Baggrundspapir til analyser af fusionseffekter baseret på aktiekurser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundspapir til analyser af fusionseffekter baseret på aktiekurser"

Transkript

1 1 af :05 Baggrundspapir til analyser af fusionseffekter baseret på aktiekurser Indledning Det er generelt vanskeligt at vurdere, om en fusion har ført til svækket konkurrence, eller om tilsagnene har været tilstrækkelige. Det skyldes, at de effekter man kan se i data, ofte bliver påvirket af andre begivenheder i løbet af året. Skyldes et godt resultat fx svag konkurrence som følge af en fusion, eller skyldes det faldende omkostninger? Og hvad ville årets resultat have været, hvis fusionen ikke havde fundet sted, dvs. hvad er et godt benchmark? En måde at løse dette problem, er at se på udviklingen i selskabernes aktiekurser. Aktiekurserne afspejler virksomhedernes værdi, og det er muligt at se på dag-til-dag ændringer i værdien. Samtidig giver teorierne om de finansielle markeder en god baggrund for et rimeligt benchmark.[1] Analyserne bygger på den grundlæggende antagelse, at aktiemarkedet er velfungerende, sådan at al relevant information om selskabernes værdi straks bliver indregnet i aktiekursen. Derudover antages det, at en eventuel konkurrencebegrænsende effekt af fusionen vil føre til stigende priser, både hos den fusionerede enhed og hos konkurrenterne. En fusion kan både føre til højere og lavere priser end de der gjaldt før fusionen det afhænger af hvor store effektivitetsgevinster, fusionen giver anledning til. I nogle tilfælde, vil effektivitetsgevinsterne være så store, at priserne falder ned under niveauet før fusionen uanset fusionens negative effekt på konkurrencen. Den almindelige teori om udbud og efterspørgsel siger, at hvis en virksomheds omkostninger falder, vil det være optimalt for virksomheden at sætte priserne ned for at vinde en større del af markedet. Det vil naturligvis også være tilfældet ved en fusion. Når den fusionerede enhed sætter priserne ned, bliver de øvrige virksomheder nødt til at følge efter, for at beholde deres markedsandele. Hvis den fusionerede enhed derimod sætter priserne op, for at udnytte den svagere konkurrence som følge af fusionen, vil de øvrige virksomheder på markedet også se en fordel i at sætte deres priser op. Fusionen vil derfor få betydning for alle virksomhedernes priser. De konkurrerende virksomheder vil ofte opleve en stigende indtjening, når konkurrencen bliver svagere. Det sker, hvis priserne stiger, mens deres omkostninger forbliver de samme. Dette vil sædvanligvis afspejle sig i aktiekurserne allerede på det tidspunkt, hvor fusionen bliver kendt. Hvis aktiekursen ikke stiger med det samme, vil en investor kunne spekulere i at aktien er undervurderet. Dvs. han kan købe aktien billigt, og sælge den, når den er steget pga. fusionen. Men alle investorerne ved, at aktien vil stige i fremtiden, og de vil derfor med det samme byde aktien op, indtil der ikke er penge at tjene på at holde aktien. Hypoteser I denne type analyser er der to interessante tidspunkter, som skal analyseres. Det tidspunkt, hvor det bliver kendt, at virksomhederne ønsker at fusionere, og det tidspunkt, hvor styrelsens afgørelse og de eventuelle tilsagn foreligger. Man kan forestille sig ni mulige udfald af analysen, som alle har forskellige fortolkninger, jf. tabel 1. Tabel 1: Mulige udfald af analysen Udfald Afkast af konkurrenternes aktier på annonceringstidspunktet Afkast af konkurrenternes aktier på godkendelsestidspunktet 1 Positivt Positivt 2 Positivt Uændret

2 2 af :05 3 Positivt Negativt 4 Uændret Positivt 5 Uændret Uændret 6 Uændret Negativt 7 Negativt Positiv 8 Negativt Uændret 9 Negativt Negativt De mulige udfald kan forbindes med en række bagvedliggende hypoteser, jf. tabel 2. Tabel 2: Beskrivelse af hypoteserne bag de mulige udfald Udfald Beskrivelse 1 Markedet forventer, at fusionen vil svække konkurrencen, og bliver overrasket over at der ikke er tilsagn, eller over hvor svage tilsagnene er. 2 Markedet forventer, at fusionen vil svække konkurrencen, og forudser korrekt, at tilsagnene ikke er tilstrækkelige. 3 Markedet forventer, at fusionen vil svække konkurrencen, og bliver overrasket over hvor skrappe tilsagnene er. 4 Markedet forventer, at fusionen ikke vil påvirke konkurrencen, eventuelt pga. tilsagnene, og bliver overrasket over at tilsagnene alligevel ikke er tilstrækkelige til at sikre konkurrencen. 5 Markedet forventer, at fusionen ikke vil påvirke konkurrencen, eller forudser korrekt, at tilsagnene præcis er tilstrækkelige til at konkurrencen ikke påvirkes. 6 Markedet forventer, at fusionen ikke vil påvirke konkurrencen, eventuelt pga. tilsagnene, og bliver overrasket over at tilsagnene er så skrappe, at konkurrencen skærpes. Alternativt bliver markedet overrasket over, at der ikke er nogen tilsagn i en situation hvor markedet forventer, at fusionen vil føre til at den fusionerede enhed bliver så dominerende, at den kan genere sine konkurrenter. 7 Markedet forventer, at fusionen vil føre til skærpet konkurrence, og bliver overrasket over at tilsagnene virker konkurrencebegrænsende. Dette udfald vil man formentlig aldrig observere. 8 Markedet forventer, at fusionen vil føre til skærpet konkurrence, og forudser korrekt, hvordan de eventuelle tilsagn påvirker konkurrencen.

3 3 af :05 9 Markedet forventer, at fusionen vil føre til skærpet konkurrence, og bliver overrasket over at der kræves tilsagn. Nødvendige data For at kunne foretage analysen, skal man have oplysninger om fire forhold: 1) Hvilke fusioner, der har fundet sted 2) Hvilke konkurrerende virksomheder, der findes 3) Tidspunkter for offentliggørelse og eventuel godkendelse af de pågældende fusioner 4) Udviklingen i aktiekursen m.v. for den fusionerede enheds konkurrenter Kun virksomheder, der er børsnoterede, har almindeligt tilgængelige officielle oplysninger om aktiekurser m.v. Det giver en væsentlig begrænsning i, hvilke fusioner, der kan analyseres, og hvilke konkurrenter, der kan indgå i analyserne. Kun en meget lille del af de danske aktieselskaber er noteret på fondsbørsen i København, idet der p.t. kun er registreret ca. 290 selskaber på fondsbørsen. Derudover bliver en god del af de aktier, der er noteret på børsen, kun sjældent handlet. Dvs. handlen er tynd. Hvis handlen med en aktie er tynd, kan man for det første risikere, at der ikke er nogen observationer omkring de relevante tidspunkter, og for det andet vil kursen være forholdsvis usikkert bestemt. Analyser af tynde serier vil derfor være væsentligt mere usikre end analyser af de oftere handlede aktier. I første omgang er de fusioner, som styrelsen har taget stilling til og dermed har kendskab til - blevet identificeret. Ud fra sagsfremstillingen er de børsnoterede konkurrenter til de fusionerende virksomheder i hver enkelt sag blevet identificeret. En gennemgang af styrelsens lister over afgørelser viser, at der i perioden er blevet anmeldt 22 fusioner til styrelsen, som potentielt kan indgå i analysen, idet der findes børsnoterede konkurrenter. Blandt de 22 fusioner er de konkurrenter, der er børsnoterede, i mange tilfælde ikke de væsentligste konkurrenter, eller handlen med de pågældende aktier er tynd. Derudover har det i en række tilfælde heller ikke været muligt at finde det nøjagtige tidspunkt for, hvornår fusionen bliver offentligt kendt. Der har derfor kun været muligt at udføre analysen for de 11 fusioner, der er nævnt i tabel 3. Tabel 3: Oversigt over fusioner og de børsnoterede konkurrenter Marked Offentliggørelsesdato Afgørelsesdato Fusion Børsnoterede konkurrenter Øl og læskedrikke 18. August oktober 2000 Carlsbergs eventuelle overtagelse af Albani Bryggerigruppen A/S Harboe A/S Øl og læskedrikke 11. september november 2000 Bryggerigruppen køber Albani Carlsberg A/S Harboe A/S

4 4 af :05 Bank og realkredit 2. Oktober November 2000 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Nordea Jyske Bank SydbankAlm. Brand Bank Aviser mv 9. oktober November 2000 Det Berlingske Officin A/S's overtagelse af Århus Stiftstidende A/S Søndagsavisen A/S Aviser mv 28. november Januar 2001 Orkla's overtagelse af Det Berlingske Officin A/S Søndagsavisen A/S Øl og læskedrikke 15. December Januar 2001 Carlsbergs oprettelse af joint venture i samarbejde med Chang Beverages Bryggerigruppen A/S Harboe A/S Øl og læskedrikke 14. Februar Maj 2001 Carlsbergs overtagelse af Coca-Cola Tapperierne Bryggerigruppen A/S Harboe A/S Entreprenører 21. Marts April 2001 Fusion af HMT Entreprenører A/S (Monberg og Thorsen med Højgaard og Schultz) TK Development A/S Per Aarsleff A/S Bil-, bolig- og jobannoncer 9. April Juni 2003 JobZonen A/S og Zonerne A/S: Joint ventures mellem Metropol Online A/S, Det Fælles Udgiverselskab A/S og TV2/Danmark Ofir A/S via Søndagsavisen A/S Aviser mv 30. Maj August 2001 Fusionen mellem Jyllands-Posten A/S og Metropol Online A/S Søndagsavisen A/S

5 5 af :05 Realkredit 20. Juni Oktober 2003 Fusionen mellem Nykredit og Totalkredit Nordea Kredit Realkreditselskab A/Svia Nordea Bank Danmark A/S Danske Bank A/S Alm. Brand Bank A/S via Alm. Brand A/S Lån & Spar Bank A/S Kilder til usikkerhed i analyserne En del af de selskaber, der kommer til at indgå i analyserne, er ikke direkte noteret på børsen, men er fx noteret via et moderselskab. Når det er tilfældet, introduceres yderligere en usikkerhed i analyserne. Jo flere datterselskaber moderselskabet har, desto mindre påvirkes moderselskabets kurser formentlig af en ændring i konkurrencesituationen for et enkelt af datterselskaberne. Jo højere op i selskabsstrukturen man skal lede for at finde en børsnoteret ejer, desto større vil denne effekt formentlig også blive. Endnu en usikkerhed ved denne form for analyser opstår, hvis der er krydsejerskab i branchen. Dvs. hvis en konkurrent ejer en del af aktierne i et af de fusionerende selskaber. I sådanne tilfælde vil det være vanskeligt at adskille den direkte effekt af fusionen på fusionsparterne fra effekten på konkurrenterne. Analyserne bør foretages på grundlag af afkastet for selskaberne i en periode før og ved fusionstidspunktet. Dvs. man skal man have information om aktiekursen, eventuelle aktiesplit mv., samt hvor meget der er udbetalt i udbytter og hvornår det er sket. Det har desværre ikke været muligt at indsamle alle disse informationer og beregne det præcise afkast, og det har vist sig meget dyrt at skaffe data for udviklingen i afkastet for de relevante selskabers fra andre kilder. Analyserne er derfor foretaget ud fra oplysninger om aktiekursen alene (som man kan downloade gratis fra Københavns Fondsbørs.) Analyser baseret alene på aktiekurserne er i sagens natur ikke så præcise som analyser baseret på det nøjagtige afkast af selskaberne. Men det bør være muligt at drage konklusioner om hvorvidt en given begivenhed har påvirket afkastet af et selskab og i hvilken retning. Ud over data for værdien af de relevante virksomheders aktier m.v., skal der bruges oplysninger om, præcis hvornår fusionsplanerne bliver kendt blandt aktiehandlerne, og hvornår afgørelsen blev truffet af rådet. Det sidste sæt tidspunkter er lette at bestemme præcist, mens det er noget vanskeligere at finde ud af præcis, hvornår fusionsplanerne bliver kendt. Det meget vigtigt, at begge de ovennævnte tidspunkter bliver bestemt med stor præcision, da man ellers kan risikere ikke at finde nogen effekter, eller at effekterne bliver meget svage. Man kan let forestille sig, hvordan rygter om en fusion spredes før det bliver officielt, hvilket kan føre til at en del af påvirkningen af kursen finder sted på forhånd. Der vil dog i så fald være tale om insider-handel. Pga. de mange usikkerheder, både ved metoderne og de data, der bliver brugt, bør man nok være forsigtig med at konkludere for skarpt på analyserne. Hvis der kan aflæses en effekt i analyserne, er det formentlig nogenlunde sikkert, at der har været en effekt. Men analyserne kan formentlig ikke give noget særlige præcist estimat af, hvor stor denne påvirkning har været. Metoder til eventstudier

6 6 af :05 I litteraturen kaldes studier af, om en bestemt hændelse har påvirket et selskabs afkasti, for eventstudier. Eventstudier kan udføres på flere forskellige måder, men grundlæggende går analysen ud på at beregne hvor meget afkastet ligger over eller under det afkast, som selskabet ville have givet, hvis hændelsen ikke havde fundet sted. Ved at se på forskellen mellem dette afkast og det faktiske afkast, kan man beregne det såkaldte abnormale afkast. Det første spørgsmål, der skal besvares i den forbindelse er, hvordan man finder ud af, hvad afkastet ville have været, såfremt hændelsen ikke havde fundet sted. Her findes et par alternativer metoder, hvoraf constant-mean-return modellen og markedsmodellen er de mest udbredte benchmarks. Ved constant-mean-return modellen antages det, at hvis hændelsen ikke havde fundet sted, ville afkastet efter hændelsen have været den samme som før hændelsen. Ved markedsmodellen benyttes et markedsindeks, som fx KFX-indekset, som benchmark. Ved denne metode estimerer man en model for sammenhængen mellem afkastet af markedsindekset og afkastet for det relevante selskab, og sammenligner herefter de forudsagte værdier for hændelsesperioden med den faktiske udvikling. Fordelen ved markedsmodellen i forhold til constant-mean-return modellen er, at man fjerner den del af variationen i afkastet, der skyldes den generelle udvikling i markedet. Det gør det lettere at afgøre, om en hændelse har haft betydning for afkastet af et selskab. Jo bedre forklaringsgrad, der kan opnås i markedsmodellen, desto større er fordelen ved metoden. Desværre viser det sig ved disse analyser, at modellernes forklaringsgrad er meget lille, fordi der ofte kun er en meget lille variation i afkastet over tid. Den valgte fremgangsmåde Analyserne i dette notat er lavet på baggrund af markedsmodellen, hvor KFX-indekset indgår som benchmark. Da der ikke har været adgang til data for det præcise afkast af selskaberne, er der i stedet taget udgangspunkt i de relevante selskabers aktiekurser. Ud fra aktiekurserne (og KFX-indekset) er det simple net return defineret som: hvor P er aktiekursen. I en del tilfælde er aktierne ikke blevet handlet hver dag i den relevante periode. For de dage er det antaget, at aktiekursen var lig aktiekursen den seneste dag, hvor aktien er blevet handlet. Denne løsning på problemet introducerer en bias i analyserne, men det er valgt at se bort fra dette, da man ellers skal benytte langt mere sofistikerede metoder. Herefter er markedsmodellen blevet estimeret ved hjælp af almindelig OLS, hvor afkastet af det relevante selskab forsøges forklaret ved afkastet på KFX-indekset. Dvs. følgende ligning er blevet estimeret: hvor det antages at: R it er afkastet på det relevante selskabs aktie, R KFXt er afkastet på KFX-indekset, a i og b i er parametre, og e it er restleddene. Estimationen af modellen er i alle tilfælde med undtagelse af ét foretaget for de seneste 100 handelsdage før det tidspunkt, hvor det kan antages at fusionen kan have haft en effekt. Det er her antaget, at fusionens effekt skal findes ved at se på de 20 dage, der ligger før og efter at fusionen blev hhv. offentliggjort og godkendt. I den officielle terminologi hedder de 100 dage estimationsvinduet, mens de 41 dage omkring hhv. offentliggørelses- og godkendelsestidspunktet hedder event-vinduet. Det den samme estimerede model, der ligger bag de forudsagte værdier for både på offentliggørelsestidspunktet og på godkendelsestidspunktet. Dette kan illustreres grafisk:

7 7 af :05 Denne fremgangsmåde er valgt af flere årsager. Når estimations-vinduet ligger umiddelbart op til event-vinduet for offentliggørelsen af fusionen, sikres det, at der tages højde for den seneste udvikling i sammenhængen mellem afkastet på KFX-indekset og afkastet på det relevante selskab. At der estimeres på en 100 dages periode skyldes først og fremmest, at der derved er observationer nok, samtidig med at estimationen ikke bliver påvirket af hændelser, der ligger meget langt tilbage i tiden. Grunden til, at det er den samme estimerede model der ligger bag forudsigelserne på både offentliggørelses- og godkendelsestidspunkter, er, at der ikke er langt nok mellem de to hændelser til, at der er observationer nok til at man kan estimere en ny model. Faktisk er der i flere tilfælde overlap mellem de to event-vinduer. En anden fordel ved denne fremgangsmåde er også, at det abnormale afkast bliver direkte sammenligneligt ved de to hændelser. Når flere fusioner har haft betydning for de samme selskaber, er der dog estimeret en ny model for hver fusion. Derved tages der højde for den forudgående fusions betydning for sammenhængen mellem afkastet på KFX-indekset og afkastet på det relevante selskab. Det abnormale afkast er herefter beregnet ved at trække de forudsagte værdier for event-vinduet fra de faktiske værdier for afkastet i event-vinduet. Dvs. det er beregnet efter formlen: Hvor en ^ angiver, at der er tale om en estimeret værdi. For at man kan drage konklusioner påbaggrund af analysen, er det nødvendigt at aggregere de abnormale afkast. Aggregerer man de abnormale afkast over tid, fremkommer de kumulerede abnormale afkast også kaldet CAR. CAR it er her defineret som: Hvor tî[-20;20], og hvor t=0 angiver enten offentliggørelses- eller godkendelsestidspunktet. CAR viser, hvor stort afkastet af at holde aktien samlet har været i perioden siden udgangspunktet for beregningen (her t=-20). Værdier over 0 angiver, at man samlet set har tjent penge på at holde aktien i perioden. Hvis CAR, efter i en periode at have været positiv, igen falder til 0, har man ikke tjent penge på at holde aktien i perioden, sammenlignet med hvis man havde investeret i benchmark-portefølgen her KFX-indekset. Ud fra CAR kan man konstruere en teststørrelse, der kan bruges til at acceptere eller afvise nul-hypotesen om, at hændelsen ikke har haft nogen betydning for afkastet af selskabet. Dvs. det testes, om CAR på et givet tidspunkt er forskellig fra 0. Ved konstruktionen af teststørrelsen udnytter vi, at CAR er normalfordelt med middelværdi 0 og en kendt varians. Teststørrelsen SCAR it er defineret som:

8 8 af :05 Hvor nævneren er lig den estimerede standardafvigelse på regressionen. Denne teststørrelse er approximativt standard normalfordelt, idet modellerne er estmeret ud fra mere end 30 observationer. Værdier af SCAR over 1,96 er altså signifikant forskellige fra 0, og ændringer på mere end 1,96 enheder er også signifikante. Plotter man SCAR over tid, er det derfor let at se, om en ændring har været signifikant, idet alle spring på over 2 er statistisk signifikante. Derudover kan man vælge at datere SCAR i forhold til de hændelser, man er interesseret i, hvilket gør det endnu lettere at se, om de effekter man finder kan relateres til fusionerne. Ved analyserne, som er beskrevet nedenfor, er figurerne konstrueret så SCAR er dateret i forhold til hhv. offentliggørelses- og godkendelsestidspunktet. Dvs. hændelserne skal aflæses ved 0 på x-aksen, og figurerne viser så udviklingen i SCAR i 20 dage før og efter hændelsen. Hvis der findes mere end én børsnoteret konkurrent ved fusionen, er der tale om clustering, idet event-vinduet er nøjagtig det samme for alle selskaberne. Problemet ved clustering er, at påvirkningen af de enkelte selskabers afkast ikke er uafhængig af, hvordan de øvrige selskabers afkast bliver påvirket af hændelsen. Man bør derfor i dette tilfælde benytte mere sofistikerede metoder. En måde at overkomme problemet med clustering på, er at aggregere afkastdataene over de relevante firmaer, og derefter foretage analysen på portefølgen. Når denne metode er brugt i analyserne, er der her valgt en ligelig vægtning af selskaberne i portefølgen. Problemet med denne fremgangsmåde er dog, at effekten kan blive udvisket, hvis den ikke træder igennem på samme tid og har samme fortegn for alle selskaber. Carlsbergs eventuelle overtagelse af Albani Ved denne fusion forsøgte Carlsberg at overtage Albani. Imidlertid blev fusionsbetingelserne så skrappe, at Carlsberg opgav at byde over, da Bryggerigruppen gav et alternativt bud. Derefter blev Albani overtaget af Bryggerigruppen. Ved Carslbergs bud på Albani er Bryggerigruppen og Harboe konkurrenterne, mens konkurrenterne ved Bryggerigruppens overtagelse er Carlsberg og Harboe. Både Carlsbergs A- og B-aktier indgår i analysen. Da de to fusioner overlapper tidsmæssigt, er det vanskeligt præcist at udrede effekterne af hver enkelt købstilbud. Ved fortolkningen af resultaterne skal man derfor være opmærksom på, at en fusion sædvanligvis fører til stigende aktiekurser hos de fusionerende selskaber på kort sigt. Derudover køber Carslberg det Østrigske bryggeri Feldschlösschen Getränke Holding AG mens Bryggerigruppens tilbud bliver behandlet. Dette kan tydeligt aflæses af figurerne. Den estimerede markedsmodel ved Carlsberg købstilbud >Dependent Variable: AFKAST >Method: Least Squares >Date: 01/13/04 Time: 11:23 >Sample:

9 9 af :05 >Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST >R-squared > Mean dependent var >Adjusted R-squared >S.E. of regression >Sum squared resid > S.D. dependent var > Akaike info criterion > Schwarz criterion >Log likelihood > Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Figuren giver indtryk af, at markedet forventer en konkurrencebegrænsende effekt af fusionen. Afkastet stiger ad flere omgange i en periode omkring og lige efter købstilbuddets offentliggørelse. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse

10 10 af :05 Ved fusionens afgørelse falder afkastet af konkurrenternes selskaber igen, da der jo ikke længere bliver en svagere konkurrencesituation. Der er et lille overlap mellem figurerne, og det samlede billede viser, at afkastet af konkurrenternes selskaber i en periode, mens sagen blev behandlet, har ligget over afkastet på KFX-indekset, men at det er faldet tilbage til niveauet før købstilbuddets offentliggørelse kort efter af Carlsberg har opgivet at købe Albani. Den estimerede markedsmodel ved Bryggerigruppens overtagelse >Dependent Variable: AFKAST >Method: Least Squares >Date: 01/13/04 Time: 11:35 >Sample: >Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST >R-squared > Mean dependent var >Adjusted R-squared >S.E. of regression >Sum squared resid > S.D. dependent var > Akaike info criterion > Schwarz criterion

11 11 af :05 >Log likelihood > Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Figuren viser, at der ikke er nogen effekt af Bryggerigruppens købstilbud på afkastet af konkurrenternes selskaber. Derimod ses Carlsbergs overtagelse af Feldschlösschen nogle dage senere tydeligt i figuren. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse

12 12 af :05 Afkastet af konkurrenternes selskaber stiger signifikant i dagene efter godkendelsen. To dage efter fusionens godkendelse, kom Carlsbergs 4. kvartalsrapport imidlertid. Stigningen i det abnormale afkast, som først starter lidt efter godkendelsen, skyldes derfor sandsynligvis primært kvartalsrapporten. Man kan dog ikke afvise, at godkendelsen af fusionen kan have haft en positiv effekt også. Konklusion Dette er de første fusionssager, som styrelsen har behandlet og ligger før fusionskontrollen officielt blev indført. Markedet har derfor formentlig ikke kunnet forudse, at der ville bliver tilsagn. Analyserne tyder på, at markedet forudså en væsentlig forringelse af konkurrencen, hvis Carlsberg købte Albani. Efter at Carlsberg opgav at købe Albani kunne det selvfølgelig ikke føre til forringet konkurrence, hvorfor det abnormale afkast igen faldt. Afkastet af konkurrenternes aktier kan dog også være påvirket af, at det netop var hovedkonkurrenten Bryggerigruppen, som på dette tidspunkt fik reel mulighed for at opkøbe aktier i Albani. Da Bryggerigruppen afgiver sit købstilbud, forventer markedet sandsynligvis, at denne fusion ikke vil være konkurrencebegrænsende. Dette vurderer styrelsen også, idet der ikke var tilsagn ved fusionen. Analysen her er dog temmelig usikker, da hele stigningen i det abnormale afkast lige efter fusionen ikke kun nødvendigvis skyldes Carlsbergs 4. kvartalsrapport. Fusionen mellem Danske Bank og Realkredit Danmark Ved denne fusion fusionerede en bank og et realkreditselskab. Konkurrenterne til den fusionerede enhed skal derfor findes både blandt realkreditselskaber og banker. Da der ikke findes nogen børsnoterede realkreditselskaber, er der kun inkluderet banker i analysen. Ved udvælgelsen af hvilke banker, der skal med i analysen, er der taget udgangspunkt i bankernes størrelse, jf. finanstilsynets definition af bankers størrelse på baggrund af arbejdende kapital.[2] Kun banker, der konkurrerer med Danske Bank, og som havde en arbejdende kapital på mere end 10 mia. kr. jf. de seneste regnskabsoplysninger fra 2002 og som samtidig er børsnoterede, er taget med i analysen. Det drejer sig om bankerne: Nordea (210 mia.), Jyske Bank (70 mia.), Sydbank (40 mia.) og Alm. Brand Bank (10 mia.). Den estimerede markedsmodel Dependent Variable: AFKAST Method: Least Squares Date: 01/13/04 Time: 12:35 Sample: 2 80 Included observations: 79 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST R-squared Mean dependent var

13 13 af :05 Adjusted R-squared S.D. dependent var S.E. of regression Akaike info criterion Sum squared resid Schwarz criterion Log likelihood Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Denne figur viser et tydeligt og typisk eksempel på forløbet af det kumulerede abnormale afkast, når der har været en positiv hændelse for de selskaber der indgår i analysen. Det kumulerede abnormale afkast stiger pludseligt og signifikant (med mere end 1,96 points) i tiden omkring og lige efter offentliggørelsestidspunktet. Stigningen er vedvarende i hvert fald i de 20 dage, som er denne analyses horisont.

14 14 af :05 Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse Der er ikke nogen tydelig effekt på det kumulerede abnormale afkast af fusionens godkendelse. Det abnormale afkast er faldende i det meste af den analyserede periode, og falder også på godkendelsestidspunktet. Faldet omkring godkendelsestidspunktet er dog signifikant godt 2 points. Der er igen et pænt overlap mellem de to figurer, og det samlede billede viser i dette tilfælde, at det abnormale afkast har været positivt i perioden, hvor sagen blev behandlet. Det er dog vanskeligt at sige, om det efterfølgende fald skyldes de tilsagn, som styrelsen stillede til de fusionerende parter, eller om det skyldes andre hændelser, da faldet sker over en længere periode. Konklusion Dette er også en af de første fusionssager, som styrelsen har behandlet, og det spiller muligvis ind på markedets vurdering af fusionen. Analyserne viser, at markedet ved fusionens offentliggørelse klart regnede med at konkurrencen ville blive svagere. Det er straks lidt mere vanskeligt at konkludere skarpt på, om fusionstilsagnene var tilstrækkelige til, at konkurrencen alligevel blev opretholdt. Da faldet i det abnormale afkast kommer over en længere periode, tyder det på, at faldet skyldes andre ting end tilsagnene i forbindelse med godkendelsen af fusionen, og at tilsagnene derfor ikke var helt tilstrækkelige til at modvirke den konkurrencebegrænsende virkning af fusionen. Fusionen mellem Berlingske Tidende og Aarhus tiftstidende Ved denne fusion fusionerede det landsdækkende dagblad Berlingske Tidende med det lokale dagblad Aarhus Stiftstidende. Der findes kun en enkelt børsnoteret konkurrent på dette marked, nemlig Søndagsavisen. Og man kan endda diskutere, i hvor høj grad Berlingske og Søndagsavisen er konkurrenter. Denne analyse er derfor forholdsvis usikker. Den estimerede markedsmodel Dependent Variable: SAAFKAST Method: Least Squares Date: 01/07/04 Time: 12:57 Sample: Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST R-squared Mean dependent var Adjusted R-squared S.D. dependent var S.E. of regression Akaike info criterion

15 15 af :05 Sum squared resid Schwarz criterion Log likelihood Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Figuren viser, at markedet forventer, at fusionen næppe får nogen betydning for konkurrencen. De (trods alt store) ændringer i det abnormale afkast, som finder sted, svarer ikke tidsmæssigt til offentliggørelsen. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse Ved fusionens godkendelse falder afkastet markant. Da der ikke har været nogen tilsagn, må det betyde, at der har været andre negative begivenheder, som har påvirket Søndagsavisen. Konklusion Det er vanskeligt at konkludere skarpt på analyserne i forbindelse med denne fusion, da der kun er en enkelt konkurrent med i analysen, som ikke engang er blandt de vigtigste konkurrenter. Orklas overtagelse af Det Berlingske Officin

16 16 af :05 Ved denne fusion bliver Berlingske overtaget af en udenlandsk virksomhed. Igen kan kun Søndagsavisen indgå i analyserne, da de er den eneste børsnoterede konkurrent. Også denne analyse er derfor meget usikker. Den estimerede markedsmodel Dependent Variable: SAAFKAST Method: Least Squares Date: 01/07/04 Time: 13:18 Sample: Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST R-squared Mean dependent var Adjusted R-squared S.D. dependent var S.E. of regression Akaike info criterion Sum squared resid Schwarz criterion Log likelihood Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse

17 17 af :05 Efter fusionens offentliggørelse falder afkastet på Søndagsavisen igen markant. Faldet starter dog ikke præcis på offentliggørelsestidspunktet. Faldet behøver derfor ikke at være udtryk for en effekt af offentliggørelsen af fusionen. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse Afkastet er stort set uændret ved fusionens godkendelse. Konklusion Det er vanskeligt at afgøre, om fusionen har haft betydning for afkastet på konkurrentens selskab. Analysen viser, at afkastet er faldet i perioden efter fusionen blev offentliggjort, og at afkastet i hele den undersøgte periode derefter har ligget væsentligt under afkastet før fusionen blev offentliggjort. Om det skyldes fusionen eller andre hændelser er vanskeligt at sige, men fusionen har formentlig bidraget til denne udvikling. Carlsbergs oprettelse af joint venture i samarbejde med Chang Beverages Ved denne fusion er Bryggerigruppen og Harboe de eneste børsnoterede konkurrenter. Den estimerede markedsmodel Dependent Variable: AFKAST Method: Least Squares Date: 01/13/04 Time: 11:14 Sample: Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob.

18 18 af :05 CONST KFXAFKAST R-squared Mean dependent var Adjusted R-squared S.D. dependent var S.E. of regression Akaike info criterion Sum squared resid Schwarz criterion Log likelihood Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Figuren tyder på, at der ikke har været nogen effekt af fusionens offentliggørelse. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse

19 19 af :05 Heller ikke ved fusionens godkendelse, er der nogen effekt at spore af fusionen. Konklusion Da der hverken kan ses nogen effekt på offentliggørelse- eller godkendelsestidspunktet, tyder det på, at fusionen ikke har haft betydning for konkurrencen. Der blev heller ikke krævet nogen tilsagn i forbindelse med denne fusion. Carlsbergs overtagelse af Coca-cola tapperierne Igen ved denne fusion er Bryggerigruppen og Harboe de eneste børsnoterede konkurrenter. Den estimerede markedsmodel Dependent Variable: AFKAST Method: Least Squares Date: 01/13/04 Time: 11:08 Sample: Included observations: 100 Variable Coefficient Std. Error t-statistic Prob. CONST KFXAFKAST R-squared Mean dependent var Adjusted R-squared S.D. dependent var S.E. of regression Akaike info criterion Sum squared resid Schwarz criterion

20 20 af :05 Log likelihood Durbin-Watson stat Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens offentliggørelse Umiddelbart ser det ikke ud til, at offentliggørelsen af fusionen har ført til at afkastet af konkurrenternes selskaber er hverken steget eller faldet. Kumuleret abnormalt afkast for konkurrenterne ved fusionens godkendelse

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier

Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier 1 af 6 21-08-2013 12:57 Baggrundspapir til kapitel 3 - Udviklingen i handel med aktier Journal nr. 4/0106-0100-0007/ISA/CS, MGH Udviklingen i handel med aktier Andelen af den samlede handel med aktier,

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i.

Tænk på a og b som to n 1 matricer. a 1 a 2 a n. For hvert i = 1,..., n har vi y i = x i β + u i. Repetition af vektor-regning Økonometri: Lektion 3 Matrix-formulering Fordelingsantagelse Hypotesetest Antag vi har to n-dimensionelle (søjle)vektorer a 1 b 1 a 2 a =. og b = b 2. a n b n Tænk på a og

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark

Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark 1 af 10 21-08-2013 16:05 Fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark Konkurrencerådet godkendte fusionen mellem Danske Bank og RealDanmark[1] i november 2000 på betingelse af tilsagn.[2] Fusionen førte

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer

Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Jutlander Bank s beskrivelse af værdipapirer Indledning I banken kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks. gældende lovregler om pensionsmidlernes

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater

Økonometri: Lektion 4. Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater Økonometri: Lektion 4 Multipel Lineær Regression: F -test, justeret R 2 og aymptotiske resultater 1 / 35 Hypotesetest for én parameter Antag vi har model y = β 0 + β 1 x 2 + β 2 x 2 + + β k x k + u. Vi

Læs mere

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data

Program. t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier. Hormonkonc.: statistisk model og konfidensinterval. Hormonkoncentration: data Faculty of Life Sciences Program t-test Hypoteser, teststørrelser og p-værdier Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Resumé og hængepartier fra sidst. Eksempel: effekt af foder på hormonkoncentration

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen)

Program. Logistisk regression. Eksempel: pesticider og møl. Odds og odds-ratios (igen) Faculty of Life Sciences Program Logistisk regression Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Odds og odds-ratios igen Logistisk regression Estimation og inferens Modelkontrol Slide 2 Statistisk Dataanalyse

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION

KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION KK STOXX 2015 - KØB NU OG SÆLG PÅ TOPPEN EN AKTIERELATERET OBLIGATION ALM. BRAND BANK KK STOXX 2015 er en obligation, hvor afkastet er afhængigt af kursudviklingen på aktierne i 50 af de største virksomheder

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable

Statistik II Lektion 3. Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Statistik II Lektion 3 Logistisk Regression Kategoriske og Kontinuerte Forklarende Variable Setup: To binære variable X og Y. Statistisk model: Konsekvens: Logistisk regression: 2 binære var. e e X Y P

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere

3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere 16. januar 2012 3,5 %-lånet er attraktivt for mange låntagere De historiske rentefald i kølvandet på den sløje økonomiske udvikling har betydet, at det nu er blevet muligt at optage 3,5 % fastforrentet

Læs mere

Simpel Lineær Regression

Simpel Lineær Regression Simpel Lineær Regression Mål: Forklare variablen y vha. variablen x. Fx forklare Salg (y) vha. Reklamebudget (x). Vi antager at sammenhængen mellem y og x er beskrevet ved y = β 0 + β 1 x + u. y: Afhængige

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Side 1 af 7 Signallisten skifter fra storm til ustadigt. Tre nye køb-signaler på listen 3. februar 2012 - Af Jesper Lund, direktør for Delfin Invest Aktiebarometeret stiger til 40. Det øger muligheden

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression

Statistik II 4. Lektion. Logistisk regression Statistik II 4. Lektion Logistisk regression Logistisk regression: Motivation Generelt setup: Dikotom(binær) afhængig variabel Kontinuerte og kategoriske forklarende variable (som i lineær reg.) Eksempel:

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Jobindex Kundetilfredshed 2010

Jobindex Kundetilfredshed 2010 Jobindex Kundetilfredshed 2010 1. Kundetilfredshedsundersøgelse hos Jobindex 2010 I efteråret 2010 gennemførte Jobindex en online spørgeskemaundersøgelse blandt vores 1000 største kunder, der skulle belyse,

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004

IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 29. september 2004 IT-BESKÆFTIGELSEN FALDT I 2. KVARTAL AF 2004 IT-beskæftigelsen faldt ifølge ATP-beskæftigelsesstatistikken med ca. 2.800 fuldtidsansatte

Læs mere

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank.

De danske huspriser. homes husprisindeks. 180 Realkreditrådet. Home s Danske Husprisindeks. Danmarks Statistik. 80 www.danskebank. De danske huspriser homes husprisindeks København den 1. sept. 7 For yderligere information: Steen Bocian, Danske Bank +5 5 1 5 31, stbo@danskebank.dk Niels H. Carstensen, home +5 15 3 nica@home.dk Den

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE

1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 1 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE 2 OMLÆGNING FRA DANICA TRADITIONEL TIL DANICA BALANCE OMLÆGNING KORT FORTALT Vi tilbyder frem til

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 9. oktober 2012 Dias 1/19 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Pressebriefing om Nykredit II

Pressebriefing om Nykredit II 30. NOVEMBER 2011 Agnete Gersing Pressebriefing om Nykredit II Afgørelse truffet på Konkurrencerådets møde den 30. november 2011 NYKREDITS TILSAGN OM ADMINISTRATIONSBIDRAG Sagens udgangspunkt» Nykredit

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014

Til Nasdaq Copenhagen. 5. februar 2015. Nykredit Realkredit A/S offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni 2014 Til Nasdaq Copenhagen 5. februar 2015 offentliggør tillæg 3 til basisprospekt af 17. juni offentliggør tillæg 3 til basisprospekt for udstedelse af særligt dækkede obligationer, realkreditobligationer,

Læs mere

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet.

Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. TILBUDSANNONCE Ord og udtryk, der ikke er defineret i denne Tilbudsannonce, har samme betydning som angivet i Tilbudsdokumentet. Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse

Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Information til dig om Risikomærkning af værdipapirer og investorbeskyttelse Indhold Kend din risiko... 3 Risikomærkning af værdipapirer... 5 Ens information på tværs af landegrænser... 8 Skærpede kompetencekrav

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer

Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Den 9. december 11 Stort overskud på betalingsbalancen skyldes manglende investeringer Overskuddet på betalingsbalancen er rekordhøjt. Det store overskud er dog ikke et resultat af, at det går godt for

Læs mere

Investeringsforeningen StockRate Invest. Ca. 50 globale kvalitetsaktier samlet i én investeringsforening. Investeringsforeningen

Investeringsforeningen StockRate Invest. Ca. 50 globale kvalitetsaktier samlet i én investeringsforening. Investeringsforeningen Investeringsforeningen StockRate Invest Ca. 50 globale kvalitetsaktier samlet i én investeringsforening Investeringsforeningen Investeringsforeningen StockRate Invest ca. 50 globale kvalitetsaktier samlet

Læs mere

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank

Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank Nordeas overtagelse af ni filialer af Roskilde Bank J.nr.: 4/0120-0401-0033/TIF/JKM Konkurrencestyrelsen har den 3. oktober 2008 modtaget anmeldelse om, at Nordea Bank Danmark A/S har indgået aftale om

Læs mere

Ny selskabslov, nye muligheder

Ny selskabslov, nye muligheder Ny selskabslov, nye muligheder Fordele og muligheder Bag om loven Den 29. maj 2009 blev der vedtaget en ny, samlet selskabslov for aktie- og anpartsselskaber. Hovedparten af loven forventes at træde i

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer

Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Sparekassen for Nr. Nebel og Omegns generelle beskrivelse af værdipapirer Indledning I sparekassen kan du som udgangspunkt frit vælge, hvordan du vil investere dine penge. En begrænsning er dog f.eks.

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere

Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere 14.maj 212 Forkert udbudsstrategi kan være dyr for boligsælgere Det er fortsat udfordrende tider på boligmarkedet, og det er uden tvivl en situation, som kan give anledning til hovedbrud for boligsælgerne

Læs mere

Krystalkuglen. Gæt et afkast

Krystalkuglen. Gæt et afkast Nr. 2 - Marts 2010 Krystalkuglen Nr. 3 - Maj 2010 Gæt et afkast Hvis du vil vide, hvordan din pension investeres, når du vælger en ordning i et pengeinstitut eller pensionsselskab, som står for forvaltningen

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren

Program. Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA. Case 3, del II: Fiskesmag i lammekød. Case 3, del I: A-vitamin i leveren Faculty of Life Sciences Program Sammenligning af grupper Ensidet ANOVA Claus Ekstrøm E-mail: ekstrom@life.ku.dk Sammenligning af to grupper: tre eksempler Sammenligning af mere end to grupper: ensidet

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

Baggrundsnotat: Modelteknisk

Baggrundsnotat: Modelteknisk Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Modelteknisk materiale Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Tekniske bilag I dette baggrundsnotat gennemgås de økonometriske forhold

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

En statistisk analyse af aktieafkast

En statistisk analyse af aktieafkast En statistisk analyse af aktieafkast Af cand.scient.oecon. Erik Christiansen IBC Kolding Efterår 2008 Forord Kan man ved bruge af statistiske modeller og de historiske aktiekurser forudsige fremtidens

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S

KØBSTILBUD TIL AKTIONÆRERNE I DIBA BANK A/S Denne Tilbudsannonce og Købstilbuddet, som denne Tilbudsannonce relaterer til, er ikke rettet mod aktionærer, hvis deltagelse i Købstilbuddet kræver udsendelse af et tilbudsdokument, registrering eller

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø. Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé 35 2100 København Ø 7. oktober 2009 Sendt pr. e-mail til: sj@bechbruun.com Påbud om offentliggørelse af oplysninger som følge af Det Finansielle

Læs mere

Hvad bør en option koste?

Hvad bør en option koste? Det Naturvidenskabelige Fakultet Rolf Poulsen rolf@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag 19. marts 2015 Dias 1/22 Reklame først: Matematik-økonomi-uddannelsen Økonomi på et solidt matematisk/statistisk

Læs mere

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle.

Guide. sider. Få gode investeringsråd. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Få dine penge til at yngle 12 sider Få gode investeringsråd Penge og privatøkonomi INDHOLD: Sådan fordobler du din formue...4-5

Læs mere

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S

REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I INVESTERINGSSELSKABET AF 1. SEPTEMBER 2015 A/S REDEGØRELSE FRA BESTYRELSEN I OM FRIVILLIGT BETINGET KØBSTILBUD FREMSAT AF HELLERUP FINANS A/S 2 1. INDLEDNING 1.1. Købstilbuddet Der er fremsat et købstilbud på de vilkår og betingelser, som fremgår af

Læs mere