1. Arbejde, sundhed og livsstil

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Arbejde, sundhed og livsstil"

Transkript

1 1. Arbejde, sundhed og livsstil 1.1 Sammenfatning Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde 55

2

3 1.1 Sammenfatning Dansk helbred i fremgang men flere på helbredsbetinget forsørgelse De offentlige finanser forværret med 17 mia. kr. årligt Danskernes helbred og livsstil er i fremgang. Danskerne lever længere, de vurderer selv, at helbredet er bedre, og danskernes livsstil er også blevet mere sund. Færre ryger, alkoholforbruget falder, og flere motionerer. Overvægt er dog et voksende problem, ligesom det er i stort set alle andre vestlige lande. Til trods for at danskernes helbred bliver bedre, er antallet af forsørgede på grund af dårligt helbred steget. Siden 1985 er der kommet 1. flere i helbredsbetinget forsørgelse, når der tages højde for aldersforskydninger i befolkningen. Sammenlignet med 1985 koster de flere helbredsbetinget offentligt forsørgede Danmark yderligere 17 mia. kr. hvert år. Internationalt set klarer den danske befolkning sig kun middelmådigt på helbredet. I lande som Norge og Sverige lever befolkningen længere og har en sundere livsstil. Trods fremgangen i Danmark er der stadig et stykke vej til den internationale top i levetid. Livsstil og arbejdskapacitet har stor betydning for deltagelse på arbejdsmarkedet. Den enkelte har således et stort ansvar for at kunne deltage på arbejdsmarkedet, og dermed opnå de positive økonomiske og helbredsmæssige effekter af at være en del af arbejdslivet. Positive helbredseffekter af at være i job Beskæftigede har typisk bedre helbred end personer uden job. Flere forskningsundersøgelser viser, at det er forbundet med en mærkbar helbredsgevinst at være i job. Eksempelvis stiger besøg hos psykiater og psykolog efter overgang til ledighed. For personer, der hænger fast i ydelsessystemet i flere år, bliver antallet af lægebesøg mere end fordoblet. 31

4 1.2 Bedre helbred alligevel flere offentligt forsørgede Ældre vurderer helbredet mere positivt Danskerne vurderer deres helbred til at være bedre og bedre. De seneste 25 år er særligt over 45-åriges vurdering af eget helbred blevet mere positiv. 55 pct. blandt personer over 66 år vurderede i 1987, at de havde et godt eller virkeligt godt helbred. I 213 vurderede 77 pct. af 65-årige og derover, at de havde et godt, vældig godt eller fremragende helbred, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Danskerne synes, at helbredet er blevet bedre Andel, der vurderer sit helbred godt eller virkeligt godt, pct år år år 67+ år ANM.: I 21 og 213 omfatter figuren dem, der har svaret, at deres helbred er godt, virkelig godt eller fremragende. I 21 og 213 er aldersgrupperne år og 65 år eller derover. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). En høj og stabil andel af årige vurderer helbredet positivt. Udviklingen understøtter tilbagetrækningsreformen Den mere positive vurdering af helbredet i de ældre aldersgrupper understreger væsentligheden af de senere års reformer af pension og tilbagetrækning. Når ca. 8 pct. af befolkningen over 45 år vurderer helbredet positivt, er der også et stort potentiale til fortsat at være aktiv på arbejdsmarkedet. Danskernes middellevetid er de seneste godt 1 år ste- 32

5 get med næsten 3 år. Mens en dansker ved starten af forrige århundrede kunne forvente at blive ca. 5 år, så blev de danskere, der døde i 213, i gennemsnit ca. 8 år, jf. figur 1.2. Figur 1.2 Levetiden stiger markant Middellevetid for -årige, antal år Kvinder Mænd ANM.: Til hver aldersgruppe hører en middellevetid. Middellevetiden for 5- årige er højere end for -årige, fordi disse personer har klaret at blive 5 år, og derfor i gennemsnit vil blive ældre end ved en måling for - årige. Middellevetid for -årige er et gennemsnit af levealderen for alle, der er døde i det pågældende år. KILDE: Danmarks Statistik og DREAM (214). Middellevetiden vil stige yderligere Bedre helbred, men flere offentligt forsørget Middellevetiden for mænd vil stige til næsten 87 år og for kvinder til ca. 88,5 år frem mod 26. Det er i løbet af 45 år en stigning på næsten ni år for mænd og næsten syv år for kvinder, jf. DREAM (214). Siden 1985 er kvinders middellevetid vokset med mere end fire år og mænds med mere end seks år. I samme periode er antallet af personer, der er helbredsbetinget forsørget, vokset med 137. personer, jf. figur

6 Figur 1.3 Flere er helbredsbetinget forsørget Antal forsørgede, årige, 1. helårspersoner Revalidering Sygefravær Ledighedsydelse Fleksjob Førtidspension ANM: KILDE: Der er databrud i 29 vedrørende opgørelsen af sygefravær. Egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistik, Ankestyrelsen, Jobindsats.dk, Moderniseringsstyrelsen, Kommunernes og Regionernes Løndatakontor og specialkørsel fra Danmarks Statistik. 1. flere i helbredsbetinget forsørgelse siden 85 Udviklingen i antallet af personer i helbredsbetinget forsørgelse kan være påvirket af befolkningens sammensætning på aldersgrupper. Tager man højde for den ændrede alderssammensætning af befolkningen, svarer stigningen siden 1985 til ca. 1. personer. Siden 27 er der sket et fald i antallet af helbredsbetinget offentligt forsørgede på 24. personer. Korrigeret for ændringer i demografien er faldet 18. personer, jf. boks 1.1. Boks 1.1 Demografiske forskydninger For førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse, sygefravær og revalidering er beregnet andelen af fuldtidspersoner i ordningerne i forhold til befolkningsantallet for aldersgrupperne årige, 3-49-årige og 5-64-årige i 213. For årene 1985 til 212 beregnes fuldtidspersoner på de nævnte ydelser på baggrund af befolkningens alderssammensætning, og givet at forsørgelsesandelen var den samme som i 213. Forskellen mellem de faktiske tal og de beregnede tal i det enkelte år viser, hvad demografien betyder for opgørelsen i figur

7 Udviklingen er et paradoks De flere offentligt forsørgede tynger Danmark Det er et paradoks, at flere modtager offentlige ydelser på grund af dårligt helbred, men samtidig bliver levetiden længere og helbredskvaliteten bedre. Den stigning i antallet af helbredsbetinget offentligt forsørgede, der har været siden 1985, forringer hvert år de offentlige finanser med 17 mia. kr., jf. DREAM (211). Udviklingen har bidraget til, at Danmark de sidste 15 år har haft en af de laveste økonomiske vækstrater i den vestlige verden, jf. DA (214). Danskernes levetid halter efter andre lande Særligt danske kvinder halter efter andre lande I forhold til andre lande bliver danskere ikke så gamle. Specielt danske kvinder halter efter kvinders middellevetid i andre lande. I Japan bliver kvinder i gennemsnit godt fire år ældre end danske kvinder. Kun kvinder i Estland, USA og Tyrkiet lever kortere tid end danske kvinder, jf. figur 1.4. Figur 1.4 Kvinder i Japan bliver fire år ældre end i DK Middellevetid for -årige, kvinder, antal år, Japan Spanien Frankrig Schweiz Italien Korea Australien Island Luxembourg Finland Østrig Sverige Israel Canada Norge Tyskland Irland Belgien Holland Storbritannien Danmark Estland USA Tyrkiet ANM.: KILDE: USA og Canada er tal fra 211. Tyrkiet er et estimat på baggrund af 211-tal. OECD (Health Data). Danske mænds internationale placering er bedre end kvindernes, men stadig i den lave ende. Islandske mænd 35

8 bliver 3½ år ældre i gennemsnit end danske mænd og er dermed dem, der bliver ældst i OECD, jf. figur 1.5. Figur 1.5 Danske mænd er 2,5 år efter mænd i Island Middellevetid for -årige, mænd, antal år, Island Schweiz Italien Sverige Israel Australien Spanien Norge Japan Holland Canada Storbritannien Luxembourg Frankrig Irland Tyskland Østrig Danmark Korea Belgien Finland USA Tyrkiet Estland ANM.: KILDE: USA og Canada er tal fra 211. Tyrkiet er et estimat på baggrund af 211-tal. OECD (Health Data). Selvvurderet helbred en god indikator Der er sammenhæng mellem vurderingen af eget helbred og middellevetid. Befolkninger, der har en relativt lav middellevetid, vurderer også deres helbred mindre positivt end befolkninger med længere middellevetid, jf. figur 1.6. Figur 1.6 Positivt syn på helbred lang middellevetid Andel af befolkning over 18 år, der opfatter helbredet som godt eller meget godt, pct., 211 POL CZE IRL ISL AUT GRC ITA LUX DNK BEL NLD FRA ESP FIN SWE DEU GBR EST Middellevetid for -årige, antal år, 211 KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212) og OECD (Health Data). 36

9 Befolkningens egen vurdering af helbredet er således en forholdsvis god indikator på helbredstilstanden, ligesom en høj middellevetid indikerer et positivt syn på helbredet. Mental sundhed er i top i Danmark Hver femte lider af mental sygdom i OECD-landene I gennemsnit har 15 pct. af indbyggerne i den arbejdsdygtige alder i vestlige lande en moderat mental sygdom og fem pct. en alvorlig mental sygdom, jf. OECD (212). Danskerne har det bedste mentale helbred i Europa. På en skala fra nul til hundrede får danskernes mentale helbred godt 7 point. Næsthøjest er Island med ca. 68 point. I bunden ligger Letland med en score på ca. 56 point, jf. figur 1.7. Figur 1.7 Godt mentalt helbred i Danmark WHO-5 indeks for mentalt helbred, over 17 år, -1 point, Danmark Island Makedonien Østrig Tyskland Finland Portugal Spanien Belgien Holland Bulgarien Sverige Italien Irland Luxembourg Tjekkiet Ungarn Frankrig Polen Storbritannien Litauen Estland Grækenland Letland ANM.: KILDE: Se boks 1.2 vedrørende WHO-5 indeks. European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). WHO-5-indekset, der er udviklet på Hillerød Hospital, baserer sig på fem spørgsmål om personens mentale helbred, jf. boks

10 Boks 1.2 WHO-5 indekset WHO-5 indekset baserer sig på fem spørgsmål om svarpersonernes mentale sundhed inden for de sidste to uger. De fem spørgsmål er: 1) Jeg har været glad og i godt humør, 2) Jeg har følt mig rolig og afslappet, 3) Jeg har følt mig aktiv og energisk, 4) Jeg er vågnet frisk og udhvilet, 5) Min dagligdag har været fyldt med ting, der interesserer mig. Det er muligt at svare Hele tiden (fem point), Det meste af tiden (fire point), Lidt mere end halvdelen af tiden (tre point), Lidt mindre end halvdelen af tiden (to point), Lidt af tiden (et point), På intet tidspunkt (nul point). For at få den samlede score ganges pointsummen med fire. Er tallet 5 eller mindre, er personen i en risikozone for stress eller depression, jf. Psykiatrisk Sygehus, Frederiksborg (1999). Danskere over 5 år har bedst mentalt helbred Den mentale sundhed i Danmark stiger med alderen. 65- årige og derover har den bedste mentale sundhed med en score på 75,2. Danskere over 5 år har den bedste mentale sundhed i Europa. For årige og årige er den mentale sundhed bedre i Makedonien og Bulgarien, jf. tabel 1.1. Tabel 1.1 Bedre mental sundhed med alderen 211 Point i WHO-5 indeks, -1 Alder Danmark Højeste score årige 66,2 82,6 Makedonien årige 67,5 74,4 Bulgarien årige 67,5 69,8 Island 5-64-årige 71,3 Danmark 65+-årige 75,2 Danmark ANM.: Se boks 1.2. KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). 38

11 Knap tre ud af fire føler sig ikke triste eller deprimerede Danskerne føler sig sjældent triste og deprimerede. Over 7 pct. af danskerne svarer, at de aldrig føler sig triste og deprimerede. Kun hollænderne er mindre triste. Det tilsvarende tal for svenskere er 55 pct., jf. figur 1.8. Figur 1.8 Danskerne føler sig sjældent triste Andelen, der svarer på intet tidspunkt til spørgsmålet, Jeg har følt mig trist og deprimeret, pct., Holland Danmark Irland Belgien Island Storbritannien Østrig Finland Sverige Tyskland Luxembourg Frankrig Portugal Estland Tjekkiet Spanien Polen Litauen Letland Italien Ungarn Grækenland KILDE: European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions (212). Mentalt helbred er en dynamisk størrelse Det mentale helbred forandrer sig hastigt, og ændringerne er mere omfattende end for mange fysiske sygdomme, jf. OECD (212). Blandt personer, der i 24 havde en alvorlig mental sygdom, havde 28 pct. fortsat en alvorlig mental sygdom tre år efter. Omkring en tredjedel var gået fra alvorlig til moderat mental sygdom, mens 37 pct. ikke var mentalt syge længere, jf. tabel

12 Tabel 1.2 Det mentale helbred er dynamisk 5-64-årige, pct. Status i 27 Status i 24 Alvorlig sygdom Moderat sygdom Ingen sygdom I alt Alvorligt 28,3 34,2 37,5 1, Moderat 1,9 34, 55,2 1, Ingen sygdom 2,6 1,6 86,8 1, I alt 5,3 15,7 79, 1, ANM.: Data er fra OECD s survey Health, Ageing and Retirement (SHARE). KILDE: OECD (212). Midlertidige problemer kræver midlertidige svar De markante skift fra alvorlig sygdom til ingen sygdom indebærer, at mange typer mental sygdom ikke hensigtsmæssigt håndteres gennem varige erstatninger, f.eks. gennem arbejdsskadesystemet eller førtidspension, men gennem en målrettet og tidlig indsats, som behandler sygdommen, jf. Videbech (24). Langvarige sager om førtidspension og arbejdsskadeerstatning risikerer at reducere arbejdsevnen hos de berørte personer, jf. kapitel 3. Intentionen bag ændringerne af førtidspensionsordningen fra 1. januar 213 er blandt andet at undgå at give varig forsørgelse som svar på midlertidige problemer. Livsstil vigtig for at kunne deltage arbejdsmarkedet Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning Kost, rygning, alkohol, motion, eller KRAM-faktorerne, er ofte baggrunden for dårligt helbred og et stort antal dødsfald. Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning, jf. figur

13 Figur 1.9 Hvert fjerde dødsfald er relateret til rygning Andel af alle dødsfald, som faktoren er relateret til, pct Rygning Fysisk inaktivitet Alkohol Usund kost Stofmisbrug KILDE: Statens Institut for Folkesundhed (26 og 213). Storrygere dør 9½ år tidligere end ikke-rygere Det er særligt risikofyldt at være storryger, og ryge mere end 14 cigaretter dagligt. Storrygere dør i gennemsnit 9,5 år tidligere end ikke-rygere, og derudover taber storrygere ti gode leveår. Storrygere får belastende problemer med helbredet 2 år før ikke-rygere, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26). Fysisk inaktivitet, stort alkoholforbrug og usund kost indebærer også helbredsrisici. Syv pct. af alle dødsfald er relateret til fysisk inaktivitet, mens alkohol er skyld i fem pct. af alle dødsfald. Begge faktorer reducerer den gennemsnitlige levetid med ca. fem år. Knap fire pct. af alle dødsfald skyldes, at danskerne spiser for lidt frugt og grønt og for meget fedt. Egen adfærd er især forklaring på ulighed i sundhed Det er næsten altid muligt at gøre en indsats KRAM-faktorerne kan forklare næsten tre fjerdedele af den sociale ulighed i dødelighed, jf. Statens Institut for Folkesundhed (213). Når gennemsnitsborgeren i Gentofte lever 4,2 år længere end gennemsnitsborgeren i Ishøj, er den enkeltes valg vedrørende rygning, alkohol, motion og kost i høj grad årsag til forskellen. Det er sjældent for sent at gøre en indsats. Det vil ofte gøre en forskel, om man holder op med at ryge eller be- 41

14 gynder at motionere, også selv om man har røget i mange år og aldrig motioneret, jf. Statens Institut for Folkesundhed (26). Danmark nr. ti ud af 14 lande på KRAM-faktorer Danskernes sundhed er internationalt set kun middelmådig. I et internationalt sundhedsindeks, som inddrager overvægt, alkohol og rygning, er Danmark nr. 1 ud af 14 lande. Særligt Sverige og Norge klarer sig bedre end Danmark, jf. tabel 1.3. Tabel 1.3 Norge er det sundeste land Placeringspoint, Overvægt Alkohol Rygning I alt 1 Norge Sverige Israel Italien Island Korea Canada USA Holland Schweiz Danmark Finland Frankrig Spanien ANM.: KILDE: De 14 lande er valgt, fordi de har OECD-data på alle tre områder. Overvægt er andelen med et Body Mass Index (BMI) over 3, Alkohol er det gennemsnitlige forbrug af alkohol, rygning er andelen af daglige rygere. I alt er beregnet som summen af det enkelte lands placeringer inden for hver kategori. OECD (Health Data). I sundhedsindekset vejer overvægt, alkoholforbrug og rygning lige meget. Rygning er betydeligt mere sundhedsbelastende end overvægt og alkoholforbrug, hvilket kunne tale for at vægte rygning tungere i indekset. Det 42

15 vil dog ikke ændre væsentligt på placeringsrækkefølgen. God fysisk kapacitet er af stor betydning Den fysiske kapacitet har betydning for at kunne arbejde og risikoen for at blive syg. Lavt kondital øger risiko for hjertesygdomme Personer, der har lavt kondital, har større risiko for at dø af en hjertesygdom end personer med højt kondital. Det gælder dog kun, hvis personerne har moderat eller høj fysisk aktivitet i arbejdet. Har man god fysisk form og højt kondital, så vender billedet, og risikoen for at dø af en hjertesygdom er lavest for dem med høj fysisk aktivitet i arbejdet. En person med høj fysisk aktivitet i arbejdet, som har et lavt kondital, har tre gange så høj risiko for at dø af en hjertesygdom, som en person med lav fysisk aktivitet i arbejdet. God form og fysisk arbejde reducerer risiko for hjertedød Den sammenhæng er modsat for personer med et højt kondital. Her er risikoen for at dø af en hjertesygdom næsten dobbelt så stor for personer med lav fysisk aktivitet i arbejdet sammenlignet med personer med høj fysisk aktivitet, jf. figur

16 Figur 1.1 Fysisk arbejde belaster ikke, hvis man er fit Risiko for at dø af hjertesygdom, socialklasse 4 og 5, mænd, Lav fysisk aktivitet i arbejde Moderat fysisk aktivitet i arbejde Høj fysisk aktivitet i arbejde Lavt kondital Moderat kondital Højt kondital ANM.: Der er korrigeret for alder, BMI, rygning, systolisk blodtryk, diastolisk blodtryk, diabetes (ibehandling), hypertension (i behandling), alkoholforbrug og fysisk aktivitet i fritiden. KILDE: Holtermann m.fl. (211). Den enkeltes indsats for at være i god form har således stor betydning for at kunne deltage på arbejdsmarkedet. Det er ikke eventuel høj fysisk aktivitet i arbejdet, der er problemet. Det er den enkeltes fysiske kapacitet. Er den til stede, bidrager højt fysisk aktivitet i arbejdet til at reducere risikoen for en hjertesygdom. Slagteriarbejdere, der træner, kan bedre klare jobbet God fysisk form holder smerter væk Det er ikke kun risikoen for hjertesygdom, der kan forbedres gennem træning. Styrketræning mindsker kroniske smerter og arbejdsbesvær hos slagteriarbejdere. Styrketræning tre gange om ugen i ti uger har ført til, at slagteriarbejdere med fysisk anstrengende ensidigt gentaget arbejde oplever færre kroniske smerter, mindre arbejdsbesvær og bedre fysisk kapacitet, jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (214a). God fysisk form kan også holde smerter væk blandt plejepersonale. Risikoen for smerter i lænden blandt kvindeligt plejepersonale er dobbelt så høj for medarbejdere, der selv vurderer, at de har en begrænset fysisk form, sammenlignet med kolleger med god fysisk form, jf. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (213a). 44

17 Det er gennem egen indsats også muligt at forbedre den mentale sundhed og dermed muligheden for at have et aktivt arbejdsliv. Fysisk aktivitet forbedrer den mentale sundhed Andelen, der har god mental sundhed, stiger med stigende fysisk aktivitetsniveau. Det er særlig udtalt for kvinder. Knap halvdelen af kvinder, der er stillesiddende i fritiden, har god mental sundhed. For kvinder, der udøver hård eller moderat fysisk aktivitet, er det 65 pct., der har god mental sundhed, jf. Sundhedsstyrelsen (21). Færre ryger Antallet af rygere falder markant Danskerne ryger væsentligt mindre nu end for 25 år siden, og faldet i antallet af rygere er særligt markant de senere år. Andelen af befolkningen, der er daglige rygere, er de sidste 25 år mere end halveret fra 44 pct. i 1987 til 17 pct. i 213. Andelen af rygere, der ryger mindst 15 cigaretter om dagen, faldt i en årrække stort set ikke, selv om antallet af daglige rygere faldt. De sidste ti år er der også sket et markant fald i andelen af storrygere. I 2 var 19 pct. af befolkningen storrygere. Det tal er nu nede på otte pct., jf. figur

18 Figur 1.11 Langt færre ryger Andel, der ryger, 16-årige og derover, pct. 5 Ryger dagligt Ryger mindst 15 cigaretter om dagen KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Middel andel rygere i DK I forhold til andre lande ligger Danmark i midterfeltet, når det gælder rygning. 17 pct. af den danske befolkning over 15 år er daglige rygere. I Island er det godt 11 pct., mens Grækenland topper med 39 pct., jf. figur Figur 1.12 Få daglige rygere i Island Andel, der er daglige rygere, 16-årige og derover, pct., Grækenland Estland Frankrig Spanien Tyrkiet Tjekkiet Tyskland Korea Italien Japan Schweiz Storbritannien Holland Danmark Finland Israel Canada Luxembourg Australien Norge USA Sverige Island ANM.: Data for Tyskland er fra 29, for Australien og Grækenland fra 21, for Frankrig og Holland fra 211. Tyrkiet er et skøn på baggrund af 211. KILDE: OECD (Health Data). Der er i næsten alle OECD-lande sket et markant fald i antallet af rygere. 46

19 Relativt få unge rygere i Danmark Unge, der ryger, fortsætter med at falde i Danmark. Andelen af 15-årige rygere er fra 21 til 214 faldet med ca. seks, henholdsvis otte pct.point for drenge og piger, jf. figur Figur 1.13 Andel unge rygere falder markant i DK 4 3 Andel 15-årige, der ryger, pct. Piger, DK Drenge, DK Piger, 19 OECD Drenge, 19 OECD ANM.: Tallene for de 19 OECD-lande omfatter unge, der ryger mindst én gang om ugen, mens tallene for Danmark dækker over alle rygere. Det er ca. ti pct.point blandt danske unge, der rygere sjældnere end ugentligt. KILDE: OECD (213) og Statens Institut for Folkesundhed (214). Tallene for Danmark omfatter både daglige rygere, dem, der ryger én eller flere gange pr. uge, og dem, der ryger af og til. Hele faldet fra 21 til 214 er sket blandt daglige rygere, så den andel nu er nede på fem pct. mod ti pct. i 21 altså en halvering på fire år. Alkoholforbruget er på vej ned Danskere drikker fire liter alkohol mere end i 196 Forbruget af alkohol har i mange år været stigende i Danmark. I 196 drak hver dansker over 15 år i gennemsnit 5,5 liter ren alkohol pr. år. I 2 var det tal steget til 13,1 liter. Det er en stigning på 14 pct. i løbet af 4 år. Siden 2 er forbruget faldet til 9,3 liter ren alkohol. Israelerne drikker mindst blandt de udvalgte lande, mens østrigerne drikker 4,5 gange så meget. Danmark ligger midt imellem yderpunkterne, jf. figur

20 Figur 1.14 Danmark i midterfeltet vedr. alkoholindtag Indtagelse af alkohol, 16-årige og derover, liter pr. år, Østrig Frankrig Tjekkiet Irland Luxembourg Tyskland Storbritannien Australien Schweiz Belgien Spanien Danmark Finland Holland Korea USA Canada Grækenland Sverige Japan Island Norge Italien Israel ANM.: KILDE: Data for Australien, Østrig, Storbritannien og USA er fra 211 og for Island, Italien, Israel, Luxembourg, Grækenland, Holland og Spanien fra 21. OECD (Health Data). De danske målinger af, hvor mange der drikker mange genstande pr. uge, bekræfter, at forbruget af alkohol er på vej ned i Danmark. Otte pct. drikker mere end anbefalet I 25 drak 14 pct. af danskerne over højrisikogrænsen, dvs. mere end 21 genstande pr. uge for mænd og 14 genstande for kvinder. I 213 er det tal faldet til godt otte pct. og er nu det laveste i 2 år, jf. figur

21 Figur 1.15 Alkoholforbruget er på vej ned Andel, der har drukket flere end 21 (mænd) og 14 (kvinder) genstande i den seneste uge, 16-årige og derover, pct KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). I 1994 var der relativt lille forskel på forskellige aldersgruppers brug af alkohol. 67+-årige drak mindst, mens årige drak mest. Seks pct. af 67+-årige overskred højrisikogrænsen for alkohol, mens det var godt 12 pct. blandt årige. Erhvervsaktive aldersgrupper drikker mindre 2 år senere er det billede ændret markant. Andelen af unge, der overskrider højrisikogrænsen, er steget fra 12 til 15 pct. Det er nu den aldersgruppe, hvor flest overskrider den anbefalede grænse. Også blandt 67+-årige er der nu flere, der overskrider højrisikogrænsen. Omvendt er den andel, der overskrider højrisikogrænsen, faldet for årige og årige. Der er særligt sket et markant fald for årige, jf. figur

22 Figur 1.16 Mange unge drikker Andel, der har drukket flere end 21 (mænd) og 14 (kvinder) genstande i den seneste uge, 16-årige og derover, pct år år år 67+ år ANM.: I 21 og 213 er aldersgrupperne år og 65+ år. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Danske unge drikker langt mere end i andre lande Danske unge har det suverænt største alkoholforbrug i OECD. Ca. 55 pct. af alle danske 15-årige har været fulde mindst to gange i livet. Finland og Storbritannien er de lande, der kommer tættest på Danmark. Her er det ca. 4 pct., der har været fulde mindst to gange som 15-årige, jf. figur Figur 1.17 Ingen slår danske unge i druk Andel 15-årige, der har været fulde mindst to gange i livet, pct., 29-1 Piger Drenge OECD26-gennemsnit Danmark Finland Storbritannien Spanien Canada Østrig Irland Norge Tyskland Sverige Belgien Schweiz Frankrig Holland Island Italien USA ANM: OECD26-gennemsnittet er beregnet som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder tilsammen. KILDE: OECD (213). 5

23 Mens der ved rygning er et potentielt fald i den fremtidige brug af tobak, fordi unge ryger relativt lidt, er der risiko for, at danske unges omfattende brug af alkohol kan forøge alkoholforbruget fremover. Det vil dog kun være tilfældet, hvis der er tale om en generationseffekt. Er der tale om en aldersgruppeeffekt, kan forbruget af alkohol tænkes fortsat at falde, da alkoholforbruget er relativt lavt for årige. Flere overvægtige danskere Næsten 15 pct. er svært overvægtige Flere danskere er svært overvægtige, hvilket svarer til at have et body mass index (BMI) på 3 eller derover. I 1987 var ca. fem pct. af danskerne over 16 år svært overvægtige. 25 år senere er næsten 15 pct. svært overvægtige, jf. figur Figur 1.18 Flere svært overvægtige Andel overvægtige, 16-årige og derover, pct. Overvægtige Svært overvægtige ANM.: Overvægtige har et BMI på Svært overvægtige har et BMI større end 3. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Andel overvægtige er stagneret Andelen af danskere, der er overvægtige, er stagneret på knap 35 pct. af befolkningen over 16 år. I alt er næsten hver anden dansker enten overvægtig eller svært overvægtig. 51

24 Danskerne i midterfeltet med overvægt Danskerne ligger internationalt set i en midtergruppe, hvor ca. 15 pct. er svært overvægtige. Amerikanerne er de mest overvægtige. Næsten 3 pct. af amerikanerne er svært overvægtige, jf. figur Figur pct. af danskerne er svært overvægtige Andel kvinder og mænd med BMI over 3, 16-årige og derover, 212 Mænd Kvinder USA Tyrkiet Island Estland Canada Israel Finland Spanien Frankrig Danmark Holland Sverige Italien Schweiz Norge Korea ANM.: KILDE: Svært overvægtige er BMI på 3 og derover. Tallene for Danmark og Israel er fra 213, tallet for Spanien er fra 211, tallet for Island er fra 21. OECD (Health Data). Flere er fysisk aktive Flere danskere er fysisk aktive i fritiden. Næsten 3 pct. af alle over 15 år udøver hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Det er en stigning på næsten ti pct.point i løbet af 25 år, jf. figur

25 Figur 1.2 Flere er fysisk aktive i fritiden Andel med hård/moderat fysisk aktivitet i fritiden, 16-årige og derover, pct KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Unge er mest fysisk aktive. Næsten 5 pct. af alle årige udøver hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden. Blandt årige er det 2 pct. Mænd mere fysisk aktive end kvinder Mænd er mere fysisk aktive end kvinder. Godt en tredjedel mænd er fysisk aktive i fritiden mod knap hver fjerde kvinde. Danskerne sover ikke mindre De fleste danskere får en optimal søvnmængde og ændringerne over tid er små Både for lidt og for megen søvn forøger risikoen for en række helbreds- og sundhedsproblemer. Den optimale søvnmængde er ca. otte timer. 75 pct. af danskerne sover syv til ni timer i gennemsnit pr. døgn, jf. Bonke (211). Den gennemsnitlige søvnmængde har stort set været uændret de sidste knap 5 år. I 28 sov beskæftigede kvinder i gennemsnit 7,8 timer pr. døgn, mens mænd sov 7,7 timer pr. døgn. I 1964 sov beskæftigede kvinder i gennemsnit otte timer pr. døgn og mænd 7,8 timer. Der er altså sket et fald på fem til ti minutter pr. døgn i løbet af de 44 år, jf. figur

26 Figur 1.21 Søvnmængden er uændret Gennemsnitligt antal søvntimer pr. beskæftiget, årige 8 Mænd Kvinder KILDE: Bonke (214). Mænd sover det samme uanset arbejdets længde Hvad enten mænd arbejder fuldtid eller deltid, sover de lige meget. Dog falder søvnmængden for mænd med ca. 14 minutter pr. dag, hvis de arbejder over 4 timer pr. uge. For kvinder er søvnomfanget 12 minutter mindre, hvis de arbejder 37 timer eller mere om ugen, end hvis de arbejder mindre end 37 timer om ugen, jf. Bonke (211). 54

27 1.3 Negative helbredskonsekvenser af at stå uden arbejde Selvvurderet helbred dårligere for personer uden job Knap hver tiende person i beskæftigelse vurderer selv, at helbreddet er mindre godt eller dårligt. For ledige er andelen pct., jf. figur Figur 1.22 Selvvurderet helbred ringere blandt ledige Andel med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, årige, pct., 213 Mænd Kvinder Beskæftigede Ledige ANM.: Der indgår 22.5 svarpersoner i stikprøven af årige. Det er valgt at se på årige for at gøre beskæftigede og ledige så sammenlignelige som muligt. KILDE: Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen (213). Ledige har også ringere mentalt helbred Der er også en højere andel ledige, der selv vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred. Omkring 17 pct. af ledige siger selv, at deres mentale helbred er dårligt, mens det er mindre end ti pct. blandt beskæftigede, jf. figur

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014

Arbejdsmarkedsrapport 2014. December 2014 Arbejdsmarkedsrapport 214 December 214 Forord Det er godt at have et job især ét man er tilfreds med. Næsten alle beskæftigede i Danmark er tilfredse med deres arbejdsforhold. Mere end hver anden er meget

Læs mere

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11

Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9. Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Sammenfatning Danske beskæftigede er verdens mest tilfredse 9 Flere i helbredsbetinget offentlig forsørgelse, selv om danskerne er blevet sundere 11 Eget ansvar for helbred og arbejdskapacitet 12 Både

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked U U Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 16 UIndhold:U HUgens analyseuhu Uddannede er længere tid på arbejdsmarkedet HUgens tendensu Byggebeskæftigelsen steg i 1. kvartal 213 Internationalt HUTal om konjunktur

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen

Indsæt Billede Fra fil her. Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre. Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Tidlig opsporing og sundhedsindsatser i jobcentre Specialkonsulent Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen Hvorfor tidlig opsporing og forebyggende sundhedsindsatser?

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 5, 15. juni 19. juni 9 Indhold: Ugens tema Dansk konkurrenceevne er forbedret, men under pres Ugens tendenser Knap 1.9 personer blev varslet fyret i maj 9 Psykiske lidelser

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutjob målrettet ledige sidst i dagpengeperioden Aftale

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier

Analyse. Integrationen i Danmark set i et europæisk. 22. september 2015. Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier Analyse 22. september 21 Integrationen i Danmark set i et europæisk perspektiv Af Kristian Thor Jakobsen og Laurids Münier I den seneste tid har der været stor fokus på asyl- og integrationspolitikken

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 19 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Stort set uændret tilgang til ledighed i januar Stor hjælpepakke på

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Regeringens ungepakke: Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV SEPTEMBER 2008 Udgivet af: Kontoret for Sundhedsstatistik, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstatistik 1216 København K. Telefon: 72 26

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg

Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Arbejdsmiljøet set igennem LO-briller LO Aalborg Morten Skov Christiansen Næstformand LO Dagsorden 1. Den aktuelle arbejdsmiljøsituation 2. Udfordringer ift. stigende tilbagetrækning. Hvad kan vi gøre?

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Den danske model er et værn mod langtidsledighed

Den danske model er et værn mod langtidsledighed Den danske model er et værn mod langtidsledighed I Danmark er understøttelsen for langtidsledige forholdsvis høj. Alligevel er langtidsledigheden i Danmark relativt lav ovenikøbet trods det, at Danmark

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere