Danske virksomheders tilbagekøb af egne aktier med særlig fokus på nedsættelse af aktiekapital og safe habour-bestemmelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske virksomheders tilbagekøb af egne aktier med særlig fokus på nedsættelse af aktiekapital og safe habour-bestemmelser"

Transkript

1 med særlig fokus på nedsættelse af aktiekapital og safe habour-bestemmelser af Kasper Hansen Årskort Afleveret d. 1. april 2008 Anslag: Afhandlingen må offentliggøres Vejleder: Professor Bent Jesper Christensen Institut for økonomi Afdeling: institut for virksomhedsledelse Aarhus Universitet 1

2 Summary in English This master thesis examines the rules and regulations regarding the companies listed on the Danish stock exchange. I describe the different ways to repurchase and discuss the implications thereof. I especially focus on the tax treatment of dividends and repurchases, to identify if the investors on the Danish stock exchange as a whole, prefers share repurchase as a mean of distribution funds to the shareholders compared to dividends. As a whole, and on a group level, do the stockholders prefer repurchase from a strict taxation point of view. In the paper I argue that firm s use share repurchases to a number of different things, thus I view the cancellation of shares as the correct point in time, where the distribution of funds to the shareholders is in effect. The magnitude of distribution from the listed companies through the period is quite stable in the ballpark of 14 bill. DKK I furthermore examine the magnitude of repurchase under the safe harbour provisions. These rules are designed to mitigate insider trading and assures a high level of information regarding the repurchase to the public. The use of the safe harbour provisions are very limited, in that only 9 companies repurchased their own shares through such a scheme. I examine those 9 companies to establish whether there is an effect on liquidity, volatility and spread when the company is actively buying back own shares. There was no effect on the variables of interest what so ever. I argue that the level of information provided by the Danish companies regarding their use of share repurchase is of a very low standard. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1. INDLEDNING... 6 KAPITEL 2. FORMÅL OG OVERORDNET METODE PROBLEMFORMULERING AFGRÆNSNINGER... 8 KAPITEL 3: HVAD ER ET TILBAGEKØB GENERELT TILBAGEKØB GENERELT TYPER AF TILBAGEKØB HVORDAN TILBAGEKØBES I PRAKSIS RELEVANT LITTERATUR DANSKE UNDERSØGELSER/ARTIKLER DELKONKLUSION DANSKE ARTIKLER EUROPÆISKE UNDERSØGELSER SKJELTORP (2004) SKJELTORP OG ØDEGAARD (2004) KAPITEL 4: DANSKE STRUKTURELLE FORHOLD AKTIESELSKABSLOVEN KAPITEL 8: EGNE AKTIER KAPITAL 7: NEDSÆTTELSE AF AKTIEKAPITALEN ANDRE RELEVANTE BESTEMMELSER I AKTIESELSKABSLOVEN VÆRDIPAPIRHANDELSLOVEN OG ANDRE OPLYSNINGSFORPLIGTIGELSER DISKUSSION AF VÆRDIPAPIRHANDELSLOVEN HÅNDBOG FOR UDSTEDERE REGLER FOR UDSTEDERE PÅ OMX NORDIX EXCHANGE COPENHAGEN SAFE HARBOUR-BESTEMMELSERNE DISKUSSION AF SAFE HARBOUR-BESTEMMELSERNE ÅRSREGNSKABSLOVEN OPSUMMERING KAPITEL 5: TEORETISKE MOTIVER MILLER OG MODIGLIANI (1961): DIVIDEND POLICY, GROWTH AND THE VALUATION OF SHARES AGENTTEORI AGENCY COSTS OF FREE CASH FLOW (THE FREE CASH FLOW HYPOTHESIS) ASYMMETRISK INFORMATION OG SIGNALERING INFORMATIONSSIGNALERING DIVIDENDE SUBSTITUTION KAPITALSTRUKTUR LIKVIDITET

4 5.7 FLEKSIBILITET OPTIONSTANKEGANGEN AT AKTIEN ER UNDERVURDERET TRANSAKTIONSOMKOSTNINGER SKATTEMÆSSIG BEGRUNDELSE DIVIDEND CLIENTELES THEORY LEDELSENS OPTIONER EPS SMINKNING EKSPROPRIERING AF GÆLDSEJERNE TILBAGEKØB SOM VÆRN MOD FJENDTLIG OVERTAGELSE KAPITEL 6: SKATTEMÆSSIGE FORHOLD OG INVESTORSAMMENSÆTNING INVESTORSAMMENSÆTNINGEN PÅ KØBENHAVNS FONDSBØRS SKATTEMÆSSIGBEHANDLING AF TILBAGEKØB GENERELT PRIVATE INVESTORER FRIE MIDLER SKATTEMÆSSIG PRÆFERENCE FOR DEN PRIVATE INVESTOR FRIE MIDLER PENSIONSORDNINGER IKKE-FINANSIELLE SELSKABER MODERSELSKABER IKKE-FINANSIELLE SELSKABER ALMINDELIGE SELSKABER PRÆFERENCE FOR GRUPPEN AF IKKE-FINANSIELLE SELSKABER UDENLANDSKE EJERE PENGEINSTITUTTER MM NONPROFITORGANISATIONER, OFFENTLIG FORVALTNING OG SERVICE INVESTERINGSFORENINGER UDLODDENDE INVESTERINGSFORENINGER AKKUMULERENDE INVESTERINGSFORENINGER KONTOFØRENDE INVESTERINGSFORENINGER PRÆFERENCE FOR GRUPPEN AF INVESTERINGSFORENINGER OG FINANSIELLE FORMIDLERE OPSUMMERING AF INVESTORGRUPPERNES PRÆFERENCER MHT. UDLODNINGSMETODE ANDRE SKATTEMÆSSIGE FORHOLD VEDRØRENDE UDBYTTE KONTRA TILBAGEKØB OPSAMLING OG KONKLUSION KAPITEL 7: DATAINDSAMLING OG BEARBEJDNING DATAINDSAMLING RÅ DATA INFORMATIONER OM TILBAGEKØB SAFE HARBOUR-DATA REELLE ANNULLERINGER ANDEN STATISTIK DATABEARBEJDNING KAPITEL 8: UNDERSØGELSESMETODIK EVENTSTUDIE TEST AF FORSKELLE I PERIODEN OMKRING SAFE HARBOUR-TILBAGEKØBET KAPITEL 9: DISKUSSION, ANALYSE OG RESULTATER VEDR. KAPITALNED- SÆTTELSE

5 9.1 STØRRELSEN AF UDLODNING VED TILBAGEKØB POSITIV MARKEDSREAKTION VED ANNULLERINGEN EVENTSTUDIE VEDR. ANNULLERING EVENTSTUDIE VEDR. MEDDELELSE AT KAPITALNEDSÆTTELSEN ER ACCEPTERET KONKLUSION ANNULLERINGSEFFEKT OG MEDDELELSE OM NEDSÆTTELSE EFFEKT SAFE HARBOUR OG EFFEKTEN AF DISSE TILBAGEKØB GENERELT OM SAFE HARBOUR-TILBAGEKØBERNE NÆRMERE BESKRIVELSE AF DE ENKELTE PROGRAMMER DISKUSSION AF PROGRAMMERNE EVENTSTUDIE AF START PÅ SAFE HARBOUR-TILBAGEKØBSPROGRAM EFFEKTEN AF, AT VIRKSOMHEDEN TILBAGEKØBER EGNE AKTIER RESULTATER VEDRØRENDE LIKVIDITET VOLATILITET OG SPREAD FOR DE ENKELTE AKTIER OPSAMLING DELKONKLUSION KAPITEL 11. KONKLUSION

6 Kapitel 1. Indledning Børsnoterede virksomheders køb af egne aktier har på et teoretisk plan altid vagt akademikernes interesse. Området er naturligt tæt relateret til virksomhedernes valg af udbyttepolitik og mere specifikt til virksomheders historiske valg af udbytte som foretrukne udbetalingsform. Som det ofte er tilfældet, er både den teoretiske og empiriske forskning på området markant præget af at tage udgangspunkt i de amerikanske kapitalmarkeder. Amerikanske virksomheder har traditionelt dog foretrukket at udbetale overskudslikviditet til aktionærerne vha. udbytte, men siden omkring 1980 er tilbagekøb af egne aktier vundet kraftigt frem på bekostning af dividender som middel til udbetaling af likviditet til aktionærerne. Stigningen har været så markant, at beløbet brugt på tilbagekøb i USA i 1999 faktisk overhalte det tilsvarende dividende beløb. F.eks. angiver Grullon og Michaely (2002), at amerikanske virksomheders udgifter til tilbagekøb af egne aktier i 1980 kun udgjorde 13,1 % af udgifterne til dividende, hvorimod tallet var steget til 113,1 % i I Danmark var virksomheders køb af egne aktier allerede nævnt i Aktieselskabsloven af 1917, men det var først fra 1998 at tilbagekøb begyndte at få en reel økonomisk betydning på det danske marked, initieret med Tele Danmarks køb af deres aktier fra staten. 2 Anvendelsen af tilbagekøb af egne aktier i Danmark er steget, men har dog stadig et begrænset omfang. 3 Man må dog sige, at det samlede billede af de børsnoterede selskabers køb af egne aktier er meget mudret; virksomhedernes motiver er ofte uklare og dårligt kommunikeret ud til markedet. Møller og Parum (2000) gjorde allerede opmærksom på, at virksomhedernes bevæggrunde for at købe egne aktier tilbage var meget uklare. Forfatterne gennemgik de børsnoterede selskabers regnskaber, der blev offentliggjort i1999, og fandt, at det var få selskaber, der havde en egentlig udlodningspolitik. Kun 6 % af selskaberne havde en omtalt tilbagekøbspolitik. Få virksomheder havde altså en klar offentliggjort politik på området, hvorfor det er svært for uvedkommende at vide om tilbagekøbet skete med annullering af aktierne for øje og dermed kunne opfattes som 1 Grullon og Michaely (2002) s Se f. eks Møller og Parum (2000) eller BG bank (1999) 3 Raaballe og Hedensted (2007) 6

7 en reel udlodning til aktionærerne. F.eks. angiver ovennævnte forfattere, at virksomheder forklarer deres køb af egne aktier med, at prisen på papiret er for lavt og afviser ikke at ville sælge dem på markedet igen. I kommer køb af egne aktier for alvor i mediernes søgelys i forbindelse med Midtbanksagen, hvor banken købte egne aktier samtidig med, at de ligger i forhandlinger med Svenske Handelsbanken om et salg af banken. Midtbanks ledelse bliver tiltalt for insiderhandel, men bliver efterfølgende frifundet i højesteret. 4 Foruden det umiddelbart interessante i domstolens stillingtagen til insiderreglerne, satte sagen fokus på, at der kan opstå problemer, når virksomheder ikke eksplicit meddeler, at de er aktive købere af deres egne aktier i markedet. EU vedtog i 2003 en forordning med retningslinier om, hvorledes en virksomhed kan undgå at komme i konflikt med insiderreglerne, når den opkøber egne aktier: Safe harbour-retningslinierne. Forordningen er pr. 1. april 2005 vedtaget som lov i Danmark. Jeg kommer i det efterfølgende nærmere ind på de præcise regler, men man kan groft sige, at så længe der er en virksomhed, der ønsker at købe egne aktier, tydeligt offentliggør dette inden tilbagekøbsprogrammet initieres, og løbende offentliggør udviklingen i programmet, er der ingen konflikt med insiderreglerne. Det er efterhånden hovedreglen, at de danske børsnoterede virksomheder ved hver generalforsamling opnår en bevilling fra aktionærerne til at kunne opkøbe op til 10 % af de udestående aktier i selskabet. Det er dog stadig ikke normen at eksplicit offentliggøre et tilbagekøbsprogram, hvorfor motiverne for virksomheders tilbagekøb ofte ikke er kendte. Normalt sættes lighedstegn mellem tilbagekøb af egne aktier og udlodning til aktionærerne, men virksomhederne har flere anvendelsesmuligheder med beholdningen af egne aktier, hvorfor en sådan sammenhæng ikke er klar. Kapitel 2. Formål og overordnet metode For at få et overblik over danske virksomheders tilbagekøb af egne aktier vil jeg i denne opgave prøve at identificere de strukturelle rammer, hvori danske virksomheder køber egne aktier tilbage. Jeg vil gennemgå de danske virksomheders 4 Se f.eks. Dagbladet Børsen, d.23. december 2004 s for en opsummering af sagen. 7

8 årsrapporter for at få et initialt overblik over graden af information, der findes om, hvorfor virksomheder køber egne aktier tilbage. Er det blot for at udlodde midler til aktionærerne, eller er der andre formål med tilbagekøbene. Derudover vil jeg forsøge at gennemføre enkelte eventstudier. Den overordnede metode bliver meget beskrivende med fokus på tilbagekøbs lovgivningsmæssige og teoretiske rammer. Jeg vil forsøge at indsamle statistik over danske virksomheders tilbagekøb efter de nye safe harbour-bestemmelser for at undersøge, om denne fremgangsmåde har vundet indpas i Danmark. 2.2 Problemformulering Formålet med nærværende opgave er at: 1) Forsøge at skabe mig et overblik over virksomheders tilbagekøb af egne aktier efter de nye safe harbour-bestemmelser. 2) Identificere den reelle udlodning ved tilbagekøb af egne aktier i Danmark. 3) Undersøge, om markedet først reelt opfatter virksomheders tilbagekøb af egne aktier som udlodning, når de tilbagekøbte aktier annulleres. 4) Undersøge, om der i Danmark er en reel skattemæssig fordel for aktionærerne i, at virksomheden benytter tilbagekøb af egne aktier som udlodnings metode frem for udbytte. 2.3 Afgrænsninger Undersøgelsesperiode omhandler perioden Undersøgelsen omhandler kun børsnoterede danske aktier. Jeg vil ikke lave et generelt eventstudie over alle danske tilbagekøb, men i stedet isolere nogle interessante delemner, jeg vil fokusere på. 8

9 Kapitel 3: Hvad er et tilbagekøb generelt Et aktietilbagekøb defineres overordnet ved at en virksomhed bruger nogle af dets frie midler til at købe sin egen aktie. Formålene med en sådan transaktion kan være flere og kan have positive implikationer for virksomhedens værdi. Disse emner behandles uddybende i kapitel 5. I dette kapitel beskrives, hvad der forstås ved et tilbagekøb, hvilke metoder virksomheder kan anvende til at tilbagekøbe, mens virksomheders tilbagekøb af egne aktier som metode til at udlodde midler til aktionærerne behandles kort. 3.1 Tilbagekøb generelt Virksomheders tilbagekøb af egne aktier dækker alle de forhold, hvor en virksomhed mod vederlag erhverver egne kapitalandele. En sådan transaktion opfattes hovedsagligt som et alternativ til udbytte, altså en måde at udbetale frie midler til aktionærerne. Virksomheder, der har erhvervet egne aktier er dog ikke forpligtiget til at annullere disse, men kan holde dem i reserve eller benytte beholdningen til flere formål, hvilket vi vil se i kapitel 5. Specielt i dagspressen bliver tilbagekøb ligestillet med udbytte som en metode til udlodning til aktionærerne på trods af, at man må sige, at det er først, når der foreligger en klar tilkendegivelse af at aktierne annulleres og aktiekapitalen nedsættes, at udlodningen er reel. Omvendt kan man som Møllgaard (1999) betragte besiddelse af egne aktier som en skjult kapitalnedsættelse 5, hvorfor en afhændelse af samme således kan opfattes som en skjult forhøjelse af aktiekapitalen. Jeg vil dog have særlig fokus på annulleringen af egne aktier i det efterfølgende, da det er ved nedsættelsen af aktiekapitalen, at udlodningen til aktionærerne er reel og irreversibel, selvom der i mange af de efterfølgende kapitler ligger en implicit antagelse af, at tilbagekøbet er sket i udlodnings øjemed. 3.2 Typer af tilbagekøb Der findes overordnet fire metoder, hvorved et selskab kan tilbagekøbe egne aktier 6. Disse er: 5 Møllgaard (1999) p.9, 6 For nærmere diskussion af metoderne se f.eks. Comment & Jarrell (1991). 9

10 1) Rettede tilbagekøb 2) Fixed price tender offer 3) Dutch-auktion tender offer 4) Open market repurchase Ad) 1 Ved et rettet tilbagekøb køber virksomheden sine egne aktier tilbage i en privat handel, typisk fra en storaktionær i virksomheden. Dette kan ske til en vilkårlig kurs, og offentligheden får på grund af aftalens private natur oftest ikke kendskab til handelen, før den har fundet sted. Ad) 2 Et fixed price tender offer er et tilbud til alle aktionærerne, hvor virksomheden tilbyder at tilbagekøbe et bestemt defineret antal aktier til en på forhånd bestemt pris, der normalt ligger over den officielle dagskurs. Hvis tilbuddet bliver overtegnet, dvs. hvis selskabet får tilsagn om en større mængde tenderet end det antal aktier, virksomheden ønskede at købe, erhverver selskabet det ønskede antal aktier pro rata fra de aktionærer, der gav tilsagn om at sælge. Selskabet reserverer sig oftest muligheden for at annullere tilbuddet, hvis det ønskede antal aktier ikke kan opnås. Ad 3) Et Dutch-auction er et tender offer, hvor købsprisen ikke ligger fast, men derimod er der angivet et kursinterval, hvori tilbagekøbet vil finde sted. Mængden eller det samlede beløb, der maksimalt vil blive benyttet, er på forhånd specificeret. Aktionærerne skal så inden tilbudsperiodens udløb tilkendegive hvor mange aktier og til hvilken pris, de ønsker at sælge. På baggrund af disse informationer opstiller virksomheden en udbudskurve, hvorefter den endelige mængde aktier og den tilhørende pris fastlægges. Alle aktionærer, der har tilkendegivet ønske om at sælge til en pris på eller under den endelige pris, sælger den ønskede mængde til den fastsatte pris. Ad 4) 10

11 Et open marked tilbagekøb er den helt almindelige situation, hvor virksomheden løbende opkøber egne aktier i markedet. Dette gøres ofte uden at virksomheden giver specifik information om hvornår og til hvilke priser, der er opkøbt egne aktier. Normen er, at virksomhederne har en stående mulighed for at erhverve egne aktier 7. I modsætning til de to tenderoffer metoder er der altså ikke nogle specifikke oplysningskrav til virksomheden i forbindelse med tilbagekøbet. 8 Ofte vil ledelsen i årsrapporten komme med vage formuleringer om, at virksomheden muligvis vil udnytte generalforsamlingens bemyndigelse til at købe egne aktier. Men det er ikke normen at offentliggøre et veldefineret program med oplysninger om f.eks. mængde og tidsperiode, hvori virksomheden vil foretage købet. Virksomheder er dog begyndt at købe aktier tilbage efter de såkaldte safe harbour bestemmelser, hvor virksomheden tilbagekøber aktier i markedet, men er underlagt visse krav til bl.a. løbende information mht. mængde og pris der er tilbagekøbt til Hvordan tilbagekøbes i praksis Tilbagekøb af egne aktier ved open market repurchase er uden sammenligning den mest benyttede metode i Danmark. I min undersøgelses periode har jeg kun identificeret, at Jensen og Møller Invest, NKT og Parken har købt betydelige mængder egne aktier ved privat handel. Højgård Holding fuldførte et tender offer i starten af 2004, hvor tilbudsprisen var omkring 14 pct. over dagskursen på dagen for tilbuddet og Østasiatiske kompagni har 2006 gennemført to tilbagekøb ved dutch-auktion. Det tilsvarende gør sig gældende i USA. Grullon og Ikenberry (2000) har lavet en opgørelse over brugen af Dutch-auction, tender offer og open market repurchase i perioden , hvilket viser at open market repurchase står for 91 pct. af værdien af alle tilbagekøb. 7 Dette behandles nærmere i kapitel 4 8 Dog skal der indrapporteres til Fondsbørsen når beholdningen af egne aktier krydser visse grænser. 9 Dette behandles nærmere i kapitel 4 11

12 3.4 Relevant litteratur Der findes en enorm mængde akademisk litteratur omhandlende selskabers køb af egne aktier. De fleste omhandler det amerikanske marked, hvorfor det kan være svært direkte at overføre disse artiklers konklusioner til danske forhold. Der er både lovgivningsmæssige forskelle og det kan samtidig være problematisk at direkte overføre amerikanske forhold til Danmark, da man muligvis kan karakterisere det amerikanske aktiemarked som værende fundamentalt forskelligt fra det danske i investorsammensætning, og derfor også investorbeskyttelse. Der er dog også lavet enkelte akademiske undersøgelser på andre markeder, der måske er mere sammenlignelige med danske forhold og struktur. Dansk litteratur på området er begrænset. Naturligvis er det problematisk at definere grænsen for området, da tilbagekøb nævnes/behandles, om end overfladisk i artikler omhandlende udbyttepolitikker og udlodning generelt. I det følgende gennemgås relevant dansk litteratur og slutteligt kigges nærmere på undersøgelser fra diverse andre lande. 3.5 Danske undersøgelser/artikler Da jeg kun har fundet relativt få tidligere danske undersøgelser af tilbagekøb, vil jeg behandle disse rimeligt ekstensivt for derigennem at give et indtryk af status og udvikling indenfor området. Den første egentlige undersøgelse af danske aktietilbagekøb jeg har fundet, er forfattet af Henning Skov Jensen og udgivet af BG bank i Denne undersøgelse giver et udmærket billede af omfanget og udbredelsen af tilbagekøb i Den dokumenterer tydeligt, at der i 1998 skete en voldsom stigning i brugen af tilbagekøb, idet der blev tilbagekøbt aktier for i alt 16,7 mia. kr. Det skal dog påpeges, at TDC stod for over halvdelen med 10 mia. kr.. I ni års perioden inden var det højeste årlige samlede tilbagekøb på kun 640 mio. kr. 10 BG Bank (1999). På trods af, at analysen er udgivet af en kommerciel bank, der måske kunne have visse interesser i at fremsætte et bestemt synspunkt, må analysen antages at være valid, da artiklen bl.a. refereres til af professor Michael Møller, Copenhagen Business School, samt at forfatteren har fungeret som specialevejleder på CBS. 12

13 Møller og Parum (2000) angiver et gennemsnitligt netto tilbagekøb på ca. 300 mio. kr. årligt i perioden , hvilket er under 1 promille af den gennemsnitlige markedsværdi af egenkapitalen i perioden. 11 Undersøgelsen fra BG Bank identificerede ca. 60 selskaber, der opkøbte egne aktier i Af dem benyttede 13 sig af, hvad der defineres som et egentligt tilbagekøbsprogram, dvs. at de på forhånd går ud og fortæller markedet om tilbagekøbet samt nærmere omstædigheder vedrørende det. 12 En almindelig event analyse på disse 13 selskaber, samt to, der annoncerede et tilbagekøbsprogram i 1999, viser et gennemsnitligt overnormalt afkast på event dag 0 og 1 på 4,2 %. For de enkelte selskaber gav meddelelser om et tilbagekøb ved tender offer et overnormalt afkast på 6,3 %, hvorimod meddelelser om open market repurchase gav et overnormalt afkast på 2 %. Selvom dokumentationen af den empiriske metode i undersøgelsen er mangelfuld og det, at man skal være meget varsom med at tolke på statistik fra en så lille population, er der en indikation på, at aktiemarkedet i reagerede positivt på meddelelsen om, at en virksomhed vil starte et tilbagekøbsprogram. En anden interessant observation i undersøgelsen var, at flere af selskaberne oplevede markante kursfald ved annonceringen af tilbagekøbsprogrammets ophør. 13 Igen skal man være påpasselig med at overfortolke, men det kunne være en indikation på at selskabets egen tilstedeværelse i markedet har holdt en hånd under kursen. Tilsvarende konstaterer Møller og Parum (2000), at der i samme periode øjensynligt ikke er andet end enkelte selskaber på Fondsbørsen, der systematisk benytter tilbagekøb som en del af deres udlodningspolitik. Møller og Parum (2000) gennemgik alle børsnoterede selskabers årsregnskaber for 1998 og fandt, at kun 6 % af selskaberne havde en tilbagekøbspolitik omtalt, og af disse var motiverne for tilbagekøb meget forskellige. Motiverne for tilbagekøb angives bl.a. at være: placering af overskudlikviditet, dækning af incitamentsaflønninger for at øge aktiens likviditet eller at aktien er undervurderet. 14 Forfatterne fandt kun en aktie, 11 Møller og Parum (2000) p BG Bank (1999) p Ibid. p Møller og Parum (2000) p

14 Topdanmark, der konsekvent benyttede tilbagekøb som udlodningsmetode gennem et decideret velannonceret og defineret tilbagekøbsprogram. Møller og Parum mener, at de danske selskaber generelt bruger tilbagekøbet af egne aktier forkert, når de f.eks. tilbagekøber med undervurdering af aktiekursen som argument, og de argumenterer kraftigt for, at de danske virksomheder generelt kun skal bruge aktietilbagekøb som alternativ til udbytte gennem på forhånd annoncerede gennemskuelige aktietilbagekøbsprogrammer. Virksomheders motiver og disses gyldighed diskuteres nærmere i kapitel 5. I det lys kan man se, at en undersøgelse af de danske virksomheders udbytteudlodninger viste, at udlodninger ved tilbagekøb, defineret ved at selskabet havde købt aktier tilbage og efterfølgende annulleret dem, kun fandt at decideret udlodning ved tilbagekøb i perioden var hhv. 0; 2,9 mia. kr.; 4,9 mia. kr. og 4,1 mia. kr. fordelt på 19 selskaber. 15 Af disse 19 selskaber benyttede kun seks tilbagekøb som den eneste form for udlodning til aktionærerne. Der er altså store forskelle i beløbsstørrelserne i Aagaard og Raaballe (2003) undersøgelse i forhold til den ovennævnte undersøgelse fra BG Bank, også selvom der tages højde for, at en evt. annullering først foretages i kalenderåret efter, at tilbagekøbet har fundet sted. Denne forskel understreger, at der stor forskel på, hvorfor virksomheder køber aktier tilbage. Det er givetvis ikke alle, der gør det som et alternativ til udbytte, hvor man ville forvente at aktierne annulleres. En mere gennemført empirisk analyse findes i Thinggaard (2002), der vha. et eventstudie undersøgte annonceringseffekten af faktiske danske tilbagekøb og ligeledes undersøgte om specifikke virksomheds karakteristika kunne forklare forskelle i afkast omkring meddelelsestidspunktet. Thinggaard identificerede alle lovpligtige 28 meddelelser 16 i perioden , dvs. alle meddelelser om at et tilbagekøb havde fundet sted, så virksomhedens ejerandel af egne aktier var mindst 2 %, eller der var sket en mindst 2 % ændring i beholdningen siden sidste meddelelse. Perioden bød på i alt meddelelser, hvor 93 af disse var den første meddelelse et givet regnskabsår. 17 Forfatteren krævede, at aktierne var handlet i alle 11 dage omkring eventen, hvorfor 15 Aagaard og Raaballe (2003). p Værdipapirhandelslovens 28. Se nærmere i kapitel Thinggaard (2002) p

15 populationen faldt fra 93 til Dette er et typisk problem for empiriske undersøgelser af det danske aktiemarked; der findes til stadighed en række mindre likvide aktier. Thinggaard finder et signifikant kumulativt overnormalt afkast på 2,28 % for t=(- 2;2), med signifikant afkast på dag -1 og 1, men ikke på dag 0. Markedet reagerer altså positivt på meddelelsen om at virksomheden har været ude og købe egne aktier. Signifikansen på dagen før meddelelsen er dog interessant. Det kunne være en indikation af, at selskabets egen tilstedeværelse i aktiemarkedet påvirker kursen. For de tilbagekøbende virksomheder laves der også en event analyse med indkaldelsen til generalforsamlingen, hvor ledelsen ansøger om lov til at købe egne aktier. Igen var der et kumulativt overnormalt afkast på 2,06 & for t (-2;2). En sådan generalforsamlings indkaldelse er naturligvis kontamineret med andre informationer, hvorfor man skal være forsigtig med at lægge for meget i resultatet. Thinggaard benytter multipel regressionsanalyse til at fastslå hvorvidt forskellige virksomhedskarakteristika kan forklare forskellen i de overnormale afkast, og finder kun at antallet af analytikere 19, der følger virksomheden generelt har en signifikant forklaringsgrad. Jo færre analytikere, der følger virksomheden, jo større positiv markedsreaktion på 28 meddelelsen. Det fortolker forfatteren som støtte til informationssignaleringshypotesen, dvs. at hvor informationsasymmetrien mellem markedet og virksomheden er høj, her målt på antal analytikere, der følger virksomheden, ses tilbagekøbet som et tegn fra ledelsen om at virksomheden er sund. Raaballe og Hedensted (2007) gjorde en større undersøgelse af bl.a. danske udbyttebetalende virksomheders karakteristika i perioden og undersøgte i den forbindelse også aktietilbagekøb. Forfatterne fandt kun tre selskaber, der kun udloddede ved hjælp af aktietilbagekøb. Virksomheder, der både benyttede udbytte og tilbagekøb som udlodningsmetode, blev fundet til at være: [...] større, har højere indtjening og har lavere vækst målt ved stigningen i aktiverne end selskaberne, der alene udlodder i form af udbytte. 20 Derudover udbetalte de generelt mere til 18 Ibid. p Antal analytikere ifølge IBES. 20 Raaballe og Hedensted (2007) p

16 aktionærerne end gruppen af rene udbyttebetalere, 21 men aktietilbagekøb er for hovedpartens vedkommende engangsforetagender: de bruges ikke som erstatning for udbytte, snarere som supplement. Dette støttes også af Laustrup og Raaballe (2006), der for perioden angiver, at aktietilbagekøb udgør % af den årlige samlede udlodning og at de enkelte selskabers brug varierer meget. 22 Derudover skriver disse forfattere, at: [f]or perioden har ca. 25 % af selskaberne noteret på Københavns Fondsbørs foretaget et eller flere aktietilbagekøb. I det enkelte år er det godt 10 % af selskaberne der annoncerer et tilbagekøb. 23 Brugen af tilbagekøb er altså steget betragteligt fra 2001 og frem. En sidste interessant dansk undersøgelse af tilbagekøb jeg vil behandle i dette, er en spørgeskemaundersøgelse foretaget i marts 2006 vedrørende de danske børsnoterede virksomheders udlodningspolitik. 24 Populationen i undersøgelsen var alle børsnoterede virksomheder, og med en svarprocent på 61 % (104 svar) hovedsagligt fra virksomhedens CEO eller CFO, må den antages at være valid. Af de 104 svar har 28 svaret, at de bruger tilbagekøb, dog kun fem, at de udelukkende bruger det som udlodningsmetode. 25 Undersøgelsen konstaterede en række forskelle i tilbagekøberes og dividendebetaleres opfattelse af udlodningspolitik. Dividendebetalere prøver at undgå at reducere denne, hvorimod tilbagekøbere ikke har samme ønske, hvilket passer med at tilbagekøb er engangsforetagender, som både konstateret i Raaballe og Hedensted (2007) samt Laustrup og Raaballe (2006). Aktietilbagekøbere indikerer da også, at både permanente og midlertidige ændringer i indtjeningen påvirker aktietilbagekøbsbeslutningen, hvorimod kun permanente ændringer i indtjeningen indvirker på dividendeudbetalingen. Endvidere er der en tendens til at tilbagekøberne mener, de tager hensyn til investorernes skatteforhold, når de udlodder, hvorimod dividendebetalere ikke tager sådanne hensyn, når udlodningen bestemmes på trods af, at virksomhederne overordnet vægter investorernes skatteforhold højt. 26 Begge grupper er bevidste om 21 Ibid. p Laustrup og Raaballe (2006) p Ibid. p Andersen og Jacobsen (2007) 25 Ibid. p Ibid. p

17 og overvejer signalværdien i deres udlodningsbeslutning, og specielt de tilbagekøbende opfatter udlodningsmetoderne som substitutter, idet de alle ville udbetale (mere) dividende, hvis det ikke var muligt at tilbagekøbe Delkonklusion danske artikler Af ovenstående gennemgang af danske artikler, der på forskellig måde berører danske børsnoterede virksomheders tilbagekøb af egne aktier, må man konkludere, at den empiriske viden på området er relativ begrænset. Da ovenstående resultater samtidig ligger nogle år tilbage, skal man være påpasselig med at generalisere disse. Brugen af tilbagekøb målt i kr. såvel som i antal virksomheder har været meget begrænset i perioden til med Der er dog en indikation af, at brugen efterfølgende er steget markant. I ovenstående er der en vis forskellighed i tallene for tilbagekøb, hvilket må skyldes forskel i undersøgelsesmetode, idet nogle forfattere analyserer alle tilbagekøb eller tilbagekøbsprogrammer, mens andre kun registrer et tilbagekøb, når virksomheden annullerer egne aktier. Forskellen viser dog, at det langtfra er alle virksomheder, der direkte annullerer deres tilbagekøbte aktier, hvilket man burde forvente, hvis tilbagekøbets reelle formål var at udlodde til aktionærerne. Virksomhederne tilbagekøber altså ikke kun med udlodning for øje, hvilket også afsløres i og med at de selv angiver mange forskellige begrundelser for tilbagekøb. Når tilbagekøb bruges som udlodningsmetode er det som hovedregel som supplement til dividender, og beslutningstagere i virksomhederne angiver også, at både permanente og midlertidige ændringer i indtjeningen påvirker størrelsen på et tilbagekøb, hvorimod kun permanente ændringer har indflydelse på dividende niveauet. Markedet reagerer positivt på både en annoncering af et tilbagekøbsprogram, men også på meddelelser om, at virksomheden har købt egne aktier. Igen skal der varsles til forsigtighed med at sammenligne resultater fra metodemæssige forskellige undersøgelser, men der er ingen tvivl om, at markedet ser meget positivt på tilbagekøb. 17

18 3.6 Europæiske undersøgelser Skjeltorp (2004) og Skjeltorp og Ødegaard (2004) har undersøgt tilbagekøb i Norge for perioden De norske regler for tilbagekøb er meget lig de danske, hvorfor undersøgelserne behandles ekstensivt. Et tilbagekøb skal godkendes på general-forsamlingen, og virksomheden er ikke tilladt at have en beholdning af egne aktier på mere end 10 % af den udestående aktiekapital. Ligeledes gælder en bemyndigelse til tilbagekøb for en periode på maksimum 18 måneder. Undersøgelserne omhandler kun open market repurchases, der i Danmark også er klart den dominerende metode til tilbagekøb Skjeltorp (2004) I Skjeltorp (2004) undersøges både annonceringer af tilbagekøbsprogrammer, men også effekten af faktiske tilbagekøb, da de norske regler kræver, at faktiske tilbagekøb skal offentliggøres dagligt. Derudover testes om, Ikenberrys undervurderings hypotese gælder på det norske marked. I perioden var der i alt 318 annonceringer fordelt på 163 forskellige virksomheder. Kun 60 % af virksomhederne, der annoncerede et tilbagekøbsprogram købte faktisk egne aktier tilbage. Der blev tilbagekøbt for lidt over 15 mia. norske kroner, og den samlede dividendeudbetaling i samme periode beløb sig til ca. 60 mia. kr. Det bør nævnes, at ugerne efter d. 11. september 2001 er klart den periode, hvor det faktiske tilbagekøb var størst. Norske firmaer brugte altså tilbagekøb aktivt til at støtte kursen efter terrorangrebet på New York. Undersøgelsen viser, at annonceringen af et tilbagekøbsprogram gav et signifikant overnormalt afkast for t= (-2;2) på 2,5 %, med hhv. svage negative og positive insignifikante drift i 60 dages perioden før og efter annonceringen. At der ikke findes et negativt afkast i perioden inden annonceringen, mener forfatterne, måske kan forklares med, at der går i gennemsnit 198 dage fra annonceringen til det første tilbagekøb faktisk foretages, hvilket betyder at, en annoncering ikke udløses af en negativ drift. i kursen. Kun firmaer, der annoncerer, at de vil købe mere end 5 % af aktiekapitalen tilbage, opnår et signifikant abnormalt afkast. 27 Tilbagekøb blev tilladt i 1999, men annonceringer i 1998 er også medtaget. 18

19 Cross-section regressioner, hvor annonceringseffekten regressers på forskellige afkast og virksomhedskarakteristika, viser dog, at annonceringsafkastet er signifikant negativ relateret til det kumulative abnormale afkast i 20 dages perioden op til annonceringen, hvorfor der er indikation af, at virksomheder annoncerer et tilbagekøb som reaktion på en kort underperformence i forhold til markedsudviklingen. Firmaer med højere spread på virksomhedens aktier har højere annonceringseffekt, hvorimod større virksomheder, målt på markedsværdi, oplever lavere annonceringseffekt end mindre selskaber, og virksomheder med en høj bogført værdi i forhold markedsværdi oplever også højere effekt. Derimod har det ikke nogen betydning for det abnormale afkast, om virksomheden har udbetalt dividende i det foregående år, og virksomhedens likviditet målt ved quick ratioen har heller ikke betydning for annonceringseffekten. Forfatterne undersøger også, hvordan virksomheder, der annoncerer tilbagekøb klarer sig på længere sigt. De benytter samme metode som i Ikenberry (1995, 2000), og finder, at en buy and hold portefølje af annoncerende virksomheder har minimum 11 % højere årligt afkast end markedet, men at porteføljen kun klarer sig signifikant bedre end markedet, hvis den holdes over et år. Så der er kraftig støtte til Ikenberrys undervaluation hypothesis. Forfatterne var som sagt også i besiddelse af tal med daglige faktiske tilbagekøb, både gruppen, der faktisk tilbagekøber og gruppen, der ikke gør, oplever et ens abnormalt afkast ved annonceringen af et tilbagekøbsprogram. Igen undersøges langtidseffekten, to porteføljer, der rebalanceres hver måned, oprettes; en med de virksomheder, der på tidspunktet ikke har tilbagekøbt og en med faktiske tilbagekøbere. Når der er foretaget et faktisk tilbagekøb, skifter virksomheden portefølje. Resultatet af dette viste, at gruppen, der faktisk tilbagekøber, ikke udviser nogen positiv abnormal performance, hvorimod porteføljen af ikke tilbagekøbere udviser et signifikant abnormalt afkast på 1,2 % pr. måned. Ved at kigge på de enkelte dage hvor virksomheden tilbagekøber aktier fremgår det, at det faktisk kun er den første dag, virksomheden tilbagekøber, der resulterer i en positivt kraftig signifikant reaktion. Første tilbagekøbsdag giver et abnormalt afkast på 0,88 %, men der købes dog også 38 pct. af den samlede tilbagekøbte mængde denne dag. Forfatterne mener, at markedet ser det første tilbagekøb som et meget stærkt signal, 19

20 hvorfor aktionen på de efterfølgende tilbagekøb er begrænsede. Dette kan muligvis også forklare, hvorfor porteføljen af faktiske tilbagekøbere ikke underperformer i forhold til ikke tilbagekøbsporteføljen, da en omfordeling mellem porteføljerne først sker efter at første tilbagekøb er udført. På det Norske marked fandtes altså en positiv signifikant reaktion på annonceringen af et tilbagekøbsprogram. Firmaer, der annoncerer, har dog ikke oplevet en signifikant negativ aktieudvikling inden annonceringen, selvom størrelsen på det positive kumulative abnormale afkast omkring annonceringen er negativt korreleret med aktiens relative udvikling i en kort perioden op til annonceringen. Derudover opnår virksomheder med større spread i aktiekursen højere reaktion, hvorimod hverken likviditeten eller dividende historien har betydning for afkastet. Større virksomheder og vækstaktier (lav book to market ratio) oplever lavere reaktion. Så der er indikation på, at det abnormale afkast både kan forklares med undervurderingshypotesen og måske med agentforklaring, da mindre virksomheder med størst spread også oplever største reaktion. Markedet reagerer åbenbart ikke kraftigt nok på signalet, der ligger i tilbagekøbsannonceringen, idet en portefølje af disse klart klarer sig bedre på længere sigt end markedet med et årligt merafkast på 11 pct. Interessant er det at kun 60 pct. af firmaer, der annoncerer et tilbagekøb rent faktisk køber aktier tilbage. Derudover er det interessant, at når virksomheden rent faktisk køber egne aktier tilbage, er der kun et overnormalt afkast på første tilbagekøbsdag, hvor der dog også købes en stor mængde tilbage. Der er altså ikke nogen indikation på at virksomheden med sin tilstedeværelse i markedet for egne aktier på nogen måder presser aktiekursen i opadgående retning Skjeltorp og Ødegaard (2004) Den anden norske undersøgelse, jeg vil behandle her, benytter samme tilbagekøbsdata som i ovenstående, men fokuserer på ejerskabsstrukturen i de annoncerende virksomheder. Forfatterne beskriver ejerskabsstrukturen i annoncerende virksomheder og undersøger, om tilbagekøbende virksomheder har specifikke karakteristika. Derudover undersøges om et tilbagekøb ændrer i ejer sammensætningen. 20

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for selskabets handel med egne værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør NASDAQ OMX Copenhagens regler for udstedere af aktier pkt. 4.1 (bilag

Læs mere

Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær generalforsamling

Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær generalforsamling Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. Elektronisk fremsendelse Fondsbørsmeddelelse 04/2007 Silkeborg, den 6. februar 2007 Udlodnings- og tilbagekøbsprogram samt afholdelse af ekstraordinær

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S, CVR-nr. 11748503, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Safe A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes

Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes pkt. 4 til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S, CVR-nr. 21443379, der afholdes NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aarhus, den 4. november 2013 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Formuepleje Pareto A/S Bestyrelsen indkalder i henhold til vedtægternes

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb

Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb Overvejelser omkring udbytter og aktietilbagekøb 1 KEN L. BECHMANN CBS DIRF/SIMCORP 17. APRIL 2013 Agenda 1. Indledende bemærkninger 2 2. Hvad bør bestemme samlet udlodning? 3. Udbytter versus aktietilbagekøb

Læs mere

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne Notat Omhandlende: Udarbejdet af: Fortsættelse eller opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne for Access Small Cap A/S (herefter Selskabet ). Bestyrelsen for Selskabet. Selskabets opløsning i henhold

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 19. marts 1997. J.nr. 96-86.232. Nærmere bestemt virksomhed krævede tilladelse som fondsmæglerselskab. Lov om værdipapirhandel 4, stk. 2. Lov om fondsmæglerselskaber 1. Bekendtgørelse nr. 721

Læs mere

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v.

Kapitalnedsættelse, kapitaltab m.v. , kapitaltab m.v. Lektion 7 Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach WWW.PLESNER.COM Dagens program Kapitalnedsættelse og kapitaltab JSC kap. 14 Begreb og nedsættelsesformer Overblik kapitalafgang

Læs mere

BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012

BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012 BERLIN III A/S Ekstraordinær generalforsamling 6. juni 2012 Dagsorden 1) Redegørelse for forløbet af tilbagekøbstilbuddet 2) Kapitalnedsættelse og køb af egne aktier 3) Ændring af selskabets vedtægter

Læs mere

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser

Ændringerne vil også nødvendiggøre en ændring af bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser 24. april 2015 Nyhedsbrev Capital Markets Nye regler vedrørende finansiel rapportering, storaktionærflagning og offentliggørelse af sanktioner Folketinget har den 21. april 2015 vedtaget et lovforslag

Læs mere

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 164 27. marts 2013

FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 164 27. marts 2013 Hovedkvarter: Sydvestvej 21 DK-2600 Glostrup Telefon:+45 7025 2223 Telefax:+45 7025 0223 Bank: Danske Bank CVR.Nr: 2668 5621 www.comendo.com comendo@comendo.com FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 164 27. marts 2013

Læs mere

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse.

Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Virksomhedsaktiviteter og værdiskabelse. Erindrer fra kapitel 1, at virksomheder er involveret i tre former for aktiviteter, der er generiske for alle virksomheder: finansieringsaktiviteter, investeringsaktiviteter

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING VIGTIG MEDDELELSE Denne informationsskrivelse er udarbejdet af Foreningen Fast Ejendom,

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler for insideres handel med selskabets værdipapirer Nærværende interne regler er indført i medfør af Aktieselskabslovens 53 (bilag 1), Lov om Værdipapirhandel 28

Læs mere

Formuepleje Optimum A/S. vedtægter

Formuepleje Optimum A/S. vedtægter Formuepleje Optimum A/S vedtægter FORMUE PLEJE Optimum FoRmuepleje Optimum A/S Vedtægter 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 2. Selskabets kapital og aktier 1.1 Selskabets navn er Formuepleje Optimum

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00

Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Generalforsamling 29. april 2013 kl. 16:00 Velkommen Bestyrelsen ved Direktør Poul Erik Tofte CFO Per Have Tidl. intern revisionschef Jørgen Madsen og direktionen Direktør Peter Ott, PFA Portefølje Administration

Læs mere

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002

Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Årsregnskab Cand. Merc. Aud. 2002 Finansielle aktiver Docent Tage Rasmussen Institut for Regnskab Handelshøjskolen i Århus Definition af finansielle aktiver Aktiver i form af: 1. Likvider 2. Aftalt ret

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212

VEDTÆGTER. for. Tryg A/S. CVR-nr. 26460212 VEDTÆGTER for Tryg A/S CVR-nr. 26460212 1 Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er "Tryg A/S". Selskabet driver også virksomhed under binavnene TrygVesta A/S og Tryg Vesta Group A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer

Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud mellem 100.000 euro og 2.500.000 euro af visse værdipapirer I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 6, 46, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel

Læs mere

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I OM FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD FREMSAT AF HELLERUP FINANS A/S 2 1. INDLEDNING 1.1. Købstilbuddet Der er fremsat et købstilbud på de vilkår og betingelser, som fremgår af

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011

Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011 FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 143 1 af 6 Victoria Properties A/S - Børsprospekt 2011 Delvis garanteret fortegningsemission af op til 2.459.578 stk. nye aktier a nom. DKK 50 til DKK 85 pr. Aktie. Rettet udbud

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring

Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring Bekendtgørelse om udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark1) I medfør af 18, stk. 2, 19, stk. 3 og 221, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012 om investeringsforeninger

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010

Insiderlovgivning i praksis. Computershare. Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Insiderlovgivning i praksis Computershare Hanne Råe Larsen 23. november 2010 Dagens tema 1. Finanstilsynets rolle på markedsområdet 2. Insiderregler 3. Reglerne om ledende medarbejderes transaktioner 4.

Læs mere

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS

Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nils Kjellegaard Jensen Selskabsretlig Håndbog u-/lovligt kapitaludtræk i A/S og ApS Nyt Juridisk Forlag Forord 11 Kapitel 1. Former for lovlig uddeling af selskabsmidler 13 Kapitel 2. Ulovlig/maskeret

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

onsdag, den 30. april 2008, kl. 13.00

onsdag, den 30. april 2008, kl. 13.00 DSV A/S Kornmarksvej 1 P.O. Box 318 DK-2605 Brøndby Telefon +45 43 20 30 40 Fax +45 43 20 30 41 CVR/VAT No.: DK-58233528 www.dsv.com Indbydelse til generalforsamling De indbydes herved til selskabets ordinære

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Den ordinære generalforsamling blev afholdt på selskabets kontor, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg.

Den ordinære generalforsamling blev afholdt på selskabets kontor, Holger Danskes Vej 91, 2000 Frederiksberg. PLESNER SVANE GRØNBORG ADVOKATFIRMA GENERALFORSAMLINGSPROTOKOLLAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING 1. MAJ 2009 JOBINDEX A/S (CVR nr.: 21367087) Den ordinære generalforsamling blev afholdt på selskabets kontor,

Læs mere

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL )

T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) T IL L Æ G T I L V I L K ÅR F O R K AP I T AL B E V I S E R ( H Y B R I D K E R N E K AP I T AL ) BELØB DKK 10.000.000 UDSTEDER Hvidbjerg Bank, Aktieselskab ARRANGØR OG FØRSTE KREDITOR Aktieselskabet Arbejdernes

Læs mere

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse nr. 827 af 10. november 1999 Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, og 93, stk. 4,

Læs mere

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015

SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Copenhagen Network A/S Adresse: Copenhagen Network A/S c/o Beierholm A/S Gribskovvej 2 2100 København Ø Danmark SELSKABSMEDDELELSE NR. 203 27. marts 2015 Årsrapport for 2014 Bestyrelse og direktion har

Læs mere

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. TILBUDSANNONCE Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning

Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Generelle retningslinjer for incitamentsaflønning Retningslinjerne gælder for incitamentsaflønning for bestyrelsen og direktionen i Bang & Olufsen a/s. Incitamentsaflønningen vil afhænge af individuelle

Læs mere

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1 Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer over 5.000.000 euro 1 I medfør af 23, stk. 7 og 8, 24, stk. 2, og 93,

Læs mere

Er du og din virksomhed klar?

Er du og din virksomhed klar? Øvrige lovændringer gældende for 2007 Er du og din virksomhed klar? 12. juni 2007 ved partner og statsautoriseret revisor Martin Faarborg mfaarborg@deloitte.dk Agenda Transparensdirektivet, herunder delårsrapportbekendtgørelsen,

Læs mere

Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 25. februar 2015 og om bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank

Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 25. februar 2015 og om bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank NASDAQ Copenhagen London Stock Exchange Øvrige interessenter 25. februar 2015 Meddelelse om afholdt ordinær generalforsamling den 25. februar 2015 og om bestyrelsen i Ringkjøbing Landbobank Afholdt ordinær

Læs mere

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA

FUSIONSPLAN. Aktieselskabet Lollands Bank. Vordingborg Bank A/S FOR K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N. B R U X E L L E S ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 FUSIONSPLAN FOR Aktieselskabet Lollands Bank OG

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO

Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Vilkår og betingelser Short Handel DEGIRO Indhold Artikel 1. Definitioner... 3 Artikel 6. Positioner... 5 6.1 Overskud... 5 Artikel 7. Risici og sikkerhedsværdier... 6 Artikel 8. Øjeblikkelig Betalingspligt...

Læs mere

Vedtægter April September 2010

Vedtægter April September 2010 J.nr. 039450-0019J.nr. J.nr. 039450-0019 JBS/HJK/MDN Vedtægter April September 2010 for DANTRUCK A/S CVR-nr. 50384012 Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000 F, +45 8934 0001

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER. Vejledning DET OFFENTLIGE EJERREGISTER Vejledning INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Overblik over registrering af storaktionærer 3. FAQ 4. Vejledning til Virk.dk 5. Love og regler FORORD I forlængelse af selskabslovens

Læs mere

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S

Vedtægter for. Royal UNIBREW A/S Vedtægter for Royal UNIBREW A/S CVR-nr. 41 95 67 12 I. Selskabets navn, hjemsted og formål Selskabets navn er Royal UNIBREW A/S. 1. Selskabets hjemsted er Faxe Kommune. 2. 3. Selskabets formål er i eller

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist.

2.6 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse hverken helt eller delvist. Som vedtaget af generalforsamlingen 04-06-2015 VEDTÆGTER FOR TRENDS INVEST I A/S CVR-NR. 33496494 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Trends Invest I A/S. 1.2 Selskabets binavn er DK Trends

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER

LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER LOVFORSLAG OM ADM. LETTELSER Reduktion af revisionspligten og de selskabsretlige konsekvensrettelser Reduktion af revisionspligten Virksomheder er fritaget for revisionspligt, hvis de i to på hinanden

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION

OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION Bilag 1 OVERORDNEDE RETNINGSLINJER FOR INCITAMENTSAFLØNNING AF EXIQON A/S BESTYRELSE OG DIREKTION 1. Baggrund I henhold til aktieselskabslovens 139 skal bestyrelsen i et børsnoteret selskab, inden det

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S

VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S VEDTÆGTER FOR SKAKO A/S 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er SKAKO A/S 1.2 Selskabets binavne er VT Holding A/S og SKAKO Industries A/S 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er direkte eller gennem besiddelse af aktier/anparter

Læs mere

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter.

1.4 Selskabets formål er at drive konsulent og IT virksomhed og andre hermed forbundne aktiviteter. Lett Advokatfirma Jakob B. Ravnsbo Advokat J.nr. 273195-DOA VEDTÆGTER for Athena IT-Group A/S CVR nr. 19 56 02 01 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er Athena IT-Group A/S. 1.2 Selskabet driver

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

NTR Holding A/S - ordinær generalforsamling 2009 Side

NTR Holding A/S - ordinær generalforsamling 2009 Side Side 1 af 6 År 2009, den 16. april kl. 15.00 afholdtes ordinær generalforsamling i NTR Holding på Radisson SAS Scandinavia Hotel, København, med følgende dagsorden: 1. Bestyrelsens beretning om selskabets

Læs mere

Fusionsplan 27. marts 2014

Fusionsplan 27. marts 2014 Fusionsplan 27. marts 2014 for fusion mellem Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 5 og Investeringsforeningen Absalon Invest, Afdeling PensionPlanner 2 Bestyrelserne i Investeringsforeningen

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling Dr. Tværgade 41, 1. - 2 DK-1302 København K Telefon: (+45) 33 30 66 00 www.smallcap.dk Indkaldelse til ordinær generalforsamling Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i SmallCap Danmark A/S (CVR

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15)

V E D T Æ G T E R. for. NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) V E D T Æ G T E R NTR Holding A/S Sankt Annæ Plads 13, 3. 1250 København K Denmark Tel.:+45 70 25 10 56 Fax:+45 70 25 10 75 E-mail: ntr@ntr.dk www.ntr.dk for NTR HOLDING A/S (CVR-nr. 62 67 02 15) NAVN

Læs mere

Generalforsamlingen 2013 temaer og tendenser. Fuldstændig redegørelse for afstemningsresultater efter selskabslovens 101

Generalforsamlingen 2013 temaer og tendenser. Fuldstændig redegørelse for afstemningsresultater efter selskabslovens 101 Generalforsamlingen 2013 temaer og tendenser Fuldstændig redegørelse for afstemningsresultater efter selskabslovens 101 Computershare konference 11. oktober 2012 Hvad indebærer en fuldstændig redegørelse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47

V E D T Æ G T E R. for. RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 J. nr. 36900 V E D T Æ G T E R for RTX Telecom A/S cvr. nr. 17 00 21 47 30-05-2011 1. Navn 1.1. Selskabets navn er RTX Telecom A/S. 1.2. Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene: RTX Research

Læs mere

Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens

Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens Korrektion: Selskabet har konstateret en meningsforstyrrende fejl i den danske udgave af generalforsamlingsindkaldelsens pkt. VA1. I indkaldelsens forslag til nye 3C og 3D, er der fejlagtigt anført gældsbreve,

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 Lovtidende A 2014 Udgivet den 11. oktober 2014 9. oktober 2014. Nr. 1104. Bekendtgørelse om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked, og ved offentlige udbud af værdipapirer

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter)

Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Basisinformationer om værdipapirhandel (finansielle instrumenter) Indledning I GrønlandsBANKEN kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. Du har således fuld indflydelse på,

Læs mere

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1)

BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) BEKENDTGØRELSE NR. 856 AF 14. DECEMBER 1990 OM VISSE KREDITINSTITUTTER.1) Bekendtgørelse nr. 856 af 14.12.1990 Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Tilladelse m.m. Kapitel 3 Ejerforhold Kapitel

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal

Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7. Hoved- og nøgletal Jensen & Møller Invest A/S Delårsrapport 1. kvartal 2006 Side 2 af 7 Hoved- og nøgletal Hovedtal (t.kr.) 2006 2005 2005 Resultatopgørelse Resultat af udlejning 251 74 897 Avance ved salg af lejligheder

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for

FORTEGNELSE over og INSTRUKS for FORTEGNELSE over og INSTRUKS for Ledende Medarbejdere i Codan A/S i medfør af Aktieselskabslovens 53, stk.2 og personer omfattet af Lov om Værdipapirhandel 28 a Aktieselskabslovens 53, stk.2 og 3, er sålydende:

Læs mere

Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet

Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet Spørgsmål og svar i forbindelse med gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet Finanstilsynet har efter vedtagelsen af lov nr. 1460 af 22. december 2004 modtaget spørgsmål, der angår fortolkningen af

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER

IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER IC COMPANYS A/S VEDTÆGTER Selskabets navn er IC Companys A/S. NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabet driver tillige virksomhed under binavnene InWear Group A/S og Carli Gry International A/S. 2 Selskabets

Læs mere

Oplysningspligten skærpet eller bare skrap? Hanne Råe Larsen Finanstilsynet

Oplysningspligten skærpet eller bare skrap? Hanne Råe Larsen Finanstilsynet Oplysningspligten skærpet eller bare skrap? Hanne Råe Larsen Finanstilsynet Dagens program 1. Hvad er Finanstilsynets rolle på kapitalmarkederne? 2. dan arbejder Finanstilsynet i praksis med en 27-sag?

Læs mere

Ordinær generalforsamling

Ordinær generalforsamling Ordinær generalforsamling 30. april 2015 side 1 Velkommen Jens Due Olsen, Formand for bestyrelsen side 2 5. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner

Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling. Regina M. Andersen, partner Aktielån og flagningsreglerne samt regler og praksis inden for short selling Regina M. Andersen, partner 1 Introduktion til emnerne Aktielån og flagning Shortselling Flagningsreglerne i VHL 29 Reglerne

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Chapter 12 - Reporting earnings

Chapter 12 - Reporting earnings Chapter 12 - Reporting earnings 1. Forstå formålet med resultatopgørelsen og at forskellige former for indkomst præsenteres forskelligt i årsregnskabet (selvstudium) 2. Skelne mellem kapitalbevægelser

Læs mere

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5

Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Meddelelse nr. 1 / 22.01.2015 Side 1 af 5 Til NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Årsrapport 2013/14 for Aller Holding A/S Aller Holding A/S har udsendt sin årsrapport for regnskabsåret

Læs mere