Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen?"

Transkript

1 Inklusionseftersynet hvordan styrker vi inklusionen? Børne- og Ungekonferencen 2016 Lørdag den 12. november 2016 Bo Clausen, leder af Pædagogisk Udvikling & Inklusion Disponering af den næste time Begreberne Hvad er inklusion? Hvorfor inklusion? Inklusion i hverdagen Inkluderende pædagogik Den afgørende forskel Hvordan fremmer vi bedst inklusion Inklusionseftersynets anbefalinger til kommunen Inklusionseftersynets anbefalinger til ledelse og medarbejdere Aktuelle tiltag i Slagelse Børne- og Ungepolitikken Rosa En fælles opgave børn og unge har mulighed for at deltage i meningsfulde og sunde fællesskaber i deres almene miljøer eller så tæt på deres almene miljøer som muligt størst mulig grad af inklusion, så flest mulige børn og unge er i deres dagtilbud og skole og at de oplever sig som reelle deltagere i de sociale fællesskaber, samt at de har mulighed for faglig og social udvikling sammen med andre Slagelse Kommunes Børne- og Ungepolitik, 2013 Inklusion - oplevelsen af at høre til Fire generelle udfordringer i moderne tid 1. Børnene skal være til stede sammen rent fysisk 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udbytte af deltagelse (Jørn Nielsen, 2013) Etisk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. Pædagogisk: Kategorisende interventioner er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den tilbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnets identitet som afviger/handicappet. Politisk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskraft. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Økonomisk: Stigning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer til de almene tilbud. Forholdsvis dyre specialtilbud løser ikke udfordringen for de udsatte børn og unge. 1

2 Menneskerettigheder De fire begrundelser for inklusion Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) Etisk: Menneskerettigheder Individ Pædagogisk / psykologisk: Læring, identitetsdannelse, socialisering Ideal Virkelighed Politisk: Sikre samfundets sammenhængskraft Samfund Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effektivitet (Clausen, 2013) Pædagogisk / psykologisk Hvad er inklusion De seneste ti års systematiske erfaringsopsamlinger viser, at børn og unge, der gennem deres opvækst har været en del af de almene dagtilbud og skoler har bedre chancer for at blive selvforsørgende og få et godt liv, end børn og unge, der segregeres til særlige ordninger. Effekten af specialtilbud er tvivlsom. Janne Hedegaard Hansen, 2014 Studier viser, at børn, der tidligere var i segregerede tilbud trives bedre, når de er i det almene miljø SFI august 2016 Den inklusive orientering vil sige, at skoler og dagtilbud arbejder på at mindske barriererne for deltagelse, så: ALLE børn og unge har oplevelsen af at høre til såvel fagligt som socialt, der hvor deres forældre har sat dem Barneperspektivet barnets verden Erfaringer fra Ontario viser, at alle elever i skolen bliver fagligt dygtigere, når undervisningen er tilrettelagt efter forudsætningerne hos de elever, der har sværest ved at lære ( Close the gap satsningen) Ontarios Undervisningsdepartement, 2014 En faglig dimension udbytte / bidrage En social dimension tilhørsforhold / identifikation Pædagogikkens dobbelte fokus Kendetegn på inkluderende praksis Individ Fællesskab Inklusion stiller store krav til den pædagogiske faglighed at kunne fastholde det samtidige blik på barnet i en udsat position og det fællesskab, som barnet skal være deltagende i og bidragende til (Carsten Pedersen, 2009) (Clausen & Sørensen 2012) 2

3 Den afgørende forskel Medarbejderens værktøjskasse Vi ved, at dagplejeren, pædagogen, medhjælperen og læreren er den vigtigste enkeltfaktor for barnets trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet og skolen (Nordenbo, 2008 & Klinge 2016) Professionelle kompetencer: Relationer (Relationskompetence) Faglig dygtighed (Didaktisk kompetence) Evne til at lede en gruppe børns læring og trivsel (Læringsledelseskompetence) (Clearinghouse 2008) Evne til fagligt at reflektere, analysere og lægge en ny pædagogisk strategi sammen med kolleger (John Hattie, 2009, 2012) Det inkluderende fællesskab Inklusionseftersynets anbefalinger 2016 Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen, 2013 Formålet med undersøgelsen Otte tværgående temaer 1. Afdække proportioner i omstillingen til inklusion 2. Identificere hovedproblemer 3. Komme med anbefalinger til den praktiske implementering a. Nationalt b. Kommunalt c. Virksomhed Har fokus på organiseringens og ledelsens betydning for at skabe de bedste rammer for medarbejdernes (inklusions)arbejde 1. Sprogbruget 2. Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel 3. Elevens sociale og personlige kompetencer 4. Prioritering af ressourcer og indsatser 5. Tidlig indsats 6. Hurtig, kvalificeret hjælp 7. Praksisnær kompetenceudvikling 8. Forældreindragelse 3

4 I: Sprogbrug - udfordringen I: Sprogbrug - anbefalinger Der er en helt grundlæggende udfordring i, at forståelsen af inklusion er blevet for snævert knyttet til et spørgsmål om at flytte nogle elever fra specialtilbud til almenundervisningen Der har i for høj grad været fokus på at opnå et bestemt tal: 96 procent målsætningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt En anden væsentlig udfordring er opfattelsen af, at særlige behov alene er knyttet til den enkelte elev, og hvis denne elev flyttes, løser det alle problemer Alle i og omkring folkeskolen, anvender begrebet inklusion / inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til skolens praksis i forhold til alle elever og deres diversitet Ændre folkeskolens formålsparagraf, så det fremgår at folkeskolen skal tilbyde inkluderende læringsmiljøer Kommunalt: Arbejder for øget brug af co-teaching ved at få lærere og pædagoger med særlige specialpædagogiske kompetencer til at planlægge og gennemføre undervisningen sammen med lærere og pædagoger i almen området Arbejder for at øge prioriteringen af to-voksenordninger, hvor der er behov for et styrket læringsmiljø i en klasse I: Sprogbrug - anbefalinger Udarbejde en strategi og handleplan for både skole og SFO om, hvordan principperne for skolens inkluderende læringsfællesskaber kan realiseres med tæt inddragelse af medarbejdere, forældre og elever Skolelederen udarbejder en tydelig opgave- og rollebeskrivelse af pædagogernes arbejde som del af skolen Udarbejde en gennemgående pædagogik, kultur og et fælles børnesyn, der omfatter både SFO og skolen Skolelederen sørger for, at der arbejdes med indholdet i og organiseringen af pauser, så skolens medarbejdere som helhed tager ansvar for denne tid II: Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel - udfordringer En væsentlig gruppe af elever har behov for støtte, men får det ikke. Denne gruppe er generelt kendetegnet af koncentrationsbesvær, og flere har sociale og personlige problemer Inklusion er blevet et spørgsmål om det konkrete mål for andelen af elever i almenundervisningen, fremfor målet om at styrke folkeskolens almene fællesskab til gavn for alle børn, og målet om, at alle børn skal udvikle sig fagligt og socialt II: Den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel - anbefalinger III: Elevernes sociale og personlige kompetencer - udfordringer Der skal sikres et særskilt fokus på, at alle elever uanset skole eller kommune udvikler sig fagligt og trives Ændre folkeskoleloven så det tydeligt fremgår at alle elever skal udvikle sig fagligt og trives Indføje i folkeskoleloven at såfremt en elev ikke udvikler sig fagligt eller trives, skal der reageres ved at der opstilles kortsigtede mål for både den faglige progression og trivsel og løbende følge op på elevens udvikling Beslutter sig for, hvordan skolen følger elevernes progression, herunder hvordan der følges op på de elever, der ikke ser ud til at være i en positiv udvikling Elevernes sociale og personlige kompetencer har stor betydning for deres chancer for uddannelse, job og livskvalitet som voksne, men der er ikke ret meget fokus på det i sammenligning med for eksempel faglige resultater og trivsel Der er for lidt opmærksomhed på, at eleverne ofte selv er de nærmeste til at se både problemer og løsninger. Den manglende eller ikke tilstrækkelig inddragelse betyder, at vigtig viden om, hvad der fx motiverer eleven, går tabt 4

5 III: Elevernes sociale og personlige kompetencer - anbefalinger Der er behov for at skolen arbejder systematisk med at styrke elevernes personlige og sociale kompetencer Tydeliggøre og beskrive mål for elevernes sociale og personlige kompetencer, så de indgår som en del af de faglige fælles mål (lovændring) Eleven deltage i visitationsprocessen til specialundervisning mv. Lærere og pædagoger skal kende elevernes særlige behov Understøtte en kultur, hvor der kan tales om forskelligheder og forskellige behov på en åben og respektfuld måde. IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - udfordringer I forhold til den overordnede politiske rammesætning og styring er det særligt blevet fremhævet, at ambitionen om inklusion er blevet for snævert knyttet til 96 pct. Målet På det kommunale niveau ses forskelle mellem, hvordan forvaltningen, skolelederne og medarbejderne oplever omstillingen til inklusion Nogle steder mangler der en ledelsesmæssig rammesætning af arbejdet, tæt dialog med skolens pædagogiske personale og synlighed om prioritering af indsatsen. Både skolens medarbejdere og forældre oplever manglende gennemsigtighed i prioriteringen af ressourcer til inklusion Give eleverne mulighed for at ytre sig IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger En ambition om, at alle elever skal være en del af almenmiljøet vel vidende, at ikke alle elever kan være en del af den almene folkeskole Aftale mål for faglig progression og trivsel med kommunerne Afskaffe mål, der giver incitamenter til segregering af elever Udvikle kvalitetsrapporterne med et fokus på ressourceforbrug og styrkelse af almenundervisningen og inkluderende læringsmiljøer Sætte tydelig mål og strategier for kommunens børne- og ungeindsats, herunder, hvordan der arbejdes inkluderende i folkeskolen (Sættes i samarbejde med alle aktørerne på IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger Tydelig prioritering af almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer skabe rum for skolernes arbejde med almenmiljøet, gennem styrings- og tildelingsmodeller Etablere et beredskab til at kunne støtte skolerne i tilfælde af akutte og uforudsete behov Sætte tydelige mål for, hvordan der arbejdes inkluderende på skolen Bruge målene i handleplaner og prioritering af ressourcerne Målopfyldelsen og den løbende opfølgning skal danne grundlag for en dialog med medarbejderne Tydelig prioritering af medarbejdernes arbejdstid området for at sikre ejerskab) IV: Prioritering af ressourcer og indsatser - anbefalinger Skolebestyrelsen og skolelederen viser i skolens budget for medarbejdere, forældre og elever hvordan indsatsen prioriteres og hvor mange personalemæssige ressourcer, skolen har til rådighed til at sikre en styrket almenundervisning, inkluderende læringsmiljøer og støtteforanstaltninger Lederen prioriterer løbende skolens ressourcer efter behov og med sparring fra kommunale ressourcepersoner, herunder særligt PPR V: Tidlig indsats i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser - udfordringer Indsatsen over for elever med særlige behov vil være mere effektiv og have større positiv betydning for eleverne, hvis den sættes tidligt ind, herunder med fokus på forebyggelse eller foregribelse af elevernes udfordringer Der er for stort fokus på at løse akutproblemer og det tager opmærksomheden væk fra de forebyggende indsatser Overgangen mellem dagtilbud og skole er en væsentlig udfordring. Det handler særligt om at sikre, at støtte til en elev videreføres, og at viden om barnets udfordringer og de gode løsninger overdrages Samarbejdet mellem særligt social- og børne-& ungeforvaltningen opleves mange steder som en udfordring Der ses blandt lærerne en udbredt oplevelse af mangel på fornødne praksisnære kompetencer og redskaber 5

6 V: Tidlig indsats i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser - anbefalinger VI: Adgang til viden og hjælp - udfordringer Alle i og omkring folkeskolen understøtter, at almenmiljøet i højere grad har fokus på forebyggelse og foregribende indsatser i forhold til elever med særlige behov, eller elever der på anden vis kan komme i vanskeligheder Udarbejde en samlet strategi og konkret handleplan for overgangen mellem dagtilbud og skole Prioritere forebyggende og foregribende indsatser, der blandt andet styrker overgangen fra børnehave til skole Udarbejde plan for afdækning af elever, der er i risiko for marginalisering eller for at få et mindre udbytte af skoletiden. Sikre bedre brug af data til at spotte elever, der er i mistrivsel Der er udfordringer i forbindelse med viden og kompetencer om konkrete handicap. Det er denne forbindelse fremhævet, at den specialviden, som specialskolerne råder over, risikerer at forsvinde i takt med at specialtilbud lukkes Den specialpædagogiske viden mangler ofte i almenundervisningen Mangfoldighed og forskellighed blandt eleverne udfordrer skolens indretning og organisering. Der er ikke tilstrækkelig viden om muligheden for og adgangen til mere fleksible former for organisering mellem special- og almenundervisning VI: Adgang til viden og hjælp - anbefalinger Specialundervisning og specialpædagogisk støtte skal tættere på den almene undervisning Nationalt Sætter som et mål at specialtilbuddene som udgangspunkt skal have sammenhæng med almentilbuddene Udvikler en model der synliggør, hvordan der arbejdes med mere intensiverede indsatser i klassen og i forhold til enkeltelever Sikrer en nem og hurtigtvirkende vidensenhed, så skolerne nemt kan få adgang til kommunale ressourcepersoner, fx PPR Etablere et lokalt ressourcecenter med faglige vejledere, specialpædagogiske kompetencer og pædagoger med særlig VII: Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning - udfordringer Der er en række udfordringer med visitationsprocesserne. Bl.a. skolelederne har fået større ansvar uden at være klædt ordentligt på juridisk. Der er behov for at kunne visitere mere dialogbaseret Der er en række styringsproblemer ift PPR. De væsentligste handler om rammerne for PPRs arbejde, både til at fastlægge kerneopgaver og til muligheden for at løse dem, herunder PPRs kompetencer og vilkår for samarbejde med skolen og dens medarbejdere. PPR er fanget i dilemmaet mellem forebyggende arbejde og specifik indgribende indsats. Ofte bliver det brandslukning Uklarhed om, hvad de grundlæggende kompetencer hos pædagoger og lærere bør være og hvilke kompetencer, der kan hentes ind ude fra indblik i at arbejde med inkluderende læringsmiljøer. VII: Praksisnær kompetenceudvikling, sparring og rådgivning - anbefalinger Udvikle praksisnære kompetencer ift. børn og teamet Nationalt Bruge folkeskolereformens milliardpulje til at styrke lærere og pædagogers kompetencer gennem gensidig faglig sparring i praksis Sikrer at PPR har detaljeret indsigt i den enkelte skoles praksis Systematisk efter- og videreuddannelsesindsats Dialogbaseret visitation Udarbejde en strategi og handleplan for håndtering af konflikter og problematisk adfærd, herunder muligheder for hjælp. VIII: Forældreinddragelse - udfordringer Forældresamarbejdet tager ikke i tilstrækkelig grad højde for forældrenes forskellige forudsætninger og behov, og at forældre til børn med særlige behov kan være en sårbar gruppe. Det drejer sig både om sarbejdet med forældrene til elever med særlige behov og til forældrene generelt Særligt SkoleIntra og den stigende brug af IT er en udfordring i samarbejdet med forældrene Der er alt for stort fokus hos forældrene på mit barn og mit barns behov i folkeskolen i dag. Over for forældrene er der behov for tydeligere at sætte ord på skolens og klassens fællesskab og de værdier, som dette fællesskab bygger på 6

7 VIII: Forældreinddragelse - anbefalinger Opsummering Nationalt Revidere kravet til kommuner og skolers arbejde med elevplaner (skal være elevens eget redskab til at arbejde med egen læring) Revidere skolebestyrelsens rolle i folkeskoleloven, så der er mere fokus på bestyrelsens rolle ift inkluderende læringsmiljøer Sikrer at skolelederen har de nødvendige kompetencer til at løse sine forvaltningsmæssige opgaver (afgørelser, partshøringer, klagevejledning mv.) Skolebestyrelsen udarbejder principper for skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer, og hvilken tilgang skolen har til, at alle elever skal udvikles i skolens fællesskaber Har fokus på organiseringens og ledelsens betydning for at skabe de bedste rammer for medarbejdernes (inklusions)arbejde Alle anvender begrebet inklusion / inkluderende læringsmiljøer bredt, så de refererer til en praksis i forhold til alle elever og deres diversitet (ingen inklusionsbørn) Tydeligt prioritere almenmiljøet og inkluderende læringsmiljøer, gennem eksempelvis en børne- og ungestrategi med tilhørende handleplan Praksisnær kompetenceudvikling (aktionbaseret læring) Kommunen skal have et beredskab til at kunne støtte i tilfælde af akutte og uforudsete behov Specialpædagogisk viden og metode i anvendelse på almenskolerne Slagelse lige nu eller snart! At gøre det særlige almindeligt Den fælles opgave Ny visitationspraksis Tidlig opsporing Visible Learning Etablering af PUI Revision af dagtilbudsforum Arbejdsseminar for skoleledelserne Stay in frem for Drop Out Tværfagligt samarbejde med sociale område Kompetencecenter Ny organisering 0 til 25 år Fælles læringssyn Overgange i fokus Tak for nu 7

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau

Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Bilag 2 Ekspertgruppens 54 anbefalinger til det kommunalpolitiske, institutions/skole-, medarbejder-, elev- og forældreniveau Nummereringen af anbefalingerne nedenfor er i overensstemmelse med den nummeringen,

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Inklusion og forældresamarbejde

Inklusion og forældresamarbejde Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på www.inkluderet.dk Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde

Læs mere

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER

VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet

Læs mere

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD

TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD VISITATION TIL SPECIALUNDERVISNING OG ANDEN SPECIALPÆDA- GOGISK BISTAND, SAMT DAGBEHANDLINGSTILBUD Pædagogisk Udvikling & Inklusion Center for Uddannelse Center for Børn og Familie Slagelse Kommune August

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

BU-Møde 3. maj Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud

BU-Møde 3. maj Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud BU-Møde 3. maj 2018 Inkluderende Læringsmiljøer og specialtilbud Oversigt Inklusionseftersynets rapport maj 2016 Horsens kommunes strategi for inkluderende læringsmiljøer Nyeste Forskning Specialtilbud

Læs mere

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version )

Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version ) Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune

Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune Inklusion Ekspertgruppens otte anbefalinger i forhold til Dragør Kommune 0-18 års området, juni 2016 Inklusion I de seneste år er der blevet arbejdet meget med inklusion og med at udvikle en inkluderende

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens

Efter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens Bilag 1 Skematisk sammenligning af anbefalingerne fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet med eksisterende eller kommende indsatser/tiltag i Herning Kommune. I nedenstående tabel er kun medtaget de

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME 30.33 Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Beskrivelse af opgaver Bevillingsrammen omfatter aktiviteter omkring indsatser på almenområdet i skoler,

Læs mere

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1%

Skolen på Duevej ,9% Skole på la Cours vej ,3% Lindevangskolen ,1% Ny Hollænderskolen ,1% DET STATISTISKE DATAGRUNDLAG Figur 1: Svarprocent Figur 2: Besvarelser fordelt på skolerne Skoleleder Administrativleder, pædagogiskleder eller lignende Lærer Pædagog eller pædagogmedhjæl per I alt Skolen

Læs mere

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I

STRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I 1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER

18-01-2012 OM EN RÆKKE ORD SALAMANCA-ERKLÆRINGEN 1994 BASALE FORUDSÆTNINGER OM EN RÆKKE ORD Rummelighed opfattes som et statistisk begreb. Det er kvantitativt funderet. Inklusion modsat segretion - er kvalitativt funderet. Det er oplevelsen og effekten at eleven kan beskrives

Læs mere

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ 2018 Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet Forslag til den nye formålsparagraf Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven,

Læs mere

FOREBYGGELSESSTRATEGI

FOREBYGGELSESSTRATEGI FOREBYGGELSESSTRATEGI - fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Socialforvaltningen INDHOLD

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune

Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Horsens Kommune Den sammenhængende børne- og ungepolitik Horsens Kommune 2017-19 1 Forord Vi har en fælles vision I Horsens har vi en fælles vision om, at alle børn og unge skal have en uddannelse. Det gælder for alle

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Med udgangspunkt i Vision Furesø og i Børneog Ungepolitikken har Center for Dagtilbud og Skole (CDS) formuleret

Læs mere

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn

Notat. Projekt: I Assens Kommune lykkes alle børn Notat Til: Børne og Undervisningsudvalget Kopi til: Chefgruppen og herunder den tværgående ledergruppe i Børn og Undervisning, decentrale ledere samt projektleder i projekt Opkvalificering af den tidlige

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune

Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Forebyggelsesstrategi fælles sigtelinjer for forebyggelse af eksklusion og udsathed blandt børn og unge i Københavns Kommune Indhold Fokusområde: Inklusion... 3 Vi har inklusion som fælles vision... 4

Læs mere

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe

Børn & Unge. Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Direktør Hans Henrik F. Gaardsøe Overordnet organisering Kerneopgaver dagtilbud Dagtilbudsloven som overordnet ramme Fremme børns trivsel, udvikling og læring Forebygge negativ social arv og eksklusion,

Læs mere

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion

Regeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status

Læs mere

Handleplan for inklusion jan 2018

Handleplan for inklusion jan 2018 Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Inklusion et fælles ansvar

Inklusion et fælles ansvar Inklusion et fælles ansvar Temaoplæg Et godt børneliv et fælles ansvar v. Jytte Lau Disposition Introduktion Hvorfor inklusion? Konventioner, love og politiske mål Ønske og forestilling Hvad er inklusion?

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Inklusionsundersøgelsen 2016

Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Inklusionsundersøgelsen 2016 Side 1 af 14 Pressemeddelelse Inklusion er stadig en stor udfordring for folkeskolen i Randers. Flere og flere lærere oplever, at der er elever,

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA

WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA NYBORG D. 20. JUNI 2017 PPR KONFERENCE WORKSHOP 8 PPR SOM RÅDGIVNINGSENHED BLIKKET UDEFRA Jonas Wittendorff, teamleder, Center for Udgående Kvalitetsarbejde, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Hanne

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018 UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for

Læs mere

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos

Læs mere

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave

Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Eltang Skole og Børnehave Emne: Inklusionsstrategi på Eltang Skole og Børnehave Dato 1. september 2016 Sagsbehandler Karin Eriksen Direkte telefon 79 79 78 96 E-mail erka@kolding Salamancaerklæringen fra

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet

Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet Maj 2017 Børne- og Kulturchefforeningens holdningsnotat om børne- og familieområdet Børne- og Familienetværket har fået nye fokusområder. Vi er gået fra at have fokus på brandslukning og enkeltsager, som

Læs mere

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet

Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede

Læs mere

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed

Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Den sammenhængende. børne- og ungepolitik

Den sammenhængende. børne- og ungepolitik Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2017-19 Forord Vi har en fælles vision Vi har fælles værdier Vi er fælles om at nå målet Det er vores ønske, at alle i Horsens, der Sammenhængen mellem det, vi

Læs mere

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes?

Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Visitation til specialpædagogiske tilbud i folkeskolen og hvad skal der til for at inklusion lykkes? Jan Kirkegaard, Pædagogisk chef, PPR og Specialpædagogik Program 1. Præsentation 2. Dagens program 3.

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler

Læs mere

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler

Bilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn

Læs mere

BLU. Præsentation af ansvarsområder

BLU. Præsentation af ansvarsområder BLU Præsentation af ansvarsområder Organisationen Økonomi Økonomi Økonomi Centrale konti ca. 94,4 8,7 5,8 12,4 37,7 33,6 23,9 73,4 88,9 56 16,2 Økonomi 76 & 78 Ungdomsskoleviksomhed og kommunale tilskud

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse

Præsentation af Center for Skole og Uddannelse Præsentation af Center for Skole og Uddannelse (SKO) Center for Skole og Uddannelse arbejder for, at børn og unge i skolealderen får de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig. Center for Skole

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere