende usikkerhed håndteres ved at vælge en lav hydraulisk ledningsevne. Tag-, vej- og andet befæstet areal tilsluttet LAR-installationen (m²). K: Jordens hydrauliske ledningsevne, K, angiver i m/s, hvor hurtigt vandet siver ned i den aktuelle jord. K varierer meget og bør derfor bestemmes for det område, hvor nedsivningen skal foregå, gerne i form af flere målesteder. Note: Størrelsen af K har meget stor betydning for anlæggets dimension. Det er derfor vigtigt, at den ikke skønnes/måles for høj. Sammenpresning af jorden, f.eks. traktose, kan reducere K meget, så ovenstående vejledende værdier ikke passer. Taleksempel. Faskine Her angives de røde tal, højde, bredde, hulrumsandel og udsivning gennem bund. Udsivning gennem bund bør være 0=Nej, idet bunden ofte stopper til med fine partikler i løbet af nogle år. Programmet udregner herefter længden af faskinen. Faskinen bør dimensioneres som en lang og smal rende-faskine, frem for at samle faskine-elementerne i en samlet klump, det mindsker det samlede nødvendige volumen. Eksempel: Årsmiddelnedbør: 650 mm; Region: 2 (øst); T: 10 år; Sikkerhedsfaktor:1,1; Tagareal: 250 m², Jord: 5x10-6 m/s (meget sandet ler) Faskinens dimension: Bredde: 1 m, Højde: 1,3 m; Hulrum: 0,95; Udsivning gennem bund: nej Resultat: 9,9 m lang faskine Regnbed Regnbedet er en fordybning i terrænet, hvor regnvandet ledes til. Dybden af bedet angives i celle B24 (rød). Planlægges en varierende dybde i bedet, kan gennemsnitsdybden anvendes som tilnærmelse. Planlægges en stor variation i dybden, fx en lav og en dyb del, bør regnbedet regnes som fx to bede, hvor hver del udregnes på grundlag af hver deres del af oplandet. 3

4 Eksempel: Blå data som ovenstående, dybde: 0,5 m Resultat: 22,8 m² Grøft Permeable belægninger Der planlægges en ½ meter dyb grøft, 2 meter i kronekant, samme grunddata som for faskine-eksemplet. Resultat: 24,2 meter længde grøft Der planlægges en parkeringsplads på 400 m² med permeabel belægning. Pladsen tilføres vand fra yderligere 600 m² asfalteret areal.. Ellers samme grunddata som faskine. Resultat: 55 l/m² - svarende til at 53 mm vand skal kunne opstuves i vejkassen under hver m² parkeringsplads. DEL 2: INDPASNING AF LAR I OMRÅDER MED AFLØBSSYSTEMER LAR-anlæg med nedsivning kan etableres som eneste afledning af regnvand. Dette er f.eks. tilfældet i mange nybyggede parcelhusområder, hvor der er krav om, at tagvand nedsives, og at der ikke må kobles afløb eller overløb af regnvand til kloakken. Sådanne anlæg er hidtil blevet dimensioneret til en gentagelsesperiode på to eller fem år. Det giver en dårlig sikring mod oversvømmelser under ekstrem regn, da nedsivningsanlægget hurtigt bliver fyldt op. Anlæggene bør derfor enten være større, eller også skal det sikres, at vandet fra ekstremhændelser ikke giver skader i lavereliggende områder. Spildevandskomiteens rekommandation vedrørende nyanlæg af afløbssystemer er, at de mindst skal kunne håndtere en 5 års hændelse. Der anvendes endvidere en række sikkerhedsfaktorer, der gør, at afløbssystemer i praksis i gennemsnit kan håndtere hændelser med en gentagelsesperiode på år uden overbelastninger. LAR-anlæg bør give samme sikring mod oversvømmelse, og derfor anbefales det, at anvende en gentagelsesperiode på mindst 10 år ved dimensionering af nye faskiner. LAR-anlæg med nedsivning kan også etableres som et supplement til det eksisterende kloaksystem i områder, hvor kloakkens kapacitet er blevet for lille som følge af en forøgelse af nedbørens intensitet og af størrelsen af det befæstede areal, der er sluttet til kloakken. Dette kan f.eks. ske ved at afskære tagnedløb fra kloakken og lede dem til LAR-anlæg med nedsivning. I dette tilfælde vil LAR-anlægget også blive fyldt op under ekstrem regn, og et overløb vil herefter belaste kloakken. Da kloakken ikke er beregnet til at modtage dette vand mere, er der en forøget risiko for oversvømmelse. Mens LAR-anlæg vil have en positiv effekt på vandmiljøet i recipienterne uanset størrelse, vil de kun kunne mindske risikoen for oversvømmelse, såfremt de dimensioneres, som om der slet ikke var et kloaksystem i området. Eksempler på indpasning af LAR-anlæg med nedsivning Hændelsen den 2. juli 2011 i København Først et eksempel for at vise, at LAR-anlæg og kloakker fungerer helt forskelligt. Vi tager udgangspunkt i hændelsen i København den 2. juli 2011, som blev målt på bl.a. regnmåleren på Kløvermarksvej. På figur 1 er vist, hvor kraftig nedbøren var, målt som mm regn per 10 minutter. 4

5 25 Nedbør, Kløvermarken, 2. juli 2011 Nedbør og afstrømning (mm/10 minutter) :19 16:48 17:16 17:45 18:14 18:43 19:12 19:40 20:09 Figur 1. Kloakker håndterer de blå vandmængder ved at sende dem videre til renseanlæg, vandløb og havet, mens LAR-anlæg håndterer de grønne vandmængder ved at holde dem tilbage i lokalområderne. Linjerne er angivet for hhv. et LAR-anlæg med lille nedsivningskapacitet og for et kloaksystem for et meget stort opland. På figuren er også vist, hvordan et ideelt LAR-anlæg og et ideelt kloaksystem opfører sig. Det blå område (kloakken) er begrænset af en øvre intensitet, som er konstant hele hændelsen, mens det grønne område (LAR anlæg) er begrænset af et volumen. Indtil LAR-anlægget er fyldt, kan selv meget intense regnvejr indeholdes i anlægget; derefter virker anlægget overhovedet ikke. Begge systemer er alt for små til den voldsomme hændelse, hvilket siger mere om hændelsens størrelse end om de tekniske systemer. Dimensionering når både LAR-anlæg og kloaksystemer anvendes i samme opland Som det er vist i figur 1, virker LAR-anlæg og kloakker vidt forskelligt. Derfor er det heller ikke let altid at forudsige, hvad der sker, når man kombinerer de to typer af anlæg. I praksis vil de nogle gange supplere hinanden, mens de i andre tilfælde ikke hjælper hinanden, fordi det vand, LAR-anlægget holder tilbage, ellers for længst ville have forladt området, der måske oversvømmes. Figur 2 viser det principielle problem. Baseret på datidens oplysninger om befæstede oplande og nedbør har man bestemt en dimensionsgivende hændelse for afstrømmet nedbør, vist som den blå kurve. På grund af byudvikling, flere befæstede arealer og kraftigere nedbør kommer der nu mere vand, sådan at den dimensionsgivende afstrømning nu følger den røde kurve. Kloakken er blevet for lille. Man kan derfor f.eks. vælge at udvide kloakkens kapacitet eller etablere LAR-anlæg. Det vigtige er, at hvis man etablere LAR-anlæg, skal de kunne indeholde alt det vand der ellers ville afstrømme til kloakken indtil kloakkens kapacitet er stor nok til at indeholde resten af hændelsen; ellers er LAR anlægget ikke til gavn. Det samme gælder naturligvis kloakken. Det kræver avancerede modeller at finde præcist dette volumen; det er derfor det anbefales at dimensionere LAR-anlæg, som om der slet ikke er noget afløbssystem. Det giver et lidt større LAR-anlæg end de avancerede modeller vil give mulighed for, men ikke væsentligt større. Fordi nedbør er så varierende, kan det være svært at finde ud af, hvornår kloakken er stor nok igen til at indeholde resten af vandet. Derfor et lidt mere realistisk, men også sværere eksempel, baseret på en konkret villavej og tre regnhændelser, der alle er store, men hver på deres måde. Oplandet og de tre hændelser er vist i figur 3. 5

6 Enten ny kloak-kapacitet Kloakkens kapacitet Vandføring Eller nødvendig LAR kapacitet Tid Figur 2. Princip for, hvad der sker når kloakkerne er blevet for små som følge af byudvikling eller ændret nedbør. Husene, vejen og kloakken blev anlagt omkring 1975, så kloakken burde være velfungerende. Men ud- og tilbygninger på husene og flere belægninger har gjort, at kloakken nu er for lille. I alt er der et befæstet areal, der er 17 % større end oprindeligt. For nemheds skyld antages det, at kloakken er anlagt, så den lige præcist kan føre den oprindeligt dimensionsgivende regnmængde. Befæstelsesgraden er lav, og undergrunden består af sandet ler (K = 1*10-6 m/s). For at vise vigtigheden af LAR-anlæggets størrelse anvendes 3 dimensioneringsprincipper: Faskine 1: En producentanbefaling på 2 kassetter (0,25 m 3 pr 29 m 2 tag) Faskine 2: Et krav om tilbageholdelse af 95% af årsmiddelnedbøren Faskine 3: Et krav om en gentagelsesperiode på 10 år incl. anbefalede sikkerhedsfaktorer 40 m 9 m 40 m Hus 1 Hus 2 Hus 3 Hus 4 Hus 39 Hus 40 vej incl fortov, pilen angiver strømningsretning 400 m Nedbør (mm/10 minutter) store hændelser 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 16: mm / 0 mm mm / 24 mm mm / 31 mm Figur 3. Oplandet der regnes på er en lidt forsimplet villavej med 40 huse, se figuren til venstre. Til højre vises tre typiske ekstreme regn, en kort sommerbyge (H1, 29/5-1988), en lang lavintens efterårsregn (H2, 26/9-1991) og en noget større sommerbyge (H3, 6/8-2001). Hændelserne er målt på Kløvermarkens regnmåler. De angivne mm for hver hændelse angiver hvor meget nedbør der er registreret hhv. det foregående døgn og de sidste 5 døgn. 6

7 Tabel 2. Beregningsmæssige forudsætninger vedrørende befæstelsesgrad. Pr hus Samlet for oplandet Befæstet areal, vej 90 m 2 0,36 ha Befæstet areal, boliger, ved anlæg 200 m 2 0,80 ha Befæstet areal, boliger, nu 250 m 2 1,00 ha Samlet areal 890 m 2 3,56 ha Befæstelsesgrad, ved anlæg 0,33 0,33 Befæstelsesgrad, nu 0,38 0,38 På figur 4 er vist afstrømningen fra hver af hændelserne. Som det fremgår af figuren, er der masser af kapacitet i kloakken til vandet ved hændelse H3. Såfremt der ikke er plads i LAR-anlægget, vil vandet blot løbe på overfladen, indtil det finder vej ind i kloakken længere nede ad vejen. Der er således ikke fare for oversvømmelse fra hændelse H3. Både hændelse H1 og H2 medfører overbelastning af kloakken. For disse to hændelser undersøges derfor påvirkningen af at nedsive via faskiner med størrelser som angivet ovenfor. Det skal bemærkes, at der i dag anbefales at bygge større kloakker end tidligere. Kloakkens kapacitet ville ved brug af Spildevandskomiteens skrifter i dag kunne føre mindst 230 l/s, vel at mærke baseret på befæstelsesgraderne ved udstykningen i Dermed ville afløbssystemet kunne håndtere alle tre regnhændelser uden at blive overbelastet. 250 Afstrømning fra de 3 hændelser 200 Kloakkens kapacitet Afstrømning (l/s) :00 02:00 04:00 06:00 08:00 10:00 12:00 14:00 H1, nu H2, nu H3, nu Figur 4. Afstrømningen fra hver af de tre hændelser. De to hændelser er forskellige på den måde, at H1 er en kort hændelse, der kommer efter en lang tørvejrsperiode, mens H3 kommer efter en regnfuld periode, hvor der falder i alt 31 mm nedbør i dagene op til den kraftige hændelse. På figur 5 er afstrømningen angivet for de to hændelser for hhv. statussituationen samt med de tre strategier for at etablere faskiner. Som det fremgår, vil faskinerne i nogle tilfælde blive fyldt, hvorefter afstrømningen vil foregå, som om der ikke er etableret faskiner. For hændelse 1 har der været en lang tørvejrsperiode, som gør, at alle tre faskiner er tørre inden hændelsen starter. Det er kun faskinetype 1, der bliver fyldt og derfor holder op med at holde vand tilbage. Det sker på et tidspunkt, hvor spidsen af afstrømningen er overstået. Dermed virker alle tre faskinetyper efter hensigten, dvs. at de dæmper afstrømningen, så kloaksystemet ikke bliver overbelastet mere. 7

8 For hændelse 3 er både faskinetype 1 og 2 derimod fyldte længe inden den maksimale afstrømning, og de virker derfor ikke dæmpende på afstrømningen. Den hurtige fyldning skyldes delvist, at det har regnet i dagene op til hændelse 3, og faskinerne derfor er delvist fyldte. Det er med stjerne markeret, hvornår faskinerne ville være fyldte, hvis faskinerne havde været tomme fra start (hhv. F1* og F2*). For hændelse 3 er det dermed kun faskinetype 3, der virker dæmpende på den maksimale afstrømning. 250 Hændelse 1 med og uden faskiner Hændelse 3 med og uden faskiner F1 fyldt F2* Afstrømning (l/s) Afstrømning (l/s) F2 fyldt F1 fyldt F1* 0 00:00 00:30 01:00 01:30 H1 nu H1 nu incl F1 H1 nu incl F2 H1 nu incl F :00 01:00 02:00 03:00 04:00 05:00 06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 H3 nu H3 nu incl F1 H3 nu incl F2 H3 nu incl F3 Figur 5. Afstrømning med og uden de tre typer af faskiner. I nogle situationer fyldes faskinerne, hvorefter de mister deres funktion, og vandet fra parcellerne tilledes det almindelige kloaksystem via overfaldene eller nødoverløb. Det er på figurerne angivet, hvornår de enkelte faskiner fyldes.. De tre hændelser er typiske kraftige hændelser, der vil overbelaste LAR-anlæg og/eller afløbssystemer. I praksis kræver det en gennemregning med en lang historisk regnserie, hvor alle typer af regnhændelser forekommer i rette hyppigheder at finde det optimale samspil mellem faskinerne og kloakkerne og dermed bestemme, hvor store LAR-anlæggene skal være. I ovenstående eksempel tages udgangspunkt i, at afløbssystemet oprindeligt var dimensioneret til at håndtere alt regnvand og blot er blevet for lille, fordi der er sket en fortætning af oplandet. Hvis kloaksystemet fra starten kun er dimensioneret til at håndtere vejvand (eller hvis også vejvandet nedsives), er der en langt større sårbarhed overfor LAR-anlæggenes størrelse. Da vil alle tre hændelsestyper kunne medføre oversvømmelse, såfremt LAR-anlæggene ikke dimensioneres til at beskytte mod oversvømmelse. Specielt for hændelse 3 er det meget tydeligt, at der er alvorlige konsekvenser af at lave LAR-anlægget for lille. 8

9 Appendix 1: Udformning af særligt store LAR-anlæg I områder med eksisterende kloak er det muligt at udforme og dimensionere LAR-anlæg, så de i samspil med kloakken kan håndtere ekstreme regnhændelser, f.eks. op til en gentagelsesperiode på 100 år. Det kan ske ved at udføre LAR-anlægget som en kombination af et nedsivningsanlæg til normalregn og et forsinkelsesbassin til ekstrem regn. Sådanne løsninger kan ikke umiddelbart dimensioneres ved hjælp af regnearket, men princippet skitseres nedenfor. Figur 6. LAR-anlæg med kombineret nedsivning, afledning og forsinkelse. Normalnedbør opsamles i faskinens nedre magasin og nedsives. Kraftigere regn afledes til kloak med en forsinkelse, der sikrer, at kloakkens kapacitet bliver fuldt udnyttet, mens ekstreme regnhændelser opstuves i faskinens øvre magasin. I praksis udformes anlægget, så den nederste del af faskinen afvandes ved nedsivning. Den øverste del af faskinen tjener som forsinkelsesbassin med afledning til kloak. For at kunne håndtere ekstreme regnhændelser dimensioneres afløbet fra forsinkelsesvolumenet, så det svarer til kloakkens mindste afstrømningskapacitet i oplandet, typisk liter pr. sekund pr ha. Forsinkelsesvolumenet vil derfor stå tomt, indtil den ekstreme hændelse indtræffer, så denne kan magasineres. Appendix 2. Notatets tilblivelse Notatet er udarbejdet af Thomas Aabling, Søren Gabriel og Karsten Arnbjerg-Nielsen på baggrund af en opgavebeskrivelse fra Spildevandskomiteen. Notatet er efterfølgende blevet kommenteret af Regnudvalget og Udvalget vedrørende det separate regnvand, hvorefter det er godkendt af Spildevandskomiteens forretningsudvalg. 9

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns

Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Håndtering af regnvand på egen grund i Nordfyns Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner Udarbejdet direkte fra Teknologisk Instituts Retningslinier for udførelse af faskiner Forsideillustration

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer

Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Regneark til bestemmelse af Regnkurver, CDS regn og bassinvoluminer Teknisk dokumentation og brugervejledning 100.0 Regionalt estimat 68% konfidensgrænser Intensitet [µm/s] 10.0 1.0 T = 100 T = 10 T =

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning

Kursisthæfte. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Kursisthæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte

Grundskolen. Elevhæfte. Foto: Brøndby Kloakforsyning. Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø. Elevhæfte Foto: Brøndby Kloakforsyning Lokal anvendelse af regnvand i fremtidens bymiljø SIDE 0 Indholdsfortegnelse Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Læsevejledning 3 Introduktion 3 - Indledning 3 - Diskussion:

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk

LAR for kloakmestre og anlægsgartnere. Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre og anlægsgartnere Gitte Hansen giha@orbicon.dk LAR for kloakmestre Klimaændringerne resultere i stigende nedbørsmængder og ændret regnmønster Udfordringer i forhold til den nuværende

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø

Bornholm Forsyning A/S. Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Bornholm Forsyning A/S Mike Urban beregning for Nexø Rekvirent Rådgiver Bornholm Forsyning A/S Att.: John W. Hansen Industrivej 1 3700 Rønne Orbicon

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

LARinspirationskatalog

LARinspirationskatalog LARinspirationskatalog 74 74 74 74 DINFORSYNING.DK LAR står for Lokal Afledning af Regnvand Grundprincipperne i LAR... 3 Sikring mod skybrud... 3 Grundejens ansvar... 3 Inden du går i gang... 4 Nedsivningstest...

Læs mere

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND

ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND ANVISNING FOR HÅNDTERING AF REGNVAND PÅ EGEN GRUND Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012 Forord Formålet med denne anvisning er, at give et fælles teknisk grundlag for dimensionering og udførelse af anlæg til

Læs mere

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling

LAR i en ny bydel. Dahlsvej i Odense. Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling LAR i en ny bydel Dahlsvej i Odense Nena Kroghsbo Projektleder, Klima & Udvikling Bæredygtig byggemodning på bar mark 18 ha ~ Ca. 78 parceller og 4 storparceller. Lokalplan Dahlsvej Regnvand håndteres

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby

Tilladelser til afledning af spildevand fra Arwos Landsby Teknik og Miljø Skelbækvej 2 DK-6200 Aabenraa Arwos Service A/S Tlf. : 73 76 76 76 Trondhjemsvej 6 6230 Rødekro Dato: 28-10-2011 Sagsnr.: 11/2512 Dok.nr.: 19 Kontakt: Mogens Søndergaard Nielsen Direkte

Læs mere

Separatkloakering Vejle Spildevand

Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering Vejle Spildevand Separatkloakering grundejer Grundejerens udgifter Udgiften til separatkloakering eller privat håndtering af regnvand afhænger af: Rørføring hvor er tagnedløbene? Terrænet

Læs mere

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022

NOTAT. Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 NOTAT Projekt Rødovre kommune, LAR Lørenskogvej Projektnummer 3691300022 Projektleder Gitte Hansen Sagsbehandler Søren Gabriel og Niels Lützen Revisionsnr. 13. marts 2013 Godkendt af Gitte Hansen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner

Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner Teknik- og Miljøafdeling Vejledning om: Nedsivning af regnvand i faskiner August 2007 Side 1 Indhold: 1. Indledning. Nedsivning af regnvand er en god idé. Hvad er en faskine? 2. Gældende lovgivning og

Læs mere

Faskine brug dit regnvand!

Faskine brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning beskriver de forskellige elementer af en

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner

Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner Vejledning i ansøgning, udførelse og vedligeholdelse af regnvandsfaskiner 2015 Hvad er en faskine? Faskiner er en alternativ måde at aflede regnvand på. En faskine er et hul i jorden, der fyldes med sten

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

Nedsivning på græs-arealer

Nedsivning på græs-arealer -- Københavns Kommune Nedsivning på græs-arealer December 2011 Københavns Kommune Nedsivning på græsarealer December 2011 Ref.: Nedsivning på græsarealer Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm

Læs mere

Faskine - brug dit regnvand!

Faskine - brug dit regnvand! Faskine - brug dit regnvand! Faskine brug dit regnvand! Skal du etablere en faskine til nedsivning af regnvand fra tagflader, er der en række regler og forhold, du skal være opmærksom på. Denne vejledning

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG

Hørsholm Kommune. Maj 2013. REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper TILLÆG Hørsholm Kommune Maj 2013 REDEGØRELSE FOR SEPARATKLOAKERING, RUNGSTED NORD, HØRSHOLM Vurdering af kloakeringsprincipper PROJEKT Vurdering af kloakeringsprincipper Hørsholm Kommune Projekt nr. 211521 Dokument

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling Odder Kommune Planafdeling Rådhusgade 3 8300 Odder Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fornyet landzonetilladelse til etablering af regnvandsbassin, matr. 24 d Torrild by, Torrild Sagens baggrund I forbindelse

Læs mere

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER

BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1

Læs mere

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning

Separering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal

Læs mere

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb

Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Titel: Datateknisk anvisning for Regnbetingede udløb Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: FDC Punktkilder: BSKOV TA henvisninger TA. nr.: Version: Oprettet: DP01-2 1.1 Gyldig fra: 01.01.2012 Sider:

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE

Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE Notat TEKNISK BESKRIVELSE AF TO NYE SØER VED HALDOR TOPSØE 8. september 2014 Dette notat beskriver den tekniske udformning af to nye søer ved Haldor Topsøe, Frederikssund. Projekt nr. 213668 Dokument nr.

Læs mere

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne.

3. Tilledningen til nedsivnings skal afspærres ved uheld, hvor der er risiko for afledning af forurenende stoffer til nedsivningsfaskinerne. Ikast-Brande Kommune 4. december 2014 Tilladelse til nedsivning af overfladevand fra parkeringsareal Isenvad Multihus, Bygaden 37-41, Ikast Ikast-Brande Kommune meddeler denne tilladelse til nedsivning

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

Tilslutningstilladelse

Tilslutningstilladelse 1 April 2014 Tilslutningstilladelse AFLEDNING AF OVERFLADEVAND OG DRÆNVAND TIL OFFENLTIG REGNVANDSLEDNING Fra udbygning af Nordvest banen ved Vipperød station, og Sydlig omfartsvej TIL OFFENTLIG KLOAK

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde 1 Velkommen til informationsmøde Tirsdag den 25. marts 2014, kl. 19.00 Guderup Forsamlingshus Kloakseparering, Guderup, Etape 3.2 Program 2 1. Velkomst og indledning ved Lisbeth Rasmussen Hansen, Sønderborg

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December 2009. Vejregelrådet

VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER. Afvandingskonstruktioner. December 2009. Vejregelrådet VEJREGEL VEJE VEJKONSTRUKTIONER Afvandingskonstruktioner December 2009 Vejregelrådet FORORD Denne vejregel omhandler konstruktion og vedligehold af afvandingskonstruktioner. Vejregel for afvandingskonstruktioner

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn 2005 IDA Spildevandskomiteen Ingeniørforeningen i Danmark - IDA Spildevandskomiteen Skrift nr. 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under

Læs mere

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010

Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 Afrapportering Ekstrem Regn 14-08-2010 ENVICLEAN Jan-2011 (rev. 2.0) Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING...

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2016

Spildevandsplan 2013-2016 Spildevandsplan 2013-2016 Hillerød Kommune Spildevandsplan 2013-2016 Udgivelsesdato: 30/04/2014 Udarbejdet af Hillerød Kommune, Teknik og Miljø i samarbejde med Hillerød Forsyning og NIRAS Forsidefoto:

Læs mere

Københavns Kommune. Tørre bassiner

Københavns Kommune. Tørre bassiner Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Københavns Kommune Tørre bassiner Juni 2009 Ref.: Tørre bassiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S

Læs mere

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring

Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe. Handlingsplan for skybrudssikring Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31 Gladsaxe Handlingsplan for skybrudssikring Titel: Handlingsplan for skybrudssikring Rekvirent: Dansk Brandteknik a.s., Rosenkæret 31, Gladsaxe Rådgiver: Teknologisk

Læs mere

Nedsivningsanlæg - i det åbne land

Nedsivningsanlæg - i det åbne land Nedsivningsanlæg - i det åbne land HVOR KAN MAN NEDSIVE? De ejendomme som ligger udenfor de kloakerede områder, kan vælge at rense deres spildevand ved f.eks. at etablere eget nedsivningsanlæg. Det drejer

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune.

Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskrift for etablering, indretning og drift af sandfang samt olie- og benzinudskillere i Odder kommune. Forskriften er udarbejdet i henhold til 6 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 10. maj

Læs mere

Københavns Kommune. Faskiner

Københavns Kommune. Faskiner Københavns Kommune Faskiner December 2011 Københavns Kommune Faskiner December 2011 Ref.: Faskiner Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon A/S Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis

Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Bilag 3 Miljøvurdering af forslag til tillæg til Spildevandsplan 2008-2019 Separatkloakeringsstrategien og Administrative forhold regler og praksis Aalborg Kommune 1 Udgiver: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg

Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Svendborg Spildevand A/S Ryttermarken 21 5700 Svendborg Kultur, Erhverv og Udvikling. Erhverv, Bolig og Natur. Ramsherred 5, 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 keu@svendborg.dk www.svendborg.dk Fornyet tilladelse

Læs mere

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker:

Idé: At anvende regnvandet til noget fornuftigt, og aflaste kloaksystemet! Mål: Projektet skal opfylde følgende ønsker: Indledning: Blidahlund og Esperancegaarden har valgt at tilslutte sig andre miljøbevidste boligforeninger ved at håndtere regnvand på egen grund og opnå en række fordele., herunder separering af regnvand

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg

Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Natur og Miljø Ansøgning om tilladelse til etablering af privat spildevandsanlæg Ejendommen: Matrikel nr. og ejerlaug Adresse Ejendoms nr. Ejers navn, adresse, mail og tlf. nr. Ejers underskrift og dato

Læs mere

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011

Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Barriere for LAR løsninger den 5. oktober 2011 Verner H. Kristiansen Partner I Aqua Planning, (innovative afløbsløsninger) 1 4 2011 Formand Danske Kloakmestre 2008 Syns og skønsmand 2008 Vognmand, Karl

Læs mere

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre

LAR- metodeguide 2010. Kanalholmen 28-2650 Hvidovre - Tlf: +45 3634 3800 - epost@spildevandscenter.dk. Spildevandscenter Avedøre LAR- metodeguide 21 Kanalholmen 28-265 Hvidovre - Tlf: 45 3634 38 - epost@spildevandscenter.dk Spildevandscenter Avedøre 1 INDLEDNING Spildevandscenteret er stiftet i 1965 og ejes af 1 kommuner: Albertslund,

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere