[SKIMMELSVAMP] Ricko Berthin Olsen

Transkript

1 2011 Ricko Berthin Olsen [SKIMMELSVAMP] Hvad er årsagen til, at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet?

2 Indhold Indledning:...3 Hvad er skimmelsvamp?...4 Skimmelsvampens opbygning (biologi):...4 Skimmelsvampens formering:...5 Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger:...5 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger:...7 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger?...8 Materiale påvirkninger:...8 Sundheds påvirkninger:...8 Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp?...10 Målemetoder:...14 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb?...16 Dampafrensning med tør damp:...18 Sandblæsning:...19 Slibning og fræsning: Afhøvling: Kemisk rensning og bekæmpelse: Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus?...25 Konklusion: Kildeliste: Bilag:

3 Indledning: I vore dage er vi blevet så dygtige til at bygge huse, at de blandt andet skal overholde klimakrav, tæthedskrav og ventilationskrav. Byggeprocesserne bliver løbende opdateret så byggeriet forløber hurtigt og effektivt. Men så undre det mig, at der ind imellem dukker sager op om skimmelsvamp i nye huse, når det teoretisk ikke burde være muligt. Derfor er jeg blevet nysgerrig omkring dette emne samt hvordan problemerne håndteres. På baggrund af dette har jeg opstillet følgende problemformulering til afdækning af emnet. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse, og hvad kan man dernæst gøre ved problemet? Når problemformuleringen er afdækket i rapporten, regner jeg med at opnå en bedre forståelse for hvor svigtene sker. Hvilket jeg vil kunne drage nytte af i mit fremtidige virke som bygningskonstruktør. Målgruppen for denne undersøgelse er medstuderende, samt andre i byggebranchen der har interesse i at kende til omfanget af skimmelsvamp i nybyggede huse. Samt få en viden omkring hvordan problemet tackles. Resultaterne videreformidles gennem denne rapport. For at kunne afdække min problemformulering, har jeg oplistet følgende underpunkter, der vil blive forsøgt besvaret i rapporten. Svarene vil jeg finde ved hjælp af internet søgning, samt besøg på biblioteket hvorved jeg vil indsamle relevant materiale. 1. Hvad er skimmelsvamp en kort indføring så det er klart hvad der skrives om? 2. Hvilke skader / påvirkninger er der i forbindelse med skimmel svamp angreb? 3. Hvilke vurderinger /undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? 4. Hvem kan udføre disse undersøgelser? 5. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampe angreb? 6. hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? 3

4 Hvad er skimmelsvamp? Skimmelsvamp findes overalt både udendørs og indendørs. Svampe spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, bl.a. som nedbryder af dødt organisk materiale. Skimmelsvampens opbygning (biologi): Skimmelsvampe er hverken dyr eller planter, men tilhøre deres eget rige indenfor biologien nemlig svamperiget. Svampe forbinder de fleste nok med Champignon lignende gevækster, men for skimmelsvampe forholder det sig anderledes da de ikke har dette meget synlige frugtlegeme. Skimmelsvampe ses derimod som plamager i grønlige, blålige, gule, brune eller sorte nuancer, hvor af nogle optræder lodne og andre ikke. Skimmelsvampe er oftest flercellede organismer opbygget af kæder af langstrakte eukaryote celler kaldet hyfer. Den enkelte svampehyfe er mellem 0,002 mm og 0,02mm i diameter og kan derfor ikke ses med det blotte øje. Hyferne dannes i stort antal af den enkelte svamp, og større forgrenede net af disse hyfer udgør myceliet, som kan betegnes som selve svampeindividet og som er det organ der optager og bearbejder næringsstoffer. Ofte vil et sådan mycelium kunne ses uden brug af mikroskop. Her er illustreret et mycelium. De enkelte celler er afgrænsede, og cellernes cellekerne er markeret med en sort prik. En sammenhængende kæde af celler udgør en hyfe, og et sammenhængende system af hyfer udgør et mycelium. Myceliet er den del af svampen der står for at optage næring. Næringen optages i form af sukkerstoffer som transporteres gennem cellemembranen der er diffusionsåben. For at denne proces kan forløbe udskilles der enzymer via cellemembranen, som er med til at fremskynde de processer der forløber under nedbrydningen af mere eller mindre komplekse kulhydratmedier. Dette kunne eksempelvis være træ, blade eller madvare altså organiske materialer. Når sukkerstofferne er tilpas nedbrudt, til en størrelse der gør det muligt for svampen at lade de energirige sukkerstoffer passere cellemembranen bliver de optaget, og giver næring til at svampen kan vokse sig større. ( 4

5 Skimmelsvampens formering: Når skimmelsvampe når en vis størrelse og alder, dannes der på hyferne en masse bittesmå sporer der sendes ud i luften. Sporerne kan betragtes som skimmelsvampens frø. Sporerne kan blandt andet modstå tørke, næringsmangel og giftstoffer. De kan komme langt omkring ved hjælp af blæsten, en anden sprednings form er eksempelvis via jord under skoene som vi slæber med ind når vi har været ude. Skimmelsvampe starter med at sprede deres sporer i maj-juni og slutter først i oktober-november. Den største spredning sker dog i de varme sommermåneder fra juli til september. Om vinteren er der kun få aktive skimmelsvampe i naturen, da det simpelthen er for koldt både i luften og i jorden. ( Vækstbetingelser for skimmelsvamp i bygninger: Der er tre vigtige ting der skal til for at skimmelsvampen vokser, og det er fugtighed, organisk materiale og en passende temperatur, af disse tre ting er fugtigheden den alt afgørende faktor da de andre betingelser oftest er til stede i bygningen. Blandt mykologer anvendes ofte begrebet primære, sekundære og tertiære kolonisatorer for gruppen af skimmelsvampe, der kan vokse ved henholdsvis den laveste, midterste og den højeste fugtighed i området 75 % til 100 % relativ fugtighed på materialets overflade. Som tidligere nævnt nedbryder skimmelsvampene organisk materiale. I næsten alle konstruktioner forefindes der organisk materiale, dette blandet med en relativ fugtighed over % samt en temperatur fra ca c vil giver de rette vækstbetingelser for skimmelsvampe. Skimmel væksten kommer efter længere tids opfugtning. Væksten går hurtigere, jo højre fugtigheden og temperaturen er. Under de rette betingelser for eksempel en opfugtet og sol opvarmet væg vil der i løbet af 1-2 uger være tale om en massiv udbredelse af skimmelsvamp. Skimmelsvampen vokser både på fugtige synlige overflader i bygninger og skjult på fugtige overflader i hulrum. Skimmelsvampe sporene er som tidligere beskrevet luftbårne så derfor kan disse fri partikler eventuelt vedhæfte sig på større partikler som husstøv der så kan føres rundt i bygningen ved hjælp af luftstrømninger. Denne blanding af organisk materiale i støvet samt svampesporer kan resultere i vækst ved mødet med en passende fugtighed. Denne fugtighed kan eksempelvis være på overfladen af et uorganisk materiale der med den rette overflade struktur bliver tilsmudset, og herved kan danne grobund for skimmelvækst. Der skal dog være en relativ fugtighed på % på overfladen før skimmelvæksten opstår på uorganisk materialer. Risikoen for skimmelvækst på uorganisk materiale er væsentligt mindre end i organiske materialer. Så hvis et uorganisk materiale kan erstatte et organisk materiale uden at det mister de kvaliteter, som det organiske materiale har, bør det på den baggrund fortrækkes. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) Så den vigtigste faktor for at undgå skimmelsvamp er den relative luftfugtighed. Men hvad er det for en størrelse, jo luftens relative luftfugtighed er et udtryk for hvor meget fugt, der er i luften i 5

6 forhold til dugpunktet ved samme temperatur. Den relative fugtighed bliver målt i procent og 100 % RF repræsenterer dugpunktet hvor vanddampen ændrer form til vanddråber. Den relative fugtighed i udendørs luft varierer med årstid og tid på døgnet. I Danmark er den relative fugtighed højest om vinteren, hvor man ofte kan se 100 % relativ fugtighed i form af regn og tåge. Om sommeren er den relative fugtighed i gennemsnit ca. 75 %, men da varm luft kan indeholde meget mere vand end den kolde luft, ligger det absolutte vanddampindhold alligevel lavere om vinteren (ca. 5g pr. m3) end om sommeren (ca. 10g pr. m3). Her er vist et fugt- temperatur diagram til belysning af sammenhængen mellem absolut fugt, relativ fugt og temperaturen. Det grå område viser, hvor der er risiko for vækst af skimmelsvamp i træbaserede materialer. (By og byg anvisning 204 statens byggeforskningsinstitut 2003) En måde at forebygge fugtproblemer og skimmelsvampe er at holde luftfugtigheden nede. Den indendørs relative fugtighed, varierer normalt mellem 20 % til ca. 65 %. Vi ved at skimmelsvampe vokser ved forhold hvor den relative fugtighed er 70 % eller mere ved overfladen af et materiale. Fugtigheden skal tilstræbes at ligge under % RF i de kolde vintermåneder og lavest muligt resten af året - ved for høj luftfugtighed er det udluftning og opvarmning der skal til. ( 6

7 De mest almindeligt forekommende arter af skimmelsvamp i bygninger: De arter og slægter af skimmelsvampe, der forekommer hyppigst i fugtige bygninger samt nogle af deres kendetegn er oplistet herunder. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) I det ovenfor stående skema kan man se de tidligere omtalte fugtinddelinger: primære (aw = 0,75-0,8), sekundære (aw = 0,8-0,9) og tertiære (aw >-0,9) kolonisatorer for skimmelsvampene. Hvis der for eksempel findes tertiære skimmelsvampe på et materiale, er det tegn på, at der er eller har været en stor opfugtning. Af de nævnte skimmelsvampe i tabellen, er der for eksempel Alternaria og Cladosporium, de kendetegnes ved at de i naturen er i stand til at formere sig, selv om der er meget skiftende, kortvarige høje fugtigheder efterfulgt af udtørring. Disse skimmelsvampe optræder ofte indendørs på badeværelser. Alle skimmelsvampe afgiver lugt i vækst, men i en stor del af tilfældene er det andre mikroorganismer, der har den mest gennemtrængende lugt dette er for eksempel gældende ved aktinomyceter der står oplistet nederst i tabellen. Det vil sige at man i nogle tilfælde allerede ud fra arts bestemmelse kan sige noget om skadens omfang. 7

8 Hvilke skader/påvirkninger er der i forbindelse med skimmelsvamp angreb i bygninger? Materiale påvirkninger: Skimmelsvamp svækker ikke materialer på samme måde som eksempelvis træ nedbrydende svampe, da de hovedsaligt lever på overfladen, og ikke så dybt og destruktivt som andre svampe typer. Hvis der kun ses på materialer, er den påvirkning de udøver, at de kan misfarve materialet. Skimmelsvamp kan dog være tegn på, at der har været fugtigt i boligen i længere tid. Det betyder, at der også kan være gode vækstvilkår for andre slags svampe, fx hussvamp, som kan ødelægge bygningen. Her ses tydeligt hvordan der er mørke misfarvninger på træet Her ses tydeligt hvordan der er mørke og rødlige misfarvninger på gipspladerne. Sundheds påvirkninger: Da mennesker er forskellige er det ikke sikkert, at man bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de vokser i ens bolig. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle mennesker kan blive meget syge, mens andre slet ikke reagerer. De personer der reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer: Hovedpine Træthed Koncentrationsbesvær Hukommelsessvigt 8

9 Svimmelhed Kløende øjne Tilstoppet næse Hæshed Rødme og brændende hud. Hvis man er allergisk over for skimmelsvamp, vil man typisk få et eller flere af følgende symptomer: Høfeber Øjenkatar Astma Eksem. Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Det er nemlig meget forskelligt, hvor lidt eller hvor meget der skal til, før mennesker reagerer på skimmelsvamp. Undersøgelser viser dog, at allergikere er mest følsomme over for skimmelsvamp. Desuden er børn mere følsomme end voksne, og kvinder er mere følsomme end mænd. Skimmelsvampe kan være sundhedsskadelige da de kan frigiver stoffer, som nogle mennesker reagerer negativt på. Det drejer sig om: Allergener Glukaner Mykotoksiner (svampegiftstoffer) Stoffer, som giver muglugt. Allergener er de stoffer, som allergikere reagerer på. Allergenerne i skimmelsvampe er proteiner, som stammer fra skimmelsvampenes sporer. Det er ikke så almindeligt at udvikle allergi over for skimmelsvampe. Det er kun 1-3 procent af den danske befolkning, som er allergisk over for skimmelsvampe. Andre allergikere kan dog også blive generet af skimmelsvamp. Mennesker, der er allergiske over for helt andre allergener, f.eks. pollen, støv eller dyrehår, kan også reagere på allergenerne i skimmelsvampe. De vil typisk opleve, at deres allergiske symptomer bliver værre, når de bliver udsat for skimmelsvampenes allergener. 9

10 Glukaner er stoffer, som findes i skimmelsvampenes cellevægge. Disse stoffer kan give irritation i øjne, næse og øvre luftveje, træthed, hoste og trykken for brystet. Man behøver ikke at være allergiker for at reagere på glukaner. Mykotoksiner er giftstoffer, som skimmelsvampene udskiller, når de vokser. Svampene udskiller disse stoffer for at hæmme væksten af andre svampe og bakterier i nærheden. Generelt skal der ret store mængder mykotoksiner til, før de er sundhedsskadelige for mennesker, men nogle arter skimmelsvampe kan dog udskille mykotoksiner, som er meget giftige. Der findes eksempler på, at heste er døde efter at have fået foder med større mængder mykotoksiner. Desuden ved man, at nogle mykotoksiner er mere giftige at indånde end at indtage via maden. Mange skimmelsvampe afgiver flygtige organiske stoffer, som lugter muggent eller jordslået. Muglugt er altså et tegn på, at der vokser skimmelsvampe i boligen, men lugten menes ikke i sig selv at være sundhedsskadelig. Lugten kan hjælpe med at finde frem til, hvor i boligen skimmelsvampene vokser. De symptomer, som skimmelsvampe kan være årsag til, ligner fuldstændig symptomer, som man kan få ved en lang række andre påvirkninger, for eksempel andre former for allergi eller stress. Det kan gøre det vanskeligt at finde ud af, om det lige netop er skimmelsvamp, der er årsag til helbredsproblemer. En måde at finde ud af om det er skimmelsvamp der er årsagen til helbredsproblemet, kan være at tage væk fra boligen i et stykke tid. Hvis det herved konstateres en bedring af helbredet, er der en god grund til at mistænke skimmelsvamp for at være årsagen til problemet. Næste skridt er at få en lægelig undersøgelse af ens helbred, for at få klarlagt om det er skimmelsvamp der er kilden til helbredsproblemet. Dernæst skal der igangsættes en undersøgelse af boligen for at finde frem til kilden på problemet. ( Hvilke vurderinger/undersøgelser udføres der for at klarlægge omfanget af skimmelsvamp? Formålet med at gennemføre en undersøgelse af bygnings fugtforhold og skimmelvækst er primært at klarlægge, om bygningen har eller har haft vækst af skimmelsvamp. Tilstandsundersøgelsen bør derfor: Klarlægge, hvor og i hvilken grad skimmelsvampen eller fugt forekommer og årsagen til dette. Tilvejebringe et grundlag for at bedømme, om forekomsten kan have en sundhedsmæssig betydning. Pege på, hvilke tiltag der er nødvendige for at renovere bygningen for skimmelsvamp og afhjælpe årsagen. 10

11 En metode til at udføre en sådan tilstandsundersøgelse, kan eksempelvis være en trinvis metode, så man er sikker på at få klarlagt alle tænkelige forhold. Her er tale om en fire trins metode. Hjælpeskemaer og vurderingstabeller der refereres til i det efterfølgende kan findes under bilag 120. Trin 1: Er der synlig vækst eller risiko for vækst af skimmelsvamp? Det første der gøres er at gennemføre et interviews med bygningens bruger samt en besigtigelse, eventuelt med enkle fugtmålinger og simple indgreb, der ikke ødelægger bygningens materialer. På baggrund af besigtigelsen skal det videre forløb besluttes med hensyn til undersøgelsens detaljering og omkostninger. Denne beslutning baseres på, om der er behov for indgreb i konstruktioner og flere målinger. Desuden skal det diskuteres, om det man har set under besigtigelsen, bør have konsekvenser for bygningens bruger. Her kan det eventuelt være relevant at anbefale affugtning elle grundig rengøring. Hvis der er synlige skimmel, kan men umiddelbart foreslå, at de inficerede områder afvaskes og desinficeres. I nogle tilfælde kan det også med henvisning til forsigtighedsprincippet være aktuelt midlertidig at fjerne personer, så de ikke udsættes for eksponering. Trin 2: Udsættes personer for eksponering? Hvis der under besigtigelsen observeres svigt i konstruktionen eller andre tegn på, at der kan være yderligere skimmelsvampevækst eller uheldig fugt forhold, kan det være nødvendigt at foretage yderlige visuelle undersøgelser af konstruktionen og tilstødende rum. Det kan eksempelvis være nødvendigt at undersøge risikoen for lufttransport mellem rum eller foretage destruktive undersøgelser. Ligesom det kan være nødvendigt at undersøge og vurdere, om skimmelsvampe og deres stofskifte produkter kan overføres til beboede rum. Ud over de tiltag, som blev nævnt i trin 1, kan det være aktuelt at tætne sprækker og revner for at begrænse eksponeringen. Denne midlertidige løsning må naturligvis efterfølges af en egentlig renovering. Trin 3: Er der vækst af betydning, som kræver uddybende undersøgelser? Hvis der er skimmelvækst af betydning er det ofte nødvendigt at iværksætte en mere detaljeret undersøgelse. Det kan for eksempel være: Måling af fugt. Måling af udbredelse og identifikation af skimmelsvampe. Kontrol af ventilation i bygningen. Undersøgelse af opstigende grundfugt og dermed af grundforholdene omkring bygningen. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt at gennemføre større bygningsmæssige indgreb, som for eksempel kan indebære at man fjerner inventar og andre inficerede materialer eventuelt for at 11

12 fjerne lugt. Det er vigtigt, at de bygningsmæssige eller brugsmæssige årsager til fugt og skimmelsvamp rapporteres, og at der udarbejdes forslag til at udbedre årsagerne eller forslag til yderligere indgreb eller undersøgelser. Trin 4: Har væksten sundhedsmæssig betydning? Hvis det ikke allerede er sket under forrige trin, kan det på dette trin af undersøgelsen være nødvendigt at iværksætte en nærmere undersøgelse af skimmelsvampene. En identifikation af de tilstedeværende skimmelsvampe er for eksempel relevant, når man skal bedømme skimmelsvampenes sundhedsmæssige betydning. Endvidere kan det være nødvendigt at iværksætte detaljerede undersøgelser af dræn og grund, eller af hvor udbredt og hvor dybt bygningsmaterialer og konstruktioner er angrebet. Dette kan for eksempel have betydning for valget af rensningsmetode til brug for et egentligt udbudsmateriale for renoveringen. (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Til at gennemføre de ovenstående trin, er der her en oversigt over de hjælpeskemaer, og hvor i undersøgelsen de finder anvendelse. (Skemaerne findes som bilag 1-20) (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) På den næste side vises en skematisk oversigt over den trinvise fremgangsmåde ved undersøgelse og vurdering af fugtforhold og skimmelvækst i en bygning efter den indledende indsamling af oplysninger. 12

13 (By og Byg Anvisning 204, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 13

14 Målemetoder: For at fuldføre undersøgelsen skal der også laves nogle målinger her er de mest anvendte måle metoder luftmåling, mycometer-test og aftryksplade. Udover disse findes der også andre mere eller mindre gode målemetoder. Luftmåling er en relevant måde at måle antallet af sporer fra skimmelsvamp i luften, da det er dem, beboerne i huset bliver udsat for. Skimmelsvampe i luften kan f.eks. måles ved hjælp af et luftgennemstrømningsapparat. Ved denne metode sætter sporer fra skimmelsvampe sig på dyrkningsplader, og det er derefter muligt at bestemme antallet af forskellige skimmelsvampekolonier. Resultat af målingen kommer i løbet af fire-seks dage. En luftmåling inde i huset bør dog aldrig være den eneste test, da skimmelsvampesporer findes naturligt i luften store dele af året. Derfor bør der også foretages en måling udenfor, så man kan finde ud af, om der er flere forskellige skimmelsvampe indenfor end udenfor. Er der det, kan det tyde på, at der er skimmelsvampe, der gror inde i huset. Især hvis de typer skimmelsvamp, der findes indenfor, er af den type, der ofte gror i bygninger, og hvis der er mange af dem. Så er der god grund til at begynde at lede efter de steder, hvor skimmelsvampen gror. Fordele ved luftmåling Kan gennemføres uden at ødelægge noget i huset. Er god til at finde ud af, om skimmelsvampe har spredt sig fra et rum til andre. Kan bruges til at finde ud af, om der er bygningsrelaterede skimmelsvampe, dvs. skimmelsvamp, der angriber pap på gipsplader, træ eller puds. Kan bruges efter en renovering af boligen for at se, om skimmelsvampene er forsvundet. Ulemper ved luftmåling Bør aldrig være den eneste målemetode, da den er meget afhængig af luftens indhold af skimmelsvampe. Kan ikke altid registrere skjulte skimmelsvampe (inde i konstruktioner). Viser ikke, hvor i boligen skimmelsvampene er. Bevægelser i rummet påvirker resultatet, da der hvirvles støv op, som blander sig med skimmelsvampene i luften og kommer med i luftmålingen Er meget afhængig af, hvor mange skimmelsvampe der naturligt er i udeluften, og som kommer ind i boligen, når der luftes ud. Det tager fire-seks dage at få resultatet. En anden meget anvendt metode, når der skal testes for skimmelsvamp, er den såkaldte Mycometer-test. Testen foregår ved at man tager en steril vatpind og kører den hen over den overflade, som mistænkes for at have skimmelsvamp. Vatpinden puttes ned i en steril væske og analyseres enten på stedet med det samme eller på et laboratorium. Ved en Mycometer-test registreres enzymer fra skimmelsvampe, som evt. findes på den undersøgte overflade. Man skal tænke sig godt om, når stedet hvor prøven skal tages udvælges. Tester man for eksempel på et støvet loftrum, vil Mycometer-testen altid give udslag, fordi der her kommer sporer ind med udeluften, som lægger sig i støvet. 14

15 I visse tilfælde kan resultatet desværre være misvisende. Det anbefales derfor at foretage en kontrolprøve et sted, hvor man ikke forventer skimmelsvamp, så man er sikker på, at resultatet af prøven er rigtig. Hvis resultatet ikke viser, at der er synlig skimmelsvamp på stedet, kan m stadig ikke være sikker på, at der ikke er skimmelsvamp på stedet, og der bør også testes med en anden metode. Fordele ved Mycometer-test Svar inden for få timer. Velegnet til at registrere, om skimmelvækst er blevet fjernet efter en renovering, som den skulle. Ulemper ved Mycometer-test Det er ikke muligt at bestemme, hvilke skimmeltyper der er tale om. Giver ofte middel udslag, hvis der tidligere har været skimmelsvamp, da de enzymer, som den registrerer, ikke er helt væk, selvom skimmelsvampen er væk. En aftryksplade er en plade med et vækstmedium, dvs. et organisk materiale, som skimmelsvampene godt kan lide. Pladen trykkes mod den overflade, hvor der forventes, at der er skimmelsvamp. Der foretages en kontrol på en overflade, hvor man ikke tror, der er skimmelsvamp. Aftrykspladerne sendes til et laboratorium, hvor de dyrkes. På laboratoriet tælles svampekolonierne, og de forskellige typer skimmelsvamp bestemmes. På den måde er det muligt at skelne mellem de skimmelsvampe, der findes naturligt i luften (de luftbårne), og de bygningsrelaterede skimmelsvampe. Nogle skimmelsvampe foretrækker materialer som pap, f.eks. det, der er på en gipsplade, mens andre skimmelsvampe foretrækker træ eller puds. Ved præcis at finde ud af, hvilke typer skimmelsvamp der er tale om, og hvad de lever af, er det nemmere at lede efter dem. Fordele ved aftryksplader Det er muligt at bestemme typen af svampe. Alle typer svampe bliver fundet - både luftbårne og bygningsrelaterede. Selvom bygningen er våd, virker metoden stadig. God til at bestemme, om skimmelsvampene er væk efter en renovering. Ulemper ved aftryksplader Det tager fire-seks dage at få resultatet. Det kræver et laboratorium og eksperter at sætte navn på svampene. Der er ikke en enkelt målingsmetode der kan fremhæves frem for de andre, som værende den bedste. Derfor bør der altid anvendes flere metoder der sammenholdes med bygningens fugthistorie og resultaterne fra tilstandsundersøgelserne. ( 15

16 Hvem kan udføre disse undersøgelser? Der findes forskellige specialiserede firmaer, der udfører disse skimmelsvamps undersøgelser. For at man er egnet til at udføre disse undersøgelser, skal man have en byggeteknisk uddannelse, samt have gennemført en længere tids oplæring i et af de firmaer der udføre skimmelsvamps undersøgelser. Herudover er der også relevante kurser indenfor skimmelområdet. Det kræver en hel del for at kunne udføre disse undersøgelser, så det er ikke noget menig mand kan udføre. Hvilke metoder anvendes der til renovering af svampeangreb? Inden den egentlige afrensning sættes i gang skal man fjerne ødelagte materialer og materialer, der ikke kan renses. Derudover skal man fjerne bygningsdele, som hindre adgang til de overflader, der skal renses det kan for eksempel være lofter, vægbeklædning, glasvæv, isolering mm. Valget af renoveringsmetoden foretages på grundlag af en række forhold: Omfanget af skimmelvækst. Materialers overflade og beskaffenhed. Konstruktive forehold og tilgængelighed. Årsag til opfugtningen. Valget af renoveringsmetoden bør nøje overvejes under hensyn til bl.a. materiale, bygningstilstand, omkostninger mv. Oversigten på næste side kan være en hjælp til at træffe dette valg. Følgende generelle regler for renovering af skimmelangrebne materialer og konstruktioner bør følges: Der opsættes luftrensere, etableres undertryk og der udføres afdækning samt støvvægge i nødvendigt omfang i forbindelse med nedrivning og andre støvende aktiviteter. Ikke porøse materialer for eksempel metaller, glas hårde plastmaterialer, samt semi porøse materialer som for eksempel beton og træ kan tørres, rengøres eller afrenses og genbruges. Porøse og fugtfølsomme materialer bør kasseres. Porøse materialer med en tæt overfladebehandling, hvor der er konstateret skimmelvækst under overfladen skal fjernes og kasseres. For specielt bevaringsværdige materialer, kan det undersøges, om det er muligt at restaurere dem og få fjernet skimmelvæksten. Inventar der skal genanvendes, transporteres ud af bygningen og renses inden genanvendelse. Ikke bevaringsværdig materiale og inventar kasseres. 16

17 Der er ingen specielle krav til deponering af skimmelsvampeinficeret materiale, men det bør emballeres inden bortskaffelse for at undgå spredning af sporer i bygningen. Møbler og andet inventar uden skimmelvækst, men med sporestøv på fjernes midlertidigt og rengøres inden genanvendelse. Skimmelvækst på mindre områder, for eksempel på fuger i baderum og lignende bør fjernes med desinficerende midler som klorin, rodalon. Rumfugten bør reduceres enten ved øget ventilation og/eller ændrede brugervaner. Der skal anvendes personlige værnemidler. 17

18 (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Dampafrensning med tør damp: Renovering af bygninger med skimmelsvampe kan ske med overophedet damp, kaldet tør damp (ikke at forveksle med våd damp). Metoden baserer sig på denaturering og afrensning / fjernelse af skimmelvækst ved hjælp af damp under tryk, som påføres den angrebne overflade, som det ses på billedet. Anvendelsesområdet for dampafrensning er alle faste materialeoverflader som: Træ og træbaserede materialer. Beton og letbeton Stål Tegl Pudsede overflader (uden vækst i dybden). Malede og lakerede overflader (med vækst uden på overfladebehandlingen). Fordele: Metoden er effektiv, miljøvenlig og ikke destruktiv på de anbefalede anvendelsesområder. Metoden åbner mulighed for at bevare både primære og sekundære bærende og understøttende konstruktioner. Udstyret er let og støjsvagt ved brug Ulemper: Såfremt der er forekomst af skimmelsvamp under overfladen af byggematerialerne, eller hvis overfladen er revnet og med dybe, smalle fuger, skal man være opmærksom på, at metoden kun virker på overfladen og kontrollen bør derfor indrettes herefter. 18

19 Efter afrensningen foretages en rengøring ad to gange med timers mellemrum, hvorefter lokalerne sædvanligvis vil kunne benyttes igen. Det anbefales do at lokalerne tidligst tages ibrug når de mikrobiologiske kvalitetskontroller foreligger. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Sandblæsning: Fjernelse / afrensning af skimmelsvamp kan også ske med mekanisk behandling, for eksempel sandblæsning. Man skelner mellem tre metoder: Sandblæsning med tilbagesug (tør sandblæsning). Fritstråleblæsning med tør sand. Fritstråleblæsning med opfugtet sand. Til mindre opgaver anvendes sandblæsningsudstyr med rent sand og tilbagesug. Til større opgaver anvendes fritstråleblæsning. Her kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. Anvendelsesområde: Flader af beton Til fjernelse af puds, hvor der er konstateret skimmelsvampe i dybden af pudset. Desuden fjernes tapet, maling, lim og andre overfladelag Træ. Metoden er dog ikke anvendelig til krydsfiner og til behandling af træ hvor udseendet efter behandlingen har betydning, idet træoverfladen bliver flossede. Metoden kan kun anvendes i bygninger eller dele af bygninger, der ikke er i brug, og hvor der kan etableres lufttæt adskillelse mellem områder der er i brug og områder under renovering, da metoden er meget støvende. Fordele: Skimmelvæksten kan fjernes, selvom der er vækst et stykke ind i materialet, idet noget af materialet fjernes. Sandblæsning med tilbagesug er mindre støvende end de øvrige sandblæsningsmetoder. Den er egnet til mindre områder. Fritstråleblæsning med tørt sand er en hurtig metode, egnet til større områder i evakuerede bygninger eller bygningsafsnit. Ulemper: Sandblæsning med tilbagesug er en langsom metode. Det er svært at rense hjørner o. lign. Fristråleblæsning med tørt sand er en meget støvende og støjende metode. Anvendelsen forudsætter megen afdækning, efterlader meget affald og der er meget efterrengøring. Ved fritstråleblæsning kan det være vanskeligt at lave undertryk med aggregater med filter, idet filterne hurtigt vil stoppe til. 19

20 Sandblæsning efterlader generelt en ru overflade. Metoden er meget støvende. Der er derfor stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer under sandblæsningen, såfremt hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger ikke etableres, som for eksempel undertryk i de lokaler, hvor sandblæsningen skal foretages, etablering af støvtætte afskærmninger og sluser. Der er meget affald og meget oprydningsarbejde samt efterfølgende rengøring. Bygningen eller dele af bygningen er ude af drift i behandlingsperioden. I forbindelse med rensning af lofter, tagkonstruktioner o. lign. Er metoden mindre hensigtsmæssig, idet den er belastende for arbejdsmiljøet, fordi udstyret er meget tungt, da sug er påkrævet. De lokaler / bygninger, der sandblæses, vil være ude af drift under sandblæsningen, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne kan reetableres og igen tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Slibning og fræsning: To andre mekaniske metoder til renovering af bygninger med skimmelvækst er slibning og fræsning, som ses på billedet. Anvendelsesområde: Slibning kan anvendes på: Malede overflader. Gulve. Trækonstruktioner. Pudsede vægge. Beton. Murværk. Fræsning anvendes mest på: Murværk. Puds. Ujævn beton. Fordele: Dybereliggende vækster fjernes, da det yderste lag fjernes. Tapet, væv, lim og andet, der kan være hårdt bundet til underlaget fjernes. 20

21 Ulemper: Der produceres meget støv med risiko for spredning af skimmelsvampesporer og støv, og der skal tages samme forholdsregler som beskrevet under sandblæsning. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. Overfladen ændrer karakter efter slibning eller fræsning De lokaler / bygninger, der fræses eller slibes, vil være ude af drift under arbejdet, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages ibrug. ( By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Afhøvling: Afhøvling er en tredje mekanisk metode til renovering af bygninger med skimmelvækst. Anvendelsesområde: Tilgængelige trækonstruktioner. Trægulve uden gulvbelægning. Fordele: Væksten i materialeoverfladen fjernes helt, da materialet fjernes ved brug af denne metode. Ulemper: Metoden medfører ofte en ujævn afrensning. Det er vanskeligt at rense i hjørner. Materialet skal være renset for søm og lignende. Der er stor risiko for spredning af støv og skimmelsvampesporer. Metoden kan være støjende afhængig af anvendt værktøj og materiale, der skal bearbejdes. De lokaler / bygninger hvori der foretages afhøvling i større omfang vil være ude af drift under arbejdets udførelse, og et omfattende rengøringsarbejde følger efter, før lokalerne igen kan tages i brug. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) 21

22 Kemisk rensning og bekæmpelse: Skimmelvækst kan også fjernes / afrenses med kemisk rensning og desinfektion. Ved desinfektion forstås en proces, hvorved sygdomsfremkaldende mikroorganismer, for eksempel bakterier og skimmelsvampe, uskadeliggøres. De aktive stoffer i desinfektionsmidler reagerer med skimmelsvampe, men kan også reagere med snavs eksempelvis fedt, proteinstoffer m.m. Dette kan medføre, at den aktive koncentration af desinfektionsmiddel falder kraftigt ved afvaskning af meget snavset materiale, og derfor opnås den ønskede effekt ikke. Det er derfor mest hensigtsmæssigt at afvaske med desinfektionsmiddel efter en forudgående rengøring med et universalrengøringsmiddel i vaskevandet. Kemisk afrensning anvendes ofte som supplement til de øvrige fysiske / mekaniske afrensningsmetoder. Anvendelsesområde: Desinfektion anvendes kun til afrensning af mindre områder, hvor der forekommer skimmelsvamp på. Glatte / jævne overflader. Vaskbare materialer. Kemisk desinfektion bør kun anvendes til indsprøjtning i utilgængelige hulrum i særlige tilfælde. Fordele: Desinfektionsmidlet dræber svampene og har en forebyggende effekt, så længe den behandlede overflade ikke udsættes for vandpåvirkning. Metoden kan anvendes på alle vaskbare overflader. Jo glattere overfladen er, jo bedre bliver resultatet. Metoden kan anvendes i kombination med andre metoder på særligt vanskeligt tilgængelige områder, for eksempel bag rør installationer, svært tilgængelige hjørner og lignende. Ulemper: Klorin kan medføre arbejdsmiljø gener i form af lugt under og kort efter påføring. Klorin kan desuden medføre affarvning af materialer. Anvendelsen af et kemisk desinfektionsmiddel fjerner ikke i sig selv væksten af skimmelsvampe, der må også skrubbes. Anvendelse af universalrengøringsmiddel vil lette processen. Ved anvendelse af kemisk desinfektionsmidler bør der luftes ud under og lige efter behandlingen. (By og Byg Anvisning 205, Statens Byggeforskningsinstitut 2003) Så hvis man skal se på de forskellige metoder, er der ikke en der er effektiv og kan klare det hele. Det kan også ske, at den metode man vælger fra starten, viser sig ikke at være effektiv nok eller at 22

23 den ikke er økonomisk fordelagtig, og man derfor må vælge en anden metode under renoveringsprocessen. Højest sandsynlig må man anvende en kombination, af flere metoder for at komme skimmelvæksten til livs. Hvad er årsagen til at der forekommer skimmelsvamp i nye enfamiliehuse? Ofte skyldes skimmelsvamp i nye huse, at byggematerialer og husets konstruktioner ikke har været ordentligt beskyttet mod fugt under opførelse af huset. I nye huse kan der, ligesom i ældre huse, opstå betingelser, der fremmer vækst af skimmelsvamp. For at skimmelsvamp kan trives godt, skal temperaturen være mellem 20 og 30 grader, og der skal være fugtigt. Et nyt hus vil normalt være så godt isoleret, at temperaturen indenfor er 20 grader eller mere, så for at undgå skimmelsvamp, er det vigtigt at sørge for, at der ikke er fugt nogen steder. Opbevaring af materialerne på byggepladsen så der undgås skimmel: Under byggeriet af huset er det vigtigt, at byggematerialer, der er følsomme over for fugt, opbevares korrekt. Materialerne må ikke ligge direkte på jorden, og de skal være dækket over for at være beskyttet mod nedbør. Materialerne opbevares bedst i et telt eller i et skur med gulv. Skimmelsvamp findes naturligt i det øverste jordlag, så materialerne må ikke opbevares direkte på jorden. Selv i et skur med betongulv bør materialerne ikke ligge direkte på gulvet. De skal hæves en smule, f.eks. ved at ligge på lægter el.lign. På den måde cirkulerer der luft under materialerne, og de suger ikke fugt fra underlaget. Der er stor risiko for, at spær, der er blevet fugtige efter at have ligget på eller i nærheden af den bare jord, angribes af skimmelsvamp, når de bygges ind i tagkonstruktionen. Risikoen er især stor, hvis udluftningen på loftet ikke er tilstrækkelig, fordi isoleringen ligger helt op ad taget i stedet for at ligge 5 cm fra tagets underside. De materialer, der især skal beskyttes, er organiske materialer som træ, men også det lag pap, der er på begge sider af en gipsplade, er udsat. Skimmelsvamp sætter sig primært på organisk materiale, men er luftfugtigheden meget høj (95 procent), kan svampen også angribe uorganisk materiale som mursten og beton. 23

24 Uhensigtsmæssig opbevaring af materialer. Foto: BYG-ERFA Beskyttelse af huset mod skimmelsvamp, mens det bliver bygget: Mens huset opføres, skal det beskyttes mod regn og sne. Den bedste metode er at overdække byggeriet med et telt eller et stillads med tag over. På den måde kan man være sikker på, at der ikke oppefra kommer vand ned i husets konstruktioner. Man kan også bruge presenninger til at dække af med. Det kan sagtens fungere, men man skal jævnligt kontrollere, at der ikke kan trænge vand ind langs kanterne og de steder, hvor presenningerne lapper over hinanden. I alle tilfælde skal overdækningen fastgøres så forsvarligt, at den ikke kan blæse af. Har det f.eks. regnet ned i isoleringen på et loft, der endnu ikke har fået lagt tag, forsvinder vandet ikke af sig selv. Isoleringen skal skiftes, da vandet i gennemvåd mineraluld ikke kan komme væk. Selvom udluftningen af loftkonstruktionen ville være tilstrækkelig under normale omstændigheder, vil så store mængder vand ikke kunne ventileres bort. Beskyttelse mod skimmelsvamp i præfabrikeret byggeri af træ: Præfabrikerede huse af træ sælges ofte på, at det er tørt byggeri, fordi de elementer, husene består af, bliver produceret i en fabrikshal. Det er en stor fordel, fordi der er sikkerhed for, at elementerne er tørre, når de forlader fabrikken. Men det er utroligt vigtigt at dække elementerne omhyggeligt til, indtil der er fast tag over dem. Bliver elementerne monteret i styrtende regnvejr uden at blive beskyttet, er det jo lige meget, om de er produceret tørt. Gipsvægge, som ikke har været dækket til, og som det har regnet ned i, kan ikke komme af med vandet igen. Den fugt, der ligger inde i væggene, kan på kort tid give grobund for skimmelsvamp. 24

25 Forholdsregler der skal tages ved muret byggeri så der ikke kommer skimmelsvamp: I muret byggeri er der et naturligt fugtindhold, bl.a. fra det vand, der er i mørtlen i fugerne mellem murstenene og i betonen i terrændæk. Det er vigtigt, at denne fugt tørres tilstrækkeligt ud, inden der kommer fugtfølsomme (organiske) materialer ind i huset. Dette gøres normalt ved at lukke huset med tag og vinduer og så sætte varme på. I både muret byggeri og præfabrikeret byggeri af træ er der normalt behov for en dampspærre i loftskonstruktionen, som skal sikre, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets tag. Hvis dampspærren ikke er 100 procent tæt, vil varm fugtig luft stige op på loftet og kondensere på kolde materialer deroppe, og så er der gode betingelser for skimmelsvamp. Hvis dampspærren brydes, fordi der sættes spots, lampeudtag m.m. i loftet, er det vigtigt, at samlingerne omkring disse er helt tætte. Bagmure i gasbeton våde efter regn vejr. Foto: BYG-ERFA Hvad skal du være opmærksom på, når du bor i et nyt hus? Nye huse burde være tætte, så det er vigtigt at lufte godt ud, hvis man vil undgå, at den fugt, som husets beboere producerer, danner grobund for skimmelsvamp. Hvis huset har et ventilationsanlæg med varmegenvinding, er behovet for udluftning ikke så stort, da luften udskiftes hele tiden via anlægget. Der er også vigtigt, at temperaturen i samtlige rum i huset er ens, da varm og fugtig luft fra et varmt rum kan kondensere på kolde overflader i et koldt rum. Det er især vigtigt, hvis man har badeværelse i forbindelse med soveværelset. Sørg for at lukke døren mellem badeværelse og soveværelse, når der tages bad. Der skal desuden være udluftning i badeværelset, og det er en rigtig god idé også at åbne vinduet kortvarigt (5-10 minutter) lige efter badet - stadig med døren til soveværelset lukket. 25