1. Arbejde, sundhed og livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Arbejde, sundhed og livsstil"

Transkript

1 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55

2

3 1.1 Sammenfatning Dansk helbred i fremgang men flere på helbredsbetinget forsørgelse De offentlige finanser forværret med 17 mia. kr. årligt Danskernes helbred og livsstil er i fremgang. Danskerne lever længere, de vurderer selv, at helbredet er bedre, og danskernes livsstil er også blevet mere sund. Færre ryger, alkoholforbruget falder, og flere motionerer. Overvægt er dog et voksende problem, ligesom det er i stort set alle andre vestlige lande. Til trods for at danskernes helbred bliver bedre, er antallet af forsørgede på grund af dårligt helbred steget. Siden 1985 er der kommet 1. flere i helbredsbetinget forsørgelse, når der tages højde for aldersforskydninger i befolkningen. Sammenlignet med 1985 koster de flere helbredsbetinget offentligt forsørgede Danmark yderligere 17 mia. kr. hvert år. Internationalt set klarer den danske befolkning sig kun middelmådigt på helbredet. I lande som Norge og Sverige lever befolkningen længere og har en sundere livsstil. Trods fremgangen i Danmark er der stadig et stykke vej til den internationale top i levetid. Livsstil og arbejdskapacitet har stor betydning for deltagelse på arbejdsmarkedet. Den enkelte har således et stort ansvar for at kunne deltage på arbejdsmarkedet, og dermed opnå de positive økonomiske og helbredsmæssige effekter af at være en del af arbejdslivet. Positive helbredseffekter af at være i job Beskæftigede har typisk bedre helbred end personer uden job. Flere forskningsundersøgelser viser, at det er forbundet med en mærkbar helbredsgevinst at være i job. Eksempelvis stiger besøg hos psykiater og psykolog efter overgang til ledighed. For personer, der hænger fast i ydelsessystemet i flere år, bliver antallet af lægebesøg mere end fordoblet. 31

4 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede Ældre vurderer helbredet mere positivt Danskerne vurderer deres helbred til at være bedre og bedre. De seneste 25 år er særligt over 45-åriges vurdering af eget helbred blevet mere positiv. 55 pct. blandt personer over 66 år vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. I 213 vurderede 77 pct. af 65-årige og derover, at de havde et godt, vældig godt eller fremragende helbred, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Danskerne synes, at helbredet er blevet bedre Andel, der vurderer sit helbred godt eller virkeligt godt, pct år år år 67+ år ANM.: I 21 og 213 omfatter figuren dem, der har svaret, at deres helbred er godt, virkelig godt eller fremragende. I 21 og 213 er aldersgrupperne år og 65 år eller derover. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). En høj og stabil andel af årige vurderer helbredet positivt. Udviklingen understøtter tilbagetrækningsreformen Den mere positive vurdering af helbredet i de ældre aldersgrupper understreger væsentligheden af de senere års reformer af pension og tilbagetrækning. Når ca. 8 pct. af befolkningen over 45 år vurderer helbredet positivt, er der også et stort potentiale til fortsat at være aktiv på arbejdsmarkedet. Danskernes middellevetid er de seneste godt 1 år ste- 32

5 get med næsten 3 år. Mens en dansker ved starten af forrige århundrede kunne forvente at blive ca. 5 år, så blev de danskere, der døde i 213, i gennemsnit ca. 8 år, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Levetiden stiger markant Middellevetid for -årige, antal år Kvinder Mænd ANM.: Til hver aldersgruppe hører en middellevetid. Middellevetiden for 5- årige er højere end for -årige, fordi disse personer har klaret at blive 5 år, og derfor i gennemsnit vil blive ældre end ved en måling for - årige. Middellevetid for -årige er et gennemsnit af levealderen for alle, der er døde i det pågældende år. KILDE: Danmarks Statistik og DREAM (214). Middellevetiden vil stige yderligere Bedre helbred, men flere offentligt forsørget Middellevetiden for mænd vil stige til næsten 87 år og for kvinder til ca. 88,5 år frem mod 26. Det er i løbet af 45 år en stigning på næsten ni år for mænd og næsten syv år for kvinder, jf. DREAM (214). Siden 1985 er kvinders middellevetid vokset med mere end fire år og mænds med mere end seks år. I samme periode er antallet af personer, der er helbredsbetinget forsørget, vokset med 137. personer, jf. figur

6 Figur 1.3 Flere er helbredsbetinget forsørget Antal forsørgede, årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM: KILDE: Der er databrud i 29 vedrørende opgørelsen af sygefravær. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Jobindsats.dk, Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og specialkørsel fra Danmarks Statistik. 1. flere i helbredsbetinget forsørgelse siden 85 Udviklingen i antallet af personer i helbredsbetinget forsørgelse kan være påvirket af befolkningens sammensætning på aldersgrupper. Tager man højde for den ændrede alderssammensætning af befolkningen, svarer stigningen siden 1985 til ca. 1. personer. Siden 27 er der sket et fald i antallet af helbredsbetinget offentligt forsørgede på 24. personer. Korrigeret for ændringer i demografien er faldet 18. personer, jf. boks 1.1. Boks 1.1 Demografiske forskydninger For førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygefravær og revalidering er beregnet andelen af fuldtidspersoner i ordningerne i forhold til befolkningsantallet for aldersgrupperne årige, 3-49-årige og 5-64-årige i 213. For årene 1985 til 212 beregnes fuldtidspersoner på de nævnte ydelser på baggrund af befolkningens alderssammensætning, og givet at forsørgelsesandelen var den samme som i 213. Forskellen mellem de faktiske tal og de beregnede tal i det enkelte år viser, hvad demografien betyder for opgørelsen i figur

7 Udviklingen er et paradoks De flere offentligt forsørgede tynger Danmark Det er et paradoks, at flere modtager offentlige ydelser på grund af dårligt helbred, men samtidig bliver levetiden længere og helbredskvaliteten bedre. Den stigning i antallet af helbredsbetinget offentligt forsørgede, der har været siden 1985, forringer hvert år de offentlige finanser med 17 mia. kr., jf. DREAM (211). Udviklingen har bidraget til, at Danmark de sidste 15 år har haft en af de laveste økonomiske vækstrater i den vestlige verden, jf. DA (214). Danskernes levetid halter efter andre lande Særligt danske kvinder halter efter andre lande I forhold til andre lande bliver danskere ikke så gamle. Specielt danske kvinder halter efter kvinders middellevetid i andre lande. I Japan bliver kvinder i gennemsnit godt fire år ældre end danske kvinder. Kun kvinder i Estland, USA og Tyrkiet lever kortere tid end danske kvinder, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Kvinder i Japan bliver fire år ældre end i DK Middellevetid for -årige, kvinder, antal år, Japan Spanien Frankrig Schweiz Italien Korea Australien Island Luxembourg Finland Østrig Sverige Israel Canada Norge Tyskland Irland Belgien Holland Storbritannien Danmark Estland USA Tyrkiet ANM.: KILDE: USA og Canada er tal fra 211. Tyrkiet er et estimat på baggrund af 211-tal. OECD (Health Data). Danske mænds internationale placering er bedre end kvindernes, men stadig i den lave ende. Islandske mænd 35

8 bliver 3½ år ældre i gennemsnit end danske mænd og er dermed dem, der bliver ældst i OECD, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Danske mænd er 2,5 år efter mænd i Island Middellevetid for -årige, mænd, antal år, Island Schweiz Italien Sverige Israel Australien Spanien Norge Japan Holland Canada Storbritannien Luxembourg Frankrig Irland Tyskland Østrig Danmark Korea Belgien Finland USA Tyrkiet Estland ANM.: KILDE: USA og Canada er tal fra 211. Tyrkiet er et estimat på baggrund af 211-tal. OECD (Health Data). Selvvurderet helbred en god indikator Der er sammenhæng mellem vurderingen af eget helbred og middellevetid. Befolkninger, der har en relativt lav middellevetid, vurderer også deres helbred mindre positivt end befolkninger med længere middellevetid, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Positivt syn på helbred lang middellevetid Andel af befolkning over 18 år, der opfatter helbredet som godt eller meget godt, pct., 211 POL CZE IRL ISL AUT GRC ITA LUX DNK BEL NLD FRA ESP FIN SWE DEU GBR EST Middellevetid for -årige, antal år, 211 KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212) og OECD (Health Data). 36

9 Befolkningens egen vurdering af helbredet er således en forholdsvis god indikator på helbredstilstanden, ligesom en høj middellevetid indikerer et positivt syn på helbredet. Mental sundhed er i top i Danmark Hver femte lider af mental sygdom i OECD-landene I gennemsnit har 15 pct. af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder i vestlige lande en moderat mental sygdom og fem pct. en alvorlig mental sygdom, jf. OECD (212). Danskerne har det bedste mentale helbred i Europa. På en skala fra nul til hundrede får danskernes mentale helbred godt 7 point. Næsthøjest er Island med ca. 68 point. I bunden ligger Letland med en score på ca. 56 point, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Godt mentalt helbred i Danmark WHO-5 indeks for mentalt helbred, over 17 år, -1 point, Danmark Island Makedonien Østrig Tyskland Finland Portugal Spanien Belgien Holland Bulgarien Sverige Italien Irland Luxembourg Tjekkiet Ungarn Frankrig Polen Storbritannien Litauen Estland Grækenland Letland ANM.: KILDE: Se boks 1.2 vedrørende WHO-5 indeks. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). WHO-5-indekset, der er udviklet på Hillerød Hospital, baserer sig på fem spørgsmål om personens mentale helbred, jf. boks

10 Boks 1.2 WHO-5 indekset WHO-5 indekset baserer sig på fem spørgsmål om svarpersonernes mentale sundhed inden for de sidste to uger. De fem spørgsmål er: 1) Jeg har været glad og i godt humør, 2) Jeg har følt mig rolig og afslappet, 3) Jeg har følt mig aktiv og energisk, 4) Jeg er vågnet frisk og udhvilet, 5) Min dagligdag har været fyldt med ting, der interesserer mig. Det er muligt at svare Hele tiden (fem point), Det meste af tiden (fire point), Lidt mere end halvdelen af tiden (tre point), Lidt mindre end halvdelen af tiden (to point), Lidt af tiden (et point), På intet tidspunkt (nul point). For at få den samlede score ganges pointsummen med fire. Er tallet 5 eller mindre, er personen i en risikozone for stress eller depression, jf. Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg (1999). Danskere over 5 år har bedst mentalt helbred Den mentale sundhed i Danmark stiger med alderen. 65- årige og derover har den bedste mentale sundhed med en score på 75,2. Danskere over 5 år har den bedste mentale sundhed i Europa. For årige og årige er den mentale sundhed bedre i Makedonien og Bulgarien, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Bedre mental sundhed med alderen 211 Point i WHO-5 indeks, -1 Alder Danmark Højeste score årige 66,2 82,6 Makedonien årige 67,5 74,4 Bulgarien årige 67,5 69,8 Island 5-64-årige 71,3 Danmark 65+-årige 75,2 Danmark ANM.: Se boks 1.2. KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). 38

11 Knap tre ud af fire føler sig ikke triste eller deprimerede Danskerne føler sig sjældent triste og deprimerede. Over 7 pct. af danskerne svarer, at de aldrig føler sig triste og deprimerede. Kun hollænderne er mindre triste. Det tilsvarende tal for svenskere er 55 pct., jf. figur 1.8. Figur 1.8 Danskerne føler sig sjældent triste Andelen, der svarer på intet tidspunkt til spørgsmålet, Jeg har følt mig trist og deprimeret, pct., Holland Danmark Irland Belgien Island Storbritannien Østrig Finland Sverige Tyskland Luxembourg Frankrig Portugal Estland Tjekkiet Spanien Polen Litauen Letland Italien Ungarn Grækenland KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). Mentalt helbred er en dynamisk størrelse Det mentale helbred forandrer sig hastigt, og ændringerne er mere omfattende end for mange fysiske sygdomme, jf. OECD (212). Blandt personer, der i 24 havde en alvorlig mental sygdom, havde 28 pct. fortsat en alvorlig mental sygdom tre år efter. Omkring en tredjedel var gået fra alvorlig til moderat mental sygdom, mens 37 pct. ikke var mentalt syge længere, jf. tabel

12 Tabel 1.2 Det mentale helbred er dynamisk 5-64-årige, pct. Status i 27 Status i 24 Alvorlig sygdom Moderat sygdom Ingen sygdom I alt Alvorligt 28,3 34,2 37,5 1, Moderat 1,9 34, 55,2 1, Ingen sygdom 2,6 1,6 86,8 1, I alt 5,3 15,7 79, 1, ANM.: Data er fra OECD s survey Health, Ageing and Retirement (SHARE). KILDE: OECD (212). Midlertidige problemer kræver midlertidige svar De markante skift fra alvorlig sygdom til ingen sygdom indebærer, at mange typer mental sygdom ikke hensigtsmæssigt håndteres gennem varige erstatninger, f.eks. gennem arbejdsskadesystemet eller førtidspension, men gennem en målrettet og tidlig indsats, som behandler sygdommen, jf. Videbech (24). Langvarige sager om førtidspension og arbejdsskadeerstatning risikerer at reducere arbejdsevnen hos de berørte personer, jf. kapitel 3. Intentionen bag ændringerne af førtidspensionsordningen fra 1. januar 213 er blandt andet at undgå at give varig forsørgelse som svar på midlertidige problemer. Livsstil vigtig for at kunne deltage arbejdsmarkedet Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning Kost, rygning, alkohol, motion, eller KRAM-faktorerne, er ofte baggrunden for dårligt helbred og et stort antal dødsfald. Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning, jf. figur

13 Figur 1.9 Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning Andel af alle dødsfald, som faktoren er relateret til, pct Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Usund kost Stofmisbrug KILDE: Statens Institut for Folkesundhed (26 og 213). Storrygere dør 9½ år tidligere end ikke-rygere Det er særligt risikofyldt at være storryger, og ryge mere end 14 cigaretter dagligt. Storrygere dør i gennemsnit 9,5 år tidligere end ikke-rygere, og derudover taber storrygere ti gode leveår. Storrygere får belastende problemer med helbredet 2 år før ikke-rygere, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26). Fysisk inaktivitet, stort alkoholforbrug og usund kost indebærer også helbredsrisici. Syv pct. af alle dødsfald er relateret til fysisk inaktivitet, mens alkohol er skyld i fem pct. af alle dødsfald. Begge faktorer reducerer den gennemsnitlige levetid med ca. fem år. Knap fire pct. af alle dødsfald skyldes, at danskerne spiser for lidt frugt og grønt og for meget fedt. Egen adfærd er især forklaring på ulighed i sundhed Det er næsten altid muligt at gøre en indsats KRAM-faktorerne kan forklare næsten tre fjerdedele af den sociale ulighed i dødelighed, jf. Statens Institut for Folkesundhed (213). Når gennemsnitsborgeren i Gentofte lever 4,2 år længere end gennemsnitsborgeren i Ishøj, er den enkeltes valg vedrørende rygning, alkohol, motion og kost i høj grad årsag til forskellen. Det er sjældent for sent at gøre en indsats. Det vil ofte gøre en forskel, om man holder op med at ryge eller be- 41

14 gynder at motionere, også selv om man har røget i mange år og aldrig motioneret, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26). Danmark nr. ti ud af 14 lande på KRAM-faktorer Danskernes sundhed er internationalt set kun middelmådig. I et internationalt sundhedsindeks, som inddrager overvægt, alkohol og rygning, er Danmark nr. 1 ud af 14 lande. Særligt Sverige og Norge klarer sig bedre end Danmark, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Norge er det sundeste land Placeringspoint, Overvægt Alkohol Rygning I alt 1 Norge Sverige Israel Italien Island Korea Canada USA Holland Schweiz Danmark Finland Frankrig Spanien ANM.: KILDE: De 14 lande er valgt, fordi de har OECD-data på alle tre områder. Overvægt er andelen med et Body Mass Index (BMI) over 3, Alkohol er det gennemsnitlige forbrug af alkohol, rygning er andelen af daglige rygere. I alt er beregnet som summen af det enkelte lands placeringer inden for hver kategori. OECD (Health Data). I sundhedsindekset vejer overvægt, alkoholforbrug og rygning lige meget. Rygning er betydeligt mere sundhedsbelastende end overvægt og alkoholforbrug, hvilket kunne tale for at vægte rygning tungere i indekset. Det 42

15 vil dog ikke ændre væsentligt på placeringsrækkefølgen. God fysisk kapacitet er af stor betydning Den fysiske kapacitet har betydning for at kunne arbejde og risikoen for at blive syg. Lavt kondital øger risiko for hjertesygdomme Personer, der har lavt kondital, har større risiko for at dø af en hjertesygdom end personer med højt kondital. Det gælder dog kun, hvis personerne har moderat eller høj fysisk aktivitet i arbejdet. Har man god fysisk form og højt kondital, så vender billedet, og risikoen for at dø af en hjertesygdom er lavest for dem med høj fysisk aktivitet i arbejdet. En person med høj fysisk aktivitet i arbejdet, som har et lavt kondital, har tre gange så høj risiko for at dø af en hjertesygdom, som en person med lav fysisk aktivitet i arbejdet. God form og fysisk arbejde reducerer risiko for hjertedød Den sammenhæng er modsat for personer med et højt kondital. Her er risikoen for at dø af en hjertesygdom næsten dobbelt så stor for personer med lav fysisk aktivitet i arbejdet sammenlignet med personer med høj fysisk aktivitet, jf. figur

16 Figur 1.1 Fysisk arbejde belaster ikke, hvis man er fit Risiko for at dø af hjertesygdom, socialklasse 4 og 5, mænd, Lav fysisk aktivitet i arbejde Moderat fysisk aktivitet i arbejde Høj fysisk aktivitet i arbejde Lavt kondital Moderat kondital Højt kondital ANM.: Der er korrigeret for alder, BMI, rygning, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (ibehandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden. KILDE: Holtermann m.fl. (211). Den enkeltes indsats for at være i god form har således stor betydning for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Det er ikke eventuel høj fysisk aktivitet i arbejdet, der er problemet. Det er den enkeltes fysiske kapacitet. Er den til stede, bidrager højt fysisk aktivitet i arbejdet til at reducere risikoen for en hjertesygdom. Slagteriarbejdere, der træner, kan bedre klare jobbet God fysisk form holder smerter væk Det er ikke kun risikoen for hjertesygdom, der kan forbedres gennem træning. Styrketræning mindsker kroniske smerter og arbejdsbesvær hos slagteriarbejdere. Styrketræning tre gange om ugen i ti uger har ført til, at slagteriarbejdere med fysisk anstrengende ensidigt gentaget arbejde oplever færre kroniske smerter, mindre arbejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet, jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214a). God fysisk form kan også holde smerter væk blandt plejepersonale. Risikoen for smerter i lænden blandt kvindeligt plejepersonale er dobbelt så høj for medarbejdere, der selv vurderer, at de har en begrænset fysisk form, sammenlignet med kolleger med god fysisk form, jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (213a). 44

17 Det er gennem egen indsats også muligt at forbedre den mentale sundhed og dermed muligheden for at have et aktivt arbejdsliv. Fysisk aktivitet forbedrer den mentale sundhed Andelen, der har god mental sundhed, stiger med stigende fysisk aktivitetsniveau. Det er særlig udtalt for kvinder. Knap halvdelen af kvinder, der er stillesiddende i fritiden, har god mental sundhed. For kvinder, der udøver hård eller moderat fysisk aktivitet, er det 65 pct., der har god mental sundhed, jf. Sundhedsstyrelsen (21). Færre ryger Antallet af rygere falder markant Danskerne ryger væsentligt mindre nu end for 25 år siden, og faldet i antallet af rygere er særligt markant de senere år. Andelen af befolkningen, der er daglige rygere, er de sidste 25 år mere end halveret fra 44 pct. i 1987 til 17 pct. i 213. Andelen af rygere, der ryger mindst 15 cigaretter om dagen, faldt i en årrække stort set ikke, selv om antallet af daglige rygere faldt. De sidste ti år er der også sket et markant fald i andelen af storrygere. I 2 var 19 pct. af befolkningen storrygere. Det tal er nu nede på otte pct., jf. figur

18 Figur 1.11 Langt færre ryger Andel, der ryger, 16-årige og derover, pct. 5 Ryger dagligt Ryger mindst 15 cigaretter om dagen KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Middel andel rygere i DK I forhold til andre lande ligger Danmark i midterfeltet, når det gælder rygning. 17 pct. af den danske befolkning over 15 år er daglige rygere. I Island er det godt 11 pct., mens Grækenland topper med 39 pct., jf. figur Figur 1.12 Få daglige rygere i Island Andel, der er daglige rygere, 16-årige og derover, pct., Grækenland Estland Frankrig Spanien Tyrkiet Tjekkiet Tyskland Korea Italien Japan Schweiz Storbritannien Holland Danmark Finland Israel Canada Luxembourg Australien Norge USA Sverige Island ANM.: Data for Tyskland er fra 29, for Australien og Grækenland fra 21, for Frankrig og Holland fra 211. Tyrkiet er et skøn på baggrund af 211. KILDE: OECD (Health Data). Der er i næsten alle OECD-lande sket et markant fald i antallet af rygere. 46

19 Relativt få unge rygere i Danmark Unge, der ryger, fortsætter med at falde i Danmark. Andelen af 15-årige rygere er fra 21 til 214 faldet med ca. seks, henholdsvis otte pct.point for drenge og piger, jf. figur Figur 1.13 Andel unge rygere falder markant i DK 4 3 Andel 15-årige, der ryger, pct. Piger, DK Drenge, DK Piger, 19 OECD Drenge, 19 OECD ANM.: Tallene for de 19 OECD-lande omfatter unge, der ryger mindst én gang om ugen, mens tallene for Danmark dækker over alle rygere. Det er ca. ti pct.point blandt danske unge, der rygere sjældnere end ugentligt. KILDE: OECD (213) og Statens Institut for Folkesundhed (214). Tallene for Danmark omfatter både daglige rygere, dem, der ryger én eller flere gange pr. uge, og dem, der ryger af og til. Hele faldet fra 21 til 214 er sket blandt daglige rygere, så den andel nu er nede på fem pct. mod ti pct. i 21 altså en halvering på fire år. Alkoholforbruget er på vej ned Danskere drikker fire liter alkohol mere end i 196 Forbruget af alkohol har i mange år været stigende i Danmark. I 196 drak hver dansker over 15 år i gennemsnit 5,5 liter ren alkohol pr. år. I 2 var det tal steget til 13,1 liter. Det er en stigning på 14 pct. i løbet af 4 år. Siden 2 er forbruget faldet til 9,3 liter ren alkohol. Israelerne drikker mindst blandt de udvalgte lande, mens østrigerne drikker 4,5 gange så meget. Danmark ligger midt imellem yderpunkterne, jf. figur

20 Figur 1.14 Danmark i midterfeltet vedr. alkoholindtag Indtagelse af alkohol, 16-årige og derover, liter pr. år, Østrig Frankrig Tjekkiet Irland Luxembourg Tyskland Storbritannien Australien Schweiz Belgien Spanien Danmark Finland Holland Korea USA Canada Grækenland Sverige Japan Island Norge Italien Israel ANM.: KILDE: Data for Australien, Østrig, Storbritannien og USA er fra 211 og for Island, Italien, Israel, Luxembourg, Grækenland, Holland og Spanien fra 21. OECD (Health Data). De danske målinger af, hvor mange der drikker mange genstande pr. uge, bekræfter, at forbruget af alkohol er på vej ned i Danmark. Otte pct. drikker mere end anbefalet I 25 drak 14 pct. af danskerne over højrisikogrænsen, dvs. mere end 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande for kvinder. I 213 er det tal faldet til godt otte pct. og er nu det laveste i 2 år, jf. figur

21 Figur 1.15 Alkoholforbruget er på vej ned Andel, der har drukket flere end 21 (mænd) og 14 (kvinder) genstande i den seneste uge, 16-årige og derover, pct KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). I 1994 var der relativt lille forskel på forskellige aldersgruppers brug af alkohol. 67+-årige drak mindst, mens årige drak mest. Seks pct. af 67+-årige overskred højrisikogrænsen for alkohol, mens det var godt 12 pct. blandt årige. Erhvervsaktive aldersgrupper drikker mindre 2 år senere er det billede ændret markant. Andelen af unge, der overskrider højrisikogrænsen, er steget fra 12 til 15 pct. Det er nu den aldersgruppe, hvor flest overskrider den anbefalede grænse. Også blandt 67+-årige er der nu flere, der overskrider højrisikogrænsen. Omvendt er den andel, der overskrider højrisikogrænsen, faldet for årige og årige. Der er særligt sket et markant fald for årige, jf. figur

22 Figur 1.16 Mange unge drikker Andel, der har drukket flere end 21 (mænd) og 14 (kvinder) genstande i den seneste uge, 16-årige og derover, pct år år år 67+ år ANM.: I 21 og 213 er aldersgrupperne år og 65+ år. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Danske unge drikker langt mere end i andre lande Danske unge har det suverænt største alkoholforbrug i OECD. Ca. 55 pct. af alle danske 15-årige har været fulde mindst to gange i livet. Finland og Storbritannien er de lande, der kommer tættest på Danmark. Her er det ca. 4 pct., der har været fulde mindst to gange som 15-årige, jf. figur Figur 1.17 Ingen slår danske unge i druk Andel 15-årige, der har været fulde mindst to gange i livet, pct., 29-1 Piger Drenge OECD26-gennemsnit Danmark Finland Storbritannien Spanien Canada Østrig Irland Norge Tyskland Sverige Belgien Schweiz Frankrig Holland Island Italien USA ANM: OECD26-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder tilsammen. KILDE: OECD (213). 5

23 Mens der ved rygning er et potentielt fald i den fremtidige brug af tobak, fordi unge ryger relativt lidt, er der risiko for, at danske unges omfattende brug af alkohol kan forøge alkoholforbruget fremover. Det vil dog kun være tilfældet, hvis der er tale om en generationseffekt. Er der tale om en aldersgruppeeffekt, kan forbruget af alkohol tænkes fortsat at falde, da alkoholforbruget er relativt lavt for årige. Flere overvægtige danskere Næsten 15 pct. er svært overvægtige Flere danskere er svært overvægtige, hvilket svarer til at have et body mass index (BMI) på 3 eller derover. I 1987 var ca. fem pct. af danskerne over 16 år svært overvægtige. 25 år senere er næsten 15 pct. svært overvægtige, jf. figur Figur 1.18 Flere svært overvægtige Andel overvægtige, 16-årige og derover, pct. Overvægtige Svært overvægtige ANM.: Overvægtige har et BMI på Svært overvægtige har et BMI større end 3. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Andel overvægtige er stagneret Andelen af danskere, der er overvægtige, er stagneret på knap 35 pct. af befolkningen over 16 år. I alt er næsten hver anden dansker enten overvægtig eller svært overvægtig. 51

24 Danskerne i midterfeltet med overvægt Danskerne ligger internationalt set i en midtergruppe, hvor ca. 15 pct. er svært overvægtige. Amerikanerne er de mest overvægtige. Næsten 3 pct. af amerikanerne er svært overvægtige, jf. figur Figur pct. af danskerne er svært overvægtige Andel kvinder og mænd med BMI over 3, 16-årige og derover, 212 Mænd Kvinder USA Tyrkiet Island Estland Canada Israel Finland Spanien Frankrig Danmark Holland Sverige Italien Schweiz Norge Korea ANM.: KILDE: Svært overvægtige er BMI på 3 og derover. Tallene for Danmark og Israel er fra 213, tallet for Spanien er fra 211, tallet for Island er fra 21. OECD (Health Data). Flere er fysisk aktive Flere danskere er fysisk aktive i fritiden. Næsten 3 pct. af alle over 15 år udøver hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Det er en stigning på næsten ti pct.point i løbet af 25 år, jf. figur

25 Figur 1.2 Flere er fysisk aktive i fritiden Andel med hård/moderat fysisk aktivitet i fritiden, 16-årige og derover, pct KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Unge er mest fysisk aktive. Næsten 5 pct. af alle årige udøver hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Blandt årige er det 2 pct. Mænd mere fysisk aktive end kvinder Mænd er mere fysisk aktive end kvinder. Godt en tredjedel mænd er fysisk aktive i fritiden mod knap hver fjerde kvinde. Danskerne sover ikke mindre De fleste danskere får en optimal søvnmængde og ændringerne over tid er små Både for lidt og for megen søvn forøger risikoen for en række helbreds- og sundhedsproblemer. Den optimale søvnmængde er ca. otte timer. 75 pct. af danskerne sover syv til ni timer i gennemsnit pr. døgn, jf. Bonke (211). Den gennemsnitlige søvnmængde har stort set været uændret de sidste knap 5 år. I 28 sov beskæftigede kvinder i gennemsnit 7,8 timer pr. døgn, mens mænd sov 7,7 timer pr. døgn. I 1964 sov beskæftigede kvinder i gennemsnit otte timer pr. døgn og mænd 7,8 timer. Der er altså sket et fald på fem til ti minutter pr. døgn i løbet af de 44 år, jf. figur

26 Figur 1.21 Søvnmængden er uændret Gennemsnitligt antal søvntimer pr. beskæftiget, årige 8 Mænd Kvinder KILDE: Bonke (214). Mænd sover det samme uanset arbejdets længde Hvad enten mænd arbejder fuldtid eller deltid, sover de lige meget. Dog falder søvnmængden for mænd med ca. 14 minutter pr. dag, hvis de arbejder over 4 timer pr. uge. For kvinder er søvnomfanget 12 minutter mindre, hvis de arbejder 37 timer eller mere om ugen, end hvis de arbejder mindre end 37 timer om ugen, jf. Bonke (211). 54

27 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde Selvvurderet helbred dårligere for personer uden job Knap hver tiende person i beskæftigelse vurderer selv, at helbreddet er mindre godt eller dårligt. For ledige er andelen pct., jf. figur Figur 1.22 Selvvurderet helbred ringere blandt ledige Andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, årige, pct., 213 Mænd Kvinder Beskæftigede Ledige ANM.: Der indgår 22.5 svarpersoner i stikprøven af årige. Det er valgt at se på årige for at gøre beskæftigede og ledige så sammenlignelige som muligt. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Ledige har også ringere mentalt helbred Der er også en højere andel ledige, der selv vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred. Omkring 17 pct. af ledige siger selv, at deres mentale helbred er dårligt, mens det er mindre end ti pct. blandt beskæftigede, jf. figur

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78.

Middellevetiden i kommunerne med kortest og længst middellevetid adskilt af middellevetiden på landsplan. år 82.5 81.5 80.5 79.5 78. Borgere nord for KBH har udsigt til at leve længst Uligheden i sundhed er tydelig på tværs af Danmark. Bor man i Rudersdal Kommune, kan man forvente at leve mere end 5 år længere end, hvis man bor på Lolland,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse

ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 2010. Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse ARBEJDSMARKEDSRAPPORT 21 Helbred, arbejdsliv og offentlig forsørgelse Arbejdsmarkedsrapport 21 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden for

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Indbrud i Danmark og vores nabolande

Indbrud i Danmark og vores nabolande Analyserapport Indbrud i Danmark og 214:1 Andreas Østergaard Nielsen Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg

Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne - behov for samfundsmæssige og etiske valg Af Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Formand for De Økonomiske Råd og professor ved Økonomisk Institut på Københavns

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Arbejdsmiljø for de sociale klasser

Arbejdsmiljø for de sociale klasser Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere