D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET

Transkript

1 D A N M A R K S D O M S T O L E S Å R S R A P P O R T DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2006

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Beretning 1.1. Præsentation af virksomheden, herunder mission og vision Årets samlede økonomiske resultat Årets faglige resultater Forventninger til de kommende år Målrapportering Retterne Oversigt over målopfyldelse i Mål for Regnskab fordelt på hovedområder Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen Udvidet analyse af særlige mål Analyse af Sø- og Handelsretten Ekspeditionstiden i tinglysningen Analyse af civile sager Domstolsstyrelsen Mål og resultater i Analyse og vurderinger Mål for Fordeling af styrelsens udgifter på hovedformål Domstolsstyrelsens sagsbehandling Målrapportering Procesbevillingsnævnet Nævnets virksomhed i Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatopgørelse for Danmarks Domstole Balance Omregningstabel Resultatopgørelse og bevillingsregnskab Domstolsstyrelsen Retterne Procesbevillingsnævnet Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Påtegning Bilag Noter til resultatopgørelse for Danmarks Domstole Noter til balance Bevillingsafregning for anden bevilling samt lovbundne bevillinger 47

3 5.3.1 Fri proces ( ) Sagsafgørelser ( ) Erstatninger ( ) Retsafgifter ( ) Edb i tinglysningen ( ) Afgifter af dødsboer og gaver ) Tinglysningsafgifter ( ) Anlæg Bevillingsregnskabet pr. hovedformål 51 3

4 4 1. Beretning Præsentation af Danmarks Domstole Domstolene, der er en del af organisationen Danmarks Domstole, udøver dømmende myndighed og løser hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. De almindelige domstole er Højesteret, landsretterne, Sø- & Handelsretten i København og de 82 byretter. Til domstolenes organisation hører også retsvæsenet på Færøerne og i Grønland og Den Særlige Klageret. Vision for Danmarks Domstole Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser sine opgaver med højeste kvalitet, service og effektivitet Danmarks Domstole værner om retssamfundet og er det tidssvarende og primære forum for konfliktløsning Værdier for Danmarks Domstole Det enkelte menneskes ret til en respektfuld behandling Uafhængighed i den dømmende funktion af hensyn til retssikkerheden Ansvarlighed og troværdighed i alle forhold Åbenhed, dialog og samarbejde Overordnede målsætninger for Danmarks Domstole Ydelser: Vores sagsbehandling er effektiv, afgørelser og andre ydelser er af højeste faglige kvalitet Vores sagsbehandling er effektiv, og vi yder en venlig og hurtig service Vi er åbne og imødekommende over for befolkningen, andre myndigheder og samarbejdspartnere Organisation: Vores organisation er effektiv og fleksibel Danmarks Domstole fungerer som en samlet organisation Personale: Danmarks Domstole tilbyder attraktive arbejdspladser Ledere og medarbejdere udvikles og uddannes i takt med deres og arbejdspladsens behov Resultat: Vi udvikler og driver et velfungerende retssystem med en effektiv ressourceanvendelse På domstolenes hjemmeside er der flere oplysninger om domstolenes målsætninger, organisation og opgaver. Til Danmarks Domstole hører endvidere Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet. 1 Domstolsstyrelsen udgiver også en særskilt årsberetning, der retter sig til den bredere offentlighed. Årsrapporten kan ses på

5 5 Domstolsstyrelsen er en selvstændig statsinstitution, som ledes af en bestyrelse og en direktør. Styrelsen har til opgave at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder blandt andet bidrag til finansloven, økonomistyring, personaleadministration, bygningsadministration og indkøb, udvikling og drift af it ved retterne. Procesbevillingsnævnet blev i forbindelse med domstolsreformen 1. juli 1999 bevillingsmæssigt og administrativt henlagt under Domstolsstyrelsen. Procesbevillingsnævnet forestår behandlingen af ansøgninger om 2. og 3. instansbevillinger i civile sager og straffesager. Sagsområdet, der tidligere henhørte under Justitsministeriet, blev overført til nævnet ved lov nr. 390 af 14. juni 1995 om ændring af retsplejeloven (oprettelse af et Procesbevillingsnævn mv.). Procesbevillingsnævnet er ikke en del af domstolssystemet, og nævnet er heller ikke en del af den offentlige forvaltning. Nævnet udgiver en årsberetning, der nærmere redegør for nævnets virksomhed. Vision og værdier for Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er de samme som for Danmarks Domstole. Vedrørende organisering henvises til Årets økonomiske resultat Årets økonomiske resultat for Danmarks Domstole omfatter domstolenes ordinære driftsramme: Domstolsstyrelsen, Retterne og Procesbevillingsnævnet. Anlægsbevillingen omfatter , Retternes anlæg. Anlægsbevillingen er under afvikling, da retternes bygninger pr. 1. januar 2005 er overgået til SEA-ordningen. Kontoen anvendes alene til færdiggørelse af påbegyndte projekter. Domstolsstyrelsen administrerer en række andre hovedkonti, som anført nedenfor, men har afgrænset regnskabsaflæggelsen i årsrapporten til at omfatte de konti, som udgør Danmarks Domstoles driftsramme.

6 6 Tabel 1: Danmarks Domstoles økonomiske hovedtal (mio. kr.) Mio. kr. Regnskab 2005 Ordinære driftsindtægter (ekskl. bevillinger) -6,8 Ordinære driftsomkostninger 1.424,5 Heraf personaleomkostninger 1.023,9 Andre driftsposter,netto 0,0 Finansielle poster, netto -4,3 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 1.413,4 Driftsbevilling Anlægsbevilling Indtægter -16,2 Indtægter Udgifter 1.414,2 Udgifter 5,0 Årets resultat (ekskl. bevillinger) 1.398,1 Bevilling (nettotal) inkl. TB Bevilling, indtægter, 1.410,9 inkl. TB Bevilling, udgifter, inkl. TB Årets overskud 12,8-5,0 Til videreførsel 12,8-5,0 Mio.kr. Anlægsaktiver i alt Heraf immaterielle anlægsaktiver Heraf materielle anlægsaktiver Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Egenkapital Hensatte forpligtelser Øvrige forpligtelser Passiver i alt Status pr ,8 8,5 17, , ,6 35,1 0, , ,6 Danmarks Domstoles regnskab for 2005 viser, at de ordinære driftsomkostninger, hvoraf personaleomkostninger udgør ca. 72 %, er dominerende. Danmarks Domstole har kun mindre ordinære indtægter fra varesalg og sagsbehandling mv. og en mindre finansiel indtægt i form af renteindtægter fra ordningen vedrørende selvstændig likviditet. Danmarks Domstole er derfor overvejende en typisk bevillingsfinansieret virksomhed. Årets overskud inklusive bevillinger er på 12,8 mio. kr., hvilket dækker over forskydninger mellem retterne, Domstolsstyrelsen og Procesbevillingsnævnet, jf. kapitel 3. Danmarks Domstoles økonomi er meget stram, hvilket også understreges af, at overskuddet udgør mindre end 1 % af årets resultat. På aktivsiden indgår visse it-projekter under udvikling under immaterielle anlægsaktiver, mens de materielle anlægsaktiver hovedsageligt består af it-udstyr. Ellers udgøres domstolenes omsætningsaktiver hovedsageligt af likvide beholdninger, som er indbetalte afgifter, der overføres til 38. På passivsiden udgør mellemværender med Told og Skat ca. 1,0 mia. kr. af øvrige forpligtigelse, da domstolene administrerer opkrævning af afgifter for Told og Skat jf.

7 7 nedenfor, mens skyldige feriepenge udgør en mindre andel af beløbet. Domstolenes egenkapital er af beskeden størrelse, når det ses i forhold til det samlede mellemværende med Told og Skat, hvorfor det ikke er meningsfuldt at beregne domstolenes soliditetsgrad. Danmarks Domstoles bevillinger administreres af Domstolsstyrelsen. Domstolsstyrelsen administrerer endvidere andre udgifter og indtægter, jf. tabel 2. Det skal særligt bemærkes, at tinglysningsafgifter og bo- og gaveafgifter administreres af domstolene, men regnskabsføres af Told og Skat. De administrerede konti er ikke medtaget i denne årsrapport, bortset fra i kapitel 2.1.2, hvor de administrerede konti under 11 indgår. Tabel 2. Domstolsstyrelsens administrerede udgifter og indtægter 2005 Mio.kr Art Bevillingstype Hovedkonti Navn Bevilling Regnskab Lovbundne Lovbunden Fri proces Udgifter 301,1 320,4 bevillinger Indtægter Øvrige Anden bevilling Sagsgodtgørelser m.v. Udgifter 60,1 76,7 administrerede udgifter og Indtægter indtægter Anden bevilling Erstatninger Udgifter 2,4 0,0 Anden bevilling Retsafgifter mv. Anden bevilling Indtægter ved edb i tinglysningen Skatter og afgifter Skatter og afgifter Afgifter af dødsboer og gaver Tinglysningsafgifter Indtægter Udgifter Indtægter 425,0 391,9 Udgifter Indtægter 250,0 317,9 Udgifter 1,0 0,1 Indtægter 3.000, ,9 Udgifter Indtægter 6.000, ,3 1.3 Årets faglige resultater I 2005 har der været en markant stigning i antallet af afsluttede sager (vægtede sager samlet) ved byretterne. Stigning er således på 5 % fra 2004 til Stigningen er navnlig båret af et markant øget antal tinglysningssager og straffesager. På områderne civile sager og fogedsager er der samlet set afsluttet et lavere antal sager end i Den samlede produktivitet er øget med 5 % fra 2004 til Kontorfunktionærernes produktivitet er i samme periode øget med 7 %, mens juristernes produktivitet er steget med 2 %. Udviklingen på tinglysningsområdet slår navnlig for kontorfunktionærerne - meget igennem på den samlede udvikling. Uden tinglysningssagerne må det således antages, at stigningen havde været mindre markant. Udviklingen i sagsbehandlingstiderne har generelt været tilfredsstillende både for de overordnede retter og byretterne. Der er dog fortsat indsatsområder vedrørende sagsbehandlingstiden. I årsrapporten for 2004 anføres den væsentligste fremtidige udfordring for Danmarks Domstole at være gennemførsel af en kommende domstolsreform, som omfatter en retskredsreform, indholds-/instansreform og en tinglysningsreform. Reformerne omfatter bl.a. en reduktion af antallet af retskredse som en række indholdsreformer, herunder omlægning af instansfølgen,

8 8 kollegial sagsbehandling, indførelse af en småsagsproces, retsmægling mv. Tinglysningsreformen betyder en digitalisering og en centralisering af tinglysningsarbejdet. Der er i løbet af 2005 udført et stort arbejde med forberedelsen af reformerne, efter at de i februar 2005 blev skrevet ind i regeringsgrundlaget. Reformerne er de mest omfattende i retsvæsenets historie siden reformen i Domstolsstyrelsens væsentligste opgaver i forbindelse med retskredsreformen i 2005 har været at bidrage til Justitsministeriets arbejde med udformning af lovforslagene, som blev fremsat i Folketinget i marts I maj 2005 etablerede Domstolsstyrelsen derfor Reformsekretariatet, som koordinerer det overordnede reformarbejde og er med til at sikre, at informationerne om domstolsreformen er troværdige og målrettede. Herudover har Domstolsstyrelsen taget en række initiativer i forhold til medarbejderne ved embederne. For at strukturere og koordinere reformarbejdet er der foreløbig etableret seks arbejdsgrupper, hvor repræsentanter fra både retterne og Domstolsstyrelsen deltager. Ved hver af de eksisterende retter er udpeget en reformkonsulent. Reformkonsulenten skal sammen med embedschefen sikre, at forandringerne forløber så konstruktivt som muligt og skal være parat til at fungere som bindeled mellem både ledelsen og medarbejderne og mellem Domstolsstyrelsen og retterne. Domstolsreformen medfører et stort it-projekt, digitalisering af tinglysningen i Danmark, som Domstolsstyrelsen har ansvaret for at gennemføre. Der er derfor oprettet et særligt Tinglysningssekretariat, hvis primære opgave er at medvirke til at udarbejde en kravspecifikation og til at udvikle det it-system, der skal muliggøre digitaliseringen af tinglysningen. It-systemet skal sikre elektronisk prøvning af tinglysningsdokumenterne svarende til, at den manuelle ressourceindsats kan reduceres med 70 %, samt sikre at der kan kommunikeres digitalt med private virksomheder, borgere og andre offentlige myndigheder. Styrelsen forventer, at der bliver gennemført et EU-udbud i 2006 med en planlagt implementering af det nye system 1. april Domstolsstyrelsen nedsatte i 2004 Arbejdsgruppen om kvalitet. Gruppen skulle beskrive principper og metoder for dokumentation og måling af kvalitet i Danmarks Domstole. Samtidig blev der ved Københavns Byret iværksat et pilotforsøg med kvalitetsmåling, som blev fulgt af arbejdsgruppen. Forsøget blev afsluttet i foråret 2005, og i sommeren 2005 afgav arbejdsgruppen sin rapport. Rapporten indeholder blandt andet en række anbefalinger til, hvordan arbejdet med kvalitetsmåling kan gribes an. Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet, at der bliver iværksat flere pilotforsøg, hvor kvalitetsindikatorer og et pointsystem for kvalitetsmåling bliver afprøvet. Domstolsstyrelsen lægger stor vægt på at sikre en fortsat høj kvalitet i domstolenes arbejde, og arbejder derfor videre med kvalitetsmåling. Domstolsstyrelsen har i 2005 forberedt overgangen til et nyt system til behandling af civile sager og straffesager. Projektet omfatter udvikling af et nyt civil- og straffesystem, som understøtter behandlingen af sager ved byretterne, landsretterne og Højesteret. Systemudviklingen og den nye platform vil blive baseret på den fælles offentlige standard for elektronisk sagsbehandling FESD.

9 9 Med udviklingen af et nyt system skabes der samtidigt grundlag for, at domstolene vil kunne overgå til digital sagsbehandling samt til digital kommunikation med eksterne parter. Udover de administrative fordele, der ligger heri, skaber systemet også grundlag for øget digital borgerbetjening. Således vil der i tilknytning til hver enkelt sag blive oprettet en hjemmeside, hvorfra sagens parter vil kunne få fuld information om sagens status og finde alle sagens væsentlige dokumenter. I 2005 blev gennemført tilbudsrunde med tre FESD-leverandører (Fælles Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering), og Domstolsstyrelsen har fundet frem til den løsning, som bedst opfylder domstolenes behov. Systemudviklingen begynder i del af projektet ventes afsluttet i Portalløsningen med en hjemmeside til sagerne ventes afsluttet i Domstolenes fremtidige udfordringer Den væsentligste udfordring for domstolene i de kommende år vil fortsat være domstolsreformen, dvs. en reduktion af antallet af byretsembeder, en omlægning af instansordningen samt en række andre indholdsreformer, samt at gennemføre udviklingen af en digital tinglysning. Den væsentligste opgave i 2006 vil være at skabe rammerne for, at reformerne kan gennemføres, og sikre en god start for de nye retskredse i de kommende år. Lovforslaget vedrørende retskredsreform og indholdsreformer fremsættes i Folketinget i slutningen af folketingsåret 2005/2006 og forventes vedtaget i indeværende folketingssamling. Da retskredsreformen træder i kraft pr er der kun ca. 7 måneder fra reformens vedtagelse til dens ikrafttræden. Derfor har Danmarks Domstole også igangsat en række initiativer i 2006 med henblik på at kunne implementere reformen rettidigt. Det drejer sig om tiltag på personaleområdet, hvor der allerede er igangsat en undersøgelse af, hvor medarbejdere i retskredse, som deles mellem flere nye retskredse, ønsker at arbejde fremover. Dette arbejde er igangsat så tidligt, at det forventes, at Domstolsstyrelsen kort efter lovens vedtagelse med få undtagelser - vil kunne meddele de enkelte medarbejdere, hvor deres fremtidige tjenestested vil være. Også på andre områder som it, økonomi og bygninger er der taget initiativer, således at det bliver muligt for de nye embeder at fungere som en samlet enhed efter På bygningsområdet vurderer styrelsen dog, at det vil tage flere år, før alle retskredse er samlet. Digitaliseringen af tinglysningen vil i 2006 betyde, at kravspecifikationen til det nye system skal færdiggøres, og at der efter lovens vedtagelse kan gennemføres et udbud med henblik på udvikling af it-systemet, således at udbuddet forventes afsluttet i september Tidsplanen i dette projekt er særdeles stram, idet der forudsættes drift af det nye tinglysningssystem fra Det vil også i de kommende år være en vigtig udfordring at gennemføre en modernisering og digitalisering af it-systemerne, der understøtter sagsbehandlingen ved domstolene.

10 10 2. Målrapportering 2.1 Retterne Oversigt over målopfyldelse i 2005 Domstolenes målopfyldelse på de enkelte områder fremgår nedenfor. Som følge af domstolsområdets særlige karakter, herunder den grundlovssikrede uafhængighed, har der ikke hidtil været anvendt resultatkontrakter som led i målfastsættelsen inden for Danmarks Domstole. Som led i udarbejdelsen af de tidligere årsrapporter er der imidlertid blevet opstillet mål for udviklingen i det kommende år. De nedenstående mål fremgår derfor af domstolenes årsrapport for Herudover udarbejder de enkelte retter en handlingsplan hvert år. Endvidere udarbejder styrelsen hvert år i samarbejde med byretterne et såkaldt embedsregnskab for alle byretter. Embedsregnskabet belyser navnlig rettens sagsbehandlingstider, aktivitetsudvikling, samlede produktivitet og produktiviteten på de enkelte sagsområder. De overordnede retter udarbejder hvert år et embedsregnskab. Heri opstiller de mål og redegør for forventningerne til fremtiden. De mål, der er fastsat for de overordnede retter i årsrapporten for 2004, er afstemt med de overordnede retters embedsregnskaber. Efter tinglysningslovens 16, stk. 4 skal dokumenter, der sendes til tinglysning, ekspederes snarest og inden for 10 dage efter anmeldelse til dagbogen. Målet for ekspeditionstiden for tinglysningsdokumenter er fastlagt på denne baggrund. Der er fra politisk side fastsat en målsætning om, at sagsbehandlingstiden i alvorlige voldssager maksimalt skal være 37 dage. Dette mål er omsat til delmål med henblik på, at flest mulige af de såkaldt særlige voldssager opfylder den politiske målsætning. Baggrunden for dette er, at det næppe er realistisk med en fuld målopfyldelse på dette punkt. Der henvises til Domstolsstyrelsens seneste bidrag til Justitsministeriets redegørelse til Folketingets Retsudvalg om sagsbehandlingstiden i voldssager, hvor målet er nærmere analyseret (se Det er i kapitel foretaget en uddybende analyse af udviklingen på tinglysningsområdet, udviklingen i sagsbehandlingstiden ved Sø- & Handelsretten, samt udviklingen på civilsagsområdet.

11 11 Tabel 2.1 Oversigt over målopfyldelsen på domstolsområdet i 2005 RET MÅL STATUS Højesteret At nedbringe sagsbehandlingstiden i de civile ankesager Opfyldt At fastholde niveauet for antallet af sager, der er afsluttet Opfyldt med dom, kendelse eller beslutning Østre Landsret At fastholde en sagsbehandlingstid på under et år for alle Opfyldt domsforhandlede civile sager set under et At nedbringe sagsbehandlingstiden i 1. instans sager med økonomisk værdi Opfyldt Vestre Landsret Sø- & Handelsretten Byretterne At nedbringe beholdningen af straffesager At nedbringe sagsbehandlingstiden i domsforhandlede Straffesager At fastholde en sagsbehandlingstid på under et år for alle domsforhandlede civile sager set under et At nedbringe sagsbehandlingstiden i 1. instans sager med økonomisk værdi At nedbringe beholdningen af straffesager At nedbringe sagsbehandlingstiden i domsforhandlede Straffesager At sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager reduceres At fastholde de nuværende andele af almindelige straffesager, der afgøres inden for henholdsvis 2 og 6 måneder. At 60 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 37 dage At 75 % af de særlige voldssager er afgjort inden for 60 dage At den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime fortsætter At mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime afgøres på under et år At 100 % af tinglysningsdokumenter er ekspederet inden for 10-dages fristen At mindst 97 % af alle fogedsager afsluttes på under 6 måneder Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Opfyldt Ikke opfyldt Ikke opfyldt Opfyldt Mål for 2006 For 2006 vil domstolenes mål for sagsbehandlingstider være en fortsættelse af målene for Baggrunden for dette er, at det vurderes, at forberedelse og implementering af den forestående domstolsreform vil komme til at kræve anvendelse af betydelige ressourcer fra retternes side. En fastholdelse af målene er derfor ganske ambitiøst efter styrelsens opfattelse. Fra 2006 blev den politiske målsætning om sagsbehandlingstiden for særlige voldssager udvidet til også at omfatte voldtægtssager, dvs. at disse på linie med andre særlige voldssager skal

12 12 afgøres inden for 37 dage. I forbindelse med den samlede afrapportering til Folketingets Retsudvalg i 2006 vil Domstolsstyrelsen opstille mere detaljerede målsætninger for voldtægtssagerne Regnskab fordelt på hovedområder 2005 Der er i kapitel 5, tabel 5.5 opstillet et udgiftsbaseret driftsregnskab for Danmarks Domstole opdelt på sagsområder. Det drejer sig om straffesager, civile sager, skiftesager, fogedsager, tinglysning samt notarialforretninger. Opgørelsen af driftsregnskabet viser, i hvilken udstrækning det enkelte sagsområde finansieres af den generelle bevilling, og om indtægterne på sagsområdet medvirker til finansieringen. Dermed belyser tabellen udgifter og årsværk på sagsområderne. Tabellen opgøres udgiftsbaseret, da afskrivningerne på domstolsområdet er af meget lille omfang. I det udvidede driftsregnskab indgår alle retter og derudover en række af de konti, som Domstolsstyrelsen administrerer. I kapital 5, tabel 5.5 er opstillet en oversigt over de konti, der indgår i dette driftsregnskab. Det udvidede driftsregnskab viser indtægter på i alt 755,9 mio. kr., mens udgifterne udgjorde 1.784,1 mio. kr. Det betyder, at årets resultat er et underskud på 1.028,2 mio. kr., som finansieres af en nettobevilling på 1.035,7 mio. kr. Inklusive nettobevillingen udgør årets resultat et overskud på 7,5 mio. kr. Resultatet i 2004 udgjorde et underskud på 69,4 mio. kr. Tabel 5.5 i kapitel 5 viser desuden, at der samlet på retternes område er anvendt 2.462,7 årsværk i Det er en stigning på 22,2 årsværk i forhold til Der anvendes 20,3 % af årsværksforbruget på civile sager, 19,5 % på straffesager og 18 % på tinglysning. Straffesagsområdet finansieres alene af bevillinger, mens civile sager og skiftesager finansieres dels af afgifter, dels af bevillinger. Fogedsager, notarialforretninger og tinglysning bidrager med overskud, idet indtægterne overstiger udgifterne. Generel ledelse og administration og hjælpefunktioner finansieres hovedsagelig af bevillingen Analyser og vurderinger Generelt om udviklingen I 2005 har aktiviteten overordnet set været stigende navnlig som følge af en stigning på mere end 20 % i antallet af dokumenter, der anmeldes til tinglysning. Det samlede antal afsluttede sager ved byretterne (ikke-vægtede) er således steget med ca. 21 %. Tendensen fra de seneste år med en stigning i antallet af afsluttede straffesager gør sig også gældende i Antallet af afsluttede straffesager er således steget med ca. 8 %. Stigningen ligger i alt væsentligt inden for sager, der generelt ikke er meget ressourcekrævende. Hvis stigningen i højere grad havde ligget på domsmandssager, ville der kunne opstå kapacitetsmæssige problemer.

13 13 Det store fald i antallet af afsluttede civile sager kan primært henføres til indførelsen af den såkaldte inkassoproces, der navnlig har til formål at lette proceduren for inddrivelse af pengekrav, således at borgeren har mulighed for kun at sende sagen en gang til retten. Inkassosager sendes direkte til fogedretten. Dette tiltag har generelt betydet, at en lang række af de tidligere civile sager nu figurerer som betalingspåkrav på fogedsagsområdet. På fogedsagsområdet har der dog når der bortses fra de nye sager om betalingspåkrav været et fald i antallet af afsluttede sager. Udviklingen på skiftesagsområdet er nogenlunde stabil. Tabel 2.2 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved byretterne ANTAL SAGER STRAFFESAGER CIVILE SAGER FOGEDSAGER SKIFTESAGER TINGLYSNING Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede Afsluttede Den samlede produktivitet er fra 2004 til 2005 steget med 5 %. For kontorpersonalet er den primært som følge af et øget antal ekspederede tinglysningsdokumenter steget med 7 %. Juristernes produktivitet er steget med ca. 2 %. Udviklingen i juristernes produktivitet har været ganske stabil, medens den samlede produktivitet i høj grad er påvirket af udviklingen på tinglysningsområdet. Figur 2.1 Produktivitetsudvikling ved byretterne (gennemsnitligt antal afsluttede sager pr. årsværk) i perioden samlet (jurister, kontorfunktionærer og øvrigt personale) og for henholdsvis jurister og kontorfunktionærer 3 (indeks 100 = 2000) Samlet Kontor Jurist Bemærk i tabellen anvendes ikke-vægtede sager. Færøerne og Grønland indgår ikke i oplysningerne. Ved opgørelsen af skiftesager er medtaget de sager, der behandles af Sø- & Handelsrettens skifteafdeling. På tinglysningsområdet indgår de såkaldte rekvisitioner ikke i opgørelsen under afsluttede sager. Der er foretaget mindre korrektioner i antal skiftesager for 2003 og Produktiviteten er beregnet på grundlag af det samlede regnskabsmæssige årsværksforbrug uden korrektioner af nogen art. Årsværksforbruget er fordelt på hovedområder på grundlag af oplysninger fra de enkelte byretter. Årsværksforbrug, der ikke er fordelt af byretterne selv, er nøgletalsfordelt. Samtidig beregnes produktiviteten på baggrund af vægtede sager på de enkelte sagsområder. Endvidere er sagsområderne vægtet i forhold til hinanden. Som følge af ændrede statistikindberetninger fra nogle retter for 2003, er der for dette år sket en mindre ændring af tabellen.

14 14 På baggrund af oplysningerne i nedenstående tabel 2.3 kan det konstateres, at aktiviteten 4 i 2005 for alle de overordnede retter er steget med ca. 0,5 % i forhold til Ved aktiviteten forstås antallet af afsluttede sager (uvægtede) i årets løb. Denne mindre stigning dækker dog over udsving mellem de fire overordnede retter. Tabel 2.3 Antal modtagne, afsluttede og verserende sager ved de overordnede retter ANTAL SAGER HØJESTERET ØSTRE LANDSRET VESTRE LANDSRET S&H-RETTEN Straf Civil Straf Civil Straf Civil Civil Verserende pr. 31/ Verserende pr. 31/ Modtagne sager Modtagne sager Afsluttede sager Afsluttede sager Højesteret har haft en stigning på ca. 12 % i antallet af afsluttede civile sager (civile ankesager og civile kæremål). En stor del af denne stigning kan henføres til et øget antal afsluttede civile ankesager inden for kategorien sager sluttet med dom, kendelse eller beslutning, der er de generelt mest ressourcekrævende sager ved Højesteret. Ved Østre Landsret er antallet af afsluttede straffesager (inkl. straffekæremål) faldet med ca. 3 %. Dette modsvares af en stigning i antallet af afsluttede civile sager (inkl. civile kæremål) på 3 %. Vestre Landsret har haft en mindre stigning i antallet af afsluttede straffesager. Antallet af afsluttede civile sager er derimod reduceret med ca. 10 %. Sø- & Handelsretten har haft en stigning i antallet af afsluttede sager på knap ca. 11 % Udvidet analyse af særlige mål Analyse Sø- & Handelsretten 5 Det i årsrapporten opstillede mål for Sø- & Handelsretten har de seneste to år været, at sagsbehandlingstiden i de civile sager skulle reduceres. For 2005 var det specifikt, at reducere sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager. Målet for Sø- & Handelsretten er opstillet på baggrund af, at styrelsen sammen med Sø- & Handelsretten vurderer, at det er muligt at nedbringe sagsbehandlingstiden i de civile sager. 4 Udviklingen i produktiviteten ved landsretterne og Sø- & Handelsretten kan ses i Domstolsstyrelsens årsberetning for Yderligere kommentarer til den generelle udvikling m.v. ved Sø- & Handelsretten findes i rettens embedsregnskab, der er tilgængeligt på hjemmesiden

15 15 Figur 2.2. Sagsbehandlingstid 6 i måneder for henholdsvis alle sluttede sager og domsforhandlede sager i perioden fra 2002 til Endvidere vises forberedelsestiden for året sluttede og domsforhandlede sager samt berammelsestiden 7 for sager berammet til domsforhandling i årets løb 8 Mdr Alle sluttede sager Domsforhandlede sager Forberedelsestid Berammelsestid Det fremgår af figur 2.2, at det ikke er lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager, idet den fra 2004 til 2005 er steget fra 24,3 måneder til 26,0 måneder. Figuren viser endvidere, at sagsbehandlingstiden for alle sluttede sager i gennemsnit er steget med ca. 2 måneder fra 2004 til Nogenlunde samme tendens gør sig gældende for forberedelsestiden. Der har været en positiv udvikling i berammelsestiden fra 2004 til 2005, idet den er reduceret med knap en måned. Sø- & Handelsretten kan i en række sager tilbyde en væsentlig hurtigere berammelsestid, end det der bliver den faktiske berammelsestid. Imidlertid kræver sager med mange (ofte udenlandske) parter og vidner planlægning og koordination af kalendere. En kortere berammelsestid ville selvsagt føre til en kortere samlet sagsbehandlingstid i de civile sager. Endvidere har retten i 2005 indført et tilbud om såkaldt fast track-sagsbehandling 9 dvs. en mulighed for at behandle sager meget hurtigt i forhold til et normalt sagsforløb. Det forudsætter 6 Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsesdatoen til afsendelsesdatoen, det vil sige fra det tidspunkt, sagen modtages, til sagen afsluttes ved dom, kendelse, beslutning eller hæves mv. Sagsbehandlingstiden indeholder således både den periode, hvor parterne forbereder sagen ved skriftsveksling, indhentelse og fremlæggelse af nye beviser, herunder afhøring af parter og vidner, og den periode fra parterne har færdigforberedt sagen, til domsforhandlingen kan foretages, og dom afsiges. 7 Ved berammelsestiden forstås det gennemsnitlige tidsrum, der går fra det tidspunkt, hvor sagen berammes til domsforhandling og frem til domsforhandling påbegyndes. 8 Sø- & Handelsretten er i forbindelse med udarbejdelse af årsstatistik for 2005 som bidrag til årsrapport for Danmarks Domstole og Domstolsstyrelsens årsberetning blevet opmærksom på visse fejl i opsætningen af statistikmodulet i sagsbehandlingssystemet. Det kan bevirke, at oplysningerne om sagsbehandlingstid m.v. må modificeres på et senere tidspunkt. Styrelsen har i årsberetning og årsrapport været nødsaget til at anvende de tal, der foreligger på nuværende tidspunkt.

16 16 naturligvis, at sagens parter også selv er indstillet på at yde en ekstra indsats i forberedelsesfasen. Endnu er det kun ganske få parter, der har taget imod tilbuddet. Når interessen forhåbentlig vokser yderligere, kan det være med til generelt at nedbringe sagsbehandlingstiden. Forberedelsestiden er et enkeltelement, der fylder mere end halvdelen af den samlede sagsbehandlingstid. Det er derfor her, det største potentiale ligger for en reduktion af den samlede sagsbehandlingstid. Sø- & Handelsretten har opstillet et mål om, at 75 % af sagerne skal være færdigforberedt inden for 12 måneder. I 2004 og 2005 var målopfyldelsen på dette punkt henholdsvis 63 % og 64 %. Der er altså tale om en svag forbedring af målopfyldelsen på dette punkt. Figur 2.3. Andel afsluttede sager med domsforhandling i forhold til det samlede antal afsluttede sager i perioden Samtidig vises andelen af de afsluttede domsforhandlede sager, der slutter med henholdsvis forlig efter domsforhandling og dom efter domsforhandling (pådømt) 80% 70% 60% 50% 40% Domsforhandlede sager Forlig efter dfh. Dom efter dfh. 30% 20% 10% 0% Figur 2.3 viser, at andelen af den samlede mængde afsluttede civile sager, der afsluttes efter domsforhandling, er nogenlunde konstant i perioden fra 2002 til 2005, idet ca. 30 % af alle afsluttede sager sluttes efter domsforhandling med enten forlig eller dom. Endvidere viser figuren, at forligsprocenten for de domsforhandlede sager også er nogenlunde uændret omkring % i perioden fra 2002 til Det betyder, at andelen af domsforhandlede sager, hvor der skal skrives dom og derved lægges ekstra ressourcer i behandlingen af sagen, også er nogenlunde konstant. Der skrives således dom i knap 75 % af de domsforhandlede sager. Det er dog værd at notere sig, at der fra 2004 til 2005 er en positiv udvikling i antallet af afsluttede sager, herunder også antallet af afsluttede domsforhandlede sager. En fortsat aktivitet på det 9 Fast track-proceduren er nærmere beskrevet i Sø- & Handelsrettens embedsregnskab for 2005.

17 17 nuværende niveau i kombination med et nogenlunde uændret antal modtagne sager vil alt andet lige føre til kortere sagsbehandlingstider. I den samlede periode fra 2002 til 2005 har der ikke været en stigning i sagstilgangen, hvorfor det kan konstateres, at det ikke er antallet af indkomne sager, der på afgørende vis har været til hinder for at nedbringe sagsbehandlingstiden. Derimod er det muligt, at de enkelte sager er blevet mere komplekse, hvilket selvfølgelig kan betyde, at der gennemsnitligt er behov for at anvende flere ressourcer ved behandlingen af den enkelte sag. Det er Sø- & Handelsrettens vurdering, at de enkelte sager generelt er blevet mere komplekse og dermed kræver mere tid og ressourceanvendelse. Retten ville gerne kunne påvise dette i form af en mere detaljeret opgørelse af en række faktorer, herunder antallet af sager med udenlandske parter, udenlandske forkyndelser, værnetingsspørgsmål, lovvalgsspørgsmål, sager med flere parter, adcitationer, forelæggelse for EF-domstolen, syn og skøn, sager der afventer inden- og udenlandske afgørelser, deldomsforhandlinger og formalitetsprocedurer. Der foreligger dog ikke detaljerede opgørelser over disse forhold. Sø- & Handelsretten har oplyst, at der hvert år er et par gamle sager, der er med til at trække sagsbehandlingstiden op. I 2005 var der blandt de i alt 144 sager, der blev afsluttet efter domsforhandling, en sag fra 1996, to sager fra 1997 og en sag fra En beregning viser, at hver af disse sager er med til at trække den gennemsnitlige sagsbehandlingstid op med ca. ½ måned dvs. uden disse sager ville den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for domsforhandlede sager alene have været på ca. 24 måneder i Årsagen til at disse sager er trukket ud er, at en række af de ovennævnte faktorer har spillet ind og at der derved har været tale om komplekse og meget ressourcekrævende sager. På baggrund heraf vil styrelsen nærmere drøfte med Sø- & Handelsretten, hvorledes der kan trækkes statistik, der belyser den procentvise fordeling for de afsluttede sager inden for bestemte tidsmæssige intervaller, herunder eksempelvis procentdelen af sager sluttet inden for 6 mdr., 12 mdr., 18 mdr., 24 mdr. og mere end 24 mdr. I en sådan statistik vil sager med en meget lang sagsbehandlingstid ikke i samme omfang kunne påvirke det samlede billede, ligesom det nemmere vil være muligt at belyse, i hvilket omfang større sagskomplekser, der har verseret i lang tid med henblik på, at der skulle træffes en principiel afgørelse vedrørende et bestemt retsspørgsmål, har haft indflydelse på sagsbehandlingstiderne. Samlet set er det naturligvis ikke tilfredsstillende, at sagsbehandlingstiden i navnlig de domsforhandlede civile sager ved Sø- & Handelsretten ikke er forbedret i perioden fra 2002 til Det er isoleret set tilfredsstillende, at Sø- & Handelsretten har haft en øget aktivitet i 2005 i form at et større antal afsluttede sager, herunder også sager afsluttet efter domsforhandling. Implementeringen af ny statistik og øget målfastsættelse og målstyring vil efter styrelsens opfattelse kunne skabe det fornødne grundlag for at analysere, hvorledes sagsbehandlingstiden i de civile sager med domsforhandling kan nedbringes. Derved kan sagsbehandlingstiden forhåbentlig nedbringes over en årrække. Udvikling af ny statistik skal dog på kort sigt afvejes med hensynet til det projekt, der er iværksat med at flytte de nuværende sagsbehandlingssystemer vedrørende civile sager og straffesager over

18 18 på en mere fremtidssikker platform, herunder de generelle forbedringer af systemerne, der vil blive gennemført i den forbindelse Ekspeditionstiden i tinglysningen Efter tinglysningslovens 16, stk. 4, skal tinglysningsdokumenter ekspederes snarest og inden for 10 dage. I Danmarks Domstoles årsrapport 2004 blev der derfor fastsat et mål for 2005 om, at 100 % af dokumenterne skulle ekspederes inden for 10-dages fristen. Udviklingen i andelen af sager der lyses indenfor 10-dages fristen fremgår af figuren nedenfor. Figur 2.4. Udvikling i andelen af sager der lyses inden for 10-dages fristen 100% 95% 90% 85% 80% 75% 70% 65% 60% 55% 50% Inden for 10-dages frist Lineær (Inden for 10-dages frist) Som det fremgår af figuren, er der udsving i andelen af dokumenter, der lyses inden 10 dage. Samlet set blev 90 % af alle dokumenter i 2005 lyst inden for 10 dages fristen. Det er en nedgang på ca. 4 procentpoint i forhold til 2004, hvor 94 % af alle dokumenter var lyst inden for 10. dage. Men set over årrækken 2001 til 2005 er der en klar tendens til jf. den sorte tendenslinie at vi nærmer os målet. Den samlede målopfyldelse i forhold til 10-dages fristen er som nævnt 90 %. Dette tal dækker dog over store variationer mellem de enkelte retters målopfyldelse. Kun 43 af de 82 byretter lyste i 2005 alle dokumenter inden for 10-dages fristen. Blandt de resterende 39 retter, er der en del, som er ganske tæt på de 100 % - således havde 10 retter en målopfyldelse på mellem 98 % og 100 %. Men der er et tilsvarende antal retter, der kun har en målopfyldelse på mellem 43 og 65 %. Byretterne modtog i 2005 ca. 4,2 mio. tinglysningsdokumenter, hvilket er 23 % flere end i Udviklingen i antallet af modtagne og ekspederede tinglysningsdokumenter i perioden fremgår af figuren nedenfor.

19 19 Figur 2.5. Udvikling i antal modtagne og ekspederede dokumenter 10 samt gennemsnitlig ekspeditionstid Modtagne dokumenter (mio.) Ekspederede dokumenter (mio.) Gennemsnitlig eskp.tid (dage) Som det fremgår af figuren, er antallet af modtagne dokumenter - efter et fald fra 2003 til igen steget i Antallet af modtagne tinglysningsdokumenter er således oppe på knap 4,2 mio., hvilket er det højeste niveau siden Den gennemsnitlige ekspeditionstid er generelt faldet i perioden , men det seneste år er ekspeditionstiden steget med knap 1 dag. Stigningen i antallet af tinglysningsdokumenter på samlet set 23 % fordeler sig ikke ligeligt regionalt. Tabel 2.4 viser den procentuelle stigning i antal tinglysningsdokumenter fordelt på amter. Tabel 2.4 Procentuel stigning i antal tinglysningsdokumenter fordelt på amter Amt Bornholms amt 34% Århus amt 32% Vejle amt 29% Viborg amt 28% Roskilde amt 28% Ribe amt 26% Nordjyllands amt 25% Sønderjyllands amt 24% Københavns Amt 22% Frederiksborg amt 22% Fyns amt 22% Ringkøbing amt 22% Vestsjællands amt 19% Storstrøms amt 18% Ud fra en hypotese om, at den faldende målopfyldelse skyldes, at det ikke er muligt for retterne at tilpasse sig det stigende antal tinglysningsdokumenter, som de modtager, er der i figuren nedenfor 10 I modtagne dokumenter er medregnet rekvisitioner (udskrift fra tingbog mv.). Ekspederede dokumenter er ekskl. Rekvisitioner.

20 20 et diagram, der sammenligner den enkelte rets målopfyldelse med udviklingen i dokumenttilgangen for den respektive ret. Figur 2.6 Målopfyldelse set i forhold til dokumenttilgang Målopfyldelse (%) % 0% 10% 20% 30% 40% 50% -20 Ændring i dokumenttilgang (%) Som det fremgår af figuren, kan der ikke identificeres en statistisk sammenhæng mellem graden af målopfyldelse og ændring i dokumenttilgang. Der er således mange retter, der har haft en stor stigning i dokumenttilgang, men som alligevel opfylder målet. Modsat er der mange retter, der har haft en relativ lille stigning i dokumenttilgangen, som har en lav målopfyldelse. Udviklingen i antallet af tinglysningsdokumenter er følsom over for den generelle konjunkturudvikling i samfundet, herunder særligt renteudviklingen. Det har medført store udsving i dokumenttilgangen den seneste årrække, dog mest i opadgående retning. Fra 2001 til 2005 er antallet af modtagne tinglysningsdokumenter samlet set steget med over 50 %. Som det fremgår af figur 2.7 nedenfor følger udviklingen i produktiviteten (sager pr. årsværk) stort set udviklingen i aktiviteten. En del af forklaringen på den betydelige produktivitetsforbedring på tinglysningsområdet er mere effektive arbejdsrutiner i kombination med øget ledelsesmæssig fokus.

21 21 Figur 2.7 Produktivitets- og aktivitetsudvikling på tinglysningsområdet (kun kontorpersonale 11 ) Aktitivet Produktivitet Som det fremgår af figuren ovenfor, er aktivitetsudviklingen og produktivitetsudviklingen stort set sammenfaldende. Forklaringen på dette er, at retterne lyser det stigende antal dokumenter i perioden 2001 til 2005 med stort set de samme personaleressourcer. Og udviklingen i produktiviteten som er opgjort som dokumenter pr. årsværk følger derved udviklingen i antallet af dokumenter. Det skal dog bemærkes, at aktiviteten relativt set er steget mere end produktiviteten fra 2004 til 2005, hvilket kan være tegn på, at man har nået grænsen for, hvor mange tinglysningsdokumenter man kan håndtere tilfredsstillende med uændrede ressourcer. Af figuren nedenfor ses udviklingen i antal årsværk og udviklingen i antal sager/dokumenter opdelt på tinglysning og øvrige sagsområder. Det skal nævnes, at udviklingen i årsværksforbruget er faldet med ca. 5 % i perioden Figur 2.8 Udvikling i årsværk og sagsudvikling på henholdsvis tinglysningsområdet og øvrige sager Årsværkforbrug - TL Sagsudvikling TL Årsværkforbrug - øvrige sager Sagsudvikling - øvrige sager 11 Der ses isoleret på kontorpersonale, da juristerne kun i meget begrænset omfang beskæftiger sig med tinglysning.

22 22 Som det fremgår af figuren, er antallet af dokumenter inden for tinglysningsområdet steget markant, mens der kun har været en marginal stigning i årsværksforbruget på tinglysningsområdet. For så vidt angår udviklingen inden for alle øvrige sager, har der været et stort set uændret antal sager i perioden 2001 til Derimod er årsværksforbruget faldet med ca. 8 %. Man kan sige, at der i en vis udstrækning er sket en prioritering af ressourcerne ved retterne på en sådan måde, at tinglysningsområdet har fået tilført lidt flere personaleressourcer, de øvrige sagsområder har samlet set måttet afgive personaleressourcer, dels i mindre udstrækning til tinglysningsområdet, men primært som følge af det faldende årsværksforbrug ved byretterne. Vi ser altså en positiv udvikling i produktiviteten retterne får lyst det stærkt stigende antal tinglysningsdokumenter med stort set de samme personaleressourcer. Men desværre er det ikke lykkedes at nå målet i forhold til 10-dages fristen, og der er ikke nogen tendens til, at de retter, der har oplevet den største vækst i dokumenttilgangen, også har den laveste målopfyldelse. Domstolsstyrelsen lægger stor vægt på, at den forbedrede ekspeditionstid på tinglysningsområdet fastholdes og samtidig forsøges udbygget. Som led i ønsket om vedvarende at forbedre ekspeditionstiden på tinglysningsområdet sker der fortsat en kompetenceudvikling af de enkelte medarbejdere ved domstolene med henblik på, at de kan varetage et eller flere opgaveområder ved domstolene. Derved er der i højere grad mulighed for at tilpasse ressourceforbruget på de enkelte sagsområder efter antallet af indkomne sager og i forbindelse med ferie og sygdom. Hver måned lægges den seneste måneds resultater på tinglysningsområdet på domstolenes hjemmeside, ligesom der ugentligt lægges en oversigt på domstolenes intranet, der viser den aktuelle status ved landets tinglysningskontorer. Domstolsstyrelsen anvender denne ugeoversigt til at sende ambulanceholdet 12 på tinglysningsområdet rundt til de retter, der har behov for det. Det kan med den nuværende struktur være vanskeligt at tilpasse antallet af medarbejdere, der skal løse tinglysningsopgaven, til antallet af dokumenter, idet det er svært at flytte medarbejderne til andre retter, der har brug for hjælp. Endvidere er det nødvendigt at have en vis kapacitet af tinglysningsmedarbejdere ved alle retter, hvis der skal være en reel mulighed for at overholde fristen i perioder med konverteringsbølger m.v. I domstolsreformen er der forslag om organisering af Tinglysningsretten, der efter forslaget fra 2008 og fremover skal varetage tinglysningsopgaven for hele landet. En sådan reorganisering af tinglysningsopgaven vil muliggøre en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse og afhjælpe de strukturelle problemer, der er affødt af tinglysningsopgavens fordeling på 82 byretter. En særlig udfordring i forbindelse med tinglysningsreformen bliver at fastholde det dygtige og stabile personale i tinglysningen ved byretterne i tiden frem til, at det nye tingslysningssystem kan tages i brug. Udviklingen i ekspeditionstiden for 2006 og 2007 vil naturligvis være afhængig af, om denne udfordring kan løftes. 12 Ambulanceholdet er et centralt beredskab af tinglysningsmedarbejdere, der sendes rundt i landet alt efter det aktuelle behov ved byretterne.

23 Analyse civile sager I årsrapporten fra 2004 blev der fastsat følgende mål for de civile sager ved byretterne: Den positive udvikling i sagsbehandlingstiden for domsforhandlede civile sager med forhandlingsmaksime skulle fortsætte (1) Mindst 65 % af de domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime skulle afgøres på under et år (2) Baggrunden for disse mål er, at domstolene fortsat ønsker at nedbringe sagsbehandlingstiden i de domsforhandlede civile sager. Det første af målene er relativt kortsigtet (ønske om fortsat forbedring). Det andet af målene er mere langsigtet, idet byretterne i disse år modtager et meget stort antal straffesager. Det er i vidt omfang de samme ansatte ved domstolene, der behandler civile sager og straffesager. Det betyder, at det er vanskeligt at løfte målopfyldelsen meget på det ene område uden, at det risikerer at påvirke målopfyldelsen på det andet. Forbedring kan i stedet ske ved effektivisering af arbejdsgange og modernisering af it-systemerne. Figur 2.9. Procentdelen af domsforhandlede almindelige civile sager med forhandlingsmaksime afgjort på under henholdsvis 6 måneder og 12 måneder 70% Mål 60% 50% 40% 30% 6-12 mdr Under 6 mdr 20% 10% 0% Det fremgår af figur 2.9, at byretterne efter et fald fra 2001 til siden 2002 har øget procentdelen af civile domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime, der afgøres inden for et år. Stigningen går fra 53,8 % til 60,8 % og udgør derved 7 procentpoint. Det er en tilfredsstillende udvikling. Samtidig kan det konstateres, at det kortsigtede mål er opfyldt. Det langsigtede mål er endnu ikke opfyldt, men udviklingen går i den rigtige retning.

24 24 Figur Procentdel af de domsforhandlede sager med forhandlingsmaksime afgjort inden for 12 måneder samt procentdelen af den samlede mængde verserende civile sager, der ved udgangen af 2005 var uberammede og har verseret i mere end et år, ved hvert enkelt byret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Som det fremgår af figur 2.10 ligger en pæn del af byretterne allerede på nuværende tidspunkt med en målopfyldelse på mere end 65 %. Samtidig viser figuren, at der er sammenhæng mellem målopfyldelsen og procentdelen af uberammede sager, der har verseret i mere end et år. Jo mindre andelen af uberammede sager på mere end 1 år er, jo større er målopfyldelsen. Det er derfor vigtigt, at byretterne er meget fokuserede i forbindelse med forberedelsen af civile sager, således at alle sager søges fremmet i samme takt. Der er naturligvis forskel på, hvilket omfang forberedelsen skal have i de enkelte sager. Det ændrer dog ikke på, at alle sager bør søges fremmet, så de opfylder målsætningen. Ikke sjældent er det dog i vidt omfang sagens parter, der er en væsentlig årsag til, at sagsforberedelsen strækker sig over længere tid. Med til billedet hører også, at antallet af tunge civile sager sager med en værdi på mere end kr. siden 2002 er øget med knap 15 %. Det er byretternes vurdering, at parternes sagsforberedelse, herunder fremsendelse af processkrifter og omfang af syn og skøn m.v. øges i takt med sagsgenstandens værdi. Udviklingen på civilsagsområdet skal også ses i lyset af, at inkassoprocessen trådte i kraft med virkning fra den 1. januar Generelt betyder inkassoprocessen, at et stort antal civile sager flyttes til fogedsagsområdet, således at borgeren såfremt den pågældende ønsker det kan nøjes med at sende sagen til retten én gang i en situation, hvor vedkommende ønsker et fundament for inddrivelse af et pengekrav (typisk udeblivelses- eller erkendelsesdom), samt at fogedretten forsøger at inddrive kravet. Det har bevirket, at de enkelte retter har skullet omstille sig, således at en del af personalet helt eller delvist - er rykket fra retssekretariatet (civile sager og straffesager) til fogedretten, ligesom der er implementeret ny it-teknologi i forbindelse med ændringen, som de ansatte har skullet oplæres i. Denne omstillingsproces har været medvirkende til et fald i den