Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15"

Transkript

1 Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune

2 Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN Præsentation af skolen Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/ Fusion af skole og SFO Samarbejde mellem pædagoger og lærere... 6 DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Nationale og kommunale krav til fagligheden Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse De socioøkonomiske referencer Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne Nationale test Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik Overgange Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse DEL 4 ELEVTRIVSEL Trivselsmåling for elever Elevfravær godt du kom projektet Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Mål 1: Mål der knytter sig til Digitalisering udskoling, år Mål 2: Mål der knytter sig til Kvalificering af årgangsteamsamarbejdet, år Mål 3: Mål der knytter sig til Målsætning og vurderingspraksis Elev & lærer, klasseledelse, år 3 26 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Side 2 af 27

3 INDLEDNING Med den nye bekendtgørelse for arbejdet med kvalitetsrapporterne, der trådte i kraft sidste år, er der primært sat fokus på elevernes udbytte af undervisningen. Dette belyses via en række parametre som f.eks. resultaterne fra karaktergivning ved afgangsprøverne i de bundne prøvefag, resultaterne af de nationale test, overgangen til ungdomsuddannelser og elevernes trivsel. Desuden følges årgangenes faglige progression i løbet af skoletiden via de nationale test. Disse resultater fremgår af den lukkede del af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter, der er målrettet henholdsvis kommunalpolitikerne og skolebestyrelserne. Denne rapport er en af skolens to lokale kvalitetsrapporter, som omfatter status og resultater for Holmegårdskolen. Hvor hovedrapporten om det samlede skolevæsen primært er målrettet kommunalpolitikerne, er de lokale kvalitetsrapporter med de mere detaljerede oplysninger primært målrettet skolebestyrelserne. Det betyder, at der findes en række gentagelser, hvis man sammenligner rapporterne. Tanken er, at skolebestyrelserne som udgangspunkt kan finde alle de nødvendige oplysninger om f.eks. nationale og kommunale mål mv. i de lokale kvalitetsrapporter. Skolebestyrelsen Skolens lokale kvalitetsrapport Rapport med skolens resultateter i de nationale tests. Fortrolig Kommunalbestyrelsen Hovedrapport om det samlede skolevæsen Rapport med resultaterne fra de nationale tests. Fortrolig Datamaterialet i kvalitetsrapporterne er hentet via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ledelsesinformationssystem LIS. Med den nye bekendtgørelse er det blevet obligatorisk at benytte systemet til at indhente data til rapporterne. Foruden datamaterialet fra LIS, så benyttes også datamaterialet fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank. Materialet fra Databanken benyttes til at supplere materialet fra LIS, f.eks. i forbindelse med karakterudviklingen i de to bundne prøvefag engelsk og fysik/kemi. Disse oplysninger er ikke obligatorisk ifølge bekendtgørelsen, men er interessante at have med for at følge udviklingen i forhold til kommunens Kvalitetsløft. Side 3 af 27

4 DEL 1 - SKOLEN 1.1. Præsentation af skolen Skolens ledelse i skoleåret 2014/2015: Skoleleder: Ole Møller Laursen Viceskoleleder: René Rasmussen Sjøholm, stoppede 31. marts Afdelingsleder: Stine Lindgren, konstitueret viceskoleleder pr. 1. april 2015 Konstitueret afdelingsleder for gruppeordning: Morten Toft SFO-leder: Bjarne Edelgaard I skoleåret 2014/2015 havde skolen to spor på syv årgange og tre spor på tre årgange. Skolen er inddelt i tre faser, indskoling, mellemtrin og udskoling. Skolens SFO består af to afdelinger, hvor Holmegården har lokalefællesskab med skolen og Immerkær ligger på lokaliteter uden for skolen. Skolen rummer endvidere en gruppeordning for elever med koncentrations- og opmærksomhedsforstyrrelser. Pr 5. september 2014 var der indskrevet 555 elever på skolen, inklusiv gruppeordningen og 249 børn i SFO (0. 3. klasse) Hvad har kendetegnet skoleåret 2014/2015 Skoleåret 2014/2015 var kendetegnet ved at være år et i implementeringen af Folkeskolereformen, arbejdstidsreglen Lov 409 og sammenlægning af to fritidshjem til én SFO. Det har med andre ord været et skoleår, med en stor mængde af forandringer for alle parter omkring skolen. Folkeskolereformen medførte mange nye tiltag - Understøttende undervisning, frivillig lektiecafé, motion og bevægelse, længere skoledag og målstyret undervisning. Der blev i skoleåret 2013/2014 udført et stort forberedende arbejde ift. at være klar til at implementere Folkeskolereformen pr. 1. august 2014, men alt var ikke på plads og meget blev udviklet og justeret til i løbet af skoleåret 2014/2015. Understøttende undervisning og pædagogernes nye rolle i skolen er der lagt mange kræfter i at udvikle og rammesætte, mere om dette under pkt Lektiecaféen har der også været arbejdet meget med. Et begyndende problem var, at forældrenes forventninger til dette tilbud, ikke umiddelbart blev indfriet og det krævende en stor kommunikativ indsats. Motion og bevægelse i undervisningen blev indlagt i al undervisning, samtidig med, at der blev uddannet to børne-yoga instruktører og to klatre instruktører. Ligeledes har to lærere varetaget en funktion som vejledere på området, for at understøtte deres kollegaer i at inddrage motion og bevægelse i alle lektioner. Målstyret undervisning er i virkeligheden den største forandring i reformen og også det område, der er og vil blive brugt mest tid på. Det er en markant anderledes måde at tænke undervisning på og denne omlægning af lærernes fokus tager tid. Skolen indgik i et kompetenceudviklingsforløb med UCC, hvilket betød fælles kursusgange for personalet omkring emnet. I slutningen af skoleåret Side 4 af 27

5 blev de faglige vejledere sat i spil ift. de faglige grupper i afdelingerne, mhp. i fællesskab at udvikle læringsforløb med udgangspunkt i de Forenklede Fælles Mål. I forlængelse af alle de nye tiltag, med folkeskolereform og omlægning til SFO, udarbejdede personale og ledelse i samarbejde med skolebestyrelsen et nyt Værdigrundlag og ny vision for skolen, således at vi fik det bedst mulige afsæt for det videre arbejde på skolen. Værdigrundlaget lyder: Vi skaber grobund for dannelse af individet og fællesskabet i inspirerende læringsmiljøer. Visionen lyder: Holmegårdsskolen vil være blandt de bedste til at uddanne fagligt dygtige elever, med sociale og personlige kompetencer, der sætter dem i stand til at navigere og skabe sig et liv, i en verden i konstant forandring. Eleverne skal forlade Holmegårdsskolen, med tro på og tillid til sig selv. Med lyst til at lære, lyst til at være nysgerrige og lyst til at være innovative. Med viden, færdigheder, værktøjer til og mod på livet. Vi er en skole med viljen til at gøre en forskel for alle. Skolen er præget af engagement, ambitioner og glæden ved at skabe inspirerende læringsmiljøer med trivsel og udvikling for alle elever. Elever, forældre, personale og ledelse er alle ansvarlige overfor fællesskabet og de fælles opgaver. Forrige skoleårs projekt omkring klassesammenlægning på daværende 8. årgang, blev videreført på 9. årgang i dette skoleår. Desværre forlod en del af elever skolen i slutningen af skoleåret 2013/2014 og pga. det faldende elevtal blev det nødvendigt at justere lærerbesætningen omkring 9. årgang og derfor blev projektet markant anderledes end året før. Det blev et projekt, der lykkedes på det sociale område, men desværre i mindre grad på det faglige område, hvilket også fremgår af afgangsprøveresultaterne. I forlængelse af projekt fra foråret 2014, blev alle elever i udskolingen bestykket med Chromebooks og samtid blev lærerne opfordret til at rykke deres materialer og del af undervisning over i Google-systemet. Dette blev udvidet til, at der pr. 1. januar 2015 blev stillet krav fra ledelsen om, at alle lærere og pædagoger på skolen, skulle flytte deres digitale materialer fra skolens server og over i Google Drev. Samtidig blev alle lærere og pædagoger bestykket med en Chromebook. Denne flytning skete for at fremme delingen af undervisningsmaterialerne og for at fremme den fælles forberedelse blandt det pædagogiske personale. Det skete også for at komme det faktum i møde, at lærerne, qua øget undervisningstid, har fået mindre tid til forberedelse og derfor er tvunget til eller skal tvinges til at planlægge og forberede undervisningen anderledes, ved bl.a. i langt højere grad end tidligere, at bruge hinandens materiale og ved at forberede i fællesskab og for hinanden. Side 5 af 27

6 1.3. Fusion af skole og SFO Skole og SFO personalet havde i november 2013 et fælles arrangement på Glostrup Parkhotel. En introduktion/oplæg vedr. klasseledelse, således at begge faggrupper kunne få et fælles udgangspunkt til, at arbejde med dette i skolen. I foråret 2014 blev der informeret om indholdet i den nye skolereform, samt afholdt møde mellem lærer og pædagoger. Ved dette møde blev personalet opdelt i årgange, hvor de drøftede opgaverne, og hvordan samarbejdet kunne etableres. Der bliver talt om, hvordan den enkeltes kompetencer kunne komme i spil, og hvordan de to fagligheder kan forenes endnu bedre end hidtil. Efter sommerferien 2014, mødte det samlede personale til et fælles socialt arrangement. Dette arrangement havde til opgave at give alle mulighed for at få kendskab til de to SFO afdelinger. Alle startede derfor med at mødes i afdeling Immerkær, og afsluttede denne aften efter spisning på SFO Holmegården. Der har i skoleåret 14/15 været afholdt syv fælles personalemøder, med forskelligt indhold. Disse møder blev afholdt efter kl. 17 for at sikre deltagelse af den samlede personalegruppe Samarbejde mellem pædagoger og lærere Fra august 2014 blev teammøderne på årgang skemalagt og placeret før SFO og klubbernes åbningstid således, at lærere og pædagoger fik de bedste muligheder for at styrke samarbejdet. Fra januar 2015 blev dette også gældende for årgang. På personalemødet i juni 2014 mødtes alle i deres kommende årgangsteam, og udarbejdede en samarbejdsaftale, som de fremadrettet skulle arbejde efter. I samarbejdet mellem forskellige fagligheder, er man nødt til at forholde sig til, hvilken mødekultur man er en del af. Derfor er det nødvendigt med en tydelig rammesætning med fokus på forventningsafstemning, struktur og målsætning for at skabe mere indholdsrige og udbytterige møder. Overskrifter til arbejdet på årgangsteammøderne var overordnede pædagogiske og didaktiske forhold, faglig og social sparring, holddeling/undervisningsdifferentiering og fælles planlægning. Endvidere drøftedes det daglige arbejde, bl.a. om hvordan lektiecaféen skulle fungere, og hvordan der skulle arbejdes med den understøttende undervisning. Der drøftedes ligeledes, hvordan disse tiltag ville få indflydelse på det videre samarbejde. Der blev afholdt to TUS (TeamUdviklingsSamtaler) pr. team, hvor ledelsen bl.a. indgik i dialog med teamet omkring en samlet status på samarbejdet. Dette er samtaler der bl.a. har haft for øje, at højne fagligheden i det enkelte team. Hvordan har samarbejdet mellem pædagoger og lærere været? Samarbejdet mellem pædagoger og lærere har for indskolingen været lettere tilgængeligt, idet de tidligere har arbejdet sammen omkring leg & læring og derfor er sket som en videreudvikling af et allerede eksisterende samarbejde. For mellemtrinnet og udskolingen har det været nyt for begge faggrupper, idet der ikke var det samme kendskab til hinandens kompetencer eller erfaringer med samarbejde. Derfor har de tidligere omtalt Side 6 af 27

7 samarbejdsaftaler haft stor betydning. Dertil kommer, at pædagogernes understøttende undervisning, efter klubbernes eget ønske, blev placeret i særugerne, hvilket viste sig at være en udfordring ift. pædagogernes mulighed for at opbygge relationer, til særligt de elever, der ikke var tilknyttet den enkelte pædagogs klub. Udfordringen for begge faggrupper har været, at kombinere deres fagligheder for sammen, at skabe et lærende og udviklende miljø. Dette er et projekt der tager tid og skal arbejdes vedholdende med, over de kommende år DEL 2 DET FAGLIGE NIVEAU Skolerne i Hvidovre Kommune er underlagt en række politiske mål for det faglige niveau både kommunale og nationale mål. Hvor de kommunale mål i forbindelse med kommunens Kvalitetsløft har været gældende fra 2012 og løber frem til 2017, så er de nationale mål kommet i forbindelse med indførelsen af folkeskolereformen Nationale og kommunale krav til fagligheden Både de kommunale og nationale krav er kendetegnet ved en overordnet intention uddybet med mere målfaste mål, hvor udviklingen kan følges tæt. I nedenstående afsnit gennemgås først de kommunale krav efterfulgt af de nationale. Det kommunale kvalitetsløft I september 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at igangsætte et kvalitetsløft for folkeskolerne i Hvidovre Kommune. Kvalitetsløftet har til formål at skabe en fælles og synlig ramme om ønsker og krav til udvikling af skolevæsenet i Hvidovre. Den overordnede målsætning med kvalitetsløftet er: Kvalitetsløftet skal sikre, at skolerne kan løfte det enkelte barns faglighed uanset hvilke forudsætninger, det enkelte barn har. Beslutningen er udtryk for en klar ambition om at øge kvaliteten i kommunens skoler. Kvalitetsløftet består af en række konkrete indsatser, der tilsammen skal indfri tre mål om højere faglige resultater, inklusion og forældretilfredshed. Side 7 af 27

8 Højere faglighed et mål i kvalitetsløftet Et af de overordnede mål i Hvidovre Kommunes kvalitetsløft er højere faglighed. Fokus er lagt på fagene dansk, matematik og engelsk. Kommunalbestyrelsen har besluttet at, at alle kommunens skoler i 2017 skal have nedenstående karaktergennemsnit i de udvalgte fag: Dansk: 6,5 Matematik: 6,5 Engelsk: 7,2 De nationale mål Med den national politiske aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Nationale mål for folkeskolen: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Side 8 af 27

9 De nationale måltal For at gøre de nationale mål operationaliserbare er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. De nationale måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af eleverne med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. På sigt skal alle elever kunne det samme i 8. klasse, som de kan i 9. klasse i dag Det faglige niveau i de bundne fag ved afgangsprøverne i 9. klasse Af de efterfølgende grafer fremgår skolens resultater ved 9. klasses afgangsprøver i de bunde prøvefag for skoleåret 14/15 og fire år tilbage. Ved at medtage karakterer for en 5 årig periode bliver det muligt at se tendenserne i udviklingen. De bundne prøvefag er: dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. Til sammenligningsgrundlag fremgår også kommunens gennemsnitlige resultat og landsgennemsnittet. Alle karaktererne er for normalklasser fuldt årgangsopdelt. For fagene dansk og matematik er karakteren sammensat af henholdsvis 4 og 2 obligatoriske prøver. I faget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarakteren i den nedenstående graf udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I faget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Side 9 af 27

10 Karakter Karakter Graf 1: Samlet karakter for de bundne prøvefag ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i de bundne prøvefag 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Holmegård 6,9 6,0 6,9 7,1 6,3 Kommunegns. 6,2 6,3 6,2 6,3 6,6 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 2: Samlet karakterer i dansk ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakter i dansk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Holmegård 6,9 6,0 7,4 6,9 6,7 Kommunegns. 6,2 6,4 6,3 6,3 6,8 Landsgns. 6,3 6,5 6,7 6,7 7,0 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 10 af 27

11 Karakter Karakter Graf 3: Samlet karakterer i matematik ved 9. klasses afgangsprøver Samlet karakterer i matematik 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Holmegård 6,5 5,8 7,1 6,4 5,3 Kommunegns. 5,8 6,0 6,0 5,8 6,3 Landsgns. 6,3 6,6 6,6 6,5 7,1 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 4: Karakterer i mundtlig engelsk ved 9. klasses afgangsprøver Mundtlig engelsk 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Holmegård 6,9 6,3 7,1 8,0 7,9 Kommunegns. 7,0 7,1 7,1 7,6 7,5 Landsgns. 7,2 7,3 7,5 7,6 7,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 11 af 27

12 Karakter Graf 5: Karakterer i fysik/kemi ved 9. klasses afgangsprøver Fysik/kemi 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 2010/ / / / /2015 Holmegård 7,1 5,9 4,3 8,0 5,3 Kommunegns. 5,9 6,0 5,4 6,3 6,0 Landsgns. 6,0 6,1 6,3 6,5 6,7 Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Datakilde: Styrelsen for It og Læring 2.3. De socioøkonomiske referencer Skolens socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold, som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke på elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Der fremgår både socioøkonomiske referencer for skoleåret 14/15 og en samlet reference for en 3 årig periode (2012/ /15). Den treårige periode giver et mere retvisende billede af tendensen på skolen. Dog skal man være opmærksom på, at hvis skolen et år har haft en årgang, der har præsteret enten meget godt eller meget dårligt, så vil dette give sig udslag i den 3 årige reference. Tallene i den nedenstående tabel angiver karakterforskelle. Det betyder, at hvis der f.eks. står 0,6 ud for et fag, så har denne årgang fået 0,6 mere i karakter end andre elever i landet, der har den samme baggrund i forhold til økonomi, forældres uddannelsesniveau mv. Der er kun medtaget forskelle mellem karakter og den socioøkonomiske reference, som er statistisk signifikant. Side 12 af 27

13 Socioøkonomisk reference (Skoleår 14/15) Dansk Læsning - 0,8 Retskrivning Skriftlig Mundtlig Matematik Engelsk Holmegårdskolen Socioøkonomisk reference 3 årig periode (Skoleår 12/13-14/15) Matematiske færdigheder - 1,9-0,6 Matematisk problemløsning - 1,8-0,7 Mundtlig Fysik/kemi Mundtlig - 1, Skolens vurdering af udviklingen i afgangskaraktererne På baggrund af de opnåede resultater vurderes Holmegårdsskolens faglige resultater for afgangseleverne i 2014/2015 til at være mindre tilfredsstillende, end de forrige par år. Holmegårdsskolen har de forrige år ligget generelt over såvel det kommunale, som det nationale gennemsnit, men dette er desværre ikke tilfældet i skoleåret 2014/2015. Årsager til disse resultater, uagtet fagområde, kan være, at denne specifikke årgang har været udfordret på en række områder. Årgangen har været sammensat fra årgang af tre klasse, hvoraf den ene klasse har været en meget stor klasse med meget stabilitet i elevgruppen og i lærerbesætningen, mens de to andre klasser har været små klasser, med megen elev til- og afgang og mere ustabilitet i lærerbesætningen. Da årgangen blev til 8. årgang blev de tre klasser sammenlagt til to, men bevarede lærerbesætning svarende til tre klasser. Desværre var der fortsat stor elevudskiftning i skoleåret 2013/2014 og igen i skoleåret 2014/2015, hvor mange af de dygtige elever forlod skolen, samtidig med at vi modtog nye elever fra andre distrikter og kommuner, der på forskellig vis var i udfordringer, såvel socialt som fagligt. Dertil kommer, at to af lærerne gik på barsel fra begyndelsen af skoleåret, med deraf følgende lærerskifte. Udviklingen i dansk Karaktererne i dansk er ikke faldet markant og lever op til kravet i kvalitetsløftet, men når kommune- og landsgennemsnittet samtidig stiger, kommer Holmegårdsskolens resultater til at stå dårligere og det skal vi kunne gøre bedre. Generelt ligger pigernes karakterer 1,5 %-point over drengenes og dette er interessant at se på fremadrettet. Side 13 af 27

14 Udviklingen i matematik Udviklingen i matematikkaraktererne er ikke tilfredsstillende og ligger langt under niveau, hvilket også fremgår af den socioøkonomiske reference. Derfor vil der fremover bliver sat ekstra ind, for at styrke dette faglige område. Dette vil ske gennem en ekstra indsats ift. matematikvejledning i udskolingen og fokus på både turbo- og superhold fra ressourcecenterets side. Udviklingen i engelsk Udviklingen i engelskkarakteren er mere stabil og ligger på et tilfredsstillende niveau og over kvalitetsløftets krav. Udviklingen i fysik/kemi Udviklingen i fysik/kemikarakteren er ikke tilfredsstillende og her står det i stærk kontrast til foregående års resultat, hvor den socioøkonomiske reference var +1. En forklaring kan findes i årgangsprojektet, hvor alle faglige timer var parallelle lagt og nogle af fysiktimerne blev varetaget af biologilærere og omvendt. I projektet var muligheden for holddeling første prioritet og det kan have medført, at der har været gået på kompromis med fagligheden Nationale test De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder, som testene tester, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjemsamarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2014/15 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Oversigt over, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning X X X X Matematik X X Engelsk X Geografi X Biologi X Fysik/kemi X Profilområder i de nationale test Det er kun udvalgte områder, som indgår i de nationale test. Hver test tester tre faglige områder inden for det enkelte fag. Disse områder kaldes profilområder. Testene dokumenterer på en systematisk og let måde elevernes faglige niveau set i forhold til landsgennemsnittet fra år I Hvidovre Kommune følger vi, i forbindelse med kvalitetsløftet, fagene dansk (læsning), matematik og engelsk. Side 14 af 27

15 I fagene dansk (læsning), matematik og engelsk indgår følgende profilområder Fag/test Profilområde 1 Profilområde 2 Profilområde 3 Læsning Sprogforståelse Afkodning Tekstforståelse Matematik Tal og algebra Geometri Anvendelse Engelsk Læsning Ordforråd Sprogbrug Fortrolighed omkring testresultater og testopgaver Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer af kommunalbestyrelsen m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne Skolens vurdering af udviklingen i de nationale test Overordnet set ligger Holmegårdsskolens godt. Skolen har mange elever, der klarer sig til middel og over middel i de Nationale Test. Særligt fokus på faglig læsning, understøttende faglige vejlederfunktioner på bl.a. dansk-, matematik- og engelskområdet samt en særlig faglig tilgang fra skolens ressourcecenter, kan være nogle af de tiltag, der har haft en positiv effekt på Holmegårdsskolens resultater i ft. at mindske andelen af elever i den dårligste gruppe i de nationale test. Skolens ledelse har udmeldt en tydelig og forventningsafstemt struktur i forbindelse med afvikling af såvel de frivillige, som de obligatoriske nationale test. En struktur der har sikret den nødvendige vejledning og sparring før, under og efter (evalueringsdelen) selve testen. Vi har dog et ønske om, at der bliver flere elever, der kommer i gruppen Klart over middel og det vil bliver et fokusområde ift. de faglige vejlederes indsats over de kommende år. Side 15 af 27

16 DEL 3 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. Der er sat en række mål op i forhold til de unge og ungdomsuddannelserne - både i forhold til, hvor mange der gennemfører, og hvordan de fordeler sig imellem henholdsvis gymnasiale og erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Nationale mål: Mål for ungdomsuddannelsen 95 % af en ungdomsårgang skal mindst gennemføre en ungdomsuddannelse i Mål og adgangskrav fra Erhvervsuddannelsesreformen Eleverne skal have 2 i både dansk og matematik for at kunne begynde på en erhvervsuddannelse. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. Med de opstillede mål for ungdomsuddannelserne sættes der fokus på, hvordan eleverne fra den enkelte skole klarer sig, efter de har forladt skolen. Skolen skal med andre ord vurdere, hvordan de bedst kan vejlede og uddanne eleverne til efterfølgende at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Andel af elever med 2 eller derover i dansk og matematik I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der blevet indført adgangskrav til de erhvervsrettede uddannelser. Kravene er sat til 2 i både dansk og matematik. Der er i dag ikke karakteradgangskrav til de gymnasiale uddannelser, dog anses kravet til de faglige forudsætninger at være højere til de gymnasiale uddannelser end til erhvervsrettede. Det betyder, at adgangskravet på 2 i både dansk og matematik til de erhvervsrettede uddannelser giver et billede af, hvor mange af skolens unge, der har de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. Af efterfølgende graf fremgår det, hvor stor en andel af skolens elever, der har fået mindst 2 eller derover i både dansk og matematik. Der er tale om et samlet tal. Side 16 af 27

17 Andel Graf 6: Andel af elever med nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse. 9. klasses afgangsprøver. Andel af elever med mindst 2 i både dansk og matematik 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2010/ / / / /2015 Holmegård 95,3% 95,1% 93,5% 97,6% 94,9% Kommunegns. 85,7% 86,1% 90,2% 89,2% 92,8% Landsgns. 87,5% 90,4% 90,8% 90,4% 93,1% Afgrænsninger i figuren Klassetype: Normalklasser - fuldt årgangsopdelte Note 1:Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 3.2. Overgange Af efterfølgende grafer fremgår det, hvordan eleverne fra skolen klarer sig i forhold til at starte på en ungdomsuddannelse. Graferne omfatter andelen henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange, der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget f.eks. 10. klasse. Den sidste graf giver derved et mere retvisende billede af, hvor stor en del af den samlede årgang, der er startet på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Begge grafer indeholder en 5 årig oversigt. Grafen, der viser overgangen 3 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 09/10 13/14. Grafen, der viser overgangen 15 måneder efter endt 9. klasse, omfatter årgangene 08/09 12/13. Side 17 af 27

18 Andel Andel Graf 7: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 13/14 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2009/ / / / /2014 Holmegård 53,5% 60,5% 56,1% 70,2% 41,9% Kommunegns. 49,1% 50,8% 45,6% 48,0% 38,6% Landsgns. 43,3% 42,2% 42,0% 42,7% 43,0% Afgrænsninger i figuren Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Graf 8: Andel af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Årgang 12/13 Andel af elever der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse 100,0% 80,0% 60,0% 40,0% 20,0% 0,0% 2008/ / / / /2013 Holmegård 91,1% 90,7% 90,7% 92,7% 85,1% Kommunegns. 82,6% 83,1% 85,7% 88,1% 86,0% Landsgns. 86,0% 88,1% 88,3% 88,6% 88,2% Afgrænsning i figuren Note 1:Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personen, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse, tæller med i gruppen af personer, der har en overgang til en ungdomsuddannelse også selv om de ikke er i gang på statustidspunktet. Datakilde: Styrelsen for It og læring Side 18 af 27

19 3.3. Skolens vurdering af de unges overgange til ungdomsuddannelse. Generelt har Holmegårdsskolen de seneste år ligget højt ift. antal elever, der overgår til en ungdomsuddannelse. Det lave tal for 2014/2015 skyldes en større søgning til 10. klasse, end de foregående år. Skolens arbejde med elevernes uddannelsesparathed Arbejdet med elevernes uddannelsesparathed foregår i et tæt samarbejde mellem udskolingslærerne og den lokale UU-vejleder. Skolen var desværre i skoleåret 2014/2015 ramt af langvarig sygdom hos den lokale UU- vejleder, hvilket betød en nedsat indsats på området. DEL 4 ELEVTRIVSEL Fra national side er der med folkeskolereformen sat fokus på elevernes trivsel. Her er et af målene at øge trivslen hos eleverne, da god trivsel har betydning for elevernes læring - både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der blevet udarbejdet en ny spørgeramme til henholdsvis klasse (20 spørgsmål) og til klasse (40 spørgsmål). Spørgerammen omfatter 4 differentierede indikatorer, foruden en række øvrige spørgsmål. De fire indikatorer er: Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Den nye trivselsmåling blev første gang gennemført i foråret 2015 og vil fremover skulle gennemføres hvert år. Da der er tale om den første måling, er der ikke noget sammenligningsgrundlag i forhold til resultaterne. Fremadrettet bliver det muligt at følge udviklingen i elevernes trivsel, ved at sammenstille de forskellige resultater fra år til år Trivselsmåling for elever Social trivsel Eleverne er gennemgående glade for deres skole og deres klasse og de føler et stort tilhørsforhold til skolen. Kun meget få svarer negativt til dette. Endvidere viser undersøgelsen, at meget få elever har oplevet at blive mobbet i skoleåret 2014/2015. Det er et mål, at ingen elever skal opleve dette. Hertil skal dog påpeges, at besvarelserne af spørgsmålet sker ud fra en individuel definition af mobning % oplever at de er bange for, at de andre børn griner af dem og har oplevet at blive drillet. Dette er et område, vi fortsat skal have fokus på. Side 19 af 27

20 Faglig trivsel Eleverne er gennemgående positive omkring deres egen indsats og faglige udvikling. Ligeledes er elevernes oplevelse af lærernes syn på deres fremskridt positivt. Mange elever tilkendegiver dog, at det ved forstyrrelser tager lang tid at finde koncentrationen igen og dette skal skolen være opmærksom på. Støtte og inspiration i undervisningen Undersøgelsen peger på, at eleverne ikke oplever medbestemmelse i forhold til det der laves i timerne. Samtidig svarer eleverne dog positivt til, at lærerne sørger for at elevernes ideer bruges i undervisningen. Undersøgelsen peger også på, at lærerne hjælper eleverne med at lære på måder, der virker godt og at de lærer noget spændende, men samtidig syntes mange elever, at timerne er lidt kedelige. Ro og orden Undersøgelsen peger på, at eleverne i kl. har sværere ved at høre, hvad der bliver sagt i timerne end i kl. Det bør dog påpeges, at de mindste elever skal forholde sig til et negativt spørgsmål, mens de større elever skal forholde sig til et positivt spørgsmål. Derfor vil vi forholde os ret kritiske til sammenligneligheden af svarerne på de to spørgsmål. Øvrige spørgsmål Toiletterne på skolen er fortsat en udfordring, på trods af, at der er indført to daglige omgang af rengøring på indskolingstoiletterne. Dette skal der følges op på og søges endnu bedre løsning på. Derudover svarer mange elever, at de har lidt ondt i maven og hovedet, når de er i skolen, hvilket kan kædes sammen med elevernes oplevelse af at kunne høre noget i timerne. Undersøgelsen peger også på, at eleverne overordnet er gode til at tage vare på hinanden og også gode til selv at tage ansvar for at gøre undervisningen spændende og for at komme videre med arbejdet Elevfravær godt du kom projektet En af indsatserne i forbindelse med Kvalitetsløftet er fokus på elevfraværet i kommunens folkeskoler. I forbindelse med indsatsen Godt du kom. Elevfravær, er der blevet sat fokus på elevernes fravær. Da det især er i udskolingsklasserne ( klasse), der generelt i kommunen har været en tendens til at elevfraværet er højt, har der været sat fokus på disse. Det er sket ved at ændre registreringen af fraværet, således at eleverne bliver registeret hver time i modsætning til tidligere, hvor de blev registeret én gang om dagen. For de øvrige klasser er der fortsat registrering én gang om dagen. Elevfraværet er opgjort i 2 grafer. Den første graf viser udviklingen i det samlede elevfravær over en 3 årig periode sammenlignet med henholdsvis det kommune- og landsgennemsnitlige samlede fravær. Den anden graf viser skolens udvikling i de 3 typer af fravær over en 3 årig periode. Side 20 af 27

21 Fravær Fravær Graf 9: Oversigt over samlet elevfravær over 3 år Samlet elevfravær over 3 år 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 2012/ / /2015 Holmegård 5,1% 4,8% 4,3% Kommunegns. 6,8% 6,0% 5,5% Landsgns. 5,7% 5,3% 5,3% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Graf 10: Udvikling i typen af fravær over 3 år Udvikling i typen af fravær over 3 år - Holmegård 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Lovlig fravær Sygdom Ulovlig fravær 2012/2013 1,6% 2,2% 1,3% 2013/2014 1,7% 2,0% 1,1% 2014/2015 1,2% 1,9% 1,2% Afgrænsninger i figuren Note 1: Den gennemsnitlige fraværsprocent er beregnet som et gennemsnit af de enkelte elevers fraværsprocent. Det betyder, at hver elev vægter lige meget i beregningen. Note 2: Skolerne indberetter elevernes dagsfravær. Det er op til skolelederen på de enkelte skoler at fastsætte, hvordan dagsfravær defineres. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Side 21 af 27

22 Side 22 af 27

23 4.3. Skolens kommentar til trivselsmålingen og udvikling i elevfraværet Elevernes trivselsmåling Resultaterne af trivselsmålingen fra foråret 2015 peger på, at trivslen blandt skolens elever er grundlæggende positiv. På Holmegårdsskolen vægtes arbejdet med trivsel meget højt. Det sker gennem et struktureret forbyggende arbejde i alle klasser. Det forebyggende arbejde, faciliteres af lærere med tilknytning til skolens ressourcecenter og det sker gennem fastholdelse af struktur på klassemøder, arbejdet med trin-fortrin, Fri for mobberi, tretrins-raketten og konflikttrappen. Lærerne og pædagogerne har fastholdt arbejdet med SPU-modellen, hvilket bl.a. er medvirkende til sikring af trivsel for den enkelte elev og for fællesskabet. Denne fastholdelse er et krav fra ledelsens side, med henblik på at fastholde et fælles sprog og en fælles tilgang for hele personalegruppen. Elevfravær Elevfraværet er fortsat faldende, hvilket er en konsekvens af et målrettet og vedholdende arbejde fra lærernes og ledelsens side. Der er udarbejdet retningslinje for håndtering af elevfravær, der følges af alle. Denne indsat fortsættes fremadrettet. DEL 5 SKOLENS KONTRAKTMÅL Skolens kontraktmål handler om at øge kvaliteten i skolens virksomhed. De er samtidig med til at rette fokus på, hvilke indsatser skolen skal arbejde med i gældende skoleår. Skolens kvalitetsmål udarbejdes i samarbejde mellem skolen og forvaltningen. Skoleåret 2014/15 har stået i folkeskolereformens tegn, hvorfor kontraktmålene har været knyttet an til de tre overordnede mål i folkeskolereformen: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Af efterfølgende fremgår skolens kontraktmål for skoleåret 14/15 Side 23 af 27

24 5.1. Mål 1: Mål der knytter sig til Digitalisering udskoling, år 1 Mål der knytter sig til Udfordring for alle elever og mindske betydningen af social baggrund Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Vi vil gøre it til en mere integreret del af Holmegårdsskolens undervisning i udskolingen. Vi vil bl.a. Øge anvendelsen af it i undervisningen Øge anvendelsen af it i undervisningen Vi er glade for, at vores plan om udvidelse at chromebooks og ipads til alle skolens elever forløber som planlagt. Det har, som vi håbede på, medført et væsentlig større fokus på brugen af it i undervisningen, hvilket også fremgik af de netop afholdte TUSsamtaler, hvor det tydeligt fremgik, at it-devices anvendes som en naturlig og integreret del af undervisningen. Styrke klasseledelsen med brug af it Skabe en bedre skole-hjemkontakt gennem brugen af it Højne lærernes fag- og fagfaglighed inden for it Sikre en øget it-mobilitet for elever og lærere Styrke klasseledelsen med brug af it It bruges i alle klasser som et redskab ind i klasseledelsen til bl.a. visuelt at understøtte forskellige former for strukturering, gennemgang i opgavesammenhæng, musik i forbindelse med arbejdsmetode m.m. Skabe en bedre skole-hjem-kontakt gennem brugen af it Der er ingen tvivl om, at brugen af it giver mange muligheder for tydelighed og gennemsigtighed i forhold til forældrenes indblik ind i skolen. Udfordringen er nærmere, at ikke alle forældre finder tid/har tid til at være online i det omfang, der egentlig er muligt. Der er også stadig stor forskel blandt medarbejdere og team på, hvilke platforme der benyttes og i et hvor stort omfang. Højne lærernes fag- og fagfaglighed inden for it Vi oplever at kravet om samarbejdet omkring brugen af it ved både teamsamarbejde og ved faglig fordybelse sikrer, at alle lærere involveres og at der internt foregår kompetenceudveksling. Vi ser, hører og oplever, at lærere og også pædagogerne videndeler og har sparring med hinanden. PLC og vejlederne har en ret stor rolle i udviklingen og sikring af brugen af it i undervisningen. Vi har afsat en stor pulje timer til dette, så teknikken fungerer, så man hurtigt får hjælp hvis noget ikke virker, overblik over nye materialer og udbredelsen af disse og vejlederne har fået en central rolle i implementering af nye tiltag som fx Google og Meebook og sikrer, at der ydes bistand til alle årgangsteam samt udbydes tilbud. Side 24 af 27

25 Sikre en øget it-mobilitet for elever og lærere Lærere såvel som elever er fortrolige brugere af it og kender til og anvender de forskellige it-platforme. Der er forskel på, hvor mobil den enkelte lærer er, men alle er godt på vej og kravene fra skolens side fordrer en it-mobilitet og at der er hjælp at hente til dette Mål 2: Mål der knytter sig til Kvalificering af årgangsteamsamarbejdet, år 2 Mål der knytter sig til Styrkelse af tillid og trivsel, udfordring for alle Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Målet er Videreudvikle og specialisere teamsamarbejdet omkring eleverne Skabe tydeligere rammer og struktur omkring, trivsel, faglighed og skole- /hjemsamarbejde Sikre en tættere kontakt mellem elev og underviser Videreudvikle og specialisere teamsamarbejdet omkring eleverne Med organiseringen af årgangsteam er det vores oplevelse, at der er sket en tydelig specialisering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger på Holmegårdsskolen, hvilket også gør sig gældende i struktureringen omkring fagteam på både årgange og i afdelingen. Skabe tydeligere rammer og struktur omkring, trivsel, faglighed og skole-/hjemsamarbejde Lærere og pædagoger prioriterer teamsamarbejdet højt og det er heri der arbejdes målrettet med elev-, klasse- og årgangsindsatser bl.a. med brug af SPU, både hvad angår eleven/elevernes trivsel og faglighed. Sikre en tættere kontakt mellem elev og underviser Det fremgår tydeligt, at samarbejdet skaber rum for flere perspektiver og vinkler som det daglige arbejde anskues og tilrettelægges, hvilket er medvirkende til en tæt relation mellem lærer og underviser. Vi er stadig i en udviklingsproces og vil bl.a. gerne have fokus på en mere målrettet indsats i forhold til individuel elevfeedback, særligt i udskolingen. Side 25 af 27

26 5.3. Mål 3: Mål der knytter sig til Målsætning og vurderingspraksis Elev & lærer, klasseledelse, år 3 Mål der knytter sig til Udfordring for alle elever og styrkelse af tillid og trivsel Hvad vil vi? Hvordan er det gået i skoleåret 14/15? Målet er At vi vil udfordre og udvikle den enkelte elev, således at eleverne opnår deres maximale læringsniveau. At vi vil udfordre og udvikle den enkelte elev, således at eleverne opnår deres maximale læringsniveau. I forlængelse af ovenstående mål om teamsamarbejde tillægger vi også dette en stor betydning i arbejdet med den enkelte elevs personlige udvikling. At alle lærere skal arbejde med mål og evaluering i deres klasser, selv og sammen med eleverne. At alle lærere skal arbejde med mål og evaluering i deres klasser, selv og sammen med eleverne. Arbejdet med klasseledelse og herunder læringsmål og evaluering for og af undervisningen vægtes højt på skolen. Vi har et krav om, at det skal være tydeligt for både elever og forældre, hvad der skal læres inden for det pågældende emne og lektion. Læringsmål for det pågældende overordnede emne skal skrives på ugeplanen og det skal være tydeligt i klassen, hvad der skal læres og evalueres ud fra. Vejlederne har herunder siden foråret 2015 også haft en væsentlig rolle i forbindelse med arbejdet omkring de forenklede fælles mål ved de obligatoriske fagteammøder. Det er stadig meget forskelligt, hvordan lærerne og pædagogerne arbejder med læringsmål og evaluering. Pædagogerne har fået særskilt klasseledelseskursus som følges op ad et kursus i kommende skoleår om forenklede fælles mål, hvor de skal arbejde praksisorienteret med et forløb i understøttende undervisning. En ensretning og sikring af alle medarbejders brug forestiller vi os kommer naturligt med Meebook i løbet af kommende skoleår og så vil vi forsat vægte opfølgning af dette område ved vores ledelsesobservationer og fortsatte tilbagemeldinger og opfølgning ved de to årlige TUSsamtaler. Side 26 af 27

27 DEL 6 - SKOLENS SAMLEDE VURDERING Resultater for eleverne i forbindelse med de nationale test og ikke mindst trivselsmålingen viser, at elevernes generelle udvikling i skoleåret 2014/2015 har været positiv. Denne udvikling skal fortsættes og styrkes i de kommende år. Udviklingen i afgangsprøvekaraktererne såvel som i de nationale test, har ikke været tilfredsstillende, hvilket er beskrevet ovenfor og det vil medføre en øget indsats ift. styrkelse af fagligheden. Samarbejdet mellem de forskellige instanser omkring skolen er meget givende og positivt. Dette kommer særligt til udtryk gennem arbejdet i Tværfagligt Netværk, hvor der drages stor nytte af deltagernes konstruktive input. Holmegårdsskolen har et dygtigt, engageret og udviklingsorienteret personale, der brænder for at skabe de rammer, der giver den bedst mulige læring for skolens elever. Personalet har dog i dette skoleår været kraftigt udfordret af de ændrede rammer for deres arbejde og ligeledes af et generelt højere sygefravær. Det er dog stadig en personalegruppe og skole, der ønsker og arbejder for at udvikle den enkelte elev mest muligt. Fremadrettet fortsætter vi med: Tiltag ift. udvikling af teamsamarbejdet, Tiltag ift. udviklingen af målstyret undervisning, Tiltag ift. udvikling af den enkeltes klasseledelseskompetencer, Tiltag ift. vedholdenhed og udvikling omkring anvendelsen af SPU-modellen, Støtte og hjælp fra Kompetence- og Ressourcecenteret til den enkelte lærer og elev Ovenstående er alle centrale faktorer og medspillere i skabelsen af en skole, der kan, vil og skal sikre det bedste for den enkelte elevs trivsel og læring. Side 27 af 27

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune

Holmegårdskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Holmegårdskolen. Hvidovre Kommune Holmegårdskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Holmegårdskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Langhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-

Læs mere

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Risbjergskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune

Avedøre Skole. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Avedøre skole. Hvidovre Kommune Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:

Samlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato: Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Avedøre Skole Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Avedøre skole Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune

Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Status / evaluering på arbejdet med folkeskolereformen i Rebild kommune Center Børn og Unge Journalnr: 17.01.00-A00-3-16 Ref.: Helle Grynderup Dato: 03-11-2016 Baggrund Børne- og Ungdomsudvalget godkendte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune

Engstrandskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Engstrandskolen. Hvidovre Kommune Engstrandskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Engstrandskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen

Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017

Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 4 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune

Frydenhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14. Frydenhøjskolen. Hvidovre Kommune Frydenhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2013/14 Frydenhøjskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 10. Holmegårdsskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Holmegårdsskolen. Hvidovre Kommune Bilag 10 Holmegårdsskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Holmegårdsskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...8 4. ELEVERNES VIDERE

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen

Kvalitetsrapport Lynghøjskolen Kvalitetsrapport 2015-2016 - Lynghøjskolen Skolelederen skal på baggrund af rådata, som vil indgå i den kommunale kvalitetsrapport besvare nedenstående spørgsmål og sende sine svar til skolens udviklingskonsulent.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Fårvang Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Fårvang Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3.1 Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune

Langhøjskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Langhøjskolen. Hvidovre Kommune Langhøjskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Langhøjskolen Hvidovre Kommune INDLEDNING... 3 SKOLEN... 5 SKOLENS FAGLIGE NIVEAU... 7 ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE EFTER FOLKESKOLEN...

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune

Bilag 9. Risbjergskolen. Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017. Risbjergskolen. Hvidovre Kommune Bilag 9 Risbjergskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleårene 2015/2016 og 2016/2017 Risbjergskolen Hvidovre Kommune 1. INDLEDNING...3 2. SKOLEN...5 3. SKOLENS FAGLIGE NIVEAU...6 4. ELEVERNES VIDERE UDDANNELSE

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Lokal kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Gungehusskolen Hvidovre Kommune Indhold INDLEDNING... 3 DEL 1 - SKOLEN... 4 1.1. Præsentation af skolen... 4 1.2. Hvad har kendetegnet skoleåret

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 1. november 2018 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil skoleåret 2017/18 BUU

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80

Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver. Kommune, gennemsnit 7,8 80 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole,, Institution Institutionstype Karaktergennemsnit Antal elever med karakterer i mindst 4 bundne prøver 8,0 14 Kommune, gennemsnit 7,8 80 Land, gennemsnit

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere