[SKIMMELSVAMP] Ricko Berthin Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[SKIMMELSVAMP] Ricko Berthin Olsen"

Transkript

1 2011 Ricko Berthin Olsen [SKIMMELSVAMP] Hvad er årsagen til, at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet?

2 Indhold Indledning:...3 Hvad er skimmelsvamp?...4 Skimmelsvampens opbygning (biologi):...4 Skimmelsvampens formering:...5 Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger:...5 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger:...7 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger?...8 Materiale påvirkninger:...8 Sundheds påvirkninger:...8 Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp?...10 Målemetoder:...14 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb?...16 Dampafrensning med tør damp:...18 Sandblæsning:...19 Slibning og fræsning: Afhøvling: Kemisk rensning og bekæmpelse: Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus?...25 Konklusion: Kildeliste: Bilag:

3 Indledning: I vore dage er vi blevet så dygtige til at bygge huse, at de blandt andet skal overholde klimakrav, tæthedskrav og ventilationskrav. Byggeprocesserne bliver løbende opdateret så byggeriet forløber hurtigt og effektivt. Men så undre det mig, at der ind imellem dukker sager op om skimmelsvamp i nye huse, når det teoretisk ikke burde være muligt. Derfor er jeg blevet nysgerrig omkring dette emne samt hvordan problemerne håndteres. På baggrund af dette har jeg opstillet følgende problemformulering til afdækning af emnet. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet? Når problemformuleringen er afdækket i rapporten, regner jeg med at opnå en bedre forståelse for hvor svigtene sker. Hvilket jeg vil kunne drage nytte af i mit fremtidige virke som bygningskonstruktør. Målgruppen for denne undersøgelse er medstuderende, samt andre i byggebranchen der har interesse i at kende til omfanget af skimmelsvamp i nybyggede huse. Samt få en viden omkring hvordan problemet tackles. Resultaterne videreformidles gennem denne rapport. For at kunne afdække min problemformulering, har jeg oplistet følgende underpunkter, der vil blive forsøgt besvaret i rapporten. Svarene vil jeg finde ved hjælp af internet søgning, samt besøg på biblioteket hvorved jeg vil indsamle relevant materiale. 1. Hvad er skimmelsvamp en kort indføring så det er klart hvad der skrives om? 2. Hvilke skader / påvirkninger er der i forbindelse med skimmel svamp angreb? 3. Hvilke vurderinger /undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? 4. Hvem kan udføre disse undersøgelser? 5. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampe angreb? 6. hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? 3

4 Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvamp findes overalt både udendørs og indendørs. Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, bl.a. som nedbryder af dødt organisk materiale. Skimmelsvampens opbygning (biologi): Skimmelsvampe er hverken dyr eller planter, men tilhøre deres eget rige indenfor biologien nemlig svamperiget. Svampe forbinder de fleste nok med Champignon lignende gevækster, men for skimmelsvampe forholder det sig anderledes da de ikke har dette meget synlige frugtlegeme. Skimmelsvampe ses derimod som plamager i grønlige, blålige, gule, brune eller sorte nuancer, hvor af nogle optræder lodne og andre ikke. Skimmelsvampe er oftest flercellede organismer opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 0,002 mm og 0,02mm i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Hyferne dannes i stort antal af den enkelte svamp, og større forgrenede net af disse hyfer udgør myceliet, som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder næringsstoffer. Ofte vil et sådan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop. Her er illustreret et mycelium. De enkelte celler er afgrænsede, og cellernes cellekerne er markeret med en sort prik. En sammenhængende kæde af celler udgør en hyfe, og et sammenhængende system af hyfer udgør et mycelium. Myceliet er den del af svampen der står for at optage næring. Næringen optages i form af sukkerstoffer som transporteres gennem cellemembranen der er diffusionsåben. For at denne proces kan forløbe udskilles der enzymer via cellemembranen, som er med til at fremskynde de processer der forløber under nedbrydningen af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier. Dette kunne eksempelvis være træ, blade eller madvare altså organiske materialer. Når sukkerstofferne er tilpas nedbrudt, til en størrelse der gør det muligt for svampen at lade de energirige sukkerstoffer passere cellemembranen bliver de optaget, og giver næring til at svampen kan vokse sig større. (http://www.netbiologen.dk/botanik/svampe.html) 4

5 Skimmelsvampens formering: Når skimmelsvampe når en vis størrelse og alder, dannes der på hyferne en masse bittesmå sporer der sendes ud i luften. Sporerne kan betragtes som skimmelsvampens frø. Sporerne kan blandt andet modstå tørke, næringsmangel og giftstoffer. De kan komme langt omkring ved hjælp af blæsten, en anden sprednings form er eksempelvis via jord under skoene som vi slæber med ind når vi har været ude. Skimmelsvampe starter med at sprede deres sporer i maj-juni og slutter først i oktober-november. Den største spredning sker dog i de varme sommermåneder fra juli til september. Om vinteren er der kun få aktive skimmelsvampe i naturen, da det simpelthen er for koldt både i luften og i jorden. (http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/hvad-er-skimmelsvamp/) Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger: Der er tre vigtige ting der skal til for at skimmelsvampen vokser, og det er fugtighed, organisk materiale og en passende temperatur, af disse tre ting er fugtigheden den alt afgørende faktor da de andre betingelser oftest er til stede i bygningen. Blandt mykologer anvendes ofte begrebet primære, sekundære og tertiære kolonisatorer for gruppen af skimmelsvampe, der kan vokse ved henholdsvis den laveste, midterste og den højeste fugtighed i området 75 % til 100 % relativ fugtighed på materialets overflade. Som tidligere nævnt nedbryder skimmelsvampene organisk materiale. I næsten alle konstruktioner forefindes der organisk materiale, dette blandet med en relativ fugtighed over % samt en temperatur fra ca c vil giver de rette vækstbetingelser for skimmelsvampe. Skimmel væksten kommer efter længere tids opfugtning. Væksten går hurtigere, jo højre fugtigheden og temperaturen er. Under de rette betingelser for eksempel en opfugtet og sol opvarmet væg vil der i løbet af 1-2 uger være tale om en massiv udbredelse af skimmelsvamp. Skimmelsvampen vokser både på fugtige synlige overflader i bygninger og skjult på fugtige overflader i hulrum. Skimmelsvampe sporene er som tidligere beskrevet luftbårne så derfor kan disse fri partikler eventuelt vedhæfte sig på større partikler som husstøv der så kan føres rundt i bygningen ved hjælp af luftstrømninger. Denne blanding af organisk materiale i støvet samt svampesporer kan resultere i vækst ved mødet med en passende fugtighed. Denne fugtighed kan eksempelvis være på overfladen af et uorganisk materiale der med den rette overflade struktur bliver tilsmudset, og herved kan danne grobund for skimmelvækst. Der skal dog være en relativ fugtighed på % på overfladen før skimmelvæksten opstår på uorganisk materialer. Risikoen for skimmelvækst på uorganisk materiale er væsentligt mindre end i organiske materialer. Så hvis et uorganisk materiale kan erstatte et organisk materiale uden at det mister de kvaliteter, som det organiske materiale har, bør det på den baggrund fortrækkes. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) Så den vigtigste faktor for at undgå skimmelsvamp er den relative luftfugtighed. Men hvad er det for en størrelse, jo luftens relative luftfugtighed er et udtryk for hvor meget fugt, der er i luften i 5

6 forhold til dugpunktet ved samme temperatur. Den relative fugtighed bliver målt i procent og 100 % RF repræsenterer dugpunktet hvor vanddampen ændrer form til vanddråber. Den relative fugtighed i udendørs luft varierer med årstid og tid på døgnet. I Danmark er den relative fugtighed højest om vinteren, hvor man ofte kan se 100 % relativ fugtighed i form af regn og tåge. Om sommeren er den relative fugtighed i gennemsnit ca. 75 %, men da varm luft kan indeholde meget mere vand end den kolde luft, ligger det absolutte vanddampindhold alligevel lavere om vinteren (ca. 5g pr. m3) end om sommeren (ca. 10g pr. m3). Her er vist et fugt- temperatur diagram til belysning af sammenhængen mellem absolut fugt, relativ fugt og temperaturen. Det grå område viser, hvor der er risiko for vækst af skimmelsvamp i træbaserede materialer. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) En måde at forebygge fugtproblemer og skimmelsvampe er at holde luftfugtigheden nede. Den indendørs relative fugtighed, varierer normalt mellem 20 % til ca. 65 %. Vi ved at skimmelsvampe vokser ved forhold hvor den relative fugtighed er 70 % eller mere ved overfladen af et materiale. Fugtigheden skal tilstræbes at ligge under % RF i de kolde vintermåneder og lavest muligt resten af året - ved for høj luftfugtighed er det udluftning og opvarmning der skal til. (http://blog.sbi.dk/skimmel/2009/12/relativ-fugtighed-og-absolut-fugtighed-dugpunkt) 6

7 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger: De arter og slægter af skimmelsvampe, der forekommer hyppigst i fugtige bygninger samt nogle af deres kendetegn er oplistet herunder. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) I det ovenfor stående skema kan man se de tidligere omtalte fugtinddelinger: primære (aw = 0,75-0,8), sekundære (aw = 0,8-0,9) og tertiære (aw >-0,9) kolonisatorer for skimmelsvampene. Hvis der for eksempel findes tertiære skimmelsvampe på et materiale, er det tegn på, at der er eller har været en stor opfugtning. Af de nævnte skimmelsvampe i tabellen, er der for eksempel Alternaria og Cladosporium, de kendetegnes ved at de i naturen er i stand til at formere sig, selv om der er meget skiftende, kortvarige høje fugtigheder efterfulgt af udtørring. Disse skimmelsvampe optræder ofte indendørs på badeværelser. Alle skimmelsvampe afgiver lugt i vækst, men i en stor del af tilfældene er det andre mikroorganismer, der har den mest gennemtrængende lugt dette er for eksempel gældende ved aktinomyceter der står oplistet nederst i tabellen. Det vil sige at man i nogle tilfælde allerede ud fra arts bestemmelse kan sige noget om skadens omfang. 7

8 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger? Materiale påvirkninger: Skimmelsvamp svækker ikke materialer på samme måde som eksempelvis træ nedbrydende svampe, da de hovedsaligt lever på overfladen, og ikke så dybt og destruktivt som andre svampe typer. Hvis der kun ses på materialer, er den påvirkning de udøver, at de kan misfarve materialet. Skimmelsvamp kan dog være tegn på, at der har været fugtigt i boligen i længere tid. Det betyder, at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe, fx hussvamp, som kan ødelægge bygningen. Her ses tydeligt hvordan der er mørke misfarvninger på træet Her ses tydeligt hvordan der er mørke og rødlige misfarvninger på gipspladerne. Sundheds påvirkninger: Da mennesker er forskellige er det ikke sikkert, at man bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de vokser i ens bolig. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle mennesker kan blive meget syge, mens andre slet ikke reagerer. De personer der reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer: Hovedpine Træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt 8

9 Svimmelhed Kløende øjne Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud. Hvis man er allergisk over for skimmelsvamp, vil man typisk få et eller flere af følgende symptomer: Høfeber Øjenkatar Astma Eksem. Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd. Skimmelsvampe kan være sundhedsskadelige da de kan frigiver stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt på. Det drejer sig om: Allergener Glukaner Mykotoksiner (svampegiftstoffer) Stoffer, som giver muglugt. Allergener er de stoffer, som allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Det er kun 1-3 procent af den danske befolkning, som er allergisk over for skimmelsvampe. Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, f.eks. pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for skimmelsvampenes allergener. 9

10 Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner. Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at nogle mykotoksiner er mere giftige at indånde end at indtage via maden. Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er altså et tegn på, at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe med at finde frem til, hvor i boligen skimmelsvampene vokser. De symptomer, som skimmelsvampe kan være årsag til, ligner fuldstændig symptomer, som man kan få ved en lang række andre påvirkninger, for eksempel andre former for allergi eller stress. Det kan gøre det vanskeligt at finde ud af, om det lige netop er skimmelsvamp, der er årsag til helbredsproblemer. En måde at finde ud af om det er skimmelsvamp der er årsagen til helbredsproblemet, kan være at tage væk fra boligen i et stykke tid. Hvis det herved konstateres en bedring af helbredet, er der en god grund til at mistænke skimmelsvamp for at være årsagen til problemet. Næste skridt er at få en lægelig undersøgelse af ens helbred, for at få klarlagt om det er skimmelsvamp der er kilden til helbredsproblemet. Dernæst skal der igangsættes en undersøgelse af boligen for at finde frem til kilden på problemet. (http://www.bolius.dk/alt-om/indeklima/artikel/sundhedsfaren-ved-skimmelsvamp/) Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? Formålet med at gennemføre en undersøgelse af bygnings fugtforhold og skimmelvækst er primært at klarlægge, om bygningen har eller har haft vækst af skimmelsvamp. Tilstandsundersøgelsen bør derfor: Klarlægge, hvor og i hvilken grad skimmelsvampen eller fugt forekommer og årsagen til dette. Tilvejebringe et grundlag for at bedømme, om forekomsten kan have en sundhedsmæssig betydning. Pege på, hvilke tiltag der er nødvendige for at renovere bygningen for skimmelsvamp og afhjælpe årsagen. 10

11 En metode til at udføre en sådan tilstandsundersøgelse, kan eksempelvis være en trinvis metode, så man er sikker på at få klarlagt alle tænkelige forhold. Her er tale om en fire trins metode. Hjælpeskemaer og vurderingstabeller der refereres til i det efterfølgende kan findes under bilag 120. Trin 1: Er der synlig vækst eller risiko for vækst af skimmelsvamp? Det første der gøres er at gennemføre et interviews med bygningens bruger samt en besigtigelse, eventuelt med enkle fugtmålinger og simple indgreb, der ikke ødelægger bygningens materialer. På baggrund af besigtigelsen skal det videre forløb besluttes med hensyn til undersøgelsens detaljering og omkostninger. Denne beslutning baseres på, om der er behov for indgreb i konstruktioner og flere målinger. Desuden skal det diskuteres, om det man har set under besigtigelsen, bør have konsekvenser for bygningens bruger. Her kan det eventuelt være relevant at anbefale affugtning elle grundig rengøring. Hvis der er synlige skimmel, kan men umiddelbart foreslå, at de inficerede områder afvaskes og desinficeres. I nogle tilfælde kan det også med henvisning til forsigtighedsprincippet være aktuelt midlertidig at fjerne personer, så de ikke udsættes for eksponering. Trin 2: Udsættes personer for eksponering? Hvis der under besigtigelsen observeres svigt i konstruktionen eller andre tegn på, at der kan være yderligere skimmelsvampevækst eller uheldig fugt forhold, kan det være nødvendigt at foretage yderlige visuelle undersøgelser af konstruktionen og tilstødende rum. Det kan eksempelvis være nødvendigt at undersøge risikoen for lufttransport mellem rum eller foretage destruktive undersøgelser. Ligesom det kan være nødvendigt at undersøge og vurdere, om skimmelsvampe og deres stofskifte produkter kan overføres til beboede rum. Ud over de tiltag, som blev nævnt i trin 1, kan det være aktuelt at tætne sprækker og revner for at begrænse eksponeringen. Denne midlertidige løsning må naturligvis efterfølges af en egentlig renovering. Trin 3: Er der vækst af betydning, som kræver uddybende undersøgelser? Hvis der er skimmelvækst af betydning er det ofte nødvendigt at iværksætte en mere detaljeret undersøgelse. Det kan for eksempel være: Måling af fugt. Måling af udbredelse og identifikation af skimmelsvampe. Kontrol af ventilation i bygningen. Undersøgelse af opstigende grundfugt og dermed af grundforholdene omkring bygningen. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at gennemføre større bygningsmæssige indgreb, som for eksempel kan indebære at man fjerner inventar og andre inficerede materialer eventuelt for at 11

12 fjerne lugt. Det er vigtigt, at de bygningsmæssige eller brugsmæssige årsager til fugt og skimmelsvamp rapporteres, og at der udarbejdes forslag til at udbedre årsagerne eller forslag til yderligere indgreb eller undersøgelser. Trin 4: Har væksten sundhedsmæssig betydning? Hvis det ikke allerede er sket under forrige trin, kan det på dette trin af undersøgelsen være nødvendigt at iværksætte en nærmere undersøgelse af skimmelsvampene. En identifikation af de tilstedeværende skimmelsvampe er for eksempel relevant, når man skal bedømme skimmelsvampenes sundhedsmæssige betydning. Endvidere kan det være nødvendigt at iværksætte detaljerede undersøgelser af dræn og grund, eller af hvor udbredt og hvor dybt bygningsmaterialer og konstruktioner er angrebet. Dette kan for eksempel have betydning for valget af rensningsmetode til brug for et egentligt udbudsmateriale for renoveringen. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Til at gennemføre de ovenstående trin, er der her en oversigt over de hjælpeskemaer, og hvor i undersøgelsen de finder anvendelse. (Skemaerne findes som bilag 1-20) (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) På den næste side vises en skematisk oversigt over den trinvise fremgangsmåde ved undersøgelse og vurdering af fugtforhold og skimmelvækst i en bygning efter den indledende indsamling af oplysninger. 12

13 (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 13

14 Målemetoder: For at fuldføre undersøgelsen skal der også laves nogle målinger her er de mest anvendte måle metoder luftmåling, mycometer-test og aftryksplade. Udover disse findes der også andre mere eller mindre gode målemetoder. Luftmåling er en relevant måde at måle antallet af sporer fra skimmelsvamp i luften, da det er dem, beboerne i huset bliver udsat for. Skimmelsvampe i luften kan f.eks. måles ved hjælp af et luftgennemstrømningsapparat. Ved denne metode sætter sporer fra skimmelsvampe sig på dyrkningsplader, og det er derefter muligt at bestemme antallet af forskellige skimmelsvampekolonier. Resultat af målingen kommer i løbet af fire-seks dage. En luftmåling inde i huset bør dog aldrig være den eneste test, da skimmelsvampesporer findes naturligt i luften store dele af året. Derfor bør der også foretages en måling udenfor, så man kan finde ud af, om der er flere forskellige skimmelsvampe indenfor end udenfor. Er der det, kan det tyde på, at der er skimmelsvampe, der gror inde i huset. Især hvis de typer skimmelsvamp, der findes indenfor, er af den type, der ofte gror i bygninger, og hvis der er mange af dem. Så er der god grund til at begynde at lede efter de steder, hvor skimmelsvampen gror. Fordele ved luftmåling Kan gennemføres uden at ødelægge noget i huset. Er god til at finde ud af, om skimmelsvampe har spredt sig fra et rum til andre. Kan bruges til at finde ud af, om der er bygningsrelaterede skimmelsvampe, dvs. skimmelsvamp, der angriber pap på gipsplader, træ eller puds. Kan bruges efter en renovering af boligen for at se, om skimmelsvampene er forsvundet. Ulemper ved luftmåling Bør aldrig være den eneste målemetode, da den er meget afhængig af luftens indhold af skimmelsvampe. Kan ikke altid registrere skjulte skimmelsvampe (inde i konstruktioner). Viser ikke, hvor i boligen skimmelsvampene er. Bevægelser i rummet påvirker resultatet, da der hvirvles støv op, som blander sig med skimmelsvampene i luften og kommer med i luftmålingen Er meget afhængig af, hvor mange skimmelsvampe der naturligt er i udeluften, og som kommer ind i boligen, når der luftes ud. Det tager fire-seks dage at få resultatet. En anden meget anvendt metode, når der skal testes for skimmelsvamp, er den såkaldte Mycometer-test. Testen foregår ved at man tager en steril vatpind og kører den hen over den overflade, som mistænkes for at have skimmelsvamp. Vatpinden puttes ned i en steril væske og analyseres enten på stedet med det samme eller på et laboratorium. Ved en Mycometer-test registreres enzymer fra skimmelsvampe, som evt. findes på den undersøgte overflade. Man skal tænke sig godt om, når stedet hvor prøven skal tages udvælges. Tester man for eksempel på et støvet loftrum, vil Mycometer-testen altid give udslag, fordi der her kommer sporer ind med udeluften, som lægger sig i støvet. 14

15 I visse tilfælde kan resultatet desværre være misvisende. Det anbefales derfor at foretage en kontrolprøve et sted, hvor man ikke forventer skimmelsvamp, så man er sikker på, at resultatet af prøven er rigtig. Hvis resultatet ikke viser, at der er synlig skimmelsvamp på stedet, kan m stadig ikke være sikker på, at der ikke er skimmelsvamp på stedet, og der bør også testes med en anden metode. Fordele ved Mycometer-test Svar inden for få timer. Velegnet til at registrere, om skimmelvækst er blevet fjernet efter en renovering, som den skulle. Ulemper ved Mycometer-test Det er ikke muligt at bestemme, hvilke skimmeltyper der er tale om. Giver ofte middel udslag, hvis der tidligere har været skimmelsvamp, da de enzymer, som den registrerer, ikke er helt væk, selvom skimmelsvampen er væk. En aftryksplade er en plade med et vækstmedium, dvs. et organisk materiale, som skimmelsvampene godt kan lide. Pladen trykkes mod den overflade, hvor der forventes, at der er skimmelsvamp. Der foretages en kontrol på en overflade, hvor man ikke tror, der er skimmelsvamp. Aftrykspladerne sendes til et laboratorium, hvor de dyrkes. På laboratoriet tælles svampekolonierne, og de forskellige typer skimmelsvamp bestemmes. På den måde er det muligt at skelne mellem de skimmelsvampe, der findes naturligt i luften (de luftbårne), og de bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle skimmelsvampe foretrækker materialer som pap, f.eks. det, der er på en gipsplade, mens andre skimmelsvampe foretrækker træ eller puds. Ved præcis at finde ud af, hvilke typer skimmelsvamp der er tale om, og hvad de lever af, er det nemmere at lede efter dem. Fordele ved aftryksplader Det er muligt at bestemme typen af svampe. Alle typer svampe bliver fundet - både luftbårne og bygningsrelaterede. Selvom bygningen er våd, virker metoden stadig. God til at bestemme, om skimmelsvampene er væk efter en renovering. Ulemper ved aftryksplader Det tager fire-seks dage at få resultatet. Det kræver et laboratorium og eksperter at sætte navn på svampene. Der er ikke en enkelt målingsmetode der kan fremhæves frem for de andre, som værende den bedste. Derfor bør der altid anvendes flere metoder der sammenholdes med bygningens fugthistorie og resultaterne fra tilstandsundersøgelserne. (http://www.bolius.dk/altom/indeklima/artikel/saadan-finder-du-ud-af-om-der-er-skimmelsvamp-i-din-bolig/) 15

16 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Der findes forskellige specialiserede firmaer, der udfører disse skimmelsvamps undersøgelser. For at man er egnet til at udføre disse undersøgelser, skal man have en byggeteknisk uddannelse, samt have gennemført en længere tids oplæring i et af de firmaer der udføre skimmelsvamps undersøgelser. Herudover er der også relevante kurser indenfor skimmelområdet. Det kræver en hel del for at kunne udføre disse undersøgelser, så det er ikke noget menig mand kan udføre. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb? Inden den egentlige afrensning sættes i gang skal man fjerne ødelagte materialer og materialer, der ikke kan renses. Derudover skal man fjerne bygningsdele, som hindre adgang til de overflader, der skal renses det kan for eksempel være lofter, vægbeklædning, glasvæv, isolering mm. Valget af renoveringsmetoden foretages på grundlag af en række forhold: Omfanget af skimmelvækst. Materialers overflade og beskaffenhed. Konstruktive forehold og tilgængelighed. Årsag til opfugtningen. Valget af renoveringsmetoden bør nøje overvejes under hensyn til bl.a. materiale, bygningstilstand, omkostninger mv. Oversigten på næste side kan være en hjælp til at træffe dette valg. Følgende generelle regler for renovering af skimmelangrebne materialer og konstruktioner bør følges: Der opsættes luftrensere, etableres undertryk og der udføres afdækning samt støvvægge i nødvendigt omfang i forbindelse med nedrivning og andre støvende aktiviteter. Ikke porøse materialer for eksempel metaller, glas hårde plastmaterialer, samt semi porøse materialer som for eksempel beton og træ kan tørres, rengøres eller afrenses og genbruges. Porøse og fugtfølsomme materialer bør kasseres. Porøse materialer med en tæt overfladebehandling, hvor der er konstateret skimmelvækst under overfladen skal fjernes og kasseres. For specielt bevaringsværdige materialer, kan det undersøges, om det er muligt at restaurere dem og få fjernet skimmelvæksten. Inventar der skal genanvendes, transporteres ud af bygningen og renses inden genanvendelse. Ikke bevaringsværdig materiale og inventar kasseres. 16

17 Der er ingen specielle krav til deponering af skimmelsvampeinficeret materiale, men det bør emballeres inden bortskaffelse for at undgå spredning af sporer i bygningen. Møbler og andet inventar uden skimmelvækst, men med sporestøv på fjernes midlertidigt og rengøres inden genanvendelse. Skimmelvækst på mindre områder, for eksempel på fuger i baderum og lignende bør fjernes med desinficerende midler som klorin, rodalon. Rumfugten bør reduceres enten ved øget ventilation og/eller ændrede brugervaner. Der skal anvendes personlige værnemidler. 17

18 (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Dampafrensning med tør damp: Renovering af bygninger med skimmelsvampe kan ske med overophedet damp, kaldet tør damp (ikke at forveksle med våd damp). Metoden baserer sig på denaturering og afrensning / fjernelse af skimmelvækst ved hjælp af damp under tryk, som påføres den angrebne overflade, som det ses på billedet. Anvendelsesområdet for dampafrensning er alle faste materialeoverflader som: Træ og træbaserede materialer. Beton og letbeton Stål Tegl Pudsede overflader (uden vækst i dybden). Malede og lakerede overflader (med vækst uden på overfladebehandlingen). Fordele: Metoden er effektiv, miljøvenlig og ikke destruktiv på de anbefalede anvendelsesområder. Metoden åbner mulighed for at bevare både primære og sekundære bærende og understøttende konstruktioner. Udstyret er let og støjsvagt ved brug Ulemper: Såfremt der er forekomst af skimmelsvamp under overfladen af byggematerialerne, eller hvis overfladen er revnet og med dybe, smalle fuger, skal man være opmærksom på, at metoden kun virker på overfladen og kontrollen bør derfor indrettes herefter. 18

19 Efter afrensningen foretages en rengøring ad to gange med timers mellemrum, hvorefter lokalerne sædvanligvis vil kunne benyttes igen. Det anbefales do at lokalerne tidligst tages ibrug når de mikrobiologiske kvalitetskontroller foreligger. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Sandblæsning: Fjernelse / afrensning af skimmelsvamp kan også ske med mekanisk behandling, for eksempel sandblæsning. Man skelner mellem tre metoder: Sandblæsning med tilbagesug (tør sandblæsning). Fritstråleblæsning med tør sand. Fritstråleblæsning med opfugtet sand. Til mindre opgaver anvendes sandblæsningsudstyr med rent sand og tilbagesug. Til større opgaver anvendes fritstråleblæsning. Her kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. Anvendelsesområde: Flader af beton Til fjernelse af puds, hvor der er konstateret skimmelsvampe i dybden af pudset. Desuden fjernes tapet, maling, lim og andre overfladelag Træ. Metoden er dog ikke anvendelig til krydsfiner og til behandling af træ hvor udseendet efter behandlingen har betydning, idet træoverfladen bliver flossede. Metoden kan kun anvendes i bygninger eller dele af bygninger, der ikke er i brug, og hvor der kan etableres lufttæt adskillelse mellem områder der er i brug og områder under renovering, da metoden er meget støvende. Fordele: Skimmelvæksten kan fjernes, selvom der er vækst et stykke ind i materialet, idet noget af materialet fjernes. Sandblæsning med tilbagesug er mindre støvende end de øvrige sandblæsningsmetoder. Den er egnet til mindre områder. Fritstråleblæsning med tørt sand er en hurtig metode, egnet til større områder i evakuerede bygninger eller bygningsafsnit. Ulemper: Sandblæsning med tilbagesug er en langsom metode. Det er svært at rense hjørner o. lign. Fristråleblæsning med tørt sand er en meget støvende og støjende metode. Anvendelsen forudsætter megen afdækning, efterlader meget affald og der er meget efterrengøring. Ved fritstråleblæsning kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. 19

20 Sandblæsning efterlader generelt en ru overflade. Metoden er meget støvende. Der er derfor stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer under sandblæsningen, såfremt hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger ikke etableres, som for eksempel undertryk i de lokaler, hvor sandblæsningen skal foretages, etablering af støvtætte afskærmninger og sluser. Der er meget affald og meget oprydningsarbejde samt efterfølgende rengøring. Bygningen eller dele af bygningen er ude af drift i behandlingsperioden. I forbindelse med rensning af lofter, tagkonstruktioner o. lign. Er metoden mindre hensigtsmæssig, idet den er belastende for arbejdsmiljøet, fordi udstyret er meget tungt, da sug er påkrævet. De lokaler / bygninger, der sandblæses, vil være ude af drift under sandblæsningen, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne kan reetableres og igen tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Slibning og fræsning: To andre mekaniske metoder til renovering af bygninger med skimmelvækst er slibning og fræsning, som ses på billedet. Anvendelsesområde: Slibning kan anvendes på: Malede overflader. Gulve. Trækonstruktioner. Pudsede vægge. Beton. Murværk. Fræsning anvendes mest på: Murværk. Puds. Ujævn beton. Fordele: Dybereliggende vækster fjernes, da det yderste lag fjernes. Tapet, væv, lim og andet, der kan være hårdt bundet til underlaget fjernes. 20

21 Ulemper: Der produceres meget støv med risiko for spredning af skimmelsvampesporer og støv, og der skal tages samme forholdsregler som beskrevet under sandblæsning. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. Overfladen ændrer karakter efter slibning eller fræsning De lokaler / bygninger, der fræses eller slibes, vil være ude af drift under arbejdet, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages ibrug. ( By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Afhøvling: Afhøvling er en tredje mekanisk metode til renovering af bygninger med skimmelvækst. Anvendelsesområde: Tilgængelige trækonstruktioner. Trægulve uden gulvbelægning. Fordele: Væksten i materialeoverfladen fjernes helt, da materialet fjernes ved brug af denne metode. Ulemper: Metoden medfører ofte en ujævn afrensning. Det er vanskeligt at rense i hjørner. Materialet skal være renset for søm og lignende. Der er stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. De lokaler / bygninger hvori der foretages afhøvling i større omfang vil være ude af drift under arbejdets udførelse, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 21

22 Kemisk rensning og bekæmpelse: Skimmelvækst kan også fjernes / afrenses med kemisk rensning og desinfektion. Ved desinfektion forstås en proces, hvorved sygdomsfremkaldende mikroorganismer, for eksempel bakterier og skimmelsvampe, uskadeliggøres. De aktive stoffer i desinfektionsmidler reagerer med skimmelsvampe, men kan også reagere med snavs eksempelvis fedt, proteinstoffer m.m. Dette kan medføre, at den aktive koncentration af desinfektionsmiddel falder kraftigt ved afvaskning af meget snavset materiale, og derfor opnås den ønskede effekt ikke. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at afvaske med desinfektionsmiddel efter en forudgående rengøring med et universalrengøringsmiddel i vaskevandet. Kemisk afrensning anvendes ofte som supplement til de øvrige fysiske / mekaniske afrensningsmetoder. Anvendelsesområde: Desinfektion anvendes kun til afrensning af mindre områder, hvor der forekommer skimmelsvamp på. Glatte / jævne overflader. Vaskbare materialer. Kemisk desinfektion bør kun anvendes til indsprøjtning i utilgængelige hulrum i særlige tilfælde. Fordele: Desinfektionsmidlet dræber svampene og har en forebyggende effekt, så længe den behandlede overflade ikke udsættes for vandpåvirkning. Metoden kan anvendes på alle vaskbare overflader. Jo glattere overfladen er, jo bedre bliver resultatet. Metoden kan anvendes i kombination med andre metoder på særligt vanskeligt tilgængelige områder, for eksempel bag rør installationer, svært tilgængelige hjørner og lignende. Ulemper: Klorin kan medføre arbejdsmiljø gener i form af lugt under og kort efter påføring. Klorin kan desuden medføre affarvning af materialer. Anvendelsen af et kemisk desinfektionsmiddel fjerner ikke i sig selv væksten af skimmelsvampe, der må også skrubbes. Anvendelse af universalrengøringsmiddel vil lette processen. Ved anvendelse af kemisk desinfektionsmidler bør der luftes ud under og lige efter behandlingen. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Så hvis man skal se på de forskellige metoder, er der ikke en der er effektiv og kan klare det hele. Det kan også ske, at den metode man vælger fra starten, viser sig ikke at være effektiv nok eller at 22

23 den ikke er økonomisk fordelagtig, og man derfor må vælge en anden metode under renoveringsprocessen. Højest sandsynlig må man anvende en kombination, af flere metoder for at komme skimmelvæksten til livs. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Ofte skyldes skimmelsvamp i nye huse, at byggematerialer og husets konstruktioner ikke har været ordentligt beskyttet mod fugt under opførelse af huset. I nye huse kan der, ligesom i ældre huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være mellem 20 og 30 grader, og der skal være fugtigt. Et nyt hus vil normalt være så godt isoleret, at temperaturen indenfor er 20 grader eller mere, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Under byggeriet af huset er det vigtigt, at byggematerialer, der er følsomme over for fugt, opbevares korrekt. Materialerne må ikke ligge direkte på jorden, og de skal være dækket over for at være beskyttet mod nedbør. Materialerne opbevares bedst i et telt eller i et skur med gulv. Skimmelsvamp findes naturligt i det øverste jordlag, så materialerne må ikke opbevares direkte på jorden. Selv i et skur med betongulv bør materialerne ikke ligge direkte på gulvet. De skal hæves en smule, f.eks. ved at ligge på lægter el.lign. På den måde cirkulerer der luft under materialerne, og de suger ikke fugt fra underlaget. Der er stor risiko for, at spær, der er blevet fugtige efter at have ligget på eller i nærheden af den bare jord, angribes af skimmelsvamp, når de bygges ind i tagkonstruktionen. Risikoen er især stor, hvis udluftningen på loftet ikke er tilstrækkelig, fordi isoleringen ligger helt op ad taget i stedet for at ligge 5 cm fra tagets underside. De materialer, der især skal beskyttes, er organiske materialer som træ, men også det lag pap, der er på begge sider af en gipsplade, er udsat. Skimmelsvamp sætter sig primært på organisk materiale, men er luftfugtigheden meget høj (95 procent), kan svampen også angribe uorganisk materiale som mursten og beton. 23

24 Uhensigtsmæssig opbevaring af materialer. Foto: BYG-ERFA Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Mens huset opføres, skal det beskyttes mod regn og sne. Den bedste metode er at overdække byggeriet med et telt eller et stillads med tag over. På den måde kan man være sikker på, at der ikke oppefra kommer vand ned i husets konstruktioner. Man kan også bruge presenninger til at dække af med. Det kan sagtens fungere, men man skal jævnligt kontrollere, at der ikke kan trænge vand ind langs kanterne og de steder, hvor presenningerne lapper over hinanden. I alle tilfælde skal overdækningen fastgøres så forsvarligt, at den ikke kan blæse af. Har det f.eks. regnet ned i isoleringen på et loft, der endnu ikke har fået lagt tag, forsvinder vandet ikke af sig selv. Isoleringen skal skiftes, da vandet i gennemvåd mineraluld ikke kan komme væk. Selvom udluftningen af loftkonstruktionen ville være tilstrækkelig under normale omstændigheder, vil så store mængder vand ikke kunne ventileres bort. Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Præfabrikerede huse af træ sælges ofte på, at det er tørt byggeri, fordi de elementer, husene består af, bliver produceret i en fabrikshal. Det er en stor fordel, fordi der er sikkerhed for, at elementerne er tørre, når de forlader fabrikken. Men det er utroligt vigtigt at dække elementerne omhyggeligt til, indtil der er fast tag over dem. Bliver elementerne monteret i styrtende regnvejr uden at blive beskyttet, er det jo lige meget, om de er produceret tørt. Gipsvægge, som ikke har været dækket til, og som det har regnet ned i, kan ikke komme af med vandet igen. Den fugt, der ligger inde i væggene, kan på kort tid give grobund for skimmelsvamp. 24

25 Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: I muret byggeri er der et naturligt fugtindhold, bl.a. fra det vand, der er i mørtlen i fugerne mellem murstenene og i betonen i terrændæk. Det er vigtigt, at denne fugt tørres tilstrækkeligt ud, inden der kommer fugtfølsomme (organiske) materialer ind i huset. Dette gøres normalt ved at lukke huset med tag og vinduer og så sætte varme på. I både muret byggeri og præfabrikeret byggeri af træ er der normalt behov for en dampspærre i loftskonstruktionen, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets tag. Hvis dampspærren ikke er 100 procent tæt, vil varm fugtig luft stige op på loftet og kondensere på kolde materialer deroppe, og så er der gode betingelser for skimmelsvamp. Hvis dampspærren brydes, fordi der sættes spots, lampeudtag m.m. i loftet, er det vigtigt, at samlingerne omkring disse er helt tætte. Bagmure i gasbeton våde efter regn vejr. Foto: BYG-ERFA Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus? Nye huse burde være tætte, så det er vigtigt at lufte godt ud, hvis man vil undgå, at den fugt, som husets beboere producerer, danner grobund for skimmelsvamp. Hvis huset har et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er behovet for udluftning ikke så stort, da luften udskiftes hele tiden via anlægget. Der er også vigtigt, at temperaturen i samtlige rum i huset er ens, da varm og fugtig luft fra et varmt rum kan kondensere på kolde overflader i et koldt rum. Det er især vigtigt, hvis man har badeværelse i forbindelse med soveværelset. Sørg for at lukke døren mellem badeværelse og soveværelse, når der tages bad. Der skal desuden være udluftning i badeværelset, og det er en rigtig god idé også at åbne vinduet kortvarigt (5-10 minutter) lige efter badet - stadig med døren til soveværelset lukket. 25

Skema 1: Bygningsbeskrivelse

Skema 1: Bygningsbeskrivelse Skema 1: Bygningsbeskrivelse Bygningens adresse Kontaktperson: Telefon/ E -mail Bygningen Specifikation Risiko for fugt og skimmel/ Resultat/skitse m.m. Bygningens betegnelser Bygnings nr.: Orientering

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015

Skimmelsvampe. Galgebakken 8. September 2015 Skimmelsvampe Galgebakken 8. September 2015 Tidsplan 20.05: Velkomst/opstart. 20.05-21.05: o Hvad er skimmelsvampe. o Hvorledes opstår skimmelsvampe. o Testmetoder. o Hvorledes afrenses skimmelsvampe.

Læs mere

Fugt og skimmel i kirker

Fugt og skimmel i kirker Fugt og skimmel i kirker oplæg Konference om kirken og dens bygninger 15. maj 2013 v/frede Fruergaard Møller Teknologisk Institut . Typisk livscyklus for skimmelsvampe i bygninger Skimmelsvampene danner:

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen

Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Notat nr. 1 til rapport nr. 130799 der omhandler Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i den flade tagkonstruktionen mod gårdsiden i ejendommen Trekronergade 1-9 2500 Valby Rapport nr. 130799-1 17. september

Læs mere

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S

Skimmelsanering. Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Skimmelsanering Tommy Bunch-Nielsen Micro Clean A/S Forundersøgelse Tilstandsundersøgelse Fugt og skimmelsvamp Tilstandsvurdering og omfangsbestemmelse Handlingsplan Valg af løsning Løsning af fugtproblemer

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup

Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen Hillerødvej 6A, 3550 Slangerup Frederikssund Kommune Frederiksberg den 15. februar 2010 Byggeafdeling B & H sags nr.: 100158 Rådhuset Torvet 2 3600 Frederikssund Att.: Anders Sparholt Vedr.: Fugt- og skimmelsvampeundersøgelse i ejendommen

Læs mere

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person

Areal pr. person 20-25 m 2 /person 10-20 m 2 /person Tabel 17. Vurdering af risiko for vækst af skimmelsvampe, udtrykt ved direkte og indirekte mål. Risiko for vækst 0 1 Ingen risiko Svag risiko Fugt-historie vedr. vandskader Ingen eller Varighed < 1 uge

Læs mere

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn

Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger. Ole Valbjørn Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger Ole Valbjørn By og Byg Anvisning 204 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

Skimmelsvamp i boliger

Skimmelsvamp i boliger Skimmelsvamp i boliger Byggeskadefondens orienteringsmøde oktober/november 2006 v. Ole Munck www.protox.dk Forudsætninger for skimmelvækst kst Skimmelsvampesporer Fugt > 80% RF Kan gro påp materialet Normal

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG Adresse Postnummer Inspektion udført 25/02-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Skimmelsvampemåling Adresse

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg

Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst Anne Pia Koch, Teknologisk Institut, Byggeri Peter A. Nielsen, By og Byg By og Byg Anvisning 205 Statens Byggeforskningsinstitut 2003 Titel Renovering af

Læs mere

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger

Undersøgelse og vurdering. skimmelsvampe i bygninger Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger By og Byg Anvisning 204 Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger 1. udgave, 2003 Effektiv afhjælpning og vurdering af

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering.

Baggrund Der har været en vandskade i køkkengulv mod værelse, som har givet anledning til en skimmelrenovering. Lejernes Landsorganisation Att.: Klaus Hansen Reventlowsgade 14, 4. sal 1651 København V 17. november 2006 Fugt og mikrobiologisk undersøgelse af lejligheden Fredskovhellet 48 st. th., 3400 Hillerød Indledning

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium

Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg. Notat vedr. Indeklima - skimmelsvamp Ortopædkirurgisk Ambulatorium Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3 8600 Silkeborg Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge Roskilde Kommune Att.: Kim Berg Petersen Køgevej 90 4000 Roskilde 17. september 2010 \\dmwclus\dmw_docs\1387227\1324390_373957_led10_011.doc Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Åvej 4, 4040 Jyllinge

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i soveværelse, samt på børneværelse. Svampeundersøgelse Lokation: XX Udarbejdet af: Ole Borup Baggrund Den 22/01-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter

Læs mere

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds.

AKTIVITETPLAN. Dato: 1012 Sokkel i beton med puds. 131. Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for kontrol af løs puds. 17/2/2013 AKTIVITETPLAN. Dato: 10 Bygningsbasis. 1012 Sokkel i beton med puds. 131 Placering Type Int. Udgift. Aktivitetsår. B0 E 4 2015 2019 2023 Revner over 2 mm noteres og der bankes omkring disse for

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften.

Formålet er at foretage en undersøgelse af bygningens indeklima set i relation til forekomst af skimmelsvampevækst samt skimmelsporer i indeluften. Rekvirent STAB FBE HANDELSAFDELING Ejendomssektionen Arsenalvej 55 9800 Hjørring Vedr.: Indeklima- skimmelundersøgelse, Nordenskovvej 18, Rønne Baggrund Formål Formålet er at foretage en undersøgelse af

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

HUSSVAMP LABORATORIET ApS

HUSSVAMP LABORATORIET ApS HUSSVAMP LABORATORIET ApS Rådgivning vedr. svamp, skimmel & insekter i bygninger Rådgivende Mikrobiologer & Ingeniører Medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I. Bygstubben 7 DK-2950 Vedbæk Telefon

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv

DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv DNA ANALYSE Sct. Jørgensgade 22, 1. tv Rapport dato 1. september 2015 Vurdering Analysen viser unormale forekomster af skimmelsvamp, hvilket indikerer tegn på fugtskadede bygningsdele i lejligheden. Der

Læs mere

MANUAL for brug af HYSAN og BIOX ved skimmelafrensning 06/09/07 Kontakt: Protox telefon 75504022 Vers.1

MANUAL for brug af HYSAN og BIOX ved skimmelafrensning 06/09/07 Kontakt: Protox telefon 75504022 Vers.1 AFRENSNING af SKIMMELSVAMP, BAKTERIER mv. med HYSAN OG BIOX Hvorfor HYSAN ell. BIOX? Begge produkter er indeklimaneutrale og afgasser derfor ingen stoffer til indeluften efter optørring i modsætning til

Læs mere

Adresse: Internt sagsnummer:

Adresse: Internt sagsnummer: Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger

Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger 27. maj 2014 Stifterne, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd

Læs mere

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 15. august 2014 437198_FFM14_1121 11. Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16

Nærværende notat rapporterer resultat af skimmelundersøgelserne. Sags nr.: 09.579.16 Notat 8 E/F Byporten c/o DATEA Lyngby Hovedgade 4 800 Kgs. Lyngby RAPPORTERING AF SKIMMELFOREKOMSTEN I TAG- KONSTRUKTION OG INDEKLIMA, BYPORTEN 11. NIRAS A/S Sortemosevej DK-450 Allerød Telefon 4810 400

Læs mere

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen

Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Nordvestskolen Frederiksberg den 24. oktober 2008 Blichersvej 121 B & H sags nr.: 281065 3000 Helsingør Att.: Teknisk serviceleder Svend Engelsen Vedr.: Skimmelsvampe- og fugtundersøgelse i klasselokalerne

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Vedrørende: Sted: Orienterende beboermøde Hovergården, 7100 Vejle Dato: Den 29. april 2014, kl. 19.00 Deltagere: 39 beboere Rune T.

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 17. december 2012 427198_FFM12_061 Indeklimakontrol, Østermarksskolen,

Læs mere

SKIMMEL- & FUGTBESIGTIGELSE xxxxxxxxxxxx xxxxx

SKIMMEL- & FUGTBESIGTIGELSE xxxxxxxxxxxx xxxxx SKIMMEL- & FUGTBESIGTIGELSE xxxxxxxxxxxx xxxxx Inspektion udført xx/xx-2014 Termo-service.dk I/S, Info@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland: 29821361 Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent:

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp

Skimmelsvampesager. forretningsgang for behandling af sager. om skimmelsvamp Skimmelsvampesager forretningsgang for behandling af sager om skimmelsvamp side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Sagens opstart 3 Sagens forberedelse 3 Indledende undersøgelser 3 Besigtigelse

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer

Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Skimmelsvampe findes overalt i naturen I naturen giver de normalt ikke problemer - bortset fra høfeber I boliger kan de derimod medføre problemer Generende både når de vokser og når de tørrer ud Svamperesterne

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde

Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Roskilde Kommune Att.: Kim B. Petersen Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde 25. april 2012 475711_LED12_011 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse, Københavnsvej 95, 4000 Roskilde Efter aftale med Kim

Læs mere

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri

03/2012 RADONSIKRING. i eksisterende og nyt byggeri 03/2012 RADONSIKRING i eksisterende og nyt byggeri Radonsikring Radon er en radioaktiv luftart, som over tid er kræftfremkaldende. Radon dannes, når det radioaktive grundstof radium nedbrydes. Radon findes

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1

Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 TILSTANDSRAPPORT Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst 1.udgave Maj 2014 Udført for: Fåborg Museum Grønnegade 75-5600 Faaborg Tilstandsrapport Faaborg Museum Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering

KEIM Mycal. Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering KEIM Mycal Skimmelsvampe i bygninger effektiv forebyggelse, bæredygtig sanering Risikoområde skimmelsvampevækst Relativ luftfugtighed i % 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 100 12 70 60 11 10 ph-værdi

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13117 Besigtigelsesdato: Den 05.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars

Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard 49, 9600 Aars Vesthimmerlands Kommune Teknik og Beredskab Att.: Michael Holm Pedersen Himmerlandsgade 27 9600 Aars Kopi til Solveig Østergaard Kristensen 437198_FFM12_101 Indeklimakontrol, Østermarksskolen, Østre Boulevard

Læs mere

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

EBAS - TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Bent Ole Laursen 1 EBS - TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Kongensbrovej 8 8881 Thorsø Dato: 12-2-2015 Lb nr. Kommunenr./Ejendomsnr: 710-14738 Matr. nr./ejerlav 9e - idt, 8881 Thorsø EBS sagsnr. 49619

Læs mere

Estate mæglerne. KvalitetsMærke

Estate mæglerne. KvalitetsMærke Estate mæglerne KvalitetsMærke For ejendommen : Kløvervej 6, Kulhuse, 3630 Jægerspris Indhold i Estate mæglerne KvalitetsMærke 1. Estate mæglerne KvalitetsMærke og den offentlige Tilstandsrapport 2. Konklusion

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber:

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen. Til sælger: Til køber: MN)STERE FOR Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Til sælger: Dine svar i spørgeskemaet giver den bygningssagkyndige

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen

5 Ugers kursuspakke for byggebranchen 5 Ugers kursuspakke for byggebranchen Bygge og Anlæg 25 dage HANSENBERGteknia bygge & anlæg 1 Kurser AMU-mål Se noter Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 43 Dampspærre, nye bygninger Dampspærre, reno.

Læs mere

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014

RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 RAPPORT SUNDHEDSEFTERSYN 2014 Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling 25 172 TO- & TREETAGES ETAGEBOLIGER Arendalsvej 30-102 Opført i 1983 Vurdering af afdeling 25, etageboliger, Arendalsvej 30-102 Afdeling

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Side 1 af 13 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11042 Besigtigelsesdato: Onsdag 01-06-2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Uafsluttede sager for Andelshaverne.

Uafsluttede sager for Andelshaverne. Roskilde d.: 17/2/2013 Uafsluttede sager for Andelshaverne. Hus nr 2 Vinyl i vådrum. Behandling: Svejsninger og rørgennemføring efterses for skader. Vinylen kontrolleres for buler. Få buler i gulvet Hus

Læs mere