25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
|
|
- Anne Marie Brodersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
2 Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret en programmeringsfejl, som har medført fejl i resultaterne for fem sygdomme i fire af byrdemålene. De fem sygdomme er diabetes, lungekræft, tyk- og endetarmskræft, brystkræft og prostatakræft. Følgende byrdemål er berørt af fejlen: Antal besøg i primærsektor (alment praktiserende læge, øjenlæge og fodterapi), sygedage, sundhedsøkonomi samt produktionstab. De øvrige byrdemål er ikke berørt af fejlen. Dokumentets indhold Dokumentet indeholder samtlige ændrede tabeller og figurer. Tabel- og figuroverskrifter er identiske i forhold til den eksisterende fejlbehæftede rapport, dog med undtagelse af tabel 1, som ikke indgår i selve rapporten. Tabel 1 indeholder en opsummering af de ændringer, som programmeringsfejlen har forårsaget. For diabetes sker der for de berørte byrdemål en betydelig ændring i placeringen i forhold til de øvrige sygdomme, mens der for kræftsygdommene ikke sker betydelig ændringer i placeringen. Den gule farve i tabellen angiver, hvor der er sket en ændring i placeringen i forhold til de øvrige sygdomme. Tabel 1: Før- og nu-tal. Antal eller mio. kr. samt placering på byrdemålet i forhold til de øvrige sygdomme Antal / mio. kroner Placering Lungekræft Før Nu Før Nu Alment praktiserende læge Sygedage Sundhedsøkonomi Produktionstab Antal / mio. kroner Placering Brystkræft Før Nu Før Nu Alment praktiserende læge Sygedage Sundhedsøkonomi Produktionstab Antal / mio. kroner Placering Tyk- og endetarm Før Nu Før Nu Alment praktiserende læge Sygedage Sundhedsøkonomi Produktionstab Antal / mio. kroner Placering Prostata Før Nu Før Nu Alment praktiserende læge Sygedage Sundhedsøkonomi Produktionstab Antal / mio. kroner Placering Diabetes Før Nu Før Nu Lægebesøg Fodterapi Øjenlæge Sygedage Sundhedsøkonomi Produktionstab
3 1 SAMMENFATNING 1.1 Byrdemål Besøg hos alment praktiserende læge Figur Besøg hos alment praktiserende læge i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Lænderygsmerter Artrose Nakkesmerter Diabetes Migræne Iskæmisk hjertesygdom Angst Depression Misbrug KOL Osteoporose Apopleksi Skizofreni Astma Alzheimers og anden demenssygdom Prostatakræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Kronisk leversygdom Antal lægebesøg
4 Sygedage Figur Sygedage i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Lænderygsmerter Nakkesmerter Migræne Artrose Angst Depression Misbrug Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Brystkræft Skizofreni Astma Osteoporose KOL Tyk- og endetarmskræft Lungekræft Kronisk leversygdom Prostatakræft Alzheimers og anden demenssygdom Antal sygedage
5 Sundhedsøkonomi Figur Omkostninger til behandling og pleje i Danmark for udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Skizofreni Artrose* Apopleksi Diabetes Lænderygsmerter* Nedre luftvejsinfektioner* Iskæmisk hjertesygdom Brystkræft KOL Depression Tyk- og endetarmskræft Angst Nakkesmerter* Misbrug Alzheimers og anden demenssygdom Lungekræft Prostatakræft Astma Migræne* Kronisk leversygdom Behandling og pleje, omkostninger (mio kr.) *Der er ikke opgjort omkostninger ved hjemmehjælp/praktisk hjælp for artrose, lænderygsmerter, nedre luftvejsinfektioner, nakkesmerter og migræne. For nedre luftvejsinfektioner er desuden ikke opgjort omkostninger ved primærsektor og medicin.
6 Produktionstab Figur Produktionstabsomkostninger i Danmark for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for Angst Skizofreni Lænderygsmerter Misbrug Depression Apopleksi Artrose Nakkesmerter Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Brystkræft Migræne KOL Diabetes Tyk- og endetarmskræft Alzheimers og anden demenssygdom Astma Prostatakræft Osteoporose Omkostninger ved tabt produktion (mio kr.)
7 1.2 Social ulighed Social ulighed i byrdemål Social ulighed i besøg hos alment praktiserende læge Figur Andel (%) af besøg hos alment praktiserende læge, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme besøgsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Skizofreni KOL Lungekræft Migræne Diabetes Misbrug Angst Artrose Iskæmisk hjertesygdom Nakkesmerter Kronisk leversygdom Lænderygsmerter Osteoporose Astma Depression Apopleksi Tyk- og endetarmskræft Alzheimers og anden demenssygdom Prostatakræft Brystkræft %
8 1.2.2 Social ulighed i byrdemål fordelt efter sygdom Diabetes Figur Social ulighed i diabetes Incidens Dødsfald Tabte leveår Indlæggelser Ambulante besøg Skadestuebesøg Primærsektor Førtidspension 0% 20% 40% 60% 80% 100% Lungekræft Figur Social ulighed i lungekræft Incidens Dødsfald Tabte leveår Indlæggelser Ambulante besøg Primærsektor Førtidspension 0% 20% 40% 60% 80% 100% Brystkræft Figur Social ulighed i brystkræft Incidens Dødsfald Tabte leveår Indlæggelser Ambulante besøg Primærsektor Førtidspension -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Prostatakræft Figur Social ulighed i prostatakræft Incidens Dødsfald Tabte leveår Indlæggelser Ambulante besøg Primærsektor -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
9 Tyk- og endetarmskræft Figur Social ulighed i tyk- og endetarmskræft Incidens Dødsfald Tabte leveår Indlæggelser Ambulante besøg Primærsektor -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
10 5 LUNGEKRÆFT I Danmark er der årligt nye tilfælde af lungekræft, og personer lever med lungekræft, når opgørelserne baseres på Cancerregistret. Hvert år dør personer på grund af lungekræft. Det svarer til 7 % af alle dødsfald. Hvert år resulterer lungekræft i tabte leveår. Lungekræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på 10 måneder for mænd og 11 måneder for kvinder. Der registreres årligt indlæggelser med lungekræft som aktionsdiagnose. Der registreres årligt ambulante hospitalsbesøg med lungekræft som aktionsdiagnose. Personer med lungekræft har årligt flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden lungekræft. Lungekræft er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner. Erhvervsaktive personer med lungekræft har årligt flere sygedage end erhvervsaktive personer uden lungekræft. Hvert år koster lungekræft 770 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af lungekræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på mio. kr. Hvert år koster lungekræft mio. kr. på grund af tabt produktion.
11 5.6 Lungekræft og primærsektor Tabel Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal besøg Andel (%) af alle besøg I alt I alt ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,1 0,1 0, ,3 0,3 0, ,4 0,4 0, ,5 0,4 0, ,3 0,1 0,2 I alt ,2 0,2 0,2 Tabel Lungekræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Besøg Ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse Uddannelsesniveau Antal Antal Andel (%) Grundskole ,9 46,6 Kort uddannelse ,4 29,6 Mellemlang/lang uddannelse I alt ,3 35,7 5.8 Lungekræft og sygedage Tabel Lungekræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal sygedage Andel (%) af alle sygedage I alt I alt ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,1 0,0 0, ,3 0,4 0, ,0 1,1 1,0 I alt ,3 0,3 0,3
12 5.9 Lungekræft og sundhedsøkonomi Tabel Lungekræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for ,2 2,9 0,0 0,0 0,0 0, ,2 81,7 0,0 0,8 0,0 0, ,0 149,6 0,0 1,8 0,0 0,3 85-3,4 4,8 0,0 0,2 0,0 0,1 I alt 139,9 239,0 0,0 2,8 0,0 0,7 Indlæggelser Ambulante besøg Medicin Lægebesøg Skadestuebesøg Hjemmehjælp ,2 3,5 0,0 0,0 0,0 0, ,6 97,6 0,0 1,0 0,0 1, ,6 132,0 0,0 1,9 0,0 7,3 85-3,9 3,4 0,0 0,2 0,0 0,5 I alt 141,2 236,6 0,0 3,1 0,1 9,5 Total 281,1 475,6 0,0 5,9 0,1 10,2 Tabel Lungekræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger grundet tidlig død ,1 5,7-0, ,0 219,0-90, ,8 593,1-352,4 85-8,5 48,5-40,1 I alt 382,4 866,3-483, ,8 6,7 0, ,8 247,0-94, ,8 588,4-365,6 85-8,0 64,0-56,1 I alt 390,4 906,1-515,7 Total 772, ,5-999,7
13 5.10 Lungekræft og produktionstab Tabel Lungekræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Førtidspension Tidlig død ,0 20,6 91,4 113, ,0 137,8 758,5 910,4 I alt 15,1 158,4 849, , ,9 17,2 68,3 86, ,1 131,6 649,5 799,2 I alt 19,1 148,8 717,8 885,6 Total 34,1 307, , ,0 I alt
14 6 TYK- OG ENDETARMSKRÆFT I Danmark er der årligt nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft, og personer lever med tykog endetarmskræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret. Hvert år dør personer på grund af tyk- og endetarmskræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald. Hvert år resulterer tyk- og endetarmskræft i og tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder. Tyk- og endetarmskræft er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fem måneder. Der registreres årligt indlæggelser med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagnose. Der registreres årligt ambulante hospitalsbesøg med tyk- og endetarmskræft som aktionsdiagnose. Personer med tyk- og endetarmskræft har årligt flere besøg hos alment praktiserende læge end personer uden tyk- og endetarmskræft. Tyk- og endetarmskræft er årligt årsag til 90 nytilkendte førtidspensioner. Erhvervsaktive personer med tyk- og endetarmskræft har årligt flere sygedage end erhvervsaktive personer uden tyk- og endetarmskræft. Hvert år koster tyk- og endetarmskræft mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af tykog endetarmskræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 870 mio. kr. Hvert år koster tyk- og endetarmskræft 980 mio. kr. på grund af tabt produktion.
15 6.6 Tyk- og endetarmskræft og primærsektor Tabel Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal besøg Andel (%) af alle besøg I alt I alt ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,0 0,0 0, ,1 0,1 0, ,2 0,1 0, ,3 0,2 0, ,2 0,2 0, ,3 0,2 0,3 I alt ,2 0,1 0,1 Tabel Tyk- og endetarmskræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Besøg Ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse Antal Antal Andel (%) Uddannelsesniveau Grundskole ,2 22,4 Kort uddannelse ,2 25,2 Mellemlang/lang uddannelse I alt ,1 19,9 6.8 Tyk- og endetarmskræft og sygedage Tabel Tyk- og endetarmskræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal sygedage Andel (%) af alle sygedage I alt I alt ,0 0,0 0, ,1 0,1 0, ,3 0,2 0, ,8 0,7 0, ,8 1,4 1,6 I alt ,7 0,5 0,6
16 6.9 Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi Tabel Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for ,1 10,3 0,0 0,1 0,0 0, ,2 119,0 0,0 0,6 0,0 0, ,8 195,8 0,0 1,1 0,0-6, ,3 4,6 0,0 0,2 0,0 1,6 I alt 288,4 329,7 0,0 2,0 0,0-4,9 Indlæggelser Ambulante besøg Medicin Skadestuebesøg Lægebesøg Hjemmehjælp ,8 9,9 0,0 0,1 0,0-0, ,2 103,3 0,0 0,5 0,0-1, ,2 134,5 0,0 1,1-0,1-2, ,5 4,7 0,0 0,3 0,0 2,4 I alt 250,7 252,4 0,0 1,9 0,0-1,1 Total 539,1 582,1 0,0 3,9 0,0-6,1 Tabel Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger grundet tidlig død ,4 4,4 13, ,9 96,8 105, ,9 287,0 84, ,6 42,7-19,1 I alt 614,9 431,0 184, ,7 5,6 11, ,8 81,6 92, ,4 279,4 0, ,0 75,8-41,8 I alt 503,8 442,4 61,5 Total 1.118,8 873,4 245,4
17 6.10 Tyk- og endetarmskræft og produktionstab Tabel Tyk- og endetarmskræft. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Førtidspension Tidlig død ,7 16,5 74,1 94, ,2 116,4 335,3 481,9 I alt 33,9 132,9 409,4 576, ,8 16,2 61,6 81, ,8 75,9 221,1 323,9 I alt 30,6 92,1 282,7 405,4 Total 64,4 225,0 692,1 981,6 I alt
18 7 BRYSTKRÆFT I Danmark er der årligt nye tilfælde af brystkræft hos kvinder og kvinder lever med brystkræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret. Hvert år dør kvinder på grund af brystkræft. Det svarer til 4 % af alle dødsfald blandt kvinder. Hvert år resulterer brystkræft i tabte leveår for kvinder. Brystkræft er årsag til et tab i middellevetid på syv måneder for kvinder. Der registreres årligt indlæggelser blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose. Det svarer til 2 % af alle somatiske indlæggelser blandt kvinder. Der registreres årligt ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder med brystkræft som aktionsdiagnose. Det svarer til 5 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt kvinder. med brystkræft har årligt flere besøg hos alment praktiserende læge end kvinder uden brystkræft. Brystkræft er årligt årsag til 150 nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder. Det svarer til 2 % af alle nytilkendelser blandt kvinder. Erhvervsaktive kvinder med brystkræft har årligt flere sygedage end erhvervsaktive kvinder uden brystkræft. Det svarer til 3 % af alle sygedage blandt kvinder. Hvert år koster brystkræft mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af brystkræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 560 mio. kr. Hvert år koster brystkræft mio. kr. på grund af tabt produktion.
19 7.6 Brystkræft og primærsektor Tabel Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Besøg hos alment praktiserende læge Antal besøg Andel (%) af alle besøg , , , , , , , ,2 I alt ,2 Tabel Brystkræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt kvinder i aldersgruppen år for Besøg Ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse Uddannelsesniveau Grundskole Antal Antal Andel (%) -54,4 Kort uddannelse ,9 Mellemlang/lang uddannelse I alt ,1 7.8 Brystkræft og sygedage Tabel Brystkræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Antal Andel (%) af alle sygedage , , , , ,1 I alt ,9
20 7.9 Brystkræft og sundhedsøkonomi Tabel Brystkræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt kvinder fordelt efter alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for Indlæggelser Ambulante besøg Medicin Skadestuebesøg Lægebesøg Hjemmehjælp ,5 135,2 0,0 0, ,0 674,5 0,0 1,3-0,3-3, ,0 455,8 0,0 1,3 0,2-7,0 85-7,8 23,9 0,0 0,3 0,4 0,2 I alt 307, ,4 0,0 3,0 0,3-10,3 Tabel Brystkræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger grundet tidlig død ,3 0,0 164, ,9 181,8 643, ,3 301,5 266, ,6 74,2-41,6 I alt 1.590,1 557, , Brystkræft og produktionstab Tabel Brystkræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt kvinder fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Førtidspension Tidlig død I alt ,3 125,7 208,7 370, ,5 287,9 568,6 981,9 I alt 161,8 413,6 777, ,6
21 8 PROSTATAKRÆFT I Danmark er der årligt nye tilfælde af prostatakræft, og mænd lever med prostatakræft, når opgørelserne baseres på Cancerregisteret. Hvert år dør mænd på grund af prostatakræft. Det svarer til 5 % af alle dødsfald blandt mænd. Hvert år resulterer prostatakræft i tabte leveår for mænd. Prostatakræft er årsag til et tab i mænds middellevetid på fem måneder. Der registreres årligt indlæggelser blandt mænd med prostatakræft som aktionsdiagnose. Der registreres årligt ambulante hospitalsbesøg med prostatakræft som aktionsdiagnose. Det svarer til 3 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg blandt mænd. med prostatakræft har årligt flere besøg hos alment praktiserende læge end mænd uden prostatakræft. Prostatakræft er årligt årsag til 18 nytilkendte førtidspensioner blandt mænd. Erhvervsaktive mænd med prostatakræft har årligt flere sygedage end erhvervsaktive mænd uden prostatakræft. Hvert år koster prostatakræft 650 mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af prostatakræft resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 470 mio. kr. Hvert år koster prostatakræft 160 mio. kr. på grund af tabt produktion.
22 8.6 Prostatakræft og primærsektor Tabel Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Besøg hos alment praktiserende læge Antal besøg Andel (%) af alle besøg , , , , , , , ,2 I alt ,6 Tabel Prostatakræft. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse blandt mænd fordelt efter uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt mænd i aldersgruppen år for Besøg Ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse Uddannelsesniveau Grundskole Antal Antal Andel (%) -9,2 Kort uddannelse ,7 Mellemlang/lang uddannelse I alt ,3 8.8 Prostatakræft og sygedage Tabel Prostatakræft. Antal sygedage og andelen af alle sygedage blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Antal Andel (%) af alle sygedage , , , , ,4 I alt ,4
23 8.9 Prostatakræft og sundhedsøkonomi Tabel Prostatakræft. Omkostninger til behandling og pleje blandt mænd fordelt efter alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for Indlæggelser Ambulante besøg Medicin Skadestuebesøg Lægebesøg Hjemmehjælp ,2 0,1 0,0 0, ,2 87,3 0,0 1,8 0,1-2, ,5 372,0 0,0 5,1 0,4-11,4 85-6,6 30,5 0,0 0,7 0,1-0,2 I alt 169,5 489,9 0,0 7,6 0,7-13,7 Tabel Prostatakræft. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger grundet tidlig død ,3 0,0 0, ,3 42,6 102, ,6 336,0 134, ,7 90,6-52,9 I alt 654,0 469,1 184, Prostatakræft og produktionstab Tabel Prostatakræft. Omkostninger ved tabt produktion blandt mænd fordelt efter alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Førtidspension Tidlig død I alt ,2 0,0 0,0 0, ,8 34,6 102,5 155,9 I alt 19,0 34,6 102,5 156,1
24 9 DIABETES I Danmark er der årligt nye tilfælde af diabetes, og lever med diabetes, når opgørelserne baseres på Det Nationale Diabetesregister. Hvert år dør personer på grund af diabetes. Det svarer til 3 % af alle dødsfald. Hvert år resulterer diabetes i og tabte leveår for henholdsvis mænd og kvinder. Diabetes er årsag til et tab i befolkningens middellevetid på fire måneder for mænd og to måneder for kvinder. Der registreres årligt indlæggelser blandt mænd og blandt kvinder med diabetes som aktionsdiagnose. Der registreres årligt ambulante hospitalsbesøg med diabetes som aktionsdiagnose. Det svarer til 4 % af alle somatiske ambulante hospitalsbesøg. Der registreres årligt 610 skadestuebesøg med diabetes som aktionsdiagnose. Personer med diabetes har årligt 1,7 mio. flere besøg hos alment praktiserende læge, flere besøg hos fodterapeut og flere besøg hos øjenlæge end personer uden diabetes. Diabetes er årligt årsag til 130 nytilkendte førtidspensioner. Erhvervsaktive personer med diabetes har årligt flere sygedage end erhvervsaktive personer uden diabetes. Hvert år koster diabetes mio. kr. i behandling og pleje. Tidlig død på grund af diabetes resulterer i en årlig besparelse af fremtidige omkostninger til behandling og pleje på 550 mio. kr. Hvert år koster diabetes mio. kr. på grund af tabt produktion.
25 9.7 Diabetes og primærsektor Tabel Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og andelen af alle besøg hos alment praktiserende læge fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal besøg Andel (%) af alle besøg I alt I alt ,0 0,0 0, ,5 0,4 0, ,2 0,8 0, ,2 2,0 2, ,9 4,2 5, ,8 6,3 7, ,9 7,0 8, ,0 5,6 6, ,5 3,5 3,8 I alt ,8 3,6 4,5 Tabel Diabetes. Antal besøg hos fodterapeuter og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder for år 2012 Antal besøg Andel (%) af alle besøg I alt I alt ,0 0,0 0, ,7 93,2 91, ,3 65,3 69, ,6 68,1 68, ,2 74,7 76, ,4 78,9 79, ,1 78,6 77, ,5 73,3 72, ,5 68,7 69,6 I alt ,6 75,6 75,6 Tabel Diabetes. Antal besøg hos øjenlæge og andelen af alle besøg fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal besøg Andel (%) af alle besøg I alt I alt ,0 0,0 0, ,4 1,2 1, ,0 1,2 1, ,4 3,3 4, ,8 5,9 8, ,5 7,4 10, ,9 6,1 8, ,6 3,5 4, ,7 2,6 2,7 I alt ,9 5,1 7,0
26 Tabel Diabetes. Antal besøg hos alment praktiserende læge og ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse fordelt efter køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Besøg Ekstra besøg i forhold til mellemlang/lang uddannelse Antal Antal Andel (%) Uddannelsesniveau Grundskole ,3 50,4 Kort uddannelse ,7 32,4 Mellemlang/lang uddannelse I alt ,7 37,5 9.9 Diabetes og sygedage Tabel Diabetes. Antal sygedage og andelen af alle sygedage fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Antal sygedage Andel (%) af alle sygedage I alt I alt ,5 0,6 0, ,8 1,2 1, ,2 1,6 1, ,4 2,6 3, ,3 3,0 4,1 I alt ,2 2,0 2, Diabetes og sundhedsøkonomi Tabel Diabetes. Omkostninger til behandling og pleje fordelt efter køn, alder og omkostningstype. Årligt gennemsnit for Indlæggelser Ambulante Skadestuebesøg Primærsektor Medicin Hjemmehjælp ,8 besøg 19,4 0,0 0,0 4, ,7 64,2 0,0 8,9 36,8 6, ,9 144,1 0,0 62,4 142,9 25, ,0 103,8 0,0 75,0 105,6 88,4 85-5,7 3,6 0,0 5,1 3,9 16,3 I alt 163,1 335,1 0,0 151,4 293,8 136, ,8 20,4 0,0 0,0 2, ,9 59,0 0,0 11,4 25,5 5, ,6 92,6 0,0 51,1 86,9 38, ,9 68,8 0,0 68,7 85,8 115,5 85-8,4 5,1 0,0 9,1 6,5 25,4 I alt 114,6 245,9 0,0 140,4 206,7 184,9 Total 277,7 581,0 0,0 291,7 500,6 321,1
27 Tabel Diabetes. Omkostninger i alt, sparede fremtidige omkostninger og nettoomkostninger fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Omkostninger i alt Sparede fremtidige omkostninger Nettoomkostninger grundet tidlig død ,8 0,0 53, ,8 7,8 135, ,5 72,1 352, ,9 193,6 230, ,6 40,4-5,8 I alt 1.079,7 313,9 765, ,3 0,0 56, ,0 3,5 115, ,1 30,9 262, ,8 126,0 243, ,5 79,2-24,7 I alt 892,8 239,7 653,1 Total 1.972,5 553, , Diabetes og produktionstab Tabel Diabetes. Omkostninger ved tabt produktion fordelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for Sygedage Førtidspension Tidlig død ,4 101,3 132,1 250, ,9 176,0 309,2 568,1 I alt 100,3 277,3 441,3 819, ,3 66,7 39,1 127, ,6 85,9 87,0 226,5 I alt 74,9 152,6 126,1 353,6 Total 175,2 430,0 567, ,6 I alt
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereSYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK
SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD
Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD 2016 Sygdomsbyrden i Danmark ULYKKER, SELVSKADE OG SELVMORD Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereSundhedsstatistik: en guide
Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereFind vejen frem VIA Biblioteker. via.dk. Sundhedsstatistik. En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA
Find vejen frem VIA Biblioteker via.dk Sundhedsstatistik En guide til den officielle danske sundhedsstatistik for studerende i VIA Bliv opdateret VIA University College Biblioteker Dato: 05. juli 2018
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereHvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?
Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark KL s Social- og Sundhedspolitiske Forum Aalborg, 12. maj 2016 Hvad fejler vi? Hvad fejler DK? Hvad gør vi? Britta Schall Holberg, Indenrigsminister 1982-86 I det hele
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER
Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER 2016 Sygdomsbyrden i Danmark RISIKOFAKTORER Sundhedsstyrelsen, 2016 Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Eriksen
Læs mereSkævhed i alkoholkonsekvenserne
Knud Juel Skævhed i alkoholkonsekvenserne Den Nationale Alkoholkonference 2017 Comwell (Bella Centret) 24. januar Skævhed ulighed? Hvordan er de alkoholrelaterede skader og sygdomme fordelt i befolkningen
Læs mereUnge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder
Unge med angst Fakta, forståelse og forholdemåder Informationsmøde mellem psykiatrien og ungdomsuddannelserne Jakob Lind Bern Specialpsykolog Sygdomsbyrden i Danmark Fakta om psykisk sundhed i Danmark
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHandle plan for indsatser under budget 2017
Handle plan for indsatser under budget 2017 Indsatsområde Daglige rygere i befolkningen Rygestoptilbud Fagområder Sundhed Ældreområdet Arbejdsmarkedsafdelingen -Kompetencecentret Relevante fremtidige samarbejdsområder
Læs mereSocial ulighed og alkohol
Social ulighed og alkohol Knud Juel Reykjavik, 26. august 2010 Mit program Danmark og andre lande Alkohol i forhold til andre risikofaktorer Konsekvenser af alkohol - alder Alkohol og økonomi Social ulighed
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereParkinson Sygdomsbyrden i Danmark
Heidi Amalie Rosendahl Jensen, Leise Strøbæk, Julie Thorning Ryd, Louise Eriksen, Emily Dibba White, Esben Meulengracht Flachs, Michael Davidsen & Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Parkinson
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhedsudgifter for personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 2007 Indhold 1. SAMMENFATNING... 3 2. BAGGRUND... 3 3. FORMÅL... 4 4. METODE...
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereSundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen
2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereFOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL
FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på
Læs merePsykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Læs mereSusanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006
Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning
Læs mereSamfundsøkonomisk betydning af fodbold i Danmark. Frivillighed og sundhed
Samfundsøkonomisk betydning af fodbold i Danmark Frivillighed og sundhed 1 De frivilliges samfundsværdi 1.1 Introduktion til de frivillige Fodboldens mange frivillige skaber stor værdi, og har stor betydning
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015
Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereForskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd
Forskelle og ulighed et spørgsmål om ligeværd Demenskoordinatorernes årsmøde 20. september 2017 Nis Peter Nissen Direktør Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad.
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereTabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes
Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereRegions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013
Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?
Læs mereCancerregisteret 1995
Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereVederlagsfri medicin til personer med skizofreni
Vederlagsfri medicin til personer med skizofreni Umiddelbare provenueffekter for staten ved forskellige modeller for vederlagsfri medicin SEPTEMBER 2019 Vederlagsfri medicin til personer med skizofreni
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs merePARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Læs mereHJERTEKARSYGDOMME I DANMARK
HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed
Læs mereBorgere i plejeboliger. Aarhus Kommune
15 Borgere i plejeboliger Indholdsfortegnelse Om rapporten 3 Demografisk overblik over borgere i plejeboliger 4 Borgere i plejebolig 5 Mænd og kvinder 5 Alder 5 Borgernes civilstand 7 Oprindelsesland 7
Læs mereKronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Læs merekomplekst multisyge patienter
CENTER FOR SUNDHEDSØKONOMISK FORSKNING - COHERE Morten Saaby, Line Planck Kongstad, Nis Vestergaard Lydiksen, Christopher Engel-Andreasen, Kim Rose Olsen Sundhedsøkonomiske omkostninger for multisyge og
Læs mereRammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning
Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereKræftens Bekæmpelse, Kvalitet & Patientsikkerhed 29. november 2013
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereUlighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Læs mereKodeark for DRG. Ark over lokale koder. t_amb<åååå>_10<mmm><åååå>
Kodeark for DRG Ark over lokale koder. c_casemix MG90* En betegnelse for de DAGS grupper, hvor prisen sættes lig 0 i Takstsystem 2008. MG90A Besøg, som ikke afregnes pga udmåde 7 (aflyst besøg) MG90B MG90C
Læs mereNøgletal for sundhed November 2006
Nøgletal for sundhed November 26 1. Lavere ventetid til behandling Ventetiden er fra juli 22 til juli 26 faldet med 22 procent fra 27 til knap 21 uger for 18 behandlinger, som ellers historisk har haft
Læs mereRapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.
SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,
Læs mere3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen
3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter
Læs mereLige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.
Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereKontakt til almen praksis eller speciallæge... 3
F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereKvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet
Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,
Læs mereHELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2017 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet,
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2016 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Sundhedsdatastyrelsen forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter udgives
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015
MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 3. kvartal 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens kvartalsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation
Læs mereSundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden
Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereANALYSE AF MENTAL SUNDHEDSINDSATS
ANALYSE AF MENTAL SUNDHEDSINDSATS I HEDENSTED KOMMUNE Udarbejdet af Betina Olesen, Oktober 2016 Indhold 1. Forord...4 2. Indledning...4 3. Problemformulering...4 4. Afgrænsning...4 5. Metode og problematisering...4
Læs mereProfiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter
11. december 2018 Profiler for patienterne, der står for de højeste sundhedsudgifter i 2017 Fire patientprofiler identificeret ud fra kontakter til det regionale sundhedsvæsen i 2010-2016 Resumé Langt
Læs mereRegion Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING...... Dagligrygning (234.400 personer i regionen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (63.800 personer i regionen) 16 18 14
Læs mereHøje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Læs mereHalsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereFuresø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (4.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (900 personer i kommunen) 16 13 16 11
Læs mereHørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Læs mereGlostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (3.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 17 19 16 12 21 14 6 7 9 6 11 6 6 ALKOHOL.......
Læs mereDragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Læs mereK i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H
SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Årsrapport 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens årsopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Patient- & Pårørendestøtte,
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereSYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN
SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation
Læs mereMONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 3. KVARTAL 2015
Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet 30. november MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk.
Læs mereDET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM
DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN NOVEMBER 2017 FAKTAARK STYRK DET NÆRE SUNDHEDS- VÆSEN! FREMTIDSSIKRING AF INDSATSEN TIL DE ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM 2 Faktaark Fremtiden betyder flere borgere med kroniske
Læs mereLedelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereHvordan har du det? 2017
#RMsundhedsprofil Hvordan har du det? 2017 Sundhedskoordinationsudvalget 4.4.18 Finn Breinholt Larsen Marie Hauge Pedersen www.defactum.dk 1 Hvordan har du det? 2017 Hvordan har du det? er en del af en
Læs mere