Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast"

Transkript

1 Nyrer og urinveje Nyrernes anatomi Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast bindevævskapsel (capsula fibrosa), og yderligere af et tykt lag fedt. På den mediale side af nyren er en åbning (hilum renale), hvor blodkar føres ind og ud af nyren, og hvor urinvejene starter. Hver nyre modtager blod fra en nyrearterie (a. renalis). Blodet passerer ca. 15 gange dagligt gennem nyrerne og bliver ledt fra nyrerne af en nyrevene (v. renalis). Oven på nyrerne ligger binyrerne, der danner hormoner, men ellers ikke har noget med nyrerne at gøre. Nyrebark og nyremarv: Skærer man en nyre igennem på langs, ses en række pyramideformede elementer (8-15 stk)., med spidsen vendende mod centrum af nyren, nemlig nyrebækkenet (pelvis renalis). Pyramiderne udgør tilsammen nyremarven (medulla renalis), og den yderste del kaldes nyrebarken (cortex renalis). Urin dannes i små, aflange nefroner (ca. 1 mill stk.), der sidder delvist i marven og delvist i barken. I pyramiderne ligger samlerør som en vifte, der samles i pyramidespidsen, og modtager præurinen. I samlerørene gøres urinen færdig og løber ud i nyrebækkenet gennem nogle små huller i pyramidespidsen. Urin

2 Urin er vand med en given koncentration af affaldsstoffer, udskilt fra blodet. Carbamid: urinstof (urea), største koncentration, fra nedbrydning af aminosyrer, koncentration afhænger derfor af størrelsen af proteinnedbrydning i kroppen Urinsyre: fra nedbrydning af DNA og RNA Kreatinin: fra nedbrydning af kreatinfosfat (del af energistofskriftet). Bruges som målestok for størrelsen af filtrationen i nyrerne. Urobilin: fra nedbrydning af hæmoglobin fra erytrocytterne = bliver til bilirubin fra galde til tarm, optages i små mængder via blodet i nyrerne, farver urin, synlig indikator for koncentration. Ammoniak: fra nedbrydning af aminosyrer i lever (omdannes normalt til carbamid, afhænger af mængde) Kønshormoner og steroidhormoner Normal ph-værdi på 6, varierer ml. 4,5-8 (afhængig af kost og svedproduktion). Na + udskillelse via urin afhænger af kost (salt, NaCl) og Cl - følger med, grundet elektrisk ladning. K + (kaliumioner) og Ca 2+ (calciumioner) udskilles såfremt der er for mange i kroppen. Ca 2+ kommer fra kost eller knoglevævs nedbrydelse (ved f.eks. immobilitet), høj koncentration i urin kan medføre nyre- eller urinvejssten, K + kan ske ved store vævsskader, da det frigiver K +. Diurese:

3 Mængde af urin produceret i, og udskilt fra nyrerne i en bestemt tidsperiode. Normalværdi 1-2 liter, minimum 0,5 liter, for at kunne udskille nødvendige affaldsstoffer. Resultat af væskeindtag. Indikatorer, mængde, farve og lugt (koncentrationsfaktorer). Urindannelse Nefroner består af en Bowman kapsel og et rør (tubulus). Urinen dannes med afsæt i det blod, hvert nefron modtager fra sin egen arteriole. Dvs. både sinister og dexter a. renalis forgrenes til ca. 1 mill. arterioler. Hver afferente arteriole (blod TIL nefron), fører blodet til et kugleformet kapillærnet (glomerulus), der er omgivet af en Bowmankapsel. Blodet føres fra kapillærnettet af efferente arterioler (blod FRA nefron). Bowmans kapsel: Væggene i glomeruskapillærerne har små huller mellem endotelcellerne, som vi kender det fra andre kapillærer. På samme måde trykkes de stoffer der er små nok ud gennem disse, sammen med væske, grundet det hydrostatiske tryk. Det væske + affaldsstoffer der trænger ud, opsamles i kapslen, som et filter, og kaldet præurin eller glomerulusfiltrat. Tubulus og samlerør: Præurinen strømmer fra Bowmans kapslet gennem et lille rør (tubulus), der opdeles i tre dele: Proksimale tubulus: nærmest kapslen, placeret i nyrebarken

4 Henles slynge: U-formet, strækker sig fra nyrebark, gennem nyremarv og op igen Distale tubulus: placeret i nyrebark længst fra kapslet, fører præurin til samlerør Sammensætningen af præurinen ændres undervejs i tubulus til den endelige urins sammensætning. Hvert samlerør opsamler præurin fra mange nefroner, det føres mod pyramidespidsen, og ender i nyrebækkenet. Den efferente arteriole fører det filtrerede blod gennem endnu et kapillærnet, som leder ud i venesystemet. Urindannelsens tre processer 1. Filtration Nyrernes filtration foregår mellem glomerulus og Bowmans kapsel. Præurin: Som ved de andre kapillærer, presses de stoffer der er små nok til at passere, ud gennem hullerne mellem endotelcellerne i kapillærnettet og kapslen i nyrerne. På denne måde skabes præurin, der derfor er et produkt af opløste stoffer og elektrolytter i væske. Koncentrationen af de pågældende stoffer i præurin og plasma er altså stort set identiske. Cellerne og plasmaproteinerne, der ikke kan passere gennem hullerne i endotelcellerne skal have en vis mængde væske at være opløst i, hvorfor der kun fjernes og filtreres ca. 10% af blodets volumen (svarer til 20%, da celler osv. fylder ca. halvdelen af blodet).

5 Nyrernes blodgennemstrømning er ca l/pr. døgn svarende til 180 l. præurin/pr. døgn, eller en rensning af hvad der svarer til kroppens totale blodvolumen hvert 25. minut. Filtrationstryk: Det hydrostatiske tryk i glomerulus er på 60 mmhg, altså ca. dobbelt af, hvad det er i de andre kapillærer. Dette er nødvendigt, for at modvirke at præurinen trænger tilbage i kapillæren, som den gør i vævsvæsken i de andre kapillærer, altså for at modvirke det kolloidosmotiske tryk (25mmHg), og i netop denne proces også kapseltrykket (præurinens tryk på Bowman kapslen svarende til ca. 10 mmhg). For at sikre at det hydrostatiske tryk forbliver over 35 mmhg (svarende til modarbejdende tryk) er diameteren på den efferente arteriole en anelse mindre end ved den afferente, hvorfor TPM øges. Filtrationstrykket afhænger altså af de andre tryk således: Filtrationstryk = Hydrostatisk tryk (kolloidosmotisk tryk + kapseltryk) Filtrationstryk = 60 (25+10) Filtrationstryk = 25 mmhg 2. Nyrernes reabsorption: Nyrernes reabsorbation er en aktiv proces, hvor vand, elektrolytter og næringsstoffer flyttes tilbage i det kapillærnet, der kommer efter den efferente arteriole. For at undgå at affaldsstoffer osv. flyttes mellem cellerne i tubulus til blodet er disse celler forbundet i tight junktions.

6 Reabsorption af nyttestoffer: Elektrolytterne reabsorperes ved specifikke ionpumper i tubuluscellernes membran (K +, Na +, Ca 2+ ). Elektrolytterne absorberes igennem hele tubulus og samlerøret, men i særdeleshed i den proksimale tubulus. Absorption af elektrolytter sker i overensstemmelse med kroppens behov, det resterende udskilles via urinen. Absorption af næringsstoffer som glykose og aminosyrer sker kun i den proksimale tubulus og er koblet til absorption af Na +. Reabsorptionen er her fuldkommen, og overskydende næringsstoffer lagres. Reabsorption af vand: Vandet diffunderer via osmose, hvor vandet søger til steder, med højere koncentration af opløste stoffer end hvor det kom fra. Præurinen har umiddebart samme koncentration af opløste stoffer, men plasmaproteinerne er fortsat kun i kapillærerne, hvorfor det kolloidosmotiske tryk, driver vandet tilbage til kapillærerne, grundet koncentrationsforskellen i proteinindholdet. Desuden er der sket en reabsorption af elektrolytter og nærringsstoffer i proksimale tubulus, der højner koncentrationen i blodet, som falder tilsvarende i tubulusvæsken, hvilket forstærker det osmotiske tryk. I henles slynge reabsorberes ikke mange elektrolytter, og derfor heller ikke meget vand. Her sker dog en finjurstering af væskebalancen. Efterhånden som vandet reabsorberes stiger koncentrationen af affaldsstoffer i præurinen, som sikrer et osmotisk tryk, der betyder, at alt vand ikke kan reabsporberes (døgndiuresen bliver derfor ikke mindre end 0,5 l). 3. Nyrernes sekretion

7 Nyrerne kan aktivt udskille særlige stoffer direkte fra blod til præurin i tubulus og samlerør, hvilket kaldes sekretion. Her er der tale om effektiv udskillelse af stoffer, der i for høj koncentration er farlige/skadelige, og hvor almindelig filtration ikke er tilstrækkeligt. Eks om hyperkaliæmi: Forhøjet K + koncentration i blodet kan forstyrre dannelsen af impulser i hjertemuskulaturen, muskler og nerveceller. Via aktivering af Na + /K + pumper i cellerne i distale tubulus udskilles de overskydende kaliumioner til præurinen.

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Urinorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Urinorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III

Anatomi. Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III ANATOMI Anatomi Skriftlig eksamen Evaluering Diagnostisk prøve III Anatomi eksamen & Om eksamen SKR EX Om eksamen MU EX Om eksamen - se på hjemmesiden SKR EX klik Om alm. skriftlig eksamen ALM SKR EX (MC)

Læs mere

En kvindelig deltager i Boston Marathon

En kvindelig deltager i Boston Marathon Nyrerne - vand- og saltbalance Uddrag af Fysiologibogen - den levende krop. 1. udgave Forfatter: Søren Mortensen Illustrationer: Henning Dalhoff Søren Mortensen og Nucleus Forlag ApS Copyright: Brug af

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

[ ] =10 7,4 = 40nM )

[ ] =10 7,4 = 40nM ) Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol

Læs mere

Proximal reabsorption

Proximal reabsorption SAU2 Nyrefunktion 2 Undervisning med Charlotte Mehlin Sørensen REABSORPTION I NEFRONET: Al reabsorption i nyrene er drevet af Na/KPumpen! Proksimale tubulus, S1 (figur A): Proksimale tubulus, S3 (figur

Læs mere

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje Studiespørgsmål til nyrer og urinveje 1. Beskriv nyrernes funktioner 2. Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen 3. Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne v.h.a. en figur, der viser et

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN

Nyrefysiologi: Renal ionbehandling, kap. 8 Anne Agersted, 5. sem. efterår 2013 CALCIUM HOMEOSTASEN CALCIUM HOMEOSTASEN 35 % af Ca +2 indholdet i en normal voksen persons kost absorberes gennem mavetarmkanalen. Den ekstracellulære Ca +2 pool indeholder ca. 25 mmol, hvorfra Ca +2 udskilles i urinen. PTH:

Læs mere

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte

ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN. Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte Øvelse 8. NYREFUNKTIONEN Side 6-1 ØVELSE 8. NYREFUNKTIONEN Øvelsen udføres som en video-demonstration af nyrefunktion på bedøvet rotte Formål Øvelsens formål er at demonstrere visse fundamentale træk af

Læs mere

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Eksamensdato: Tid: kl Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2011 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Nyrerne og urinvejene achelor 6. semester ksamensdato: 27.06.2011 Tid: kl. 09.00-11.00 edømmelsesform bestået/ikke bestået Vigtige oplysninger:

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE.

DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. Eksamen modul 1.3, Januar 2011 DETTE SÆT PAPIRER INDEHOLDER EKSAMENSSPØRGSMÅLENE OG SKAL IKKE AFLEVERES. DU SKAL HUSKE AT UDFYLDE SVARARKENE. HUSK AT AFLEVERE DINE SVARARK. HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER

Læs mere

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00

Eksamen i Blok 10. MedIS, AAU, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 ksamen i lok 10 MedIS, U, 6. semester 28. juni 2010, 9:00 12:00 esvarelse af eksamen. Læg mærke til at dette ikke nødvendigvis er en udtømmende besvarelse. I sidste ende er eksamensresultatet en samlet

Læs mere

!"#$%&'($))*#+& !"#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin:

!#$%&'($))*#+& !#$%#&'%'(#)*+,*-'(# ,-. ./0. C Ur C in = 0,45. Koncentrering og fortynding af urin: Koncentrering og fortynding af urin:!"#$%#&'%'(#)*+,*-'(#!"#$%&'($))*#+&./0,-. Urinstof: Urinstof filtreres frit over glomerulusmembranen. Urinstof- permeabiliteten er meget lav i kortikale samlerør og

Læs mere

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren

Funktionsundersøgelser og transportmekanismer i nyren Case 17: Fnktionsndersøgelser og transportmekanismer i nyren Grndig besvarelse 1. Før indgift af Diamox: V 170 µl 20 min 8,5 µl/min GFR U EDTA V PEDTA 252.991 8,5 µ l/ min 1.275 1687 µl/min V GFR 848 µl

Læs mere

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at

med bogen gennem deres egen undervisning, og denne erfaring har ført til ændringer i den rækkefølge stoffet præsenteres. Det er vores opfattelse at forord Hermed foreligger en ny udgave af Finn Michael Karlsen s Basal nyrefysiologi. Siden udgivelsen i 1999 er der sket en rivende udvikling indenfor fysiologien, herunder nyrefysiologien, og det har

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00

Side 1 af 10 INTERN PRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN PRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 24. august 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver Side 1 af 10 ANATOMI

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm

Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Anneli Cebrine Holm. Autentisk Liv Anneli Cebrine Holm Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Mette Broch Pedersen Væskebalance... Hvorfor og hvordan? Seminarieforlaget AH Slagelsevej 72 4180 Sorø Omslag: Mikael Nielsen Tegninger: Mikael Nielsen ISBN 87-983249-2-6

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast

Próvtøka. Human fysiologi. Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00. Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Náttúruvísindadeildin Próvtøka í Human fysiologi Hósdagin 7. juni 2001 kl. 09.00-13.00 Í uppgávusettinum eru 20 uppgávur, allir spurningar skulu svarast Aftast í hvørjari uppgávu stendur hvussu nógv hon

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning).

Af anomalier nævnes der dobbelt pelvis, dobbelt urether, cystenyre, hesteskonyre (sammenvoksning af de nedre nyrepoler) og kagenyre (sammensmeltning). Homeostase Embryologi Nyrerne er udviklet fra nefrogene kam, der er en fortykkelse i intermediære mesoderm på coelumhulens bagvæg. 3 let overlappende nyresystemer anlægges i en craniel-caudal sekvens i

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler:

Rohina Noorzae 403. Mikrocirkulationen. Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: Mikrocirkulationen Mikrovaskulationen strækker sig fra første ordens arterioler til første ordens venoler: 1. ordens arterioler! 2. ordens arterioler! 3. ordens arterioler! 4. ordens arterioler " kapillærer

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

ATLAS over PATTEGRISENS KROP

ATLAS over PATTEGRISENS KROP ATLAS over PATTEGRISENS KROP Tillæg Fagudtryk og teknikker der benyttes i anatomi og ved dissektion af dyr (Planer, retninger og udsnit af kroppen) Illustrationer over pattegrisens anatomi til brug ved

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

April 2008. Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning

April 2008. Rapport nr. 1: Nyreøvelse. Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning April 2008 Rapport nr. 1: Nyreøvelse Påvisning af relativ uafhængighed under vandbelastning Syddansk Universitet Gruppe E2 25-04-2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 FORMÅL S. 3 2.0 FORBEREDELSE OG FORLØB S. 3

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8

Blodets kemi. Bioteknologi 4. Figurer. Tema 8 Bioteknologi 4 Figurer Tema 8 Blodets kemi Bioteknologi 4 ISBN: 978-87-90363-50-5 Nucleus Forlag ApS Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes

Læs mere

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 11. november 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må der

Læs mere

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET

Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET Eksempler på spørgsmål til intern prøve på modul 2 på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense MÅ IKKE FJERNES FRA BIBLIOTEKET TÆNK PÅ, AT DINE MEDSTUDERENDE OGSÅ GERNE VIL SE SPØRGSMÅLENE Opgavesættet består

Læs mere

Workshop. Anatomi VELKOMMEN

Workshop. Anatomi VELKOMMEN Workshop Anatomi VELKOMMEN - Gitte - 24 år - Student Herning gymnasium 2009 - Bachelor i medicin 2014 - Stud. Cand. Med. (lægestuderende) HVEM ER JEG? DAGENS PROGRAM Anatomi generelt Hvad er det og hvornår

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

GFR Renografi Nyreskintigrafi

GFR Renografi Nyreskintigrafi GFR Renografi Nyreskintigrafi Anni Morsing ledende overlæge, lektor, ph.d., dr.med. Nuklearmedicinsk afdeling & PET-Center Aarhus Universitetshospital Program GFR Pause Renografi Nyreskintigrafi GFR Nyrens

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 11. januar 2008 - kl. 14.00 19.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Fredag den 9. februar 2007 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede

Læs mere

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien.

Homeostase. Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase Homeostase, organismens evne til at opretholde et konstant indre miljø, er et centralt begreb i fysiologien. Homeostase er opretholdelse af et konstant indre miljø i organismen på trods af ændringer

Læs mere

Nyrerne kroppens to banditter

Nyrerne kroppens to banditter Ny med nyresygdom Nyrerne kroppens to banditter Dine nyrer er fantastiske. De renser, regulerer og stimulerer overalt i din krop. Og virker de optimalt har de en stor overkapacitet. Men de er også nogle

Læs mere

Nyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter

Nyrerne anatomi. Nyrerne. Nyrerne. Nyrerne. Nefronet. Nyrerne. Ann Mosegaard Bak, læge April 2010. Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter anatomi Ann Mosegaard Bak, læge April 2010 2 Udskillelse af metaboliske affaldsprodukter Fjernelse af fremmede substanser herunder medicin Regulation af det ekstracellulære væskevolumen og den totale væskemængde

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S15Vx Dato: Kl

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 S15Vx Dato: Kl Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

PureAquaCleaner. Omvendt osmose / deioniserings vandrensningssystem designet til vinduespudsning med vandførende teleskopstænger

PureAquaCleaner. Omvendt osmose / deioniserings vandrensningssystem designet til vinduespudsning med vandførende teleskopstænger Omvendt osmose / deioniserings vandrensningssystem designet til vinduespudsning med vandførende teleskopstænger 1 Oversigt Følgende information kan hjælpe dig med at forstå hvordan PureAquaCleaner fungerer.

Læs mere

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1

18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 18. Mandag Blod og lymfesystem del 1 Vi mangler pensumvener, dvs. navn, anatomisk og dræningsområde. Azygos systemet og perforanterne er dog ikke medtaget nu; det siger jeg noget om på mandag. Arteria

Læs mere

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 21. JANUAR, 2014 HUSK AT PÅFØRE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE AF SVARARKENE! Hjælpemidler er ikke tilladt til prøven. For hver opgave vises antal point der kan opnås. I alt 100

Læs mere

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase

Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod.

Roden. Rodtyper Rodens opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport. Roden. Skiverod Hjerterod. Rodtyper s opbygning og funktion Vandoptagelse og transport Næringsstofoptagelse og transport Trævlerod Rodstængel Skiverod Hjerterod s funktion Fastholde planten Finde og optage vand Finde og optage næringsstoffer

Læs mere

Stresshormonet kortisol

Stresshormonet kortisol Stresshormonet kortisol Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 12. november 2009 Kortisol kaldes også hydrocortison og er et glucocorticoid - et af ca. 40 hormoner, der

Læs mere

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28

Tillæg til. Naturfag 2. Miniordbog. (april 2012) Gads Forlag. Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 Tillæg til Naturfag 2 Miniordbog (april 2012) Gads Forlag Minibordbog_Naturfag 2.indd 1 11/04/12 10.28 A Absorbere: opsuge, tilbageholde. De bølgelængder, der ikke reflekteres fra en overflade, absorberes.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE

ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE ELEKTRONISK SMERTESTILLENDE OG UDRENSENDE LYMFEDRÆNAGE Hvordan kan dette være interessant/relevant for dig? Jo - hvis du f.eks. har problemer med: Ødemer/Væskeophobninger og andre hævelser Hudproblemer,

Læs mere

Modul 1: Anatomi og fysiologi

Modul 1: Anatomi og fysiologi Lægemiddelkonsulentuddannelsen Tidligere eksamensopgaver MED svar til og med efterår 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 03.02.2012 kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise?

Energiindtag generelt. Proteinindtag for triathleter 26-03-2012. Tom Gruschy Knudsen. Hvordan skal man spise? Hvem er vi? Tom Gruschy Knudsen 4 marathonløb Træningsvejledning Løbestilsanalyse Ekspert i kost og fysiologi Jesper Rygaard Hansen 7 marathonløb 8 Ironman Træningsvejledning Løbestilsanalyse Energiindtag

Læs mere

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11

Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Anatomi, fysiologi og biokemi. Den 16. januar 2007 Karakteren 11 Opgave 1 Mitokondrier er de organeller der står for at danne energi til cellen. De forbrænder organisk stof, fx glukose, ved brug af ilt,

Læs mere

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion

BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar

Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Kredsløbsorganer - Blod, lymfe og immunforsvar 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer Blod, lymfe og immunforsvar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403

1 cm = 0,77 mm Hg. Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system. Rohina Noorzae 403 Systemisk analyse af hele cardiovaskulre system De cardiovaskulære parametre afhænger af mange forskellige ting, der igen er indbyrdes afhængige af hinanden. Her skal der ses på sammenhænget mellem forskellige

Læs mere