KOMMUNAL STRATEGI FOR RO I LÆRINGSMILJØET MED FOKUS PÅ FORÆLDREANSVAR

Transkript

1 KOMMUNAL STRATEGI FOR RO I LÆRINGSMILJØET MED FOKUS PÅ FORÆLDREANSVAR GODKENDT AF BØRNE- OG UDDANNELSESUDVALGET DEN 13. APRIL 2015

2 Indledning... 3 Succeskriterier... 4 Vision... 5 Missionen... 7 Handleplan... 8 Inspirationsmateriale Proces og implementering jf. projektbeskrivelsens pkt /12

3 INDLEDNING Der blev i efteråret 2014 nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et forslag til en kommunal strategi for ro i læringsmiljøet med fokus på forældreansvar. Formålet med projektet var at udarbejde strategi og procesplan for en fælleskommunal handleplan for ro i læringsmiljøet med fokus på forældreansvar. Arbejdsgruppen var: - Pia Weedfald Hansen (projektejer) - Dagny Madsen (projektleder), skoleleder Langhøjskolen - Merete Hoffmann, skoleleder Hjerm Skole - Pernille Skov Nielsen, pædagogisk konsulent BOF - Susanne Salling, lærer og AKT vejleder Hjerm Skole - Irma Søndergaard, dagtilbudsleder Langhøj Dagtilbud - Carsten Borrisholt, skolebestyrelsesmedlem Gimsing Skole - Preben N. Jensen, skolebestyrelsesmedlem Langhøjskolen Skole- og dagtilbudslederne var følgegruppe for arbejdsgruppen. Skole, sfo og daginstitution betegnes i det følgende som institution 3/12

4 SUCCESKRITERIER Tegn, vi skal kunne se, når vi lykkes med den kommunale strategi for ro i læringsmiljøet med fokus på forældreansvar, er bl.a.: at læringsmiljøet lever op til det struerske mindset: Trivsel og læring går hånd i hånd at Den kvalitative inklusion er en dynamisk og vedvarende proces, der har til formål at udvikle mulighederne for ethvert menneskes tilstedeværelse i, og udbytte af, samfundets almene arenaer. I denne proces har man fokus på kvaliteten af det enkelte individs fysiske betingelser, sociale samspil og opgaveløsning inden for rammerne af en valgt kontekst. Der tages i den forbindelse særligt hensyn til dem, der er i farezonen for marginalisering og eksklusion. (Rasmus Alenkær, 2013) 4/12

5 VISION Struer Kommune vil med sin strategi for Ro i læringsmiljøet med fokus på forældreansvaret fremme den anerkendende og inkluderende grundholdning til det enkelte barn i fællesskabet, så barnet bliver så dygtigt, han/hun kan. En anerkendende grundholdning i det pædagogiske arbejde i alt arbejde med børn - indeholder værdier som ligeværd, respekt og forståelse. Grundholdningen udmøntes i at kunne se, forstå og tilbyde forklaringer og løsninger for den enkelte. At en relation er ligeværdig betyder, at begge parters synspunkter, følelser og oplevelser tillægges samme værdi for relationens etablering og udvikling. Det er de voksnes opgave at være relationskompetente. Det betyder, at den voksne har ansvaret for relationens kvalitet. En anerkendende grundholdning forudsætter personlig afgrænsethed og selvrefleksion. Personlig afgrænsethed betyder, at den voksne i relationen med barnet skal være opmærksom på egne tilstande, holdninger og oplevelser for at kunne indgå i et ægte samspil med barnet. Selvrefleksion skal forstås således, at den voksne er klar til at lære af relationen. Den anerkendende pædagogik tager udgangspunkt i at se, høre og forstå barnet - at spejle barnet. Det er en gensidig relationel proces. I denne proces skal den voksne tilbyde alternative løsninger for barnet. En inkluderende grundholdning i det pædagogiske arbejde skal her forstås som alle menneskers muligheder for deltagelse i fællesskaber. At være deltager i fællesskaber har direkte betydning for menneskets læring på alle områder: Jo bedre muligheder for deltagelse i forskellige typer af fællesskaber, jo bedre muligheder for læring og dermed udvikling af sociale, personlige og kognitive kompetencer. Derfor skal der arbejdes med mange forskellige typer af fællesskaber i institutionen, hvor læring finder sted, og børnenes forskellighed anerkendes. Når inklusion kobles sammen med deltagelse og læring, bliver begrebet et pædagogisk nøglebegreb, som har afgørende betydning for alle institutionens aktiviteter. Det er vigtigt at holde sig for øje, at inklusion ikke skal forstås som en metode, men snarere som en tankegang, der repræsenterer bestemte perspektiver på forholdet mellem barnet og dets sociale omverden. Helt grundlæggende er der tale om en mere socialorienteret tilgang med fokus på ressourcer i barnets omverden. Derfor vil vi: definere ro i læringsmiljøet, som en tilstand, der giver mulighed for, at den enkelte kan blive så dygtigt, som han/hun kan. Lyden i et læringsmiljø skal være afpasset og afspejle engagerede og intense aktiviteter og læringsprocesser. definere et læringsmiljø som et sted, der understøtter og afspejler de professionelle voksnes sociale og faglige mål for det enkelte barn og fællesskabet. at tilliden og trivslen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. forældrenes deltagelse i deres barn læring for at sikre, at institutionen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling. 5/12

6 anerkende forskelligheder i forpligtende fællesskaber. 6/12

7 MISSION Struer Kommunes institutioner og forældre vil gennem den anerkendende og inkluderende tilgang til det enkelte barn bygge et fundament, der skaber ro i læringsmiljøet, så forskellige børn med forskellige styrker trives i fællesskabet og bliver så dygtige, de kan. Alle bidrager til fællesskabet, det bedste man kan. Børn, forældre og fagprofessionelle vil værne om retten til forskellighed ved, at det enkelte barn så vidt muligt undervises i nærmiljøet. Derfor skal de fagprofessionelle: som voksne omkring barnet analysere årsagerne til forstyrrende uro og tage højde for dem i tilrettelæggelsen af læringen og i udøvelsen af at være de tydelige voksne. arbejde for, at forældrene bliver bevidste om, at deres involvering i deres barns liv i institutionen er afgørende for barnets læring og trivsel. målrettet arbejde på at udvikle kvaliteten i læringsmiljøet, så det bliver et fagligt og et socialt miljø, der fastholder opmærksomheden omkring læring. målrettet arbejde med god ledelse i læringsmiljøet, fordi ledelse har betydning for, hvordan børnene klarer sig læringsmæssigt, og for hvordan de indbyrdes relationer udvikler sig. målrettet arbejde med, at barnet kender mål og retning for læringen, både hvad angår det faglige og det sociale. Derfor skal forældrene: som udgangspunkt sørge for, at deres barn møder læringsparat i institutionen. Herunder at forældrene signalerer, at læring i institutionen er vigtig. sørge for, at barnet er velforberedt og respekterer institutionens ordensregler og almindelige normer for god opførsel tilstræbe at deltage i de faglige og sociale arrangementer i institutionen. arbejde for et stærkt forældrefællesskab, så alle børns læring og trivsel højnes. 7/12

8 HANDLEPLAN Handleplanen viser, at forældre og fagprofessionelle kun lykkes med opgaven: Ro i læringsmiljøet ved at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde, som understøtter børnene i et læringsmiljø, hvor den enkelte bliver så dygtig, som hun/han kan og trives i de sociale fællesskaber. De fagprofessionelle: analyserer årsagerne til forstyrrende uro og tager højde for dem i tilrettelæggelsen af læringen og i udøvelsen af at være de tydelige voksne. Aktionslæring (AL) bruges som metode. sikrer, at der ikke kommer unødige forstyrrelser i aktiviteterne (tænk på unødige smutveje, motorveje, lange gange, tomme torve ). sikrer, at læringsmiljøet signalerer hvilken aktivitet, der skal foregå i det (faglokale, værksted, hyggerum, legerum, studierum, gruppearbejdsplads, fælles undervisning.). sikrer, at indretning og materialer i læringsmiljøet gør børnene selvhjulpne. Dermed frigøres voksentid til det enkelte barn til evaluering af mål og fastsættelse af nye. sikrer, at der etableres rutiner, normer og regler, der bakker op om et godt læringsmiljø. sikrer, at der opstilles tydelige sociale og faglige mål med klare forventninger til børnenes faglighed og med fokus på gode og respektfulde relationer mellem de fagprofessionelle voksne og børn samt mellem børnene indbyrdes. ser forældrene som en ressource og inddrager disse i samarbejdet om barnet/børnene, hvor dette giver mening. inddrager andre relevante fagprofessionelle (fx pædagogisk konsulent, psykolog, skolesygeplejerske, socialrådgiver, SSPkonsulent, tosprogskonsulent) i det tværfaglige arbejde. samarbejder med andre relevante fagprofessionelle (fx pædagogisk konsulent, psykolog, skolesygeplejerske, socialrådgiver, SSPkonsulent, tosprogskonsulent)om det forebyggende skolehjem-samarbejde. Dette gøres bl.a. ved, at de fagprofessionelle: er de synlige voksne, som er tydelige og vedholdende i forhold til aftaler, der indgås med børnene. arbejder med synlige mål for gruppen og/eller det enkelte barn for at motivere børnenes/barnets læring. arbejder systematisk med aktionslæring. laver trivselsundersøgelser hvert år, som følges op af handleplaner på udvalgte fokusområder. i skoleregi inddrager børnene (fx elevrådet) så vidt muligt i arbejdet med opfølgning på den årlige trivselsundersøgelse. i skoleregi inddrager børnene (fx udpegede sikkerhedsrepræsentanter) så vidt muligt i arbejdet med opfølgning på undervisningsmiljøvurderingen. Undervisningsmiljøvurderingen laves minimum hvert tredje år. i dagtilbud inddrager børnene så vidt muligt i arbejdet med børnemiljøet. Arbejdet med børnemiljøet skal fremgå af den pædagogiske læreplan, som evalueres minimum hvert andet år. lader sig inspirere af den nyeste forskning på området. afprøver forskellige tiltag i læringsmiljøet (fx Cooperativ Learning, KASA, Classroom Management, Ugeskemarevolutionen, KRAP, AL og/eller relationspædagogik). 8/12

9 fortsætter udviklingen af de fagprofessionelles færdigheder og kompetencer. arbejder med et højt informationsniveau mellem institution og hjem fx ved at udarbejde synlige årsplaner, ugeplaner, elevplaner, månedsplaner. sammen med fx pædagogisk konsulent, psykolog, skolesygeplejerske, socialrådgiver og/eller SSPkonsulent deltager i både forebyggende og opfølgende møder med enkelte forældre og/eller møder med en gruppe forældre. inddrager forældrene i samarbejdet om barnet/børnene, hvor det giver mening. Forældrene: indgår i et forpligtende samarbejde med institutionen. sikrer sammen med institutionen, at der sker en forventningsafstemning mellem forældre og fagprofessionelle mht. informationsniveau. tager ansvaret for at lære barnet at være velforberedt og motiveret. har tillid til de fagprofessionelles færdigheder og kompetencer. skal arbejde for et stærkt forældrefællesskab, så alle børns læring og trivsel højnes. Dette gøres bl.a. ved, at forældrene: i skolebestyrelsen jf. Folkeskolelovens 44 fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om stk. 3) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet. Principperne kan jf. bemærkninger til stk. 3) beskrive forventninger til deltagelse i forældremøder mv., samt hvordan forældrene kan medvirke til et godt undervisningsmiljø, almindelige normer for god opførsel osv. påtager sig ansvaret for at lære barnet almindelig god opførsel. anerkender, at deres barn er en del af et forpligtende fagligt og socialt læringsmiljø, hvor alle børn skal blive så dygtige, de kan, og hvor alle trives. informerer institutionen om ændringer i hjemmet fx familieforhold, adresseskift, telefonnumre. fortæller barnet, at det er de fagprofessionelle i institutionen, der sætter rammerne gerne i et samarbejde med barnet. orienterer sig i informationerne fra institutionen til hjemmet fx digitale årsplaner, ugeplaner, læreplaner, månedsplaner. sammen med barnet aktivt bruger og følger op på kompetencehjulet/elevplanen/handleplanen mellem institution og forældre, hvoraf det fremgår hvem, der har ansvaret for hvad. taler positivt om institutionen i hjemmet, når barnet er til stede. er loyale over for institutionens regler og principper. tager ansvaret for, at barnet er udhvilet, har fornuftigt tøj på, er udstyret med en sund madpakke og/eller har adgang til et sundt måltid. på hver årgang i skolen danner et trivselsråd, der har til opgave at understøtte den sociale trivsel blandt børnene ved aktivt at sikre planlægning af sociale arrangementer. i den enkelte klasse/på det enkelte hold i skolen indgår forpligtende forældreaftaler med hinanden om fx fødselsdage, alkohol, adfærd, omgangstone osv. 9/12

10 Struer Kommune vil, at børn og unge sendes ud i verden med oplevelsen af at være blevet set, hørt og respekteret, som den man er, at have oplevet fælleskabets forskelligheder som en styrke, og at man er blevet så dygtig, man kan. "Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." K. E. Løgstrup, Den etiske fordring. (1956) Gyldendal, 1991, s /12

11 INSPIRATIONSMATERIALE Undervisningsministeriet: Vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen (2006) Undervisningsministeriet: Ro og klasseledelse i folkeskolen rapport fra ekspertgruppen om ro og klasseledelse (2014) Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) og Skolelederforeningen: Vejledning til skoleledelsen Inklusion i folkeskolen (2013) Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt: Børnenes læringsrum ( ) 11/12

12 PROCES OG IMPLEMENTERING 1. Arbejdsgruppen fremlagde et udkast for strategien for følgegruppen den 24. marts Dagny Madsen fremlagde projektet for Børne- og Uddannelsesudvalget den 13. april Udvalget godkendte den Kommunale strategi for ro i læringsmiljøet med fokus på forældreansvar. 3. Bestyrelser og ledelser i den enkelte institution/ det enkelte distrikt orienterer sig i den kommunale strategi og vælger fokusområder, som der handles på ud fra den enkelte institutions/distrikts virkelighed. Institutionen/distriktet er ansvarlig for, at denne strategis forslag til handleplan konkretiseres således, at handlingerne gøres målbare. Evaluering og årshjul Den enkelte institution/det enkelte distrikt evaluerer på egen handleplan med de udvalgte fokusområder. Den enkelte institution/det enkelte distrikt beslutter således hvilket fokusområde/hvilke fokusområder, der evalueres hvordan, hvornår og af hvem? Evalueringsmåden tilpasses området, der evalueres. 12/12