- et bachelorprojekt om børn der vokser op i en alkoholfamilie

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et bachelorprojekt om børn der vokser op i en alkoholfamilie"

Transkript

1 - et bachelorprojekt om børn der vokser op i en alkoholfamilie Denne rapport er udarbejdet af: Adolph, Natasja Weisleder hold 1910 gruppe 60 Vejleder: Christiansen, Jacob Cilius University College Lillebælt 7. semester Rapporten er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved den Sociale Højskole i Odense som et led i uddannelsesforløbet. Den foreligger urettet og ukommenteret fra skolens side og er således et udtryk for den studerendes egne synspunkter. Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse. Side 1 af 114

2 Indholdsfortegnelse 1.INDLEDNING MOTIVATION FORFORSTÅELSE EMNEAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING BEGRUNDELSE FOR LITTERATURVALG METODE/METODEOVERVEJELSER Hermeneutisktilgang Metodetriangulering Kvalitative undersøgelser Interviewguidens dramaturgi Etiske overvejelser Kvantitative undersøgelser DET HUMANISTISKE MENNESKESYN OVERORDNET DEFINITION AF MISBRUG PROBLEMETS OMFANG I TAL ALKOHOLS INDVIRKNING PÅ HJERNEN VALG AF TEORI Kari Killéns omsorgssvigtsteori John Bowlbys tilknytningsteori Erik Eriksons udviklingsteori Opsummering RISIKOFAKTORER RESILIENS. 20 Side 2 af 114

3 15. MESTRINGSSTRATEGIER OG OVERLEVELSESSTRATEGIER SOCIAL ARV Opsummering ANALYSE AF INTERVIEWS Præsentation af informanter Tanja Jensen (pårørende) Opsummering Kim Hansen (pårørende) Opsummering Helle Nielsen (pårørende) Opsummering SOCIALRÅDGIVERENS ANSVAR OG ROLLE Er indsatsen overfor denne målgruppe tilstrækkelig, eller er der behov for en bedring? KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE Bilag 1 Interviewguide til de pårørende Bilag 2 Interviewguide for Steffen Christensen og Lisbet Kimer Bilag 3 Interview Helle Nielsen (pårørende) Bilag 4 Interview Kim Hansen (pårørende) Bilag 5 Interview Tanja Jensen (pårørende) Bilag 6 Interview Lisbet Kimer (Alkoholbehandler i Slagelse Kommune) Bilag 7 Interview Steffen Christensen Børnekonsulent i Kerteminde Kommune.101 Side 3 af 114

4 1. Indledning Børn i familier med alkoholproblemer er en udsat gruppe i Danmark. Heldigvis lever størstedelen af de børn der vokser op i Danmark, under gode vilkår. De lever med forældre der kan give dem omsorg, kærlighed og tryghed, som anses for at være de væsentligste forældrekompetencer. Dog er ikke alle børn så privilegerede. Nogle børn er vokset op med dårligere forudsætninger end deres jævnaldrende, hvilket kan skyldes, at deres forældre ikke er i stand til at varetage deres mest elementære behov. (Håndbog om barnets reform, 2011 s. 4). Det er disse børn der er i fokus i denne opgave. Disse børn er blandt de mest udsatte i vores samfund, og som samfund har vi et særligt ansvar over for dem. Landets kommuner herunder socialrådgiverne har ofte stået for skud i den offentlige debat, for at der ikke bliver handlet etisk og moralsk korrekt når der modtages underretninger vedrørende udsatte børns trivsel. Flere undersøgelser viser, at der pålægges mange kommuner et umådeligt stort sags pres. Samtidig spiller økonomien også en rolle i praksis i det sociale arbejde. Udsatte børn er dermed ikke noget nyt fænomen, på dagsordenen i den politiske opinion. Der kom op gennem 1990 erne en øget opmærksomhed på børn i misbrugsfamilier, hvilket dels skyldes en generel holdningsmæssig udvikling i samfundet. Børn blev i højere grad betragtet som handlende, selvstændige aktører med ret til at blive hørt og inddraget i løsningen af problemer. Og dels udsprang den stigende opmærksomhed af forskellige danske undersøgelser, der pegede på, at forældrenes misbrug giver børnene nogle opvækstvilkår, der både på den korte og lange bane, kan få store negative konsekvenser. (Servicestyrelsen, 2007). Det øgede fokus har bl.a. vist sig inden for den seneste årrække med implementeringen af Barnets Reform, der trådte i kraft den 1. januar Reformen fastslår at det altid skal være barnets tarv, der skal være i centrum i socialt arbejde. Ikke desto mindre er seneste lovændring på området, at kommunerne med overgrebspakken der trådte i kraft d blevet pålagt at vurdere alle underretninger senest 24 timer efter, at de har modtaget en underretning. Det fremgik deslige af Fyens Stiftstidende d , at et flertal i folketinget stemmer for behandlingsgaranti for pårørende i familier med alkoholproblemer. (www.fyens.dk). I Danmark passer vi i mange henseender på vores udsatte borgere, men selvom der er lavet konventioner og selvom der er lavet reformer, og love der på kryds og tværs forsøger, at sikre børns rettigheder, så skønnes det, ifølge sundhedsstyrelsen, at godt og vel børn Side 4 af 114

5 mellem 0-18 år, vokser op i en familie med et alkoholproblem. (www.sundhedsstyrelsen.dk). Spørgsmålet er så, om problemet bliver taget alvorligt nok, når nu vi kender til alkoholens mange skyggesider? Det er min opfattelse, at mange mennesker ikke bryder sig om at blande sig, - i andres forbrug, for hvornår er grænsen nået, hvornår er det et reelt problem? Som kommende socialrådgiver, finder jeg det særdeles relevant at kaste endnu et lys over dette tabuiserede emne, ikke mindst fordi socialrådgiverne i deres virke, i hvilken som helst forvaltning, møder borgere med alkoholproblemer, der har børn. 2. Motivation Der er sket et forfærdeligt trafikuheld. Bilen er næsten totalskadet. Familien som består af mor, far og tre børn er alle slemt tilredte. Ambulancen kommer, men tager kun det ene familiemedlem med på hospitalet til behandling. Resten af familien må klare sig selv.... Sådan starter Birgit Trembacz sin bog 'Familier med alkoholmonstre' (2002) s.10. Efter at have været i praktik i stofenhedens dagbehandling på Slagelse misbrugscenter, vakte der sig for mig en interesse for de pårørende. I min praktikperiode, var jeg til flere tværfaglige møder, hvor børn- og unge afdelingen, børnehave, misbrugscenteret og misbrugeren selv, talte om børnenes trivsel, eller mangel på samme, og misbrugerens motivation for og til afholdenhed, for at kunne være bevidst nærværende over for sine børn. Jeg sad under disse møder ofte med en tanke om, at der var alt for lidt fokus på børnene. Og jeg sidder stadig tilbage med en tvivl om, hvad der specifikt gøres for at afhjælpe de belastninger børnene udsættes for. Jeg ved, at viden om hvad der igangsætter resiliens kan bruges, når man tilrettelægger en indsats over for netop disse udsatte børn. Det er almindeligt kendt, at det er misbrugeren der er i centrum, hvad enten det er på misbrugscenteret eller i hjemmet. Jeg har gennem september og oktober 2013 fulgt tv udsendelsen sidste omgang på TV2, hvor pårørende tog kontakt til alkoholcoach Carl Christian for hjælp, i håbet om, at få deres familiemedlem ud af deres misbrug inden det var for sent. Det var en gribende udsendelse, men samtidig er det også glædeligt, at der kommer mere fokus på emnet, dog retter mine tanker sig igen mod de pårørende. Er der nok fokus på dem? Nogle mener at alkoholisme er en familiesygdom, fordi det ikke kun rammer misbrugeren, men hele familien. I lyset af det, er det til stadighed min opfattelse, at indsatsen overfor de pårørende ikke er tilstrækkelig. Når jeg skriver at jeg ikke finder indsatsen tilstrækkelig, så skyldes det dels, en undren over, at der ikke fra politisk side er implementeret en lov, der sikre børn af misbrugere en behandlingsgaranti, såvel som loven garanterer dette for misbrugeren selv, og dels CASAS Side 5 af 114

6 analyse fra 2011, som jeg vil komme nærmere ind på i afsnittet om emneafgrænsning. Jeg har endvidere erfaret igennem TUBAS hjemmeside, (Terapi & rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere) at TUBA har en ventetid på 6-9 måneder på deres gratis terapi for unge og voksne børn mellem år. I alt var der nye henvendelser i TUBA i 2012 med et ønske om at komme i terapeutisk forløb. Ved udgangen af 2012 stod 611 unge på venteliste (www.tuba.dk). En ventetid, der burde fortælle politikerne, at der er mange unge og voksne børn, der inderligt ønsker at bryde med deres sociale arv. Under temakurset i social indsats på 5. semester, valgte jeg at lave projekt om indsatsen for misbrugere i Danmark, hvilket på daværende tidspunkt var meget nærliggende, eftersom jeg netop havde været i praktik på et misbrugscenter. Fokus var altså her på misbrugeren. Nu har jeg valgt, at ændre fokus til de børn der lever som pårørende til en forælder der drikker. 3. Forforståelse I dette afsnit vil jeg redegøre for min forforståelse omkring det valgte projektemne. Min hensigt med dette er, at gøre min forforståelse tydelig for mig selv, således, at jeg kan se nærmere på, hvorledes min forforståelse kan få indflydelse på arbejdet med projektet, de metodiske valg jeg gør mig, samt analysen af mit materiale. Jeg er samtidig bevidst om, at den måde jeg anskuer verden på, og det menneskesyn jeg har, kan få betydning for opgavens udfald. Socialrådgiveren skal altid være sit valg af perspektiv bevidst, på denne måde kan man sige, at det har en betydning for, hvor jeg vælger at lægge mit valg af fokus for opgaven, samt hvilke spørgsmål jeg ønsker besvaret. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at når man vælger at anskue et problem ud fra ét perspektiv, kan det hindre en i, at kunne se problematikken ud fra en mere nuanceret optik. Efter at have studeret de forskellige videnskabsteoretiske retninger, som hver har deres grundantagelse om hvad sand viden er, har jeg valgt, at jeg i min opgave vil arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang, da jeg er inspireret af flere delelementer fra hermeneutikken. Dette vil jeg uddybe i afsnittet om metodevalg. Det centrale ifølge hermeneutikken er, at fortolke. Det er et vilkår ifølge denne videnskabsteoretiske retning, at man aldrig kan frigøre sig fra sin forforståelse. Det er derfor aldrig muligt, at være helt objektiv, da ens forforståelse vil påvirke fortolkningen (Birkler, 2005 s. 97). Derfor er det særligt vigtigt for læseren, at kende min forforståelse. Det danske samfund har udviklet en alkoholkultur, hvor det er mere reglen end undtagelsen at drikke. Vi bliver socialiseret ind i denne kultur. Mange forbinder det at dele en flaske rødvin Side 6 af 114

7 med hygge og socialt samvær. Alkohol er et legalt rusmiddel i Danmark, og de fleste borgere drikker alkohol. Kun godt 7 % drikker ikke alkohol, hvilket er den laveste andel i hele EU (www.sundhedsstyrelsen.dk). Alkohol er som tidligere nævnt en del af den danske livsstil, og grænsen mellem forbrug og misbrug kan være svær at definere. Der er derfor udviklet diagnostiske kriterier, som benyttes til at klassificere borgere med et stort alkoholforbrug. Disse vil blive benævnt senere i opgaven. I lyset af, at skulle varetage en forældrerolle sideløbende med et misbrug, ser jeg det som en umulig opgave, da min forståelse af en misbruger er, at deres egne behov, kommer før alle andres. Undersøgelser viser da også, at misbrug er helt eller delvist årsag til knapt halvdelen af anbringelser af børn. (Klinisk socialmedicin og rehabilitering, 2011 s. 272). Det er almindeligt kendt, at omsorgssvigt i barneårene kan have betydning for barnets udvikling og relationer senere i livet. Erik Erikson og John Bowlby er med deres teorier kommet frem til, at en tryg og god barndom og kvaliteten i omsorgsrelationen, er en forudsætning for et velfungerende voksenliv. Jeg vil i min opgave tage udgangspunkt i de nævnte teorier, da min egen forståelse af børns udvikling i høj grad er præget af disse. Min forforståelse er derfor således, at en belastet barndom medfører et belastet voksenliv. Dog skal man ikke være blind for, at børn har forskellige medfødte og tillærte kompetencer, og disse er, sammen med påvirkning fra omgivelserne, betydende for om en resiliensproces igangsættes, og således for om barnets modstandskraft og kompetencer øges yderligere. Udsatte børn der udviser resiliens, er i stand til at udvikle relativt gode kompetencer senere i livet, på trods af en vanskelig baggrund, hvilket også understøttes af teorier om børns modstandskraft. 4. Emneafgrænsning Jeg vil i dette afsnit beskrive opgavens afgrænsning og dermed introducere læseren for hvilke problemstillinger der søges undersøgt og i forlængelse heraf, hvilke emner der udelades. Alkoholisme er et følsomt, tabubelagt emne, både for de pårørende og misbrugeren selv. Det er et emne der af mange bliver fortiet. Min opfattelse er, at det for pædagogen i børnehaven og læreren i skolen, kan være svært, at spotte problemet, eller måske kender de professionelle ikke til signalerne. Side 7 af 114

8 Generelt er børn loyale, og børn af misbrugere siger som oftest ikke noget til nogen om problemet, fordi de både er forvirrede, usikre og skamfulde, og forældrene deler måske ikke samme opfattelse af problemet, de benægter det. På denne måde kan man ofte se, at hemmeligheden bevares og familien isolerer sig. Man hører ofte om rolleombytning, at børn overtager forældrenes roller i hjemmet, og på den måde bliver små voksne. Barnet påtager sig alt for meget ansvar i forsøget på, at få familien til at fungere på trods af forældrenes misbrug. I opgaven ønsker jeg, at belyse hvilken betydning det har for et barn, at vokse op med en forælder der drikker, samt hvordan de belastninger et barn i en alkoholfamilie lever under, kan få betydning for barnet senere i livet. Dette vil udmunde i en præsentation af den socialfaglige metode ICS (Integrated children system), som er baseret på et helhedssyn på børns udvikling. Det overordnede perspektiv ud fra denne model, er den udviklingsøkologiske teori (Urie Bronfenbrenners udviklingsøkologiske model), som beskriver et barns udvikling i et interaktions- og samspilsperspektiv, hvilket for socialrådgiveren betyder, at hun skal være opmærksom på det samspil mellem mikro, meso, ekso og makro systemerne, da barnets velfærd er afhængig af interaktionen mellem dem, dvs. barnets udvikling skal ses og forstås ud fra den sociale sammenhæng barnet og familien indgår i. (Mehlbye, 2006 s. 3, 24). Barnets opvækst og udvikling er en kompliceret proces, som er meget påvirkelig. Udsatte børn, der lever i belastede familier, har en øget risiko for negativ påvirkning af udviklingen. (Klinisk socialmedicin og rehabilitering, 2011 s. 227). Jeg vil kort forklare alkoholens indvirkning på hjernen, for derefter at definere begreberne misbrug, omsorgssvigt, resiliens og social arv. Dette med henblik på, at sammenholde denne viden med de belastninger børn af alkoholmisbrugere lever under, og underbygge dette med mit kvalitative og kvantitative empiri og relevante teorier. I forlængelse af det, er det mit ønske, at diskutere hvorvidt en belastet opvækst fører til et belastet voksenliv, samt hvor meget social arv betyder i denne sammenhæng. Jeg er bevidst om, at mange børn klare sig godt igennem livet trods risikofaktorer i barndommen, jeg finder det derfor relevant, at undersøge, hvad der skal til for at bryde den sociale arv, og altså starte en resiliens proces. CASA (center for alternativ samfundsanalyse) har i juli 2011 analyseret problemforståelser og indsatser i det sociale arbejde rettet mod børn i familier med alkoholproblemer. Analysen tager afsæt i 14 børnesager fra 5 kommuner og viser bl.a. at en relativ definition af alkoholproblemer, og dansk alkoholkultur, skygger for et alkoholfokus i praksis i børnesagerne i de kommunale børnefamilieafdelinger. Side 8 af 114

9 Det fremgår af servicelovens 153, at offentlige ansatte har en skærpet forpligtigelse til, at underrette kommunen, hvis de bliver opmærksom på, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, endvidere fremgår det af servicelovens 50, at der såfremt kommunen har grund til at antage, at et barn har brug for særlig støtte, så har kommunen pligt til at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter denne lov. Det er en vurderingssag fra kommunens side, da underretningen i sig selv ikke medfører at kommunen bliver forpligtet til at iværksætte foranstaltninger. I første omgang skal kommunen vurdere om der på baggrund af underretningen, er behov for at iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50. Ovennævnte undersøgelse viser dog, at flere kommuner trods underretninger vedrørende bekymring om børns trivsel, ikke reagerer. Et andet udfald af samme undersøgelse viser ydermere, at sagsbehandlerne fra de forskellige kommuner ikke har de nødvendige ressourcer, til at afdække børnenes behov, hvilket også understøttes af rapporten undersøgelse om økonomi og faglighed i børnesager 2011 der er udarbejdet af dansk socialrådgiverforening. Det fremgår af denne rapport, at flere socialrådgivere ofte oplever, at barnets tarv står i skyggen af økonomien. Det er derfor min hensigt, at undersøge, om børn der lever i alkoholfamilier, får den nødvendige hjælp. Desværre har tiden og begrænsningen af projektets størrelse, ikke givet mig mulighed for, at lave et afsnit om hvordan kommunerne opspore udsatte børn og deres familier. Dog skal det nævnes, at tidlig opsporing kan være medvirkende til at barnet senere i livet kan udvikle sig positivt, og måske endda hindre en evt. behandling. Tidlig opsporing er således et vigtigt element i processen for udsatte børn. Deslige har jeg i min opgave ikke taget højde for, om barnet i alkoholfamilien lever med én forælder der drikker, eller med begge. Eller om den misbrugende part drikker hver dag, eller sporadisk. Dette har naturligvis også en betydning for barnets oplevelse af situationen, og ikke mindst omfanget af omsorgssvigt. 5. Problemformulering Undersøgelser viser, at mange udsatte børn klarer sig godt i deres voksne liv, på trods af en vanskelig baggrund. Er det den socialfaglige støtte der skaber de gode resultater, eller er der andre faktorer der har betydning for om resiliensprocesser igangsættes? Hovedspørgsmålet søges besvaret ud fra nedenstående underspørgsmål: Side 9 af 114

10 Hvordan påvirker det børn, at vokse op som pårørende til en forælder der drikker? Hvordan kan de belastninger barnet udsættes for, få betydning i dets voksne liv, og er social arv en faktor der skal tages højde for? Hvad er årsagen til, at nogen børn klarer sig godt, på trods af en vanskelig opvækst? Hvad er socialrådgiverens ansvar og rolle ift. denne målgruppe? Herunder er indsatsen tilstrækkelig? 6. Begrundelse for litteraturvalg I forberedelsesfasen udarbejdede jeg en interviewguide, hvor jeg fandt Tove Thagaards bog Systematik og indlevelse En indføring i kvalitativ metode anvendelig som inspiration til udarbejdelsen af interviewguiden og til selve analysen af min empiri. Jeg har valgt denne bog, da den er blevet præsenteret for mig i løbet af studiet, som anvendelig til netop dette formål. Endvidere har jeg igen som inspiration til udarbejdelsen af spørgsmålene i interviewguiden, haft afsnittet om børn i misbrugsfamilier i Anette Søgaard Nielsens bog Alkoholbehandling i praksis redskaber i den ambulante, psykosociale alkoholbehandling i brug. Jeg valgte udelukkende denne bog, da den bygger på evidensbaseret forskning på alkoholbehandling. Da jeg udfærdigede spørgsmålene til de pårørende, vidste jeg dermed at sandsynligheden for at de pårørende som børn levede under stærkt belastede opvækstvilkår var stor, hvis de vel og mærket kunne nikke genkende til omsorgssvigt af den ene eller anden art. Samtidig var det også vigtigt for mig, at få stillet nogle spørgsmål, der kunne være mig behjælpelige videre i min analyse vedrørende de pårørendes trivsel, og forældrenes evne til at være forældre. Ved beskrivelse af begrebet omsorgssvigt, har jeg valgt at tage udgangspunkt i Kari Killén omsorgssvigt det teoretiske grundlag. Dels fordi hendes litteratur har indgået som pensum på flere af dette studies semestre og dels fordi Kari Killén er Nordens førende ekspert i omsorgssvigt. Killén er en anerkendt socionom og forsker ved NOVA (Norsk institut for forskning om oppvekst, velferd og aldring). Ved mødet med en af mine informanter: Lisbet Kimer som er alkoholbehandler og familieterapeut i alkoholenheden i Slagelse, blev jeg inspireret til at læse Helle Lindgaards rapport afhængighed og relationer de pårørendes perspektiv. Rapporten finder jeg relevant, da jeg ikke selv har formået at skabe noget kvantitativt materiale. Rapporten er fra Side 10 af 114

11 2008 og er derfor en aldrende sag, men så vidt jeg er orienteret ligger der ikke noget nyere forskning på området, der skulle afvige fra netop denne rapport. Sundhedsstyrelsen står bag en del pjecer omkring alkohol og børn i alkoholfamilier. Heraf kan bl.a. nævnes: Børn i familier med alkoholproblemer en evaluering af tre former for støtte, når mor og far drikker faktaark 2009, når forældre drikker for meget 2009, den nødvendige samtale 2009, og tal med en voksen Disse har jeg bl.a. også læst, for at få mere viden om emnet. Der er deslige lavet omfattende undersøgelser omhandlende børn der vokser op i alkoholiserede familier, så som den tidligere nævnte rapport: Afhængighed og relationer de pårørendes perspektiv, af Helle Lindgaard. 7. Metode/metodeovervejelser 7.1. Hermeneutisk tilgang Hermeneutikken er en videnskabsteoretisk retning, som er beslægtet med fænomenologien. Jeg har i min opgave valgt, at arbejde ud fra en hermeneutisk tilgang, og vil derfor kort redegøre for hermeneutikken. Hermeneutik kommer af det græske ord hermeneuein, der betyder: fortolke, udlægge, forkynde. Hermeneutik er en fortolkende forståelse eller udlægning. Det fortolkende aspekt er således centralt for hermeneutikken, og også for denne opgaves empiri-analyse, hvor interviewudsagn tolkes som bærere af en bestemt mening. Ifølge Gardamar som er den moderne hermeneutiks fader, er det et vilkår, at man aldrig kan frigøre sig for sin forforståelse. Et af hermeneutikkens grundbegreber er forståelse gennem forforståelse, hvilket med andre ord betyder, at forforståelsen er en forudsætning for, at vi overhovedet kan få øje på fænomener i verden. Når man taler om hermeneutikken, er den hermeneutiske cirkel central. Denne bygger på en helhedstankegang, hvor man forstår den enkelte del, ud fra helhedens sammenhæng og omvendt. Ud fra denne tankegang vil min forforståelse indgå i et samspil med mine informanters forforståelse, og der vil på denne vis blive skabt en ny forståelse af situationen. Gardamar kalder dette en horisontsammensmeltning (Birkler, 2005 s. 101). Også den kritiske teori har været et metodisk udgangspunkt for denne opgave. Kritisk teori lægger vægt på ideologikritik og et kritisk standpunkt til samfundets etablerede strukturer. (Thagaard, 2004 s 42). Sidste underspørgsmål i min problemformulering udspringer sig således fra et kritisk teoretisk ståsted. Side 11 af 114

12 7.2. Metodetriangulering I denne opgave har jeg valgt, at benytte mig af metodetriangulering, da jeg er klar over, at enhver metode har svagheder. Ved at benytte mig af både kvantitative og kvalitative metoder, kan svagheder ved den ene metode opvejes af stærke sider ved den anden (Larsen, 2010 s. 33). Kvantitative undersøgelser giver bredde og kvalitative undersøgelser giver dybde. Ved at sammenstille data i analysen fra 2 forskellige metoder øges reliabiliteten. (Harboe, 2006 s. 35). På denne vis har jeg en forhåbning om, at komme frem til en mere nuanceret analyse af mine data Kvalitative undersøgelser Dette er en metode hvor blød data indsamles. Typiske eksempler kan være kvalitative interviews og feltobservationer. (Ibid. s. 31). I arbejdet med dette projekt, består hovedparten af den selvstændigt indsamlede empiri af kvalitative interviews, da interviewundersøgelser er særlig velegnede til at skaffe informationer om personers oplevelser, synspunkter og selvforståelse. (Thagaard, 2004 s. 14). Der er mange potentielle respondenter som kunne være relevante ift. mit projekt, men da tiden spiller en afgørende rolle for projektet, er den dermed også en afgørende faktor for omfanget af projektets undersøgelse. Jeg har derfor ikke ubegrænsede muligheder i mit valg af metode. Sundhedsstyrelsens årlige alkoholkampagne, afholdes hvert år i uge 40. Kampagnen foregår i samarbejde med kommunerne, for at sprede viden om de sundhedsmæssige konsekvenser af alkohol. Jeg er blevet opmærksom på at alkoholenheden i Slagelse i hele uge 40 sætter fokus på alkoholisme og dens konsekvenser for både alkoholikeren og familien. Jeg vil derfor med udgangspunkt i denne opgaves problemformulering, tage til et foredrag med Peter Ingemann (kendt fra tv som vært i bl.a. Hammerslag) på University College Sjælland torsdag d. 1. oktober kl Dette med henblik på, at få endnu et indblik i, hvordan det er, at vokse op med en forældre der drikker, hvordan det påvirker en, og hvordan nogen trods alt mestrer belastningerne. Den 3. oktober vil jeg deltage i et informationsmøde for pårørende i alkoholbehandlingen i Odense. Min hensigt med dette er her igen, at få mere viden om, hvordan det kan påvirke pårørende, når et familiemedlem drikker for meget. Det er erfarne medarbejdere der står for oplægget, og der vil i den forbindelse være mulighed for at stille spørgsmål til emnet. Dette med henblik på, at få et mere objektiv billede af, hvordan det er, at Side 12 af 114

13 vokse op i en alkoholfamilie. Samtidig er det mit ønske herigennem, at få socialrådgivernes holdning til indsatsen for denne målgruppe. Jeg har i undersøgelsesarbejdet arrangeret enkeltstående interviews med en børnesagkyndig fra Nordfyns kommune, samt en alkoholbehandler og familieterapeut fra Slagelse kommune. Jeg valgte Steffen Christensen og Lisbet Kimer, da de begge har et bredt kendskab til området, og begge har medvirket i betydningsfulde projekter for sundhedsstyrelsen, om børn i familier med alkoholproblemer. Jeg har endvidere arrangeret 3 kvalitative interviews med 2 kvinder og 1 mand, der hver er vokset op med en forælder der havde et alkoholmisbrug. Jeg har valgt at lave kvalitative, delvis strukturerede interviews, også kaldet forskningsinterviews. Jeg har valgt denne form for metodisk tilgang, for at give informanterne mulighed for at inddrage forskellige relevante temaer undervejs i interviewet, hvilket jeg har en formodning om vil give mig flere oplysninger. (Thagaard, 2004 s ). De pårørende har jeg fået kendskab til via bekendte, samt familiemedlemmers kollegaer. De pårørende er henholdsvis 21, 37 og 44. Samtlige interviews er optaget på diktafon, med de impliceredes tilladelse, hvor de efterfølgende er blevet transskriberet (Interviews vedlagt som bilag) Interviewguidens dramaturgi Ved opbygningen af interviewguiden, har jeg delt emnerne op og forsøgt at planlægge det emotionelle niveau. Ved at starte med at stille formelle spørgsmål, kan det bidrage til at berolige informanten og opbygge tillid. Jeg har derefter gradvist introduceret informanterne for mere emotionelle temaer, og afsluttet interviewet med spørgsmål som har været mindre følelsesladede. (Ibid. s. 99) Etiske overvejelser Den særlige kontakt, der kan opstå mellem interviewer og informant, stiller særlige krav til den etiske ansvarlighed, som vores profession tilsigter. For at leve op til mit ansvar, har jeg taget udgangspunkt i bogen systematik og indlevelse af Tove Thagaard. Forfatteren omtaler i sin bog tre hovedprincipper om forskerens etiske ansvar ved kvalitative undersøgelser. Dette er bl.a. informeret samtykke, fortrolighed og at forskeren gennem sit arbejde har respekt for informantens integritet. (Ibid. s ). Jeg har i lyset af disse grundlæggende principper udformet en spørgeguide, hvor jeg vil stille åbne spørgsmål, med den hensigt, at få dybdegående svar, men også for at mine informanter, ikke skal føle, at jeg søger bestemte svar. Samtidig har jeg, for at sikre informanternes anonymitet, valgt at bruge fiktive navne i Side 13 af 114

14 rapporten. Det er bevidst, at jeg har søgt at finde informanter i forskellige aldre, dette til dels for at se, hvordan livshistorikken med en misbruger bliver anskuet af en ung pige, og hvordan den bliver set på, af en mor på over 40. Jeg er klar over, at jeg med så få informanter ikke vil kunne generalisere de resultater jeg kommer frem med. Min hensigt er blot, at jeg ved hjælp af mine interviews kan pege på nogle relevante problematikker omkring det at være barn i et alkoholiseret hjem Kvantitative undersøgelser Denne er en metode, hvor hårddata indsamles. Typiske eksempler herfor kan være spørgeskemaer og statistisk databehandling. (Harboe, 2006 s. 33). Jeg har her valgt at bruge Helle Lindgaards rapport Afhængighed og relationer De pårørendes perspektiv fra Jeg har ikke selv formået at skabe noget kvantitativt empiri, hvilket skyldes ressourcemangel. For at øge reliabiliteten af denne opgaves undersøgelse, har jeg derfor valgt, at sammenholde mine pårørendeinterviews med Lindgaards spørgeskema undersøgelse. 8. Det humanistiske menneskesyn I det danske samfund tilslutter de fleste sig det humanistiske menneskesyn, der indebærer, at mennesket er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed. Heri ligger en grundlæggende antagelse om, at alle mennesker er lige. Menneskeværd er dermed ikke bundet til individets egenskaber, men er knyttet til hvert enkelt menneske uafhængigt af præstationer. (www.etiskraad.dk). Jeg tilslutter mig ligeledes det humanistiske menneskesyn, som socialrådgivernes 10 etiske principper også læner sig op af. 9. Overordnet definition af misbrug: Ifølge WHO s definition er en misbruger den:.der indtager et givent rusmiddel i et sådant omfang, at vedkommendes afhængighed fører til mærkbare psykiske forstyrrelser, nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. 10. Problemets omfang i tal Rigtig mange mennesker i Danmark drikker for meget. Statens Institut for Folkesundhed (www.si-folkesundhed.dk) oplyser at: Side 14 af 114

15 er storforbrugere af alkohol og drikker over Sundhedsstyrelsens maksimale genstandsgrænse på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd har et skadeligt alkoholforbrug, der allerede har manifesteret sig i en fysisk og psykisk skade er alkoholafhængige, med et tvangsmæssigt ønske om at drikke, på trods af skadelige følger. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange voksne i Danmark der har alkoholproblemer. Samtidig synes der heller ikke at være en oversigt over, hvor mange af de tidligere nævnte børn, der ifølge sundhedsstyrelsen, skønnes at vokse op i en alkoholfamilie, der aktuelt modtager hjælp. Dette skyldes, at der endnu ikke findes en dækkende registrering af feltet i Danmark, hverken af voksne danskere med alkoholproblemer eller deres pårørende. (Lindgaard, 2008 s. 27). Der tales ofte om flere former af alkoholproblemer. Graderne for alkoholproblemer betegnes som oftest som storforbrug, skadeligt brug og alkoholafhængighed. (Nielsen, Anette Søgaard, 2008 s ). At man har et stort forbrug af alkohol, betyder at man drikker over sundhedsstyrelsens maksimumgrænser. Om man har et skadeligt forbrug af alkohol, afgøres på baggrund af nogle bestemte diagnostiske kriterier. Kriterierne for denne diagnose er ifølge ICD-10 (F. 10.1), at skaden mindst én måned eller gentagne gange inden for det seneste år, skal have været til stede. Skaden skal være fysisk, psykisk eller social, skaden skal være klart påviselig. Ved denne diagnose må kriterierne for afhængighed ikke være opfyldt. Om man er afhængig af alkohol, findes der ligeså diagnostiske kriterier for. Kriterierne for denne diagnose er ifølge ICD-10 (F. 10.2), at tre af seks symptomer skal have været til stede inden for de sidste 12 måneder. Symptomerne er tvangsmæssigt ønske om at drikke, kontroltab, fysiske abstinenser, toleranceudvikling, fortsat druk trods erkendelse af skadelige følger og endelig bliver interessen for andre aktiviteter mindsket, eller man bruger en stor del af sin tid på at skaffe alkoholen. (Ibid. S ). Side 15 af 114

16 11. Alkohols virkning på hjernen/kroppen Neurofysiologisk/biokemisk virkning af alkohol Kemisk set er alkohol et lille organisk stof: C2H5OH, der betegnes ethanol eller ethylalkohol. (Gyldendal Den Store Danske). Alkohol er et opløsningsmiddel der forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol. Når man drikker alkohol bliver de mest avancerede funktioner i hjernen sat ud af kraft (bl.a. sociale kompetencer) og senere nogle af de vigtige basale funktioner (fornuften, dømmekraften, balancen). Alkohol har dermed indflydelse på signalstofferne i hjernen, hvorom disse er et nødvendigt onde til kommunikationen mellem nervecellerne i hjernen. (Trembacz og Hansen, s ). Hvad gør alkohol ved mennesket? Dette spørgsmål blev stillet to professionelle alkoholbehandlere, af en ung 14-årige dreng, ved et informationsmøde for pårørende, jeg deltog i oktober 2013 i Odense. Behandleren reflekterede spørgsmålet tilbage til den unge mand Hvad oplever du at alkohol gør ved dig, hvordan oplever du at de voksne omkring dig reagerer når de drikker? Drengen svarede: De bliver tossede oven i hovedet, glemmer ting, sover hele dagen, overholder ikke aftaler, bliver fremmede og skælder ud. Behandleren beroligede og forsikrede drengen, at disse reaktioner er helt normale for folk der drikker og forklarede at adfærden ændres i takt med misbruget. - Du skal vide at den du omtaler, ikke gør tingene af en ond mening, men at personen styrres af alkoholen, den normale dømmekraft forsvinder, man bliver ansvarsløs, de kommunikative evner svækkes, man opfører sig mere primitivt og er derfor ikke helt sig selv. Den anden behandler tog over og forklarede drengen og resten af forsamlingen, hvordan alkoholen påvirker hjernen; Behandleren tegnede, for at illustrerer det, en stor ølflaske med et menneske inde i flasken. Når din far drikker, fylder alkoholen 98% af ham, kun 2% efterlades hans sande jeg. Vi kommunikerer med alkoholen, ikke det hele menneske og dermed kommunikerer alkoholen med os ikke det hele menneske. 12. Valg af teori Jeg har i denne opgave valgt, at tage udgangspunkt i Kari Killéns teori om omsorgssvigt, John Bowlbys teori om tilknytning og Erik Eriksons udviklingsteori. Grundlaget for valget af Erikson og Bowlby er, at deres teorier bl.a. er en del af grundlaget for ICS modellen. Idéen Side 16 af 114

17 med de valgte teorier er derigennem, at kunne forklare hvordan det påvirker børn at vokse op i alkoholiserede familier. Jeg har i forlængelse heraf også valgt at inddrage Martin Rutter, da jeg finder resiliens forskningen særlig vigtig ift. børnenes udviklingsmønster. Man kan så at sige ikke lave en fuldstændig afdækning af børn i alkoholfamilier alene ud fra Erikson og Bowlbys teorier uden at denne ville blive meget dyster. Jeg fristes til at sige, at disse teorier viser hvordan slagsiden kan se ud, ved at vokse op i alkoholiserede familier. Jeg finder det derfor relevant også, at studere og sammenfatte solsiden, nemlig at rigtig mange børn klarer sig trods svære belastninger i barndommen. Endelig er det også min opfattelse, at man ikke vil kunne lave en helhedsbetragtning af disse børn, uden at beskrive et begreb der forekommer mig noget uklart, nemlig Social Arv. Ved beskrivelsen af Social Arv-begrebet har jeg valgt at inddrage Pierre Bourdieu, da jeg mener at habitusbegrebet kan være nyttigt, til at forstå social arv fænomenet. Samtidig finder jeg det også relevant, at se begrebet ud fra en teoretisk vinkel Omsorgssvigt Omsorgssvigt optræder i alle samfund og er dermed bestemt af den nationale og lokale kontekst. Ved beskrivelse af fænomenet omsorgssvigt, har jeg i dette afsnit valgt, at tage udgangspunkt i Kari Killéns definition. Killén skelner mellem 4 former for omsorgssvigt (Killén, 2010 s ): 1. Vanrøgt 2. Fysiske overgreb 3. Psykiske overgreb 4. Seksuelle overgreb Killén beskriver i bogen: Omsorgssvigt det teoretiske grundlag, at ovenstående 4 kategorier sjældent viser sig alene. Kategorierne udelukker dermed ikke hinanden. Generelt om omsorgssvigt siger Killén, at det kan være situationsbetinget eller kronisk, det kan være mere eller mindre alvorligt, og endelig kan det være af kortere eller længere varighed. Vanrøgt dette begreb omfatter mangel på fysisk omsorg, samt at barnets kognitive, emotionelle eller sociale behov ikke tilgodeses. Dette kunne blandt andet komme til udtryk Side 17 af 114

18 ved eksempelvis forkert ernæring, forkert påklædning i forhold til årstid, forsømt mht. lægebesøg etc. Fysiske overgreb er den form for omsorgssvigt hvor barnet lider skade ved kropslig afstraffelse eller ved manglende tilsyn. Psykiske overgreb er den form for omsorgssvigt hvor barnet oplever vedvarende afvisning fra omsorgspersonerne. En gruppe børn, der ligeledes udsættes for psykiske overgreb, er børn af forældre med rusmiddelproblemer. Disse børn oplever voksne, som i den grad er optaget af deres egen verden og deres egne behov og problemer, at de ikke har øje for børnene og deres behov. (Killén 2010 s. 44). Barnet vil typisk opleve uforudsigelighed her, det afvises følelsesmæssigt, og barnet vil dermed ikke have oplevelsen af at blive set. Seksuelle overgreb er den form for omsorgssvigt, hvor barnet vil opleve et fundamentalt svigt, fra en person barnet ellers havde tillid til. Kategorien her, omfatter børn, der af voksne omsorgspersoner bliver involveret i seksuelle aktive handlinger. Flere undersøgelser viser, at omsorgssvigt kan få omfattende konsekvenser for barnets udvikling. De konsekvenser der bl.a. kan fremkomme, som følge af omsorgssvigt, kan være konsekvenser for hjernens udvikling, barnets tilknytning til forældre og udvikling af psykopatologi hos børn. Killén beskriver i sin bog, nogle fælles elementer der gør sig gældende ved samtlige kategorier for omsorgssvigt, med varierende styrke. Hun nævner bl.a. manglende anerkendelse og respekt for barnets behov, afvisning, forældrenes manglende evne til at engagere sig i barnet og tilgodese dets behov John Bowlbys tilknytningsteori John Bowlby, ( ) engelsk psykoanalytiker, har beskrevet tilknytningsteorien, som handler om omsorgens betydning for barnets udvikling. Tilknytningen er barnets relation til en bestemt person eller nogle få bestemte personer, ikke til mennesker som sådan. ( Koester & Frandsen, 2005 s. 222). Bowlby mente, at tilknytningsadfærden mellem forældre og barn har tre dimensioner: Fastholdelse af nærhed (barnets behov for nærhed og for ikke at blive adskilt fra sin Side 18 af 114

19 omsorgsperson). En sikker base (barnets behov for en sikker base, mens det udforsker omgivelserne og træner sine motoriske og kognitive evner). En tryg»havn«(støtte og trøst, når barnet bliver bange eller utryg). Udviklingen af denne tilknytningsrelation tager udgangspunkt i en stadieteori, som forløber over 4 niveauer. Disse vil jeg undlade at komme nærmere ind på. Det er dog værd at bemærke, at Bowlby ligesom Erikson beskriver stadierne som kimen til en god udvikling. Forløber de 4 stadier ikke som Bowlby beskriver dem, vil det hos barnet komme til udtryk med protest, fortvivlelse og afvisning. John Bowlby afdækker relationen mellem mor og barn forholdet og omsorgens betydning for barnets udvikling. Det er almindelig kendt, at tilknytning til en anden person er vigtig både for børns og voksnes (forældres) udvikling og trivsel, hvilket helt er i overensstemmelse med Eriksons teori om det helt lille barns behov for sikre, trygge voksne. Når jeg ovenfor skriver at tilknytning er vigtig for udvikling og trivsel, er det nærmere konkret tilknytningens kvalitet jeg referer til, hvilket jeg vil præcisere med Bowlby og Ainsworths ( ) undersøgelse (fremmedsituationstesten) af forskellen mellem tryg og utryg tilknytning. Ainsworth og Bowlby har beskrevet 4 tilknytningsmønstre, 1 tryg og 3 utrygge. Tryg tilknytning Børn der har en tryg tilknytning til deres mor, vil opfatte hende som en sikker base. Disse børn viser positive såvel som negative følelser over for deres tilknytningsperson. De bliver kede af det, når moderen går, og glade når hun kommer tilbage. De er nysgerrige på verden, og tør udforske den. Undgående tilknytning Visuelt ser disse børn ikke ud til at reagere så stærkt ved adskillelse og genforening. De udtrykker ikke glæde ved moderens tilbagevenden. Disse børn er meget berørt af situationen, men gør alt for at kontrollere sig selv. Ambivalent tilknytning Disse børn holder sig tæt til deres mor, og tør ikke som børn med en tryg tilknytning, at udforske tingene omkring dem. De bliver kede af det ved adskillelsen fra deres mor, og Side 19 af 114

20 ved hendes tilbagevenden søger de hendes nærhed, men på en aggressiv måde. Som om hun skal straffes fordi hun har været væk. Disorganiseret tilknytning Disse børn er dem, for hvem der er dårligst stillede. Når de er sammen med deres mor, opfører de sig som de modstræbende børn, men når de genforenes med deres mor, opfører de sig som de undgående tilknyttede børn. Om barnets tilknytningsmønster er tryg eller utryg spiller en væsentlig rolle for hvordan dets tillid til sig selv og andre udvikler sig, teorien er dermed inddraget, da den viser vigtigheden af samspillet mellem mor og barn. Disse tilknytningsmønstre giver et billede af, hvor stor en betydning samspillet har for barnets mestring af forskellige eventuelle belastede situationer. (Koester og Frandsen, 2005 s ) Erik Eriksons udviklingsteori Psykologen Erik Erikson ( ) mente at menneskets udvikling af personligheden sker gennem løsning af livsopgaver og gør sig gældende fra vugge til grav. Erikson har inddelt udviklingen i otte faser/aldre. Pointen i Eriksons teori er, at hver livsfase byder på konflikter/kriser som kræves løst, for at kunne begive sig videre til næste fase uden mén. Bliver krisen derimod ikke gennemlevet på en sund måde vil fundamentet være skrøbeligt og usikkert for de næste stadier. Ifølge Erikson bærer mennesket livet igennem sin historie med sig. Han antog, at tidligere fasers konfliktløsning danner grundlaget for løsningen af senere konflikter, og er dermed afgørende for hele den videre personlighedsudvikling. De uløste konflikter vil så at sige følge med og indvirke på den videre udvikling. (Koester og Frandsen, 2005 s Gyldendals psykologihåndbog, 2005 s ). Fase 1 Det orale stadium 0-1 år Grundlæggende tillid vs. grundlæggende mistillid Fase 2 Det anale stadium 1-3 år Autonomi vs. skam og tvivl Fase 3 Det falliske stadium 3-5 år Initiativ vs. skyldfølelse Fase 4 - Latensperioden - 6 år til pubertetens Arbejdsevne vs. mindreværdskompleks begyndelse Fase 5 Pubertet og unge år pubertet 18 Identitet vs. rolleforvirring år Side 20 af 114

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Familier med alkoholproblemer!

Familier med alkoholproblemer! Familier med alkoholproblemer! Tidlig indsats Hvordan hjælper vi bedst! Lisbet Kimer Alkoholenheden Slagelse Kommune Tlf: 40800889 Side 1 Som de fleste tænker på alkohol Hip Hip Hurra Af P.S. Krøyer 1888

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN

SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN SOCIALE OG FAMILIEMÆSSIGE KONSEKVENSER AF ALKOHOLPROBLEMER FAMILIEINTERAKTION, ÆGTEFÆLLE OG BØRN Kursus for ledere i offentlig ambulant alkoholbehandling 24-27 april 2012 Helene Bygholm Risager Lidt tal

Læs mere

Børn i familier med alkoholproblemer

Børn i familier med alkoholproblemer Der findes en masse teoretisk viden om hvad der ikke er godt for børn! Men hvad er det egentlig vi gerne vil hjælpe dem med? steffen christensen & jacob hulgard (stch@odense.dk & jacih@odense.dk) Børn

Læs mere

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen

Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer. Steffen Christensen Plancher til oplæg om børn i familier med alkoholproblemer Steffen Christensen Børn i familier med alkoholproblemer Overordnede problemstillinger: Børn får ikke den støtte, de bør have Børn får ofte støtten

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

kriseteori stadieteori

kriseteori stadieteori Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Tip en 13 ner. Svar på næste side

Tip en 13 ner. Svar på næste side Tip en 13 ner Nr. Påstand Fact Myte 1 Ca. halvdelen af klienterne i alkoholbehandling, har stadig deres arbejde 2 Børn, som mistrives pga. alkoholproblemer, er synlige i hverdagen 3 Forældre bliver stødte

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Alkoholproblemer i børnefamilier

Alkoholproblemer i børnefamilier Alkoholproblemer i børnefamilier KONSEKVENSER OG TIDLIG OPSPORING Alcohol problems in the family of children consequences and early detection Denne rapport er udarbejdet af: Adolph, Leo Weisleder Hold

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016

Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

RUSMIDLER OG MISBRUG

RUSMIDLER OG MISBRUG RUSMIDLER OG MISBRUG Fælles ramme for en personalepolitik om støtte, handling og åbenhed på arbejdspladsen Indledning I Hjørring Kommune har vi den holdning, at arbejde og rusmidler ikke hører sammen,

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla

Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken. v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Familieorienteret alkoholbehandling I Glostrup-Lænken v/judith Warny Berg og Birthe Zavilla Hvorfor er det kvalitet at inddrage familien Fordi alkohol-afhængighed udvikler sig til en relationel lidelse

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og

Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den og Temadage om Familieorienteret alkoholbehandling den 31.1. og 1.2. 2017 Program Velkomst Lotus Turell fortæller om egen opvækst og I har mulighed for at stille spørgsmål til Lotus Pause Samarbejdet i Næstved

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.

Barnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard. Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV TUBA TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkoholmisbrugere. I TUBA kan unge mellem

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.

Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut

Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Hvorfor, hvornår og hvordan?

Hvorfor, hvornår og hvordan? Hvorfor, hvornår og hvordan? Christiansborgkonferencen 19. januar 2015 Arrangeret af Blå Kors Birgit Trembacz, cand.psych. specialist og 1 3 Alle lider og har brug for hjælp. Et alkoholproblem rammer både

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar

Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi

Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Glostrup Kommunes Kronikerstrategi Lev livet godt, hver dag hele livet Hvis man som borger i Glostrup Kommune ønsker at leve livet godt, hver dag hele livet, så kræver det, at man allerede fra fødslen

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING Til Familiestyrelsen Dokumenttype Midtvejsevaluering Dato September 2009 EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING FORELØBIGE RESULTATER INDHOLD Indledning 3 1.1

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme

Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Udvidelse og videreudvikling af DeDrikkerDerhjemme Københavns Kommunes åbne anonyme rådgivningstilbud Center for Unge og Misbrug, Borgercenter Børn og Unge, Socialforvaltningen Den åbne anonyme rådgivning

Læs mere

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?

ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene? ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 2 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE

VEJLEDNING TIL UNDERVISERE Inspiration til arbejdet med børnefaglige VEJLEDNING TIL UNDERVISERE 1 Titel: Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og. Vejledning til undervisere. Forfatter: Indhold udarbejdet af Rambøll

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne

Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne Alkoholbehandling i Lænke-ambulatorierne - til gavn for hele familien I Lænke-ambulatorierne ønsker vi at yde en sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor personer med alkoholproblemer. Derfor

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere