Beskæftigelsesregion Syddanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER PÅ LANGELAND FREM MOD 213 Marts 212

2

3 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Langeland Kommune i 212 og 213. I debatoplægget belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper på Langeland, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. De kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland og i Syddanmark vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen på Langeland (13 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden på Langeland er i løbet af perioden mere end tredoblet til et niveau på aktuelt ca. 13 personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Udviklingen betyder, at bekæmpelse af langtidsledigheden står højt på den beskæftigelsespolitiske dagsorden lokalt og regionalt i de kommende år. Dette skal også ses i lyset af, at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes fuldt indfaset i 213. Endvidere er der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (herunder førtidspension), så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en helt central udfordring på Langeland. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 2 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til et niveau på mere end 2 personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet i de kommende år. Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sikre at unge får en uddannelse og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udover ovenstående udfordringer må 212 og 213 også forventes at være præget af, at de syddanske kommuner står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. Samlet set er det Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan medvirke til at understøtte og kvalificere den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen på Langeland i 212 og 213.

4 Indholdsfortegnelse 1. DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSEN FALDER FORTSAT PÅ LANGELAND MULIGHEDER INDEN FOR BYGGERIET FREMADRETTET ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET OG VIL FALDE YDERLIGERE MANGE ÆLDRE MED KOMPETENCER VIL TRÆKKE SIG TILBAGE SNART LEDIGHEDEN ER FORTSAT STIGENDE I 211, OG RAMMER NU NYE GRUPPER DER ER FORTSAT JOBMULIGHEDER PÅ DET LOKALE ARBEJDSMARKED CENTRALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN FORVENTES AT STIGE FOR OFFENTLIGT ANSATTE RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBCHANCERNE HOS DEN ENKELTE DEN AKTIVE INDSATS FOR JOBKLARE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE FALDENDE TILGANG TIL PERMANENTE YDELSER MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ PERMANET FORSØRGELSE DET KAN LYKKES, AT FÅ SVAGERE GRUPPER I JOB OG UDDANNELSE... 1 FORMÅL OG SUCCESKRITERIER INDSATSEN FOR AT SIKRE UNGE UDDANNELSE OG JOB ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET UNDER KRISEN DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDGØR EN SAMMENSAT GRUPPE DE UFAGLÆRTE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE DE UNGES UDFORDRINGER ER OFTE KENDT TIDLIGT FLERE UNGE FÅR EN UDDANNELSE, MEN MANGE FALDER FORTSAT FRA BILAG... 2 PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE... 2 KONSEKVENSERNE AF FLYTNING BLANDT FØRTIDSPENSIONISTER ER SAMLET SET BEGRÆNSEDE...2

5 1. Den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet Over de seneste 3 år er arbejdspladser forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked med hidtil uset hastighed. Udviklingen er sket som en konsekvens af den globale og nationale afmatning, som fulgte af finanskrisen. Udviklingen har haft stor indflydelse på Langeland, hvor beskæftigelsen er faldet, mens ledigheden og antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet er steget Beskæftigelsen falder fortsat på Langeland Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat på Langeland faldet fra ca.. personer til ca. 4.8 personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 13 pct. Beskæftigelsen er således faldet kraftigere på Langeland end i Syddanmark som helhed (8 pct.). I Syddanmark er der grund til at tro at de værste fald i beskæftigelsen er overstået. Faldet i beskæftigelsen har været aftagende i Syddanmark år for år. På Langeland er beskæftigelsesfaldet derimod taget til i 211, hvor beskæftigelsen faldt med pct., hvilket er kraftigere end faldet under krisens første år (4 pct.). Det vedholdende beskæftigelsesfald på Langeland afspejler blandt andet, at den langelandske arbejdsstyrke falder kraftigt i disse år. Selvom beskæftigelsesfaldet fortsætter på Langeland, skifter udviklingen samtidig karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige. I den private sektor på Langeland ses eksempelvis vækst inden for byggeriet, hvor antallet af beskæftigede er steget med 7 pct. Den positive udvikling gælder ligeledes inden for dele af den private servicesektor, jf. tabel 1. Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede på Langeland, som arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 19 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på 9 pct. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Langeland Kommune. Januar 28 oktober jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger sep 1 jan 11 maj 11 sep Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat på Langeland fordelt efter branche Antal oktober I alt (8 11) Antal oktober 211 Landbrug 21 1% % 7% 4% 27 Industri % 6% 22% 37% 4 Byggeri 44 8% 1% 7% 16% 381 Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % 1% % 12% % 1% 14% 4% % 2% 9% 6% 1.9 I alt.468 4,4% 3,%,3% 12,6% Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked.

6 1.2. Muligheder inden for byggeriet fremadrettet I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. Der er på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri af nye sygehuse, broer, bydele, veje, havne mv. De mange anlægsaktiviteter vil kræve et stort antal kvalificerede medarbejdere. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 21. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Anslået beløb Korsløkkeparken Odense (renovering) 9 mio. kr. Dokken Tower Hotel (Esbjerg) mio. kr. Taulov /Sønderjyske motorvej mio. kr. Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) 4 mio. kr. Jernbaneudbygning (Vamdrup Vojens) 3 mio. kr. Byens Havn (Sønderborg) 29 mio. kr. Erhvervspark (Vejle) 28 mio. kr. Fuglebakken Esbjerg (renovering) 2 mio. kr. FredericiaC (almene boliger) 2 mio. kr. Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) 23 mio. kr. Kilde: Særkørsel fra CRM Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger I Odense området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Disse projekter forventes at generere mange job, som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Kerteminde. Parallelt med de mange større anlægsinvesteringer fastholdes desuden bolig job ordningen, hvor der gives støtte til service og renovationsarbejde i egen bolig, hvilket ligeledes kan medvirke til at øge efterspørgslen efter ansatte inden for byggesektoren. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. De mange nye jobs giver gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal beskæftigelsesindsats, der kan sikre ordinær uddannelse til unge og kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye job i byggesektoren. En succesfuld indsats på området kræver, at der investeres i en offensiv og målrettet indsats. Der vurderes endvidere at være muligheder for, at kommunerne kan hente økonomiske gevinster via en sådan investering fordi udgifterne til offentlig forsørgelse mindskes og skatteindtægterne øges, når de ledige kommer i jobs Arbejdsstyrken er faldet og vil falde yderligere Manglende arbejdskraft kan risikere at underminere arbejdsmarkedet på Langeland især på lidt længere sigt. I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige på Langeland faldet med ca. 2 personer. Det svarer til et fald på 3 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. 2

7 Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Langeland Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, er noget mindre (44 pct.) end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (6 pct.). Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Den demografiske udvikling, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder ind, forventes fremadrettet at få arbejdsstyrken til at falde. På Langeland tilsiger demografien i sig selv, at arbejdsstyrken over de kommende 2 år vil falde med ca. 22 pct., jf. figur 2. Den vedtagne tilbagetrækningsreform vil dog betyde, at arbejdsstyrkens fald vil være mindre kraftigt fra 21 og frem, men reformen vil ikke være tilstrækkelig til at stoppe arbejdsstyrkens fald på Langeland. Der kan således opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked. Desuden kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer Figur 2: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Langeland Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet Mange ældre med kompetencer vil trække sig tilbage snart I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder på Langeland skulle imødese, at mange ældre medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Aktuelt er 1.6 af de beskæftigede på Langeland over år, svarende til 28 pct. af alle beskæftigede. Blandt de ældre beskæftigede har ca. 4 en videregående og ca. 6 en erhvervsuddannelse. Det store antal uddannede blandt de ældre beskæftigede viser, at arbejdsmarkedet vil miste både kompetencer og erfaring i de kommende år. Udviklingen vil især ramme visse dele af den offentlige sektor, hvor f.eks. ca. en tredjedel af alle ansatte inden for undervisning, sundhed og offentlig administration på Langeland i dag er over år. Seniorerne over år udgør desuden over en femtedel af Figur 3: Antallet af beskæftigede, der er over år i brancherne i Langeland Kommune Hotel/restau. Bygge/anlæg Handel Social Transport Operationel service Sundhed Videnservice Undervisning Off. adm IT/medier Landbrug mv. Finans/forsikring Vandforsyning Kultur og fritid Anden pri.service Energiforsyning Ejendomshandel mv. Øvrige brancher I alt 6+ år 6 64 år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Opgjort iht. bopæl alle ansatte inden for sociale institutioner. Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for ejendomshandel og udlejning, energi og vandforsyning, landbrug og dele af det private serviceområde. 3

8 Generelt fylder andelen af personer over år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen mv. De fremadrettede jobmuligheder vil ikke kun opstå inden for de brancher, hvor de ældre i særlig grad trækker sig tilbage. Tværtimod forventes vækst i en række øvrige brancher eksempelvis inden for byggeriet, jf. ovenstående. Desuden betyder den løbende teknologiske udvikling og globale konkurrence, at tendensen med efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at fortsætte. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, eksempelvis gennem målrettet opkvalificering og omskoling, herunder at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 1.. Ledigheden er fortsat stigende i 211, og rammer nu nye grupper På Langeland nåede ledigheden et historisk lavpunkt på 2,7 pct. af arbejdsstyrken i august 28. Siden da er ledigheden steget støt og kraftigt til aktuelt godt 8 pct. af arbejdsstyrken. Siden starten af 21 har ledigheden på Langeland været højere end i regionen som helhed, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen i ledighedsprocenten i Langeland Kommune og i Syddanmark Figur : Nyledige i Langeland Kommune i hhv. 29, 21 og 211 fordelt efter køn og alder jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 Langeland maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 Syddanmark maj 11 sep Kvinder Mænd Under år år år Over år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: En person regnes for nyledig, hvis det er mindst 13 uger siden personen sidst var ledig enten som dagpengemodtagere eller som jobklar kontanthjælpsmodtager (opgjort for rullende årsperioder fra november til oktober) Antallet af nye ledige er steget svagt fra 67 personer i 29 til 69 personer i 211. Det er nogenlunde det samme antal hhv. mænd, kvinder, unge og ældre, som er blevet ledige i 29, 21 og 211. Aktuelt må det dog formodes at en større andel af de nye ledige kommer fra job inden for det offentlige end ved starten af krisen. 4

9 1.6. Der er fortsat jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Selvom ledigheden er forholdsvis høj, og en kraftig jobvækst fortsat lader vente på sig, er der stadig en stor rotation mellem ledighed og beskæftigelse på Langeland og på det Syddanske arbejdsmarked. Der er løbende et stort antal borgere, som hurtigt genfinder beskæftigelse, når de er blevet ledige. Det gælder også, når beskæftigelsen falder, selvom de negative konjunkturer til en vis grad gør det vanskeligere at finde et nyt job. I løbet af et år er der på landsplan aktuelt ca. 6. personer, som enten skifter fra et job til et andet eller finder et nyt job efter arbejdsløshed, endt uddannelse mv. Det store antal illustrerer, at der også på Langeland løbende er jobmuligheder. Det understøttes af, at ca. hver tredje nyledig på Langeland finder et job inden for kun tre måneders Figur 6: Andelen af nyledige i de syddanske kommuner, der finder job inden for 3 måneder ledighed, jf. figur 6. Andelen af nyledige, der finder job inden for 3 måneder på Langeland, er på niveau med regionen som helhed Kerteminde Odense Fredericia Nyborg Svendborg Nordfyn Aabenraa Sønderborg Haderslev Faaborg Midtfyn Assens Kolding Tønder Fanø Middelfart Langeland Esbjerg Vejle Ærø Vejen Varde Billund Syddanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Nyledige tilgået ledighed i perioden 3. kvartal 21 til 2. kvartal 211 Det er dog fortsat en væsentlig udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte de ledige i en målrettet jobsøgning i forhold til de nye jobåbninger, som opstår på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt understøtte størst mulig faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Dette kan illustreres ved en kort casebeskrivelse af indsatsen i forbindelse med lukningen af Vestas Vindmøllefabrik i Rudkøbing ud 3 i job igen efter Vestas lukning Mere end 2 personer mistede i januar 211 deres job på Vestas fabrik i Rudkøbing. Et år efter viser opgørelser, at 67 % er i job igen, mens kun 24 personer var ledige (opgjort september 211).Som led i indsatsen etablerede jobcenter Svendborg omgående en filial på selve fabrikken på Langeland, så de ansatte kunne få hjælp og vejledning tidligt i forløbet. Fokus på faglige og geografisk mobilitet De tidligere medarbejders vilje til at se ud over det lokale arbejdsmarked og være parate til at tage nye udfordringer op er en væsentlig årsag til, at de ledige har fundet genbeskæftigelse. Nogle har således fundet beskæftigelse inden for eget fagområde i andre dele af landet, mens andre har skiftet branche og nu arbejder i eksempelvist sundhedssektoren og fiskeindustrien. Netop medarbejdernes faglige og geografiske mobilitet og det gode samarbejde mellem de involverede parter er også ifølge jobcenterchef Birgit Bagge blandt de væsentligste årsager til succes'en: "Der har været et forbilledligt samarbejde, hvor de forskellige parters indsats har suppleret hinanden godt. For eksempel rundsendte Vestas en medarbejderbrochure til alle sydfynske virksomheder, de faglige organisationer organiserede jobklubber, og jobcentret var til stede på virksomheden med vejledning og tilbud om videre og efteruddannelse. Og så må vi sige, at de afskedigede medarbejdere i høj grad har taget de gode råd til sig om at være klar til at flytte sig såvel fagligt som geografisk." Kilde: Beskæftigelsesregions Syddanmark

10 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Hovedopgaven for de kommende års beskæftigelsesindsats frem mod 213 og på længere sigt er at understøtte en fortsat udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder at sikre at alle unge får en uddannelse, samt at bremse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er at øge erhvervsdeltagelsen blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcenterets indsats. På Langeland modtager mere end hver 4. person i alderen år offentlig forsørgelse, jf. figur 7. Det svarer til mere end 2. fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Langeland er dermed den kommune i Syddanmark, som har den største andel borgere, der modtager offentlig forsørgelse, herunder særligt personer på førtidspension, jf. figur 7. Der er således et stort potentiale på Langeland for at nedbringe antallet af offentligt Figur 7: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyn Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark forsørgede. Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner De kommende års beskæftigelsesindsats på Langeland og i Syddanmark vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. Blandt de udfordringer, som må forventes at gøre sig gældende for beskæftigelsesindsatsen på Langeland i de kommende år, er: Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge, herunder at sikre at gruppen af unge får en uddannelse og kommer godt i gang med voksenlivet Udfordringer i forhold til at sikre, at grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job Risiko for øget langtidsledighed og for, at borgere som følge heraf mister dagpengeretten Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for særligt udsatte grupper Risiko for, at flere ender i permanente forsørgelsesordninger 6

11 3. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor et væsentligt fokusområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 at afhjælpe og forebygge langtidsledighed, dvs. at understøtte at færre er ledige i over 8 pct. af tiden i løbet af et år Langtidsledigheden forventes at stige for offentligt ansatte Langtidsledigheden er steget markant i Syddanmark i de seneste år. Aktuelt stiger langtidsledigheden blandt offentligt ansatte, mens antallet falder blandt nogle grupper af privatansatte. På Langeland er der i november 211 ca. 13 langtidsledige personer, svarende til 2,4 pct. af arbejdsstyrken. Antallet er steget ca. 21 pct. i forhold til niveauet medio 29, hvor der kun var ca. 4 langtidsledige borgere på Langeland, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Langeland Kommune frem til november jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 I alt Kvinder Mænd 16 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er personer, som aktuelt er jobklare og som i løbet af den seneste årsperiode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp minimum 8 pct. af tiden. sep Figur 9: Udviklingen i langtidsledigheden blandt forsikrede på Langeland fordelt på a kasser Andel langtidsledige (pct.) Flere langtidsledige Faldende antal 3F Faglige hus Metal Kristelig HK Flere langtidsledige Stigende antal NNF 2 Gns. Lærere FTF 1 ASE Færre langtidsledige FOA Færre langtidsledige Faldende antal Stigende antal Udvikling fra nov 21 til nov 211 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk egne beregninger Anm.: Figuren viser udviklingen for de 1 a kasser med flest langtidsledige i november 211 Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed i Aktuelt er langtidsledigheden højest blandt a kassemedlemmer fra NNF, Metal, 3F, Kristelig a kasse, Det faglige hus og HK. I disse a kasser er langtidsledigheden over gennemsnittet og udgør op til 4,7 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 9. Inden for det seneste år er der sket en stigning i antallet af langtidsledige medlemmer inden for en række a kasser med som typisk har mange medlemmer inden for industrien og byggesektoren (NNF, Kristelig a kasse, Metal). Samtidig har antallet af langtidsledige medlemmer været stigende i FOA, FTF og Lærernes a kasse, hvis medlemmer typisk arbejder inden for det offentlige, jf. figur 9. Udvikling betyder samlet, at der aktuelt sker et fald i antallet af langtidsledige mænd, samtidig med at antallet af langtidsledige kvinder er stigende. 7

12 3.2. Risikogrupper for langtidsledighed Et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 er at identificere og prioritere indsatsen for de ledige borgere, som har en særlig risiko for at blive langtidsledige. I 212 og 213 forventes udviklingen på arbejdsmarkedet at betyde, at nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor vil have en særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed, hvis der ikke sættes ind tidligt. Blandt de ca. 13 borgere på Langeland, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over år eller ufaglærte 3 4 årige, jf. figur 1. Langtidsledigheden på Langeland er højest blandt ufaglærte mænd (3,9 pct.), unge med en uddannelse (3,7 pct.), ufaglærte kvinder (3,4 pct.) og faglærte mænd (2,8 pct.), jf. figur 11. Figur 1: Hvem er de langtidsledige på Langeland i november 211? Ufaglærte unge 12 Uddannede unge 21 Ufaglærte mænd 13 Ufaglærte kvinder 23 Faglærte mænd 17 Faglærte kvinder 11 Voksne videreg.udd. 31 Seniorer Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper på Langeland i november 211 4, 4, 3, 3, 2, 2, 1, 1,,7,, Ufaglærte unge 3,7 3,9 Uddannede unge Ufaglærte mænd 3,4 Ufaglærte kvinder 2,8 Faglærte mænd 2, Faglærte kvinder 1,6 Voksne videreg.udd. 4, 4, 3, 2,4 2,4 3, 2, 2, 1, 1,,, Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16 64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Seniorer Gennemsnit Samlet har de seneste års lavkonjunktur betydet, at et stigende antal borgere på Langeland er berørt af ledighed, og at de ledighedsramte samtidig har længere ledighedsperioder. Dermed er risikoen for at blive langtidsledig steget. Udviklingen inden for de seneste år viser, at særligt uddannede unge på Langeland har haft en stor risiko for at blive berørt af ledighed, men samtidig en mindre risiko for at ledigheden fører til langtidsledighed, jf. figur 12. Det omvendte er tilfældet for seniorer, som har haft en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige. Generelt har udviklingen inden for de seneste år vist, at ufaglærte mænd både har stor Figur 12: Risiko for ledighed og langtidsledighed i Langeland Kommune Pct. del af arb.styrken, der blev nyledig 4 Uddannede unge Ufaglærte mænd 2 Faglærte mænd 2 Ufaglærte unge Ufaglærte Gns. 1 kvinder Seniorer Faglærte kvinder 1 Voksne videreg.udd Pct. del af nyledige, der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: X aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der blev ramt af nyledighed i perioden fra primo 29 til og med uge En person regnes for nyledig, hvis vedkommende tilgår a dagpenge eller kontanthjælp (match 1) efter ikke at have modtaget a dagpenge eller kontanthjælp i minimum 13 uger forinden. Y aksen viser, hvor stor en andel af de nyledige der inden for et år blev langtidsledige. 8

13 risiko for at blive ledige og samtidig også at blive langtidsledige. Udviklingen i langtidsledigheden skal ses i lyset af, at de nye regler om en samlet dagpengeperiode på 2 år forventes at være fuldt indfaset fra primo 213. Det betyder, at der i løbet af 213 vil være en risiko for, at der er langtidsledige borgere, som opbruger deres dagpenge og dermed mister dagpengeretten. Aktuelt er der 8 borgere på Langeland, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 13. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge ophør, er samtidig forsikret i a kasser, som typisk har mange ikke faglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (38 pct.), Kristelig (11 pct.) og Metal (11 pct.), jf. figur 14. Figur 13: Hvor mange uger af den 2 årige dagpengeperiode har de ledige i Langeland Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? uger uger 2 29 uger uger uger 44 9 uger uger Figur 14: Fra hvilke a kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2 årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Dana NNF El faget FTF ASE Faglige hus HK 9 9 Metal Kristelig 3 3F Øvrige a kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Kilde: DREAM og egne beregninger I 212 og 213 bliver det et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at de langtidsledige får andel i de jobåbninger, som er i vente, samtidig med at der dæmmes op for en stigende langtidsledighed blandt eventuelt nye grupper, herunder f.eks. kvinder med baggrund i den offentlige sektor. Det kan kræve brancheskift, som kan understøttes af forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Forløb, der samtidig kan medvirke til at danne netværk, som efterfølgende kan få den ledige i job. Generelt bliver det fortsat vigtigt, at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige samt sikre en opkvalificering af de ledige, som har behov herfor for at øge deres jobchancer. Herudover er det vigtigt, at der sker en konkret og individuel forventningsafstemning med den enkelte, så alle ledige er bevidste om, hvor langt de er i ledighedsforløbet, og hvilke konsekvenser en eventuel mistet dagpengeret har Faglig og geografisk mobilitet øger jobchancerne hos den enkelte En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 21/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens 1 Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). 9

14 dette kun gælder knap en tredjedel af kortidsledige, jf. figur 1. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de kortidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad den personlige indsats, eventuelt med støtte fra jobcenter/a kasse, som får de ledige i job, jf. figur 16. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a kasse. Figur 1: Faglig mobilitet ved jobskifte for kortids og langtidsledige 21/ Figur 16: Kanaler, hvor korttids og langtidsledige i Syddanmark har fundet nyt arbejde, Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Udover faglig mobilitet og aktiv jobsøgning har også geografisk mobilitet betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 21/211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med km. Figur 17: Gennemsnitlig pendlingsafstand for langtidsledige fordelt på opland, køn og alder 211 Km Figur 18: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen Km Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal 211 1

15 Særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse, jf. figur 17. Nødvendigheden af geografisk mobilitet understreges ligeledes af, at knap halvdelen (4 pct.) af de ledige på Langeland, som fandt nyt job, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen jf. figur 18. Ovenstående afspejler, at antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, og jo bredere jobsøgningen er. F.eks. var der ca. 7 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende på Langeland i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til knap 7. stillinger, jf. bilag. De langtidsledige i Syddanmark, som på trods af lavkonjunktur og et højt ledighedsniveau, finder et nyt job, gør det således i høj grad på baggrund af en høj faglig og geografisk mobilitet. Et centralt fokus i den lokale beskæftigelsesindsats er derfor at tilrettelægge kontakten med og rådgivningen af den enkelte ledige, så jobsøgningen i størst muligt omfang målrettes jobåbninger på tværs af opgave og brancheområder og inden for et stort pendlingsområde Den aktive indsats for jobklare I Vejen er 42 % af alle ledige i job 3 måneder efter nyledighed Med en genbeskæftigelsesgrad på op mod 42 pct. for alle nyledige er Vejen blandt de 3 kommuner i landet, hvor nyledige hurtigst kommer i job igen. Ifølge jobcenterchef Anneth Jensen skyldes den høje grad af genbeskæftigelse, at jobcentret møder borgeren tidligt og med fokus på en individuel tilgang: Det er borgerens ressourcer, behov og motivation, der er bestemmende for indsatsen. Derfor har vi organiseret indsatsen efter at den skal være tidlig og målrettet den enkelte, fortæller Anneth Jensen. Indsatsen er dog ikke kun rettet mod nyledige. I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige blevet reduceret med 21 pct. i Vejen. Dette betyder at andelen af langtidsledige i forhold til alle ledige er blandt de laveste i hele landet. Det handler meget om at hjælpe borgeren med at rykke sig selv gennem en anerkende tilgang. Nogle har svært ved at se sig selv inden for andre fagområder. Så snakker vi med dem om det, og sammen synliggør vi deres potentiale. Vi holder fokus på den type indsats, som giver en langsigtet effekt for den ledige, og så går vi målrettet efter det, forsætter Anneth Jensen. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Som ovenstående case viser, er det vigtigt, at jobcentrene via målrettede samtaler bidrager til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Undersøgelser viser, at målrettede samtaler medvirker til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse. Det gælder især, hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige, herunder understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning. 11

16 Samtaler er generelt mest virksomme, hvis de sættes ind tidligt i ledighedsforløbet. På Langeland får nye ledige deres første samtale efter knap 6 uger, hvilket er nogenlunde på niveau med gennemsnittet i Syddanmark som helhed, jf. figur 19. Udover at understøtte en målrettet jobsøgning hos den enkelte ledige er der grupper af ledige og langtidsledige, som har behov for at opkvalificere sig med henblik på at øge chancerne for at blive genbeskæftiget. Figur 19: Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner,3,4,4,,,6,6,7,9,96,3 4,1 4,34,4 4, 4,74,74,8, 7,2 7,47,7 Uger 9 8 7, Det er en central udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at gruppen af især langtidsledige er meget sammensat og at den enkelte ledige har forskellige ressourcer, motivation og opkvalificeringsbehov i forhold til at opnå genbeskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at de beskæftigelsesrettede tilbud, som ledige deltager i, er individuelt målrettet, så den enkelte konkret øger chancen for at komme i job eller uddannelse. Uger Haderslev Nyborg FborgMfyn Billund Kolding Kerteminde Tønder Vejle Fredericia Vejen Odense Varde Middelfart Svendborg Ærø Langeland Sønderborg Esbjerg Aabenraa Assens Nordfyn Fanø Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for nyledige tilgået i 2. halvår 21 I 212 og 213 må det samtidig forventes, at den økonomiske situation i de syddanske kommuner vil indebære et prioriteringspres i forhold til, hvordan ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst muligt for at sikre høje effekter af indsatsen for forskellige undergrupper af ledige. Aktuelt er aktiveringsindsatsen på Langeland kendetegnet ved, at langtidsledige i højere grad end korttidsledige er aktiverede (hhv. 4 og 27 pct. af tiden). Figur 2: Hvilken aktiveringsindsats modtager de korttidsledige i Langeland Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg. Udd. Seniorer Gns Figur 21: Hvilken aktiveringsindsats modtager de langtidsledige i Langeland Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var ledige men ikke langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Blandt de korttidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen på Langeland, jf. figur 2: 12

17 uddannede unge (4 pct.) ufaglærte kvinder (3 pct.) ufaglærte unge (31 pct.) seniorer (26 pct.) Blandt de langtidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen på Langeland, jf. figur 21: uddannede unge (62 pct.) ufaglærte kvinder ( pct.) faglærte kvinder (47 pct.) seniorer (44 pct.) Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for langtidsledige i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for langtidsledige: Hvilke grupper af ledige vurderes at have særlig risiko for at blive langtidsledige? Er der nye grupper på vej i 212 og 213, som har risiko for langvarig ledighed, og som skal have en særlig tidlig indsats? Hvilke grupper af ledige skal særligt prioriteres i den virksomhedsrettede opkvalificeringsindsats? Hvilke undergrupper af ledige bør i særlig grad prioriteres i opkvalificeringsindsatsen? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgningen? Hvordan kan indsatsen for langtidsledige blive endnu mere individuel under hensyntagen til den enkeltes behov og de ressourcer, som er til rådighed i indsatsen? Hvilke aktiverings og opkvalificeringstiltag har aktuelt de bedste effekter i indsatsen? Hvordan sikres en effektiv forventningsafstemning og understøttelse af ledige, som nærmer sig ophør af dagpengeperioden? 13

18 4. Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Indenfor de seneste 1 år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) i Syddanmark, vokset betydeligt. Det stigende antal personer på permanente ydelser udgør en stor udfordring for den offentlige/kommunale økonomi og arbejdsmarkedet, i og med at flere borgere i den erhvervsdygtige alder varigt placeres uden for arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig indebære en risiko for øget marginalisering i og med at borgeren mister det netværk, sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Der er derfor et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, forbedre den offentlige økonomi samt livbetingelserne for den enkelte borger, hvis tilgangen til de permanente ydelser nedbringes Faldende tilgang til permanente ydelser Over de seneste 2 år er der sket et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser på Langeland. Udviklingen dækker over et fald i antallet af fleksjobvisiterede fra godt 2 personer årligt til under 1 personer årligt. Tilgangen til førtidspension er ligeledes faldet til et niveau på ca. 4 personer inden for den seneste årsperiode, jf. figur 22. Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark er Langeland kendetegnet ved at have en markant højere andel af befolkningen, som modtager permanente forsørgelsesydelser (1 pct.). Samtidig har Langeland imidlertid i over det seneste år oplevet et fald (3 pct.) i det samlede antal permanent forsørgede modsat Syddanmark som helhed, jf. figur 23. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne, jf. bilag. Figur 22: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension på Langeland nov 9 jan 1 mar 1 maj 1 Førtidspension jul 1 sep 1 nov 1 jan 11 mar 11 maj 11 jul 11 sep 11 Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned 8 nov Figur 23: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november 211 Andel permanent forsørgede (pct.) Langeland Flere forsørgede Faldende antal Nyborg Flere forsørgede Stigende antal 12 Middelfart Ærø FborgMfyn Sønderborg Aabenraa 11 Svendborg Esbjerg Nordfyn Odense 1 Tønder Gns. Haderslev Vejen Kerteminde Fredericia Varde 9 Assens Billund Kolding Vejle 8 Fanø Færre forsørgede Færre forsørgede Faldende antal Stigende 7 udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Det er vigtigt fremadrettet, at fastholde fokus på tilgangen til de permanente ydelser på Langeland, således at antallet af permanente forsørgelsesmodtagere ikke stiger. 14

19 4.2. Mange har risiko for at tilgå permanet forsørgelse De persongrupper, som har størst risiko for at overgå til permanente forsørgelsesydelser, skal findes blandt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Henholdsvis og 43 pct. af tilgangen til de permanente ydelser på Langeland kommer således fra sygedagpenge og kontanthjælp. På Langeland er der i de seneste 2 år sket en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare og midlertidigt passive jf. figur 24. I starten af 28 var der således ca. 2 borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 37 borgere i november 211. Den samlede risikogruppe for permanent forsørgelse på Langeland er dermed vokset. Figur 24: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Langeland Kommune jan 8 apr 8 jul 8 okt 8 jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul okt 11 SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Figur 2: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Udviklingen i match 2&3 (pct.) Flere match 2&3 Færre permanent forsørgede Kerteminde Nordfyn Nyborg Flere match 2&3 Flere permanent forsørgede Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa Fanø Sønderborg Tønder Varde 1 Færre match 2&3 Færre match 2&3 2 Færre permanent Flere permanent 2 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp Langeland oplever dog aktuelt et fald (4 pct.) i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser modsat regionen som helhed. Samtidig har Langeland et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere (3 pct.) modsat regionen, jf. figur Det kan lykkes, at få svagere grupper i job og uddannelse En vigtig nøgle til at begrænse antallet af permanente ydelsesmodtagere er at sikre bedre resultater i sygedagpengeindsatsen og i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. Det er en udfordring, at op mod 7 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne på Langeland ikke har haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år. Erfaringerne fra de seneste år i på Langeland viser dog, at ca. 3 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt knap pct. af sygedagpengemodtagerne efter en periode med offentlige ydelser har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lønnet beskæftigelse eller uddannelse, jf. figur 26. Erfaringerne tyder endvidere på, at intensiteten og karakteren af den lokale beskæftigelsesindsats har betydning for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, som lykkes med at opnå beskæf 1

20 tigelse/uddannelse. De kontanthjælpsmodtagere i Syddanmark, som er lykkedes med at blive selvforsørgende eller komme tættere på arbejdsmarkedet som jobklare, har således i højere grad modtaget aktive tilbud fra jobcenteret end de borgere, som efterfølgende har fået tilkendt en permanent ydelse, jf. figur 27. Figur 26: Hvor stor en andel af de svagere grupper finder job eller påbegynder uddannelse på Langeland? Kontanthjælp match 2&3 i 1. kvartal Sygedagpenge match 2&3 9 i 1. kvartal Langeland Syddanmark Langeland Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af de personer, som modtog enten sygedagpenge eller kontanthjælp i match 2 eller 3 i 1. kvartal 28, som efterfølgende (frem til uge ) har været i uddannelse (SU, SVU, voksenlærling) eller ordinær beskæftigelse Syddanmark Figur 27: Hvilken indsats modtog de personer i Syddanmark, som tilgik kontanthjælp i match 2 & 3 i løbet af 28? Og hvad var deres forsørgelsesstatus efterfølgende? Selvforsørgende Match 1 Match 2&3 Permanent ydelse Øvrig aktivering Virksomhedsvendt aktivering Passiv Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: nes forsørgelsesstatus er målt i 1. kvartal Indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den ovenstående risikogruppe af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere er samtidig en kompleks opgave, som typisk kræver et stærkt og koordineret samarbejde på tværs af forskellige kommunale forvaltninger, sundhedssystemet, lokale virksomheder mv. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for at nedbringe antallet af permanente ydelsesmodtagere i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for at bremse tilgang til permanente ydelser: Hvordan kan der arbejdes med at styrke en tidlig udpegning og støtte til forskellige risikogrupper, der modtager sygedagpenge og kontanthjælp, og som i særlig grad vurderes at have risiko for at ende med permanente ydelser? Kan der ske en styrket prioritering af risikogrupper, som skal have en særlig intensiv indsats og samtidig en udpegning af grupper, hvor der vurderes at kunne skabes resultater med en mindre intensiv indsats? Er der en tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser og hvilke (aktiverings )tilbud som skaber gode resultater i forhold til forskellige risikogrupper og hvilke indsatser og tilbud som ikke giver tilstrækkelige resultater i den aktuelle indsats? Kan der ske en øget investering i de indsatser, som giver de bedste resultater? Kan samarbejdet mellem kommunale afdelinger i indsatsen for forskellige risikogrupper styrkes for at skabe resultater for den enkelte borger f.eks. i samarbejdet mellem kommunens beskæftigelses, social og sundhedsindsats samt øvrige interessenter? 16