Praktikstedsbeskrivelse

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse Ifølge Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog skal praktikstedet udarbejde en praktikstedsbeskrivelse med virkning fra 1. august Skabelon til praktikstedsbeskrivelse er udarbejdet i et samarbejde mellem sekretariatet for praktikpladsforum i Region Midtjylland, Diakonhøjskolen og pædagoguddannelserne i VIA University College. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne placeres efter gældende praksis på det enkelte uddannelsessted og vi anbefaler, at dokumenterne yderligere lægges på praktikinstitutionernes hjemmeside. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplanerne skal revideres hvert halve år. 1

2 Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE 2

3 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn, nr.: Adresse: Postnr. og by: Hoved tlf.nr.: Lokal tlf.nr.: Faxnummer Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Åbningstider: Aldersgruppe for institutionens brugere sæt kun 1 kryds: Udfyldes af institutionen (Klik på firkant og sæt kryds) Børnehuset Mælkevejen Bakkegårdsvej Hinnerup b.maelkevejen@favrskov.dk Annette Green Kjærgaard Man. tors / Fre Alle aldre Børn og unge Skolebørn Småbørn Unge X Voksne Ældre 0-3 årige 2-6 årige 0-6 årige Hvilket praktikuddannelsesområde repræsenterer institutionen: Børn og unge X Mennesker med nedsat funktions evne Mennesker med sociale problemer. Foranstaltningstype: Dagophold Døgnophold X 3

4 Klubvirksomhed Miljøarbejde m.v. Kultur-/udviklingsprojekt Rådg. /støtte og behandling Andet Institutionens ejerforhold sæt kun 1 kryds: Regional Kommunal Privat X Hjemkommune: Favrskov kommune Beskrivelse af praktikstedet i søgeord: (Fx Fysiske handicaps, flygtninge, idræt/bevægelse ) 4

5 Skema til ALMENE OPLYSNINGER OM PRAKTIKINSTUTIONEN Institutionstype/ foranstaltning: Antal børn / unge / voksne Antal stuer / afdelinger 90 børn i alderen 3-6 år (børnehave) + 12 børn i alderen 0-3 år (vuggestue) 4 aldersopdelte børnegrupper i børnehaven med skiftende børnetal, 2-3 voksne tilknyttet hver gruppe 1 vuggestuegruppe tilknyttet 3-4 voksne Ansatte: (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Pædagoger, pædagogmedhjælpere Praktikvejlederens kvalifikationer: Udfyldes af institutionen (Klik på firkanten og sæt x eller antal hvis der er flere vejledere, med forskellige kvalifikationer) Pædagoguddannelse: X Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på PD niveau Praktikvejlederuddannelse Med eksamen på kursist niveau Praktikvejlederkursus (3 dages kursus) X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Hvilke: Vejledernes navn(e) Kontaktperson(er) for praktikuddannelsen Navne: Casper Andreasen (pædagog) Trine Aaby Friis (pædagog) Navne: Annette Green Kjærgaard (leder) Leila Dalsgaard (daglig leder) Formål: jf. lovgrundlag. Arbejdsgrundlaget tager udgangspunkt i dagtilbudsloven. Området er desuden underlagt de beslutninger, der træffes i byrådet, samt de mål og indsatsområder der udmeldes af forvaltningen. 5

6 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / brugergruppe. I institutionen modtager vi hovedsageligt fra Søften by og nogle mindre omkringliggende byer. Børn og familier det afspejler det danske samfunds almindelige forskelligheder. Arbejdsmetoder: Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor Pædagogikken i institutionen er anerkendende og nøgleordene er empati, indlevelse, respekt og rummelighed. Vores værdier er et positivt livssyn med omsorg, nærhed, respekt og faglighed. Vi arbejder med inklusion, ICDP og LP-modellen. Det enkelte barn er tilknyttet en aldersopdelt børnegruppe med 1-2 primærpædagoger. Hverdagen er en vekslen mellem planlagte og spontane aktiviteter, hvor der er plads til den frie leg. Favrskov kommunes indsatsområde for 2015 er motorik og robusthed. I arbejdet med vores læreplaner bruger vi SMTTE-modellen Tværprofessionelt: samarbejde: Faggrupper som institutionen samarbejder med. - PPR (psykologer, tale/høre pædagoger) - Ressourcepædagoger - Dagplejen - Præstemarkskolen (skole) Arbejdsforhold: Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Den studerende arbejder fortrinsvis sammen med de andre pædagoger i huset, men kan opleve at være alene på stuen. Der vil altid være andet fastansat personale i huset. Øvrige oplysninger: Vi er en uddannelsesinstitution der er meget åben og fleksibel i forhold til den studerendes ønsker om aktiviteter og nye tiltag. Ønsker om arbejdstid, ferie og lignende aftales med vejlederen og ledelsen. Til forbesøget bedes den studerende medbringe praktikdokument og der afsættes tid til rundvisning og samtale. Her deltager daglig leder og praktikvejleder. 6

7 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 1. Praktikperiode Den pædagogiske relation (1. semester) Faglige Kompetencemål for 1. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer, c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer, d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis, e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder. Som studerende i Børnehuset Mælkevejen indgår man i dagligdagens pædagogiske og praktiske arbejde sammen med det øvrige personale. Vi planlægger sammen i grupperne den pædagogiske hverdag, så der er plads til at den studerende kan arbejde med sine mål for praktikken. Vi forventer at den studerende er/kan: - Engageret i arbejdet - Arbejder seriøst med sine mål - Reflektere over eget arbejde - Planlægge, gennemføre, reflektere og evaluere - Selvstændig og aktiv deltagende i personalemøder/gruppemøder - Samarbejder med det øvrige personale Der er krav om at den studerende indgår i den daglige kontakten med forældrene og præsentere sig ved opstart + opslag til Info-tavle. På gruppemøderne gennemgås børnegruppen og den studerende stifter bekendtskab med anerkendende pædagogik og inklusion. Den studerende deltager i planlagte forløb sammen med det øvrige personale. Der forventes at den studerende laver et mindre pædagogisk forløb (afhængigt at den studerendes mål). Skrive dagbog/notater. Til vejledning er den studerende ansvarlig for dagsorden med plads til punkter fra vejlederen. Lave iagttagelse af et eller flere børn til fremlæggelse og drøftelse af relationer og sociale kompetencer. 7

8 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder fælles for de tre praktikperioder jf. bilag 7: Fælles for de tre praktikperioder: a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis. F.eks. Hvad er kendetegnende for praktikinstitutionens opgave, funktion og mål og hvordan kommer det til udtryk i den pædagogiske praksis? b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan påvirker de samfundsmæssige og kulturelle vilkår den daglige pædagogiske praksis? Hvordan håndteres den stigende grad af individualisering? Hvordan finder I styrken i den stigende grad af individualisering? Vores samfundsmæssige og pædagogiske opgave er at tage vare på de børn der er i vores institution og skabe en hverdag med plads til både individet og gruppen. Vi er opmærksomme på trivsel og udvikling hos det enkelte barn og på barnets relationer til andre (børn og voksne). Vores pædagogiske praksis bygger på faglig viden, erfaringer fra praksis, engagement og personlige ressourcer. Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn med nøgleordene: - Omsorg - Nærhed - Respekt - Faglighed - Inklusion Der laves observationer/iagttagelser. Læreplansdokumentation i form af SMTTE-model. Generelt arbejder vi med SMTTE-modellen som pædagogisk evalueringsredskab. Individelle børne-skemaer til forældresamtaler. Lp-skema i det pædagogiske arbejde. c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med målgruppens behov, livskvalitet, udvikling og læring, og hvordan kommer det konkret til udtryk i den pædagogiske praksis? d) Etik, værdier og menneskesyn. F.eks. Hvordan arbejdes der med ovenstående begreber i institutionen og hvilken indflydelse har det på den daglige pædagogiske praksis? e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis. F.eks. Hvordan arbejder institutionen med systematisk erfaringsopsamling? Hvilke metoder anvendes? F.eks. Iagttagelse, observation, praksisfortællinger. 8

9 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 1. praktikperiode, jf. bilag 7: 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation: a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces. Vi forventer at den studerende er positivt indstillet og præsentere sig på en åben og imødekommende måde overfor børn, personale og forældre i den daglige kontakt. Vi forventer at den studerende vil indgå i og udvikle betydende relationer, samt støtte op omkring det enkelte barns evne til at etablere relationer, samt få indsigt i betydningen af sammenspillet mellem mennesker. I konfliktsituationer forventer vi at den studerende støtter og opfordre børnene til at løse konflikter på en anerkendende og hensigtsmæssig måde. Vi indgår som forbilleder for børnene og hjælper gerne med ord og forklaringer. Det er vigtigt at vi voksne er opmærksomme på vores egne relationer, påvirkning og indflydelse. F.eks. Hvordan arbejder praktikinstitutionen med samspil og relationer mellem deltagerne? Arbejdes der med bestemte forståelser og metoder? b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen. F.eks. Hvilken betydning har relation og samspillet mellem pædagog og bruger for brugergruppens livskvalitet og udvikling? c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med kommunikation, samspil og konflikter? Hvilket syn er der på konflikter, og hvilken betydning har det for relationen og kommunikationen mellem pædagog og bruger? d) Magt og etik i relationer. F.eks. Hvilke etiske udfordringer ses i det pædagogiske arbejde? Hvilket syn og forståelse om magt i relationen har institutionen, og hvordan kommer det til udtryk i den daglige pædagogiske praksis? 9

10 Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer at den studerende er engageret, besidder lyst, indlevelse, motivation og tager ansvar for egen læring. At den studerende arbejder efter institutionens virksomhedsplan/læreplan, værdigrundlag og sikkerhedsregler. Vi forventer at den studerende deltager i møder udenfor normal arbejdstid, cirka 1 gang om måneden. Derudover forventes det at den studerende deltager i gruppemøder (i arbejdstiden) og andre planlagte arrangementer (sommerfest, julefest, foredrag). Den endelige arbejdsplan for den studerende fastlægges ved praktikkens start. Den studerendes mødeplan vil ligger indenfor institutionens normale åbningstider ( ) Vi som institution forsøger, så vidt det er muligt, at efterkomme ønsker i forhold til arbejdstider hos den studerende. Vi forventer at den studerende er fleksibel og møder til aftalt tid. Angivelse af relevant litteratur: Litteratur aftales efter hvilket emne den studerende skal arbejde med i løbet af praktikken. Institutionen har forskelligt litteratur, som kan lånes. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? I praktikperioden afholdes der cirka 1 times vejledning om ugen, der vurderes løbende om der er et ugentligt behov for vejledning eller om det er mere hensigtsmæssigt at slå flere timer sammen. Den studerende har ansvar for at lave dagsorden og referat til vejledningsmøderne. Praktikvejlederen er den gennemgående person, som i samarbejde med den studerende følger op på de mål der er sat for praktikken. Institutionens øvrige personale holdes orienteret om den studerendes mål og arbejdet med disse. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Institutionen holder sig åben overfor info fra seminariet. Ved bekymring drøfter den studerende og vejleder først problematikken evt. med deltagelse af daglig leder. I dialog og samarbejde søger vi at løse problemet. Lykkedes dette ikke, tages der kontakt til seminariet 10

11 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan 2. Praktikperiode Den pædagogiske institution (3. semester) Faglige kompetencemål for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde, b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser, c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer, d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis. Den studerende skal arbejde videre med sine erfaringer fra 1. praktikperiode og udvikle disse. (se 1. praktikperiode) Vi forventer selvstændig og aktiv deltagelse i forhold til tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af det daglige pædagogiske arbejde. Herunder skal den studerende forholde sig reflekterende til egen og børnehavens praksis. Vi forventer at den studerende er opsøgende og villig til læring overfor børnehavens udviklingsarbejde med inklusion, samt skiftende indsatsområder (motorik, sprog mm.) Der forventes at den studerende i denne periode planlægger et forløb med mål udførelse og evaluering, evt. med arbejde med SMTTE-modellen. 11

12 Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 2. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1). 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution: a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende. F.eks. Hvilken betydning har det for brugerne og personalet, at institutionen er et offentligt anliggende, og hvordan påvirker det det pædagogiske arbejde i institutionen? b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling. F.eks. Hvordan kommer ovenstående begreber til udtryk i den pædagogiske praksis? Hvor ligger udfordringerne i forhold til håndtering af begreberne? Børnehuset Mælkevejen er en kommunal instruktion der arbejder ud fra at vi der en del Favrskov kommune og som sådan underlagt de love regler og indsatsområder, der er indeholdt i kommunens Børn og ungepolitik. Foruden de kommunale krav skal vi også arbejde ud fra de nationale krav herunder Dagtilbudsloven, Den pædagogiske læreplan og dens 6 temaer (sprog, sociale kompetencer, personlige kompetencer, krog og bevægelse, natur og naturfænomener og kulturelle udtryksformer og værdier). Disse er fortrinsvis indarbejdet i vores daglige pædagogiske praksis. Mange børn tilbringer en stor del af hverdagen i institutionen og dermed foregår meget er deres erfaringsdannelse og udvikling her. Forældrene og familien er dog de mest betydende i børnenes liv. Vi ser os selv som et supplement til børnenes hjem. Vi er opmærksomme på at det enkelte barn dels udvikler sig gennem relationer til andre mennesker og dels gennem de læreprocesser som de er en del af, både i hjemmet og institutionen. Institutionens kultur afspejles i vores hverdag, hvor vi arbejder med inklusion og anerkendende relationer. Vores samarbejde bygger på gensidig respekt for vores forskellige personligheder, holdninger, faglighed og levevis. c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvordan påvirker de kulturelle og samfundsmæssige vilkår institutionen, og hvordan påvirker det brugere og udøvere af den pædagogiske praksis? d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse. F.eks. Hvordan organiseres det pædagogiske arbejde i institutionen? Hvad kendetegner kulturen i institutionen? Hvordan arbejdes der med ledelse i institutionen? e) Internt og eksternt samarbejde. F.eks. Hvad kendetegner det interne samarbejde i institutionen? Hvilken indflydelse har samarbejdet for brugergruppen? Hvem samarbejdes der med eksternt? Hvad kendetegner det eksterne samarbejde? Hvilken indflydelse har det for udførelsen af det pædagogiske arbejde? 12

13 f) Magt og etik i den institutionelle ramme. F.eks. Hvilken indflydelse har det for relationen mellem bruger og pædagogisk personale, at magten foregår i en institutionel ramme? Hvilke etiske overvejelser gøres i den forbindelse? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer at den studerende er engageret, besidder lyst, indlevelse, motivation og tager ansvar for egen læring. At den studerende arbejder efter institutionens virksomhedsplan/læreplan, værdigrundlag og sikkerhedsregler. Vi forventer at den studerende deltager i møder udenfor normal arbejdstid, cirka 1 gang om måneden. Derudover forventes det at den studerende deltager i gruppemøder (i arbejdstiden) og andre planlagte arrangementer (sommerfest, julefest, foredrag). Den endelige arbejdsplan for den studerende fastlægges ved praktikkens start. Den studerendes mødeplan vil ligger indenfor institutionens normale åbningstider ( ) Vi som institution forsøger, så vidt det er muligt, at efterkomme ønsker i forhold til arbejdstider hos den studerende. Vi forventer at den studerende er fleksibel og møder til aftalt tid. Angivelse af relevant litteratur: Litteratur aftales efter hvilket emne den studerende skal arbejde med i løbet af praktikken. Institutionen har forskelligt litteratur, som kan lånes. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? I praktikperioden afholdes der cirka 1 times vejledning om ugen, der vurderes løbende om der er et ugentligt behov for vejledning eller om det er mere hensigtsmæssigt at slå flere timer sammen. Den studerende har ansvar for at lave dagsorden og referat til vejledningsmøderne. Praktikvejlederen er den gennemgående person, som i samarbejde med den studerende følger op på de mål der er sat for praktikken. Institutionens øvrige personale holdes orienteret om den studerendes mål og arbejdet med disse. 13

14 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Institutionen holder sig åben overfor info fra seminariet. Ved bekymring drøfter den studerende og vejleder først problematikken evt. med deltagelse af daglig leder. I dialog og samarbejde søger vi at løse problemet. Lykkedes dette ikke, tages der kontakt til seminariet 14

15 Uddannelsesplan for de 3 praktikperioder Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 14.stk. 2 formulerer en uddannelsesplan for de 3 praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 i bekendtgørelsen. Bilag 7 indeholder dels faglige kompetencemål og dels centrale kundskabs og færdighedsområder (CKF ere), som de studerende skal leve op til i de 3 praktikperioder. De faglige kompetencemål er det, som den studerende skal kunne, når praktikperioden er afsluttet. CKF erne indeholder områder, som de studerende skal opnå indsigt i og erhverve sig færdigheder indenfor i løbet af de 3 praktikperioder. Til hver periode er knyttet et særligt fokusområde, der medvirker til at synliggøre progressionen i praktikuddannelsen. Uddannelsesplan for Specialiseringspraktikken 3. Praktikperiode Den pædagogiske profession og Specialisering (6. semester) Den studerende skal i den tredje praktikperiode arbejde med et af nedenstående specialiseringsområder. På følgende blanket beskriver institutionen konkrete specialiseringsmuligheder. For at udbyde en specialisering skal institutionen kunne vejlede i de gældende CKF er og have den gældende brugergruppe repræsenteret i institutionen. Specialiseringsområder: Hvilke(n) specialiseringsområde(r) findes i jeres institution? (Klik på firkanten og sæt x) Børn og unge X Mennesker med nedsat funktionsevne Mennesker med sociale problemer Linjefagsområder: Hvilke linjefagsområder er der i særlig grad fokus på i institutionen?: Prioriter med 1,2,3 hvis det er muligt. 15

16 (Klik på firkanten og skriv 1,2 og 3) Sundhed, krop og bevægelse: Udtryk, musik og drama: Værksted, natur og teknik: Faglige kompetencemål for 3. praktikperiode jf. bilag 7: Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession, b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov, c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt, d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling. Den studerende skal arbejde videre med målene sine erfaringer fra 1. og 2. praktikperiode og udvikle disse. Det forventes nu at den studerende kan beherske at arbejde selvstændigt med en større gruppe børn og have overblik over gruppen. Den studerende skal i denne periode også gerne kunne redegøre for både det enkelte barns behov og for gruppens og ud fra dette tilrettelægge, gennemføre og evaluere en pædagogisk aktivitet som skaber udvikling/læring. Det forventes samtidigt at den studerende gennem analyse og refleksion kan beskrive egen læring 16

17 Faglige kompetencemål for specialiseringen jf. bilag 8: Målet for specialiseringen er, at den færdiguddannede kan a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen, b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver og handlemuligheder, c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde. Vi forventer at den studerende opnår viden og indsigt i de 0-6 årige børns udvikling. Desuden forventer vi at den studerende ud fra den viden kan opstille pædagogiske mål, overveje metode, lave handleplaner, evaluere og dokumentere det pædagogiske arbejde. Det forventes derudover at den studerende gennem samspil med det øvrige personale og vejlederen kan reflektere konstruktivt i forhold til egen og institutionens praksis. Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder for 3. praktikperiode, jf. bilag 7: (se også de fælles CKF er for alle 3 praktikperioder under praktikperiode 1) 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession: a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt. Børnehusets centrale arbejdsområder er 0-6 årige børn, der kommer fra forskellige miljøer. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og den gruppe barnet er en del af. Forældrenes inddragelse i det pædagogiske arbejde optimerer den pædagogiske indsats i forhold til barnets udvikling og trivsel. I samspil med andre børn vil der uvilkårligt opstå konflikter. Vi støtter og opfordrer børnene til at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde. Der kan opstå konflikter hvor vi griber ind og hjælper børnene med at finde en løsning på konflikten. Her er det væsentligt for os at sætte ord på situationen ud fra en empatisk synsvinkel. Vi arbejder ud fra et positivt menneskesyn hvor der er fokus på anerkendende relationer. Vi lægger på empati og inklusion i mødet børnene og deres familie. F.eks. Hvilke centrale arbejdsområder og opgavefelter karakteriserer det pædagogiske arbejde i institutionen? 17

18 b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. F.eks. Hvilke specifikke pædagogiske handleformer? Konfliktløsningsstrategier, måder at inddrage brugergrupper, samarbejde med forældre/pårørende etc. Hvilke pædagogiske metoder? Iagttagelse, dokumentation, supervision, interview, livshistorie? c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. F.eks. Hvilke faglige kernebegreber er centrale for institutionens pædagogik? Socialisering, udvikling, opdragelse etc. Hvad er det teoretiske og praktiske grundlag? Viden om forskellige diagnoser, socialpsykologi, psykologisk, pædagogisk medicinsk etc. Hvilke videnskabelige metoder anvendes? Erfaringsbaseret viden, dokumentation, evidensbasering, udviklingsarbejde etc. d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. F.eks. Hvilken betydning har professionens historiske og kulturelle udvikling for institutionens arbejde med den samfundsmæssige moderniseringsproces? Centralisering/ decentralisering,? Medbestemmelse, selvforvaltning? Læreplaner/handleplaner? e) Professionsbevidsthed og - identitet. F.eks. Hvordan arbejdes der med professionsbevidsthed og identitet i forhold til værdier og holdninger, faglighed? Hvordan kommer det til udtryk internt og eksternt? f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. F. eks. Hvad er kendetegnende for institutionens tværprofessionelle opgaver såvel generelt som konkret? 18

19 Hvilke samarbejdspartnere? Hvilken betydning har det tværfaglige samarbejde? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem den pædagogiske profession og andre professioner? Hvordan arbejder I med den pædagogiske profession ind i et tværfagligt professionsarbejde? Institutionen som praktiksted: Er der særlige forhold på institutionen, som den studerende skal være opmærksom på? Er der særlige møder, aktiviteter og arrangementer, som den studerende skal deltage i? Andet: Den studerendes arbejdsplan: Vi forventer at den studerende er engageret, besidder lyst, indlevelse, motivation og tager ansvar for egen læring. At den studerende arbejder efter institutionens virksomhedsplan/læreplan, værdigrundlag og sikkerhedsregler. Vi forventer at den studerende deltager i møder udenfor normal arbejdstid, cirka 1 gang om måneden. Derudover forventes det at den studerende deltager i gruppemøder (i arbejdstiden) og andre planlagte arrangementer (sommerfest, julefest, foredrag). Den endelige arbejdsplan for den studerende fastlægges ved praktikkens start. Den studerendes mødeplan vil ligger indenfor institutionens normale åbningstider ( ) Vi som institution forsøger, så vidt det er muligt, at efterkomme ønsker i forhold til arbejdstider hos den studerende. Vi forventer at den studerende er fleksibel og møder til aftalt tid. Angivelse af relevant litteratur: Litteratur aftales efter hvilket emne den studerende skal arbejde med i løbet af praktikken. Institutionen har forskelligt litteratur, som kan lånes. Organisering af praktikvejledning: Hvordan og hvornår gives der vejledning? I praktikperioden afholdes der cirka 1 times vejledning om ugen, der vurderes løbende om der er et ugentligt behov for vejledning eller om det er mere hensigtsmæssigt at slå flere timer sammen. Den studerende har ansvar for at lave dagsorden og referat til vejledningsmøderne. Praktikvejlederen er den gennemgående person, som i samarbejde med den studerende følger op på de mål der er 19

20 sat for praktikken. Institutionens øvrige personale holdes orienteret om den studerendes mål og arbejdet med disse. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution: (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Institutionen holder sig åben overfor info fra seminariet. Ved bekymring drøfter den studerende og vejleder først problematikken evt. med deltagelse af daglig leder. I dialog og samarbejde søger vi at løse problemet. Lykkedes dette ikke, tages der kontakt til seminariet 20

21 CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR SPECIALISERINGEN, JF. BILAG 8 BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS SPECIALISERINGS-MULIGHEDER. Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: BØRN OG UNGE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. I børnehuset Mælkevejen arbejder vi ud fra et anerkendende menneskesyn. Desuden arbejder vi med inklusion, ICDP og LP-modellen. F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. I vores daglige pædagogiske arbejde har vi fokus på børnene og deres familier. Tværfagligt samarbejde Overgange fra dagpleje og til skole/sfo. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for brugergruppen? Hvad betyder de for den for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter. Vi arbejder i institutionen med en bevidstgørelse af inklusion/eksklusion. Vi fokusere på børnenes trivsel og udvikling, og tager udgangspunkt i deres kompetencer. Der er muligheder for at arbejde med dette i den pædagogiske hverdag. Vi arbejder med iagttagelser og refleksion. Igangsætte lege/aktiviteter i forhold til børnegruppens behov. Støtte op om børnenes egne aktiviteter/lege F.eks. Hvilke sammenhænge er der mellem børne- og ungekulturen og de lege og aktiviteter, der udfoldes i den pædagogiske praksis? 21

22 f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner. Det daglige forældresamarbejde Forældresamtaler Forældremøder Forældrebestyrelse Tværfagligt samarbejde F.eks. Hvordan arbejdes der med det interne og eksterne samarbejde i relation til brugerinddragelse og rettigheder? g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats. Gennem det daglige pædagogiske arbejde. Handleplan Vejledning gennem PPR LP-modeller ICDP F.eks. Hvordan arbejdes med børn og unge med særlige behov? Hvilke forståelser og metoder understøtter arbejdet? Hvilke udfordringer ligger der i arbejdet med målgruppen? h) Forebyggende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der forebyggende med målgruppens mangfoldighed? Hvilke pædagogiske forståelser og metoder arbejdes der med? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende. Arbejde med Favrskov kommunes indsatsområder, sårbare børn og unge 2009/2010 og sprog/læsepolitik 2011/2012 Sprogscreaning (3 årige) Motorikscreaning (5-6 årige) Robusthed 2014/2015 Dagtilbudsloven F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud. F.eks. Hvordan arbejdes der med sprogvurderinger og læreplaner? k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole. F.eks. Hvordan arbejdes der med overgangene fra en institutionstype til en anden? Hvilke pædagogiske overvejelser ligger der til grund for denne tilgang? Læreplanstemaerne er indarbejdet i vores daglige pædagogiske praksis. Vi har 2 sporgansvarlige i institutionen, som laver sprogscreaninger og som indgår et kommunalt netværk. Der er udarbejdet materiale i forhold til overgange, da dette var indsatsområde i 2008/2009. SFO-besøg for børn der snart starter i skole. Besøg af personale fra skolen i forbindelse med skolestart. Børnehuset har yderligere et konkret forpligtigende samarbejde med skole omkring forskellige emner. 22

23 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af institutionen F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder. F.eks. Hvilke funktionsnedsættelser er der tale om hos brugergruppen? Hvilken indflydelse har det på brugerens livsmuligheder? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? d) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? e) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? Hvilke pædagogiske metoder og tiltag arbejdes der med? 23

24 f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle. F.eks. Hvordan arbejdes der med de interne og eksterne samarbejdsrelationer? Hvilken betydning har samarbejdet for brugergruppen? g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? h) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? j) Kompensationsmuligheder. F.eks. Hvilke muligheder er der for at kompensere for funktionsnedsættelsen? Hvilke konkrete metoder anvendes? k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer. F.eks. Hvilke kommunikationsformer arbejdes der med i forhold til brugergruppen? 24

25 PERIODENS CENTRALE KUNDSSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER, JF. BILAG 8 Den studerende har mulighed for at arbejde med følgende Centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til sin specialisering: MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER: a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser. Udfyldes af institutionen F.eks. Hvilke menneske-, lærings- og udviklingssyn ligger der til grund for praksis? Hvordan kommer det til udtryk (pædagogiske metoder og den daglige pædagogiske praksis)? b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår. F.eks. Hvilke særlige vilkår gør sig gældende for bruger gruppen? Hvad betyder det for den pædagogiske praksis? c) Inklusion og eksklusion. F.eks. Hvordan arbejdes der i institutionen med inklusion og eksklusion? Hvilke metoder og pædagogiske overvejelser anvendes der? d) Omsorg, magt og relationsdannelse. F.eks. Hvilke muligheder og dilemmaer er der i arbejdet med omsorg, magt og relationsdannelse for den konkrete brugergruppe? e) Opsøgende arbejde og interventionsformer. F.eks. Hvordan arbejdes der med opsøgende arbejde? Hvilke interventionsformer anvendes? 25

26 f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen. F.eks. Hvilke aktiviteter og udfoldelsesmuligheder er der for brugergruppen? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund til grund for disse? g) Brugerinddragelse og rettigheder. F.eks. Hvordan arbejdes der med brugerinddragelse og rettigheder? Hvordan kommer det til udtryk? Hvilke pædagogiske og metodiske overvejelser ligger til grund for dette? h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen. F.eks. Er der særlige indsatser og strategier institutionen arbejder efter? i) Misbrug og psykiske lidelser. F.eks. Hvilke former for misbrug ses hos brugergruppen? Hvilke former for psykiske lidelser ses hos brugergruppen? Hvordan arbejdes der med brugergruppens problemstillinger? j) Truede familier, sorg og krise. F.eks. Hvordan arbejdes der med truede familier? Hvordan arbejdes der med sorg og krise? Hvilken betydning har det for den daglige pædagogiske praksis? 26